I—
»Danskcren«,
C Ugentlig Nyhedsi og Oplysningss
blad for det danskc Folk
i Amerika.
lldqtvetai
DANISEL LUTH. PU Bl-. HOUSE,
Blatt, Nebr
,Dansseren« not-immer hoer Lntzdak
Iris pr. Iatgang ( de Form-de Stank USE-U
til Udlandet I2.00.
III-i den-les i Form-d- Besiilling, Beta
ling. Idteofefomndking og alt ander
angaaende Bladet adkesseteSH
DAlelL LUTlL PUBL. Rossi-L
Blatt, Nebr.
Reden-n Hakald Jener.
svteked sc the- Pnsst Ochs It Blau-. Nein-«
II secondælami matten
Advekticjng Rates made Immu- uns-n
spplicotiun.
,,Danftc:en«
blivck few-d til Substnhesskck md ubtmk
selig Lpsigelie mai-stach as llsqeoesms og at
v Geld er bemit. i Lvmsns sxuxsnutm med si
Forenede Staats thim k-.
Nur La eme benoendet sxg nl Fou. des
evertmt i March knien for at kobe bog den
ellek for at faa Lplygmngkr Im der arm-:
rede. bedeg de and onnale at de san
Avettissementet 1 dene Blut-. Tet til vaste
M gensivig Nym.
Sounct af Dante Allighicrt.
i (Bearb. ved Beta.)
Sløn var den Engleslare, fom jeq saa
en Allehelgensdag ved Aftentide.
Foran gil han, hvem helft jeg t nler
POUJ
og Kerllgheden svæved ved bang
Eide.
Et Lyshav i bang klare Ljne laa.
del funkled som Diamanteng Etwa
ler blide.
Jeg maatte fe, jeg maatte det forftag:
mfn Ftelset for mig ftod i Klæder
lmidr.
Han.fmiled mildt til hver, scm var
tilstede,
og den, til hvem det hoje Blik blev
verm,
forstod hvad Jesus vilde ham berede.
Hsjt i Guds Himmel ser jeg Solen
tcendt,
Som spreder idel Fred og Fryo og
Glædr. —
Lytsalig er den Sjæl, som ham hat
kendt.
. l
Kitlen og Aurlmndrcch z
Dei fvundne Vlarhundrede hat form
paavist anbetstedg Vceret as overortsensw
.lig Betydning for Den trifft-se Hirte»
ovekalt. Det hat ogsaa vceret vet sokl
daan Kitteliv og Dettes Omplcmmingl
under amerikanst Fritirleforhold.
En af de betydninggfuldeste Begi
venheder indenfor haust-amerikanka
luthersi Kitteliv er aabenbart Fort-·
ningsmsdet i Minneapolis 1896, da
wende danste-evgl.-luth. Samfund
fandt hinanden.
Men det er aabenbart, at Frugtm
ctf denne Forening, fom meb Guts-J
Hjælp sicertere og rsyqtigere end ncqet
anbet Stridt ssulde fremhjcrlpe Dort
dansie Falls Jndfamling til besidsr
Liv i den lulherfle Ritte, n1rnlia fkal
vise sig i det nyz oprundne mvcnde
Aarhundredr.
Man lunde ille denje, at Frugien
kunde blive rig stralg; men den maa
blive «det, faufremt vi ere tro mob
Guds Belsignelse.
Detfor se vi hen til det nne Aar
hundrede som det, der skal Eise »Den
forenede hauste Kirkkö« Fragt Vi
hat vort til Goch, faafremt Di handle
eftet og tto vaa Orden at »Gut) er
tig not for dem, fom paakalde dam.«
Nu tager Aarhundredel Fari; alle
Slags Kræfler driver paa; Materia
lisme, Gudløshed, Jndifferentigme
saa vel som Kristugbad vil lappes om
at sage ogsaa vort lære Fell under i.
Aarhundredets Malstrsm
Men vi — tot vi toligt fe berpaa?
hat vi ille Krceftet, hat vi Elle Tro
ens, Haabe ts og Karlighedens Art-ef
ter at fette ind paa at draqe vort
Fle ud af Tidsacmdens udslettende,
kolde, dødslkystkde Favntag? Jo! vi
hat-!
Eller slulbe en og anden ikle have
Sejtvindingens Ttvsmod, da san han
faa det, om han vil.
Bot Kirke er i Gold, tryklende
Gelt-, fom lammer dens ftic Vikt
somhed
Skal del fflste Aatömtde i det nye,
as stende Aarhundkebe gensinde vor
sont hemmet of Gelt-? Nej!
il tun like foksvate det.
Und-list velst net med jotdist Gods
eksdet hauste Zidvaudterfoll bleven
ais-re idet fvrlsbne Aarhandtedr.
» Ist Iim til Gut-D Mges Mitm
Tisiudt vott zoll, da er des tun
- spu- um«-i Oper hass- tit
I szkuos osmsdawu
IIIUWI M
M sum ped
V s« TI- « Wes-.
l
sel, J hat Tro, men Trer uden Gek
tinger et ded?
Kunde det dog blot blive faa blundt
)H, at vi ikke længete turde ho i pa
Ielede Hufe, naak Herrens Hus lig:
get ode.
Zaa mødte hver alvorltg danfi
Mant- med sin Gave for at løfe fm
egen, ftørre eller mindre Del afL
zanenz »von dansie Folks Jndsarsling
i »den forenede danka evgl.-lutt) Ku
te i Amerila.«
Hoor bliver de af, de sägt sont
byggede deres Ladet ftørre for hvert
Aar, og mener om sig fett-, at De til
lige er rige i Gud — hvct btivek de af
tned dekes rige Gavet til Kirtens
Fremtidgarbejde viandt here-: egne
Born?
Og de, sc« -« endog menth -.«.: de
nckrer bog nogen Kætlighed ti. tsiisre e
Krebse, til Foltet som F-i,ot mskr
blinkt de af-?
Det ny Aarhundrede vent«f vxn
det nye Sout. Maatte detxx bit-e
helt og fuldt, tigt vaa TatnemelrcksI
Sau siulde vore VII-m its-e lmm »s-:
i vore Grave, men scktte Blomst til
Minde
For itke at take om dekr, som. der
dagligt, men tunbe vcete reimt-DE
—-...-——«·.—- ,
Tit det nn Aarlzundkcdk.
Ill.
Den religiose Udvikling.
Der er nckppe noget Aarhundtede
siden den avostoliste Mission. der bar
vcrret et scadan Modsætningernes,
Stelletsz Agrhundrede fom det sit-st
lehne.
Dets Historie bar Here Trckt til
fælles med Apostelaorhundredet og
Reformatisneng Aarbundkedr. Alle
tre vifek en intensiv Længsel bog-Men
nestene eftek den resigiøse Fortesning,
cq er end Aar-sagen vertil noget for
ftellig, hat den bog i alle tte Aarlnms
dreder det Lighedspuntt, at man vors
biet-en trat, met til Døden af den»
foregaaende Tidsaldets GudlsslsevJ
Ei andet flaciende Lighedstrckk er ben
opsiammede Nationalfølelse, fom bro
der sig Vej — og faa siedet paa Kri
ftendommen som den eneste Stuf-ben
de Folkemagt. Et trevie thkk er
ogsaa ipjnefaldende: ligefom Apostel
aarhundtedet for Aktien et et Mar
tyraathundrede, da Krisis Vidnehær
maa se Døden under Ding saa gast
der det femme baave om Reforma
tionL-Aarhundtedet cg om det Mbe
Aarhundtebe, dem Aarhunbrede, fom
knan med Rette hat kalvet »Mi5siong
aarhundtedet,'« og sum tcrller saa
mange Blcdvidner indcnfor Krifti
Ritte.
Uden Tvivl staat det i Fotbindelse
meb dette Trceh at vet ledne Aarhuns
dkede hat set Meniabedcn komme til
nn, klar Bevidsthcd. men ogsaa set
Bann-Un tejse sit Hoved frættcre og
mere bevidsi i sin Mvdstand end for
heu·
Il- III if
Tier Iere Lachundrecez reliqiøse
Udoitkintx Lan betegneis fern Inwa
sned Rnticnnkiknten ci; ccsenfodelfen
If Menighedgsivej indenfor Den pro
restontifke Ktifienheb.
Te frank-te Filofosser, hin poliri
fke og fociale Bett-Initia, vi tibligne
hat omtnlf, rat alle mere eller min
dre fritænterste, i hvett FJID Natio
nalister. Te havde deutet kerez
Jdeer fra England, men de forftoo at
popularisere digfe Ideen og tilsætte
Dem med ej saadant Pjtanterietg
Kryddeki. at de qled neb i Fou. Lq
selve Hur-dessen us »,,- »Er-rauhen« fcre
tom »3Di:)5boknerliabcdeng csa Fili
stetietszW Tidiamet satt naturliu. at
tun enkclte verehr Jt forfmrc Guts-«
Aabcnbaringenå LVerfornuftighed
Ja tilmed Horn-. ztfen Tom i ZH
kelse af»QpT-)E-ninaens:-« UnpeL maat
ie enbcer mode: ne chkl jo med.
Der Neide Aarhundrede ksøntte doq
sslv sin egcn ,,Fornnft«, dc mn i
Bari-J satte en Theate frage inv pkm
Altret og dortebe hende forn ,,,kcr
nuftens Gndinde«, cg bar-be itie
grundige og lidet fcntasirige Tnfkete
mm Kant taget sig af den stutkels
Inmqu havre ret sitkekt langt nd
ligere vieret ude med den.
Der txt-kurzer nu en Tib, da en Fi
lnfofi. som onst-de at omspænbe den
bete Tilvækelfe og ane denneg Sam
menhæng gennem Spekulation, sivbex
til Højbords. Men Fotnuften kocn
just derved til at ertende sin Grænfe;
den smutte Tankebygning falder sam
men som North-»He og — next af
Tankearbejdets Sisvfusarbejde —
vender Tiden sig til det praktifte Liv.
Den reliqipse Vettelse fom ud fra
,,de stille i Landet«, alt havde arhejdetl
sig frem, faar nu et taknemligt Ar-;
bejdsfe1t, en trat Slægt, som beder
om Brod i Siedet for Sten.
sc If I
Bi lau ille gaa muntere ind paa,
hvotledes denne religisse Vettelse
fremtommet og attet sig paa de for
siellige Siedet, dlandt de forstellige
Folt Dei faae vcete not at heu
vise e,til at England allerede Ferment
gik den MWW W niens
de svrige heftet-LIM, M fut
tede under Ratt-mass Minde
lig fm Cäan heut-de
J Tyst reif-i baadcthlpgi
.Ä«
L c I
Neander og Sturms-, samt hele den!
,,Jndre-Mission5« Bevcegelse, sont
Wichern var Fade: til.
J Rorge sTer Lægmandsvækkelsen
under Hans Nielsen Hunge, og den«
triftelige Bcvtdsthed kommer til statt
Udsoldelse samtnen med den nationale
Opvaagnen.
Svetrig tned sine »Lckse:e'« set en
lignende Ver-Weise
Danmatl stal itke mindst tages i
Betragtning her. Der et Nester,
sejge jyste Rossen som stedse hat-de
hcevet sig imcv Rationalismens For
vanstninger og værget sig mod dens
Snigløbx der er Lægmandsvæktelsen
i Fyen og den mete tirkelige i Sjcrlx
land.
Men fremsor alle staat den mag
tige as Gtuiidtvig reiste Bevægelse,
som fokuben sm oprindeliae religiøse
Kraft satte Mast-let paa alt vansk
Aandcliv gennem det bete Aarhun
drehe·
Grunbtvig maa i Fotbindelse med
bam saa sorskelligattede Katatteeer
sum Bistop Monster og Essen Kitte
aaard regnes for Rationalismens
Banemand i Danmart.
Og Udsoldelsen as det .,gkundtvig:
ste« Menighedsliv sit afgorende Be
tydning sor al aandelig Opvaagnen
indenfor Foltetirten.
Nu ved det ny Aatbundredes Be
gyndelse er Grundtvigianismen som
religips Bevægelse ganste traadti
nggen sot »den indte Mission«,
som, eftek at dens Ledelse blev over
taget as Bill-. Beet, hat votset sig
frern over Landets sorstelligste Egnr.
»Den indte Mission« er ligesom
Grundtvigianismen en udeluktende
danst Plantning, og deng Hohn-ten
demærte er det enige Enmarbejve
mellem Ptæstestand ca Lægfoltet,
hvilket hanger samtnen med, at den
er »Livet5« Talsmand. Med sin
Handelse as »Ztcllet" has den i hsi
Grad fretnstnndet en Modscetningens
Tidsalden hvor det bevidste Menigs
her-H- og Samsundsliv stiller Ha ov
oversot den foltetirteliae Tod og den
bevibste Vantro, Fritcknteriet
Oversor disse tvende religisseH
Vætlelset, as hvilte »den indes Mis-!
sion« næktnest maa betragtes somz
Grundtvigianismens Ast-sen hat den
heftirteliae Bevæaelse fka Mynster
aennem Bistop Martensen stillst stg
snatt angribende, snatt afventende«
snart noget venstabeliqt. Det sy
neg, som om der et Tean til en op
tommende Bedauele som vil sorene
Jndre-Migsion5 Firav paa Liv osg det
titteligiteologiste Heimaalgtkav.
Alt i alt maa det forlohue Nathan
bkede ettendez sont det set Danmartk
religiøse lldoitling betydeligs:e. Jn
aen Sinde for bar der saaleves som
navnlia aennem »den indre Mission«
værct atbejbet paa bet bete Falls Om
vendelfex oa inacnsmde hat et saadant
Arbeit-e baaret saa kiae Frugter i
Danma!t.
En mægtiq on fund kristelig Ung
Dosnstbemaelse,«udelnktende reift ap as
Innre-Mission vatgler ligeledes vel
for den nærmeste Frctntid. Dct sy-:
neg som om Jahres-Mission paa- det
te Punkt hat vaeret met-e velsignet ent:
nogen tibligere Vætäelsr.
L II O
lldenfot de lulbersle Lande er nadn
lia lfnaland bleven et Vkllelscrnes
Llrnefted ch dar der her med al
den kristeliae Alt-on seen er klebt,
nett-et en betddelig Ballen i Lasten
Dei asxar i Zdina fra Den von-Mam
ende Fiajolicieme over til en erilærec
Zelleriime,·oa denne Evajen ils-: few
følaelia laaet jun zimfselne sel n op
den :jlf:!1e. Ue nde lau bade ajrrt del
reliaipfe Sporn-YOU Jst-Te trck den
de bog nsanae Illlssnneflet
Der s.«:-:1’ne ertL Wen i man
lmjere Grad ko- er Dei ame i· W
Mislelirx Ved Si e-: as m! .
Ell-eben est-er as am st-? ivc N 1 Pfle
li5l- Isrhteniahedszläo End-er Ist-« en
telizjiøs Forvitrina som tun soaar
Tit-et acde
Storc Prcrdilanlee hat pirfes en
fal dvbe Spox, nen den aixserilanfle
Fribedzaand ca religiose T:le-anre
bar ajort Nation-m- nbecidfte Ekel
tal lil Bnlte for ulallige.Selter, lnade
med oa »den Kristennavn Man
tanle paa Mormonismen, Tiyeofnsiem
Epititikmem for at nasvne de: darste.
Tel lør haabe5, at den luthersle
Iiirke, samt lfviflopallitlen dil lunne
vinde ftem over Selterne ded Hjælp
af det betydelige Folletilfkud, sont
Jndvandringen fra luthersle Lande
hat afgivet.
Jøvkiat et der i Amerika ncevpe
faa frætt optrasdende Irilænlere som
i de gamle Kulturstatek, tnen en spi
gende Materialisme hat lil Genaceld
lrængt sig ind ogsaa i mange Ritte
samfund.
« «- -«- e
Mens f : gennem Aaehundredeel
hat banet sig teligitse Bellelser Vej
ovetalt i den protestanliske Kristenhedx
mens Luthetdommens Opvaagnen til
Menighedsliv bl. a· hat givet sia saa
herlige Vidnesbytd som i Diatvnis
segerningens, Futtigplejenö og Barm
hjertighedsmissionens Fremkomst ved
Sidm as fOrdeti Preditem menä der
bar eejlt ftg Bibelselslabee og Trak
Texts-TM heb aned det fasse
mell- « religlsse Erlen
wißt-sog Missipniaebejdel til
ger, getha- dek navnllg ls Tystland disk
lig Segn til en Hin-Nationalier am
den siulde san nagen Mast itsuspdetq
satte Mmishevsliv til Tlden dile;
Jøvtigt tegner Udvitlinaen til, at
man stedfe vedre vil læte at forstaa
at til Stitteng Gavn tjener det bedsi,
om Liv og Leere folge-s ad. Dei ek
Vasknet mov at Raiionalismr.
.- . -...«.--. ....——
O Janfks Amerikaqu
Pan Niisted Højfkole bar der iFslge
»Tamievirte« vcrret nogle Tilmtde
af Lisppeh Alle Moder maatte as
lyseg og selv i Julen holdtecs der in
gen Gudgijenestc i Mitten. Kovpekne
hat rimeligvig tildels varet Aarfag
til at Stolen tun bespges of 19 Ele
ver.
e a Leif Etictfon paa
« , sehnt-Ende» « rejsi i Heim
bott Patten i Chica ago. Bestyrelsen
of Posten stiller fiq venliqi oversor
Platten, og Statuen haabeg at tunne
afsiøres den l. Ott. d. A. Den stol.
uvføres cis Villedhugger Agbjørufon
og vil komme til at tofte ca. säh-doch
Pastor M. Fall Gerisen ved denj
must lutheesle Kirke i Minneapolizi
ee pludsezig reist hjem til Norgr.l
Aarsngen figes at dæke den« at der af;
Præfterne i Kriftiania er rejsi Ani;
kluge mod hcun pna Grund af upas:;
fende Forhold En Ven af Pasiori
Gerssen giver i et St. Paul-Bleib fIl-;
gende Fremstilling af Sagen: Da;
Pastor Gertlen sidste Sommer var
paa Bespg hjemme i Norge, blev en
velhnvende, gift Jødinde forelstet i
hom, og vilde folge med herover, hvad
hendes Mond ille syntes at fix-re po
get imod; lworimod Pastor Gertsen
foreholdi hende, at hun maaite og
burde blive i sit Hjem. Senere har
samme Dame fremvist et Brev, som
nun pas-staat er fra Pastor Gektsen.
og deiie hnr foranlediget PastorGert:
sens pludselige Afrejfr.
J Anledning af en Tale, som Past.
Helvig holdi ded lljlissionsugen i Kos
benhavn og som sindes afirnlt i,,.Kor·5
eg Sijekne«g Decembernummer, got
Paltor R. R. Vefietgaard fra Grund
Vikto, Des Maine-D ovmærlsom paa,
at Palme Helden ille bar lagt Mcrrle
til, at der er dannei en til den fau
kaldte »dansie Kitte« hørende Menigs
hed i Des Moiries.
Paltor Helveg havde nernlig nd
talt sig ani, at der frn .,Udvalget« i
Dann-net burde flasseg Midlet til Un
derslsitelse as en Menighedglreds i
Forbindelse med Grund ViewsSlolen
Qa Polster Vesleegcmrd stiller nu
en Lnfordring til en Mond i Dan
marl om at aive NWW Eli-» ellee en
dansiiArnerilaner oin at give MEle
til en Kiriebngning for den nckvnte
Menigbed Han antagee, at Kred
ien vil ad Ante for-ges med en Del
Iilflyttere,
Alt samtnen godi nol, men hvi fid
der da Bolton som Sennep udi Nas:
sen pack den danlle Rirkecs Lederr. De
danner jo felv Menigheder paa san
Danne Steder, hvor der nd fra en nlt
i Forvejen værende dansiilutberfl Mes
nighed tunde ndspreg det behsrige Kir:
learbejdr.
Denmaris Handelsornsætning med
De Forenede Stater har i længere
Tid befundet sig i god Udvilling. J
del sidlt forlsbne Aar andtvg den over
820,000, hviltei et Z Gange saa meget
Iom for 4 Aar siden. » Chicago Re
coed« erkletter, at mange dansle Ame
rilanere efterhaanden vender hjem
sont Repræsentanier for amerikanfle
Hase, og denne Forholdgregel har
Encegtig tjent til Freknme as dei ame
.i!anf!e glikatled i Danmart
T-«««1ebr.-d Hojslole i Thier, Mit1n.,s
kzee est-er Itss Meyer
Dsen »Fort-nein dunste Itirle«5
Zinler staat atter i Aar højest of alle«
kiisxnnenrie Dmkst-u111erilanfle Stolen«
,,Bloi: (Foll:ge di- Trinitatis teo :
logisse Skmmikmriutm Bleir, Mehl-As
bar fonieoeg ever 100 (5lever, mens)
den indenfor den »du-site Ritte« til-I
fvarende Stole Grund Viezo i DeZI
Ijioinez tun hat noget over 70 Eie
ver.
Og »E« Horn Højstole« bar Ege
ledeg flere Elever end nogen Alsdann-I
De dansi Højskole hervvrr.
Men hvot langt stack de danste itte
silbage sot Nordmcendene i Henfeenoe
til Ungdemmeng Stolelyst
Dog Fremgang er Maalindvin-:
ding. "’
Ht. Emil Glijckftadt, Ssn af
Etatsraad Glückstadt i Kobenhavm
hat i Digse Dage forladt New York,
book han i et Var Aar hat vætet an
fat i »Nationa! City Bank Han
vil efter et fort Bessg i Danmakt ta
ge Opbold i Pakis, hvor han vik74
fette sig ind i fecmss Bank-Efeu
En i Chicago beende, veltendt Don
stet Jespet Christensen faldt fotleden
ned ad Trappen i Metticts Hall og
forslog sig faulenz, at der et Tviol
om, at hans Liv tan eeddeö.
»Chicago-Posten« m. m. hat nu j
nogen Tid foksittet simsLssah at ,,i
intet Blut-, der udsommr i Amerika
smic- vott Sprogpsindei et san rigt o.
s. v. af Nyhever fea Diamant-est
Dem tukde nu viere et Syst-as
maal, og Tvivlen blivet messen nor
stetsstcet, naar man stadig Z denue
Sammet-bang man nettes med Oed
I J- —.
-..--——.--...
som: de vigtigstQNsrclseR i Fcedrc
landef
Hvilket er nu »Chicngo Postens«
Hjemland. Efker Jctmedeme a:
dsmme, sinlde det vckxe Dummst
Men dens Sptog er undsiyld norsi.
»De vigtigste Ratelfet i Fadrelandck
vilde pcm danst betvde faadan nogri
fonn Hjærteklabappelsek men det
er vist itfe det, ,.6hicago:Posten« me
net med Nonnen Thi raader vi
den at tale harrst Med mindre dens»
Journaliftet stulde vcete Nottncrnd;j
men saa er det næppe korrekt at tale;
om »Von Sptog« sauledes at man
trot, de menet det »dansse Sprog«. I
Ubgiveken of »den danfle Pioncer«.
.Lt. Sophus Neble, erkletter, at hcm
b r f«««4 Yeebran«( fund-ernst tZI »O
u« k-u«- U u
love Benaadning for de to unae dan
fke Btødxe, Hang og Kund Knudfen,
der for ca. 5 Aar siden blev dsmte for
Togrsveti. Hr. Neble henviste bl. a
til, at den dansse Nation as alle vIndi
vandrere afgiver det fætrefte Antal
Fokbrydete til de Forenede Staters
Fængsiet og at de to paagældende
unge Menncsser øjensynliqt bavde
handlet i Fortvivlelsc.
Guvernsren leivedc dem Benaad
ning.
»Dss." udmler fm Anerkendelfe
over-for dem smukte Udslag as Hv
Rebles Dansihed.
·
6733
,-:’::«·.—:X
Korrespondancer
»- .- ,,
ON- XB . fes-K
kzkzv
Cedqt Falls, Ja.
Mk. Madfem Chicago, en Zvoger
til Chr. Visierte-L Meint Str» af
lagde i sibste Uge et tort Bei-g her i
Byen bog Elasgt og Brauen
— J vcte Medbelelfer for sidfte
llge var indtrusset en FejL som vi on
fter at faa rettet. Man hat-de ude
ladt H. Haufen-«- Ncmn im dem, som
blev valgt til vor Menigiiedg Beftns
relic, hart wr dertil genvalgt og et
vor stagserey og ligeledeg var Chr.
Juhlg Norm ubelabt fka Vent, fom
blev Valgt ind i Bornefloletomiteen.
—- — Mk. Gen Clausem der et Med
ejer of en AJESbLLfOUetnina i Albekt
Lea, Minn» gjorde i sidfte Uge et
lille Lpholb her i Byen. «
Jver FogdalL der i bet sidste
Axt-S Tit bar opholdt sig ved Las
timer, hat i denne Uge opholdt sig tm
i Byen; det et haiis Hensigt atter at
tage Lphold iblandt os-.
Peter Jolmfen hat folgt sin
tsjmdom i Erbot City til Elias-.
Bromm og ngter not sag snatt som
alt lan ordnes« at rejse hekfta til
Oregon.
» J Mandags toges vor nne
Højilolebngning i Brug. Det er en
staut oq rummetisg Bygning, og hat
kostet JZDXMQ
Danach-» ergnr.
Jeg vil atter fort-ge at mer-del
en Del, sum er pasferet i den snste
Tib, og som særlig har Interesse for
05 herum og som vore Venner ogskm
vil glasdeg over. Vi havde Juletrcrs
Itdie Juledag i Stolehuset ved Rom-!
nien, og vi tilbrogte en ftøn Dag med
hverandrr. Ja, det frndede mit
Hier-te at se san mange glade.Borne
ansigter. sont her allerede er samlede
i denne Nybngd as Danste1e. Der
var over 4U danfte Born tilstede, og
tærlige Hænder tut-de pnntet et fruuttE
ftott Juketmy som siraalede med Lust
og Gaver og med Stiernen i Toppenxå
og det gjorde Hiertet saa godt at here-It
at dikse Born not vidfte, hvorfor vis
fejrede Jul. Ja, dette var saa for-«
fte Gans di fejrede Jul herude i det
ficrrne Westen, og vi haaber Ved Gudss
nuadine Bittend, at denne ftal biiveg
eftersulgt of mange stønne og velsig
nde Stunden
stolonien votfer stadigLBlandt
de sidst ankomm, er Mr. Ole Jng-f
vcxlsen fra Ttster. Minu» og Mr. D.
P. leen fm Rusiin, Reb.
sp-- Den 29. Tec. havde vi vort for
fte Menighedgmpde, hvor Menigheden
blev taldt Bethesda danste evang
luth. Menighed, Donebo, Lane Co»
Oregon. Menighedsforfatning blev
vedtoget, Medlernmer optagne i Me
nigheden, Styrelse valgt cg andre kir
lelige Embedsmænd. Det blev end
videre besluttet at bygge Kirke paa
en dertil udvalgt Plads i Koloniem
oq vi haaber i en ncer Fremtid at se
sietespiret rette sine Spidser mod
Himlen. Bi kaldte endvidere Past.
P. L. C. hausen til Menighedens
Prcest. Vor Menighed terller nu 19
stemmeberettigede Medlemmer; vi be
fluttede endvtdete, at vi dee staa i
Samfundsforbindelle med den for
enede Kitte. Ja, beeren hat tagt
alting fvrunderlig til Rette for os»
indttl i Dag, han være tattet detfvr.
—- Vi hat un atter fmutt Betr,
bvad vi ttte hat haft bete Tit-ern M
hat haft en Del ftekrt Regu, scerlig
tegnede det et Pat Retter temmeltg
haucht, ledsaget as starrt Blæst, faa
en Del of det bar-e Land stod under
Band i 2—3 Dage, vi hat ogsaa ap
levet Herde-weit- dog i mindre Gead.
—- Mr. N. Johansen hat nylig
lobt 45 Ackes Land op til Bygeænsen
as Eugene, og Mr. K. Hemitsen hat
lobt sig et Hjem i Byen med 4 Ums
Land til -—— og omlring 100 Fragt
trceer paa.
Saa hermed en lcerlig hilft-n dg«
ekz glrdeligt Nytaar.
Kentucky N. D. .
Nu bar vi atter fejret den hellige
Julefesi, og for manges Vedlommen
de, den forste her oppe i del nne Hjemx
om end vi er hsjt mod Nord her, saa
lan bog ogsaa Jule flabet og Ju
leglæden nan os, ja, ndogsaa Zule
tlollen hortes ud over de ove Mar
ler. Jnledag var vor hnggelige
Kirie i Irinitatis Wening fyldt ttl
TrckngseL og et endnu stsrre Anteil
af buade Vorn og Volsne sainledes
i plirken fjerde Juledag. Dei var
da sasrlig Bornene, forn glckdede sig
ved de to fmnlle Juletrwer, sorn en
Del of de unge havde smmtet Dagen
forinden. Dog var det iiie bloi
Bornene, men ogsau vi ældre glcebede
os med dem. Bornene fremfagoe
Julevers eller Bibelsprog. Efter
Sang og Guitarmusil og fort Tale
til Bornene, blev der uddelt Gover,
Æbler og Canon.
— Den 19. og 21. Dec. havde vi
igen Bknllnp. Navnene var denne
Gono C. Hanrnan og L. Lotsen; vi
Ufer til Lylkel
— — Nytaarsdag holbt Postot Han
sen Gubstjeneste 12 Mit norbsst for
liirlen i A. Rosendalg Hiern. Den
2. Jan. samledes man igen beende, i
H. Hanseng .Djem, for at organifere
en Meniqued, som sit Novum Zions
dansle evangelifl lutbersse Menigbed
i Ward Co» N. Dai.
Det er vort Lasse, at Livet, som
roter siq i denne lljienighed, man vers
blioe, foa den sont et sandt Zion, man
lnse nd over Bewan Vantro, og at
deng Medlemmer maa fom sande
Zions Betre, viere aaroaagne, og
siedfe vccre beredte til Deres Konges
Komme.
- - Der er nu fire Menigheder her
oppe, bog er der endnn nmnge Dunste
Tom har langl iil nogen af oisfe Me
nighedeu særlig now for Vombellg.
—-.— -.· ———.-..—-—«
Arrest-M S. Tat.
At ,,Julen hat bragt velsignet
Bud«, san baade gamle og unge gla
deg, hat vi ogsaa erfaret her Ved Be
resJ ford idet der hat vccket Julestem:
ninq i san manqe Hier-ten Og at
der hat været saaban Sjetnning, fes
of den Lmstckndighed, at faa mange
havde Gavet at give til Julen, for
paa den Maade at give Kætligbeden
oq Velvillien Luft i bete-Z egne Hier
ter. Der var mange slønne Gaver
paa vort Juletkck, og at Modtagerne
blev glade, itte alene ved Gavermy
men srrklig ved Karlighedem som den
var Udttyt for, det sigek sig selv.
Ptcestehjemmet blev da heller ille
glemt, thi paa Tretet fandtes en Pen
geqave til Mes. Nie-New
-—.ng N. C. Nielsen, fom lott
føt Jul reiste til Bei-million for at
underkcifte sig en Operation, hat M
telig ovetstaaet den, og et nu i gov
Bedring.
—- Mifs Ella Nasmussen fka
Plainview, Nebr» hat i Julen været
i Bei-g hos Mr3. J. Regina-few
fom bot not-d for Byen.
Nottltsield, Mi U.
Ja, nu er den tcm Juletid forbi,
oq med den Juli-trank og Jltlebefpg,
inm, dersom vi er Gut-L Born, satt
lmt vi doq beholdt det bcbfte of alt,
sont veltornmer Jülem nunin Ju
leng tkllktbeg Opt).1v, det lille Jesus
batn, icsm of ttærlighed til og lob sig
føde i Stalden JulenctL Ja for os
stulbe dct jo helft være Jul hele Vlatet
igennem, men desvækre zwar det ofte
lcmoam at den Glasdc oq Begejftring,
sum man er opfoldt as i Juletiden,
alt for tidlig taber sin ffkisshetx Og
bog burdc bet jo itle at vcere fauledes.
Gud Fctder elstck ogjjo hver Dag med
den Iamine indeklige Kæklighed, og
san hat vi jo ingen Grund til at slaa
of vaa Glckden over den erlse, sont
han hat givet us i sin Sold
Andkn Juledagcsaften havde vi
Zuletcm her i Hirten, det var en sssn
ng vellvttet Fest, stvnt Kirlen var
fuld of Fall as fotstellige Nationen
saa hetstede der bog den« stsnneste
Ztilhed cg Orden, som got meget til,
at en Julefelt lan faa et hojtideligt
cg helligt Purg. Ja, det var sinnt
vg gladeligt at hste de fmaa staa
frem og fremsige der-es Stytlet af
Bibelen eller Salmebogen, mcdens
Glceden lyste nd af detes smaa An
sigter; og jeg tom uvilkaarlig til at
tctnle paa Jer Otd i Matth. 21———
M, hvot han sigek: »Zum J aldkig
leit, of de Umvndiges og Diendes
Mund ftal du berede va?«
—- Nytaarsaften havde vl Zahne
unt-mode i Kisten fra Kl. 9 til lidk
over 12. FItst sang vl et Par- Sak
met og Paltor Simonlen talte til ei
om Betydniagen af, like alme Aas-s
ftiM men tllltge AarhunWlftet
sg Und-de os om, hvorleW l bei
kommende Aarhundrede vllle komme
til at msde Jent Ersten-M flic- stets
igennem Dtden ellet i Skycm W