f AI
,,Danfkeren«,
et ugentlig Nyhed5- og Oplysningss
blad for det danikc Folk
i Amerika.
quum si
DAleli LUTEL PUBL. AOUSEs
Blau-, Nebr
.Dansteren« udkommek hver Tom-ask
Iris pr. sakgqng 1 de Form-de State1i1.50;
til Udlandet i2.(,«0.
Ists-i lieh-les i Forstud. Nemaan Bett-:
sing, Idrehieiorqndcmg oq alt ander
angqaende Vladet obre-Bieng:
DÄNISEL LUTH. 1’L·BL. HOL’51«Z.
Blan, Nebr.
Nebektsn Harald Jenseit
Ente-ed at the- Pmk Ostice at link-. Nebe»
0 vermittels-S- main-n
Advektisinc Rates made Laus-n upsm
Ipplicstiuxx
· «
,.D akute-ren«
klidet sendt til Substribemec ind . . arm-VI
kelig Ovsigelse inoques of Udgioeme oq at
Geld et demu, i Overeneftekrmelie med Te
Foresede Steuers Postlonr. «
Rast LEIeme heut-endet sig til Folb der
treuem i Anbet, enten for at Isbe has dem
ellet for at faa Oplyönmget om de: sperre
tede, bedes de Iltid otnmle, at de iaa
spektissetnentet idem Blut-. Der til date
til gensidig Nyttr.
Glædeligt og velsignet Nytaak i vor
Herres Jefu Navn Instes alle »Dst."s
Lcefete.
Det nye Aarhundtcde bot se en me
get dcefenliq Forandring foreqaa med
det dansisameritanste Falk. Der man
se en Strømkæntring fra Materia
lismen til aandeligt Liv, hvig der
danst- amerikanste Folt sial bevateg
sont Magt og til Magt indenfok den
amerikanske Kultur. »Dst.« vil efter
Evne arbejde den imod en saadan
Stksmkæntring.
hdad sial Aarhundredet bringe?
Dette Spstgsmaal vil »ka." optage
sennem en Artikelrcette om, hvad det
svundne Aathundtede hat beugt som
væsenlige Jdeet. Om disses videte
Uddikling vil den nye Tids aandelige
Lampe komme til at- dreje sig —- o«a.
selv om man detfor ikte tun mere end
have Anelser om Refultatet, vil man
saa des bedte tustet til Kampene.
naar man hat faaet siuet tilbage og
fet, hvad der blev vundet som Menne
stesicegtens Eje gennern det forlpbne
Uathundredr.
»Dsk.« vil fka Nntctat ateet udgaa
en Dag tidligere i Ugen, saa alle voee
Ubonnentet, felv de fjærnest boende
san have Bladet i Hænde feneft Son
dag Morgen.
Med Tat for vore Abonnenters
Ttofasthed gennem det forlpbne Aar,
bedet di om deres vedvatende Inte
resse og Tillid.
W
Nytaatsaften.
J Nat stal For- og Fremtib modeg .
ved Kirkeuhrets tolvte Sieg; I
et Aar sial da, et andet«føde5,
fst Himlens Gmanen varslet Dag.
Om mest jeg taber eller vindet
ved Tidens Gang, det ved jeg ej,
bog aner jeg, at mine Minder
bebude, hvad der venter mig.
Dei nye Aar, de gamle Sorger
vil sikkert folge-Z Stridt for Sktidt;
jeg ved det forud, derfot borger
den Tit-, jeg alt hat gennemstridt.
Men naar minSjsel er steht i Vaande,
gtyr der et Haab, sum gør mig glad:
det nye Aar, Guds gamle Naade —
de to vil ogsaa folge-Z ad·
Dei nye Aar, de gamle Kampe
vil sikkert komme Haand i Haand,
maaske sial Troens tændte Lampe
uodslukles halvt af Tvivlens Aand.
Men der, hvor Gud faar Lov at taade,
der briftet alle Angstenö Betaut-:
bei nye Aar, den gamle Naade
vil ogsaa komme haand i haantk
Dei nye Aar, de gamle Synder
til mutig gaa i femme Spor.
Med rige Ltftet jeg begynder —
kau jeg un ogsaa holde Ord?
W Matt jeg paa Korsets Gnade,
fett spatet han« pag hvem jeg trot:
»Bei nye Aar, min gamle Naade
Its ogfaa geazi hause Spprxk .
Co- lsd cum Miduatztlokken lhde,
UMMMVIWZ
F
W
du nannet itte at sotslyde
»den, som ttods alt et bin o Gub!
Slyng, som du vil kun Livetö Traube
men lad til Tegn paa al bin Magt
det nye Aar, din gamle Rande
urotkelige staa i Pagt!
Jakob Paulli.
—0
Til det nyc Aakhundrede.
«Mennestet spaar. men Gud 1«aar."4
l.
Et Aarhundrede er forlobet. Oa
der Vilde kunne strives Bog paa Boa
om dette forlpbne Aathundkedes Ver
dengbegivenhe ds Frem- og Tilbagei
stridt, i Aandens og Haandens Vet
den, om Menncstetanlens og Snillets
Sejre — og Neberlag, om lnufte Fol
kehjcerter.
Dog — som et as Aarhundredets
mest iøjnefaldende Karaltettkask tut-be
sor Alverdens Seen ncevnesr Leisten
domtnens Sejrggang over Hedningei
landene.
Saa blivet —- i hvert Fald for ben,
som spsrget og langes eftet dette ene
ste: at sornemme Mennestedjcertets
Puls-flag, den enkeltes, Jndividets
Sjceleopledelfe en sorundetlia stocken
de Gliede tilbage: Gennetn hele Aar
hundtedets taotisle Op- og Liebste-rn
ninqer et der gaaet »det gamle Bud
stab«s Otd ont Herrens Feelsr.
Den, sont forstaat, at Julebarnet.
den Herz-e Kristus, der lom i Tioens
Joch er og allib vil vcete »Tidernes
Tidspunkt«, lan da ogsaa se det be
gnndende Stæk af hans Tiltornmelse,
der eftet Ordet just stal staa i Sam
menhckna med, at Hedningetnes Fylde
indgaar.
Hoch sont tilhotet den Heere-S Jesn
Kristi Hætswrle, see da det nye Aar
hundtede i Mode sont et Seit-eng Aar
bundrebe, hvad enten det skal bringe
alle Tings Fuldendelse med sig — el
let denne ester Herrens alenesoise
Raad og Langmodighedens Tpven stal
skyoes ud.
Vi brydet as ille om at span, thi
oi ver-, at Gud raa’k.
Men gerne stuet vi tilbaae over det
svundne — gerne stuet vi med den
paa Ersaringerne grundebe Vier
frem nwd det nne. Den arbejder
bebst, sont gtunder paa Herrene Vil
lies Fingetpeg oa saaledes altio hat
Ljet opladt for bet, sotn i Folge diese
Fingerpeg vil komme
Alt er Traade i Herrens Frelsegstyte
til Fuldbyrdelse as hanz Riges Mis
sinn.
Og der er mange. for ei entelt Aar
hundtede forbavsende mange Om
veeltningsbegivenhedee at pege tilbage
paa, og det hvad enten man set over
Verdenshistottens Valpladset — over
fKulturens telnisle og moralsle Kam-I
pe, til Sejt og Neberlag, Bilde-Isla-l
bens Triumset — og i det alt vil man
lunne sinde, at ver gaat en Kamp mel
lem Stat og Individ, mellem det he
les Forng paa at undettvinge Per
sonligheden og got-e ham til et Hle i
Mastineriet.
Med br ed Pensel skal vi udtaste vette
Kampbilledes vcesenlige Trcelk —- men
alle de enlelte Sjæle, som lev og stred
under Kampen fest Lylte og Person
lighed,den1, deres Kamp, deres Tab
og Binden san oi vel ane msen itle as
male
Hver betet vel i sig selv Ar, dybere
ellec lettere sea den samme Livjtakaxx
....I
I
Dei nittende Aarhundredes Vers«
drnzhistorie fodes nd af den franike
Revolution, mcd dens Raub ester
»L«ennefkerettiahederne«, men ogsaa
med dens lidende Jroni over sig selv
ved den Hyldest af den vceldigste og
hensynsløseste Erodrer, Tiderne hat
set, Napoleon er Jronien over Fette
mazfeng Tagen - sig - selv - til sRettr.
Der var ingen Gud i den fransie Re
volution, tun en ernuftens Gudinde;
derfor gled den hele Fotnuftdyrtelse
ud i et: »Vive l’empereur«, Leve Kei
feren.
Det er det nittende Aarhundredeö
fsrste Strtmkæntting. Folteftihe
dens starke Krafter mattes hurtigt.
fordi den forblsder sig af Rovbegær
lighedens Saat. Og —- en Gang med
Lyft estet at paatvinge andre »Füh
den« bliver den franste Nation felv
Ineblet af en Enkelivillie.
Den sama-e Kamp opviser Billeder,
Itmajende i grelle Farver,z»af Rapp
lepns Feld for den associerede Magi,
den, der senete under Alexander 1. af[
Inland, es Osterrigmn Meeres-nich·
U «
hyller sig ind i »den hellige Allian
res« Kappe —- sot at bilde Foltesla
Igene ind, at nu g :a:3 der stem ad
Guds Befe, da de tetinægsige Dyna
stiet ,,af Guds Rande« hat faaet sat
Gensidighedens Stivet under de vat
lende Troner.
Alter btydet Follestihedens ind-—
dcemtnede Vælde stem ovet TronerneH
Strante; to Gange tejset Franttia
sig, saa tullet i »Redolutionsaatet
1848« Bolgetne ud over det hele Eu
ropa.
Aldrig hat en Bcvægelse saaet stete
tete Eftetdønninget end denne Febru
artevolution, det fit næsten alle de
desteutopæiste Tronet til at vatlr.
Vi dansie mindes deng makttelige
Udslag i det slesvig-holstenske Optik.
Men Tronetne blev staaende, und
tagen i Franttig, og detes Jndehavete
-l)jalp lzvetandre med at tue det esteti
blevne Rand om »en sti Fatsatning.«
hviltet ogsaa lyttedes sot en Tid i de
flefte Lande.
III-: nu ved Aarhundtedets Tceet
incl, er »Foltets stie Fotsatning«
baade tncesat og mete ellet mindre
sandt —- vitteliggjott Jde.
Kun den ttistne Czat og den muha
medanste Sultan et Enevoldshetstetr.
Den ene givet Gud, den anden Allah
Stylden detsot.
Den nne Ftihedsdslge, som estet Na
poleon den 3.s Fald og den patisiste
EKommunes Optettelse, tullet stetn sot
» « gælder itte Tronetne. Den
jfaat sit evropceistssoltelige Udttyt i
HKlaLssetatnpen mellem sattige og riae,;
mellem Atbejdsaivete og Atbejdete,
den Kamp, som i det garnle tultut ;
! nætte Evtopa vatslet stattest otn nne
uvejtssvanare Tiber-. —— Vi omtaler
jden tun het, sotdi den et stemftudt as
lkltevolutionstantens Jotdbund, mer«
dens Plads betet andetsieds hen i den J
ne Lvetsigi. ;
» Et entclt digtigt tigghiswtift Mal
Iment stal dog otntales. —- Det et Na
spoleon den As »Sptogenhedgtante,«
denne Napoleons ststfte Fottjenestr.
i Det dat darn, det udtasntte Planenl
Tom a: samle Foltestagene kstet deteg
jSptogsællegsiah
Tetsot underststtede han det roman
fte Italiens Enhedsttav imod det tnste
Jstriap detfot hat-de han Aærligded
Jtit Baltanstatktnes Uafbcengiabed «
;og, da Tyftetne hat-de bietet ovpe at
nappes oxn det fta Danmart i 1864
tpvede Visite sit han ud sta samme
;Tantegang indsat den betmnte, men
aldtig opfyldte Ptg. 5 i Ptagfteden
hvoti det aivee de dansttalende Sen
derjydet Ret til at tilstemtne sig til
Dixknmart
Denne Sptcgtantens Æte vatede
tun tot-U den saldt med Napoleon, og
nu nndetttyttes etobtede Folts Sptcg
og Folteejendomtnelighed as detes te
spettive Undettvingete.
Aathundtedets Slutning tendemeet
tes af: Kolonipolitetten, sosn hat
aabnet Vej lige meget sot civiliza
totist Raahed sotn fot Kultutz den et
i hvett Fald besjcelet as Rovbeaastlig
heben, dvad enten den ttæsses bot-Eva
lændete, Tytstete, Franftmcknd eller
de sniaende tussifte Statsmcknd.
Endnu staat Vetdenstigetne tustede
til Tendetne, men som Bevis paa at
de handlet »mod bedte Vidende,« tan
Ftedstongtessen i Haag tjene.
De Ktige, som staat paa det nne
Aarhnndtedes søtste Dagåotdem nein
lig i Kinn og Sndastita et sitre Wid
negbyrd for Rovtanteng modne Sit
terhed i Entopa, endog has det Falt,
fom mindst hat vætet bersrt af alle de
omftiftende tigshistotifte Vetdensbegii
venhedet, England sont det betydnings
fuldeste Bevis paa Ftihedens evnetige
Magt staat de Forenede Statet i Ame
tita, som i Modscetning til alle andre
amerikanste, srihedssttcebende Lande,
hat opnaaet den bettyggede Friheds to
lige og fteette Fremstridi.
Betegnende og duntelt henpegende
paa Dagningöstær over Folteflagenes
horisont bst den Kendögetning ogsaa
notetes, at de 2«·stenede Statet hat
vundet en ji«-m Stormagtsktilling —
pg Zone-»bede- saaiedee kam Wage
paa den evrapcetsie stimmt- Afgtteliel
af Fettestnbnetnr. , s « l
W
Las vor nye Fortcelling: »Din
Bruders Blod«, oversat fka tyst af
Pastot N. P. Madsen. Den er lige
saa velstkeven fom alle denne Zusat
ters svrige Arbejdet, og Emnet et
paa samme Tid aktuell og gribende,
Det er nemlin deutet fra den arme
niste Kristmfoefslgelfes Kilder.
L— -. Ä
Heu over Jokd et
Pilgrintstog.
CM H. J. R. C. M atthicien.)
.Hknorer Jvto et Pi grims og
W nun- Jkud«k ists-II,
; dus jung paaqlle Jordans Sprog
lot-den Djmmw afkesm
; Blkmdt alle Veldtns F —lM·lag
; du usikt Rom-s ksde Flag,
) nokg Pay og Bank two-«- Soot og
! , Haar
des nille fremad guckt-«
f
»Mellem Ulve git du Bud,
ttædt i Ringhed fom din Mefter,
haanet af Alverdens Præster,
Dødsens Barn ved Romas Fester'«.
Roma holder Fest. Bænlene i Cir
cus Marimus er fyldte til sidste
Vladsx Paa Arenaen lcrmper Gla
diatorernr. Men herinde, bagved Sol
daternes Rette, stjult for Mangdens
Blitte, tæmpes der en ftsrre Kamp.
Den unge triftne Kvinde stal vcelge.
»Dir-um eller Ktiftus?'«
Det gælder hendes Liv. Hendes
Evighed med.
; »Blot et Rogelselorn paa Gudin
dens Alter«, hvisiet han — «aa, blot
et eneste Korn — og du er fri —- aa,
blot et enefte Korn — for min Styld
-«— du tan jo godt derfor beholde din
Tro — blot eet eneste —
Men hvad var det, Mesteten havde
sagt?
»Hvo, sont elsteriFader ellet Mo
der eller — mere end mig, er mig iltel
verd!" ;
»Diana eller Kristus — ham elleri
Kristus s— — »
Men hvordan balde Pinslerne ud,:
de frngtelige PinflerZ
Hvad var det, Paulus fra Tatlust
havde strevet? an havde jo felv læfts
det engang. »Jeg holder for, at den;
ncerværende Tids Lidelser er itte at:
agte mod den Herlighed, der flal aa
benbares paa os.« »
Vatget er ajort. »Kriftus". l
»Dpdfens Barn ved Romas Fest«.;
Men faa —- Liosens Krone
l
f
!
l
If I s
Det var deres stadige Gang. Vort«
fra det larmende Rom, udad Via Ap
pta. Hemde havde de triftne gravet
sig en Kirlegaard under Jorden. Her!
er Labyrinther af Underjordiste;
Gange Niche over Niche J Live bli- «
ver de Kristne jagede fom Dyr efterl
Dsden tunne de hvile her »in pace",
i Frev. Herud i Katatomberne tan
nu oglaa Faderens Legeme hvile i
Fred. Hvor tit var Moderen itle1
gaaet derhen med de fmaa. Her var
sont i en Ritte. Lampen« tastede sit
blege Lns henover Stenen, dagved
hvilten Faderens Legeme hvilede.
Hvor tit havde Moderen itte for
talt de smaa, hvad det betet-, det, der
ftod strevet deroppe paa Stenen —
»Fabius Marthe« —- deres Fader
havde maattet lide Dsdem fordi han
elsiede Frellerem
Gang efter Gang havde de spurgt,
hvad det betpd, det Underliae Tean
under Faderens Nava. Og Moderen
haode sparet, det betod Frelseren, Kri
fins.
»Men Fillen der, Mor?«
Fislen —— ittikns —s— det betsd »Je
lus Krisis-ZU s-— theu yios sooteer —
Jesus Kristits, Guds SM, Frelser«.
»Da den lille Fugl der med Otte
bladetZ«
—- Det bettd, at nu havde Faderen
vundet Sejr, fundet Frev.
Hvor er der stille hernedr.
»Er Fader deroppe?«, Tiger den
lille. Han glvee itte Tib, for Mode
ren lsfter ham op.
Og paa hjemvejen fortceller hun
dem, haor Fader er.
o- - i l
Alle chne trænaie den foragtede
Kristendom sig ind. Hvor meget man
saa søgte at ftænge den ude — den.
kom ind alligevel, ind blandi TrerH
lenk, ind i de adelige Slcegter --— jehg
lige ind i Keiserens Has. »Alle hel
lige hilft eher, men mest de af Kejfeq
rens Hus«, strev Paulus fra Rom til
Philippi.
Den mengte ogsaa ind i Vagtstuen
i Kejserpaladset paa Palatimerhsjen.
Alexamenos var en Kristen De ein-l
dre Soldater vidste det gedi. hans
stjulte det iste, han siammede sig ille
ved Kristi Evangelium.
En Aften fad Spldatrne i sagt
fiuen, Alexameno var dorte. De div
ste gedi, hvot han var, han var na
turligvis henne i de Kristnez Zinsein
ling. De sub og inattedcxomk hvors
ledeö Mennester dos tunve vere« sau
(
I
s
l—f H
tossede fotn disfe Meissne, at tko pa
en torsfæstet Gut-. Spotten blev ete
og mete ma. En tog en Stift. »Na
stal Alexamenoö ellers faa noget at
se paa, naat han kommer hjem.« Og
saa ridfede han paa Bæggem En
Mond med et Æfelhoved bunden til
et Kors. Bed Siden af en, —- det
stulde vckre Alexamenos —- der sys
sede paa Haanden of sin Gub. Nes
den under tidfcde han: »Alexamenos
tilbedende stn Gud". — Hvok de lo.
Alexamenos var paa Vejen hjem,
hvok vilde han bog gerne vckre bleven
hos Btødkene, men nej, hans Plads
var jo i »Kejfetens Hus". —- Hcm
fraadte ind i Vagtfmen. Der blev
belt stille dekinde. Han saa Billet-et
paa Væggm Det kogte i thin, men
han betvnng sin, gik ind i Stuen ved
Sitten af, derinde fandt man siden
ridfet paa Vers-men: »Alex-.1menos si
beliis«, »Alexamenos tro«.
Lidet anede de andre, lidet anede
han, at hvad der der blev sit-set ind i
Vagtstuens Vcrgge -— »Spottekrusi:
Isixeks spm det Ialdtes —- i Hund-redet
»af Aar skulde vidne am, at der var
len Alexamenos med i de Kristneg Pil
grimstog, en tto Alexatnenos.
Dee, hvot en Gang den hedensle
Kejsers Palads stod —- ek nu Pavens
reist, han, der laldet fig «Guds Stat
holder paa Jotden". Nu iskes de
Kristne ilte lænaeke til Dsden af he
densle Keifere « nu et Evangelict
ved at fsteg til Dsden af »GudsStati
holdet«.
Da hasvet der fig en Rost im Klo
stetet St. Marco i Fitenze. Sow
ranola svinger Lovens Svobe mod
Tyraniet, niod Frilevetiei i Fikenze,
mod Paveacmet i Rom. Som et Tor
denbtag kuller hans Pradilen frem,
itte meaet af Evangeliet, mete of Lo
oen· Han vax en Johannes Dabei-.
Han sit en Johannes Dsbets Dsd.
Deren sprenges til St. Marco
»Til Dpden ined Sovonokola.« Hans
Klosterbtsdte ville holde hatn tilbcige.
Men han —- han siget med den 68
Salmes Ord:»Vi have en Gud, som
er en Gud til Freisi, og hos den
Hem, Hei-te eee ildgange fro Dsden.«
Sau git han ind i Dødem Flam
merne floge op om bain paa Piazza
della Signotia den N. Maj 1498.
I if III
Sie Juli 1415 blev der baaret Ved
til et nyt BaaL Udenfot Constanz.
Alle date de med dertil, gamle, unge,I
Mand, Kvinder. Bsddellncegten fo
:ek Johan Huss til Baalet. Pan hnnsw
Hoved sidder Kasttethuem den er best
malet med Dickle den better Jud-?
stritten: »Hetisiatcha« lÆtieldtekH
Kun faa niedlidende Blille folge hamJ
Forbandelser og Haansotd regne ned
over hom. Han gaat mod Dsden nied
den 58 Sol-ne paa sine Lebet: »Gid
der fra Zion tom Frelle for Israel,
naar Gud tilbagefsret sit fangneFoll,
da flal Jacob ftyde sig, Jsroel glæde
sig—«
Han havde villei lsfe Guds fanqne
Foll, det Folt, der var bundet as Pa
velcenlerne. »Gid der frei Zion tom
Frelse for Jstael.« Jlden lvalte hans
,,Gid«. Det saa ud, sont Guds
Evangelium vielelig stnlde fsres til
Dsden.
se ’ se- «
Men der lom Frelse for Israel
W. December 1520 blev der tændt
et andet VaaL J Nætheden af
Ailgustinerllopteret Wittenberg etc
Universitetctz Lærcre vg Student-er
famlede, mange fleee med dem. Man
ved jo, hvad den dristige Munl hat
iSinde. Tor han dct virlclig?
Melanchton raabek: »Forsigtig, for
sigtig!« Martin Luther tastet de pa
velige Retsbøger. den pavelige Ban
bulle paa Baalct: »Im-di du hat be
drøvet Herrens hellige, fortcere dig
den hellige Jld.«
Fta det Baal faldt Straaler nd
over Jord. J »et Kristenmennesies
Frihed« git Luther frem, ftem til
Wotms, frem til Wartburg. Fra
Wartburg svang »Evangeliets Zugle«
sig over det ganste Land, den ganste
Jord.
i i «
Ogsaa til Rederlandene lom Evan
geliets Zugle. Fra Sted til Sted
dtagte Calvinö Dilciple Bad om den
im Bandes det va; tells Mænd diss
rvemgelsslt Pulte-« de elstede ille de
tes Ltv ludtll Dsden.
Philip den 2den bragte de spanste
Kesttetdomstole til stt Lydland, Ne
derlandene. Heringen as Albas
Blodtaab leuth ei til Staanfeb Det;
et Dsdsdom for at eje en Bibel, for
at huse en evangelisi Pkcest.
En Morgen bankede det paa Vor
gens Poet. Dei et Hettctgens Sol
daten Nogle Bank-et have for
kaadt, at Præsten sial opholde sig
her.
Nogle Timek eftee staat de for
Blodmabet, Præsten, Burgherren med
hele fm Husstand.
Heringen as Ale sit-der streng og
alvotlig. Bassved staat Angiverne.
Anklageren lasset Dommen op, der
gcelder Ketten; Munken Lan ikke styee
sit Raseri.
Der er intet at sige. Husttuen og
hcndes gamle Moder bedet om Naade
for feg, for Bot-neun Borghetren
staat hist og stolt — itke vil han bsje
sin Ratte for Tonnen Pkæften tier;
han bar leert af sin mvse Mestet itfe
at stande igen, naar hnn bliver over
stænbt. J Aarevig bar han baaret
den dytebare Bog - nu aner det ham,
at Bogen stal til at bcere hom.
Sætt tun det siifte om. J Hee
tugen af Albas Palavs i Madrid hat
det brittiske Bibelselftab nu sit Op
lag af Bibler.
f I VI
Evangeliets Bei blev dgsaa i Eng
land rnærlet med Blod. Jane Gran
maa betræde Stafottet. Tunge havde
Trinene vieret derop. Og hun var
tun 17 Aar.
For et halvt Aar siden var hun ble
«vet gift med en Mand, der ligesoin
nun felv, var greben af Kriftus.
Jndtil da havde hun levet alene med
sine Bogen med sin Bibel og sin
Gud Oun var et Vidunder af Stan
hcd, nacsten et Bidunder af Lærdom
—— hun tunde Franc Jtalienst, La
tin, Græft, Hedraist, Kaldæisl, Ara
.bisl. Hnn var af fyrstelig Slægt,
derved lom Polititlen ind i hendes
Lytta
Under Edvard den 6le var Refor
mationen dleven indført i England.
De evangeliste var banae for, at Guds
Bart stulde forstyrres iaem Edvards
ncermeite Tronarving, Sssteren Ma
ria, var ivrig Katolit. Da Edvard
’den 6te dsde i Juli Ist-It, fik man Jane
Gray overtalt til at overtaqe Kronen,
hun tunde jo derved redde den evange
lisie Tro
Fra det Dieblil af lpgyndte de tun
ge Tiber-. Hun bar lUn Kronen i 10
Dage. Maria vandt Seiten, Ratt-lit
terne med hende. Jane Grad og heu
Ides Mand dsmtes til Dsdecn
Et halvt Aar sad de i Fængsel i To
tver. Jane Gray angrede bittert, at
hun havde ladet sig overtale til at tage
Kronen, men hun blev fast ovrfor alle
Forspg paa at faa hende til at falde fra
fm Tro.
Endelig korn den 12. Februar 1554.
Qtn Morgenen saa Jan Grad sitt
Mond dlive fort til Dsden. hun til
raabte ham et Fakvel gennem Fang
selsvinduet.
Da han blev fort forbi igen som
Lig, ndbrsd hun: »O, Guilford, Guils
ford, den Kalt, du har tsmt, fom jeg
nu snart stal tømme er itte saa bitter,
at mit st stulde bcrve for den. Den
er intet mod den Fest, som di endnu i
Dag stuld holde med hinanden i him
len«.
En Time efter s— faa staat hun seld
Ved Slafottet.
Hnn har sagt ud til det ornstaande
Falt:
,,Jeg har bedrsvet Gud ved at give
efter for denne Verdens Tillottelser —
men jeg der fom en der satter sit eneste
Haab til Rristi Lidelie og Blod og
W dyre Fortjeneste.«
Derpaa saa man her-de tnæle ned,
horte hende dede den 51. Davids Sal
me. Saa vendte hun sig til Starps
retteren: »Aa, gsr det hurtigt!« Hure
bandt selv Tartlcedet for sine Øjnr.
For sidste Gang ssgte Abbed Festen
ham at overtale hende. Forgceves.
Saa lægger hun sit Hoved paa Biol
ken. »Fader, i dine hander befaler jeg
min Aand!«
selige, ubesinittelige, uforvisneli
Arv hendesz
» i e- i
For Biblens Styld havde
maattet forlade sit dejlige Land. s;
den Bogs SIle var Franttig z »
vædet med Protestanternes,Hu s
terms Blov. Hvor hat han,
hsrt om Bartolomæusnatten,·
le Augustnat i Aaret 15
mange Dage og Natter z I«
Tusindet of Hugenott « "
tundt om i hans Fæd
tunde han sorglem
