Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 27, 1900, Page 3, Image 3
Bett Julctid i dct heilige Laut-. CI E. Pein i Eule lemin«.) Jerusalem 1900. J var herres Jesus Naan Ja, i hans Navn holder man Jul. Ellets holder man flet ingen, felv am man hat Julefekie vg Julettce og Oderflod; thi han og han alene er det, lom gsr Julen til Jul. Det spillet derfot med Henfyn til Julens Glcede ingen Rolle, om man et paa et dun kelt Taglammer nden Julettce eller i selde Kongens Palads i Glans og Pragt, am man er paa et Slib midt nde paa det store Hav eller paa en Sygeseng paa et Hofpital og am man er i et Fængfel eller man fejrer Ju len midt i ielve Davids Stad, der livor den speste Jul bragte as vor Frelser fra al Nsdx thi hvor han vir lelig er, der lan man ogiaa virtelia long »Forsdnnden er nu al dar Nod, Al vor Nod! Og er i Dag en Ftelser fad! Halleluja! Halleluja! — og der et det virlelig Sandhed. Der hvor Frelseren dlot bedeS til Gelt Jnlegæst, een Gang om Aaret for et Par Timer eller et Par Dage — jsa, der lan man sorssge at lave en Jul, en Julegleedr. Dog, det er med den som med de forgyldte Frugter, man hænaer paa Jnletmet, de set lsnne nol nd, men de er tun hangte t)aa, de varer itle. Men i det Hug, lidor Frelseren er bleven Herre, hvor man er bleven hans Pia-ster, kommen til at leve af hans Raade hver enefte Daa -—- der vil du finde Zim, der ltraalek med en velsignet Glanz. Tun ger, der elsler at forlynde hans DU der, som gav Jnl tiaa Jord. lkn Jul i det hellige Land! Hvor mange, mange Mennefleri Kristenheden dilde ille, am det stulde verre, give et Aar af dereg Lin for at apleve en saadanl »Bei maa da absolut bringe et Men nesle nasrmere Gnd«, trenler man« og manae Tufmder har i Aarened Lob af den lilrimd vovet den lange Reise, ca aarlia lommer manae Hund«-der tar stendc Sjerle for at tilbede paa de ticl lige Sieben tilbagelckagende den star-: ste Del as Vejen til Fodis soni asate Pilgrim-ne. Forunderliat, lwillen Mant, Hjcrrtetg Trang on chrlcns Higen ester LUS, estcr Fred med Gin lan faa over et Mcnneflek lworlcdes det lan driver ham - ofte gennem store Savn og Lidelser — fra den ene vandløse, sprulne Brand til den an den, fra Stiisselse til Staffeln-, mens llroen i Sjaelen voller, indtil dct naar op for ham, at »Gnd var i zitiftus Da forligte Verden me!s sia selv, idet han ilte tilkegnede dem dereS Overtrædel ser« CZ Cor. 2, ists-ZU -—- saa optis rer paa een Gang Jerusalem og Ga rizim log Bethlebem) at være Stedet for Tilbedelle, saa er Vætlstedet, Kot lenet, Kælderen, Matlen eller Sude tammeret strals bleven til en Kirte, hvor man i Aand oa Sandhed kan fin de lin Gud, tatte ham og tale med h.m Ansigt til Ansigt Og det er cnuligt, jeg tror endog fandsynligt, at du, hvis du en eneste Juleaften eller Jnlenat lunde viere i Fsdselstirlen i Bethle: hem ved Ktybbem aldrig i dit Liv vil de snlle det om igen. —- Men lom! lad as gaa derud og brug undetvejs Øren og Øjne godt, vg du vil hurtig faa et Billede af den fysiste, mnmlstk og gan delige Elendighed, hvorunder Land ag Fall suller. Kam, lad og bane os Bei gemiem den Stare af Drenge og unge Løsgcengere, der har famlet sig udenfor Jassaporten lig unae Leder, der lurer paa Nod. Byttet er rei sende, fremmede, som de paa en Pril tender ved farste Øjelalt, jeg ved end nu itte, hvordan; alle andre lader de pasfere, arabist og europceist tlekdte, men de fremmede, som er de nieft hiel pelsse og priggivne, anfalder de, sørft bedende, saa venligt bestyttende og til bydende Hielt-, saa med stiaende Frcelhed paatrwngende og tilsidft, hviö de afvifes. fotbandende de ulyl lelige reisendeö —- i hvert Fald i denne Sag —- aldeles ustyldige Fedee og Msdre, og Instende, at deres has maai beende, deres header maa hugges af ved Albueene o. s; v. — Pellgb PM ge, Penge vil diife nlntleliaes lnve, ve dtaae og sticele, ja flua khjei ka PMgC det letter til Landets Orden, og lulte jnene for alle disle Ting — ka nge, det ee Embedsnmndenes Lede i for stsrste Delen Men lad es gaa videke ned ad Bejen nein htnnoms Dal, idet di eftetlai l der Dadidsbora bag os tilvenstre og gaar sorbi den Stare Kameler da Æsler, der har lejret sig ded Bestan ten i det dybe Støv, Side om Side med deres arabisle Herrer vg langsomt gumlende deres lnap tilmaalte Foderx heller ille ladet di as odholde as de mange gaaende og ridende, di moder, as de sorstelliaste Nationaliteter vg Farder og Tunaemaal; dog maa di lasqge Marte til den store State unge latdlste Præster, der tommer imod os i to Geledder; det, sdm mest staat os, er det Tungsind, der prceger deres ble ge Ansigter. « Vi gaar didere ned ad Bethlehemss vejen over Hinnomgdal dg op paa den anden Side: helt oppe paa Kammen maa vi uviltaarligt staa stille et Die blit sor at se den didnnderliae, her liae lldsiat ned oder den Dal, di nhlia . bar sorladt, da dens Fortsættelsr. thorledes den stadia dhbere on dybere liaesoin borer tin Arm ned da sra Vest bøjer den ind om Jerusalems Sndside oasaa sor liaesom at tage et aodt Tag om sammeg Grundvold da passe paa, at Klippeblolte vg Qlidentræer, der nygaerkiat synes at liaae ned, ille stnlde salde ud oder; dhbt nede i Bag arunden ved den lille Landgbh Siloah ved Oliebjerqets Fod satter den om iden anden Arm, Kedrvns Dal, der sagt sainme Tjeneste paa Jerusalems IØstside og nu lsber de sammen Ne sten as dereH Bei aennem ttrre Ste der og stenede Ørtener, indtil de endet i det dsde Had. Hvor mange Mennesteliv sindet ilte zher deres Spejlbillede; i Beadndelsen, TBarndommem satter de med hele dereg »Sj(rlS Varme om den helliae Stak pmed Herrens Tempel; senere, naarBe aceret dcrlleg vg det stabte scrtteg over Stabererh bærer det ud i Ørten, dort sra den helliae Gnds Stad og Tempel med Alteret og endet i -- det døde Had· At ncevne dia alle de minderiae Ste: der, som Zjet her lan odrrslue, lige sra de violette Moabö Bierae med szltixiaass Tod hinsideg det døde bad indtil »Blodaaercn« t.c)alelda1na) i Fdrarnnden tilhøjre, dilde sinle di: sor meaet, di aaar dersor didere ad den sra nn as tennnclia jcedne da liae Vei, Fi redeien til Bethlehem. tit lille Stnt le henne findet vi Minder sra den for ste Jul, idet en Cisterne der soreviseg, hvor den trætte Maria stal have hdi let sisl da slntlet sin Tvrft, oa hvdr et Var Dame senere ,,de dise Miend sra Osterland« iaen stal bade saaet Lie naa Stier-ten tML Z, lt). Lige i xltrrrbeden har en Hyrde lejret fig med fin Nord; selv sidder lian daa et ttlip Heirath-; inenszs hang sirdenede Rennen ffaarene da Gebetne, ivriat sogen lwad der maatte sinde5 as spiseligt mellein Filipper da Sten; lidt derer staar.sn)rdeh11nden seldbevidst da vaat smn og tillader inaen at lomme sor nar. Ester en 20 Minutierg Gang ser di nn Bethlehem liaaende sor dore Øine; nenliat strcrtter det sia med sine hdide Suse med de slade Taae Paa to Hof ! der-nage, omaiven as Vinbjerae da Oli den- da Fiaenhaverx omtr. ROHR Men- l nesler bor her, hvoras tun ca. 3 pCt.J er AJtnhamedanerez alle de andre er ,,saalaldte stristne«. - Juden di tonnner hen til Bisen, Ins-U der os endnn et Minde eller et Sagn sra den sørste Jul. Jdet di nemlia tommcr Staden ncer omtrent daa etk Kdarters Vej, tommer noale Smaapisi aer haldt srvatsomme hen til as men noget i deres lnllede Haand vg sper ger, om di vil have det —-— imod et» Var Stillina: di dil naturligvig først se og sinder da, at det er almindeliqe Wetter og dender os nni sor at gan, men de raaber, at det ille er Werter, men Sten; nu ser di ndjere til og sin der virleliq, at dei er Sten; samlede sra »Ærtemarlen«, og daa dort Spørasmaal sortæller en as dem id rigt Sagnet dm disse Stenarters Op rindelse. Pan Joses da Marias Vandring til Davids Stad var Levnedäncidlerne allerede sor langst slupne op da de lom til dette Sted ncer ved Bethlehem, men nu lunde de heller itle mere, da de dar ved at segne as Treethed vg Sult. Hdor srhdedes de da ved naer ved Vejen at se Fall, der var ved at saa Ærter; en stor Bunte as disse laa der saa indbhdende, som om de vilde sige: »Kom og tag tun! J ser, her er nol.« Joses bad da Saedemanden om blot en haandsuld sor den statlels trætte Maria, men sit til Spar: »Æetert vi hat ingen Ærter her-« Joses sputgte da: »Hvad er da det, der ligger«. — Med et ondt Blit ud as de smaa, ger O l— l rige Øjne svarede Monden: »Det! det er tun Smaasten, saa J tan godt aaa Jeres Vej.« —- Med ei: »Det ste dia, som dn siaer!« vendte de traette Van drere ham Runan oa sortsatte Vejen til det ncrre Betlilebetm — Da Sarde manden opdagede. hvad sket var, blev lian rasende oa stnrtede efter Josef oa Maria sor at bævne sia, men Gud aiorde dem usnnlige for hans Øjne, saa han maatte med nsorrettet Saa vende oni og biete den velsortjente Straf or sin Gerriahed oa Løan Ind til denne Dag sindes endnn paa dette Sted manae Stenerrter ellers in aen andre Steder i Landet. Naa! saa er vi da endelig i Bewie hem, rnen der hsrer ilte meaet til at se, at dette Sted, der har saa dnrebar en Klang sor os, fordi Gnd her liae snm aabnede os sit bjerte oa lod oZ se ind i det Dyb af Karliabed hvormed ban omsatter den hele faldne Jord, i va snr sia itte brinaer Mennester nar snere til End; man lever sia selv her saa aodt som noaet Steds oa itte ham, der døde for os. Men! — vil dn inaaste siae s— Jn fers, Jnlen i Weiblein-im hvvr man lrar Gndg Frelsesvcert saa levende for Øje lan den, maa den dvg itte tale med en saadan Magt, at alt andet sorstnin mer? maa man saa dog itte »mei Glædestaarer tatte Gud sor Mistnnd lted og Naadebnd!« — Aa! jea sor sitrer dig, at ved Jul oa Paaste er Lsan oa Bedraa, Hnlhed oa Tomhed endnu sryateliaere end ellerg: thi den iandeliae Fortominenhed oa det sma teliae Motte, sorn rnaer over det sor dnmg helliae Land, da svm viser sit lidsprina fra oa sin »Bestnttetlied«tom iea saa maa siae) as den personliae sjcevel selv derved, at det reiser sia iinod enhver, smn vil sprænae det ved Maat va List, hvvroni man itte tan danne sia noaet Beareb« alt dette toms Imcr s— om muliat endnn mere end ellerg til Syne ved de store tirteliae Festen Ovad siaer dn til, at naar Gndg Born hiennne saniles om Jnletrcret eller bedre vni Jnlebndstabet oa med liverandre bøjer dereg since Jnleaften for den binnnelste Fader for at tatle for Sonnen, der braate Liv Da IZalia lied for Lnset, saa beannder i Fødselgss tirten i Vetdlehem ved Xtriiblsen det tamnieste Stuespil med en Votgdntte tmor bele Ganaen sra den sørste Jnl sreinstille5. Et levende Villede as den almindeliae saataldte tiriitendom her i Landet oa de inanae, inanae biemme li Danmart med; de bar en Votsdntte til Fee-lieh inaen ledendc, almiratia, r ,,srelser dem sra Simd« va »rei! ser dein sra at llretsasrdiabed.« sian de·t itiidress.05, at det ionsmer til Strid, naar de to Processivner met der dinanden i Kirtein naar de tun bar Volgdntten at stole paak tan det nndre os, at det for en balv Snes Aar siden toin itte’alene til llrolighe de,r nien til Drab Julenat ved zirvbs ben? tan det nndre os, at tyrtisle Soldater maa staa Vaat, Daq oa Nat. Aar nd Da Aar ind med starpladtetitif ler svr at holde Prassterne oa Mun tene af de snrstellige Konsessioner fra at tomine i Staagmaal ined hinan den? Nei, en Jul i Bethlehem nn til Daag tan se meget tønt nd paa Bil leder, men den er —- trods alt, hvad der tan stille-Z op af Processioner gi dvg tun et Vrcenaebillede as den forste Jul, den Jul, da det lød nd over Beth lehecng Marter: ,,J’fri)ater itte; thi se, iea fortnnder eder en stor Gliede, sont slal vederfareS alt Foltei. Thi eder er i Daa en Frelser sødt, som er den Herre Kristng i Davids Stad!« — —- Troende Venner, tnnde jea lceas qe dette stattels Land oa Fvlt paa eders bedende Hjcerter va siae til en hver Broder da - Saiten som lieser dette: Naar du hat lcest det, saa sold dine Hænder oa send en Bon vp til Naadens Trone for ham, der har stre vet dette Julebrev, og sor alle de an dre, som gaar Frelsereng Ærinde her i dette fortsetede Land, hvvrover For bandelsen hviler, —— at vi maa syldeg ined Gud Hellig Aand, at vi maa se med Jesn Øjne, tro med hans Tro, elste ined hans Hjærte, strø Sæden ud med det samme Haab han havde, da han lagde ,,Sennepstotnet« i JordenI og trods alle spottende Nester og alt ellers, sorn spaaede ilde, var vis paa, s at det stulde blive et Trie, hvori Hirn lens Fugle vilde komme og bygge Rede. ’ Saa give Gud os en velsignet Ju lesest hver paa sit Sted i vor Herres Jesu Navn og til hans Ære. --—-.-0-.--— Plyndriimkr i Rina. Civilisanont . Den nærværcnde Krife i Kina nder ;allerede i sia felv Vansteligheder not; «rnen det er tlart, at den dog lettcst vil de tunde loses paa en Maade, som alle «maatte onste, hvis det efterhaanden tnnde lyttes at overtyde Kineserne om, iat de i deres stagnerende Konservatis ·me haode spcerret sig selv ude fra den Civilisation, der itte alene fiulde re prcrsentere de materielle Fremstridt og den tetnifke Viden, men ogsaa —og vel itie mindst -- et højere aandeliat Stade, en dedre og cedlere Tanteaanq Ii Forholdet mellem Mennester indbl)r desj. Saaledes har vel ogsaa noale af de mere rettcrnkende blandt dem, der ,leder Stormagtgpolititem f. Ets lLord Saliglmrn trentt sia det; men de stammelige Ting, der folget i Halene paa den, maa i manae Henseender gøre det tvidlsomt, hvor vidt Kinder ne virtelia tan faa noaet Jndtryt af, hvad der her har staaet oderfor hi-; nanden, har været Barbari eller Halvq barbari hoc-« dem seld og Civilation i fand og god For-stand hog dereH Mod-" ftandere. I Thi med de sejrrige inddraaende1 Stormagtstropper synes i mange Hen seender alle onde Aander at viere slupsj ne los, og der er udvist en saa fnld-J standig Foragt for den private Gen-i dornsret, at Rov oa Plyndring— er; naaet ganfte nd i et med liaes«« "t Ty-; veri. Tnsinder af tinesiske Hjcm er ble-; ven plnltede for alle dereg Ejendele,i der af rovgriste Hcender er splittede for alle Binde oa lceaaer man hertil den Hernanina, Stydnina, Brutman oa Stitten Jld Paa, som af Tropperl ne er praktiseret i stor Stil, maa man sindrømmh at der i digse Kriagtider iitte er laat noaen and Udsæd for de ltoinmende vansteliae Tiber; men at man altid maa anse sor at se Etat-J spelititen aride ind med sine dlodbe fndlede Hændern Vi kan her bereite om den l)ensl)ns lose Plyndrina af Hiennnene i Pe kina oa Qn1ean. tfn enaelst Korres spondent meddeler fra felde Bnent Her i Petan taler man i die-se For telelieizdaae ncesten tnn om en Tina, der i Interesse sortcerer alt andet: om det Wink-, man bar ajort. Sager man naar man aaar ned ad Gaben, at lntte ti en Si.nntale, andre fester-, er del om kliovet Itnntter man en Samtale med dem, der dar indeslnttet under Belei rinaen, tomnier de » man ved tnap l)vorlede5 alter oa atter tildaae til dette tfmne, der fnneg at ndaøre Enm »men af alle dereg Erfarinaet Vntte ferft oa Bytte fidst —-— hdorledesz man ;fta! 7«1 Ist, tymd set er werd, hvor Its-des man med størst Fordel stal feelae det, hvor man ftal scelae det, hvorledeg Iman man stal brinae det, l)jem, hont tedeg man bedft stal transportere det, hvorledes man ftal bringe det størst annliae Profit nd deraf —- den Tanke ride Peting som en Mare. Og saa strideg man om, hvem der tom først. Listen tilkommer vist to tivinder, der 5 Minutter efter at de indifte Tropper havde betraadt det bri tifte Gesandtftab, ftyrtede af Sted, nden endogfaa at faa Hat paa, hen til en rig Kineferss Paihns, hvor de havde forelftet sig i forftelliae kostbare Aetit ler, som de nden videre tilegnede fig. Der var et ligefremt stapløb efter ster ligt attraaede Sagen og Vinderne hat siden pralet af dereg Aandsncerocerelfe som mnligajorde dem Seiten. Dct Tilbageslag der hyppig folget paa en strceng og langdarig Jndespeer ring, meerkedeg tnap not mellem dem, der havde verretlbelejredh thi al deres Tante og Kraft frt øjeblittetigt Afløb ved den vilde Jagt efter Bytten Dach efter Udfaztningen var de fleste af de befriede i fnld Gang dermed, og de tendte Lotaliteterne og vidfte, hvor man slulde vende sig hen for at finde kostbare Sagen Der fulgte nn en Periode, hvor By en faktist var underlagt Plyndrernes Villie. Men fau maatre Wintermon dighederne endclig tage en Haand med i Hante og laeage en lille Smule Baand paa Plyndringsraseriet Alt Byttet sinlde stnlde samles paa Bestemte Ste der og scelses ved offentlig Auttion (alle de ftore illustrerede engelste Tids strifter hat bragt Billcder af Auttio 03 RYGSMERTE KUR fortsllv NYUN « Ums-is t-- usiner lliiocvss »Im-ti» Anthostl l llyusolk lljsrs.--«)«. d us mal y mini, lib·«unmtlmnt-.sosnk·s Hi lot-u- s- » ist-mirsde I«r. Post We. krellt-ni- do I. H— AI net-ne over Byttet, der holdtes i det engelsie Gesandtstabs Gaard). Men disfe Bestemmelfer blev først ttufne, da alle de bedste Sager var ranede, og det var ogfaa tun Soldaternes Plyn dringet, man paa denne Bis hindrede. Auttionerne fortsætteg endnu, og de veeldige Dynger indeholdek et broget Udvalg af alle mulige Vater. Men nu er der vist ilie mere ilbage at plyn dre, og Auttioerne overvceres del-for as Kendetne, der her spger at udplutte, hvad de itle mete tun finde andetsteds.j Dei et iile alene Peking, der lau-J ledes et overfaret med en Hvirvelvind:? men hele Omegnen i tyve Mils Om tredz er bleven fuldstændig plyndret. Hinlvdelen af de yntelige MilitcerekS-j «peditionet, der ndfendes herfra, er lun’ »legitimerede Robert-ander. Vi Eng lændere oa Ameritanere herinde i By en bar nu for saa vidt atter ncermet os en civiliseret Opførsel, som vi ikke laen gere Plyndrer aabenlyft paa Gaderne. Det er doq et Fremstridt. Korrespondenten bereitet saa om en Samtale, der fandt Sted ved et The felstab. De engelste Damer betroede der binandem at de nu havde mere Siltetsj, end de tunde bruge i de forste ti Aar, at de ikte gad aaa mere til Aul tionerne, fordi de var saa overfyldte derhjemme tned alt, hvad de ønstede, at deees Kusserter og Draqtifter var pattede med Stind og Pelearer fra Thibet og Peksien, hvoraf der tunde lade-Z manat et præatigt Overstykte eller Slag til at bære paa Vej til Ope kaen i Hienilandet· Og med Mcendede var det itte ftort bedie. Nu sidder de, siger han, og al deles ovetmaette af Rov oa gider iun dkøfte det overstaaede med afsvalet Jver ved en Ciaar. Man er trcet, trtet af at rede. U. Jertiden kan man bog høre en af dem udlskydn Vansteligbei den her i Landet er Tolden; jeg ved itte, hvorledes jeg stal faa det altsam snen sendt hjem. Det maa gaa som mit eqet Vohave: men det var maasie bebre at scelae det meste her; tbi det er fvært for Tiden at faa det ud ti Mys sten, da Militasrnmndiahederne hat laqi Veslag paa alle Djnnteme paa Flodeit.« H Saalcdesz aaar det, flutter han, med Tanten vaa Butte, Butte oa atter Bnti te. Millimier af Kinefere, der ejcr Landet na Hitfene deri, venter passivt oa bjaslpeloit s manae med den bitte Nød for Oje - s paa, hvad den kam mende ftrasnae Winter, til hvilten de lwerten tm naaet at bide eller brcende, stal bringe dem- Lasaa de maa —-— men paa en anden Maade - «- tale on! Rom-t. Maa itte tlivilifationen blussfe af Stammde ——..0—.——-—— Kejfkr Wilhelms Resultaten Zorn belendt holdt Keller Wilhelm en nie-set omtalt og foissselliq fotlollet Tole til de Tropper, der sendtes til liina. Hatt bad dem om aldrig at give Pardon, -—- faaledes maatte hans Ta le virkeliq opfattesT og fauledes hat de lejserbeqejsirede Pilkelhuer aqeret i Ki na. Man lasset blot folgende aut hentisle Brev fra en tyft Soldat i Kinn, det blev ossentliqgjott i »Frau tisle Tageßeitunq« ,,—-- --— Jeg ftolee paa Gud og be her hver Gang, naar Vi drage i Kamp, It Gud Vil beoare mig for de fjendt liqe Qualen Jeg vil lun strive noget til dig om, hdordan det quar til hoc— os; det hat du ingen Anelse om. Det er ingen rigtig Ktiq, lim et gensidiqt Myrberil Da vi havde vnndet det sprste Slag, da stulde du have set, hvorledes vi rullede ind i Bin-n- Alt, hvad der lom i Vejen for os, Mand, livinde eller Bam. alt blev slaaet ihjei. »Na-Wa, som Kvinderne streg! Men Kejferens Befaling lød: Jngen Par don give-T og vi have svoret Trollab oq Lydighed, og dct holde vi oqsaa. Naar jeg affyrer et Slud eller draqer min Sabel til Hug eller Stil, naar Fjenden hilser os med en velrettek Sal ve, saa tænkek jeg, at nu lommee ogsaa min Time. Men Gud har hidtil be standig bevatet mig og nil ogfaa goes det herefter. Jeg vil ille strive merc, thi det er jo forfærdeligt, lom del gaar til ———'-« .«- «- - - -,.-«.«-.,--- « M.--- —.—,«-.--—»-«, ! Z R e S Drukkmstab Io- lsune0. -- Er Deus Mand, Brod-n siedet . Ohio-du« DrullnsfkaseaP M bar et sitt olm Its-es If Deteö stem-«iuqe lidense a; den · mi- « sei des-upo, oq ium san er sinkt Bot est-en ; ach senan Jivosndr. Skriv sktet ask-steck cy lvsuinqst oq tat-la et2c Fknnckkr. Idreiser Ok. « s. p. Sataan Co» Stu. C» nie-mo· Ill. Z« kl -»-, «-. - -. ..-.--x.x-.--. .J den banike Koloni paa »So-» Banc l WARD cOUNTY. NORD DAKOTAs Oper 500 Dunste hat taget Land iden ue Kolont, udoalgt of Kirkeiamfundets Komite, og qf diese hat allen-de 400 ho fat sig ber. Endnu haves der gebt Land nat Stammes-. Der tiltmngee danste Fort-hingl nmnd i Born Von-bells- t Settlr nistet. Den lsie og Zofe Tuch-g 1 hakt Maoned sælgeg you de flefte S stionek billige Rklurbllletter til Lands-g ·e ellek de Ihn fang im Minnenpolig til sendet ved at he:1:ende sig ttl »san« Bancns Landsmann Ltgeledes baue-S Prckrieland i Minne sofa og Dakota, og billigt Skovland i Wisconsin og Michigan paa »Seid-« Jernbanem Lave Jembmepnser. — Striv eftet Landkott oq Illustrerede zor klaringer til D. Ev. CASSFJDA Y, Land and lndudtrial Akt-at «soo" Ry, Minncanolis. Minn Do Not Pay II gh Pries -—- ron sOUTHSRN LÄNDS —--sccwkc « A HOMO in the Sunny Southwest Missouri —«s— XVI-I II N PFNNISU YOU Hi Äclelcs OF FINE FÄN XI LAXD l«’( )lx’ UNLY 1««ll«"l’Y-l«"l VII l)()LI-.X Ics. TITLE PERFECT. Nu THAT-S for S-I«I-II Year-N lkiIIIsst CIIIIIItry fut Fkunr CRAW Hocs sHEEP ok cATIIin C iIIIiIIIs IIIIII XVIII-T l"III-xc(sllI-cl. Nu SWIIIIIII »I« Halm-ist LIIIIII i- Lamm-It in NiIIIIml Dis triI«I. SIIITIIII lcsiilrstul Knie-. HIsIIIl III-singe fur lIiI IlsuIIIIs IIIIIIk III IIIII III-II urs. III-III IIIIIi iIIsurIIIiItiIIIL A II END-IN LANU C0. so Des-sonst ST. case-Co. lu WHIIIs II II- in I«)III.;«1i.-ih. llIsiIHs III(—IIII"t-II IlIis III-»Ist . ’ T I Fu III-Un EIIIIIIIIIIIIEII Nob- IsIILIIIIIi IIII rIII II- LHIIDIL hin II leIiI IIIP III EII.II’-!"IIIIIIII. IIIIsI posle «III»III!III II IIIDI Ie »u« III Lust -!III Iils I fsi LrIlII Jst II«III- .«- . II « ««I’I- IIIIIIIN IIII lo s1II.?!III I"I-- I-. LIIII IIII UIIIIIII LIIIHIIIIIIIN IIIlII !kIIII--IIIIIIIIIII- M-. IIIIIII iII IIIIII IIIIIII Es-II-III—:-, MIDJ TIImLI Unqu Vaisnss ssIII :-"l Pflixst INS ÄPUTI K. LIA— -IlI HI. Su» )1I.III-uIIIlid,)liII-I OOOPER OOMMISSION WITH-NR O LIVE S lock-— O ROOU Zic. - Ist-Ich 242. l·IIi· II Ali-IN Var-IN SIIIIUI Uns-thu. III-Ists HIIIII III oss vIIa III-Ist nimm-cum- PrIiIII IIIIII met i-IIII, EIiiiIriissc IIIIIIL III var IerIIrIIIs oII pIIaIIDIs IIge Hals-IIIme IIQJD VI·1IIIIIVIIII;. Brat- Is. V. d. Nun-« NutrssIIIIIIgsssrm cAVSATs TKADS IAKK8, « coPYchHTs AND DSslcUs« sen-I your hast-ums Atti-set to Wust-mikrosk suvos Unsc- csnsu les-· last-det- sekvltc o« Iy oslco elou to U s kshsst Ase-. kssk Jus-Is sky stumm-unn- siqu Atty s les not sue Im 'l staat l- socskul PERSONAL AHENTlOI GIVZI II ms ACTUAL EXPZIJIDNCL book'klostoobh1s Pstsnts, « etc» unt Eos knumcs ko: and through E c Angst-II kocstvo spsclsl sit-I co . Its-dont cui-Im IIIVENTlVS ACE Use-tatst geathlv—stssth you-MS II a you Lsto of US s. sum-Ich Elisllkläkfl sss « « ,WASHINGTON. v. c. "-7-- --v-v M CIIUVMÄTI «·n.«s DNlAsISIUd Auqu øvnsu 11 Czaqu II« Uns ignsuts J syst-« « .·«-,7 « » ji« HI-- uuak ·It«» Ists-I -«I Isk »H. . « .» I »u- s »Nun 1Ivs qmt H - I s» m-« l p- must 1I JIHCIH st Inn-»Im- n 41 t. A» ·UI1;IN1109UI)SIIIUVNFIAU WITH MEDIUM Bauen ts- , E. «- d1. v. R Es ek sen sehst til og fr de mkst frugtbake Agerbmggs distkiktek -i Nebraska. xxld Kartuina i Rullei J Cent- or »U ForSpinking afenkelttmadetGatn Use-Its pr. Ph. Strsmpegarn Z- eller Z traadet 20 tsents pr. Print-. Sei-d efter von Katalog, Prover og Dotte vilkaat. Bild-toter fra17 Iil 21 Cents or. Ph. for almindelig god lud, naar Sal qeten tagek Beratung i note Boten »Motiven Malen still-. suchst-ID, Wink-.