Taatnfaklen.
Et Minde fra Treaarstrigen.
Ai O. C. Beeing Liis derg.
Ja, det heb han nu ikte med sit DI
benabn, men i Taarnet boede han, i
Domtirtens mægtige hsje Taarn hvts
Spir ragede» Gud ved hvornianqe
Fod oppe mellem Styerne. En for
gyldt Kugle, der sad midt paa Hos
stangen, og sont nede sta Torvet saa
ud sont en dasselin Bold, nien dog
var rnnnnelig not til, at sire spre
oa delvotsne Mund tunde sid e inden
i den omtrina .rundt Bord og spille
Hort
Det var der nn aldria nogen, der
sandt paa, thi Vejen derop bat steil,
og baade Stistanitinand oa Bistop,«
Voraniester oa anoaed — —— der alene
tnnde trente paa at satte sia selv saa
højt over Byen da denS Besollnina,
— -- havde alle samtnen alt sor tytte
Maver til, at de tnnde presse sig op
ad den sidste, steile Stiae i Spirets
oberste og smalleste Del. Det tnnde
tun Kirtelattene oa den gainle Taarn
bceaterg fjortenaariae Sonnesøn oa
Manne, Lle Pind, almindelia tendt
under det stolte Rubin Taarnsalten.
Da der dar ingen, der vidste Bested
- med Smnthnllerne i Taarnene og i
Ganaene over de store Oder-minnen
sont nan. Tet stnlde da vcrre de an
dre Falte Da ("ttlenter, Unler oa Fla
aeknnw, der byaaede Rede heroppe i
Ovid-eben Men de tmn tun i dereg
eane Sinaalsullep oa Lle tendte dein
etlic.
Otairile Ole Pind toin nn lnn sjcel
den: ned i Binn, stisnt lnn ltavde bele
Tagen fri, da lHn halrit Thaat oin
Matten.
»Im hat jo alt init,« saadc han,
Juba-d stal jea saa deine-des Tet er den
bare Sorg oa Zinidoin oa Glendig
lied da Bedrøbeliahed. Vi andre, di
dar niere inrr til Zoan; lsar di itte,
bitte Lle3«
La aainle Lle, der var bei oa tnoa
lct Da tot sont en Pind, stroa sin Zon
nesmt oder det trøllede Hoved saa
til-sat, saa btodL
»Je, det bar bi, Fariar,« saade
bitte Eli-; nien dan vidste likie saa
aodt sont alle andre, at liae til for et
Var Aar siden var lsans Farsader
tointnet ned sra Taarnet stratg oni
VII-Jesuiten naar szolen var staaet op,
s da var blevet det tnes:e as Tagen bog
sin Epit, eller rettere sagt hog sin
Sonnetone, bitte Lleg Forældre, oa
lsadde besniidet sig del deroed. Men,
da bitte Oles Finder, som var S
inand og lnn sjældent hierinne, drnt
nede paa det jndste Red, og, da hang
Moder tceredeg hen as Syadoin oa
Sara og døde et Par Altaaneoer sc
nete, saa havde ganile lee Pind itte
lcenaere noaet blivende Sted nede i
Bven og indrettede sig paa at blive op
pe i Taarnet, til han stnlde bæres neb.
Og bitte Ole tog han ined sig.
Lejligheden var itte at tlage paa.
Stuen var stor not og Udsigten glim
rende. Thi Land Da styst og Hat-,
Stove og Sau-, Bner og Landeveje,
bvide Ritter med tattede Taarne og
gainle Herreaaarde nied rede Tage oa
goldne Tinder laa udbredt under en
soin det herligste LandtorL
Git man nd i Vergterturvem en
lille Altan paa hder as Taarnets site
Sider, nd sor Veratergangem nied
hdlvrnndt Rætvcert sor, tnnde man
itte blot se en ti, tolv Mil udoverLand
og SI, nien ogsaa liae lodret ned for
sia paa Torvet, eller som Ole Pind
udtrytte sig, lige ned i Krallen paa
Borgmesteren, naar han stod soran
Rittedsren og mønstrede Byens
Sprsjter. «
Taarnvcegterens Kammer var mig
get sont et But mellem de svære Viert
ter, der lob paa Rcyds og daa tvaers
inde i Taarnet. Reden under det
bang Klotterne, Fem- Klotten, og
Mtddags-Klotten, St. Johannes- og
Marie- Motten, og hvad de nu heb. J
Og, naae de eingede, saa dar detJ
sont oni alt, hvad der var wendan
btev kostet op og baaret paa deres dy
be, gyngende Klang Kun Stormtlobs
ten hang hsjete end Taarnvægteeens
Kammer-; det var den entste, som tun
de ringes nede sca. Thi der git Tovs
oppe sra Motten ltge ned til Joeden,s
og et andet gtt ned til den ene Bergm
tuev, saa Vægteren selv tunde satte
Motten t Bevægelse om han opdas
gebe en Jldebrand i Byen ellee den
ncemeste Omegn. i
Det var nemllg deesor, han var deeg
Os, for at Folt nede t Byen kunde so
ve ttygt i Bevidstheden om, at der
blev holdt god Zagt, maatte Jaaens
t) vcgteten hver state, naae Meteuret
r—
var saldet i Slag, ud i Vcegterlnrven
paa hvek Side as aarnet og syn
gende raabe ud ove - yen til alle site
Verdenghjøtneu ,,Hov, Vcegteri Klot
ten er flogen .. ..« 9 eller 12, eller
hvot tneget, det ntt var. Og et Die
blit ester horte man saa Gadevægter
ne. som git rundt nede i Byen tned
Lygte, Kabuds og Morgenstjerne,
gentage, hvad«han havde taabt, og
med tneke eller mindre tlare Stetnmer
synge de gamle Vcegtetvers.
Men Stokmtlotten havde optinde
lig haft en anden Bestemmelse end den
at lade stg here, naar der var Jlde
brand. Og dersor hed den Stotnt
tlotten. Thi, naakEi gatnle Dage
Fjenden totn ind i Landet, saa spejk
dede tnan sra Kirtetaaknene ont Da
aen eftet Fjenden selv og ottt Ratten
ester de stattttnende Banner,l der sra
Hojdetne fortalte ottt hans Fruntytv
ten, oa satt rinaede Stornttlolterne i
Bttettte og taldte ttted deres tlattgfttlde
Rost alle oaabenspre Meend til Stoknt
itnod Fadrelandetg Fjettde«r.
La ttu Var det ttetop tttidt i stritten-S
Tib. Tidliacre havde bitte Lle sovet
som en Stett l)ver eneste Nat; tttett det
»vor jo ntnnligt nu, da tnan hver Daa
tttttde Vente at se de, sotn trat sitt til
baae for den overtnasgtige Fjende
Ont Ratten vaaanede han hvert
Ojeblit og styrtede nd i Vcegtertukven
for at se, ottt der ingen brcendende
Banner var at se; ottt Dagen sad han
naar Stolen var sorbi, Time ester
Tinte derude on saa spejdettde ud ntod
End.
Men en Sonttttertnorgen, da han
sont hatt sasdvanlia var nede estet
Malt og Brod til Damen, var Tot
oct paa een lstana blcvet sttldt as Sol
Vater. Det Var ,,Rødtjoler«, altsaa
vore eatte; der var ogfaa grønne Jce
tm oa blaa Draaottet -----ja, sandelial
Tcr var oasaa Llrtilleri tnkd Ranottet
oq strudtvoane Alle Ltcgtte tnyldrede
del tned Soldaten
Det toa Tid at tonttttexpaa Torvet,
faa tneact, sotn der var at se paa. Oa
Lle saa oa saa oa lob til stdst liae paa
en Lssicer, saa lidt as Maslten ftvul
nede on over ttattten as Ajtæltespanden
an plastcye ned Paa Officereng ven
stre, lttfeltlaa Aufsehen
»Man hatt se fia sor, tatt hatt .’«
faade denne barst oa arett estet Lle
for at rttfte bant i Tret; ntett Trettgett
stttnttede beltcendigt under.
»Ja, det er netov det, hatt tan,«
lsd en anden Etetttttte, sottt Ole sttatg
tendte; tlti det var Bysoaden5. »Du
er jo Iaatttfalten, ltant tatt vi bruan«
Lle ltavde faaet Huen as oa stttlde
bede ont Fotladelse sor sitt ttejtetlted,
sont hatt stattttnede stg lige saa ttteaet
over, sottt over, at han« en ftor sjortcn
Ilatg Dreng, stnlde aaa ttted Mcklte
spattd paa Vlrttten i striagtid ntellettt
alle de Soldater. Men Bysogden aav
hatn itte Tid dertil. Han greb hant
ltttrtiat otn thaten ag luade der-innen
«Saa fttakt du hat været oppe hoc«
din Faktor, saa styttd dia ned igen og
totn hen til tnig —- itte ind paa Kon
toret, ttten ad Bagvejett, oa ind i Ha
vestuett og sttat itte til nogen om,
at vi vil tale nted dig.«
Qle havde tttn eett Tante paa Vejen
op til sitt Farfar og ned igett, og det
var: Hvad i Alverden tan de brttae
tnig til? Mcn tnidt i al stn Art-ger
riahed, var hatt stolt as, at han tuttde
brngeg til noget andet end at hente
Mælt og Brod, oa et Knartet fenete
stod han sorpttstet, nted tsde Kinder
og bantende Hjette i Bysogdetts Ha
vesttte.
Ottt et rundt Bord, der var helt
ftjttlt as et stott stott, sad fire, fem
Ofsicerer; et Pak Fistere stod henne
oed Vindttet, og Brygger Jensen, sont
boede lige ndenfor Byen, og hvis stoke
Have git helt ned til Aaett, git op og
ned ad Gulvet og talte ivrigt med den
Ostia-, sont Ole havde lebet mod
paa Tot-det.
Ett af Ossiceketne ved Botdet, en
ssluldetbted, graaslægget Mand, satt
gede Oles Vlit lige sont hatt traadte
ind ad Deren. Byfogdett sagde no
get til hamz han vintede Dkengen hen
til stg, og Ole faa hans klare Øjne
hvile sast paa stg.
»Nun vi ftole paa dig, min Guts
Kan du tie stille med, hvad vi betrat
dtg"t« sagde han« lagde stn venftke
haand paa Oles Stulder og faa paa
hant, sont otn hatt tansagede hver
Krog i hans Vierte.
»Det tror jeg not, jeg lan,« svarede
Ole. -
»Jngm Stadtm, tagen Osten-fig
vigtigt —- Holde sitt Mund og g-te,
hvad man stol, — tan du bett«
»Im stal prsve paa det,« spatede
Ole.
.
I 1
»Det er en Sag as stor Vigtighed.
Mange har hjulpet os og tjent deres
Fædreland, som vi nu sorlanger det
as dig; maaste ingen har været saa
ung som du; —— men du er vel snart
for gammel til at gaa nied Welle
spand?«
Blodet jog Ole op i Kindernr. ,,- ar
sar har ingen andre end Inig,« svarede
han fast.
Officeren ttytlede hans Haand og
sagde alvorligt: »Godt, godt! Saa
er det din Pligt. Men nu faar din
Farsar hjælpe sig paa anden Maade.
Dog sorst et Ord! Sladrer du as
Stole, saa er du itte vcerd længere at
gaa paa Danmartg Grund; for, glem
det ilte, Gut, det er en Ære, den stor
ste, der gioeH, at blive laldet til at gis
re noget for sit Fadreland!«
Ole stod saa stiv som en Pind.
Dette her var meget mere hojtideligt
end naar Vrovsten modte i Stolen til
Oderhoring Hvad lunde de vel finde
P)aa at bruge ham til? Mon han still
de spille Svend Trost og laste Molle
brocan Planler as, saa Fjenden itle
kunde scrsølae de Dansle paa den
Hin-Its lfller mon «han slulde . . .?
Han sit itle Tid til at fantasere
oidere.
Den graastæggede Osficer rejste sta.
»F Morgen eller i Overmorgen er Ty
slerne her. Det søkste, de vil aøre, er
at lceage Vagt ved alle Veje, som sorer
sra Byen, saa at inaen slal lunne slivs
pe ud, som lan mistcenles for at brin
ge Underretning til vore Tropper, der
i de sorste Dage staar nord sor Byen
Og·det er as storste Vigtiahed sor os,
at oi faar bestemt Bud. J disse Dage
oil der tomme et Par as vore Orlogs
Incend ind bag Halb-en paa den anden
Zide af Biiatem det er dem, du, Ole
Taarnsalt, og din Farsar stal passe
paa. Saa snart de dutter op i Hori
sonten, maa du slynde dia ned oa liste
oia ud as Bund Hos vor gode Ven
staat der en Host; den faar du, holder
aodt saft oa rider alt hvad Remmer
oa Toj tan holde til Beier og spørger
ester Hovedtoarteret. Lg til alle dan
ite Stildvagter eller Patroullier, som
oil standse dig, siaer du: ,,.L)ella oa
(ttejser«, - -- har du sorstaaet, hoad du
stal siae?«
».5,)etla og (ttejser«, saade Lle saa
tlart, som han formaaede for Sinds
beocegelse.
»Mein det nu ille! Hat Hoved
tvartcret sorladt Vejbh, saa vil Zog
nefogden lunne sige dig Bested, hvor
du stal søge det. Og nn, pas godt paa
Tand sor TunaeL Lg Gnd ver-re mer
Iia!«
Ole git som i Tromme tilbaae oa
w i Taarnet Soldaterne vare i Op
«1rud, oa da han lom op til sin Far
Hader oa fortalte am Dageng Veai
oenhederssaa han dem mhldre srem
lsaa alle Veje nord ester. Solen
ftinnede paa Draaonerneg blanke
Hiælme og suntlede i Bajonetterne, oa
Qle sad og saa efter dem, og shntes,
han Paa een Dag var blevet Mand.
Om Estermiddagen lom Bthogden
pustende og stonnende op i Taarnet.
,,.L)or, ved J hvad, Ole Pind,« sag
de han« da han havde saaet Pusten,
,,J er dejlig sri sor Visitter og Ryls
tere og Tigaere, som vi andre maa
plageg med og sitten en Udstgt J
har. Jeg har itle vieret oppe i stir
letaarnet siden jeg var Dreng, og jeg
Var sittert heller itle lommet herop i
Dag, am det itle havde været i Anleds
ning as denne meget vigtige Sag«
Saa gentog han for Ole og hanS
Farsar alt, hvad de havde at gere.
»Ja, det er nu saa meaet godt,«
sagde gamle Oce, da anogden havde
endt sm Jnstruls. ,,Men hvig nu
Thslerne scetter Vagt ved Taarnet, saa
Drengen itte lau slippe ud, hvad
saa?«
»Sa-tter Bagt ved Taarnet —— stet
tet Vagt ved Taarnet, min gode Ole
Pind,« sagde Bysogden halvt sama-r
niet. »Hvorfor stulde de scette Vagt
ved Taarnet?«
,,« a, hvorsor, Deres VelbaarenhedZ
Fordi de er saa ivrige med at gøre alt
det, som de helst slulde lade viere med,
og fordi de del er lige saa tloge som
ennesler, otn de end itle har meget
Saltvand at se paa.«
Ole Pind havde selv været Somand
i sine unge Dage, vceret om Bord i
,,Prins Kristian« paa Sjcellands
Odde -- og havde en dybtfolt Medli
denhedxmed Fall, som ille var SI
moend eller Fislere eller i alt Fald bo
ede ved hat-en
Men det er jo forbtstret, —- det er«
der io slet tlle tænlt paa,« sagde By
sogden. »An det hat saamænd for
Resten tngen Nil-K trostede han sta,
L
,,de findet ille paa at sætte Vagt ved
en Kirte.«
»Ja, det er nu ogsaa ligemeget, sot
»Ja, det er nu ogsaa lige meget,
ge vel, naar det gcelder noget, —- det
stal vi not klare, Detes Velbaaren
ed!«
»Tai, tat, kcere Ole Pind, det sto
ler jeg paa.« Og Byfogden steg igen
beroliget ned paa Jorden·
Men det sørste Tysterne gjorde;
da de nceste Dag ryltede ind i Byen,
var at satte en Stildvagt ved alle Kir
tens Jndgange — og ved den lille Der
til den smalle Taarntrappe. Og da
Ole tom ned og som scedvanlig vilde
gaa ester Brod og Mcelt, sit han en
tysl Soldat i Hælene paa srg, rned
Tcendnaalsgevær og Pitlelhne, der
slulde passe paa at han itte lob sm
Vej eller bkagte Melding om danste
Orlogsinænd ude i Seen; thi dem
vare Tnsterne saa bange for soin Kat
for Central-. Og deksor havde de
scerlia dereg meærlsoinhed henvendt
paa alle høje Fiirtetaarne i Sol-bitte
derne, som lunde signalisere nied Sti
bene. i
Men Ole synte5, at del var evial
Grin at gaa i Bnen og aøre JndløbJ
ned en Soldat i Hielene paa sig, ogj
Jjorde Vejen saa lang som muligti
Hele Dagen holdt gamle Ole og’
bitte Ole statpt Udlig inod Sydøshx
Der dar den Gang saa saa Damng
stibe i de dansle Farvande, saa mani
lunde vcere siller paa, at naar der loml
to paa en Gang, maatte det viere de
to dansle Orloazdanipere Lim Nat
ken stnlde de, havde Bysoaden sagt,
vise rede Blut-, som vare synlige paa
lang «.«lsstarid.
Men. imeng de to Oler sad oppe’
paa LUturlanten indensor Beratertur l
oen on beugte deresz Eine, snaltede de!
inn, lidcrdan bitte Ole stulde slippet
dort, naar Stidene vare lotnne i Ein-»
te, sor det var nn alligedel ilte saa;
Iige en Sag. Den aamle Var blevetI
.)elt betænlelig, da han horte, at Drenst
ien lnode hast en Stilbvaat i Haklene
aaa su, da h.1n dar nede i Byen Han«
Eiadde oprindelia tænlt, at Lle, hvigl
Ztibene lom om Natien, limde lade
Tia alide ned ad Tovet til Sturm
:lotten, —— Drenaen bavde jo So
nandsziblod i sig, saa det llarede ban
-iol. Men nn stod der en Stilvagt
irre ded sticleddrcn, hvor Tovet git
.ied, inaasle netop oasaa for at
passe paa det, oa hvordan sinlde limi»
Im Dagen lnnde slippe bort sra sm.
lro Ledsaaer til MiellendsalgetZ :
,,Hvad er det, de har sor, det Stab?«;
·aade gainle Ole og tigaede ned paa
Torvei. ,,Stal de allesainmen i Kik
ce, eller livad er det? Aa, Lle, trnb
ied paa Hdældinaen da tin ned gen
nein en as themerne, hdad det er, de
laverL«
Lg Ole aik ned, — tlii Rittean høje
Nur dar langt ncermere ved JordenJ
Jnd Taarnvasgtereng Plad5, —— ogt
iradledc ind paa Hverlvingen oa lig
gede gennein et Hul, hvor der en Gang
havde siddet en stor Stierne, ned i stir
len. Støvet og graa tom han til
daae. .
,,7fatfa’er,« sagde han, »de hat
slcrdt en hel Masse Halm derind og
dredt dereg Rapper derover, og nu lia
ger de over hele Gulvet, hele Stibet
igennem og op til Alteret, og soder.
Der er oasaa nogen, der staar og dad
ster sig og stisier Tøj.«
»Det tan de vist trarnge til, de
Zoln,« sagde Oleg Farsa’er. ,,Naa,
saa de bivalerer eller lampenerer i
Feirtem eller nvad det nu l)edder, s
se, det er so itle saa galt sor 05.«
,,Farsa’er, der er de! »Heila« og
»Gejser!« ubrød Lle ivriat og grebT
hain i Armen med den venstre Haand,"
niedens han nied den højre pegede ud
niod Sydost. J
Sol-In var gaaei ned inde over Lan
det, og Astensvalerne fløj ined lnstigt
Flvitvit ud og ind sra deres Hallen
længere nede i Taarnniuren. Havct’
laa saa blanlt som et Spejl. MaiH
tunde ncesten itle slimte, hvor Lust ag»
Hab mødtes. Men der, langt, laiigi’
ude saas en Rogstribr.
»Du har Ret, Taarnsall,« sagde
den gamle, da han havde faaet en lang
Kiltert stem. »Det maa vaere dem,
—- der et Røg sra to Stibr. Andet
lan man ille se endnu. Naa, min
Dreng, hvad nu?«
lSluttes paa Sise 7.)
Dr. Fenner’s
os RYGSMERTE KUR
Fonds-i Izu-, mitn- »c miner Ins-»m
liqsnslw Hund«-il l Kniqu Isjssnmsyx
tl »I, »Ist!—y.ttt n, IUissIsIsIttlsInt-,Rot-«
vss miss- ·- i-.
V c V II .
tmndluuto W( l«r. säh-two- Unmuths I.
strikker most,
varcr længst ozx
er dct billikxstc A
)
s
i Lenz-den
I.««lcislIct-s strik— Z
lccga rn. (s:-:
D jin nyttig bog mn htrjkhjnq
.sdk.-s)-.-;««»--’ - » » » « -«»ss- »
k« i - -
vil Mive sismlt for trc micrkesr FJ
H
(
tagt-l km hast« 11:t-«-j-c1 iif 131(-1—h— Cz
crsz ultlgitrn Lin-it tun ce—nt-. sur k
, -.»-—
s.
J) tx
«: » Imar .-X«1n,s.·-.se: l«1(s1.—.!1cr-i U"s)rs- (
;" ’ lul XX«-n«k·s«, PhleslclthxxL L
. F,
( n, )- s«"
« --=·——..k=-—s -.—.-----s-'——EN.
Do Not Pay Eigh Prioes
»so-ki
sOUTHSRN LÅNDS
—- SSCURS-»s
A Home inm
Sunny Southwest
f Missouri -—
XYE CAN PFRNISH YOU
160 Aclclis UF FJXE
FANM LAND
Ente Osm
l««ll«"1’d·sl««lVl«J l)()l«1«ch.
TITLE PERFSCT.
Nu Tnxess fnr sssvcn THIS
l««i11(-Ht Cuuntrzf fut
FRUlT GRAlN.
HOGS SHEEP OR cATTLE
L jun-h- uml XX M- r l msxctslltsck
N« swamp ur Mal-trin. Land
is Lucan-d in Minos-M Dis
tt·i(-i. Spusikil Nuilruxul Rates.
III-nd I«-—t;«;x(s sur stund-some
I)«(-li«sp;«1i(su Uranup und
ins-«·nmli«n.
Ä IllilleLN lJND (I’0.
so Des-Sonn St case-Co· lu.
UkIns(-11— nI ln·-li.—«h.
l11;i—· n-·- un ist thi— pup« t
Arvcingcr i Tanumrt brsomcs cis-—
RgLE Danfk Lsicc-Kottsul,
Thro. Olscn,
Oumlto, - - - Nebraska
,ÄVHNAKIUS( ÅKIZOL INEUH«
tn -—-y U n. Itz-, «. s. l-- —i««)l U ul ’Ir. s nsutl
kWHnli llstlsi«i1.tjil-I-Ill11
»Ju- di nl « 1«- «-I mi! Nun x » n- Mls «l
Its-— Winzy · xssikn m« Un CAN-so I
LLNILUL WOOU PZCULZVINC GU.
MILWAUKLEQ w1b
« rit til dcn lidcudc Mcuncskchcd.
OW- .
En Jersey-« cis- Gan
1009000- gkglxekgctkgtipes frit.
Sau km- um«-is v » vi «:«.« » s«.ri:«ti zuc- «« «f ««." vlbslktdlksö " ca on« Nssek undusnlhk lrmrnde Kraft
at m «.««« Lulumt ««« ·:« s««« 100 (I"«.« Flusses Mc «-: 11 da «-««« .!«««,«.««« «.«Ot «-«-,d « « ciilwn sum Linn-er
V;«.«Ilks««« «»«)««««««-««ic«, ««««-««.« s ««.-... . L n«««««: «, «««s«r dulmr tschi-It
fSaL l«««« Ci«««.: «« . i« um« .«.«« i ««!««n« »in ««;« « ««1«:«--- «:. ) It nii tnumrn on »Nim
UT n ««f s n i.«.« « s« «««« . qsss « I.1«f!«sil«« L« T I1«1«- lud vi knq gut-! as tharing, at
di ««:«:«««n«««« .««-.s«.: «,-s um« I II'-·t0!«på « - til n« «z:-1««« ct iuadam Ti1«««d.
J««:«««su«1«.-.«« ««« : «I««« ««'««« tsei«i«l«- cskt «««» f. « Te on« at vedlach to xcems
Friumrhm til ««1 l«:«s:i«« at l«-t.«1«-«I.L««·««·«s-. Jus-yet .; . , « .«i .«-7·«««V s-« ldstmndia Mag-: a«: v« injng
ou ·«««s«!-s1«l«««c-«««:dt Tun so1««ol-«·«««1« im kurz-: ««««·««. .-:«:«« ««..: « m ««.«I un den ne Aug-, «««««.1« T - inivcr.
»T- um«-«-m har hell-redet Tasindcrz vil hell-rede Dem.
Tct er absolut de« nieste vam der aivrxs «si«-- ittezm Li Mriisg vq bkvirtkr full-sma
dig og vmig Achse-den« Lit n tun «I.-.« ! «:««1»«- ou a« L1I.«1««s3 as Vclcsvctsdc La« et
tm. N « Antuim n« U.: vix T t «««:·««« « « , .- L:"«.««·r de t) :««-d«.ak««sd«s Zi!f«1ldc, m n te
sIO 101 Is U- W l I- ist« ils O : M «-«· aus«-» « « »in kncssnunumi Vrvvs vi mod
i«:«;c- fm 2««««"i«.«-’1, Nr «·«« «-««-» U 1««-««1«"««- « ««-E«« ;«---lt«:««1«« vur anmut, q«s«-!«11«1rot"5
staut-OF «-; :«·1«.«d-: Nitscsumniosuc i ums ku- Faun r ug Itzt-stimme Im irr, Teiatlem
Runda-eh Akkordlohn Bis-many Ztki F. wozu-»Hu W: hin-« Lö: com-. .»-’«««««n«-l), Nunm- Xa
Grimm Les-n- -.I«1 xskntcstmiusmmh Sin: um«-»m-. -»k«we )«v, Ren-up og Mem-ach Horch
von-, tret-me- Zaum-ink- viertrfvaomd, Lun«n«:. nnmnvc Risntlvs«esc-, o. E· II
« 5 IIIUIIUS «-« «:« ««’«- Mut Norm-; Hex-« J i ««tk -««: W c« HI« sstanbc Mel t««n««1«x«drtd Blut-T
ford« mr rrikke «««.«««, um I««1r-;«««:««ss«.’· «I««««e«. ins Himsnn m. i«.« fi«:««-!"s«n: War Teres
Mm «««««-«·« «. um 1««-«· ««,:« «««::««,cs-’tn«l xsc frnkmsliq fu«-Honor »in-mer afNeu
r«l- «««« M «« del at « «- « Hur-wer Z Islc N: c-«-i««s1««.« Miker der vittringc Tom
««««-11«(«-"-«« ««««N«« « s« « ««« pr « 3 »Ist-Ists «i d- «r .«-« u- .- sitt-c Middcl mov Mist
««-.« :«r««i««1«-;««.«--. Aunnftu «««- :1«r .1«’«««««« ««« « «.;«·I« s« tsg mor w M «««odtage
tin i«« Eikz min. K.:-««1« km «««—.;-s.«« di Ic :I««««.s« « »Hm-L "-·s IIIIOI« S» vil
Tus- tr T«·«-r« Nuun ««« .«««««s Im ««««;:), «i.« ««««-k ««« «««-s. T« us um-« »Hu-Man Iscsmidtul mov
I,«««hn«n ««« ten fu«-u :I«’«««s ««««hr L..« . «- ««« fu« ««:««««, ««««« .""’ «).««’ im imstguh Je lI«-l««1«scr As
Dunst-ON i ji«-u, u imm- nimm v «« r- «f«««««« n Anij . zmcfe span. 5 blcuks" et
acer og lau t«: «-—. ji«va as Lpr «« «om Usokis m-. US Ist-. 0t«t«3" er Elias-im og Tosen.
Syg i 25 Aar.
WII sIIskcr III Iatke Tom fIsr III-I III-Im- TerIsIs«-.'i
IIIZtsIOI « Imr IIZI It IIIII III IIchdIlc Inn, III Im i
.«."I IIIer Imr IIIIerI iIIq us RIIIIIII.IIIII"«.IIII« i chI IIIIIIT
TIIIII III ZIIIIIIIOIU IIII Ins-V ist-c IIIIIIIIO den sur IsI III-II
Aar. IsII var eII IIIIOIIIIIII III tIIIIkIc ilkc tltaskc I: IIII
frlux oII III-We IIo IIIIIIIII
ch 25 Aar »Ist-km MIIIIDIIII Im lin;
IIIIIIO III- IIf dc II
ak RbcIIIIIatIsIIIQ I» III-» . »W
IIIIEII. oII eII IEIIII1« TIIIIor, IIIIII IIdIII 'i!IdriIIII
IIsII III-we oIIIIiv I Hauch oII vIIIImIIU III IIIIvc IsII
FIIIIDIIIIIIIIII r«III«IIkII-I. IIII Icg IsIfIkIIIIIvL III sc
II IMII IIIILIIIIIIssI jIIII wit. JIII IIIIIsIe ekI
Flam- III en III uns VIIIIIIIIII oII IIIIar III IIIIIIvc ov
IIIIII cIIIIIIoIIII Maske var tIIII fIIldstæIIoiIIIIkllsrchI
IIIII IIIII III-II- »Im-nu, XII-I- WI af faIIIIIIe HIIIIIIUIII osI
cum-r cII Dann-, ver IIIII IIvI afRIIeIIIIIIIIiiIIIIIi :I
AaI vgtzn im IIIMIIJ IX sk- II oII im IIIIrfIIIcII, at
»diese »Im-I IIIII inIJI san-rede vev BIuIIEII III-»F
use()I-I-I."
III-. SakalI U. Tod«-, DIIbltm Ohio.«
Var nær Davon.
»Der cr IIII lIIsIIIIIIIIIsI IIoIIeII TIV jibcIIIIIII sit Medi
ci:I im « III sm- ZIIIIIIIIsI I IIIIII vIsIIsIIc Side. Tillus
III: II IIt III s Eiche TIDIII at IIsq er litcneII fIIIdsmIIdIlss
I: Ihr-Det. JIII lIeIIIlIc III LIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIL To
I- cr o IIde III LII er IXI for MepIcInet
cV - g im· A.II-. IIcl IIIIor IFIUIIcIK
IIIIII, IIo, der e III-I
1nyre Slncrtcr IrDIs IIIIII, sakItic III Its
scd III« TIIIIIIII EII ZIIPIIIIIIII IIIslIaIIdIedIs IIIIII for en
IlIcII ZIIIIIJIIIIL IIIIII IIIIkII UIIIDIIIIII III-II tsrnkte,ai
II·-I IIIIIIIIIIs IIIIIIIIIIs IIIIIIIIII IIIIaIvIsIIIIs Tod-II. Ien
VIII- IIIer Im IIIII TIsIIsS UJIIVIIIIIIII, oII Icg bestemte
III:,I III III IIIIIIII ch fidftc FIIIIIIII. JIII II af Dos
r Pisa Um- oII NIIrIssIIngIIIL EIIIIIII Imve kjsbt
FIIIIkIsr III "5 INCLU- cII VsIm afPIller os
Ist PlIIfIIsr bIsIIIIIIdIe Im Inn-en CIIIsI III- Tages Kur
IJIII Im VIII-delin hehre ocI IIIIIIaIIc sum-II. gehet
IIII Hist IIII stIIIIk II III VII QIIIIIIIpI "5I V
IIIIIIIIII III-I. Je pIIsIIsI IIII III Te IIII IIIIIIrIIc miq for
LIuIIIdIsII soIIII chII for · s IDIIO NR
A. Instan, AmclIa, La. «
Inn-k- m( itok ziqsck paq 300 Jofu- Iknvco soriidvetaltjjl lnsilkmfssmhclft Adresse soc
Il.00. Hob den kam me cruotoco vtm Ins-o Ziel-, veful direkte Im vo.
Agcntcr ticnc storc Pcngc.
Aar-m«1-knnt1rnc men- rm »F lIlIOI’f-··’ end von wart ander. Enbvek
- « Nr » »Hu-I nl nI arm-ich l·.n letnstiucn time im skusu tii su- m zwkaku tusqu
H Vol sa- AS Ü Ik0l«k-".«’ smis M U· us Noth Icsiiqlusdi itnvvkt ist-sm. Tetd kosten
- s« de vil iudksiudisutlms h . usd llnxwtqklipn as Tisnm tssrnnistqcr.
M ist-muss- cipns Ruh-tm- nnsb Unman Will-Hut usw«-siv.,sacmtenl1vet
lau umkiks mmc jin Zum-. "-·p lIlclIPI’· s1slklrrscgsc1n» nq cn Beftsllina brin
msk uiimtst Tnfut slcic fm Wan Steh. Unn- Ausntcr ngrddslcs os: dvtkc v vl
» two m skct Ratt-un Dis n· et Hort ug npriqtigt Fo.n«tningishlbud, og Dr an
« tkc tat-(- Nms qnu ndassinztsL
TRAD- NAMD Eu Unten-sing m at time Drum-. Eis Amen-sing til at apvn ai
eu »wir-Mit oa Iorvklamia I-orreissiiiq«ttchi ohnme Tot vil dem-c fig for Dem at stk ue
fimtd Im- Iytimkk, Vetingclfck og Inn-ist«
SWANSON RHEUMATlc cURE cO.,
»so-mit Ums sTREE1-, cHtcAGo, su»
Et liberalt Tilbud -
En Hut-c. boiiddcttde i sammt-nd findt-r rtt
Kur for tobt Mattddom m scttdck Riccptku
ftit til ruht-en sont ck lidkndtn . . .
Ilhtttr t·tt Pettnn tst lsltsvctt tun-IN Etst est s.«t!tst-«tttt»:«tt in thitttt, itsttt
ltts tstttttst ltttttt t tttttttqtt A r, mtt t«t- tut rktts at ts!t««t-1st«t-,ktt
. lttttt tttttttst ttt tipr tttt Ittttttstttltqltssd Wt rttlstttst tttttttqkllkttwts with
Ost-»A Julius-tu (-t Ht Ist-s ttstttcttt Mann t .t-.ttttttt-«tth, .ttm., Itsttt i
stt ’It«tt"t?t" Atti lt.tt- ti(t·t·’t lthtstttte tts tttH Maus-wich Vtttttttustts ttq -
litt-tonm- Etttthtttttsttts. thut Intuition-Tut tst stott Glut-II tjttnut lItIttttts -·
. tsltsttttttc Attslttst tth ttttttrtv Mtdltsts tttvtt ttttctt ttt tultttlttts ttttdtt kttd -»»« -
ttndttsrttdtq Pia-tu Itlstntt ltlttt lttnt, tut-It-- tun tun ptm Vettsq
i Ort qtttttlts Land tilntttdtst ttt ktttttttltsns tstt as dts ltktttttttts Amt-s t
Urtstiattttt, un tttsttts rtsottcttts littttt Hatt ltttstt ftttttittkttdtg tstslltttsptst ttq ist- Ittt ctt Ittttc tun Wiss Mmlpdpmz«
kt·an. Mr. Jol tttutt n« titllm ktl at itsttdc Ist-m Michel ttl tsttlttttst LTjtsts us disttttc Apis-, lnttg De scriver tll
han« tttt luttt vtl ennu- Icttt Rast-wen ur. ttttmtmtstttns Von tut ttltttslcsutttti1. Mkdtcittkth sont pmqukkcskskkk
Rot-rotem hat« Inn-ist mitmc Ittttttdts lidcttns, tut der tst unten Ttttvl out, at Nstt vtl Itsttslttr est-weg sum H- H.
Nttktc m vtstt sttttttttr ankttttth jottt Mtz Jtssttttson tun- kttslwmltst sor. Eintritt-not Amt-, Dr Dtsittthh Wer ottt
Untern-tu »Im lmtf not-s ttttdtsrsttat dtstttte dIitstsrttL tm 1·.st litt-: unt-thust« sum nm ist-us Eff«-t·»,i«.1» »H- m-« sys
dtssxi t-t.tti.k. Im hat« litten-I tttattats tmttrdttttktkd Tttsaslch ittttt itttct und-» bat- ktttttttst tun-re; dkk ck itkk
vtttsrrttstrttdtz at Mk. Johttftttt vat- ittttvtttlsst tttust sitt Zttgtttt1t,(-Itct«ttt lmttts forimt ctt tust whka akuskikkpd.
Mephian ttdtsttps«.1stu. Ttt tmtt iatt sit tussttttI Ren-m, ittmtc Mut-sit stunk Dei t-t« hattt distiot m stot- Werde
at ktttttte uttlsrittlc htsm til alle, iont ttdtsk at tttbt Mattddttttk ttervse Afkkasfttslfc, Hirttttstidtslitsh Vatikvcklk
nam- ctwmsk tm allc ttttdkc Jst-l er as lltmvontoottctrimlstsr tttt Tut-, Hoisz Mtsdtctttktt tagt-z 1 Ouekkupikkm;
· tin-lit- tttcd , oritristtstt. ut den txt-mu- ap Ettstntttst o aktmitte di
ftsastts Umringt-Hi- msree ortqtttatts Elastittttm ttq ante« anv o Til
ftcdstlt d til Ist-it tmm og sum-tunde icttt hatt tat-n tatt Itndts ivrw
Mast-etc Den Ontsttvttdtgttev, at demn- Rtscrpt ck streuet as ctt uf
Verdcnö nttsst holt-note Ucmcr ttq Ema-immer i tttsrwtc oq statts
itmdostttttts, qui dett merk værnitttld. Drt er et Kommt, at Mr
Johniott ou Tttsittder ai andre tsr hmsrkt as benutstebikttk Manne
andres must-, at Mr. Iohttjon vil qorc dem ltberale Itlttttdz tttett
dct kostet hant tkke rtsi much on Ists-Juden drives hatt dmil of Tritt-g
til at rcrtke sitte ltdetthr todt-r ctt hioclvtsttvts Damit-.
Alle Fokeivstqsler iettdt ttl Mr- Chas. Joha
ion, 62 Hohtnon Stk«, Dann-with Jus-» vil
prompt hkivates oq Reeemen ftmks sendet