, .--«.-.-.-:T«.3:72-·-«-«.-;-.-T -
. . J I, « - · - « s«
- «. Äst. .-.-.s.«.. I-.--·
- H , « «-" e H·« «.·.::· ...........
.. W IIIIIIIIIIIIIII IIIIII III l U Max-D »
—
. III - -
"« Es JULI , i- I I - II. III IIIIII
Bleir, Nebr» Toksdng d. 27. December 1900. 9de Aarg.
Osskswj «--«
IRS-;
Traktat-Iagctt.
Senatet vedtager Linn-Pnnnrefo«cs
Traktaten — men need Ændrini
ger. England vil nett-ne tnnne
antage den. « Lord Saltsburyo
Dilemma. —- Hvad Preefen since.
Sidsle Torsdagvedteg Senatet Hay
Pnuncefote-Tmltaten og Annal
spotgsmaalet er detoed toinmet ind i
sit nfaørende Stadium.
Og det vedtagne Dolurtient sit da
ogfnn en snadnn Form, at De Forme
de Etaters fnldstnsndine Besiddelfeg
most cg -s-- ret over den paatcenlte
Nimmgno--Kanal dertned trennt-, hvil
let England nn factr at grunde oder
og lage Beitennnelse overfor. Tral l
tatens Form blidek nernlig fom of Koil
miteen for de udenrigste Anliggenderi
sorestaaei, hdillet vit stge, at den op !
rindelige HnyiPauncefoteTraltat sil;
tilfojet’Dnt-i5’ og Fornterg Van !
driitgsforslng. l
Mens det oprindelige Han:Pc111nce z
foteForflng sna aabenbart bar Vidno
om, at De Forenede Stater ille slnldc!
have Lov til nt fotetnge sig noget selv i
stcendigt i Retning as at forsvare den;
pantcrntte Annal, som dog flnlde bng I
ges for amerilanste Penge. on derved»
beviste, at Hat) langt fra var den enii
gelste Kompnqnong Diplomatfnillel
mitgen, tot det nn onst-g for givet, at;
med Vlsndringerneo Vedtagelse hat detz
omerilnnfle Folkå Reprcefentanter en
Gang for alle sagt Verden, at man«
herovre vil staa fast pna Meinem-Tot I
tkinen. -
Ter forelrm flere andre L’l5ndrinx1.er,l
som merk efler mindre starpt ndtalte,»
cst Amerika Nloe have Ret til at: for
spare, befEste, destntte og lcntxolere
Aanalem men alle diese bled forlafte
de. Nogle enkelte Senntoter dar inde
for at vedtckge Traktaten i deng op
rindelige Slittelse. Men begge Ader
«ligheder fortaftedeg, on DaviH oa For
nlers Aftedringek man ogian sigeg at
viere tilstmllelig pro-file, ved Sidcn
af, at de ere nssnttede i qod diplonmtist
Form. De Forenede Statet femr nein
lig i Folge dein Ret til sandanne For
doldstegler, sont Londet inaa finde
nodvendige til ved sin egen Magl
at sikre Lundets Forfvnr og
Opretholdelsen of den ossenläge Ot
hed til at holde en faadan Militcerpo
litistntte ved Knnnlen, som man onleg
for npdvendig til Beflyttelse mod Lod
overtrædelse og Uorden. .
Med 55 Stennnet (mod 18) vedtogz
Senatet denne Traktat, fom nu rig-;
tignok pan Grund of Ændringernej
ille burde bitte Navnet »Hon-Paunceis
sote'«; thi dens Aand er lige rnodsot
hin.
Hvad der vil volde storsi Vanstelig
hed et dog det Jndstud i Artikel 2,z
hvori tott og godt ertlckres om ClatH
ton-Vulvet-Trattaten, nt den herved
er sat ud af Kraft. Her er en Ftnage,
hoorpaa Lord Saligbury uden Tvivl
vil bange stn Hat, naar den nu cendre
de Traktat bliver heim overgivet til
Antogelsr. Den engelste Negering, der
ille uden Grund hat vreeet henrytt over
den Han-Pauncefote’sle Form, tan
neppe teenles at ville gaa med til at
fette stg ndenfok Spillet, san England
ille sknlde faa tnindlte Jndfiydelse pna
en faadan Kanai. England er jo for
vendt, saalnart det gælder Handels
interesser, og det hat i hvert Fald sto
let noget Pan del amekilansle Venslnlx
del ogfaa tænlt, at Amerila flulde tage
Kastajnerne af Jlden for det i denne
Sog. Saa meget stom er Slusselsen
nu. .
Uheldigvis for den engelsle Rege
ting falder dette Dilemma sammen
med Krigens Opbluslen i Sydafrita.
Der et i Fotvejen Anllager not mod
Salt-hurtig Styte, saa at, om han nu
af mild Overbærenhed med det egen-l
tqadige Amerika, stnlde væretilbojeligt
til at ville antage den eendrede Trak
tat, dll hans Ministertadutet rimelig
vis tomme til mere end at volle
Dog Salisbury dil not tage sig t
Ast; han hat nemlig den Udvej, at
tun reinste toll t lige: Bel, tan di
lkle aa »dan- auncefote« uden Til
iel er, som di snstet den« lau bltver
ved det gamle, den Guitton-Pulver
Overenitotnft as 1850.
Den engelste Presse er levende op
et as Sagen, men den er umaadelig
.»- « ..»-.—. - - «
Inig am, at England kan ille taale De
Pfotenede Staters »lavalern1æösige Be
handling« af dets Rettigheder ud fra
Claytonanlvet-Overenstomsten·
Lord Salisbuth faar haade læst og
masirevet for sin ,,Svaghed«; men
ned en tragist Jroni omtales det vg
saa, at Lorden hat for Slit at vende
Jet døve Øren til alle Pressens Me
siinaer og gøre liae det modfatte af,
hvad Pressen forlanget.
Man faar nu fe, naak. Lord Salisi
bury paa selve Nytaarsdag saat over
leveret den neppe tet veltonme Nin
1atsgave af de Forenede Staters Ge
sandt i London, Mk. Choate. «
Der et de engelste Aviset, fom nol kun
de have Lnst til at tote Stormstrøw
nen denn-e Gang, men med en ikle alt
Fot nbegribelig Resignation siget de:
Ut! vor Heer staat i Sydaftila, oa
Flaaden er lige faa banden. Den stal
JpTetholde Forbindelfen mellem Hat
ren og Moderlandet.
Det amerikansie Foll hat nu talt et
Dkd til England, til Vennen England,
et Ord, fom har aivet og vil endnu
meke give Genlyd overalt, hvot man
endnu itle hat forftaaet, at De For
Jnede Stater tan og vil handle med
sine egne Jutetesser for Øje. !
St. Petersbora. Dec. 25·
»Novaje Wremya« ettlaeret i en Ar
tittei anaaaende Englands Fothold
til Amerika, at »Saaen er flet ilte saa
stscrdvantia. Forholdene hat spran
dtct sig oa Traktaten maa da oasaa
Endres. Rusland gav et lianende
ikxempel i 1870, da det etllærede, at
me var det ikle lcrnaere hunden af sit
Løfte oin ilke at holde Ktigsstibe i
Zortehavct.«
Og den missier Borgtidende erstar
rcr:
,,Rusland er tilfreds med Ameri
tas diplomatiste Seje over Englands
Vesteuropa tan ilte lide Worum-Dol
trinen, fokdi det helft vil rane Lande»
overalt t
Russland som hat fympatiferet med
Amerika i dets Uafhængiahed, og som
selv hat overgivet amerikanste Desw
delfer til Amerika, hat intet imod
MonmeiDottrinen og de gamle Sym
oatiek er blevne end-tu hjætteligere i
Kinn
Senixtok Jones gaar af.
Senator J. K. Jones, den demo
tratisie Nationaltomites Formand vil
resignete. Hatt hat nu fort Kampen
til to Prwsidentvalg og tabt begge
Uange. Nu et han trat.
Om denne Trwthed staat i Fotbin
delse med, at Win. Bryan nys hat
mddelt, at han vil være Redaktøk og
Udgiver of et Mad, som stal tcempe
for KanJas-City-Partiprogrammet,;
meddeles just iste. Men Sagen tan!
have sin Rimelighed, naar man beten-!
Eck, at Jones unser det for umuligt at-!
ter at gaa tit Kamp paa 16 itt 1.
Jones vil sammentalde den natio
nale demokratier Komite til et Mode
i Washington, og dek stal der saa verl
qes en ny Formand.
Der tales alle-rede om Jones’ Ef
tersplger, og fotstellige Navne ncevnes
i denne Forbindelse. J. G. Johnson,
som var den ndovende Komites For
-ncmd, og Ex. Guvernor Stone fra
VUfourri hat begae Lytt. Komi
teens Majorttet er not indc for at val
qe Majot Taggart fra Jndicmapoli5,
Jud.
si- o
Senatot Jones hat dog senere be
nasgtede Rtgtigheden yet-af.
——-—-0———
Fka Filippincknc.
General McArtur vil i Morgen nd
ssede en Kundgørelse, i Folge hvitten
alle Jndbngerne paa Filippinernc ad
Jares imod at overtmde zittgoluvenh
da diese vil blive nsje opretholdte,
faa at baade kcempende oq Use-trans
vende falder ind under Sen hvis JU
sutgenterne fluide movtage nagen
fomhelst Hielt-.
Jnfergentføteke hat ncmlig i drnl
fenere Tid udstedt Kundgorissck, i
hvilke de truer sann-nur Jsdfassz
svm stille sig i ven!iqt Fothold til Ame
ritanerne, og desuder opfotdret Falk
Oil at tsve og myrde Jndbyggerne i
faadanne Byet, for-. et befatte af
Ameritanetne.
Jnfutgenterne vil faa Meddelelse
um, at saadanne Forbrydelfer vil ade
luktc enhvek Muligbed for at de no
gensinde tan opnaa Botsettetti.hsdetz
de vil faa blive behanblet kam ygtede
Fotbrydetr.
—.«
Den røvedc Millionæriøn.
q
Den unge Edward Cudaln), som«
sidsie Tirgdag Asten blev stjaalek sen
sit Hjern i Oinaha, vendte Torgdag Af
«en tilbage ester at FRAUij blev nd
betalt i llingende Mant.
Dei Bren, som Mr· Cudahy —-—- es
ter telesonisl Ordre ska Noverne —
sendte en Tjener ned i Haven ester,l
indeholdt Betingelserne under hville
Sønnen vilde blive tilbageleveret.
steten stulde Onsdng Asten Kl. 7;
sorlade sit Hjem i en let Vogn og uden
Ledsagelse, medbringende 825,000 i
Guld.
Han slnlde tøre til et besteint angi
vet Sled, hvor han vilde sinde en Lim
te i Nærheden as Landevejen·
Bed Siden as Lygten slulde han
stille Taslen med Penaene, derpaa ro
lig vende om on løre hieni. Naar han
var tommet en Mil bort sra Stedet,
hvor han havde anbragt Pengene still
de han tcende en rsd Lyate, saa NO
verne knnde være sikre paa, at han var
dorte.
J Fald han vaegrede sig ved at nd
betale Pengene eller gjorde det niindste
Forssg paa at fange Nobel-ne, vilde
Sonnen blive gjort blind sor Livgtid,
Da Assenderne as Brevet stjcele en an
den Millionarsøn, hvig Fader, efter
at have set den blinde Edward Endo-l
l)l), sitkert ille vilde vceqre sia ved at!
ndbetale hvillen som helst Sinn del
maatte sorlange i
Mr. Endahy aiorde nøjagtig sornj
det sorlangtes, og Torsdag Nat Fil.
Es lotn Sonnen bjem. Han var saa
rast on srisl, som da han sotlod sit
Hieni, on Nemerne har, ester hans eaet
Udsagn, behandlet hain Venligt og aodt
Faderen erllcrrer at viere vel tilsreds
seld om han maatte udbetale de 25,-:»
min; Sonnen sit han jo tilbaae.
lsdward Cudahy ineddeler om hin
Aste-n, at lian Var knn 2 Hase sra sit
Hiern, da to Mastid sprang frem, ret
tede Pistoler imod ham oa en as dem
sonde: »Im er Slieriss i Sarpy Conn-v
ly on besaler Dein at sølae Ined os.
De er Eddie McGeQ on hat stjaalet
33500 sra inin Tante.«
Cndalm sortceller videee, at ban an
tog det tun sor at vxere en Mi5s0r
staaelse og snlate rolin med. Da de
lom til nceste Gabeln-Jene boldt der en
naben Bonn on ventede paa dem. De
steg alle ind og leite Syd paa.
Han søqte under Korslen at sorllnre
dem, at dei hele maatte bero paa en
Feiltaaelse; nien de lod sont de ilte
hørte hans Fortlariiia, og lørte vide
re. Han sorsogte at studere deres An
siater: men alt hvad han tunde se var
Nasernr. Hattene var trukne lannt ned
over Øjnene og Firaverne havde de
sen-get op. Da de lom et Stytle udens
sor Byen saa han en Mand, som han
lendte oa bad sine Ledsagere oIn at
standse, saa de lunde blive overbevist
am, hvem han var. De svakede itle,
men lørte raslere til og bandt ham et
Tørllæde sot Øjnene.
Forst da git hele den vieleliae Sand
hed op sor ham, og han indsaa sin
sottvivlede Stillcng. De tørte det
nieste as Ratten. Fangeninente at
vaere tommet iaennem South Otnaha.
Endelig standsede Voanen Den ene
as Rahel-ne steq nd og bandt Cubahys
Arme paa Ryagem derester førtes han
ind i et Hug, op ad en Trappe og ind i
et llamt Vasielsr. De tandte ingen;
LUS« men satte ham i en Stol og lern- !
tede hans Arine oa Ben sast til denne,
on i denne Stilling maatte den statkels
Drena tilbrinne de nceste 24 Timer.
En as Merndene beugte hnm Kasse og
Brod. Den anden sorlod Verelset;
men lom tilbaqe as og til oa gav sin
Kammer-at nogle lorte Meddelelser i
en hvislende Tone.
Monden, som holdt Vani, drak tat,
ag gav i sin bernsede Tilstand sorslel
lige Oplysninger, som han siktert i
ædtu Tilstand, havde beholdt so sig
selv. Bl. a. rabede han, at Nieder
banden bestod as 6.
Endelig naste Dags Akten modtog
Cndnhy den glcedelige Esterretning,
at« han dilde blive sørt tilbage til sit
Osmi. Hans Glade tan let sorstaaes.
Han sit atter Bindet for Øinene.l
ssttes ned i Vognen oa satte rast bort
sra Stedet. Nogle saa Bluts sra sit
Ojem blev han sat ub.
At Omabaö Politi, baade det ossent
lige og hemmelige, siden hat væeet i
suld Attivitet, er en Selvsslgr.
Man blev soeholdövis hurtigt klar
sper, at Huset, hvor Cadahy sad san-«
gen, maatte viere i den vestltge Ub
kant as Syd Omaha. Man sandt vg
saaxsi Myneladende ubeboet hie-, og
Gtuttes paa Stde 8.) s
Dr rufinde Tätig. i
Dampskibet »Champlain« med Co-»
lones Otter og 350 lanadisie Troppee
fta Iyd Afrite Um Bord, ankam Son
dag Morgen til Halifax. De aftcjfte
samme Eftetmiddag til Montteal o·q.
Tor-Into, og naaede at fejre Julen
hjemmr. »
Ofsiceretne rofer i høje Toner Adel
bret Han, de Forenede Staters Kon
ful, som de møbte i Pretoria. Blandt
de hjemvendte Soldater var der 46
fanrede, en var sindssyg.
Nogle Kanonstud blev affyrede til
Ære for Soll-merkte inden de fteg i
TogeL
Ærkebisiop Jreland vendte i Sønvagå
tilbage til St. Paul, Minn.,ia sm
Washingtontut.
Hsm tilintetgst alle de qufer, der
var oppe om, at han siulde til Cubn og
Porto Rico for, fom Kommissionæt
for Pkcesident McKinley, at ordne
Uenighederne om nogle Kirkeejendom:
me
En Mund i Chimgo, fom antcges
at nrere James Mahoney, der i 1896
flyqtede fta Statsfængsiet i Jonia,
Mich-, er i bis-se Dage arrefteret unde!
Mi«3tanke om at have vceret delagtig i
Jndbruddet hos den tidligere Sekte
tær i Krigsdepartcsnentet, Alger. Den
11. Dec. modtog Mahoney pr. Expresc
en Rasse sont indeholdt Søkvvarer til
en Beerdi af 81,0()(). Arrestanten til
staar at have modtaget Sølvet; men
mater at det er stjaalne Vater. A!
Solvsageme er blevet fmeltet laster«
fmidlertid et mustisk Skcer over Sagen.
Der et tilbudt Miss Jessie Mons
son, fom sibder arresierct, anllaget for
Mordet prm Mrs. Castle af Eldorado
Kansas» Frihed paa Betingelfe af, at
der stilles en Kaution paa 85,000.
6 af Byens mefi bekendte Mænd, der
iblandt den antlagedes Brot-eh er
traadt samtnen for at stasse Pengene. «
» Tidligere Politibetjent i Cthago,
Patrick Furloug, fom fidste Februar
dtabte Betjent Edwatd Teach i en
Strid om hvorvidt Boernc ekle-s Eist
lcmd, vildc seite, er nu bleuet benan
diqet af Guvernør Tagwer. Lmn m:
idmnt 14 Aarg simpelt Fætcgssl.
L( .. DIP- -3p:r1«sgns- oq Stellun
«beidere i Sei-entom Pa» »Moka
Sendag Morgen Arbkjden De for ;
langer Arbejdsdagen formt-ist til 1()
Timer, og 20 Cents pr. Time til «:-c
celdre Atbcjderr. De nysrrc fsal beia
les med15——17z Cents i Time-L Di
rektorerne for Spotvognslomvcmuet
søgte om Aftenen at faa de Strejtcndc
til»at gaa ind paa at arbejde for ·-6
Cknts Timen, men Tilbudct montoges
it e.
J Fald Arbejderne ikke vil zua ind
paa de Besingelser fom stille-H dein, m!
Sporvognstompagniet stasse nyeFolL
Mineatbejdet James Bradley i
Deadwood, S. D., blev i Lordags
dmbt ved at store Masse-: af løfe Sten
faldt ned over hcnn medens han arbei
dede i Minen. Han døde øjeblikkelig.
Samuel McDouald, Assistent paa
Washington Raadlm«5, fis-d og bræbte
i Lordags Frank H. Morris, Revisor
for Arigsdepartementet og saarede der
efter sig selv. Hart henligger nu Paa
Hospitalet i en ket livsfarlig TilftmId.
Mai-deren, som hat mange Venncr
der i Byen nærer tun eet Ønfie, item
lig, at da med det samme.
Saasnakt hans Tilstand forbedres,
beklager han sig. Mange af hans Ven
ner ønster at se ham, men han spre
traskker itke at tale med nogen. 12
Born fra den Myrdedes Sondags
stole aflagde ogfaa Besøg paa Hos
pitalet.
Den norsie Civilingeniør Kapier
P. C. Asferson, den asldste og tilliae
anset for at være den dygtigste Civil-s
ingeniot i den ameritonske Mariae,
fylder sit fiLde Aar den 5. Januar.
Kapt. Assctfon faldet ikke for Albas
grwndsenx han hat, som hans Tierle
ftetid og Alder tillader hont, begærct
sin Afsted og hat dekved, i Folge de
amerikanste Blade, ligefrem stillet Ma
rine-Dcpartementet i Forlegenhed.
Den gebe Stand, Brootlyn og Nor
folk »Navy Yards« nu besinder sig i,
styldes fertig Kapt. Asferfons Jud
sigt og Dygtighed. Nu for Tidezt hat
Marinedepartementet i Btooklyn faa
stote Foretagendet i Gang. at det
daarllgt lau unt-vom Kapier Adia
sang Assistance, og man har da ogsaal
indtrccngende anmodet ham om at be
klæde sin Post i det mindste et Aar
endnu. Denne Anmodning et for den
norst-amerikansie Kapter en større
Ære, end om han var blevet delorerei.
Bi paapegie for nylig, striver Re
form, at amerikanste Rigmænd i denk
senete Tid hak slænket større Sammet
til offenlige Ziemeiz især Stoler. Det!
glæder os at knnne meddele, at den be- z
iendte norsie Rigmand John A. Joha- z
san af Firmaet Fuller Fc Johnson il
zNadisom Wis» har sicenket 840,000
til Bygning og Vedligeholdelse af et
Alderdomshjem i Dane Co., Wis.
Hjemmet flal hedde ,,Gisholi« til
Jiiinde am Giverens Barndomshjem i
Einige. Dette er den ftørste Sum, fom
noaen Nordmand her i Landct hat gi
vct til velædigt Øjemed.
Et tiat Guldleje er opdaget i
Therolee Connty, Georgia, 30 Mil fyd
for Cl)attanooga. Aaren afgiver
Huld til en Værdi af 8115 pr. Ton. og
Jet set omtrent ud som om Lejet et
iudtømmeligt. Et Aktiefelskab med en
siapital paa 8200,000 er dannet for at
.1dnytte Fundct paa bedste Maade.
Et Sammenstød mellem to Fragt
tog fandt forleden Sted i Nterheden
if ElJiilwaukee, Wis» og foraarsagede
3 Miendg Død. Man ved intet om,
fivcm de drcebte var. Ligene var al
Oelez ukendelige og Arme og Ben siildt
fra Kroppen.
Fem Maul-, fom udgav sig for at
Jasre ,,Tramp5« fik forleden Nat Lov
til at sove i en Celle i Ar1«estl)uset it
Brigl)ton, Jll. Da Opsynsmandenl
uilde little dem ind i Cellen overman:
dede de haer oq spærrede ham inde i
Ilrrestftum De forsøgte derefter at
fr«rænge et Pengestab i Bauten, som
Tigger tckt ded, da det ntislylledes,
fortsatte besassen gemiem Byen. brød
« ind i en Butit on lijal s400, hvorefter z
De hurtigt tog Fliugten, forfulgt af!
Politi og Blodbimde. Dei lyikcdes
ocm dog at 1111dslippe.
» · Ei stort Garveri i Theboygan, Wis»
Iom ejedes af Jstchetzche LE Søn er ode
lagt af en voldsom Jldebrand. Bria
ningcrne til Garderiet optog en hel
: Mot. Tab-et anslaas til 8180,0()0 og
NO Mit-nd blev arbcjdsløsr. Det er
ubetendt hvorledes Jlden opstod.
Enung Nordmunkx Linas Stinnerll
fra Southlingkom Coim., er af Gene
ral McArthur domt til at stydes Am
aarsdag for at have sovet paa sin Post.
Den dømtes Finder-, som er 71 Aar, er
cfrejft til Washington for at bede
Prcrsidenten om Naade for Sonnen.
Tammany har, til stor Forbavfel
se og nie-gen Forargelfe, givct Ordre1
til at alle Spillehufe i New York flal
iukkes for aldrig mere at aabnes igm
Spillehufene hat tidligere blomstret
under Politiets Bestyttelsr.
Der er kommet Julegaver i store
Masser til Prassidrnf McKinley og
Fruc. Jlke alene strømrner de ind
fra alle Kanter af de Forenede Stater,
merk vaan Cuba, Porto Rico og Fi
lippinerne fra de sidfte Siedet er det
navnlig Cigarer.
J det hvide Hus er der Overflnd
af Kammer, Frugter, Bildt o. s. v.
En Former i Rcekheden as Dublin,
Virginia, sendte en Kallun Paa 30
Bund.
For Fremiiden vil Amerika komme
til at forsyne Frankrig med Kul, i
Siedet for at England tidligerc hat
haft dette Privilegium. Da Ame
rila kan levere Kullene ligesaa billigt
vil Franlrig hellere undgaa at handle
med England.
Der sial akter trcrkkes Veksser paa
den amerikanske Lanne-Beredvillighed.
Denne Gang er det en tussiskskinesisk
Bank, der ønster 100,000,0()0 Rubler
til Jstandfcvttelse og Fotlængelse of
Jernbaner i ManshurieL
Dnmvfkibet ,,Mariposa« er paa Beil
fra Sydney, New South Wales, til
San Francigco med s1,000,000i
Guld.
Las-S vor nye Fortceljing: »Dir!
Brodets Blod«, oversat fta tysi af
Vastor N. P. Mader. Den et lige
faa velstreven fom alle denne Zinswi
ters svtige Arbeit-eh og Emnet er
paa samme Tid aktuelt og gewende.
Det er nemlig hattet fta pen ar
meniste Kristenfvrfslgelfeg Ktlder.
-———-—-—-C..-——s—·--—
isidste Nyt
Feina.
London, Der 25. Den kinesisie
Regering hat arresteret Prins Tuan
og Prins Shan paa Grænfen afShan
Si Provinsen Yu Yien har faaet
Befaling til at vende tilbage file- Sinn
Fu med det samme, for der at under
kastes Retsforfølgelser.
Samiidig ineddeles aabenbari som
en Art Fortlaring Paa de ovennævnte
Arrestationer, at den kejserlige Rege
ring er rede til at indrømme Magiste
nes Forlangendee, i hvert Fald, hvad
Afstrasselsen af de paagceldende Bot
serføtere angaccr
Paris, Dec. 25. De i den fpanste
Minister Senor B. J· de Cologans
Residens forsamlede Gesandter har gi
vet Prins Ching Andienå og under
denne overraki ham Maqternes Firl
e« -Noie. Li Hung Chang var paa
Grund af Sygdom hindret i at viere
til Siede.
Prins Ching aav følqende Svar:
»Im hat herved den Ære at modtage
Noien angaaende Genoprettelse af det
gode Forhold og vil øjeblikkelig over
levere den iilKejseren og meddele hans
Spur derpaa saa hurtigt som vel mu
ligt.«
Tien Tsin, Dec. 25· Ei fransk
Acsrps paa 100 Mund blev den 20.
Dec. overrassei af Bokseke ved Hung
Tsu, 20 Mil herfra. Bokferne anb
ncde Jld; der faldt io franste Office
ter. Senere har Franfkmændene af
brcendi Landsbycm
—-—.-.-- b—
Armenictne appellcrer.
Bosfon, Dec. 25. Bed et Mode af
den armeniske Revoltttion6-Komite
blev en Resolution vedtaget, hvori
Prcrsident Mcäiinley opfordres til at
hjcelpe det atmeniske Folk, da dette el
fers vil uddø »hvis ikke en mcegtig
Haand kommer denne Nation, der i
Aarhundteder hat vceret Civilifatiocp
ens Bannerfører iHLilleasiem til
Hierin-« «
Der henvises til, at Amerika frem
for de vesteuropceiske Magter hat vist
Uegennyttighed i de orientalste
Spvrgsmanh at det selv er grundlagt
paa en Revolution, og fauledes den
eneste Nation, som kan forfcerde »den
store Snigmorder og hans blodtør
ftige Fanatikere saa Resten af deres
Ofre kan fkelfes fra truende Blodsud
gydelfe.«
De erklærer sig rede til at falde der,
hvor deres Fcrdre og Brødre gav Livet
hen for Fædreland og Foll, men de
haaber paa den amerikanste Nation-s
Hjælp.
Resolutionen blev ftraks ad telegka
sisi Vej oversendt til Prcesident Mc
Kiuley.
———-—--·-o.—————·
Postens Ofrc isudicn
Sah-una, Dec. 25. Lord Curzon,
Vicetonge over Jndicn, erklcerede i sin
Tale i Dag, at siden Byldepestens Op
trcrden i 1898 er der sket 25,0()0
Dødsfald deraf i Mysore Staten
almr.
——- - CO- ----—- —
København, W. Dec. Kong Kri
stian Vil i Aar, for føtste Gang efter
Dronning Louises Død, tilbringe Ju
len hjemmr.
—-——--.
For at hell-rede en For
kocelie paa m Dom
maa De t ge Larative Bromo Qui
nino ’l’nblets. Aue Apotekece Mhsmes
bete-les Vengene, heil Kur-en wählt-V
E. W. G ko ris Nava findet pas hoer
Æste.23e.
h