Oliv-er Cwist.
Sttntfuxtdztotnan
»Jtte Sport« ertlcerede Navetampen og tog Ordet
»Jeg snnes svarede Enttrtey grinende. »at hatt var saa
wldsomt ssd af sig overfor Betsn ——-. Nej se bate, hvor
hatt bliver rød i Hovedets Den var aod, ha, ha, ha!
Hatt er fotbidt! Fregne-Tottt er sorbidt!'« Og Charley
ovetvældedes i den Grad as Latier, at han tritnlede ned paa
Gulvet og blev liggende ett Zittnd og lo endnu, efter at hatt
var lotnmet til Sæde ig:tt.
«»Bryd dig itte ont han« Jrnv dig itte otn harrt, min
Ven!« sttqde Fagin beroligetgde til FreqnesTomx og hatt
blintede til Nervetatnpen on nxtv ttntte Or. Chatlev et ad
vatende Pnf nted Kakteloonststtsteren ,,Charley skctl altid
have saa meget i Munde-L Ovid Du dig bare til Betsyl
Det er ett pæn Pige, og nirar Its nor, fotn hun stger, satt gtr
du din Pulte-P
»G» jeg maaste itle de;,« ittttrtite Fregnr.Tont ov
hidset, »tror De, jeg var torttntett i Trtrdetttsklem bot-J
jeg itte hande rettet rttig eiter dendeZ Den-in jest date
havde villet sige et eneste er uxrt bende, saa var jeg stup
pen fri, er det ilte sandt. Jttziinsp
»Jo, naturlig, ntin Virt. nttturlin,« sonrede Indem
,,rtten det var bit nu sttsor boibiertet til, altior hol
ltjertet!«
»Nat: ja,« erllcerede Ver statlels Tcssehcved til Tom,
»san« er der vel heller ille ntsget ttt grine ask«
Jsden stundte flxl ol i.-::·ttre, cit der ottr slet ingen.
Der grinte, cg hnn san heil Un uttge thr. Charlrn sont for
txt ovfordre nenne til at detrckste hatt-:- Lro. Men idet
Charley aalmede Mundett fest at beviotte, at hatt havde al:
drig i sitte Dage været taki alvorlikt soin nu, busede httn
degrtærre ud i et rent Hyl ni Lotter. Hvorester den for
ttærtnede FregneiTorn uden ttidere Titledarer sor tvetrs
over Gulrtet on langer-e ttd ester tixttn tned et Stag, sotn
tda Charlen behendigt Esther-e sitt ratnte Jst-en lige i
Brnstet on sit hatn til stt tri srle otser tnott Biengen Der
stod han san on stmptsede ester Vejret tnenZ Fregne:Tom
iondertnttst stta til.
»TttL«!« ttdbrød i det irrt-ne Rasoetthtpem »der blev
tinget!« Lq ltun tog Lnies sczx Iiiteoe til-·
Strntg ester, tnrnå Oe andre fxio i Myrte, blev der
ringet heftitit igen Rcrtsetttstmen tont titbttge og bvislede
med en hemmeligttedgsttld Tlssirse til anin «
»Hvad for noget?« ttoxtrsw Jeden: ,««:lene«.’« Hatt
stod et Øjettlit og bcd i sine qulk Fingre, og d r tom et Ub
irrtt i bang Anstat. sont oztt liest var angft for at sitt nar
mete Besten Endelig set-: :»nn or. ,,t);tor er dens«
spurgte han.
Rasvetnmpen vegede tm sur-d Trank-en og ,1jorde en
Bevægelse sont ont hon bitt-e til at gan.
,,Ja," sagde Jeden ti: Etat-r tut-J linns tat-se Energi
matii. ,,tn«·.1 Last herind! . . . Inz, lsliarlen on Totnf vcet
med Jer!"
Ehcrlserr on ernanskts forsvandt excblitteliq, cet
var slet itte til at nennt-. Las-ot- De var lslevet as. Statt-J
efter lorn Eltætietnrnpen neI niJ IrJDIen nie-D Lttset E Hann
den og fuirit us en Mgnk i en zirptt Kittel. Monden sit-I
siq durtigt oni i Sitten, tsibzete dertstta et stritt Tvrllæde
us. sont havde stjult hele h-«-.:t-:s lindersznstch cxt sitte sitt ct
viere —-- Den flotte Tohn V« -«;ern, tnett ttktir-re:, ucniiet
og udarberet.
,’Llsten, Fagin!« sag's-e qenne ist-die Oerre cio ttitlede
til Irren »Tai; en mit Eskr .J;l-3ts«11tlckde ned i mit!
Hot, tltcersettttttp, san jeg trth ltunr de: er. nur jett sttxl til
-t noth« Dermed trat hat« r: Etol tien formt starninetx
cg satte sin, tttekt Foddetnc isxt tun Rissen »Vi! Te ni
-·e, Faqin,« tilføiede hatt ot, Fett-de Yttztrøitisi mit sine Fln
besitzt-lex »ilte en Drache Vl --tts"otr:te, sten Te ved not
absolut itte en Traube! . .. Und Dorn Ort ittu on Jlo sat:
Pan paa mig, Mennestes Dis-er Tintt til tin Tit-; Ieg lan
itte slttbre otn Forretttin,;et«, for je-; ltcr feist OF Ort-Steh
ntt hat jeg ille Xaoet est ordenlixt Bic1 Ali-ad spart i tre
Dage!"
Jede tttw Revetampen r: Vint otn, at ltnn stuldt
satte frem paa Bord-t, hvad sie hande, og hatt satte stg san
selv lige ovetfor Jndbrudgittwers on vente e . » Men Toby
lod itle til at viere opsat patt Eattttalen. Forqtrveg ssgte
sden at lcrse sig til i hung» Anstat, hvad Bester- hnn hat-des
obt) saa træt og udaset ist-, men for-print var der ovet
liam det vanlige Prceg at seävtilfred5« Eigenmde Sau
Kiste Jsden sig og gil utaaltnodigt ov act ned ad Gulvet
og fulgte spceth hver Bid, hatt sprte til Mundeit Inbr;
spifte uforstnrret videre, til bctn itte lunde mer« Sau
ssrst iog han Recvetatnpett ttb, lutlede Deren, lavede ftg et
Las Genever og Band on restttneve sig for at tale: »Nun
seltsam Fagin . . .«
»Ja --—- javel,« indisd Jeden ivriktt og ryllede stn
Stol hen til klang-.
Tislm tog en Slurt cis lijTJHset og ertlærede. nt Gene
veren var kratzt-it Dereftet prsbrnate ban fine Jst-Oder opp»
paa Kamingesimsen, saa at tse lotn omtrent i Linie met
hnns Hooed: »Ja altsaa, Firgin,« sagt-e han« »hoordan et
det mev Billts«
»Hvad for nnget?t« strezt Juden ott flpj ov fra Stolen
Tobn blegnede. «Men det er da vel itte Meningen
— -—?« begyndte han. '
»Meningen? Meninteit .-« streci Jst-den rasende og
stampede i Gulvet. »He-sc er De nenne? Hoor er Stieg og
Drengen? Hvor holder de fix stjultZ Hnorsor hat d
itte været her?«
»Den git itke!« mutnleoe Tcsbn , «
»Det vd jeg," svarene Jeden on reo en Arn-J op as
Lommen og pegede pas den. »Men hvad saa mer?«
,,De slsd, og traf Drum-n- Vi stat of over Mar
terne —- havde hant hver i sitt Haand —--— littt over Grsftet
og Gærder. Og de satte efter os. Egnen totn paa Be
ttene og pttdsede Hunderte eiter oH.«
»Men Drengen.?!« gisvede Jst-en.
,,Bill havde faaet hant pcto qugen og slsj as Stet
sont ett Bind. Sac- vllde oi hast ham hver ved sitt Haand
igent Hovedet bang ned pas hom, hatt var lold. De var
ltge i Delene paa os: hve natte klare for stg, vtn vt stulde
Hippe fta Galgen. Satt tiltes vi, og lob Dtengett bltve
liggettde i Grssiftm Dm hatt var levende ekler d-d, stal
«e itte lunne ge.« -
Ig Jst-en httte ilte re. Hatt ttdstsdte et hyL rev sitt
nnd begge hcnder i Mut og for ud af Sitten og nd til
BUN
- var konntet helt den paa bist-iet« ist hatt b
dte at sorvtttde Bittningerne af Toby Brettern Bud
b.—· Ogs end-ne blev hatt ved at fare aJ Stett lau sandt
ettde, at dots itke start Bognrttmlett og de Forti
M bit-stehe Rock i sidste Nu havde site-tut hctn ins
m Fest-set vtttie hctt me http-i tm esse-. tatst-sitt
tmdgil hart metgt alle Hemdgadey og astede stg
freut get-nein cyda og Streu-, sont-hatt lod tll at Lende
· «, nd og tnd. Sasdatt tönet-e tbgzt ttttifihxtfelttenIm ttlslnnt
—. MIN, rannten ang i tit, ani
Mund , Yo Itng Hund-. Ists-set heb «de tre
t
d
Krøblinge«, men hldtes as Starngæsterne tort on godt
,,Krsblingerne«.
Han bat-e nitkede til en Mand, der stod nede bag Ti
sien i Sternlcitnem csg git hurtigt op ad Trappeik aavnedc
en Dor, og listede sagte ind i et ftort Verrelte Der sing
gede han med Haanden oder Øjnene ag spejdede angsteligt
rundt, sont om han spate efter en bestemt Person.
Værelset ovlnfteg af to Gasblug; nien Vinduegftod
derne var lutkede og de falmede rsde Gatdiner truttet for,
saa ude frct lunde man ikte fe, at der var Los. Loftet var
fort as Os. og Varelfet faa fuldt of Tobatgrsg, at i ferne
Ojeblit tunde man nasften slet intet se. Fskst lidt efter
lidt vpdagede man en forvirret Mirngde Hemden kraft
dende Mand og Kvinder, alle i detes bedfte Aar. nogle as
dem gansse unge. Selsiabet havde staaet sig ned omtring
et langt Bord, for hvis svetite Ende Varten tronede.
Henne i en Krog fad en Kavaler med dlaolig Næie vg
Underansigtet indbundet paa Grund af Tandpine, han
tlitnprede tappert los pas et lille Klaver. Nogle musikal
ste Medlemmer af Selftabet foredrog en Vise, sont lsnne
des af de andre nied ftsjende Bifald. Men Fagin tog in
gen Notits af al den tnusitalste Underholdnign. Han faa
fpændt fra Ansigt til Ltlnsigt aabenbart uden at sinde det,
sont han isgtr. Endelig fangede han Brette-is Blit, niti
kede betydningssuldt til bank, og forlod Værelfet lige saa
stille, foxn han var kommen ·
»Hdan er til Tjenefte, Or. FaainP« spurgte Verrten
sont tom ud til bam vaa TrappeassatietL »Vi! De itte
Iætte Dem ind til os? Dei vil være dem alle samtnen rig
tig en Fornejelie!«
Jeden tustede utaalmodigt pna Hovedet on spurgtk
hoistende«: »Er Bill herf«
»Nej.«
»Lg ingen Befted endnu tra Barney?«
»Nei. Han rsrer siq itte, for alt er sittert igen. «De
tan stole paa, at de er paa Sporen rsrte han paa fig, tun
nappede de hacn. Bauten ded not, hvordan han ital klare
den. ellets havde jeg hart fra hain. Lad date ham ststte
si selV!«
«g »Kommet han derben i Llften?'· spurate Juden med et
ganste faregent Eftertrnt paa Ordet «han«.
»Wenn- De —- MONEY
»Hus!« sagde Jsden. »Ja.'« «
Vatten trat et Gulduhr op af Lommen. »Han stulde
egenlig have ræret her. Hnis De vil vente en halv Sneg
Minutter. san --—- —— - --«
»Nej! nei!« ftnndte Jeden sig at svare, oa stsnt«hany
hat-de pnitet at trasse den onttalte Person, lod nan til atz
file sitz lettet ved, at han itte var der. »Vil Deblot sige, ntt
ijeg har fsgt han1, og at ban nma tomine hen ti! nna i Af
i zen -- nej! lao os liellere siae i Morgen Dei tan viere
Itidgnot i Morgen!« Dermed ftiltes de.
Lis.
lfxi hemmelialiedesnld Person
Da Faden ail ned up Treppen, blev hani Llnsiut iaen
xlrolint oq Gnadenka Han fmd lidt on betasnlte fin,
laldte sag ma en Troste. Un lod Aussen lpre lsen i Nrerln
Ien nf Den könne« book Bill Eile-:- boete Tet siofte Eint
te Bej ins nan. ».8)-:!,« mumlede han, idet nan den-w fis«
r JO- Tnopek-:, Hanf J lnm dllævellpn san fhi W not fim
Je: lJIX as din, nkm l«i:1e, hvor snedia du Im erl«
llcsen «11 Unle- c«:.1, Raume tun inc i zixxnunereh
ihn-m rssir ene. Hun las meD benebst net- Nr Some-,
zendcg Jst-n floci hen wer det. ,.Nan,« tcxnlle Jeden
.c-!I«b.;:8iz,::,« nun er ichs eller mnafle oglnl lnm due
Je formt-L
II tun llrklece Toren eftee sin, herze Nnmn des. Hur
«"-.·). Omnmkfoksn Das-. bein, mens— bcm sont-Un 0711 der var
wiss-: n:«.:, :««,: ieteixer fort-ritt lwod Tot-n Bcckljekn Ochse
)e:e«tet. ZU Eint nun net- ! Ein forrine Enlljnn m sagt-e
Ue e: Les-. Hur-. flubdede blo! ixmalrnndigt Luseftzqen ki!
Eise on Eber nun feh-ilfl flewa Stillim:. ssmbede lnm
Je: Fiszrserne 1 lsjulcsen det var det hele.
sent-en fku fiq lurende om i Ernen, o:n der itte flulde
were ncset Tor-Jn, til at Eile-L l)en.!ne!int dar nennt hjew
Inn liewlguedes den ejabenbarL cq mnnncoe fia lau e:
lTJr tskance sum for a! faa en Sammie i Wang. Men
jlqncn Werken holte eller ha. Endelin spukgte lnn tenl
lo, i im aller forsotxliqlte Tone: »Ja, min Ven« book trcsk
Tas- du, se Bill er for Tiden, hvad?"
Wink-n mumlede u! «"»t noget onl, at del oidste lnm
Elle. Dei lot-, focn on« 411 ;1md.
»L;q Trengen?« ?»-««i-·tte Jsden. meng des-n anstrengte
Ig for a! foa et Glitnl « hendeH Anfigi at se. »Hm den
«:allelg lille Teeng, -— blevet liggende i en Grpr. Mancnl«
»Dren-1en ".'-«« saqde Nonen og saa pludseliq op: »Dren:
sen hat det bedre, hvoe han er, end hos o-:-! Naar bake
Bill ille lommer i Forttckd versor, dil jeg hande, at lmn
maa væke dpd i Grollen og ligge og taadne op dek!«
»Hvad behugekkk« udbeed deen hemmt
»Ja, del siger jegl« qentog Pigeboenet og sna Hofm
Ieende paa Jeden. »Bei et godt, at han et botte! Jea
unde ilte holde ud at baue hom omkring mig, Snnel ol
ham gjotdemig nassen rasende, baade pcm mig selv og paa
Jlle Jek andres« !
»Vtsvl,'· fagde Foqin baanliat: »du et so suld " !
»Saa7« hvaeste hun. »Ja del er i al Fnld ille Derei
« Zlyld, hvis jeg ilte et del, De saa’ helft, at seg var suld
Iltid, undtagen lige nu! For De syneg nol itle om des
Humor, jeq et i, hva,d?!"
»Nej jeq »Ist ille!« beuste Jsden ov.
»Pnhl saa stas mig et andet Humstk«· Ost him le
tstrendr. .
Nnncys Stædighed cg al den Æegtelse, han soeinden
Havde hast, hnvde hidset Fagin op. Nu brsd del los: »Ja,
ou lau tro, jeg slal brinqe dig i andet Hain-n Duk« sikeg
«)an, ude as sig selv. »H« ester, dit Utysle, og husl paa, at
ned sem, seks Ord kan jeg gste det as med Bill lige san
Klett, sont onc jeg havde hans Tytehals her mellem mine
Tinqkel Kommee han tilbage uden Dtengen, -- slippet
Jan selv sta del og bringet mig ilte Drengen, dpd elle:
wende, saa drei Halsem om paa horn, TIE, hvis du vil
«mve, at han stal slipve sta Galgen, men gsr det strals,
iqe saa snart han letter sine Fsddet her i Sluenl For
Jlets lunde det nemt blive sot sent!«
Hvad et det, De siger?« mumlede Nonen Wall-T
»Im siget,« streg Jsden, neesten assindig as Fee-bit
relse, Jst naat Drengen et mig Tusindei verd, og Stab
nen hat givet mig dam, stal jeg saa miste alcing soc et
Bat drukne Banditeki Sinn-, holt Liv jeg lan puste ud
hveet Sekund, — og saa somit-bei voete lænlet til venne
indcdse Satan, der date help-ver at ville, saa hat han
plagt til at —- ;-- —- l«
Den snappede es er Beim ög stgte stammenve ester
Ord. Men i det Nu, hanc Taleskmn saaledes standsede.
stiftede plus-selig ban- Vcsen em. han sank samtnen pau
Stolen, han tyslede as Angest sor, at han vde tsbel en
as fme Sturlesttegee.« Inst ester en lille tundi Fotlsb
deistede han sig til at se pp paa Nonen Men den lod til
at betoligei, da han saa’, at hun lgen sad sltvt med Vol-edel
ned paa Verdet.
»he, mln THE tvctlede han i sin vanlige Tone,
»diese du ille, hvad jeg sagde?«
»Na plag mig nu itke mee, Fagin!« beumknede hun
og listede dvast Oovedet »heil- Bill ilte hat sqaet kla
res del denne Gang. Var han jo mange Gange giott pent
LIrbejde for Dem og gsr san igen, nnnt hnn inn. Men ers
irr enqnng, at hnn itie inn, san tnn hnn itte, —- snn er
Tor so ittc iner at sige om det!«
Nun rnen,« spurgte Jeden dg snn’ dobbelt stnrp pnn
l-ende, »nu det jeg sngde sor lidt siden — —s«
. »Te nrnn sige det en Gang til. hdig der er noget, De
rxl linde, jeg stnl goee,« svnrede Nach. «Eller vent heller
need det til i Morgen! Lige strnts ssr sit De pnrret mig
lidt op; nien nu er jeg igen snn ssvnig og fortumlet —«'
anin tom med slere Spsrgsmnnl endnu for nt se.
km bnn lindde lagt Markte til og sorstnnet de uforsigtige
Yliringen der var undsluppet hnm i hnns Raseri. Men«
lnm tog dande hnns Spsrgsmnal og hnns spejdende Blit»
snn linennldigt, nt hnn slog sig suldstændig til No ved sinl
sorste Konte, nemlig nt hun var suld. Hendes sjudstedel
Loilette og Genever-Stnnten i Stuen bestyttede hnm i
bang-; Iro. Og dn dun snn strnte ester gnd sig til nt grade
cg lrge ovenpnn lo og sngde: »das-ital Op med Fjervin
gen!« .—- indsnn hnn hiertelig tilsreds. nt hnn dnr endog
irfrteget ttærtt medtnget. Og hnn stdndte sig nt vende hinn
e er.
Alnlten var vel godt elleve. Dei vnr msrtt og bidende
lnldt. En starp Blcest hnvde jnget Fnlt nf Gnderne. Den
lierste irnidlertid sor snn didt srn den rette sinnt for Jo
den, som han dnvde den lige s. titlinqen on, den ntlsnn drev
imn srern. Omsider nnnede hnn hen til Hist-net ns sm
ejen Gabe, og tog nllerede ned i Lomrnen efter Hndedorsi
nonlen Da trnndte plndselig, lndlsst en Mond skein srn
ei Portnnbninkh hvor hnn hnvde stnnet i Stnggr. »anin!«
ldistede hnn ind i Oret vnn Jsden.
.,«2L7h —!'« sngde anin og dendte sig om med et Sekt.
»Er det -—«?«
»Jn,« svnrede den nnden barst. ,Nn hnr jeg sinnet
rg ventet her i oder to Timer. Hdor hat De vneret henne?«
,,llde i Deres Anlingender, Bedste,« svnkede Indem
cn ftcevede uroligi nm dnn hnm, »hele Mienen nde i Dei-es
Llriliggender.«
, »Ja nntnrligvis,'« sngde den nnden bannligt. »Nun
fr-; hvnd er der snn tommet nd ns det?«
’ ,,Jtte rioget godt,' murnlede Indem
»Mei! dn vel heller ilte noget slemt?« spnrgte den
nnden og blev plndselig stanende on sein« sinrvt pnn dam.
Joden rystede pnn hovedef og dilde til at sortællr.
Men den Fremmede peqede pnn Hiiset, som de var nnnet
den til, og sngde, nt nu dilde hnn under Tag, hnn var
nelt sortommen ester at have stnnet snn lrenqe i det tolde,
dlcrsende Befr. anin lnd itle til gerne nt ville have Bequ
snn sent vnn Mienen linn nininlrde nonet nm, nt der var
toldt inde i Sitten. Men da den nnden bestemt gentog sit
Forlnnnendc nnbnede hnn Deren, on lnd den sremniede
lnlte den snnte niedens l)nn selv nit eitek LUS
»Her er jo snn mørtt som i en Grnv,« drunnnede
ilæsten on fnnslede sin et Pnr Ziridt srexn »Stl;nd Dem!
sen tnn itte ndstnn det illlorte!"
,,Lnt Deren!« hdistede anin neIe srn den nnden
Ende as Gnngen
J det samme, hnn tnlte, smeldede Toren i med et
Etrnld.
»Tet var itte inin Stnld,« sanne Gesten on snmlede
in fre:n. ,,B!cesten sldn den i, eller den nit i ns sin selv,
smd det nu Unr. Stnnd Dem da ton: rned Lnsf Man
slnnr jo Hovedet i Stytter i dette Htil.«
Lidt ester tdrn anin up nicd et tasndt Lug-. Frenne
Tom lnn on sov rernede i Ztuen cg Trennene lnn i tiqt
keneL Tersor ton han sin litcrst med nd nd Trnpuen »Du
linr Erd, der er nt sinc, tnn di sine hekinde, Hotstrrrede,«
Takt-ne tmn on lrxttede en Dør ov vnn snrste Zul. ,.Lnse1
aber sen dlive stanende bernde pnn Trnppennnnen.« Hnn
Istie det dernde, lige oversor Stnednren »«33ndnn! «
Tor er Hnller i Vindnepstrddeene, on Gendnerne stnl itte
Kerne se, nt her er LV5.«
Jnde i Sitten sandte-J inn en nnrmnel Ins-i nden
Beim-t, som stod omrne dnn Dnrenx i den tnstede den
Frennnede sin. DeSnden dnr der en itnbrntlcn Lnsnestoh
Enden trle den den on sntte sin i den line oversor sin Gast.
Toren stod nassen kinlvt andern snn Lnset nde srn Trnvnes
sssntsen tnsiede et sdngt Etær pnn Bannen lige odersor den
Frenmiedr.
De tnlte en Stnnd drsistende samtnen. Ins-Un lcd til
It scridnre sin. den Freminede indem Jeden tnldie Llliontei
nd til nt dir-re drintin iniLssornsjet. Tilsidst brnste Montg
«j-sjrøstet od: Og jen bliver ved nt sinc, nt det dar en dnni
lllnnF Hvotsor deboldt De hnm itte ber, snmnien med de
Jndre, og njorde hnrn uden videre til en nemen Lonnnes
t11n?«
»Anh, som De snatter!« sngde Jsden on trnt pnn
Stulderne.
»San det frge, nt De itte lunde hnve njort det, hvig
De hnvde villet?« vrissede Monts. »Hm De mnnsle itte
Bann ester Gang gjort andre Drenge til det? Dersom De
bnre hnvde hast Tnnlmodighed, i det højest et Anke- Tid
inn tunde De mcget godt have snnet hnm dpmt og setOt nd
Jf Landet, mnnsle dnn Lithid!'
»Og hvem slulde det have vieret godt sor, Bedste?«
innrgte Juden ydmygt.
»Im mig!«
»Ja, rnen itte sok mig,« svnrede Jeden, endnu ydniys
irre. »Qg nnnr der er to om en Forretning. er det san itte
billigt, bedste Hpjstærede,at der blider set pnn beggeg For
del?«
»Nein on hvnd sein«-" brumrnede Meinig
»Hnn vnr itte let nt opdrnge til Arbejdet.'« sortlnrede
Indem »Hnn hnvde ingenting gjort, jeg hnvde itte noget
at slræmme hnrn med, og det man mnn nltid have i Begon
velsen, hvis ens Umnne itte stnl blive spildt. hvnd stulde
leg snn gore«;- Sende hnm nd rned Reveinrnpen ng Char
fer)? Vi sit not ns det ssrste Fotspg, hsjstcerede, jeg mnntte
ryste og stælve sor os nlle.«
» »Det lnnde jeg itke gpre sor!'· indsisd Mai-ts
. »Nei, Hsjstcerede, det tnnde De itte.« indrømmede Js
det. For hvid det itte var gnnet sandnn. snn hndde De
nnnste aldrig snnet Kig dnn Drengen, dg di hnvde itte op
JngeL at det var hnrn, De ssgtr. Nan, sen stnssede Drengen
tilbnge ved Hierin ns Esset-, —- og sna gil hnn hen og sor
gnbede sig i harnl«
»Klyng den Its od!' bennrrnede Monts.
»Nei, —- nej, Hsjsteerede, det hne di itte Rand til end
nu!« sngde Jeden og smilte. »Og sorresten er hun os
Heller slet itte i Vejem Jeg tender den Scngs Ttse, Alt-nis
Snnsnnrt Dtengen degynder nt blive lidt sorhcerdet, dil
hun itte brnde sig mer om hnm end om et Stytte Brande
De vil have hnm til TM hvii han er i Live, san tnn jeg
uu gske ham in ver. Og hing« strsen tyreeve nvl act-!
mere hen til sin Gest) »ja sorstnn min ret, det er io slet ittes
timeligti —- men hvis det vierste stulde viere stet, og hnni
er dsd —- — ——
»Bei hne ieg ingen Del il« ndbrsd Monti sorstrsttet
og geeb med knstende Hannd Jtden om Armen. »Hast
del pnn det, anim det hnr jeg ingen Del i. Zels sngde Dem,
lige sen strste Dag: alt, undtngen Dtdent gen Blei-nd
gydelsel Det lommee nltid sor en Das og unser En dei
uden bng estet. hnr de studt hom, snn er det itte mln
Styld, hstee Dei —- Dstt hvnd var det?!«
»hvnd?l« streg Jsden og greb nied begge Arme nni
Monti, dn denne pludselig spran op.
»Dekl« hvistede Monts og Stierede pnn Biengen lige
oversort «Styggen, — ieg sna' Styggen as et Iruentinv
mer, i Knabe og hat, den gled sont et Pust hen over Bieg
ent«
g Jsden slnp hanc, og begge styetede sortunrlet nd. Ly
set stod der udenfot og flattede i Trwtvinden ug vifte den
øde Trappegang og detes egne blege Ansigtet. De lyttede
spændt; men der var dødgstille i hele Hufei.
»Bei et noget, De hat bildt Dem ind!« sagde endeliq
Jeden og tog Lyset op og vendte sig om mod Monts.
F »Jeg et sittet paa, at jeg faa’ det!« svarede Montö.
»tystende over hele Kroppem »Det bsjede sig frem, da jeg
sit Die pas det, og i samme Nu, sont zez kalte til Dem Um
det, forsvandt det.« ·
; Jeden stævede haantigt over paa hans blege Ansigt,
iog gav sig til at gaa op ad Treppen, idet hcm bemerktede,
at Monts tunde jo gaa med, hvis han havde Syst. De sa
ind i hvekt eneste Bereits der var tomt og instit og Mot.
Saa git de ned i Gangen og ned i Ka!deken: ovetalt var
der stille fvm i en Grav.
»Naa, hvad siget De saa?« sputgte Jeden. Forudea
os er der itte en levende Sjcel i Hufen undtagen Fee-grie
Tom og Drengenr. Og dem havde jeg laajet af for, fse
vi gik op!«
Monts var efterhaanden bleret hsjst vatlende i sine
Foksitkinger. Tilsidst btadst han endog i Latter og sagde,
at der havde kigtignot hans Fantasi spillet ham et stemt
Pudg. Men han havde dog itte Lyft til at fortsætte den
afbkudte Saintale. hcm tom pludselig i Tantet om, at
det var jo blevet sent, — og det elsielige Par stiltes altfaa.
27.
Vamble etc Kenntniss-L
Estetat He. Bttmbie gentagne Gatge havde talt Te
steetne og vejet Sultertangen og vned et Flsdetanden os
msnstret Bohavet lige ned til det DestehaargiBetrcet paa
Stolene, saldt det hatn ind, otn monstko Madam Corney
nu itte snatt com tilbaar. Tanter aolek Tanter. Saa
socn endnn itte en eneste Lyd bebudede, at Madammm nar
ntede sig, faldt det ham yderligere ind, at han paa en ustyl
dig oa Gnd velbehagelig Maade tnnde fordkioe Tiden og
tiskedssiille sin Nysgetkighed, dersom han undettastede
Madam-ums Dkaatiste et slyatigt tistekstnk Da han alt
saa hetode lyttet lidt oed Noalehullet o» foroisset sig am, at
ingen tom, oeayndte han, sra neden as, at anders-ge de
lange Stnsier. De var fulde as Tode og velhol.:e Rlced
ninasitnller, hviltet lod til at tiltale dam saate. » den
ovetfte Stusse tilhojke opdagede ban deguden en lille af
laaiet Kasse, sont, da ban rystede den aao en nndelig Lyd
as raslende og utnarende est-te sra sin. Saa git Or.
Butnble tned adltadiae Stridt den oy stillede sig isten op
soran Kattelovnen og lande hnwhojL med en atvotgfuldt,
befluttet Mine: »Im nor det!« Hootpaa nan det ncelte
Dieblit oirkede stelmst med HovedeL sum om tmn indpken
tede sia seld, at nan dcg var en dnktdteoen Rad, og slntte
liq med lnndiat Vetdelspaes oa Interesse gao sig til at be
ttaate sine Lange
Bedtt sont tun ltod sordydct i denne bebageliae Be«
ltsritiaelle, lom Madam lsornen farende ind, taitede siq paa
cn Etol lsenne ved stattelovnem noldt den ene Hannd sok
Zjnene, tritttede den nnden cnod sit Werte, on ittapdebe estet
Betret.
»Men bde et det ’l,lladnn1?« sonrate Butnble og bsj
ede sia ned over ttende. »Er dek stet noqet slekntk Mcn saa
Zone don. Mahoms Im staat her sum vaa — .' »ein
lnnde i sin Besinne-Ue itte finde Lroet »Moder« og sngde
saa i Ztedet srst ,,(itlas:-ftnak«.
»An, Vnmble,« ndbrod Damen, »jeet er, sont Leg var
ntorbanlet!«
,,d«)vad for noaet, tnoebantetk!« aenton Bnmble sot
bitret »New-am les-. iorstaar,« tettede lnn sia selv med
mnlig Vætdiqhed, »det et diese andisokgaaene Fattighus
lemmer
Tet er mdsomt at tænte pack« lwislede Madamen
oa ao5.
»Zum lad mer« at tænte vaa det, Madant!« bad
Vnmdle mediolende. »Tag en lille Flule
»Jtte soe alt i Verden1« ettlarede Madam Corney.
»Trilte nonet nn nmnligtS Uti! Ulaht anh! henne
pag den evetste Hnlde tilhoitel anh! ctal)!« thun var dist
not itte atnsle ved sin Samling, sit-en hnn negede lten mod
Hjornestnbet Men Bumble so't alligeoel dethen, sit fat i
en grsn Flusse, starntede en Tetop suld, oa holdt Rappen op
til Damen-J Mund. Hvorestek Damen deat det halve·
»Na gaat det bedre!« sagde dereftet Mode-wen
IBnmble saa’ talnentligt mod Hitnlen, vendte derpaa attet
Blittet ntod itoppen og sitte denne op til sin Nase vg
snnsede.
»Pebekmyntevand!« sortlatede Madamen med svag
Rost og smilte mildt ti! prynsmandem »Stnag paa det!
dee et ogsaa -— lidt andet i.«
Bumble smagte nolende van Mit-taten, men smal
tede saa med Tungen og smagte igen og tpmte Rappen.
»Det er vittelig meget styctende,« bemmtede Ma
damen. .
»Det et det!« beteceftede Bumble. Og han siyttede en
Stol hen ved Siden as Mode-men, og satte sig og spukgte
Init, hvad det var, det havde taget saadan paa hendr.
»Aah, ingenting!« svnrede hun· »Jeg et bene saadan
en toslet. new-S, svag Stabning.«
»Svaq, Madatn?« spurgte Bumdle og flyttede sig
endyu tcettete ind til hende. Er De soag, Madam Cor
ney «
Madamen gav Sætningen en mere almindelig Form
og ektleekede: »Vi et alle svage Slabninaet!«
»Det et vi!« sagde Bumble. Qg eftet en lille Pavse
beltcestede hakt Udsagnet ved at flytte sin venlte Arm fka
Ryggen as Madam Corneys Stol ned otntring hendes
FotllcedesBaand, hviltet hans Arm dekestet tryttede blidt.
— Madamen sultede.
»Na maa De ttte sutte, Madam !« sande Bumble.
« »Au, jeg tan ikle andet!" svatede hun, og hun suttede
tgen.
»Det ee et tiqtigt tart Værelse dette hat« bemærlede
Bumble og sue-' sia om i Stuen. »Nun der totn et til,
blev det en hel ....»e Lejlighed, Madam.
»Du vilde veeee for meaet for et enliat Mennesie!«
mutnlede Madamen.
»Ja men itte til tot« indvendte Bumble fmeegtendr.
»Hvadbehaaer, Madam?«
Ved disse Okd scntede Madamen sit bot-ed, og
Bumble scntede liaeledes sit, sok at komme til at se hende
tnd i Ansigtei. Da deeiede Madame-I tugtigt sit Hat-ed til
Siden on famlede med Haanden efter sit Lommetsttlcdr.
Men ved en Fejltaaelse gled Vaanden ned i Bumdles
the-and
i »Diketttonen giver Dem jo seit BrandleL Madam?«
»spuegte Bumble og ttyttede Imt hendes haand.
»Ja, og ogsaa seit Lyi," sagde Madamen og gengceldg
te Tkyttet.
A »Bei Boltg og Lys og Bedenk-filt« udbtsd Buntble.
« C
adatn, De ee en Engelt«
Dette Lidensiabelige Udbeud runde Madamen its
modftaa. hun tant i Bumbles F n, og han ttyttede be
verget et beendet-de Kys paa hen g tydste Riese. —- D
et den dejligste at alle kommenale vtnder!« et - « «
hemmt »Ved De, ssde, at det nn,i Aften ek )- «
oeeee med Jnspetttren?«
»Ja,« hvtsiede Madamen und ligt.