»Saan gik æ tc!«
Iotttnttelse as
»Meis, Piet- nn Wortes-.
Ett »Satntanel« i det inste Sptog
iBesthinintetlntW
—at—·
N. Christiansen.
Niels: Ja, hans lost nasse hnng Fadetoor, nten de
war et pnn den Wand, di loser ’en; aa san saa’ han nasse,
te de wir et an de«, ioe de en sann last en Ban, na de soe
·ttaar dnn de an gis iood opineerttoni paa, te Bifn et toter
en Stat, tont di danr leer sontden, ittek di oil be« dje For
ældek oin en Tinn, nien san be’k di deeoni niae djer eien
ltid, an sann stitld vt nasse bcer was ced ines an de’ te
Wokhetke.
Maien: Ha, da! —- de a: tttnar te aa ti an. Saan
en Fortlnaeing haar a aaller list sae; sann ftod dæ da eti
nii L.erbog. —- Hodnn war ce no dce stodP — Læ ivod si,
—- --— sa, a tan via et dod de; en gaa so et an tenter pan
di Ting dver Dato.
Niels: Nes, de sta do da Ret i Maren, wen tottes do
et, di stiild tent nie mier pnn di Vogt —- Stuld oi et prøo
an be’ sammel te Voiheete? De dnn oi so anlle rtgtig gsor.
Mann: Hwn hnnr di et! sow, sein, de haai di da
tigtinot, di dank dn san tit lsst ioo Faden-or sammel.
Nieid: Jn, nien a teor et, de dank wot paa den kigtig
Mand. Saa saa’ hatt nasse, te oi stuld scet iood paa wo
Knie an de’ Wotderee ont den Hellig Rand, aa nat vi vitd
sitt de, san stuld di not leer na tend daade woa sjel og wo
Gad, aa de tsttes a ginn, a otld, soe der n san manne Ting,
a et tan saasto. —- Tslted do et, oi stitld snt was pan wo
Knie an de’ te Wocheere oin den heilig Rand?
Marm: Nes, no ttor n snaae, Ho dloioer soetytti
Httedett — end ott dee san stnld tont sen ide samtn; san vitd
den da tkd, di ce gann htel sue zustanden
Nietde Ja, de ee no de sanini', for oil do et vie mes,
san vit a te aa pecsto’(d, neer a re sente, nien a oild san gsnn
an hat dce nies.
Marm: A tnttes, de ce nie ster Konstets, do no better
te paa; hitetoe tnn vi et d-.’ te Wordetee paa sanint' Mand,
di aatiid haa gsot', na sont tvna Joiteld’er an nnd’ek daa
gjoi« i gammet Dato?
smaceii gaar tin iid i Kotteitet. hoarved Snniinleii ask-senden
Nield gaai iid i Laden, hooi hatt ioi tmie Gang besei- tiiiæ soi ai
bede. —— —- Iei gnat iiogle Lage, ihoilte Nie d diivei mere og
niete betniiitet iot iiii Lieds Fielsc hooiooek Mitte-i bliver iiieke
og trete iuiiniileiide, san at dei titxi sotetoiiiiitei ian og toiie Zank
tatet melleiii dein. Sniidageii ester, at Ntels hat degoiidt nt bede,
sinkt hatt til Makeiixi
A tottes, a gsan oild te Ksett i Tollertip i Tend, do
hnai nul et Last te an oil nies, bette Matent
Waren: Dva vil do detyen te meet sor, ce tiior ejen
Prein no et gue not langen-.
Nielac Ji tu, nien a haak dar san niiss könnt oni hani
i Tolletup, te a tattees gtan, n ottd not dani.
Matent Jn, liain hoker en so bande ltiidt an Godt
oni, nien han ital so var iorsaecdettg yaatd te an sanditin
Fott, an de dank n ingen Lyst te an dok. A tior tio not,
neek en vil give alter, tioa iuok esen Presst sein-, san tan de
oce not; nn dnin er en da via pnn an taii hat udeii an dlyiu
saastiuer aa dce her Hellehterz hant tan en gan lieina gue
trie, ioni cn gan te yam, de taii eii et stiiel ce paa oe
den nann.
Jiielax A tattes no allemal gsan, n oild hen an
bot hont.
Malen: Jn, de oil n gsan tro, sor a tan so not
sanfto, do ce binnen ttnitter, ceiteiom do dan gaan aa heiid s
ntce di Otte, fin do war hen na hoc den Tatodtttocy ice git !
her den nnan Don-.
Attela: Sann tnan do et sei, Maren, soc a dna last s
en Diel i Binnen, vi set ne dam, nn attee de, der ttaar t s
den, san er æ ti helle, der ne paa eet Ves, aa vt and’ek der s
te paa deii gat’. !
Mann: Ja. twil a et not oni, te do aallitede ais
lanitt den i et; de æ dn nasse samtneklig. —- — De tn di z
gan an law, di helle, di ta gaa an satt Splid imcu’ zott; z
san godt sotn ot Itv haa leid-se saniniel i nianne Aar, an nun
saa entg om anll’ Ttttg, aa san toinitter innen en »Land
dii,iu-r, sann en falst Proset, an dvetn ded, hoa hatt mit-r
et, an scetter Sptid tnielt’ inde. —- A ttoid alti,iinl do haa
ioot nce tloger.
Nie-les; No man da et vier sann, Maeen, de gsør mte
san undi; n vil ver tiesnn gtie oe das, soin n aattid haa mat.
Matenr Jn, trok do et, de qsør niee undit nten btuiu
san dient na gaa te iook esen Ksett, sot toniniet da den an
hoc den helle Pisist, sen diytoer n da vid sandt niæ onn
gue Te iu.
Viele-: No man do et negt nm an gan deihen te
Niert i Toni, tot a dan lcengest san statt i dt sidst Dain
cettet na taa den Ptesst an hor.
Mann: Ja, do tn so gser ne, sont do oil. san tan
do dn et sei, te de te nii Styid, oin nun gue Dato tna Eno’.
tN eld gnni til Kiste i Daseins-, og iitiend sank Matt-n Bei-g
as Kette Neids-di.
Nelle Ctontnier ind): Godato, Matent A tot, a stusd
den an st te die i Tem, dn a san, Niets git site Bøj.
Maken2 Jn, do stal oee nuttoniinent Sei dck nickt
Rette: Tat! A te no hslled et san trætz a hanr soet
gaan tnn innnt. —- — - A stutd no hellre an ioot oe aq tpjkk
nce ganitttel Kiefer samntel i Dato; de stnl en so ha gjok pm
Sonnen, soi dt nnd’ek Teio innen et san Stann te de, sqq
as der nnd'er Ting an taioaatz nien san tnt n, te a ottd tig
und en bette Tut heietvee seist.
Mann: Jn, a tnnd andse gsnn hn behtin nn tont te
an toj pan de gninniel Aleserz de er et nein an hold w
sammel.
Nelle: Nei, dnsont en et daad æ Sonde, san vcd q
et, hodnn en stitld dold w sammel. —- —— Hm» hm·» hpa
war ce, a vitd sest —- Tce her helle Proset, der read yet
den nnnn Dato, war dan derindt
Mai-en: Jn, han wart
Mik- Ja, han war nasse ind te wos, nien do tn tro,
mj Many isst ham te; san hatt via tan dowed sen lidt. De
w» » Mist ex iqqmsj te dam, sot tent engaanq, hatt spuee
oni, dodan di daad de one waa Satiqdedsiaq; hda tont de
todt dani oil te de noj an eend en spor Fett oni? —- gp hu
s
—l
wta Prejst wot her i saa manne Aar, aa baade nur aa tni
Mand haar hot hain saa manne Gaang, men de haar han
aalle spat wos am, aa a vid da, te de er hani, der ital
isrre for di Ting; aa saa tonttner dæ her Pjalt aa diver
falder wod i ivor denqu ee de nsj ligl — Kjowt J nie
Bsger te hain?
Waren: Ja, Niels kjowt en Biniel.
Nelle: Ja, a tenler ansie, han haa faat jen narrer i
viand’er, deriom han et haa niot iaa niedvis aa spiier ivos
oni de, a faa tar, inen iaa bltio nii Mand vre’ aa vift hain
Daten. —— A lan no helles et ded, oni han et hyite fa- for
aa spie Folk oni di Ting en naan Gaang, ncer han fsft
mcerter, te han et tan tæll noj aa hans Kram, hdis han
faan tivertalder Folkz for de er naturltgvtd en Deiodryiver,
der ingen Ting vil bestil, aa saa render han aa narrer nce
Boger i Falk for aa tien nie Peng paa den Maad. — Ja,
de te faule, hiia Fall tan bet paa for aa tien Pens. — Di
fejec nasse, han teg’er Peng hen i Sliielen oin Amtenen,
mon de nasse lan gaa, di faan ligtrem man teg Peng æ FolkP
— Niels nn jo heii aa har harrt, sejer di, æ de sandt
Materi: Ja, deeivart
Neue: Ja, de niaa do not sei; de wi da ster, han
nur et tlogei’; men inn, Falk er jo nhsgjerre. — Dce ida
not helles manne, sejer di.
Maien: Ja, dce kund snaar vae not te aa rend eetter
faan en Ihr.
Nelle: Folk sejer helles anste, te Niels æ blkiden
hiel sær i Hnedet sin den Atv:en, men de æ dæ ioal jajt
et nøj oin.
Maren: Ja, Foll riverdryivek ie no ausse, men nsj
sier haar han nut fin.
stelle: Fott scjer anste, te Wolle iikaalftiup haa ivot
i Leid nice hom.
Mann: Ja, han niar i Lciohøj for en Ti sin, aa da
kont han te aa tolled nice Wolles Bio Pier, aa hatt tiet hain
narrer niej deiind; die tester a no helles, han haa faat
hans Staa.
Neller
jo faa insj.
Maren: DE de da no aagfe nd tin-er hiele Bsieiit
Neue-: Ja, de er et jenner iwaa Boj, dce inatkes
derokn, men o idar i Lhngborre den naan D- ni, die snatlir
di baade oni Nie-w, Pier aa Wolle. — Ja, a haa wot
manne Stejer, men aall Siejer sta die fnattes oni dem. !
Maren: Te ie da aaefe eletidigz haar han endda
aaller kommen i Lein mit di helle FOR no bit-tust di da te »
Spdt aa Stam. —- En ta lnaar blini hiel statt-) di si«
ejen Mand. i
Nellis Ja, aa J haar endda inot saan cestintieret F
Fall, daatse dce aa Nietz, aa lisnkr saa godt sammel
inee hinaan·
Markt-: Ja, haar vi et de! Aa saa fluld han ioni
iaa elendig æ Sie-IF — A ta no heller et taastaa, hodan
de la vee gaan ie; jaa stjetlele aa raar en Mand, soiii
han haa nut. i
Neue-: Ja, tiien han er da nnl et h llis eiidiit-.- j
Marm: :lti1, de tror a et; han brar tid nasse san, «
te hnit han dild it wer de, iiiisn a er no allinul niøj rej tor,
de ital end tnej, te han bltniei"e, for i Tini nur han jtr
odsat oaa aa tcin te Rjeit i Tollitup, aa den Prqit er a
rej sor, das ital blini niir end aall di and’ei-.
erlez Ja, tse jtal do ha ret i· Hatt er en faafltcek:
telig ten; —- dasient a ftiild taatnll dce iall de, a haar tmt
om hom, taa blini a die et scrrdig te Atuiin — Han ska jo
dcer en taale jen te aa preis, men saa seier di, han bunter
hat-s Piger derinieli". — Ja, de sla do no et sei, te a haat
saa, for a ltniJr den« das faatall" æ te niee, te a fiuld et siier
ijen, men de ta ta ct gio nai, iaade a seier ee te dce. — Aa
saa feier di nasse-, der a- blcinsn saaii en llfred i Tolleiup
Stum, sin de feel hani; sar leid-r di taa fredle, iiden tan de
kund treei engaaiig, ncer dar blin) ninien fnld’, men ltua, de
inaa ea jo rejii tm, nieit nd er as not hiel gal; ja, di sejei
end-taste, te Preiften haa stifter Utred imell’ A5«gtefolt. —
Ja, txnu tollee do? —- De er helles en kjitn Prejft, dæ la
give iaan Tingl —- :ltej, jaa niaa vi vie glaa, saa hear di
da en stjittele Mand te Prejst.
Maren: Btot han eiidda et fluld før den satn Elen
dighiek inin nur Him, dceioni Niels oil gaa tier te hane
stink, de tan iiiaaste bttni gnl not i Tant.
N-.lle: Ja, a witte, do jluld si aa snal hani free aa
gaa dekhin te Meil
Mareii: Ja, do taitro, a prin-.d nasse paa aa taa
ham te nur eten tijiit i Dani, nien han vild te Tollen-p,
aa do ved not, han er et saa nein aa drej ve, nær han kom
nier ind paa noj.
Nelle: Nei, men prov im gjit dce saa gue, sdin do lan,
aa litt de nice de giie; ji oin do et lan list hani niej yen ti
iius, heller aaefe te nie aner aa dein, han haa snjt Hel
skav niei tar; de lund vert, de nur aall de beist. — A trot,
do ital din dir rigtig snild ad; fi aa snak haiii ltdt ætiek ce
Mand, saa lan cr var, han la rejeez endno.
No, saa er ae sand, lan en hor; ja, for en her
Martin Ja, gid de nia saa wal!
Nillez Ja, do sla si, de er«aall de bejft. — —- Aa,
men te Itslotlen da bleier saa ni’anne, san stal a not te aa
hjeiii ijen. ·
Maren: Bi no lig aa faa en stop Kaise.
Vielle: No sta do da et faatcell’ Nie-lei, hwa a haa san
Marem Nei, de stal a not ti mei. No sial do ha
saa manne Tat, jaade do tain hercib:r; a tsttes da, de haar
ttøftet iiiæ n-j. -
iNelIe taar sig en Ieap Kasse og gaar iaa hieni. — Nagen Tid
eftei toniiiiei Niete hteni fia stille og tplgende Saintaze nndcr Lied-.
Mariii:. No, iva de jaa stjitn aa hør den Prejsik
Nieltsn Ja! De toa de beist, a haar hat endno; han
faa tooe rigtignol Sandhier. —- No lan a taatio faa tin-I,
Materi, te vi ita onivendeö, the vi sta i hinnen. Han
iaa thdelig, hodan vi haa leider, aa iaa bist han ud aa
Bivlen, te dein, dee leider sann, di stutd oinvend dem, helles
sont di et i binnen
Marm: Hiva ve han aa, hvdan vi haa lind-sit
Nield: Ja, de ved a et, men han saa manne Ding,
lom a daade haa saa, tent aa give.
Marm: Hvein mon dce da haa iaatal' ham de?
Nield: Ja, de faastaar a niæ et paa, for der ce da
ingen, der haa tunn' saa hom, lan a haar tent, for de ae dir
da ingen, der ded, nien han bist de allyivaL
—
O, stamtitld.
isortfatteö )
,-.·-:IL:;-h
For Ungdommen
W
»Eders Tale væte kkydrct
mcd Salt!«
tCoL 4, 6.)
J fertige Aaehundredz ledede der i
Württetnberg en vidt og bredt bekendt
Priest, Flaude der af sine Samtidtge
sit Hadeksnavnet »den württembergske
"Salomdn,««og fra ths Lw og Wirksam
hed der er apbevaret en Mængde Tkaek
indtll Nutiden. Nogle af disse kunne
maafkefortjene at gengtves for danste
Refere
1. Blandt Flattjchs Sognefolk var
der en fatlig Mand, som Aar ud dg
Aar md sagte Kisten hver Sande-g og
lautes at veere en meget opmærlsokn Til
hører, men som desuagtet vedblev at
leve det gamle Liv, iocn han altid havde
levet, et Ltv uden Omvendelse. En
Gang, da Julefesten stod for Daten,
lad Flamch denne Mond kalde ttl slg i
Prastegaarden og overrakte hacn som
Julegcve et Pae nye Sko, der vace
besttlte efter det Maal af Mandens Fad,
sont Stvmageken opbevaredr. Mad
tageren lau foibaoiet paa Prcesten, og
denne kam saa frem med Fortlaringem
»De: er en Gave ttl dig, fotdi du
gaaer saa flnngt i Kitte.« Manden
falle sig natueligviz meget smigret ved
denne Ros; men det brede Saul om
hans Mund veg Hurtigt bott, og i deto
Sted antdg hans Ausigt en mere lang
agttg Form, da Flatnch sluirede sin Tale
med folgende Oel-: dog Ikte 1 alle Den
feender stal du have Stade af sin Kette
gang. J aandeltge Henseende dar du
joslet ingen Gavn haft afai gaa i
Kiefe, men lan Stadez jeg vilde derive
nadtg, at du ogsaa i timelig Henseende
stutde have Tab derved, og hat derfor
taknlt at vtlle erstatte dig 1 det Mindste
eet Var Sko, da du silkert hat fltdt
meget paa dit Fodtøj ved de mange
Aars forgceves Kikkegang!«
2 En Sandag Estermlddag var den
mandlige Ungdom i Münclmigen, yvor
Flattlch var Ptæst, kommen famment
stor Meengde, og efter megen Lyfttghed
blev man enig am, at det vilde vcete
heilng at slutte Tagen med et Dante
gllde. Tilladelsen herttl sittlde imidlers
nd tndhentes has Pia-sten, sont den
Gang, i alt Fald i Württemberg, hadde
noget af en Politnnelters eller Sognes
: fogede Myndighed. To af de dnfttgfte
llngersvende fil derfor del ubehagelige
Hvecv at gaa som Deputation tnd l
Pecssegaardshaven til den gamle Præst,
medens Retten blev ftaaende udenfoc
og ventede paa Besteh. Asrbath med
Huen i Haandem ncermede de to Affen
dtnge fig Ptceften, og outside-r fik Ord
foreren sin Begæring iremstatnmet:
»Dr. Pastor —vt vilde da —- saa gtues
lig gerne — have Lov ttl at faa —— en
ltlle Dans iafcen!« Og til derrs For
undking viste den ttrcnge Sædeligheds
vagter dem sit nnldettc Antigt og spare
de uden Indemde »Ja — det lanl
J gadt faa Lov mi« J en Furt kam
de to Sendebud tclbage til Kommentar
ne, dg med Sang og Jubel stormede na
bele Staren aftted. Da te var lomne
et Stalle henad Beim, holte de imtdi
tekttd den thinlee Stcmme, som raabte
ettet dem: »Ja J maa godt danie,
Inen vel at marke: Karlekte for sig og
Bigetne for fig!« Lette lille Farbe
ltvld jea Platte-nd Stde vielem-, intelle
ltgt nol, aldeles lannnende paa de
llngee Lamghedz der blev slet tkke naget
af Oansew
Zi. Gamle Flattich var en over-or
Dentttg godgpkenvc Mant, og navnltg
gao han jine Ktædnmgöftytter bott eftek
en jaadan Maolestok, at han ofte setv
com t Forlegenhcd derved. Som Bevtg
tot hakt-z varme Hierte overfor de Teren
gende skal anfsreö folgende ltlle Træk:
En Dog havde han givet en teisende
Hanndværksspend det bedfte Par
Stets-weh han hande. Nogle Dage
efter savnede hans Hustru Stwmperne,
da hun eiteksaa hanø Tøj, og sagde
detior ttl han« »Men lære Mand,
hvok er bog dme nye Strømper blevne
aIW »Ja, dem hat jeg givet bort til
en Haanhvæskesvend,« jvokede han.
»Jh —- men huorfor hat du bog givetj
ham netop dtne gode Stwmpkr ogsttkq
hellere et Par kaartigew — ,,K«iære
Konr,« fvarede den Gamle, »dan:ltge
Stwmper havde hon jo selv!«
4. Eu Gang var hatt til Tassels
paa Stottet i Stuttgart. Da han om
trent saa ud fom en Bonde, kunde bang
Stdemand, en General, itke modftaa
Fristetien til at drive szer med en til
synelavende iaa solle Person og sagde
l 1
dersor til hom: »Der« Betten-Ewig
hed, De er en grundlcekd Heere og san
siskert give mig Soar paa et vigtig
SporgemaaL Ved De noget sonste!
sitkett otn, hvorledes et Menneskesl
Stilljng bliver ester Toben? Jngen
Prast hat hidtil kunnet give mig r·gtig
Bested dekom — oed De noget derom,
san et De llogere end alle de Pkæster,
jeg sendet-. «
»Jo,« sogde gamle Flattich til Eks
cellcnsen oed sjn Side, »jeg oed nogetl
ganske sikkert derom.«
»Ja, men det maa oceke gonske sit
kert,« sagde Generalm
»Ja ojsi soc-, det er ogsaa ganste sit
sert,« soarede Floh-ch
,,Nn, soa sig frem dol«
To saa den gamle Præst sin Bord-.
stelle stiot md i Djnese og fagde:
» Troer Deres Ekecellense, at De, naar
De er dod, ogsaa t den onden Verden
bnoer ved at vceke General?« ;
»So nej —- det er jo en Selofølge, at
sna er net sorbi,« sogde Ekscsllensem
,,Nuocl,« sagde ztnttich, »saa oed De
noget ganske sitt-et om Tilstanden
efter Boden; og nu beder jeg Dem at
ooeweje, hoad De saa er, naar De ikte
er General mete.«
J det samme sit Generalen et pluds
seligt Ansald as Hoste der met-forte, at
hon lcenge maotte oende Ansigtet bort
sro Bokdet og holde Servietten soc
Monden. Men Hex-tugen, hos hor
Selslabet fandt Sied, haode msd spændt
Opmærtsomhed lyttet til Samtolen og
sagde nu til Generalem »Ja, sogde
Ieg dem der ttke not: De stutde have
ladet den brave Pkæsteknand oære i
zFred, tht oversor ham tan De tun met
ke del kotteste Sud-IV
Ei Ord i rette Tid er som et Guld
ceble i en Solvskaal, og et godt Ord
sindek ogsao et godt Sted og kon hicelpe
et Menneste poa tet Vej. Maasse ogs
saa du, som læser denne lille Historie,s
deroed kunde tilstyndes til at overoeje
del SporgsmaalI hvod du oel er til deni
Tib, da du tkke mere er det, sont du nui
er!
»Hvo sig roicr, rofc sig i
Herren-«
1.(5o1«.1«531.
Den berømte st l au s Harms i
Kiel, en vældig Forknmper for den
gamle Kristentro i den døde Fornults
kristendoms Dage, traf en Gang paa
en Reise lammen med en rig Temde
labrikant ira Sverrig. Sidftnævnie,
der ilke lendte Harme, forsaite ham one
sine mange Penge, som dan havde tjent
ved sin Virliomded. »Ja, se dlot rig
1ig paa mig,« udbrød dan, »nu et ieg
en hovedrig Mand; det er jeg bleven
ved niin utrcettelige Flid. ene og alene
ved at udvitle de sit-miter. sont laa i
niig.« Eiter et lille Ophold fortsatte
han: »Forftaaer De dein noget paa
Tcendstikfabrikationen, nun Herre?« —
»Nei, ilke videre, « svarede Harmö tim,
»jeg er Prcest. « —- ,,Ja faaL De er
Præst; det irceffer sig nieget heldigt;
jeg har netop lcenge ønfket at tale nied
en Prcest for at saa Svar paa et meget
vigtigt theologisk Spsrgsmaai. Med
Forlov, man taler i vore Dage faa
ins-get om en gammel og en ny Tro —
hvad forslaaer man ved den gamle og
hvad ved den nye Tro-«
Horn-S erklcerede sig villig til at be
svare Spørgsmaalet, derioni Fabrikan
ten vilde tillade nam at spare ved Hjcelp
af en Lignelse. Tilladelsen blev bered
villig given, og Hat-ins degyndte:
»Tcenk Dem, nun Herre, at den lære
Gud rigt velsigner en Mand i danö
jordtste Kald og hvert Aar giver ham
et smnkt Overstud, men Monden bliver
under alt dette ved at vcere lille og yds
myg og tænler ved sig felv: ,,Det yar
jeg jo slet ikke fortjent; hvorfor mon
dog min Gud over-Vier mig med las
stor Velsignelfe?« Men den kære Gud
vedbliver fremdeleg at velsigne den lille
Mand og gør denn tilsidft til en hovedi
rig Mand; alligevel bliver Monden be-·
standig mindre og mindre i sig selv og
siger, bsjet i ?)dmygded: »Jeg er
ringere end al den Mistundhed og Tro
fasthed, som Gud har bevist itnod migl«
— Geer De: det er den gamle Tro. «
»Tænt Dem dernrest en anden
Mand,« vedblev Harnis, «dvem Herren
ogsaa stænler state Nigdomme, men
Monden mætker ille, at de slulde vaere
en Proveften pas Ydmthed og keinem-;
melig Kerlighed til Herren. J Siedet
for at blive mindre og taknemmeligere
Dag for Dag, bliver han for dver Dag
ttørre og ftørre og glemmer sin him
melfke Velgerer i den Grad, at han til
sidst« paa enhver Reife siger til sine
Medrejsende: »Se blot rigtig paa mig,
hvilken Karl jeg er!« — Seer De: det
er den nne Tro.«
:
Den gamle Harmo er Hob fvr lcknae
siden, men den »we« Tks er ikke nd« Id;
hans Ord kunde verfot sitkest endnu dm
Dag idag finde fortrialig Anmut-elfe,
f. Ets. som Høftpkædiken for mangeu
en rig Bonde, hvts Agere hat beim-et
MI.
Danfk Apotck.
drum Maja-nd
—- Cedak Falls, Jokua, —
Eom dansk (-f«:-«IcittIIm-t Phnrnszscpnt er im smse
Icncst nich sc alsmndclme kianitroneundnsh san-um
Bari-m Entom-, vnmt«mic-Idr1ts. hier«-findende
Tn1.11us:, num starb-nor Brutus-sc Damm-un L1i.-,
stelsanank nimka Haft-r o. s. v.
Trodftefaft og Kronksfcnts.
Eint-lebte fn(-s-fisidc—s Unsinn-A Brut-n Sinnen-ate
n.:l«.-, Auswka Lin-malum n« s« r Istokt isle
»I( m xcr im Axt-Herr Tanmurt elancdcreg not-»Um og
nnd Linn-L
Horn-n Mazamd
« s
S
an Brom!
Etcnknions »Mod- og Lenkt-Thi- rksnsrr Moder hin
km Nun- uks Leut-r Bimbo-ums -I-orftopvrlie, tmkmmc
www-im give-! klar Anstgtssnkuc« Striv cfnrsii
Brom- sucr send If- Ck—3. tot en Walte, tilsendt vorko
sut. Ihm est-st· nur Plan forchntcn Endokdrke
alle stasinnaotste Mel-miser sasnom an EIN-any
Moder Ersatqu Ltwts Balsam oft-.
s«l’l·JVl-JNSUNS APOT8K. ·
THE-BU- SL Su» blm11·:up()lis. blimh
Betal ittc for hoic Priscr
for
Land i Sydeu.
Prøv at faa et Hjem 0
sc dct solrigc sydvcst 0 0
Missouri. « 00 0 0 « «
" Vi kan staffe Dem 160 Acke
l af udmækket Farmland
; for kuu 8.')5.
Fuldkonuncn Stabe —Jngen Skatter for
7 Aar. Fortrinligt Land for
Imm, Anrufen-tun Spin, Faen
oq Kvæs.
Mima oq Vand unvmrussuh »Ingi-11311mvcs cllrk
Mut-»ja Oandct Dr vcslkggmdk c Mittedcftnlteknr.
chiat »Ern- nan Iwnbaneknc
stnd annsrkch oq modtaq m Bog med ncermcrc
Unvcrustnnmct ng Rost over Landen
Imerican kamt Zompamh
U- ldenrlmrn Str. OIIICAG(), ll.1«
Ztriv til og naa nun-ist
,ÄV«ENAKlUs(IRKBOl-INSUH«
im -—1-).««msstsuv,s. l«--«-k3ukr Du full fand
l-« um«-«- H « sum-un dichl- « ins-J Hi n
» m H·1«1·-sI---s(·««n. Man sQu- .-nck Mk
L II-« Il»«ts«««s r· Urkufin r Iris. CAN-KO
LlNlLUza WOOD PZISIZVING Ou-.
ULWAUKIJL wls
Quilt Monstrc.
-«Im og Nkmhnntn Mon
st : Ei tust-U iom W Ihm
sknlN lmux nor Ana nnd un
»untan nstmlhmdc ts
s11ntkk-s1o-, tntdksrllaskv, mrck
JUNme m Haser Minn
ftnz im qaknn-1«-,z«-bin til
Zins-im- na k—n«l-« Monstr«
ualvmndc ltqss nq jknnkkunds
lssmljlllkw lind »I« 811 u
Jus-. Zentn- .- nnrtofnt for
IlI Eint-L
L«o«:s» Am-. co.. u n.. sT Louis. Mo.
, « O For at indfore vor Kata
V jrl log over Vom-L Albumgs
e- . um« for 19l)l, oil vi
sent-r fr« ci Uksknipiat
af »Aha-sie Sang- oa «ths.lmg« 111 enlnnsr sont
se der Nonne og Amt-If r U 5 rller jleke
Rennen
.I, Leachman F- Son.
MINNEAPOLI «, MINN.
Dct Kgl Dunste Eszsp
Koufnkat,
Nimm Uh- --4«N Nosgtl Essutc INan
fji us ? us- »Ist « wiss H!1«·: il . hhscagT JU«
—- s- Amtsmkri Tannmrk briva af -- —
.Egl. Dunst Vgcæskonsuh
Theo. (Dlsen,
Vscmlkm Nebraska
Do Not Pay Hing Prices
Fon
SOUTHGRN LRNDS
sEcURE
A Home i» us
Sunny Southwest
Missouri —-—«—
XYIO CAN lkl"chlsll YOU
IHH ACNILS OF IlelO
FÄRM LÄND
F( )lx’ UXLY
l«(ll«"l’Y-l««lVl«I l)()I-l«chs.
TITLE PERFECT.
Nu Tun-s sur Sen-Fu Tuer
Finest Cuuntry sur
Heu-tx- HENN
HQC SIEBEL-FREESE
Ckinmtc nnd XVnter l,"n(:x(·cllc(l.
Nu Swump or Hahn-ist Lunil
is lmcutwl in Nitsch-II Dis
trict. Special Railrmnl käm-m
Spnd pokus-ge sur bund-Hunn
hnuk of particukars, mup and
jnfurnmti011.
AMBlIlCAN LAND C0.
u Das-on ST- Gutes-m lu
Wxitc to us in Englislx
L Please mentiog this paper
