Julen i Luthers Hieni.
»Jaget! er Helt lige over for sin
Kammertjener," siger et gammelt og
gerngs Ord. Det havder den Sand
hed, at de store, faalaldte store Maine
ster ofte er vidunderlig smaa overfor
dem som omgaas dein daglig.
Der gives dog Undtagelser; der gi
ves Mennesler, fom itle blive mindre
og hvern Glansen itte gaar as, naar
de fes paa neert hold. Det er endog
dem, der ligesom votse og blive her«
ligere ved at fes i deres daglige Liv«
under deres Hjems Tag. Til dems
hsrer Martin Luther.. Og vi have
igennem samtidige Strister og Bil
leder Lejlighed til at fslge Luther i
hans daglige Færd og i Familiens
Stud.
Luther har grundlagt det thste
Sprog, og man lan ogsaa sige, at han
har arundlagt det tyste Familieliv.
Det gjorde han, da han, hensynslss
svm han var, brpd sit Muntelsfte vg«
42 Aar gamniel 1:t. Juni 1525 cratede
den 26aarige Katharina von Vora,
Manne as hans Venner spraede over
dette dristige Stridt, som nedtaldte en
Haal as Bespottelser og Forhaanelser
fra Fjenderne. Men han havde her,
sont saa oste sulat den Regel, han op
stiller med Heusyn til hvad man stal
foretaae sig: »Det er ille godt at tale
meget derein, men raadfpørge Gud og
derester handle.« Luther havde ,,raadi
spurgt Gud«og var vis i sin Saa.
Han strev deroin: »Jeg har gjort mia
saa rinae oa soragtelig, at jeg haabee»
alle Engle ville le og alle chrokc grce
de.« -
an Varneslol paa fem, hvo ts dog
de to døde, hlev stantet Ægieaprret.
Oa i sit Hjem fandt Luther en star
tende, opmuntrende Hvile oven paa
Daaens Hede ug Byrde. Jan gladeae
sia med Musik og Sana, son- han oa
hele hele han-s Familie havde siore An
læg sor, og h-ori de fandt ineaen Glas-—
de. --Han siaer herom: »Mus."".g er den
bedste Husvalelse for et bedrtvet Men
neste; derved bliver Hiertei iilfred-,
vedertvæget og forsrislet; deu forjager
Sprginodighedens Aan, soni man »sc:
med Kong Saul. Ungdoinnien stal
man altid venne til denne Kunst, thi
den danner sine og brave Foll.« Oa
saa Bornenes Leg tunde han se vku Ost
deltage i ined Interesse Da Gutbe
Men saa han noget ondt hcs dein, da
spkbede han dybt va tog det alvorugt.
Da en as hans Sonner en Gang havde
forset sig, talte han ilte til hain tu 3
Dage og sagde, at han »den-U VIM
have en dsd end en ulydig Son«
Naar det er sagt, at Lutlker har
arundlaat det tyste Sprog og det tnlle
Familieliv, saa styldes det ogsaa vir:
sentlig m, at Julen, vor Herr-ex- oa
relser Fsdfelgfest, har fasset tin
lads i Familielivet soin Dem-E
Slanspunti. Julesesten er bleven sor—
holde-is sent til. Den fsrfte Jnleprrri
diken, man ved orn at sige, vlev holde
as Krysostomus i Antiochia 386.
Nu sejres den averalt i Kristenheden,
nien den Maade, hvorpaa den ite blot
ej indsøri i Kirlelivet, men ogsaa i Fa
milielivet er ejendommellg sor de
Samsund, der ete paavitlede og laldte
ester Luther; tun ver straaler Juleln
sene, og toner Julesalnierne, ilte lslot
i Herren-:- Huse, men ogsaa i Men
neslenes Huse sra Kongens Slot tit
den sattiaes Hinte
Til Julesest i Hjemmet ved Hustrui
ens Side, i Bstnenes glade strebs,
digtede Luther den fsrste as den lut
herste Rirles, senere saa manafoldige,
herlige Julesalmer, der have haft en
saa vidtstralt og dhbtgaaeude Jud
siydelse paa Troslivet i Menigheden,
Salmen: »Im himlen hsjt vi tamme
her-« -
J Islge Overleveringen havde han
ladet en as sine huösolt eller en as sine
Venner udtleede sig sorn en Engel.
Denne tom saa Juleasten ag sang:
Ira himlen hsjt vi tomcner her, o.s.v.«
Og naar den indtreedende tortelig i
de folgende Be s havde udsjunget det
glade Budstab orn Barnet i Krybben
og Frelseren sor alt Foltet, om den
store Glæde og Freden paa Jorden,
svarede Luther og Fru Katharine on.
Bsrnene, de store og smaa: ,,Thi lad«
oS vandre glade i Sind o. s. v. T
Og naar de tom til det Vers, somi
ille sindes gengivet i vore OversasttelxI
ser, men som lyder saaledes:« Jea!
derfor altid srhdsuld er, og synger,!
fpringer stedse her,« tog de atter hinan
den i Haand og dansede rundt medenk
de sortsatte med Salmesana.
Det git isLuthers Familie sont i alle
Familien at »Sorg og Gammen de
vandre til hobe,« at Solslin og Sther
de fslges og ad. Og have ai set Lut:
her ved Julelhs og nied Julesang, oms
givet as glade Birn, tan det ogsaa viere
godt at se ham sit hjem, naar Sor
genö Slygger hvilede over det. Den
Sorg, som vistnol gil ham haardest,
voldte Dtdem
Han havde en Datter, Magdalene,«
der volsede op til en saare stsn og elst- !
verzdig Pige, ret saarerrdgovc umqolvi
vardig Pige, ret sine Forældres PrhdJ
og Gliede. iMan har endnu et hndigt
Billede as hende, malet as Lulas Cra
naeh. Denne Datter blev saare syg og
led mange store Smerter. Luther
vtlde saa uendellg gerne have beholdt
hende; men han sagde: «Jeg hat hende
meget tier, men tcre Gad, hvis det er
din Vlllie, at du vtl tage hende til dis,
-vtl jeg være glad ved at vide hende
hfemme hos dtg.« Og til Datteren
sagde han: «Magdalene, min lille
Datterl Du vil so gerne blive has stnl
—-—-—-—-.—--—
FFadet, og vil ogsaa Jene dtage til
Hdin himmelsle Fader.«EMktil svarede
hun: »Ja, hintenleij Fadek, sont
Gud vil.«
Noget senere hen i Sygdommen vi
kede den leere Patient Ønste om at se
sin Bruder, der gil i Stole i Totgau
has den beksmte Pcedagog Marias
Grodel. Saa strev Luther til den
sidstnævnte om at sende Ssnnen hieni:
,,Jeg vil ille, at min Samvittighed
slal senere bebrejde mig, at have sor
ssmt noget.«
Magdalene blev altid svagere, og
den Dng kom, da det llarlig sinne
des, at hun var paa Tærslelen til DI
dens StyggedaL Da sank hendes
Fadet paa Knie ved hendeö Seng,
vædede hendes lolde Kind med sme
hede Taaret, bad indetligt til Gud sor
hende, tog hende i sine Arme og holdt
hende i dein, indtil hun dtog sit sidste
Sul; den Dag var den 20. September
1542.
Hun blev nu tlædt i hvidt Lin og
lagt i Kiste, og da hun laa der og saa
saa sredsæl ud, sagde han: »Al, du
tæte lille Lene!Du sial attet opstaa og
lys som en Stierne, ja, som Solen.
Jeg er glad i Aanden, inen i Kødet et
jeg saa bedrøveL Stilsmissen er
over al Maade tung; det et sammt-er
ligt, at jeg tan være saa bedrsvet,
naar jeg dog ved san godt, at hun et
gaaet dort i Fred og hat det saa godt.«
Og til Foll, som tom for at dele hans
Sorg, sagde han: »Im hat sendt en
Engel til Hinilen. O, tænl om vi
lunde faa en saadan Dsdl En saadan
Død vilde jeg gerne tage imod nu i
denne Stitnd.«Til en leer Ven sitev
han: »Du hat vel hsrt, at min kceteste
Dattel-, Magdalene, et genfødt til
Kristi evige Rige? Slønt jeg og min
Hastru blot stulde glæde os og talle
Gud sok hendes salige Hedengang,
hvorved hun nu er sluppet dort sra
Kodets, Vetdens, Tyrlens og Djæves
lens Magi, saa er dog den natuklige
Kceriighed saa stor, at vi ikte lunne
det uden Sitt og Graad, ja ilte uden
en tung indre Dødslainp; alle de Mi
net, Otd og Fagtek, som vi baade i
Livet og Dsden blev Vidne til hos vor
lydige og ærbødige Datter, staat saa
dybt indprentet i vore Hinten at
Tanlen om Kristi Død ille engang
lan uddiive Smerten.«
k-» - ..·.·.»- ..—.
Hofiægckmcftcrem
Hofjaaetmesteren stod ftor og
bred paa Oovedtrappen og nittede
til en Flut llngdom, fom leende og
pludrende tom til Sccde i to Nonen
»Na-It nu ikte tiere end højst notwen
digt«, raubte han.
»Du stulde nodigt tnle om at viel
te«, svatede en lns Piqesteemme »Du
bar not glemt hvem det vak, der sidste
Jul anbcagte en hel Kanes Jndhold
i Vejgrpften!«
»Ni- ftal J virtelia ftnnde Jer« for
manede Hofjckgetemesteren ,,Tnnte
stlnna og Toget tonnner ellerg for
.De liqner en gammel Rock-femme
vajægermester!« taabte en unq Mo
let, »som De staat der mhndig on
mægttg med det bkede Stckg bølqende
ned over Brhstet. Vil De staa Model
for mig?«
»Fa'r stal levet Næsfetongen leve!«
lsd den lyfe Pigestemme.
»Hukka—a—a t«
Og Kanetne kutscde tinglende af
Gaakde.
hofjægermesteten vendte sig fmilen
de mod en ung Mang, der lont ud paa
Trappen, og hvig Bhgning og Hold:
ning robede Slægtsiabetzh
»Næssetonge er itte tlde, Christian.
Mon der ttke siulde findet faadan en
Jammel Forbkhder et Steds hsjt oppe
i Stamtavlen. Uafhængiahedstrangen
hat vi allenfals bevaret, Eventhtlyften
og Modet ligefaa. Morsmnt maa det
have været for faadan en Næssetonga
hver Gang han blev led ved den dag
lige Teummerumme, saa of Sted —
ud til ny Oplevelser -—s ny Bedtifter
—- ——— Det er stralle Tiber nu om
Stunden Vi hjalper os med lidt
Zagt og ek neppe not Hekker lcrngerr
gver egne Falt. J hvert Fald stal du
Ig dine demokratisie Venner snart faa
sat en Stopper Yor vor«sidste Rest as
lltagt — — —- Vi et jo Ligemcknd alle
samtnen — — Paa Valgdagene gal
oek GalopsStræderens Stennne lige
faa meget som min, — hock?
Ssnnen lo: »Paa fomme — ja!«
. ,,Leve det glade Vandvid!« tom det
lkdt hidsigt. »Jeg ved itte, hvad der
1aar af Folt nu om Stunden Sen
der man Inig itte her for en Maaneds
Tid siden et Nummer as denne Sort
alistsSpeøjte »Fatlen«, og i Spidfen
If Bladet findes der en Artikel, hvot en
Jller anden Bladsinsrer sicelder mig ud
Zpalte ned og Spalte op. For hva’?
stan du gætte for hva’? Fotdi jeg hav
de givet mine Arbejdere en Tonde Rug
hvee. J gamle Dage vilde »Stifts
tidende«have btagt en Meddelelse om
saadan noget under Oderstriftem Ets
empel til Efterfslgelsr. Nu levner
»Jatlen« mig itte Ære for to Stil
’ling. At tænke sig, at jeg hat den
IFtcethed at stcnte mtne egne Arbej
dere en Gabe. Ovad mon Hohe-get
mestettnden vilde have sagt, om en af
Atbejdettonetne hat-de formaftet sig
»ti! at forcete hendes Naade et Nag
-kad? spurgte Sttibenten. Jeg spor
:gee; maa ·eg nu ttte langen hjælpe
jmtne egne oM hvad er det for noget
Studdet o Galttnathtasp
L «Naa«, agde Sinnen, «det er en
misforstaaet Nidtcerhed, fom vi bar
smile ad."
»Smile — —--! Smi——-le ad —- —!
Hallo, Stkædder, hvor stal De nu
aalopere hen?" brolede Hosjcegerme
steten pludseligt eftek en lille, vindtpr
Person, der tom ud fea Stalden i et
let Trav.
Sltkedderen lettede paa Huen,
smaatravede op til Hovedtrappen og
tryltede fsrst Hofjcegerniesteren og der
ester Sonnen i Haanden.
»Min Sen og jeg-.stod og talte om
Attillen i »Fatlen« —- De hat vel
lcest den, Slkæder, — ja. og Christian
synes, at jeg slal le ad den. Stal
jeg sinde det morsomt, at den fstste
den bedste Grpnstolling, der tan lade
Munden lobe, forgister Fotholdet mel
lem mig og mine Falt! Er det grin
agtigt, at man stal Erestcendes, naar
man gør godt? Er det saa over-verl
dende lattervatlende, at adslillige Ar
bejdere bliver sjottede not til at tro, at
dct strider mod dereg Mennesleværdig—
hed at taae imod en HaandgrretningZ
Man sdelcegger jo et godt Forhold,
der hat vaeet igennein slere Slugtled,
man sorgister Sindene baade hog Gi
ver og Modtagen Til hvad Rytte?
Dei er Nonsens Firastidioti!«
Strcedderen, der havde staaet oa
sludret sig under denne Salve, som oni
han sma, saa op paa Hosjceaermeste
rc J ophidsede Ansigt Da beincertede i
et Tonesald, soni om han lceste, hvad
han saade op as en Bog:
»Ja, hvad meddelte Artikel anbe
lange-, saa er vi ikle mange, som billi
get den, saaledeö at sorstaa i denne
Sammenhceng. Thi Hosjcegermeste
rens gode Sindelag ovetksor Sama
solt tendek vi jo alle. Men« Tone
saldet blev naturligete -— ,,eller5 tunde
der jo not vceee en Sandhed i Artiti
len. Det, vi smaa slal trade, er itte
Hjaslp ellet Almisse — naa, ja, det
er itte ment saa slemt. Jeg mener,
He. Hosjæaermester, at vi stal have vor
Rei, oa derined Basta. Dei pagser sig
itle mete, at vi faar dort Arbejde, hvad
de, vi arbejder for, besteminer. Vi
maa selv asgøre, hvad vort Alt-beide er
vakd. Og saa behøver vore Roner
itke at aaa med Maltespanden og hente
Levninger i Avllenet ——— ——«
Da Hofjceaetmesteren pludselig give
de en Bevæaelse, som oin han vilde
ned ad Ttappen, slog denne atter over
i Pkcediketonem »Hofjceger1nesteren.
maa itte taae mig digse Ytrinaer mis
sotnøjet op. Det er tun min Opfat
telse, socn jeg mente mig berettiget til
at fremsætte.«
»Jetes Ret!« tornede Hosjcegerme
steten. »JereH Ret -—— —---!« »Don saa
ud, sont han stulde etHsplodere
,Saa vg. saa manae Stillinqet om
Daaen oa dermed er Fotholdet ndtøint
Bearidek de da itte, Mand, at det de
stark, er hundred-: Gange vcerre for
Dem oq Dei-es end sor mia? At jea
tan cnegei littere undvære Jer end
J miq- Vlt ----- «
Hofjsigermesteren holdt ind- med et
11draab: «.Hvem er nu det, Nielg Stov
sogen tommer slæbende med Der?«
Op imod Trappen toin en lille, tat,
sortsnmdset Mand trasttende med en
halogammeL ludende Ft)r, der haard:
nattet stirrede ned i Sneen.
Niels Sognesoged gjorde holdt ne
densor Trappen, slap sit Butte, tog
Hatten as, reitede Blittet fast paa
Hosjcegerinesteren, slog ud med Haans
den, pegede paa sin Folgesvend og
sagde:
»Im meldet Hosjcegerniesteren, at
jeg i Dag hat grebet Jens Dstermart
i Tyveri i Hofjæaekmesterens Stov
Jenes Dstermart stieg langsomt sin
Hue og saa stadigvcel ned.
»Jens OsterniarU Hvad stal det
sigel Det lignet Dem jo itle!« udbtsd
Hosjægekmestekem
leeg traf ham sor en Time siden«,
sortsatte Stovsogden ivtigt og selv
bevist, «iscekd med at lasse en Brille
bsr fuld as huaget Ved — —--«
Er det sandt hvad Niels Stova
ged iger?« spurgte Hosjægettnesteren
myn iat.
Jens Øsiermart havede nslende Ho
vedet, — et Pat stamfulde Oer saas i
et sorgræmmet Ansigt: »Ja, det er det
vel!«
Fckt « hvislede Sonnen bedende.
Stkceddeten ttippcde uroligt tundt
og gjorde Mine til at gaa.
»Staa stille, Galop- Strudel-»
Denne stivnede, som om der var
ramrnet en Pcel igennem ham.
»Hvotdan i al Vetden lunde det
salde dia, en gammel hæderlig Arbej
der, ind at blive Tyv lige for Julen,
- den hellige Julesest?« —- spurgte
Hofjæaekmesteten
»Vi havde itte Brandsel i Hufei, O
saa tcentte jeg —- -—— "tom det gansie
sagte, hvorefter Jens Østetlund brød
as, da han itte cevnede at sortscette.
»Hvordan var det, lille Strader«,
sagde Hosjægermesteken med et spot
tende Smil, ,,det var Jeees Ret, J dil
de have, og dermed Basta. tte Hjaelpt
Jtte Almisset Var det itte saadan?«
»Fa’t,«hvisiede Sonnen, »Du maa
ilte qsre Jens Østeemart Forteced!«
Hosjægetmesteren syntes ganste dsv
paa det ene See.
hvoe mange Bstn ee det Du hat,
Jens Ostetmatt«t«
,,Nil«
i ;Og din Kone er stadigvcet svage
lg «
»Jal.« —- Svarene toni ncesten
uhsrlige.
,,hvotsor i al Verden et du tlte
tommet op til mig og bar soetalt mig,
hvorledes du sad l det?«
,,Ja!« fagde Jens Ostetmari uden
at orde, hvad han fagde.
Der blev en lang Pavse· Hofjæger
mesteren saa paa Slræderen med el
aennemborende Blit: »Naa, Slkædexz
bvad sial jeq saa qøte ved den Mand?«
Jntet Svat. Kun Niels Sognefo
geb havde en ubeiymret Mine.
Jens Ostermatl faa ud, som om
han langsomi sank sammeln
Der bredte sig lidt efier lidi et luni
Smil over Hofjægermesterens djcerve
thel: »Ja, ja, Niels Stovfogedl Vi
kan jo ikle have, at man uden Forlov
gaar og tager af vort Bed. Saa aner
vi aldkig, hvad vi har. Men vi lau
jo heller itke have, at Jens Østetmarl
sidder og ftyser fotdcervei i den rate
Juletid. Jeg set detfor ingen anden
llvej, end at De anvifer ham et Lces
Braut-fel, som han kan hente — —«
Hofjcegermesteren gik hurtig ned ad
Trappen og tog Jens Oftermarks
Haand: »Glcedelig Jul, Jens Oster
matt! Hilg dem derhjemme. Nogle
af de unge set not nd til Jer senere
med lidl Julemad og saadan noget.
Men lom faa til mig, naar det en
anden Gang er galt fat —— --—«
Jens Øftermart forsøgie at falle,
men iunde ilie. Hans Tunge var
bleven ham san underlig tyk. Tantene
dryppede ned ab hans Kinder.
,,Naa, gaa faa!«nitlede Hasses-ger
mestrren til Slovfogden, hvoreftek
denne og Jens Østerlund gil.
»Nim, far vel, Strceder, og glædelig
Jul!« sagde Hosjcegermesterem
»Tai, i lige Maade«, fvarede Sim
deren, ,,og Tal for — —«
»Holt) Beutel« —— Hofjægermesteren
var i longeligt Humor.
Strabderen lettede paa Hajien og lan
tede af med et lille tilfteds Blit i
Øjenlrogene.
»Tai, Fa’t! Jeg er stolt af dig.
sagde Sonnen med et Smil.
,,Sludder! Nu lan jeg natlxrlig:
vig qlcede mia til en ny Slylle i »Fal
len«, fordi jeg hat vovet at ltkenke en
af Jens Østermarls helligste Menesle
ketliqheder« —— —-—- brummede Hof
jcegermesteren, idet han gik ind.
Alfr. Jepsen.
»F- ..--—«-—
Tnllas ,,Hcmmelighed«.
Tulla er nu bleven 6 Aar.
Tulla gaar i Bornehavr.
Dei er henimod Jul, oq Bornene ei
travlt bestæftigede med at lave Jule
gover.
Tulla tommer en Dcm hjem frc
Stole i stille, men afgjort Henrytkel
segtilsiand.
»Mok’ —-—«
Mor’ set ov fra sit Sytøj.
»Ja, Stat?«
»Du ved itte hvad di qør, Mor. Vi
laver Julegaver i BornehavenN
»Nei, aør Js«
»Mor’ jeg laver en til dig.«
»Er det sandt?«
Og Frotenen hat sagt, vi maa itlc
fortælle l)jemme, hvad vi laver, selv om
J spørger os, for det er en Hemmelig
lied. «
,,Det er meget rigtig.«
»Mor er Du forfærdelig teb af, at
du ilte faar det at vide?«
»Ved zuletid er alle Falk hemmeliq
her « «S:, san let Hur du oqfna Lot;
til at vere, Tulla.«
Pavsr.
»Mo:’.«
» a.«
»Bei et nogei, jeg fi)t, Mor’.«
,,Virtelig?«
»Bei er blaa Stjemcr med Mor’,
med noget todt i.«
»Na hat jeg cildrig hsrt faa galt.
Hvad tan det bog være?«
»Er du forfærdelig nysgerrig,
Mot’?«
»Ja, men jeg tan not vente til Jul,
for jeg er saa fotnuftig.«
Atter anfr.
»Mot’!«
»Tulla«5"
»Bei er noget, du kan btuge, men
maa tun bruge det om Stint-agen,
Mart-«
»Naturligvis.«
»Ka« du gcktte hvad bei et?«
,,Umuligt. Jeg vil flet itte bryde
mit Hoved dermed, Tulla. Og gaa
du nu hcn og leg.«
»Mot’ —- (hurtig) dei er en Balle
serviet, men —- men nu sial du glan
tne det igen —— hører du?«
Vilhelmine Zahle.
.—-—-—--.0.---—
Gamlc Julcom
Hvor der er Børvsxder er altid Jul.
Det er godt at vers-Bank om fuelm
En grøn Jul bring-Ihrr fnehvib Paale
Julefommer giver gerne Paastevintet
En lys Jul givcr eLI mørk Lade.
Dei var ej vcerd at hafte, om Julen
vil vare til Faste. .
Mangen got sin Mortensafsen saa
fed, at han intet har til den hellige Jus
leaftem
O
Julelalve og Paastegrife gøt Bon
derne kige og vise; men Julegrise og
Paastekalve gtsr Bpnbetne gale.
is·
Du stal ikke bcere Jul as vor Dsn
til
Juleaften ma der —- efter jydst Fol
teovertto — ikke viere bangt for Vin
Yduernr. Lyset skal ttænge ad, — det
bringet Lykte i Hufei.
f
Den, som fyr eller spinder Intens
ten, faar hullebe Fingre i det nye Aar.
Do Not Pay E gh Prioez
— rot-is —
SOUTHSRN LÅNDS
—- sccutic
A Homo inw
Sunny Southwost
Missouri ——«—-——--s
WE LJAN FURNlSH YOU
M) ACRES OF Flle
FARJI LÄXLD
FOR ONLY
Fll«"l’Y-l««lVl«J l)(")l-I-.Ux’k5.
TlTLE PERFECT.
Nu Tom-H for Sau-n Year-:
Fincst country sur
FRUM okAtN.
Hocs. sHEgp ok cATTLH
L« ins-ji« nnd Uhu-r l"n(-x(-(sll(s(l.
Nu swamp »I· Nahm-L Linnl
ji« Lucan-d in Flinwrul Dis
tric-. sticsrinl Nuilmxnl Rates-i
Sism! Inpstxtgcs for Immlsulnsk
huuk uf purijcu Urs, mnp und
information
AMBKIUAN LANU (,’0.
so Dranges-n ST- case-Co« lu»
thilp In us in Englisle
I lksusis nie-Ilion Illig-« imme
. . ,
Scnd nicht heung
tin-nd Dr bar set on Ist-yet von
llr VI Ist-mer til Fuhr Einrika
soc dalvdels n oq nimm-h esm de
kcm ist«-H iokans re Eli s-·r.
Vsskc Uns » form-1"oi.ussts
unsr- dksittt1vuc«u«1tk im.
17 Jisvnslml Sporinl
Lin-ist« ich-r 7 Lam
— Hat-lum- ellcr Etat-i
i sknusr1.h-Mt over Oele
sisrrrn sum r» btsdsskn og
content 20 Unt.
Jus-im » hu Onk- min
uznll Januamrnsu cis-ro
»Nun-I Guid-stach åvr
. « - Art Tli-110iurd-« nein-M
Hat-. S(-c«o,x.u- :)l.«n-giec;:vva sit-im- llm (: U l).
nnmu lInDi-nog.-.«i·s« Bad finikmmims umscrm ke bet,
a ln n Te imnscs om lust, html III 75 ou Fon- ndrllkss
’m’m«tmuaisk, hviMsr tm Mr en Cisns Fr-« en M
l fast-c suksykkskcssqurgc mrd Inwl llrf Rauch ons
Ante Ill» Don-km smka Skrsv »mu, tm tsi vsl
sumfke im-oftmsnvsrmsisllnst «- bonI-MkA stumm
rn. bxckxssnnc WA l( « ("u..
HI- Lesmml lssnk «ng .(jhi(ag».
drit Tit Livende print-et
qu send-r itil til Jllk Windu- Iec » spgc
as lladkklwilsketlm l0 fqu- Oel-Ihn
danktqu arm Brust-ists Wehmut- ek
bsllu og ulwtlaoklss for alle est-gis kir
- Insdnwgoosmne. Im Mk iutdmd kate
nt its-g. Sim- fas Thau-umst
- MS. O. steiler
Vetkolk, Isch.
J den danfke Kvloai paa »Sei-« Bauen
l WARD TOUNTY
NORD DAKOTA
Ooek 500 Dunste hat taget Land iden
ne Kote-ti, udvalgt af Kirkcsomfundets
Komike, og afdisse hat allen-be 400 bo
iat sig der. Endnu hat-es der gebt
Land met Stationer.
Der tiltmnges dorer Festes-rings
mænd i Byen Bowbclls iSenlp Ientet.
Den lstr og Zdie Ticsoqg c hoer
Maaned iælges von de fler S. Untier
billige Rklukbilletter til Landng «e cllek
de kan fang fra Mnkneopolis til Jandet
oed ot hemmt-e stg til »So-» Lunens
LatkaontoL
Ligetedrg haves Prærieland i Minne
sota og Dakota, og billigt Skovlanb
jiljkssconsin og Michtgan paa »Soo«
Jernbanem Lave Jerubmepiifer. —
Zkriv efter Laut-fort oq tllusiserede zor
klarmger til ,
D. IV. CASSEDAY,
Land and lndusitrial Axt-at «soo" Ry,
Minneaoolis. Minn.
OOOPBK OOMMXSSZON PETRENZ
o--qu s kocn o
two-v sic· - Tut-km 2«2.
(7ni-1Itstuck Tun-« suutli Unions-, ehr.
Stnv til oe paa Durst angauisudc Puder vaa met
tun-k, Som cller Zank-. ski hat erfarne oq paalides
liqe Salqsmæno. Wo Brhatcoxing. Brsv vo.
P. p. staa,
Fortmtinqsfpren
Ferse-weiser M bei
i
I - gemil- Laad sitt-I
- oq hurtigsi vedvoti
. «0mse, vetbeticudu
»Im-» outsi- Sy
i stem.
I
Dei lage- tun 12a15 Daqe tm Ris
mtwolls til nstmefle PomøsssoriDaumatk
ritt-Name ou vier ancvnniae Its-r Lunge-us
tust-ge Ist-entkeimt Vor Kurs ec- Iaa lauft-m
langen Nutlosml lkanlh VI fsquet Bill-litt
til Dagensdiliigfthhksö. GodtIakmlaudbili
uqtoqpaalauativ. A S Jodsmsosu co
u
10—14 Was-LIM. S.,Ml Unholds-Muts
O For at indfme vor Kata
« drit log over Bean. Albuns
e O uns-, for Uml, vil vi
sent-e fku et GENUle
1s »Es-zeer Sang- oa Vis.bog« til enhuer sont
-- der Navne og Ame-If k il 5 euer flere
Venner.
.I· Leachman ä Son.
MINNEAPOLI T. Islle.
En Præst Reddet
Rev. Ocan Langford suldftændig lirlbrcdct for ncrvos Afkmftclfc vcd Tr.
Gkkcsrc’g Ncrvura Blods og Ncrvc-Lægciniddkl
IV. MUIY Usc NORD.
Nev· bisttty l«attgloid, den eminente Battttftpiitsit i W statt, W. Va» bar ttetop ttttd:
flttvpet ittl it ritdig nett-es og tritt k Afkktkttelttn Hatt r Pktkst oev site Ritter: ·Ztt91at,«
tagt-e hatt. «har ieq net-til nett-IS oq er blevet vierte Aar i--k Aar. z de tioite stre, fein Aar
bleo jea tat neton at ieki tttttpt litttde tltstoe ttttt Navtt, latt matt kttttde ttile det. Jeg var
saa new-H. ett itsg lle lttttde læte ttiitte cztte slztælett Notitieq efiecat jeg haode lagt dem
ttllide tiogett T kn« · · .
»Im var tlle i Stand til ttt holde nitt yived stille, ttiak leg var vta slltsækelhlem oq
ieii litit te heller ilke holde etlet hiiittdteke ttiitte Boaet og P tvtter ttdett Beiotrr paa Grund
af, at tttitse kattdet og Amte lltktvcde og vat- lttti iv.iqe. Jea vat last new-g at jeg iteppe
var t Stand til t spie Matett til Munde-tu Kot-l jagt mit ·)lcrvelystem var edelaut.
»Sei-g ttsrlot te mitnae Mtdl.k, nttbefalede ai Lager· titen fik ingett vatig Littdksttg.
Mit Deta oat leg i R. S Oatettz S ote t Stills, W. Va» og yait iaade til mig:
Tag to Falter at Te Mit-eine Netvttia Blut- oa klletvc ngetntddth og hvis De fich,
at d t ill. hier per Dem,behover ke tlke at beta.e for det.’l·
Je tog to »Hu et at vett Mel-tritt oq til taameqct Lttidtittg at lett lebte to til, og
-ttt er jea vttsttttdetlig iothetcet tmade i helle og Stocke. Dr. GteetteHd Nervuka Moti- og
Reine-km tsmtdtel var Mttitidett tit d-t. Im lett hjette la og ttootktdiat as beiale let til
e lage-. Matt katt ille ftge for ttte et iom Nie lot betttte fortmsselige Medicith Jeg sigee
wette til Fosldel lot- attdte, der lioet al new-s og alltæftettde Øyzoottt og lpm last hell-ke
mö ted dktte Argenti det. Ovttd mig ietv aitaaar. da er iea talttetttmelig til Gab at
.ea tattdt Dr. Miene- Netottta Mod- og osekve Locgemivbei, og lot boap set hat gjort
soi mig.«
Dr. erette’s Tilltttd ttm ikit Rand.
Dr. Gteette, Netvttrtks Oplittbet oil give Ntnd fkit til alle, der lkkivee til beim ellet
»»sp»1-m Wmmk m bang Matt-L 35 Wen lith Street Ileto York «.Ztty. band Raitd er
Msptmm ai hatte ftsste Miit-salicis oa Eriatins pg otl ivitokte Veiett til elle. Tusittter
tqmmee til haat og lkkisec destativtg tii hat-i. p. pttet itke at iaa det rette nat-, stack De
er leg. .