Bett Julctid i dct heilige
Laut-.
CI E. Pein i Eule lemin«.)
Jerusalem 1900.
J var herres Jesus Naan
Ja, i hans Navn holder man Jul.
Ellets holder man flet ingen, felv am
man hat Julefekie vg Julettce og
Oderflod; thi han og han alene er det,
lom gsr Julen til Jul. Det spillet
derfot med Henfyn til Julens Glcede
ingen Rolle, om man et paa et dun
kelt Taglammer nden Julettce eller i
selde Kongens Palads i Glans og
Pragt, am man er paa et Slib midt
nde paa det store Hav eller paa en
Sygeseng paa et Hofpital og am man
er i et Fængfel eller man fejrer Ju
len midt i ielve Davids Stad, der
livor den speste Jul bragte as vor
Frelser fra al Nsdx thi hvor han vir
lelig er, der lan man ogiaa virtelia
long
»Forsdnnden er nu al dar Nod,
Al vor Nod!
Og er i Dag en Ftelser fad!
Halleluja! Halleluja!
— og der et det virlelig Sandhed.
Der hvor Frelseren dlot bedeS til Gelt
Jnlegæst, een Gang om Aaret for
et Par Timer eller et Par Dage —
jsa, der lan man sorssge at lave en
Jul, en Julegleedr. Dog, det er med
den som med de forgyldte Frugter,
man hænaer paa Jnletmet, de set
lsnne nol nd, men de er tun hangte
t)aa, de varer itle. Men i det Hug,
lidor Frelseren er bleven Herre, hvor
man er bleven hans Pia-ster, kommen
til at leve af hans Raade hver enefte
Daa -—- der vil du finde Zim, der
ltraalek med en velsignet Glanz. Tun
ger, der elsler at forlynde hans DU
der, som gav Jnl tiaa Jord.
lkn Jul i det hellige Land!
Hvor mange, mange Mennefleri
Kristenheden dilde ille, am det stulde
verre, give et Aar af dereg Lin for at
apleve en saadanl
»Bei maa da absolut bringe et Men
nesle nasrmere Gnd«, trenler man« og
manae Tufmder har i Aarened Lob af
den lilrimd vovet den lange Reise, ca
aarlia lommer manae Hund«-der tar
stendc Sjerle for at tilbede paa de ticl
lige Sieben tilbagelckagende den star-:
ste Del as Vejen til Fodis soni asate
Pilgrim-ne. Forunderliat, lwillen
Mant, Hjcrrtetg Trang on chrlcns
Higen ester LUS, estcr Fred med Gin
lan faa over et Mcnneflek lworlcdes
det lan driver ham - ofte gennem
store Savn og Lidelser — fra den ene
vandløse, sprulne Brand til den an
den, fra Stiisselse til Staffeln-, mens
llroen i Sjaelen voller, indtil dct naar
op for ham, at »Gnd var i zitiftus Da
forligte Verden me!s sia selv, idet han
ilte tilkegnede dem dereS Overtrædel
ser« CZ Cor. 2, ists-ZU -—- saa optis
rer paa een Gang Jerusalem og Ga
rizim log Bethlebem) at være Stedet
for Tilbedelle, saa er Vætlstedet, Kot
lenet, Kælderen, Matlen eller Sude
tammeret strals bleven til en Kirte,
hvor man i Aand oa Sandhed kan fin
de lin Gud, tatte ham og tale med h.m
Ansigt til Ansigt Og det er cnuligt,
jeg tror endog fandsynligt, at du, hvis
du en eneste Juleaften eller Jnlenat
lunde viere i Fsdselstirlen i Bethle:
hem ved Ktybbem aldrig i dit Liv vil
de snlle det om igen. —- Men lom! lad
as gaa derud og brug undetvejs Øren
og Øjne godt, vg du vil hurtig faa et
Billede af den fysiste, mnmlstk og gan
delige Elendighed, hvorunder Land ag
Fall suller. Kam, lad og bane os
Bei gemiem den Stare af Drenge og
unge Løsgcengere, der har famlet sig
udenfor Jassaporten lig unae Leder,
der lurer paa Nod. Byttet er rei
sende, fremmede, som de paa en Pril
tender ved farste Øjelalt, jeg ved end
nu itte, hvordan; alle andre lader de
pasfere, arabist og europceist tlekdte,
men de fremmede, som er de nieft hiel
pelsse og priggivne, anfalder de, sørft
bedende, saa venligt bestyttende og til
bydende Hielt-, saa med stiaende
Frcelhed paatrwngende og tilsidft,
hviö de afvifes. fotbandende de ulyl
lelige reisendeö —- i hvert Fald i denne
Sag —- aldeles ustyldige Fedee og
Msdre, og Instende, at deres has maai
beende, deres header maa hugges af
ved Albueene o. s; v. — Pellgb PM
ge, Penge vil diife nlntleliaes lnve, ve
dtaae og sticele, ja flua khjei ka PMgC
det letter til Landets Orden, og lulte
jnene for alle disle Ting — ka
nge, det ee Embedsnmndenes Lede
i for stsrste Delen
Men lad es gaa videke ned ad Bejen
nein htnnoms Dal, idet di eftetlai l
der Dadidsbora bag os tilvenstre og
gaar sorbi den Stare Kameler da
Æsler, der har lejret sig ded Bestan
ten i det dybe Støv, Side om Side
med deres arabisle Herrer vg langsomt
gumlende deres lnap tilmaalte Foderx
heller ille ladet di as odholde as de
mange gaaende og ridende, di moder,
as de sorstelliaste Nationaliteter vg
Farder og Tunaemaal; dog maa di
lasqge Marte til den store State unge
latdlste Præster, der tommer imod os
i to Geledder; det, sdm mest staat os,
er det Tungsind, der prceger deres ble
ge Ansigter.
« Vi gaar didere ned ad Bethlehemss
vejen over Hinnomgdal dg op paa den
anden Side: helt oppe paa Kammen
maa vi uviltaarligt staa stille et Die
blit sor at se den didnnderliae, her
liae lldsiat ned oder den Dal, di nhlia
. bar sorladt, da dens Fortsættelsr.
thorledes den stadia dhbere on dybere
liaesoin borer tin Arm ned da sra Vest
bøjer den ind om Jerusalems Sndside
oasaa sor liaesom at tage et aodt Tag
om sammeg Grundvold da passe paa,
at Klippeblolte vg Qlidentræer, der
nygaerkiat synes at liaae ned, ille
stnlde salde ud oder; dhbt nede i Bag
arunden ved den lille Landgbh Siloah
ved Oliebjerqets Fod satter den om
iden anden Arm, Kedrvns Dal, der
sagt sainme Tjeneste paa Jerusalems
IØstside og nu lsber de sammen Ne
sten as dereH Bei aennem ttrre Ste
der og stenede Ørtener, indtil de endet
i det dsde Had.
Hvor mange Mennesteliv sindet ilte
zher deres Spejlbillede; i Beadndelsen,
TBarndommem satter de med hele dereg
»Sj(rlS Varme om den helliae Stak
pmed Herrens Tempel; senere, naarBe
aceret dcrlleg vg det stabte scrtteg over
Stabererh bærer det ud i Ørten, dort
sra den helliae Gnds Stad og Tempel
med Alteret og endet i -- det døde
Had·
At ncevne dia alle de minderiae Ste:
der, som Zjet her lan odrrslue, lige
sra de violette Moabö Bierae med
szltixiaass Tod hinsideg det døde bad
indtil »Blodaaercn« t.c)alelda1na) i
Fdrarnnden tilhøjre, dilde sinle di: sor
meaet, di aaar dersor didere ad den sra
nn as tennnclia jcedne da liae Vei, Fi
redeien til Bethlehem. tit lille Stnt
le henne findet vi Minder sra den for
ste Jul, idet en Cisterne der soreviseg,
hvor den trætte Maria stal have hdi
let sisl da slntlet sin Tvrft, oa hvdr et
Var Dame senere ,,de dise Miend sra
Osterland« iaen stal bade saaet Lie
naa Stier-ten tML Z, lt). Lige i
xltrrrbeden har en Hyrde lejret fig med
fin Nord; selv sidder lian daa et ttlip
Heirath-; inenszs hang sirdenede Rennen
ffaarene da Gebetne, ivriat sogen
lwad der maatte sinde5 as spiseligt
mellein Filipper da Sten; lidt derer
staar.sn)rdeh11nden seldbevidst da vaat
smn og tillader inaen at lomme sor
nar.
Ester en 20 Minutierg Gang ser di
nn Bethlehem liaaende sor dore Øine;
nenliat strcrtter det sia med sine hdide
Suse med de slade Taae Paa to Hof !
der-nage, omaiven as Vinbjerae da Oli
den- da Fiaenhaverx omtr. ROHR Men- l
nesler bor her, hvoras tun ca. 3 pCt.J
er AJtnhamedanerez alle de andre er
,,saalaldte stristne«. -
Juden di tonnner hen til Bisen, Ins-U
der os endnn et Minde eller et Sagn
sra den sørste Jul. Jdet di nemlia
tommcr Staden ncer omtrent daa etk
Kdarters Vej, tommer noale Smaapisi
aer haldt srvatsomme hen til as men
noget i deres lnllede Haand vg sper
ger, om di vil have det —-— imod et»
Var Stillina: di dil naturligvig først
se og sinder da, at det er almindeliqe
Wetter og dender os nni sor at gan,
men de raaber, at det ille er Werter,
men Sten; nu ser di ndjere til og sin
der virleliq, at dei er Sten; samlede
sra »Ærtemarlen«, og daa dort
Spørasmaal sortæller en as dem id
rigt Sagnet dm disse Stenarters Op
rindelse.
Pan Joses da Marias Vandring til
Davids Stad var Levnedäncidlerne
allerede sor langst slupne op da de lom
til dette Sted ncer ved Bethlehem,
men nu lunde de heller itle mere, da de
dar ved at segne as Treethed vg Sult.
Hdor srhdedes de da ved naer ved
Vejen at se Fall, der var ved at saa
Ærter; en stor Bunte as disse laa der
saa indbhdende, som om de vilde sige:
»Kom og tag tun! J ser, her er nol.«
Joses bad da Saedemanden om blot en
haandsuld sor den statlels trætte
Maria, men sit til Spar: Ȯetert vi
hat ingen Ærter her-« Joses sputgte
da: »Hvad er da det, der ligger«. —
Med et ondt Blit ud as de smaa, ger
O
l— l
rige Øjne svarede Monden: »Det! det
er tun Smaasten, saa J tan godt aaa
Jeres Vej.« —- Med ei: »Det ste dia,
som dn siaer!« vendte de traette Van
drere ham Runan oa sortsatte Vejen
til det ncrre Betlilebetm — Da Sarde
manden opdagede. hvad sket var, blev
lian rasende oa stnrtede efter Josef oa
Maria sor at bævne sia, men Gud
aiorde dem usnnlige for hans Øjne,
saa han maatte med nsorrettet Saa
vende oni og biete den velsortjente
Straf or sin Gerriahed oa Løan Ind
til denne Dag sindes endnn paa dette
Sted manae Stenerrter ellers in
aen andre Steder i Landet.
Naa! saa er vi da endelig i Bewie
hem, rnen der hsrer ilte meaet til at
se, at dette Sted, der har saa dnrebar
en Klang sor os, fordi Gnd her liae
snm aabnede os sit bjerte oa lod oZ se
ind i det Dyb af Karliabed hvormed
ban omsatter den hele faldne Jord, i
va snr sia itte brinaer Mennester nar
snere til End; man lever sia selv her
saa aodt som noaet Steds oa itte ham,
der døde for os.
Men! — vil dn inaaste siae s— Jn
fers, Jnlen i Weiblein-im hvvr man lrar
Gndg Frelsesvcert saa levende for Øje
lan den, maa den dvg itte tale med en
saadan Magt, at alt andet sorstnin
mer? maa man saa dog itte »mei
Glædestaarer tatte Gud sor Mistnnd
lted og Naadebnd!« — Aa! jea sor
sitrer dig, at ved Jul oa Paaste er
Lsan oa Bedraa, Hnlhed oa Tomhed
endnu sryateliaere end ellerg: thi den
iandeliae Fortominenhed oa det sma
teliae Motte, sorn rnaer over det sor
dnmg helliae Land, da svm viser sit
lidsprina fra oa sin »Bestnttetlied«tom
iea saa maa siae) as den personliae
sjcevel selv derved, at det reiser sia
iinod enhver, smn vil sprænae det ved
Maat va List, hvvroni man itte tan
danne sia noaet Beareb« alt dette toms
Imcr s— om muliat endnn mere end
ellerg til Syne ved de store tirteliae
Festen
Ovad siaer dn til, at naar Gndg
Born hiennne saniles om Jnletrcret
eller bedre vni Jnlebndstabet oa med
liverandre bøjer dereg since Jnleaften
for den binnnelste Fader for at tatle
for Sonnen, der braate Liv Da IZalia
lied for Lnset, saa beannder i Fødselgss
tirten i Vetdlehem ved Xtriiblsen det
tamnieste Stuespil med en Votgdntte
tmor bele Ganaen sra den sørste Jnl
sreinstille5. Et levende Villede as den
almindeliae saataldte tiriitendom her
i Landet oa de inanae, inanae biemme
li Danmart med; de bar en Votsdntte
til Fee-lieh inaen ledendc, almiratia,
r ,,srelser dem sra Simd« va »rei!
ser dein sra at llretsasrdiabed.«
sian de·t itiidress.05, at det ionsmer
til Strid, naar de to Processivner met
der dinanden i Kirtein naar de tun
bar Volgdntten at stole paak tan det
nndre os, at det for en balv Snes
Aar siden toin itte’alene til llrolighe
de,r nien til Drab Julenat ved zirvbs
ben? tan det nndre os, at tyrtisle
Soldater maa staa Vaat, Daq oa Nat.
Aar nd Da Aar ind med starpladtetitif
ler svr at holde Prassterne oa Mun
tene af de snrstellige Konsessioner fra
at tomine i Staagmaal ined hinan
den? Nei, en Jul i Bethlehem nn til
Daag tan se meget tønt nd paa Bil
leder, men den er —- trods alt, hvad
der tan stille-Z op af Processioner gi
dvg tun et Vrcenaebillede as den forste
Jul, den Jul, da det lød nd over Beth
lehecng Marter: ,,J’fri)ater itte; thi se,
iea fortnnder eder en stor Gliede, sont
slal vederfareS alt Foltei. Thi eder
er i Daa en Frelser sødt, som er den
Herre Kristng i Davids Stad!« —
—- Troende Venner, tnnde jea lceas
qe dette stattels Land oa Fvlt paa
eders bedende Hjcerter va siae til en
hver Broder da - Saiten som lieser
dette: Naar du hat lcest det, saa sold
dine Hænder oa send en Bon vp til
Naadens Trone for ham, der har stre
vet dette Julebrev, og sor alle de an
dre, som gaar Frelsereng Ærinde her
i dette fortsetede Land, hvvrover For
bandelsen hviler, —— at vi maa syldeg
ined Gud Hellig Aand, at vi maa se
med Jesn Øjne, tro med hans Tro,
elste ined hans Hjærte, strø Sæden ud
med det samme Haab han havde, da
han lagde ,,Sennepstotnet« i JordenI
og trods alle spottende Nester og alt
ellers, sorn spaaede ilde, var vis paa, s
at det stulde blive et Trie, hvori Hirn
lens Fugle vilde komme og bygge
Rede.
’ Saa give Gud os en velsignet Ju
lesest hver paa sit Sted i vor Herres
Jesu Navn og til hans Ære.
--—-.-0-.--—
Plyndriimkr i Rina.
Civilisanont
. Den nærværcnde Krife i Kina nder
;allerede i sia felv Vansteligheder not;
«rnen det er tlart, at den dog lettcst vil
de tunde loses paa en Maade, som alle
«maatte onste, hvis det efterhaanden
tnnde lyttes at overtyde Kineserne om,
iat de i deres stagnerende Konservatis
·me haode spcerret sig selv ude fra den
Civilisation, der itte alene fiulde re
prcrsentere de materielle Fremstridt og
den tetnifke Viden, men ogsaa —og vel
itie mindst -- et højere aandeliat
Stade, en dedre og cedlere Tanteaanq
Ii Forholdet mellem Mennester indbl)r
desj. Saaledes har vel ogsaa noale af
de mere rettcrnkende blandt dem, der
,leder Stormagtgpolititem f. Ets
lLord Saliglmrn trentt sia det; men de
stammelige Ting, der folget i Halene
paa den, maa i manae Henseender
gøre det tvidlsomt, hvor vidt Kinder
ne virtelia tan faa noaet Jndtryt af,
hvad der her har staaet oderfor hi-;
nanden, har været Barbari eller Halvq
barbari hoc-« dem seld og Civilation i
fand og god For-stand hog dereH Mod-"
ftandere. I
Thi med de sejrrige inddraaende1
Stormagtstropper synes i mange Hen
seender alle onde Aander at viere slupsj
ne los, og der er udvist en saa fnld-J
standig Foragt for den private Gen-i
dornsret, at Rov oa Plyndring— er;
naaet ganfte nd i et med liaes«« "t Ty-;
veri. Tnsinder af tinesiske Hjcm er ble-;
ven plnltede for alle dereg Ejendele,i
der af rovgriste Hcender er splittede
for alle Binde oa lceaaer man hertil
den Hernanina, Stydnina, Brutman
oa Stitten Jld Paa, som af Tropperl
ne er praktiseret i stor Stil, maa man
sindrømmh at der i digse Kriagtider
iitte er laat noaen and Udsæd for de
ltoinmende vansteliae Tiber; men at
man altid maa anse sor at se Etat-J
spelititen aride ind med sine dlodbe
fndlede Hændern
Vi kan her bereite om den l)ensl)ns
lose Plyndrina af Hiennnene i Pe
kina oa Qn1ean. tfn enaelst Korres
spondent meddeler fra felde Bnent
Her i Petan taler man i die-se For
telelieizdaae ncesten tnn om en Tina,
der i Interesse sortcerer alt andet: om
det Wink-, man bar ajort. Sager man
naar man aaar ned ad Gaben, at lntte
ti en Si.nntale, andre fester-, er del om
kliovet Itnntter man en Samtale med
dem, der dar indeslnttet under Belei
rinaen, tomnier de » man ved tnap
l)vorlede5 alter oa atter tildaae til
dette tfmne, der fnneg at ndaøre Enm
»men af alle dereg Erfarinaet Vntte
ferft oa Bytte fidst —-— hdorledesz man
;fta! 7«1 Ist, tymd set er werd, hvor
Its-des man med størst Fordel stal feelae
det, hvor man ftal scelae det, hvorledeg
Iman man stal brinae det, l)jem, hont
tedeg man bedft stal transportere det,
hvorledes man ftal bringe det størst
annliae Profit nd deraf —- den Tanke
ride Peting som en Mare.
Og saa strideg man om, hvem der
tom først. Listen tilkommer vist to
tivinder, der 5 Minutter efter at de
indifte Tropper havde betraadt det bri
tifte Gesandtftab, ftyrtede af Sted,
nden endogfaa at faa Hat paa, hen til
en rig Kineferss Paihns, hvor de havde
forelftet sig i forftelliae kostbare Aetit
ler, som de nden videre tilegnede fig.
Der var et ligefremt stapløb efter ster
ligt attraaede Sagen og Vinderne hat
siden pralet af dereg Aandsncerocerelfe
som mnligajorde dem Seiten.
Dct Tilbageslag der hyppig folget
paa en strceng og langdarig Jndespeer
ring, meerkedeg tnap not mellem dem,
der havde verretlbelejredh thi al deres
Tante og Kraft frt øjeblittetigt Afløb
ved den vilde Jagt efter Bytten Dach
efter Udfaztningen var de fleste af de
befriede i fnld Gang dermed, og de
tendte Lotaliteterne og vidfte, hvor
man slulde vende sig hen for at finde
kostbare Sagen
Der fulgte nn en Periode, hvor By
en faktist var underlagt Plyndrernes
Villie. Men fau maatre Wintermon
dighederne endclig tage en Haand med
i Hante og laeage en lille Smule Baand
paa Plyndringsraseriet Alt Byttet
sinlde stnlde samles paa Bestemte Ste
der og scelses ved offentlig Auttion
(alle de ftore illustrerede engelste Tids
strifter hat bragt Billcder af Auttio
03 RYGSMERTE KUR
fortsllv NYUN « Ums-is t-- usiner lliiocvss
»Im-ti» Anthostl l llyusolk lljsrs.--«)«.
d us mal y mini, lib·«unmtlmnt-.sosnk·s
Hi lot-u- s- »
ist-mirsde I«r. Post We. krellt-ni- do I.
H— AI
net-ne over Byttet, der holdtes i det
engelsie Gesandtstabs Gaard). Men
disfe Bestemmelfer blev først ttufne,
da alle de bedste Sager var ranede, og
det var ogfaa tun Soldaternes Plyn
dringet, man paa denne Bis hindrede.
Auttionerne fortsætteg endnu, og de
veeldige Dynger indeholdek et broget
Udvalg af alle mulige Vater. Men
nu er der vist ilie mere ilbage at plyn
dre, og Auttioerne overvceres del-for
as Kendetne, der her spger at udplutte,
hvad de itle mete tun finde andetsteds.j
Dei et iile alene Peking, der lau-J
ledes et overfaret med en Hvirvelvind:?
men hele Omegnen i tyve Mils Om
tredz er bleven fuldstændig plyndret.
Hinlvdelen af de yntelige MilitcerekS-j
«peditionet, der ndfendes herfra, er lun’
»legitimerede Robert-ander. Vi Eng
lændere oa Ameritanere herinde i By
en bar nu for saa vidt atter ncermet os
en civiliseret Opførsel, som vi ikke laen
gere Plyndrer aabenlyft paa Gaderne.
Det er doq et Fremstridt.
Korrespondenten bereitet saa om en
Samtale, der fandt Sted ved et The
felstab. De engelste Damer betroede
der binandem at de nu havde mere
Siltetsj, end de tunde bruge i de forste
ti Aar, at de ikte gad aaa mere til Aul
tionerne, fordi de var saa overfyldte
derhjemme tned alt, hvad de ønstede,
at deees Kusserter og Draqtifter var
pattede med Stind og Pelearer fra
Thibet og Peksien, hvoraf der tunde
lade-Z manat et præatigt Overstykte
eller Slag til at bære paa Vej til Ope
kaen i Hienilandet·
Og med Mcendede var det itte ftort
bedie. Nu sidder de, siger han, og al
deles ovetmaette af Rov oa gider iun
dkøfte det overstaaede med afsvalet
Jver ved en Ciaar. Man er trcet, trtet
af at rede. U. Jertiden kan man bog
høre en af dem udlskydn Vansteligbei
den her i Landet er Tolden; jeg ved
itte, hvorledes jeg stal faa det altsam
snen sendt hjem. Det maa gaa som
mit eqet Vohave: men det var maasie
bebre at scelae det meste her; tbi det er
fvært for Tiden at faa det ud ti Mys
sten, da Militasrnmndiahederne hat
laqi Veslag paa alle Djnnteme paa
Flodeit.« H
Saalcdesz aaar det, flutter han, med
Tanten vaa Butte, Butte oa atter Bnti
te. Millimier af Kinefere, der ejcr
Landet na Hitfene deri, venter passivt
oa bjaslpeloit s manae med den bitte
Nød for Oje - s paa, hvad den kam
mende ftrasnae Winter, til hvilten de
lwerten tm naaet at bide eller brcende,
stal bringe dem- Lasaa de maa —-—
men paa en anden Maade - «- tale on!
Rom-t.
Maa itte tlivilifationen blussfe af
Stammde
——..0—.——-——
Kejfkr Wilhelms Resultaten
Zorn belendt holdt Keller Wilhelm
en nie-set omtalt og foissselliq fotlollet
Tole til de Tropper, der sendtes til
liina. Hatt bad dem om aldrig at give
Pardon, -—- faaledes maatte hans Ta
le virkeliq opfattesT og fauledes hat de
lejserbeqejsirede Pilkelhuer aqeret i Ki
na. Man lasset blot folgende aut
hentisle Brev fra en tyft Soldat i
Kinn, det blev ossentliqgjott i »Frau
tisle Tageßeitunq«
,,—-- --— Jeg ftolee paa Gud og be
her hver Gang, naar Vi drage i Kamp,
It Gud Vil beoare mig for de fjendt
liqe Qualen Jeg vil lun strive noget
til dig om, hdordan det quar til hoc—
os; det hat du ingen Anelse om. Det
er ingen rigtig Ktiq, lim et gensidiqt
Myrberil Da vi havde vnndet det
sprste Slag, da stulde du have set,
hvorledes vi rullede ind i Bin-n- Alt,
hvad der lom i Vejen for os, Mand,
livinde eller Bam. alt blev slaaet ihjei.
»Na-Wa, som Kvinderne streg! Men
Kejferens Befaling lød: Jngen Par
don give-T og vi have svoret Trollab
oq Lydighed, og dct holde vi oqsaa.
Naar jeg affyrer et Slud eller draqer
min Sabel til Hug eller Stil, naar
Fjenden hilser os med en velrettek Sal
ve, saa tænkek jeg, at nu lommee ogsaa
min Time. Men Gud har hidtil be
standig bevatet mig og nil ogfaa goes
det herefter. Jeg vil ille strive merc,
thi det er jo forfærdeligt, lom del gaar
til ———'-«
.«- «- - - -,.-«.«-.,--- « M.--- —.—,«-.--—»-«,
!
Z
R
e
S
Drukkmstab
Io- lsune0. -- Er Deus Mand, Brod-n siedet .
Ohio-du« DrullnsfkaseaP M bar et sitt
olm Its-es If Deteö stem-«iuqe lidense a; den ·
mi- «
sei des-upo, oq ium san er sinkt Bot est-en ;
ach senan Jivosndr. Skriv sktet ask-steck cy
lvsuinqst oq tat-la et2c Fknnckkr. Idreiser Ok. «
s. p. Sataan Co» Stu. C» nie-mo· Ill. Z«
kl
-»-, «-. - -. ..-.--x.x-.--.
.J den banike Koloni paa »So-» Banc
l WARD cOUNTY.
NORD DAKOTAs
Oper 500 Dunste hat taget Land iden
ue Kolont, udoalgt of Kirkeiamfundets
Komite, og qf diese hat allen-de 400 ho
fat sig ber. Endnu haves der gebt
Land nat Stammes-.
Der tiltmngee danste Fort-hingl
nmnd i Born Von-bells- t Settlr nistet.
Den lsie og Zofe Tuch-g 1 hakt
Maoned sælgeg you de flefte S stionek
billige Rklurbllletter til Lands-g ·e ellek
de Ihn fang im Minnenpolig til sendet
ved at he:1:ende sig ttl »san« Bancns
Landsmann
Ltgeledes baue-S Prckrieland i Minne
sofa og Dakota, og billigt Skovland
i Wisconsin og Michigan paa »Seid-«
Jernbanem Lave Jembmepnser. —
Striv eftet Landkott oq Illustrerede zor
klaringer til
D. Ev. CASSFJDA Y,
Land and lndudtrial Akt-at «soo" Ry,
Minncanolis. Minn
Do Not Pay II gh Pries
-—- ron
sOUTHSRN LÄNDS
—--sccwkc «
A HOMO in the
Sunny Southwest
Missouri —«s—
XVI-I II N PFNNISU YOU
Hi Äclelcs OF FINE
FÄN XI LAXD
l«’( )lx’ UNLY
1««ll«"l’Y-l«"l VII l)()LI-.X Ics.
TITLE PERFECT.
Nu THAT-S for S-I«I-II Year-N
lkiIIIsst CIIIIIItry fut
Fkunr CRAW
Hocs sHEEP ok cATIIin
C iIIIiIIIs IIIIII XVIII-T l"III-xc(sllI-cl.
Nu SWIIIIIII »I« Halm-ist LIIIIII
i- Lamm-It in NiIIIIml Dis
triI«I. SIIITIIII lcsiilrstul Knie-.
HIsIIIl III-singe fur lIiI IlsuIIIIs
IIIIIIk III IIIII III-II urs. III-III IIIIIi
iIIsurIIIiItiIIIL
A II END-IN LANU C0.
so Des-sonst ST. case-Co. lu
WHIIIs II II- in I«)III.;«1i.-ih.
llIsiIHs III(—IIII"t-II IlIis III-»Ist
. ’ T I
Fu III-Un
EIIIIIIIIIIIIEII Nob- IsIILIIIIIi IIII rIII II- LHIIDIL hin
II leIiI IIIP III EII.II’-!"IIIIIIII. IIIIsI posle «III»III!III
II IIIDI Ie »u« III Lust -!III Iils I fsi
LrIlII Jst II«III- .«- . II « ««I’I- IIIIIIIN IIII lo
s1II.?!III I"I-- I-. LIIII IIII UIIIIIII LIIIHIIIIIIIN
IIIlII !kIIII--IIIIIIIIIII- M-. IIIIIII iII IIIIII IIIIIII Es-II-III—:-,
MIDJ TIImLI Unqu Vaisnss ssIII
:-"l Pflixst INS ÄPUTI K.
LIA— -IlI HI. Su» )1I.III-uIIIlid,)liII-I
OOOPER OOMMISSION WITH-NR
O LIVE S lock-— O
ROOU Zic. - Ist-Ich 242.
l·IIi· II Ali-IN Var-IN SIIIIUI Uns-thu. III-Ists
HIIIII III oss vIIa III-Ist nimm-cum- PrIiIII IIIIII met
i-IIII, EIiiiIriissc IIIIIIL III var IerIIrIIIs oII pIIaIIDIs
IIge Hals-IIIme IIQJD VI·1IIIIIVIIII;. Brat- Is.
V. d. Nun-«
NutrssIIIIIIgsssrm
cAVSATs TKADS IAKK8, «
coPYchHTs AND DSslcUs«
sen-I your hast-ums Atti-set to Wust-mikrosk
suvos Unsc- csnsu les-· last-det- sekvltc o«
Iy oslco elou to U s kshsst Ase-. kssk Jus-Is
sky stumm-unn- siqu Atty s les not sue Im 'l staat
l- socskul PERSONAL AHENTlOI GIVZI II ms
ACTUAL EXPZIJIDNCL book'klostoobh1s Pstsnts, «
etc» unt Eos knumcs ko: and through E c Angst-II
kocstvo spsclsl sit-I co . Its-dont cui-Im
IIIVENTlVS ACE
Use-tatst geathlv—stssth you-MS II a you
Lsto of US s. sum-Ich
Elisllkläkfl sss « «
,WASHINGTON. v. c.
"-7-- --v-v
M CIIUVMÄTI
«·n.«s DNlAsISIUd Auqu øvnsu 11
Czaqu II« Uns ignsuts J syst-« « .·«-,7
« » ji« HI-- uuak ·It«» Ists-I -«I Isk »H. .
« .» I »u- s »Nun 1Ivs qmt H - I s» m-« l
p- must 1I JIHCIH st Inn-»Im- n 41 t. A»
·UI1;IN1109UI)SIIIUVNFIAU
WITH MEDIUM
Bauen
ts- , E. «- d1. v. R Es ek sen sehst
til og fr
de mkst frugtbake Agerbmggs
distkiktek
-i
Nebraska.
xxld Kartuina i Rullei J Cent- or »U
ForSpinking afenkelttmadetGatn
Use-Its pr. Ph. Strsmpegarn Z- eller Z
traadet 20 tsents pr. Print-.
Sei-d efter von Katalog, Prover og Dotte
vilkaat. Bild-toter fra17 Iil 21 Cents
or. Ph. for almindelig god lud, naar Sal
qeten tagek Beratung i note Boten
»Motiven Malen still-. suchst-ID, Wink-.
