lHin Brodkrs Bl0d.
Fett tylt vev
Paitor N. P. Uladsctv
Det var en September-Ästen NOT-.
Paa den lange Bro, der forbinder Galota med Kon
stantinopeL herstede et Liv seta broget og mattxteartet, som
tun Orienten et i Stand til at fremvise. Betlernes tla
gende Sange, Gadesælgernes Rnaben og Steigen den
sicekende Piben frn alle de lntaa Damdere, der lob frent on
tilbage, Bttlderet fka Vognene og den stote Strom af Fod
geknetet-V der ilede over Beden, Kttstenes nophoklige toarda,
watda »- vartto ——, alt dette blandede sig til et eneste see
dodende Spettalel.
Den bolgende Mennestemcrnxtde fremd-d et btoget
Ser of Eveopckeee og Asiater. Mollnher — tnrtifte Pres
ttet -— nted hvide Ttttbaner, tiggende Dervischer i lasede og
fmudsede Filttappet, armeniste Peæster med blege Ansigter
itrder den hsje, sorte Htte, og tnrliste Soldater nted rod
Iez og ftratn militær Holdning.
Midt i dette Mylder stod en ganste nttg Armenier·
Han logde stet ätte Mærte til det brogede Liv, der
vpkte stg om hant, heller itte havde han Dje for det didnn
detlige eJsknlleri. der laa over det herlige Bogporus, idet
den sdntende Sol spejlede ftg i dets Bande. J dans ung
dommelige Ansigt med de tlate sokte Øjne stod malet
Strcet og Raadvilhed.
Hjemnte ventede man pao dam, og hagod Mukadian
havde ellres oltid ttaolt tned at komme dient, tnen i Aften
senkte han itte pact ftn Moder eller sine Brsdre -—— hatt
Dantte tun paa een —— sin Princtpal, den rige Kobmand
Astoadzadur.
Munter og glad dadde Astoadzadur ont Motgenen
siddet i stn Btttih mens Abdnlla oa Hugob ardejdede. Ma:
einm, hans unge Dotter, ltaode bragt Frolost mens hang
lille Son, Nazaret, dndde lenkt med den hæslige Hund, der
var hons og Fttderens Yndlittn.
Hagob tuttde flet itte forftaa, lworfor ban lunde holde
snn meget cf saadan en solle Hund. Hatt hadde enttaan
fttndet den paa Itonstnnttnottels Moder blodende oa for
falten, og saa havde ltnn fotbttrmct sitt oder den og taget
) den med dient.
- -«—ss—w »Es-ZU
Ovarfor dttvde ltan gjort det? Odorfor var hans
Princtpal t det dele ttmet flet itle sont andre Mennefket?
Hatt loj ille, lntn bttndede itte, hatt soc-d ilte i Handel, hatt
taalte itte, nt ttogen bled giort llrct.
Han hodde optnitet-l)nnt, den stallels ttrntenifte Drena
i stn Fortetninq af lnttet Batmdjertiahed Da Haqods
Fadet drog dort over Vieren-ne den til Bedstemoder «for
aldrig tnere at tonttne tillmge, da ltndoe Elendiaheden dcetet
ftor —-- navnlss stot. Hugo vidfte det destemt, at han og
bang Moder og Brodre dilde have sttltet ihjel, hvis ilte
LlHtvodzodur var kommen tttd i deres Tilvcerelse f Js
frelfende Engel.
Agtonltndnr var en Kri en den bedfte stritten ott
J det deosse Meneste i KonstantinthtcL del var Haaod disI dan,
- oa doa — - dog der dar stet nottet, sont Hoxtod itle tnnde
begribr.
»Im bade-e dikt, «2lltdttll.t, falfte Slnnne, krnbende
Snoxt«, mnmlede dan, idct ltitn ltirredc nd oder Brogeleetr
deret ned i Banden
Polittet dar trcrnttt ind i Astottdntdttrs btts plnd
selig, lom naak Hinten flnor ned Pan Dnen. Roslen af Sab
let, Rand o- Steig , hovde det ttte altsommen tun været
en ond Drom?
Agtoadmdnt stal vcere en Fotdrnderl De state i hans
das estet Spec-ennwa Dnntamit og Bomberl Ott Avdttlla
fnnes at ltave vift noxteL
»Gott tun ned i .-tælderen,« havde dan hviftet, og hans
Ovisten havde verret sont en Slanaes Hvislen
On W..tiet Unvoe ftmdet, bvad de sagte --— «o·a Abdulla
ahvde smilet --— Hagod htwde set, han havde smilet.
»vor han hadede ltntn. Hatt spcettote sine Finare ont
tring Geltenderet oa tnuaede, sont lmn dilde de tnttget,
hdis de havde siddet om «.)lddnllas hole-.
Hdor toligt davde Astdadzadttr itte ftaaet der. Han
tunde itte retfærdinxtote lin. Hon tnnde itte siae, hdorledes
de ulytsolige Bomber Vttre lomne ned i bono Ftcklden Ab
dulla hat-de tunnet sikte det, nten l)»nt fngde det tlte· og
ingen hnode set, ltvorledes det var ttattet til.
«Jeg er ttstnldin.« tmode tslstoadzadur sagt.
Men de troede hom itle. De lo bare haonligt De
Itog hant on forbandede hont. »
«Ktistus, tnin Gud, i din fJnnttd ltquer jea ntitt Saa«
Det var det stdste Ord, thgod hadde hokt fra Agtoad
sadurs Leber.
«Det er hans Dod,«stonnede Hogob. Men ingen hor
te hans Stpnnen her paa den ftore lortnende Bro. »Og dog
er han usiyldig, hang Hjcrte er tent og tan itte rumme no
get faa ondt. Oa dil Kriftus, hvent han tror paa, bringe
hans Ustyld for Dotter-? Ellet —- hvotledes totn Bomben
ne nedt « Kælderen? Kan man tro pna Kristus og dog
dog være en Fotbryder?« ,
Hagob havde et meget utlatt Begreb ont eeligisfe Sa
ser. Han havde altid tæntt, at Ktiftug var meget stotre
og nteget deTte end Muhnmed Satt meget bedre omttent
sont Astoadzadur var bedre end Abdulla, denne onde. fejge
Syri
Raak Aswadzadur havde talt til dam om Kristus, hav
de hatt dort detpao med Ldst, men det havde bautet saa
ttdt Fragt Astoazadut var Protestant og han felv Gre
sotlaner, og detmed ftillede han stn Samdtttighed tilfreds
» hvek Gang han saa, nt han tlte var fom han. l
J dette Øjeblit snitede hagob, at han vidste noget mere
» m Kristus. Don vidfte, at Astvadzadur ventede Hjælpl
« ta hom, ja, at hctn allerede havde faaet Hjcklpen — ellets
nde han ltte have staaet, fauledes sont hagob endnu faa
. tn l Aanden — saa lehrst-wish faa fuld af hellig Ro.
’ hagob sttsg ftg med HaandeJ over Banden. nge var
" nd Ben Äschane gaaet fra dam, og endnu klang i han«-I
en detOtd, han t Smerte og Oatme havde raubt, nej, !
Hvad havde Ascham sagt? —- Hagob trentte sia om.
Han havde talt om en Stotm, der vilde lomme og om hvide
Duer, der sage sig et Stint
»Dn er som en Due, Hagob, min Ven. Min Siael
bar dig tcer som en Broder. Dit Hjerte er mit Hinte, dsg
din Lidelse er min Lidelse. Sag Tilflugt, Hnadlx min
Broder, der, hvor ingen Storm tan naa dig. Se Dnerne i
Mofleem de ere silre imod Jcegerens Snare og mod Raeveng
Klot. Dit Folt er ligt Rasvene, der fordcerve VinbjerqeL
De lalde freinmede til Hjælp og paalalde en Gild, fom slet
ilte er Gild. Man vil fange Rævene, som man fange-de
Agtvadzadnr i sin egen Hule. Gaa over til vg, dn on
dine·«
»Aldrig!«l)avde Hagob sparet, dirrende af Vrede. »Im
flulde bltve en Moslem —- aldrig. For bliver Solcn til
Marte, før jeg bytter tm ltus bort for Llltuhamed den falite
Profet. J ere Rcevene med de falste Hierter og ftarpe Taen
der. Hm- blot Grauden paa Biergenel Gan til Musch, til
Sasfnn og her de forceldrelsieg Jamren. Gaderne ere
bedceltede med Blod, og Stenede raabetom ss -—- —-«
Hans Stemme tvaltes i Smerten over de Minder, han
fremtaldte.
Ascham hadde smilet, saaledeg som lnn en Tyrt lan
»smile -— indsmigrende og stin.
l ,,Hvorfor bliver du vred, Hagob, min Ven? Jeg men
te det jo tun godt med dig. Er Mesteren en Forbryder
saa bpr Disciplen --— — —«
»Dein er ingen Forbryder,« havde Hagob afbkudt hat-i
,,Aswadzadur, min Westen er ren som Diien og god som et»
Lam.« ·
Atter havde -Aschem srnilei. ,,T·rster da Lammet
efter Blod, og findet man Dynamit i Dueng Rede?«
»Æresl(knder!'« —- hagob havde truende leftet tin
Haand,« men Ascham havde fjernet sig i Mangden s —.
Hdad mente Ascham med Stormen2
En Gysen rislede gennem Hagobis Lege-ne.
hnn vendte sig om og git langsomt igennem «lJIenne
flevrimlen. Hans Hoved var bøjet som paa en trcrt, gatn
mel Mand.
,,Hvorledes var Dynamitten kommen i Llstadkadurs
Hug? -— Var hang Mester dog — — , tnnde dkt væie
mulith Kunde Aetoadzadur, tunde en Kriiti Tjener viere
en Forbrnder?«
Dis-le Tantet nagede og gnavede som en sittin Om-.
Jo lcengere Hagob gil, desto sncrvrere bletse Gnderztik
Pludselig lpde hsie Glædesraab ham i Mede.
»Der er han! Der er han! .
what du Penge, Hagob?«
»Mia er snlten, Hagob. Aram nieget snlten.«
Oder Hagobg msrle Ansiat lagde der sig et flnmn
Smil. Aram, den yngite af bang Brødre, var bang Ynd
lina. Lan bpjede sig ned og tygfede ham.
,,«.)lrani ital ilte sultr. Haaob bringer Penge, manae
Verme, lille Bror,« sagde han troltende. Saa brød Jei
en Glædegttorm log. De frnaa rev den stoee Bror med tin
»Brpd, Mor. nu fna vi Brod!«
J Døren ind til et lavt og fmudsiqt Hus ltod Mode
ren. J hendes munte, rynledc Anstat, lckite man tndelinen
end Ord tnnde sine, at dun havde nennemnaaet mange L!
delser. Men Lidelsen havde njort l)ende5 Hierte stierlt s»-,·
hendes Mund itille· Hirn havde lcrrt at bære nden at time-,
on at sage alt ciodt fra den almceqtige Stubent- Onand
hain, nun frngtede og errede, laa godt hnn folitod.
»Gud fle Lov,« hvistede hun, da Ordet Brod non-di
hendee Dre. Hun faa paa Hugob med et Blit fuldt nf saa
megen Tatnemlig Øn1l)ed, at det lyite en Smnle ot) i Sein
neng msrle Sind.
,,Jeg hat Penge, Mor, jeg har mange Penae,« sandi
han med sitrende Stemme, idet han trat Moderen in» i
Stnen. »Asn)adzadur lagde til mig i Morges tidlig: »Taa
disse Penge,« laade han, »Kristug, min Herr-e og Meiter.
har befalet mig at give dig dem·« Saaledes agde han i
Morqu —- tidlia. Og nu, Mor. nu sidder han i Fasnatch
fordi man i hans Hinz bat fundet —- -—- --s—"
hagob tunde ille faa sagt, hvad Politiet havde fun
det i Aömadzadurg Hug.
»Der — -- ee « Pennene, Mor.« stødte han« frem med
lvalt Stemme. Saa tastede han sig ned paa Jorden, stjuite
Ansigtet i sine Hernder og haltede højt. ’ .
Meduoende saa Nemlnr Mutadian, Moderen pnn isn
»Ssn. Haanden, hvori hun holdt Penaene, Rude, men
Winnden sagde itte et Ord. Hun· tcentte blat. at Hanni;
matte lære at bære alt, fom nogct, Gild, sendte dem. «
Hngob var Nemsar Mitradians Stedføn, hendesz
iMandg enelte Sen nf ferfte Matestalx Siden- hun ozk
)bleven Enke, havde Hanob gjort, hvad han lande, for it
stasse Brodet til Moderen og de fmaa Brødre. Han vor
et energist og siittigt ungt Mennesle, on Moderen havde i
den Grad vcrnnet sin .. at tane ham med paa Naad i alle
Ting og at lægge sine Bnrder paa bang nnge Sluldre
lotn hun end selv havde Byrder not tillige —- san hun slet
Title teentte paa, hvor nng han var. Nu flog det denke,
lmens han laa der med et forpint bjertr. at han var et
Barn, der trængte til hende. Og da det git op for hende,
bsjede hun sig ned over hom, tlappede harn paa Sluldrsrne
med sm magre Haand og lagde:
»Hagob, mit taere Bam, min gode Dreng.«
Hagob lostede hovedet og saa o paa sin Moder,
»Von er en Fotbryder, Mai-, og de vilde dræbe l)am."
Nemsar Muradian tyftede paa Hovedet. »Nei, leg
tender Aswadzadur — maasie draber de ham, men en
Forbryder —- det er han ilte.«
«Politiet har dog fundet —«
»Hvad?«
»Dynamitbombet og sarlige Strifter. De siger, atl
han og hans Lige psnser paa Mord, at de vil afryfte det«
det tyrlitle Aug og gote sig fri.«
Oder Nemfarö Ansigt lagde sig en dyb Slygge.
»Gud være dtg naadig, stattels Afwadzadur —- dig
vg dine.«
Vaaob for for-streitet op.
»Dig og »me! hvad mener du, Mor? De vil da
del itte lewie Haand paa ans Born?·'
Remsar Mutadian ivarede itte.
Gottfeettey
? Der var engang
en Moder, scsm haode en lille Drena,
bxkn holdt saa umaadelig nie-get as·
Han dar san dejlia, saa hnn snnteg,
der itle tnnde sindes et dejliaere Barth
Oa da Forstaaelsen begkmdte at dana
ne bog ham -- da han vendte Hovedet
oa lo til hende, naar hnn lom hen til
Vuaaem oa naar han. lo højt i Hen
ryklelse over, at hun tog ham op, saa
tendte bendeg Glcede oa Stolthed in
nen Gransen Jtte vilde hnn bytte
tsam dort sor Alverdens Statte; hnn
var saa stolt, som ejede lnm noget,
hvig Liae itte sandtes paa Jorden.
Dnaene ail; den lille blev stor og
lcet med iltre, smaa Ben, som spukt
Jede as Idee sor at lære at aaa, on
med dceore, smaa Fingre, som altid
synteg at aribe ester Solstraaler. Han
sanaedr vistnot ogsaa Solstraalerne,
om end ingen saa det; tlii han lo oste
saa lienrytt, inaen lunde sorstaa book
sor l)an lo.
Hans Osne var sont to llare Stier
ner, oa hansz Haar bledt oa sint sont
Dunene vaa Smaasuales Bryst.
llncegtelia var han nmaadeliq sod,
den lille. Det var rigtia en saadan
lille en, sont alle havde Lyst til at
tysse og lex-le sor, som er sin Moderg
Øjesten, og som passes og vogteg saa
amt og saa nsjr.
Men saa bankede det en Daq paa
Deren. Oa ind traadte en unentet
Gast, som git lisge sie-n til den lilleS
Sena og saa daa Barnet. Oa meng
ban stod oa saa, dlev Barnetg Kinder
bleaere og blegere; de smaa Zjenlaaa
saldt saa tnnat til. Nu sorstod Mo
deren dlndselia med Gru, kmein den
alnorliae stennnede var. Hun tastede
iia sor bang Føddcr, hun bad, hun
s)es1.mr· Den stetnniede stød hende blot
saate til Side og bøjede sig endnu dy
bere over Barnesengen.
Don sorsøgte at slyde ham bort, at
ride Varnet til sia -— saa slet ille,
tsvor mildt lian stroa de salmendeKim
der, livor ømt han lygsede den bleae
«P.1nde, book fredsyldt Udtrytlet blev
Ndev lille Anstat. Hun saa blot, at
nendeg Born i denne Stund Var ved
at blive taaet fra hende, saa blot, at
fhendesz eneste, dyreste Skat staanselg
løst bleo revet sra hende, fra den ene
ste Fami, sont tunde yde ham et be
"sti)ttende LU.
Stallelg, tortsnnede Moder, som
tun crnsede den sortoivlede Tanle, at
’dc«t ilte stad i noaen andenås Maat end
nendeg at aøre hendes Drena lyllelia!
Dagene att, sulde as bitter Lcenasel
tnnge Savn, uden. Tanle for andet
end den store Sorg. Hvorsor lom da
heades lille Gut, naar lsan tun slulde
bliver her saa tort, gentog hun atter
og atter; og aldrig saldt det hende
ind, at det lanste er ins-Z scerstilt be
naadede, hvein det forundeg ester en
lort Prsve at slyttes op i en højere
Klasse.
Hun tæntte ille paa del. Men es
terhaanden, som Tiden «it, sortes den
ene milde Tante ester d anden ind
i hendeH Sind. Til en Beayndelse sit
diese milde Tanker itte Lov til at slaa
Rod, men de spirede sretn paany som
oatre Blomster; og til Slnt beayndte
ogiaa andre at lægae Markte til, at
nun dar bleven sia selv ulia, san Ineget
mildere oa tærliaere. - - Vllt ester som
Blomstekne sloa Nod oa dotsede op,
alt ester som de gode Tanter sit Lov
at slaa sia til Ro, sag beanndte hun
sorst annste svaat at sorstaa, at den
srenmiede,sotn havde sørt hendes Olat
:ned sig i sin stcerle Favn, ille havde
oillet hende noget ondt, —- og saa be
ayndte hun at sorstaa, at hendes lille
Drena var gaaet til en stønnere, ly:
sei-e Verden end den, hun selv besandt
fig L v
Hnn blev rolig og stille, og gode
Tanler og Beslntninger saldt ned over
bende sont smulle Blomster. Men
sagtest as dein alle var dog Haabets
geønne Blomst, som var saa heilig at
slue, at Sinilet vendte tilbage til heu
deg Læber, og Glæden straalede as
hendes Die
Og dog tsdste hun itte, at der i heu
des Naerhed sandtes en dejlig Eng,
hvis Fagerhed var saa yndesuld og
fast, at den maatte være usynlig sorI
svage Mennesteøjne, der selv om de saa’
det, vilde lmve blændet as al denne
Slsnhed; og paa denneEng git blandt
mange andre hendes egen lille Dreng,
glad og lyttelig, thi han havde saaet
Lov til at plutte Blomster til sin«
Moder. . —
Da han havde saaet sin Favn suld
as Blomster, flap han dem ned til heu
de, jublende as Glcede, sordi han saa,l
hvor Imt hnn tog imod dem og ist-orl
--——-mä -j
. -.—-- « Æ LEA H. fszz HIY YKF , sc-« Dis IFde I
( . X e A » ls ; » ! Ox. .
I« a r v c r n (- 1 s— FTJLYX HEFT-(ka
F l c is 11 ers Hin-n KOCH-» «
iLJmcsr aldri;z, disk
blivcr aldrig
haardt og varcsr Ist-umk
cnd nogct Linde-L Ist
pund gjör merk- UH bedrc
arbcidc end tu pur-d al·
nogen cfterligni11g.
IIIJTII de« jrivebeg lInE denkst HAII sIIII I
" ( » I
ist« VII Mr san Inorfomt nt bIIII Ilezg
Itfe IIIIId mrt te, thrfm dir-se VII-II -
sier IIIIII, III-« qlckjieoe sit] til den III-H
«I"-«I kIIIII sinlde komme til haIII, saa IIIIII F
lIIIIde fortaslle, at Blomsterne IIIIIH
kunnte Im IIcIIII IIII IIMLeIIe III-Ia m-« !
I
aeIIe I det S! :-.Ie, son. boter Bonn-III
til. :
i
I
I
i
l
DIIIInIarIS sinkt
SttIkelie ein«-« Tommm Tiykl I.
foIsseUIge Fast-eh sIseI IliIkI JeIIIbInkI :
Byey Ksbsmdet og Musiker, samt all I
bktydeltaere L.IIIds-bye1·, stIIIe Guid-;
og Anker, ;
Islsenoeg paa en Papkulbe poIslofrIII
soI (-.'- Erg. ;
l):III«II-II I.IItII PIIIIL ils-IN- i
Nle Kein-. Z
LIIII Ide. Itpvkl III
? me Ucfmr III I«
kIIIIIsIkIIIIIIIIsk U Mk
« III »Im-er Isdk
- vIII im smqu Un
Qui-II sub-s s
uns-s ai but-Wis
I«II tm tmsISprs
II «'nslk1"sde,( .
FII lls«kII III-k, IT
IVIIIIIPYIII hrldss
» ou III-N II«
Ssks Ists-e,
ist-an o.I II I MIIIIID III-hold » III III-W- III-III
oq bsfmams Islnsnds MaIIIIIIiIIIs t! JIIIHII SI- EIIse
IItI Narr-s III-Ir, : ZIIIIIH VIII-I EIW III-Inmi
ssIIIqulsIL I Eos-» 1III«I-;"I IIJIII Nat-Ie, » Tos
tIenmaI fes-I Fig-Ihn IltiIIII kompl» vII til-m- Its-I
vorm-II soc ts- Usme III VIII-um sc- sI tsin
« « IIII.2.IIICU.H. 74 Ic.
um« An ca « SI. Louis· Mo.
Er storattkt Tilbud!!! f
»Kvmdm Im LIIeIIIIIIkI« I
ji Im INka INIIIEI Ihr! ' I IIII » I EIN
I;k»:"1.1- III-I1mIIIIt-(I ins III» III I
im I I sman III ·.. BUT
IIII I »Um-und e trI III- II- II
II II « :v: s» II«IIL-- Im Tsts
sr IILI.((» f:.II:· I IIIIquHkI
h-«-,III:II.I«II I·.Iv.s »Um HI» s
- 7.N JAIIIIU III )—..«lI II Reh-Im,
IJIIII »Natude II fssIstfaIIrdPIstsiI
stu» IIIYIIIIII III-IIII.-IO«II
or Auf f- Is end IdsIIIque oI Is. · e
kok LMsktsw »a-( r: :-I.I tot-sonst
VII-II ·III»IW- »Im-»fr» 's III-III«
I·-IIIII:III«I, um«-W Its
For 2.) (Fts« »I» LIIIIIIIEIIIIIFIII Ist II.
Tseesihkn I- l II- Ivsxe kdn ,-IIII d- II I kukIIIIIIkr is
»Von BIl«lIIII!1.-f" II Am III b I-- It txt II , III-II IIIII II
bis-umn-ngIJaI-«un«, du«-In .«I non-»mi
EIIIIacIII. I( Iomnoe Etappe-Inan- oa I III-quI
Msve Nummer H I I. Eins flksks II!
»Ist-Ins es dies-MS Erd-II III-de Is.
Louisville ö: Nashvillk
Jetuvaneu,;.?.s».:.;s:«:«k«....k.:;«-«J:;·.«J «
Blutkr
Tukist -Villknek pl
l
l
nimm-F II HIIJ i
I
!
Florida
OI (Holf- ·l
Km trink
Skrio esm Lolysnmgn IIl :
C- L-«Stoae,
Gent-nd III-Os. Ast III.
Lunis-vom Ku.
Q)b«d c
Sknd Tem- Adchsk
II!
R. J. Wes-Ich
i·-(-n’l lmmignsfimt and Indus-nnd Ah »I.
Loniivitlh sy»
og dein vit- stit sende Tun Ko I,
illuftmede Sknfter og Rusntte
over Land ev FaInIeI
Kenmcky, Tennessee, Mai-anm
Mississippi og Florida.
Dansk Apotck.
hcnty Mozanti.
— Cedak Falls, « ofwm —
Som doan ekgamsnvrrt Humnucksnt Ist ikq am
lendt sub He alnIIIIdcque danikc ducmichr, ikm III-II
B IIMI Amor-« vlodkenikntsk Tr. thIIsInIlIHIIVI
Traum-h nmv CIII tkssnku TIHIIubIk parlusmuc Lin-,
LIvelIaHaIm tut-km plain-m I v.
Trodftciaft oq Kronechnts.
Nat-todte forrsinhss LlllIIImss, VIII» skkivmsth
kialt IIIIIktvIwII, Llnnmlma0. I v Isturt Listin
N um« im Arge-r . Dantuatc Ileprdarko Its-gu- W
IIIV cml)u.
Drum Mazguti.
Jal De reife
til Strdkr oft
ellek Los soc vmrugo, me sitz Texts
lokai- Wen gnu- Inn Wink im Dust
ha UT H sage meo . . · H
chlcsccs se Mikwsukeo
ä St. Hut ssnen,
den kexxxss melmsdstk ls Pyrr. tos
pqo d-· - »s s..:pulu-re Banc- forlude Unio
feun» Inkoh.1, Inn Dag, og bat Fo
hmvikes ..-·-I Zog, hu- komme ins pqs
Usiiosi stk it Bann-, Bu:tingtsa, F
O. Oe 3 -ck3. »t.
Puka ge obs-med- Tog met Blinds
Soverqssx Missetskidhmekovognh es
Pan-. e. .tke heim end andre Banns
Antzoqexsbe mkmme colygninger web
den-. u :-«—. Bauen, Pnjer etc. skkkv til
I. us Raid
("-»1eral Westen- Agent.
III-« Fanunn Sit» Optische-, Nebs
« Dunste
Hvtcrcqfkopbjllkdcr
L on skxsps Hemmt-rede originale Stem
exub«llth ’m frtffklli - Mute af Tot-mask,
fhsde musshswzfonc ringen Linde dar Inn
It mqu S« : Amerika Inn UJID pr. Dus
Med it k-,.. unter Was .2.W. Ponoirc
tslkendt
Agenm p; »Es-; ones-alt, book der » Pinse
Shiv is - Foitmziciic ng YTkmtgehkL
Junile Paul-hing Hostie-,
Usle «s.n’)olt St» Isbieagm Js.
Damrvcfic. a a Is
Iin « M .« '-v;l trlpollsk vcsrkrssm »f« til-. es
Ermessens !«l(«’— Ida-II as I- Uf« im sssmt IIIL
szckksks«;i1hss«1sxs·ss «:I ts« vaklkr »Im-ist« T inm stumme
« ’!·"· Als-crust Aktion-,
Monat-k- » Garniorkeminm
s-« lU Dei-. Iris-» : Minim1t1o1i5.
Fkkfk:«dkl5« ci« d»
§ « aumn krad sitt-es
- - nq sinkt-ais Nimm-i
. . now («. Nil-titude
-———.—
Wulst-) Ustltsk Sy
stem. T« rann ins- 12 .. III Dam- im stin
nmkmlio In atktkmitc PosttmnssrtTonnmtk
»Ja-Reiqu ou m cis n.IiIi--umc frt Jst-amt
nqtme Fuss-samst. VI t« Inn c Inst las-»Im
Isnmns R ist«-tut Ists-L As sum-r But-tief
in Esset-Hinunter Uns. (s--»».:(iarmlund4-is
igloqkmuiisssss Lib. Ä E JOHNSONCCB
10 It .·:i.«sch.RII-. c-. ,«.’J"T«.n.-iixsi-!ic, Mäus
Ouin Msn site
Iris .—( I-·« JUQN I JII
-« V v !.l
.« I« »so-M ·
i« 1«..1n;.1lti ist«
Hi u .:-,. « «
. kss211«:-«ssk
Lamess Am.co . Jan . -.«T Louss M «).
Jllth Mal ri
Alb
» Hi njsst 1·. ,«.-. c
.-.; H-. :::. »s. 1I s’.-!, i
si« 72 -,,» s : i-»: »«i-:cl«- Awwk
A . (·« — u s-7-ss..«--! -«..s: x .«- l psl "«.
!—- ’. :· s: s « s «( xi.« »u- us -: II L«1«1.n.k
« I « JENSENL
IIN »k« VII-IF- lspssn V HUHY .Is
OF O For m um«-- r v» kram
.rlt Inq on« »Um-«- Ast-sichs
Cz « . »s» sp: uml, vrl u
. Fis N fksf » Norm-glas
w,,«1’r,«»- -«1-n1 nn«!·«.bvx1«nl·suhze- spm
sc M ).cs«..·k Jg Ihm-il it Z kllu U se
Versnklx
J· Leachman Fc Son.
MONNEAPOLITJ MINIL
us; send-v Os-( sll -ll- VII-«- ku » VNV
os Irrulxwlbclns lC Tiner Eklws
.i »Hm- ufm hiqu klk Mckskmns »
? .IMao-.:«.,lsuladslss«fIllkElsgslsc
D -.«-«kn«k- m s» km d« sulu at can
s - u .s .g klm can cis-Inmian
Its. O. , Ist-eiser
thnm Inh.
Tshk llse com-las- Mit-I
IOcRV IOUNTAII TI
Isce only by Muts-cis Ies
cloe co» Mission-« Wh. I
stecks- yms well. osk Its-.
mit-It out ou euch
pries-e. TM tot-ts- Moses-.
In ballt- Accem no substi
Icqsspsuup —-» tate. noli vom time-Ich
Tet« Kut. Dunste
Kot-salut,
Rumn 407 408 Rcsnl lchtntc Umg
tx- ssf THAT-Ists. sTFOWLIM II : Rhsmgsy Ists.
I
