Oliver Twist.
Samfundgtocnan
—-—qf....-.
That-les Vickensz
(Fortsat )
»Nun du holde din Mund!" brummede Sites bistett.
q- «Beyggersdtten ee vel aaben ?«
»Jam1,« svatde Toby ester at have tigget ind soe at
biete sitter paa det. «Det grinagtige er, at de ladet den al
ttd staa aaben otn Ratten, for at Hunden s om plejet at iigge
Itinde tan ga srit otn i Huset og passe paa. Men se Bar
Iey sit nu not saa nyssesigt lottet den væl i Aftenl«
Stint Toby hvistede saa sagte, at det ncesten ttte var
il at leite, befalede Sites ham hidsigt at holde Mund og
Uge sat. Saa satte Toby forst sin Lygte fra sig paa Jor
ien, og stillede sig derestet op inde under Vinduet, med Ho
dedet stottet md Muren og Handerne mod sine Kna, saa at
Es danuede et Slags Trappetrin. Øjeblittelig llatrede
ites op paa hans Ryg, og stal Olivet — medFødderne
. fort-est — sagte ind gennem Vinduet og satte ham velbe
Holdent ned paa Guloet indenfot.
»Tag Lygten!'· hvislede han. »Kat( du se Trappen
lige fokan dig?«
«Siles pegede frem mod Gadedoren med sin Pistol
Ig erindrede ham toktelig om, at hele Vejen derben var han
jdenfor Studdidde, og at bvis han betænkte sta, var han
Idsens. »Det er gjott paa et Minut!« hvistede han
.Ligesaa snatt jeg slipper gaar du paa! .. . Hyg!«
»Hvad er der Z« hoiskede chy. — Og de lyttede
fpcendi.
«Jngenting,« sagde Siles, oa han slap Olivek: ,,Nu!«
Drengen havde lun et Ojeblit til at tænte sig om:
sen i det Øjeblil besluttede han, at om det saa stulde koste
bang Liv, vilde han se at lobe op ad Trappen og hatte Fa
Itilien. Opsyldt af denne Plan git han hurtig, men sagte
fremd.
«Kom tilbage!« laldte pludselig Siles hsjt: »Tilba
ge! tilbage!«
Skraetntnet ved denne vludseliae Asbrydelse as III-ds
silheden og as et Raub, som fulgte estee, lod Oliver Blend
lygten salde, og stod og vidste itte, om han stulde gaa stetn
eller flugtr. J det samme gentoges Raabet, — der tom et
ststaen — utodeligt saa han oppe paa Ttappeafsatsen tc
sorsttætkede. halvt paatltedte Mand, —- saa tom der et
Ilinm —- et hsjt Knald —- Rpg —- et Mast, hvor vwste
Ihn ikte —- — —- Og han tumlede tilbage!
Sites dar-de et Setund vaeret sorsvunden; men ssr
hgen var trutlet bott, var han oppe igen og hadde grebet
Drengen i Kraven. Han fyrede sin Pistol as mod Man
dene, som alletede var tyttet til Side, og dtog Dtengen
pp til fig. »Klein Armene tættere ind!« sagde han, og tkal
ham saa ud gennein Binduet. »Kom med et Tottlcedel
De hat kamt ham. Gesvindtl Uh! som han blsdersp
Saa var der en Klotte, der eingede, og der blev studt
sg taabt inde i Haset, og Oliver havde en Fornemmelse
If. at han blev baaret rast hen over en ujævn Mart. Stof
ne tabte sig i det fjerne, en underlig isnende Kulde trængts
Ia inxeil hans Hjette, —- og han hvetten harte eller saa·
noget niere
2:k.
Lidl as en selsom Tumult
Dei var en didende lold Aften. D t wtte Laa Ene.
der laa dar haardsrossen, saa at tun drioerne hist da her
i Snevringer og Vaa Gadehjsrner blev hoirvlet til Besti,
soin tangede Maltnsirømme, as den flarpe og tudende Vind
Saadan en ins-ek, iSnende, uhnggelig Akten tryber Full
der siddet lunt inden Dipte, samnien ded den lnitrende Jlr
eg takter Gud for, at de lan vcere hjemme, inedeng hugvildt
eg foksultent Udstud lægger sig hen og dør paa aaben Be
Ig Mart. Lad deres Forseelser have været hdad de vceri
sil: Statlerne tommet næppe til at slaa Øjnene cp i en
Bei-den« der er værre end den, de sorlods
-Jnde i det Faltighug, hvor Olivet Twist var sødt,
sad Oldfruen, Madam Corney, henne ved Kattelovnen i
In egen lille Stue og saa velbehageligl paa et lille rundi
Bord, hvorpaa der stor en lille Balle med alt fotnsdenl
til en Oldfrues lareste Maaltid Madam Corney stuldi
til at trtste sig selv nied en Kop The, og medens hun nu
Iævede fka Bordet hen til Kattelodnspladem hvot den
mindste as alle Thetedletne stod og snuttede med spat
Unst, steg hendes indte Tilsredshed saa hsjt, at hun maat
te smile. «Ja,« mumlede hun med Albuen stottet mod Bot
det, og siikrede tanlesuldt ind i Jlden, vi hat sandelig alle
samtnen ineget at viere talnemmelige sor, naat di blot vilde
Isnne paa det! At ja!« Og Hun rystede betymret paa Ho
Iedet, soni om hun ynledeg over de sorblindede Faltiglems
mer, der aldrig viide stsnne paa det. Hvotester hun stal
sei Splvske (hendes private Esendom) ned paa Banden as
sei lilIe Blil-Thedaase og gav sig til at lade The.
hvor en Ubetydelighed dog kan bringe vort strahelige
Sind ud as Ligevægt! Vandet i den lille sotte Thepotle lle
over, medens Madam Corney grublisekede, og hun sit stol
det sin Haand.
»Den sorbandede Potte,« udbtsd hun og satte den
hastig sen sig paa Kattelovnspladem »der tan heller inger
Berdens Ting i del Spetattell Jngen Mennester tunde sal:
de paa at beuge den,« —- hun gjorde et Ophold, og sullede
saat »undtagen saadan en fotladt Stallel som jeg! At ja!'
hun sank ned paa sin Stol og stittede atter Albuen mot
Bordet og grubliserede over sin Ensomhed. Den lille The
potte og det ene Pat Koppet valte triste Minder vni ht
Corney (der ikle havde været dsd i mer end 25 Aar), oa
hun overveeldedes. »Jeg saar aldrig Magens« hvislede
bun forknyt, «jeg saar aldrig Magen!«
Om denne Bemcetlning gjalt hendes Mund eller The
potten, saar at staa« hen. Thepotten saa hun paa, mens
jun talte, og strals ester tvg hun den fttste Slurl, da hun
forftyeredes ded, at der blev banket paa hendes Dor.
»Raada! com ind!"sagde hun siarpt. Dei er sagtens
en as de gamle Keelinger, der stal til at ds, de dsd jo al
itd ligesoin ieg ital til at spise Rau, staa ille der vg lul
sl den Milde ind! hvad er dee?«
«Jngenting, Madam, ingentingl svaeede en Maus-ol
kestenunr.
»Bei MendPudbetd Madanimen i en langt bliden
teue, «er det Dem, e. sammel
«Ja akkurat, adarnl« sagde e. Bumble, der var
blepet steigende for at syste Sneen as n Kavaj og tste siui
We af; han kein nu ind med sin Jeetantede hat i den
ene es en ler syst l den anden Hund. Stal ieg lutte
ask-txt Wlie sis
· sen nndseel paa al spare, n
Atti-. plu det Its cu, at hun og umble var ene set-kn
mja isten txt-. If dem-e heade- ukitekhev beuymve
Bumble sig- vg laasom hast ser fres, rurrede han uka
videre Domi·
»Ælelt Befr, He. Bnmble!« sagde Madammen.
,.Nederdrægtigt, Madam!« svarede Burnhle, »et riq
tia anti-tommenalt Veer De lan tænte Dem, Madam, at
denne velsignede Eftermiddag har vi uddelt over tyve Brod
og Halcanden Ost, og faa er Fattigfolt endda itle
tilfredfe!«
»Nei, naturligvis!« sagde Madammen og nippede til
sin The, »naar er de vel det, Or. Bumble?!«
,.Rigtig, Madam, rigtig!« sorsitrede Bumble. »Der
var nu f. Els. en Mand, han sad med Kone og stor Fami
lie, og faa gav vi ham et Brod og et helt Pund Ost. Men
tror De, han var talnemmelig, Madam? Jlle Svoe as
atnemlig! Han forlangte Kul, om det saa bare var et
Lommetotllcede fuldt, fagde han. Vil De nu en Gang
tænle Dem, Madam: Kul?! hvad ftnlde han med Kul?
Rifte Osten maaste og saa lomme rendende efter mersl Men
faadan er de Mennesler, Madam, og de dliver vcerre og
kærre! Dei er itte langer siden end i Forgaard5, faa toni
der en Mandspetson — ja, De har jo vceret gift, Madam,
saa til Dem tan jeg jo godt neevne det —- han havde bog
ltaoelig itle en Lap over sin Bagdel« lMadam Corney flog
Osnene ned), »han lom hen til Jndfoettoren« ligesom der
ivr Middagsfelftao og sagde, at han maatte have Unber
tottelfe. Oan var itle til at faa as Vejen, og Selslabet
Lileo led as det, og saa lod Jnspett ren ham faa et Par
."tcrv"sulde Kartofler og en Halv Pcegl Oavremei. «Hvad
tal jeg med det?" siger saa det Utalnemmelige Verst, »De
"l1nde lige faa gerne have sorceret mig et Par Jan-Bril
.et!'« — »Sotn De vil,'· svarede Jnspeltoren og tager det
fra ham igen, ,,men andet saar De itte her!« —- ,,Saa gaat
Jeg nd og lcegger tnig til at lrepere oaa GadenS« siaer Bek
,el. -- -- »Na how-« ftger Jnspettoren, .,De hytter Dem vel
.Iol?I«
»Ha, ha, ha, den var god!« faldt Madammen ind,
»den lianer rigtig Jnspeltoren, syneg De itte. Or. Bomb
e?! — Naa og saa?«
»Ja tan De nu tcenle Dem, Madam,« svarede Op
fynsmandem »faa gaar Bæftet viktelig hen og læaget fig
.il at do paa Gaden! Saa obsternasige er de nu iil Dags!«
»Nej nu har jeg aldrig hort saa galt!« erllærede Ma
oammen sorarget. Men sig mig. Or. Bumble, fynes itle
De ogsaa, at det er galt dette her med at give Undeti
«rottelse udenfor Fattighufet?«
Or. Bumble smilte, sont Foll finiler, naar de ved
it de sidder inde med en overlegen Forstaaelsr. ,,Rigti·a
Invendt,« fvarede han, ,,jeg siger: ,,rigtig anvendt, Ma
Jam, faa et U:tderstottelsen uder for Fattighuset til stor
otnmenal Fordei. Princivet ved den er: at give Fattiafolt
Eustemæn det, sont de ingen Brug har sor. for saa lomnter
De aldrig igen! Naa men« (og han gav sia til at lofe
Jp for stn Patle) »det er en Embedghemmelighed, fom der
tle flal snaltes ont, nndtagen, otn jeg maa sige, mellem
.ommenale Med:Kclleger! . . . Se her er lidt Portvin, Ma:
Jam, som Direktionen beordrede lendt ned vaa Svgestuen
— agte uforfalflet Portvin, tappet i Esterrniddag, faa
klar fom Glas!«
Oan holdt den ene Flafte op for Lnfet og rystede den.
·or at bevife denå Fortrinltahed, satte bereitet baaoe del
)g dens Kammer-at hen oaa Draatiften, lagde et Lomme
orllæd famrnen, sotn havde vceret svobt om dem, stal det
angsomt i Lommen, og tog saa sin Hat og lod, som han
Jilde gaa.
,,De dar en lold Vej hje1n, His. anble,« bemærlede
Nadammen
»Ja,« fagde Buntle »hun blasen fom Ziene stulde
kaa af En!« Og han flog Ravaistraoen ov.
lefruen saa fra den lille Iheledel op vaa He.
Jumble, sont imivlertid var aaaet hen ilnod Toren. Lo
a Bunible saa rommede fra igen. sont Jndlednina til at
Ege Farvel, spurgte hun blo, om han itte hat-de Lyst
il at dritte en Kop The.
Lieblitlelig flog Bunxble K-.1oaj-Kraven ned, laade
)at og Stot fra sig paa en Stol, oa slhttedn en anden Stol
en til Bordet. Man han lanafomt satte sia, saa· han
.«aa Madamen. Madamen san ufravendt vaa den lille
Ihepotte. Or. Vumble kommt-Te sig rgen, og smilte
Ia finaat
Madamen reiste fig· cq toa et Par ltopper til henne
Zlabet. idet hun satte sig, mokte liendeg Ler ian det
alante Kommenaldudsx bun rodmede i- oa gav fi-; til
st ftante The til hanc Atter romineLse Bumble sig, denne
Bang lidt stcerlere end for.
»Er den fod not, Tor. Bumble?«spurate Madamem
Ja hun havde lommet . er i.
»Voldsorn fod, El ...:«-«.1:n!«svarede Bumble. Han fao
vtivt oaa Madamenx - i)vig nogen Sinde en tommenal
Embedsmand har set om ud, saa maa det have verret He
Barmhle i dette Øjeblii.
Man drat faa Theen. Bumble havde bredt.Lomrne
ortlcedet ud over sine Kna, for at han itte ftulde tomme
il at ple e sine Bulser. Mens han spifte og dral, ful
ede han af og til dnbt, hvillet dog itte havde nogen fladed
ig Jndflhdelfe paa hans Appetit, tvatrtimod lod det til at
ette ham hans Bevcegelser paa The- og Sol-nehmle
eraadet.
»De holder Kat. Madam, fer jeg,« bemarlede han« oa
":ta’ hen paa en, der laa og varmede sig foranKatlelovnen
ned hele sin Familie omlring fig. »Den har ovenilobet
tillinger!«
»Ja og De tan itte tro, Or· Bumble, hvor jeg holder
·f dem!«svarede Madammen. ,,De er san leere og for
:ojelige, de Dor, det er ligefrem Selslab for mig, og sao
iolder de faa meget af deres Hjem.«
»Madam Corneh,« sagde He. Bumble langsomt, op
log Takt med sin Tale med Thesleem ,,det er min Mening,
t den Rat og de Killinger, der tunde bo hos Dem og ilte
scere lvttelige, de maate vcere nogle Afener!«
»Nei, He. Bumble dog . . .!" indvendte Madamen.
»Jtte Tale om det!« ertlærede Bumble oa fvang The
leen med en forelflet Beerdighed. der gjorde ham dobbelt
mponerende; «jeg vilde gsre mig en Fornojelse af at deut
Ie dem!'«
»Saa var De ogsaa en grufom Mand,« fagde Oto
"euen oplioet og ftratte Haanden ud mod Opsynsmandens
kop. »En rigtig haardhjertet Mundl«
»haardhjertet?« gentog Bumble. »haardhjertet, Ma
sarn?« Han flap Kot-den« tog om Madam Corney’s Lille
kinger og trytlede den, tlaftede et Pat Gange med Hann
(en paa frn galonerede Best, suttede umaadelig dybt, og
yltede Stolen en fmule bort fra Kaklelovnm
Bordet, som de sad ved, var fom sagt uheldigvis
undi. Jdet nu Or. Bumble lidt ester slidt flvttede fin
Ztol ilke bort fra Bordet, rnen bort fra Kattelovnem tom
«)an ftadig nætmere og nærmete hen til Oldfruens Stol.
» Tilfidft rsrte endog de to Stole ved hinanden. Deerm
Radarnen var rotlet til hojre, oilde hun veere bleoen ftegt
-f Jldeth derforn hun var rotlet til venftre, vilde hun
seere faret llge ind t Favnen paa r. sumblr. Som den
loge Koste. hun var, foeudfaa hun ttert i et Nu dizse Fol
ier, o altfaa blev hun flddende og fteentede blot he.
Stunde euvtöv kop zächr.
« ar jer et, adam?« fagde endelig Bumble i en
xo faa heude tnd t Øjnenh meno han rtrte otn i stn Tät
Er De haardhjettet, Mai-umf«
FULL-F udbrozngdavgetitiXdet Fai- da et ltierltgt
- g a a en an , er vor or -
xkkc De, . Zwar-e- « D f sp«
» he. mlzle decl sin Kop nd til stdste Drache, tyttede
den sidste Mundfuld Brit-, botstede Krummetne as ssit
Stad, tsrte sig om Munden, og gav not faa feejdigt Ma
dummen et Kos. ,
»Men Bumble dva!« hviftede den emsigstfulde Ma
dam (som var i den Grad forsircektet, at Stemmen næsten
Jik fra hende). »Jeg steiger, Bumble!«
Derttl agde Bumble ingenting, has lagde hlot lang
somt og vckt igt Armen om hendeg Liv. — Saasom Ma
.:dmmen tfotvejen havde sagt, at hun vilde steige, matte
kenne nye Dtifttghed natukligvts have sagt, at vet hende
ndetligere til at gøte det. Men der hlev tagen Bkug for
het, thi i vet Lamme bautedes der hastigt paa Dsken. Ofe
hliklelig fo’t Bumhle behendig hen til Visstaftetse og gav
sig ttl iorigt at ftsve dem af, medeus Madame-I starpt
spuegte,hvad der vat. Dei foktienet at fremhaeves fom
et maerleligt Vidnesbytd om, hvotledes en Overraftelfe
pludseltg lan ophave Birlningerne af selv en stot Iotsteæls
telfe, at Madamens Stemme helt havde genvundet sin nan
ilae Barsthed.
»Aa om Foeladelle, Madam,« laghe et sammelt hies
7iat Fruentimmet og ltat Hovehet tsd ad Dsrem «men
zxamle Sally er lige ved at ds.«
»Ja hvad tommer det mtg hebt« spukgte Madame-I
bitten. »Ja-r du maasle, jeg tau holde Liv i hende?«
»Na nej, Madam« fvarede des gamle, «det lau in
—en, Der er inan Hjaslp mete! Jeg hat set laa mange
jtennesiet vo, jeg ved nol, naar det er ved at være farbi
’tcj, men hun er saa urolia; og naar Krampen engang
snellem itte hat hende --- for hun drages ellets haatdt! s
m siaer hun, at der er noaet, hun maa have aabenhatet foe
Dem: for tan hnn itte vol«
Madam Some-v mumlede en Del Sterldsokd angaa
ribe gamle Karlinaer, der itle engang lunde ds, uden at de
rulde plaae deres Foresatte. Saa hyllede hun sig ind i
: tntt Einl, bad Or· Bumble vente det Øjchlit. hun var
«orte, befalede den aamle at tuhbe sig og itte vare hele
tatten om at hinte op ad Trappetne. og fulgte hagefter
sende. Hun havde et meget futt Unsigt paa og stceldte
zele Vejen.
Da He. Bumdle var blevet ene, bar han stg lidt under
tat adligt ad. Hatt luttede Stahet op, talte Theftcerne
sejede Sulkcrtanaen i Haanden, under-sagte omhnggeligt en
ZolvFlsdetandr. am den ogfaa vittelig var trate. satte
«ereftet ssin tretantede Hat paa tvets paa Hovedet, oa pol
.erede aber Vatdigt site Gange tundt om Bart-et Deepaa
agde han Hatten fra sig, stillede sia sitekvende heu, meb
längs-ger- on til Kattelovnen. oa lob til i sit stille Sind at
oretage en omhngaetia Antheran as alt Sah-wer t
JærelteL
24.
Flott, mett vigtigL
Tet gut-alt ttumboiede on ttsstende Ftttcntimmet
tttmpede ned ad Gan-Jene da op ad Ttappetne cg tnumlede
itzt til et utndeligzt Saat-pack Madam Cornenz Slmlden
Eil skdst tundt hun itke let-nach tnen maatte standsc tot
:: ttctlte Vieh-et Ottn tatts frn Lnsct til Man n For
sen, sotn git tat-! i Fotoejen sog St kaute ino i Stil-Ins lzxsxt
ien daende lan.
Tet Vnt et its-seit ztniittatttmet. Henne i iden anden
inde af det stod det et Lug oa lttændtr. Ved Senaen sad
n nannte-l Vnaaetoncx Fotcm Flattelovnen stod Llpotele
est-J lljiedbialper ca slar sig en Tannstitlet at en Renne
stie.
»Hu, hvtst det et toldt!« bentcttlede denne ttnae les
et,d-.t:l.ltads.1m Cotnen lom ind. »Bei et nogct slemt
iul, De saat levetetk« tilssiede han ca stodte med den
uitne Jldtaaet ind i Fialtelovnen J det satntne lød der
n Staunen fta Senat-tu ca han saa dethen med en Mine,
bin ont lun tatst nu ton: i Tantet om, at det laa noaen
,.s)m,« scgde ban, »ja tned bende et det sotvi, det ftulde
:ndte mig, om hun got det et Var Titnetd Tid endnu .......
Te det! sovet han«-«
Baagetvnen boiede sia ind odet Senaen sot at se
Ja nillede saa.
»Nat: ja, saa eriaasle htxn lan sove bott, hviks De ladet
Akte at aote Itali« betktcrttede den unge Kavallet »Sei
Unset ned via Gulvet, saa genetet det hende itte!«
Vangetonen lntttede, men tustede i det satnnte paa Hv
tedet sot at tiltendcgive, at saa let blev Døden nu itke.
Derestet satte hur. sig hen til den anden gamle Kætling,
Iet itnidlettid vat lotnnietind Oldftuen saa meget utaalss
nodin ud; hnn ttat Sjalet tasttete om sig og tog Plads ved
Fodenden af Sengen.
Apotelet-Ll.liedhjcelpeten spidsede sin Tandstitlet stet
oig oa stod saa en,halv Enes Minuttet og vatmede stg op
id Katkelovnem men til sidst blev han led as det og listede
td paa Taasvidsetnr. Ltdt estet at han vat gaaet, ktsh
)e to gamle, tvntede Kætlinget hen, hvvt han havde staaet;
siddende paa htig sotan Jlden, med deted grimme Unsigtet
tlatt belyste af den« gav de sig til at hvisie sammen.
»Sagde hun noget, menö seg vat vol. Ane?« sputgte
Marthe, sotn oat den as dein, det havde hentet« Madam
Comm
»Jtte et Mul,« svatede Ane. «hun laa og sagtede
noget med Atment; men jeg holdi vaa hende, og saa saldt
san hen igen. Hun hat ikle mange Ktcstet met, saa jeg
lunde not holde hende — aa ja, aa fal«
»Ftk hun noget as den vattne Bin, sotn Doktoren
Javde sagt, hun stulde have?« svutgte Marthe. ·
»Nei, der vat tile til at saa en Dtaabe ned i hende·
Saa dtat jeg den selv, og den gjotde godt.« —- De to
Zatnle Hetse slævede sotsigtig til Siden sot at sotvisse sig
am, at ingen hatte dem. og sntsle sotntsedr.
»Ja,« sagde Marthe, »jeg husket not den Tid. da hun
selv vilde have gjott lige saadan og vilde have taget sig et
zodt Gtin ovenpaa.«
«Aak sa, det vat humst i hendel Og hun hat tlekdt
nange dejlige Lin, saa nysselig og vene, som de tunde have
oatet as Bekä. Mine gamle Øjne hat selv set dem, og
nine gatnle handet hat tstt ved dem. sot jeg hat hsulpet
hende de Snese ask Gange.« Ane spiled sine dittende
Fingte ud og vittede med dem sotan Ansigtet, satnlede saa
ned estet sin Lamme, sit en gammel Snuztohalsdaase
stem, og hceldte en ussel Smule Snus udiVenindeng
ftetnsttalte haand samt en lidt statte Partien ud i sin egen
Haand
J det samme tom Madam Corney hen til dem. Hun
oat nu led as at vente og sputgte statt-D hvot lange dette
her slulde vate.
»Jkle lange, Madam,« sdatede Ane vg saa op vaa
hende. «Jngen tommet til at nente leen e paa sitt Dad.
Bote lidt Taalmodighedt den ta’et es tfdsnok alle sam
men.«
»Na hold Mund, dit gamle Bett-M bed Madamen
hende as. —- «Sig mig, Marthe, hat hun havt det lige saa
dan stri«
«Ja, det hat hun tidt,« svatede statthr.
,,Men hun saat det aldtig saadan met « ttlssjede Une.
.Fot hatt vaagnet tun denne ene Sang til, —- og pas paa«
hvad jeg sitzen Madam: det vatet like ungel«
»Ja, det et nu mif lige meget!« stuste Madam Cat
ney op, »fo: jeg hltvet Ue Iddende at dtlve het. Og en
anden Gang, J to det, saa ladet tntg i stedl et itte
sat til at stulle se alle qamle Kæt inget her i has ds, vg
jeg vil heller Me, sonst-nat J, J to samle Spsqelsetl J san
jo date ptsve at komme og holde mig for Nat igen, saa stal
J se, hvor jeg flal lutete jet!" «
hun stulde til at fare ud ad Daten. Men Karlmi
gerne, der havde vendt sig om mod Sengen, gav c det sam
me et lille Steig fta sig, og hun faa tilbage; Den lyge
havde teilt stg over Ende,«hnn fad og stralte Armene ud.
»hvem er det?« spurgte hun med hul Rest.
«Saa! saa!« tysfede den ene Vaagetone, ,,tag nu bare
og lag dig ned!«
«Jeg lagget mig aldtig levende met!" lagde den
dsende og stred imod. »Jeg oil tale med hende det! Korn
hethen, natmere endnul Jeg dil hvisle noget til Dem!«
Hnn greb om Atmen paa Madam Corney, saa at denne
maatte satte sig paa Stolen ved Siden af Sengen. og hun
stulde lige til at beghnde at tate. Men saa ftLhun Øje
paa Vaagetonerne, der stod og bojede sig ftem og spidlede
Dann «Jag de to der udl« hvlslede hun, »geldindt! ge
svindt.«
De to gamle helfe llynlede omlap over, at del var
lommet saa vidt med den leere lyge Staltel, saa hun ille
engang langer tendte sine bedste Beamt. Men Oldfruen
pussede dem uden didete nd ad Deren, lutlede eftet dem, og
git tilbage til Sengen. Ude fra foesilrede Katlingetne
faa, at gamle Sally var fuld, —- hvad der for Resten ilte «
var ufandfynligL Thi fotuden med en autagelig Dosii
Odium, som Apoteter-Medhjcelpeten havde forordnet,
havde de to vakdige garnle Madamer, hemmeligt og af de
res eget gode Hinte, behandlet hende med en antagelis
Slnkt Genever og Band.
»Ho: efter!'« sagde den syge og anftkengte sig for at
famle sine Kraften ,,J denne Stue her — i den felv samme
Seng —- pagsede jeg engang et vænt ungt Fruentimmet,
fom var blevet bragt hetind, udafet og sdelagt hun
todte en lille Dreng og dpde « lad mig se: hvad Aar var
Iet nn·.’«
«Det er det fanune med AaretI idnslød den utaalmoi
dige Madam Cerney. »Hdad faa videre om hende?«
«Hvad saa videte om hende t« gentog den soge, der vat
lunlen tilbage i sin fertige sisve Tilstand »Hvad saa vi
dete? s- Nu ved jeg det!« uddted hun Pludfelig og tejste
sig med et Stet; hendeg Ansigt blas-lebe Øjnene var ded
at qaa ud af Hovedet paa hende. s— »Jeg plyndrede hende,
hsret De! Hun var ille blevet toldendnn, s— hpret De!
hun var itle blevet told endnu, da jeg ltial fra l)ende.«
»Hu ba, hvad ftjal du!« spurgte Madam Corney as
cxjorde en Bevagelse, som om hun oilde lalee Fol! til.
»Det!«' sagde den syge og holdt Haanden op for ben
des Mund, »der eneste, hnn havde. Han davor trangt til
ij for at vatme fig, og til Mad for ttle at fulte ihjel, met
hnn havde ilte stildt sig ved det! Lun aemte det tsaa sit
Umst. Og det var Guld, fokstaae De, reali- Guld, det
Litnde have frelst hendes Liv!«
»Athe Guld!« gentog Madam Cornen cg bøjede sitz
Hastigt ind over den lage, som var sunlet tilbagr. »Vi
Jeeel videke! s— hvad saa met! Hvem var Mot
deren Z«
»Hun fagde, at jeg flulde gemme det godt, jeg dar j
den eneste, dek var hog hende. Og jeg stjal det! Man
oilde have behandlet Drengen bedec, deksom man havde
vist det alt samtnen: men det hat jeg sagt Dem«.
»Nei, tiej, — styd dig! -— deksom man havde vift
bvad?«
Den Snge gjotde igen en Kraftanstrengelsex »Da
Moderen mai-lebe at Doden nærmede sig, saa hvislede hun
til mig, at hvig nendeis Bakn blev i Live, saa vilde den Dag
rnaaste komme, da det itle bedadede at stumme sig laa me
qet over sin stattels Moder. Og «aa Gud,« bad hun, »en
ten det nn bliver en Dreng eller en Pige« -—--s — -—«
»Ovad hed Damen-" afbkød Madam Corney hendr.
,,De dsbte ham Olidet,« mumlede den syge sagte. «Dg
»Da det Guld, som jeg stjal, det Guid ——«
»Ja, »s- bvad det, hvad dett«
Madam Cerney des-jede sig endnu langen ned ovet
Zengm Men lngn ryttede tnstinttsmassigt tilbage, ds
den Snge endnu enaang, langsomt og stift, tejfte sig over
IEnde og famlede med begge Hander am Tappet og mumlei
i de nogle nfokstaaeliae Otd og sank tilbage. — —- —
I »Stendad!« saade den ene as de to gamle Ratlinget,
lder slyndfomt lknuttede ind, laa snatt Deren var blevet
lutllet op.
- »Ja. Og natutliqois dar der ingenting, hun havde
lat sige!" bemarlede Otadam Corney, lom ligegyldigt gik
Tun Vei.
)
25.
Jnen has zagin ö- Kompagni.
Den Afien da detie hcendie i Faiiighusei, sad Fagts
i sin Hule og grnblede henne ded den daarligi btændende
Jld. Der laa paa hans Sisd en Kalielovnspusiek, sont
han aabenbaki havde beugt for ai se ai faa bedre Jld; men
faa var han falden i Tanlet og fad nu og stirtede aandss
ftavcerende paa den rufine Kaminrisi —. Ved Bordei
omme bag ham fad Reveiasnpem unge Charley samt Fres
ne-Tom og spillede Whisi. Nevetampen havde den blinde
Matten Nu og da, naat Lejlighed gaves, msnstrede hat
hurtigi og Opnntrlfomt IregnoTomö Koti og indreiiede
sit Spil detefiek. Dei maa iilfsjes, ai Ftegne-Tom os ·
han Mutter ustadigeligi iabie, hviliei dog ille i mindfie
Maade lod iil at cekge unge Chakley. Oder Gang ei Spil
vat ade, siak han ivertimod i en straldende Latier og for
siirede, ai han ingen Sinde havde vcetei med til saa grin
agiig en Whisi.
»Ja, dei dar den Rubberii« bemerkede Fregne-Tom,
meaei lang i Ansigiei, og ban los et Pengesiylle op as Vesi
lommem »Dei er oqfaa Polleks med dig, Jack, du vindet
altid! Selv otn Chatley og jeg hat not faa gode Koti, saa
iaber vi!«
- »Enien nn Sagen i sig seld eller ergnesToms Tone
fald morede Charlev, brafi han i en faa overstadig Latier,
at den endog valie Fagin af hanc Grublerier og sit ham til
-ai spiege, hvad der vat· «
; »Bei et Fregne:Tom," fortlavede Charley leende.
»Ha» nat iile vnndci ei enesie Trei, og han og jeg hat dog
nækie Mailere imod Raveiampen og den Blinde-«
! »Ja ha, het, herl« fnifie Jeden med en Mine, der lod
jforfiaa, ai han begreb meget gedi, hvordan dei var gaaei
iil, »den, der vilde have Krammei paa Reveiampen, stal
spaa iidlig op!« ·
» »Og saa maa han endda have irullei Stsvlerne paa
om Aftenen og have Brillek for begge Øjne og Ritters
oven i Kobei,« ertlcktede unge ht. Charley.
Naveiampen dek sad med halten paa, harte i ovale
gen No paa disse Lodialek og iilb-d, han vilde holde en
Krone paa, ai han i hvet eneste Omgang stulde faa dei str
fie Billet-fort Da ingen ftlie Trang iil ai indlade sig pas
paa ei Vcddemaal bekom, gav han sig iil ai iegne med
Ktldiei paa Bordei en omhyggelig Plan af Feen flei, alt
imens ban fløjiede saate gennemikeengende. Jngiil han
pludselig vendie sig one mod FregneiTotnt Dei et svæki
- laa du er blevei kedelig, Tommy!· sagde han. »hvad itvt
»De, han siddek ag spekulerer paa, Fagin?«
. «Naa-aa, jeg ved faameend Me, min Ven,« sdaeede
? Jeden, og drejede havedei om inwd dem, medens han biet
"ved at pusie med Kakielovnspu ren. ilMaaile paa, Si
han iabie ist, —- ellek maasie paa i rate lille Landes-hold
zsom han lige er lommei ind fra« bee, bee, he, hvadbehagetf
) ZMLJUJH l . « (Joktcc"cI-)