Pan Nattetoget
Eiter .,llngdommens Ben«
Sucen faldt tcet og blsd. Linng
Jetnbanelinien nett ved Stationenl
blintede de matte Lampet i de hvitri
lende Sneslotte. En bted Lyssttibe
stsd ud sta Banevogtetens Vindue.
Ellers laa alle Huse i »Vallen Junk
tion" og sov i Mstket s— alle saa nett
som et.
Gennem Vindnet vna et lidet Hus
onittent 200 Fod sra Stationen saaes
et svagt Los. Jnde i Huset sad en
ung Kvinde ved Sengen og lcefte i en
Boa JP Zeugen laa en Mand omttent
JtU Aar gainmel
De lignede ille de andre Folt i Vis
en, diese to. Monden nat ltsj og strtrls
bringet vg LitOgtcitrcrttene vidnede om
Dannelsc on stot Forstand Den Unge
livindeg Tritt dar endnn mere statt
ende. Hirn var sjrelden sinnt, med
blna Ljne og en Nindom cif ltist Haut-.
»Wind tctnler du paa, Inin tære?«
stinrnte lntn i en opinnnttende Tone.
»Von di»q,« svatede lian alvottigt
»Im smnmenligner Livet her inets Li
vet i dii exiet Hieni, fst vi dlev gift; og
jeg nndteg over, hvorledeg du kan vctte
Ilstedg nied Fotandtingen.«
»Jtte tilfredd, nien lyttelig,« sha
tede hun, idet hnn sit-g bang Haar fta
Banden. »Men det er sandt: Dotte
ten sazdh at jeg itie tnaatte lade diks
dlide bevcrget over nagen Ting, sna di
slal ilie tale met-e Din, hvotledeg di hat
dei. ttnn dette maa jeg sige til dikH
Ven, jen et sittet paa,(1tF-ader vil til ’
give og eng-Jng- Han et skta gis-d lstiv
bain its-re "Iid. tin flpnne Tag vil dxis
zilernnte din Stolthed on lxide mig itri-j
de til l)-.1.n« Dg inci vil httn spare: .,Fio:n
biem mine Born cg modtag niin Til
givelse.« Men enten det snn that san
cller ha, san vil iezi l)ellere let-se i dette
lille Titebm og ist ined dig i Lokomo
tivel, naat det er godt Bekr, end vcere
Heritetinde i det bedste Palade Fadet
tunde bnkikie.« -
lfsn Stund snd de birgt-ge stille. Satt
blev Tanglieden afdtudt as et Lototno
tivg fjerne Piden Dei var næsten
ovetdisvet Of den holener Rind. Eis-.
via saa tsna Motten.
»Tiet er Enerlnnd,« stmde inni. »Du
et tre Illinzitter for sen. Binden staat
det ilentt i Anstand Ten T- rii Dil not
wng da du tommer t:t at sure oette
Ton detsmn du lmre nil,c--1 da ital
jea bl: de den stoltcste Pi te i Lirtoenf
De lntt ede i Tadtited til Latinen ai
Togei, soin nckttnede seg. Men iftedet
sot nt here det bcnie fort-i, ined en
Renten ng Trpnen sag Jntden stjnlv.
blev de iottsnvsede ved at lsore dct sagt
ne ca estet niegen Hvinen on Piben
standie. met-eng Pumpen bantede sont
et stott sorstkceint Hjctte. Ved dette
nventede Tilsctlde ttirtede Monden ined
et iotbadset Blit paa stn Hufttn. Hnn
lle hen til Vinduet og trat Gatdinet
til Side. Hun havde vendt sig mod
Sengen iaen, uden at faa nogen Fors
tlaring. da det httteg en siarp Bauten
paa Daten. Sylvia sprang til De
ren og aabnede den. Der sind tte
Mand. Den ene var Banedogteten
ved Stationen.
,,Mts. Fox," sagde han httttig,
»dette et Supetintendenten Mr.
»Mit Navn er Holoatd,« sagde Ent
bedizmanden uden Cetemonier oq
ttaadte frem. ,,Vi hat hast et tllteltn
Vor Lotomotivfpker sit Stagtilfielde
semten Mit hersta, og jeg maa satt
Detes Mund til at site Toget videre.
Jeg ved han er syg, men s-«
»Men han et sot syg til endog at
lsfte Hovedet fta Puden,« taabte
Sylvia.
,,Hvad et paa Fætde?« raubte Foxj
fta Sengen. · i
Der blev med eet stille ndenfot. Saat
git de alle ind uden at sige et Dtd !
Supetintendenten tog til Orde, fsts
Shlvia sit sagt noget: ,,.Mt Fox, jeg
holder itte as at bede en syg Mand!
itaa op as Sengen sg ftte et Tag, men(
her staat vi sast uden nagen Fstet, ogi
hvett Minut taber Kompagniet et Tu
sind Dollatö. Detsom De tan fIte
Taget til Stockton, vil det viere det
bedlte to Timets Utbejde, De nogen
Sinde hat gjott. Jeg stal give Dem
seen Hundtede Douai-IX
Fox havde reist iig op og sitttet stg
til sin All-ne men ialdt nu tilbage paai
Puden aldeles udmattet. Ct Die-:
blit eftet sad han attet op. ,,Jeg tan»
itle gste det, Mr. Howatd; jeg et alt-:
for syst« tuabte han bittett. »Der
som det itle var en Umulighed —- vatj
jeg date ilte for svimniel til at holde
hovedet oppe —«
hatt flansede pludselig og pressede
AKDamit-en mpd Banden. Deepaa saas
- fl.
—
han hvast paa sin Hustru. De andres
Mcend sujgte hans Blik og ttoede, at
lmn var i Vildelse. Men Syldia
lilevr med eet hvid og lcenedc sig mod.
Virgil-n sor itte at falde um« Hnnl
havde sattet sin Monds Menina.
»Hut! vil ssre Toget,« raubte For
ivria. ,,Hun vil ssre det tryat. Hith
kender til et Lotomotiv ligesaa godt
sonsjeg oa hder Tonune as Linien.
St)lvia, du man gan. Dct ek din
Pligt.«
Sitperintendentssn blev ncrsten lam
slaaet af«dette Forslag. Han tiistede
et Bltt part den unge Kvindr. Hnn
stirrede pna stn Mand need store Live,
liendes Vrnst beevede sig on sant som
i starrt legenang og rede Flanimer
stsd oder licnch sør saa lwide Kinder.
Men endna i dette tritisle LiebliL da
hendeis Hjærte b.111lede, san bun tunde
lwre det. dar der noziet san sast og be
stenit i liendesJ Blit, at Sizderinten
deuten lnnde Masrte til det cg traadte
nærinere.
Stilria vendte siq hurtig mod batu.
»Im vil gøre det,« sagde lnin i en
lad, nien fast Summe ,,Men nogen
inaa blive lidg hant.«
«Det vil denne unge Mand her
nore,« saqde Mr. Hdtuakd nutntert og
dendte sig mod Banedogterenk
Hvad Tdivl Snperintendenten end
hadde hast angaaende den nye Loto
Inctivsorerø Mod da Dngtiqhed sor
svandt den aansle, da Sylvia toni til
baae sra et Sideværelse ester npale
Zetnnders Fraværelsr. Et umkle
ligt Mod lnfte fra bcndeg siuulte Trostl
cq alle hendes Vedmxelser bar Prasnj
as, at hizn folte Vliisdaret on tun ssun l
ssie Tns mode Tw ps« sig sin Einl
Wand-s Hat liadde lnin truttet »ed
over sit tnlte Haar. Hun han«-Je ifort
siq en lort thcsle, on da buu loni ind,
tiltnapnede liun roliqt sin Troje llden
ncget Odhold gil luin lien til Eenge
tunten die-lind sin Mund Form-L
,,Vcer en tast Pile scade dau on
ksiuntreude, sinnt Eternnien stalv.
»Du man lnre sein on l):.lejeed-:« Mit
i Zinnen eller enduu niere. Men san
hat dn nnsaa en Mastine, som du tan
ziore det nied. «L;1d det Pin med
stild Furt, lkvsrr det symr neu-Wer
nnd-tagen ded »Fanr Mike Unsel« -
mr ilte dckngr. Fiirdel tstud be
dare di,1.«
Da anvia stod tsed Ziden as det
store Lotoinotiv - — sanuneutignet met
hdiitet liendes Mandg tun var et Le:
get-If -- s- da tastede et Btit Pan Toget
kned Post-, Ermess- og Bodenrente
nied sin loitbare Tsjsrxikii. Var hul
mer ved at tihe Moder Ten strre
Dampledel ljcrdede sig on sein-. et stral
teligt tlkyre on Damnen soisede srci
Tot-pen, sdni om dette store an var
vredt dg forbitret over dette uforllar
lige Opt)old, og dar begærlig efter at
suse as Sted paa Vindeng Ringen
dryde sig Bane gennem den tudende
Snestorrn, og veelte de sovende Dale
og Hsje nied dnndrende Tot-den ng
vceldige Hinl.
»De er en modia lille Kvinde,« sag.
de Superintendenten til hende. ,,Tnb
ilte Fatningen·-— nien lad det bare
gan. Hvert Miunt De indhenter lie
tyder Penxie sor Lompaauiet on nian
dil itke gletmue Dem. For Nestcn,«
saade han lidt sortroliq, »vi dar en
stor Ratse oin Bord, og ieg vil vile
heim, at en lille Tinn sotn dette ilt.o
hindrer os stort. Dersom De brin
get os til Stockton til rette Tid, stal
jeg leeage sein hundrede Dollars til.
Rom ihu det!« Dekmed lIstede han
hende op paa den lille Vlatsorni.
Flieh-deren — en ung Jrleendee — -
stireede paa Sylvia, sont orn hnn var
et Spsgelsr. Hun gjorde engen For
llaringer, men trnvlede op paa det
hsje Sarde. Haanden stalv lidt, da
hun lagde den paa den lille Stann,
hvormed Toget scettes i Bevcegelse.
Der gil en Rosten gennem den store
Jernhest, og den ligesom stranmiede
sig til det vilde Lib. Lndlsst da net-;
sten ubemærlet gled den stem, udstsdtet
et veeldigt Past, et til og et til, due-s
tigere og hurtigere, kortere og kortere.t
indtil dens Aandedecet var tobt t enj
uasbrudt Fos as Damp. »Overland";
var atter under Ves.
Lokomotivet sdarede paa Sylvtass
Ver-ring, sont var den begavet medt
mennestelig Forstand og Zelelsr. hun
san paa Timetabellen. De var 12
Minuttee sorsintet. De tyve Mil;
mellent Ballen Junetton og Grastoni
var over en gaben Slette. Sylvias
tæntte hun stulde benytte stg af denne;
Fordel og paa samme Tid Vænne sig
til den uvante huettqhed. hun satte
fuld Hart paa. Den note Matttne
sted sennem den s otte Rat som en bev
nende Tordenkile fta en vted Gnd.
Dei store Sinnallys foran kunde neppe
trcenge mere end halvtteds Fod gen-s
nem Motiet, og foran laa Natten som
et gnbende Svælg. Sylvia lutkede
Øjneime og bad, at ingen ulyttelia
Stabning —- Menneste eller Dyr —
mnatte den Nat vandre mellem Stin
neene. «
Inrbøderen vogtede ligefcia troligt:
sit Hoer sont en Doktor Passer Paa,
en federsyg Patient. Snart var Do-«
ren til Jldftedet lutket, snart paa vid«
Gab; nu blev den luktet for attet at«
nabnesz thi Uhyret streg unfbrudt paa
Kul.
Sylvia arbejdede san at sige Hnand
i Hannd nied Find-deren Ei Loto
motio er lig en Heft, hvis Furt af
hiesiger nf den-Z Rytten Tilsmnmenk
tlatipede, loltede, truede og pislede de
dette lllmre pnn Hinl, til det anstreng
te lwer Neide on styrtede gennem Nat-.
ten hurtigere og hurtigere. Da de
pilte forbi Graftom neppe synlig i
Enefoget, var de endnu 10 Minutter
forfxntet Det var nsdvendigt atl
trodse selve Doden i de staepe Soinqi
ninqer og nedad de lange Stinninget,
sum laa foran dem, og tkodfe den, det
vilde hun
Sneen tlcebede sig til Vindnet, san
Syloia itte tnnde se. Det gjorde
tnn ringe Forstelz thi hendes Liv oq
nlle andres Liv var i hsjere Hiender
end hendes, og tun den alseendes Øje
lunde se den Nat. Et andet Tog for-«
nn, en nedfaldende Klippe eller et
Im --- et vceldint Brag og Lotomoti
vet vilde tnnse hendeg fvnge Legeme,
og nlle de prægtige Bot-Inn nu san
fnlde af Banne, Sen-J on Onxmr. vilde
plndselig forvnndleg til en formløg
slltasse Sylvin aadnede foriintig
Dnren on boldt den fast mod Stornien
cnens hun sit-n Stieen af Vindiset.
Pan samnie Tid lande hnn Wem-te til,
at Signnllyset brwndte mat.
,,Signallyset er dæktet nf Zuck«
raubte hun til Find-deren
Den mme Mond tmt stth Huen
lcrngere nedover Drene on aabncdeDzH
ren. Ved det førfte Tun nf den void
fnmme Blei-it lutlede han Øjnene og
noldt Weiter Sau tun ban »Lier il
fine Hnsndcr«, lrob lang-J det smallsx
kxtntte Eidebnrd tin-J det dirrcnde LJ
tomotiv, snndt Vej freut-ad on fejedc
LEneen nf titlnsseh Syloia ventede
med tiltmgetmsngt Amen-, indtil ltan
toin tilbiig-.-.
»Mere Jld,« fande hun, da hun san,
at Dnmpen hnvde Inindstrt.
Da de bkintede Lns frn tttidelam
ver-te i Voen Naninoille kom tilfnne.
imbnede Stilvkrn Ti;11mlpibeii, men in
tct tmjt Hvin botteis den Rat: thi Bin
den lastede sig sum en Rot-find paa
Lotsen fm Signalpibcn ozt walte den
med det samme.
De lmvde nu tilbaqelnnt en Tre
diedel of Veienx men endnn var »Don
land« 10 Minutter forsinlet· Det
saa ud til, at innen mennestrlig Magt
knnde indhente denne Tib. De nnsr
mede sig nu en Strcetnin hvor Li
nien var san troget som iejen efter
en lang Slanne. Lotomctivet in
stede fig frn Side til Side, on to Gan
He var Sylvia ncesten rtjltet fm sit
Ein-de Hjulcne stak on nun-Jede i
«3titiiierne ved hoc-r Svinxsk snn de
streg nf Z.nerte.
Men hun turde itle inindfle pack
Ratten. Der lød et Rund i hcn
des Orem »Tum! frernk frem!«
Toget bruste ind til Carliondnle, on
Zylvia lnnde se det sstnnaende Ton
staa og vente paa et Sidespor. Kon
dutttr og Lotomotivfører var vistnot
forntget over, at »Dort-land« var for
sintet. For ferste Gang lod Sylvia
en sygelig Nekvtsitet faa Overhaand
hos sig. Sirt at Pener itte var le«
det of og at de siulde styrte ind paa
et Sidesport Hun vidste, at den var
ledet af; mend denne Mulighed ftod
levende for hende. hun holdt Bei-—
ret og lulkede Øjnene, da de bruste
hen mod det andet Tog; og da Loko
motivet gjotde et ftatpt Ryk, sad
Hjærtet hende i Hallen. Disse angst
fulde Øjeblilke varede dog itte lange,
og snart var de ude paa den aabne
Slette.
Da de stulde opad den fidste Balke,
foeetom det Sylvia sont om Lokomo
tivet havde tobt al sin Kraft og-Jvet.
Men Farten var tun sagte-te i Mod
scetning til, hvad den havde vierei.
J Grunden var den foefærdelig, og
Jernheften havde aldrig gjoet det bed
te end just nu. Endelig naaede de
Vsjstetten, og de nieste hrtetyve Mit
—- fom tlaeedes paa mindre end tre
dive Minuttet —- pilede de let og Ind
lsft ovee Sneteeppet.
Tit fin Skusselfe lagde Sylvial
t
Meetke til, at de var endnu otk Mi
nutter forsintet. De ncermede sig
nu en lang nedadgaaende Straaning,
12 Mil lang, soin fette ned tnod et
vattett,«slet Dalsørr. Sylvia gjotde
en sortvivlet Veslntning. Det var
nedad denne Straaning, hendesMand
havde sagt, hun itte maatte lade det
gaa for fnld Fakt. (
»Jeg lader det gaa!« raabte hunj
til Farbe-deren; men han svarede itte;
maaske han itte beste hende. Heles
Ansvaret laa paa hende alene. Det
tnnge Lolomotiv bøjede Hovedet sont
en rasende Otse i et Angreb, og det
lanqe Tog fle nedover den bratte
Etraaning som en bevinget Drages
Dei forloin Stilvia, soin okn hun Hauts
net-ad, nedad lydlest, angst ogl
hjirtpeløsx
Linn h.1t)de nu itte Rede paa, hvor
rast det git. Hnn troede det maatte
Viere to Mil i Minuttet. Tanken
o:n, at hendeg lille Haand knnde stan
se kenne setzateliae Fliegt, snntes vild
Da l(1ttcrlia. Al denne dødeliqe Angst
virtede lannnendez hendes Msistler
slanpedes, bun lntkede Øjnene og snii
let-» med Dodsscsragt ved Tanten paal
al den Tillid, soin de sovende Passa
aeter havde til l)ende.
Onn dlev void-eint vættet sra denne
Stanpelse, da Toget lom til en ftatp
Bojning onitrent midtvejg i Slraa
ninqen. Lotoinntivet kastede sig til
Sie-en som et forstrcemt Dyr og stalD
i alle Lenirner. Hinlene skar i Stin
neme og brinede, Vegnene slingrede oa
br-iz1ede, og Jarden ryftede. Et Øje
dlit trcede den straetflame Pige, at
et Hjul var redet af, eller at »alamo
til ct havde l): met af Stinnernr. Den
f: rierdelige Bart hadde lostet de: n srn
T-! .nnekne, men inden nogle Setundei
. voe det rettet paa siq — stønt hvert
ffEeknnd inente 150 Fad. Men deth
wasatige Liaeveegt var tabt. Loko
-«ioet tullede og tastede sig stem oa
i:.;«ige, leitedes og faldt sont et Stib
i isprørt Hab. Den store Bjelde sat
iet- i Bevceaelse og dens sprgelige To
ner lød som Klottetlana i en Begra
ner lsd lsd som Ftlottellang til en
Bsrgkavelse
Den unge Forli-den som indtil
i mne Tid havde liuldt H koldblodia,
s: rang plnd selig ned alkl cles link-leg
i ti tet
, .et tan hoppe as Stinnerne!«
skrea han.
Men liqe saa snart aenvandt ban
sin Fatiiina, sprang tilbage til sm
Plad5, ftanirød i Kindes-sub
»Gan: det soc rast?« raadte Syl
via.
»Nei, ilte naar vi er sersintet,«
raubte han tiloage ined paataget Ro
liahed.
Da de attet tom paa den jaevne
Grund, blev Lotomotivet roliaere;
inen manae var de Mil, der tilbage
lagdes, ssr det Momentum, som de
vandt nedad den sarliae Straaning,
blev tabt. Saasnart de havde faret
tordnede over den lange Bro, 20 Mit
fea Stockton, raabte Web-deren glad:
»Jnst paa Tiden!«
Hang Ord tom til Sylvias Øren
svagt og fjernt, som hun sad der-stem
me oq vnaqede, overspaendt og svincmel.
Jmidlertid sad en Del Masnd i Su
nerintendentens Privatvogn, —- den
sidste i Ratten. Den ene af dem var
aen store ,,.5tatse,« sam var omtalt til
Sylvia — — han var President as et an
bei itort Jernbanetoinpaani. Han var
en itok Alt-and, med tytt, hvidt Haar-,
da stent Ansigtet var venligt, vidnede
tmert Trcet om den nbsjelige Vilje,
sont havrse lsftet hani fra en alminde
lig Jernbanearbejder at være og sat
liam i Picesidentstolen sor et stort
Jernbanetompagni.
Mr· Howard fortalte disse Mand,
hvorledes lian havde faaet en ny Loto
motivssrer. Men da han var bange
for at gske dem ntolige, udelod han det
mest opstgtsvættende i hele Fortcellim
gen: nemlig, at den nye Forer var en
Kvindr. Han var en Mand, som itte
tog det saa nsje med en Nsdltgm og
uden Blussel sortalte han saa drama
iist som han tunde, at den syge Mand
havde staaet op as sen Seng for at
fste Toset
Mr. Standsotd, den hsje Gesi, lyt
tede stille, til Howakd var fcerdig.
»Me. Howard,« sagdeh han smtlende,
»du et en hjetteles Krabat«; men da
howatd paastod, at det var det eneste,
som tunde gutes, bemoettede Residen
ten: »hvis det havde veret paa min
Linie, ftnlde hellere Toget blive stauen
de hele Ratten, fsr jeg vilde drage en
syg Mund fra stn Sen-R
»Ja, vt ved godt sm, thrmange
Tag spm taae Lov til at blive staaende
bele Ratten paa detes Linie,« svarede
Howatd leende. »Man du huske Hi
storien om den unge Lolomotivfsken
forn ktsb nd af Vengstykterne efter en
Jetnbmieulnkke med en btælket Ann,
oq fteq op paa et andet Lokoinotiv og
fette Toget til It Bestetnmelsessted?«
sputgte han med en betydningsfuld
Mine.
»Jet( dar ung denqang og atbejdede
for Ære, og ingen Superintendent ot
dtede mig til at gste det; ellets havde
jeg nttgtet det,« svatede Standfotd
smilende. Lidt eftet tilføjede hcm mete
aivotlig:
»DiHse Lolotnotinføtete er noglez
laskte Fyte, og jeg teenlet undettiden,
at vi ikke altid paasiønnet dem. «
»Jo, denne shl blive pnasiønnet «
sind-c J" c.t Homird vatmt.
Den ene eftet den anden lngde fig«
til at sovr. Mr. Howatd ftod op og
sua paa Motten Da han vendte sig
.-:-x oil frenxotseiz blev hans Ansiqt mete
ckootliqi. Trc chne lcenger fremme
medte han Konduttstem sont ogsaa
sys: tes new-Z- De talte samtnen nog
le M Mutter Toget var netop nu ved
at fvinne sig sont en Svøbe mellem
Tallah ul a Ba kleine, og de to Mænd
havde vansieligt for at kunne staa paa
Føddetne.
»Rastt, men ikle fot tastt, « betnccts
kede Mr Hoioard halvt spøtaendr.
»Na, ille hvad jeg vilde kalde fat
ligt,« svarede Kondulttten.
«Men sttcelteligt i Lclotnotivet?«
»Sktcttteliqt, « vat det kotte Svat.
Da M t Hoioatd loin tilbage, fandt
l)c,-.1n, at Mk. Stanford frenideles sad
oppe og rsg Mk. Stanford vinkede
til ha n at han stulde komme og sidde
ved hanz Eide.
» ,,«.Ucr. Ho!oatd," sagde han: »jeg
Han itke fna denne Lokomotivfstet ud
af niine Tanler. Tilstaa nu for mig,
nt det var itle snalidt af Ovetdtivelse
i din Bestrivelse.«
Mk. Hoioatd lo, soin otn han Vidste
et Pat Ting, om han bare vilde for
tcelle. »Well, paa en Maade gjotde
feg det, mcn paa en anden Maade vat
Besltivelscn attfot svag, Stanfotd, jeg
hat den bedfte Jernbanehistotie for
Aviferne, sont man hat lcest paa man
ae Aar. Og det bedste et, at det et
snndt sont Daaen. «
,,Ud nied.instotie11,« sagde Stanford
smilende.
,,Well, Tingen vat den, at Mr. Fot
Var en nie-get sog Mund --- altfot syg
til at holde Hovedet fta Puden.« Hnn
standsede pludfelig, da Stanfotd hav
de vendt sig mod hum og ftirtede flatpt
paa ham.
,,Vat det zkox, du sngde?« sputatei
Ztanfotd »Und var hans fivtftel
Roms-« !
,,Jeg ved ittr. Han et htj, hat
Instlt Haar og Øjne. Set nieget for
ftandig nd. Ved du noget om hont?
Han et en nh Mund i vor Tjeneste.«
Den ældte Monds Fingte fkjalv, da
han knepfede Asken fta sm Cigat »Nei,
jeg ved ilke, om jeg lendet hatn,'! sagde
han i en tiltvunget Tone. »Detsom
lmn et den Mand, jeg tcenler paa, et
han »all tight«. Fortscet.«
»Hm- han nogen Sinde atbejdet i
eders Konipagni?«
»Ja men det hat intet at gøre med
denne Sag. Bate fortscet,«s svatete
Stanfotd utaaltnodigt i
Homatd san fotnndret paa sin Kam
merat og fortsatte: »Hast var altfotx
sng til at staa op. Men det set ud til,;
at hans Hufttu hat fulgt tned hamf
paa saa mange Ture og lendet et Lo-’
koniotiv og Linien lige faa godt somi
han selv. For at komme lige pao Sa-.
gen —- og dette et den Del af Histori
en, som jeg ikke btydet mig om at for-;
tcelle til Guttetne, da det kunde tyste
detes Netvet,« tilftjede han med sttaa- »
lende Øjne. »Ovetland et i dette Øje- ;
blik i Hatndetne paa en ung Kvinde———
Foxj Husttu!«
En lang Stand talte ingen. Ho
ward stittede isftstfte Forundtins paa
Ptesidentens ligblege Anstgt. Han
tunde ilke fotftaa den tncetkelige For
andring, sont saa pludfelig var lommet
over ham.
Stanfotd gteb den andens haand
og holdt den i et Jetntag, medens hatt
fagde lavt: »Mir. howatd, det et min
egen ltlle Dattet!' I
hswatd havde htrt disiotien om,
at Stanfotds Dattet havde siftet sig
mod Fadeteni Villie is uden hang
Samtykte med en Lotomvtivfster ps
med eet stod Situationen llatt for
ham.
Da Toset stotmede ned ad den far
lige Straanins, tystede PriHatvogneu·
fom en Bugge og knasede og brasede i
alle Sammenftjninsen Stanfottpl
— — ,
klyngede sig hjcelpelss til Howards
Haand, og Taarercne ftrsmmede ned
over hans Kinder. Da de naaede Dol
bunden og Faren var ovetftaaet, tog
Prcesidenten frem sit Lommetsrklcede
cg tsrrede stcsre Sveddraaber bort fra
sin Pandr. Den fothenværende Lo
komotivfsrer vidste, hvillen Angst
hans Barn havde gennemgaact.
Telegrasisten i Ballen Junction hav
de telegraferet hcle Historien til Stock
ton, og da ,,-Overland« brufte op mod
Stationem 20 Sekunder ftr Tiden,
Kl. 1.07 om Ratten, var der en hel
Flok af Passagerer, som ventede paa
andre Tog, og fom nu strimmede ned
mod LokomotiveL Da Sylvia traub
ftem paa den lille Platform, brød
Mandene ud i hpje Bifaldsmab. Den
gamle For-er, som nu stulde tnge ben
kcs Plads, traadte frem og løftede
hende ned. Hun var ved at falde om
af Træthed og al denne Ryften. Da
saa hun to Mcend baue sig Vej genncm
Flokken Den ene var Mr. Howard
og den anden —- hun for samtnen,
stirrede igen — hendes Fader!
Da President Stanford sluttede sin
Dotter i sine Arme, kunde hunsikke
holde sig leengerr. Hun lagde sit træt
te Hoved paa hans Skulder og med
Armene om hans Hals brast hun i
Grund og'hulkede: »O Feder, kald
mig atter igen din lille rødhaarede
Pige!«
J .HIJC III-»O
C» Wiss II Ist-soc »o,
issx
»O bot- hibr It vttskttk lässt-I Ist II A
; Ilstns Isc- list-so- jzgiks von HÄ
å ivbædsf uW »
- Itso etc-tönt Imä use .0- »Mot- »O
»;U Ist kuäilw haust-s .- . . M If ;
-· m o IM«
-,. M- I m T »F
-« cyntszkssddo srvyussscs P;
w
ogte-. A ko- ou Ost-ST
. TI- of Ostqu »Ist de- swka tu
r, saht-tot In « naht-III was-kun- T
»-’ t to Ist-to IS It OWN- -.-.,
» dok- taoskw 1 M Ist-Ida z".«;
Ins-es . «
WT V
— W- si-.
.
:»I.’ls. IUJIHUIO sog-s sf W« Z
unmi- III loh- u tut z:
Ismi eth- ts ist-ot- Un
« n. wsmo OM Ins- fu«-ma. J
.- N (!: Als-« O-« skritsä s- Os URIJ Yz
— topcks Iuk dum- Inh4 swsthap z-· —
" us- Ins-s hw km J sehnt Ist-ARIEL THE-:
« osb Ast-is Ins-n seh Ithsk »I- Z
« I Ists Ivsdlo Ist-Js- vhesez «
« Ists-tm un Hab vors Iris-O Ilärs I
’ cost-«- Itn san Us- HZ Oh s II
« stsUu III·Q«c-r«0i' sei-Äs- r H
’ sitt-- Nest-Um seh Ia dek- hv’ ji« set-«
· III Ortsv- L Io- JIF II- Maske-H- IIU H
Is- As As Uns
su two h,
- Issodktqast v
Wo sie-I Las-se
set
TIZSJS
Vedsie Bageovn i Ver
Un.
Gaume-et for 5 Man
Sen-IS 00 og vi jen
Ier Unze sum Ist-US
Vj Var den strrstc Frknmm Fort-et
llmg l Vcchl Ihm-Music
Isi csicuo Insec- for
s: « w
, W Ins-must for ZU
" «. :T- com-um« co( Slsy
»F » UT Mem-sog tot sitz
« -- »O pectlesg tot Po
Inn fu«- Iu Is soc
R Tink, eitm :’.0 Osmi
Mugms mn okn du«-J
Inn-, Our-. stumm-c
« - « Juki-kan gsc um«-L
cfuu til J!’1)s(I.N’ . .«l’()1,MAN cvsp
06 like St ,(..k1l(-Ala0. iLL
Ct stammt Tilbudm
. . ,
»Nimm sg Hiemmet «
sq »Von Lieblislluskch der nu er i im
lkmp Aamang og inhsmmkr meb 40 stock
Ewr i Lnnlog If Apis-O Essemplanr
hu rMsamsb e« set Hu- i 1 r mündet-lau
von Zur-U hir t Lands-I Teig Just-old
er m Ost-tm ciuiuntring sg Ver-vom for
Mk Familie-h tin vrb Eisen If velvilliq
um«-ist Bcvraq hat Nat-ers Nimm-,
Uno. Jst hause-L isltet fi gehe Mem-e
ven-ske« Susfhwnondvnfmek 50 sent-v
- - musur For end Urktigeke at for-ge
, vsk Lerspltsch ssk II m- , kaufen-Pl
Lsierk fthknsqyessndmskkese Tuba-;
s ,- « i h jin-steh iusienst met
Fti J» CtiO detke Amwttsiensrlm spr sl ·
Janus-, III It les-re esec »Komm-n oq Mem-net« og
»Von sum-mer« et Iqr ou v te u d e u , nimm-u og
Stein-tief s Nasleudftnn »Meine-the of 100 iosrtekeds
mutet-, 14 interne Studente-le og 1 tutth
IrswsNummer Iti t. Skris Prato til
»Ist-Ie- ss stumm-z sent stunk Ja
Ltllcs sowing Companiou
R- Idr. Novel. sma. .
Ten- UdIIc sit re
lommsnveke s fel
m eavvek its-,
Fom ihr ask-t. Th
cusps Ilus er
mvet as hin-sc
tal og soc Ist-il
cn Notl- Idt, 4
Finger schilde
» ua Ins for
set-. time
sitzte o. i. v. Udfmrets Jnshold er as hedfte sgltm
I spftaar Of Manche Manns-Um 2 Snellek Evas-Mk
100 Virds hort, 2 Sneller Nrodkrssilte, l Isuasinum
FumethL 1 Sato, IBms M-) bevlte Nenn-, «et com
ainumL keer kleiwm vamk tomplet Ill huve findt
Ionoitit soc so Cuni- Iil Isenter IS pr. Dust-h
Wes- an co» ssszzz kgskszxsts
