Oliver Cwist.
Samiundsrainan
——af——
thtIeS Dickcits.
Gottict ,
Dan sit gennem knotige og krumme Gadet og tont til
sidst ind i et Vitvar ai uite og flidne og overdeiollede
Gdder. Jmidlettid var lun acibendatt altfor hieinknevant
het, til at han stulde have Vcnftelighed ved at finde Vei.
Duttigt lustede lian gennem Gaarde og Gange og lom
endelig indien, livor der lun helt nede for den anden
Ende brandte en enefie Lygte. Ver danlede ban daa en
Gadedsr, velslede balvhsjt et Var Ord med den, sont
lttllede op og git iaa op ad en Treppe. Da han tog om
Dp gtelet lnurrede en Hund indessen og en Mcndfolle
fteinme fdurgte am, hvem d:t var.
»Det er bare mig, Bill, lsare mig, min Vent« sagt-e
Jeden ng ftal Dovedxt ind ad Teren.
,Slrub faa ind nied Denn-« lagde Eile-Z....»qug
dig, dtt Knagbevedl lan du ilte lende Fcndxm ferdi tun
er loninien i Kavaj .«
Hunden huvde anbentnrt lndt iig stunk as Fagsnå
OvettM for cftet at Tieren liavde faliet Kainijen ai, trat
den sig tixbogesil iinKteg, og nnd wes-:- dcrlic13 tillendegats
den ved en soag sagten nnd Halm, at den var iaa tiliiedsz
med Bei-get, sin ten-:- Teiii:1.raiiiciit ov rhevedet tillcsd
den at dare.
»Naa?« spnrgte Sit-4:-.
»Jo, min Ven!" iaqde Jeden. »Genossen, Naticd.«
Don udtalte denne iidste Hilfe-n litt sorlegent focn cm
lian itle var vis paa, at den vilde blive del modtaget.
Sagen var, at han bar-de itte nan sin unge Veninde
siden hin Afterr, da bun flog et Zlog til Fordel iok Linien
Men den unge Tames Leiericl fiernede lnietisgt enhver
Betatileligbed. Dun tog Feld-me ned lra Luni-Zudem
entkede fi.i Stol til Siden, og dod F« gin flntte in derben:
,fok det var hundetoldt i Aste-n, det luntse net dande ich«
»Lad hain fua noget at dritte, Nonen, men gefvindt!.
fagde Siles. «F— flal flaa min, okn man ille tan blive
helt syg af at se det garnle Kadader koste, sont vni h-n var
et Genfærd, der var lravlet as Graden!«
Nonen hentede hurtigt en Flusse Brandt-bin fka rt
Stab, hdok der ftod en Mangde fotilillige Flatter. Lq
Sites stanlede og sagde til Jeden, at han flulde stille
Glasset ud.
»Nei, mange Tal, Bill, nianqe Tol, jeg heb-tei- ille
nni kn-.-get,« fdatede Jeden og satte Glas-set fra fiz efter
blot at lnive nipdet til det.
»da, er Te bange for, vi flal dudse Dem, hv,:d.«
sputgte Stles og fitsetede lnun. »An-ji« Da lian gehn
tede haanligt, og tog Glasiet og tdlte Titeften af del-.- J:.d
hold ind i Allen, —- som en indledende lserenieni til at
fvlde Glasfet igen til fig selv, lijllet han og stsolss est-sei
gjokde. l
Medens fat han dspai. flattede III-n om iStuent .
ille as stgettighed, for tmn bavde let den link tidt men as !
tilvant Mistroislhed og Foisigti li d. Beet-eilest var gansYe «
fattigt, og ftaregnet Statuts anhold tndedsr iniet paa, at l
Beboeren var andet end slt o; tet Atbejdånund As
nttstænlelige Gtiiftande senkte-« tun hinnc i en Krug kt
Pat- svaere Anortetappe, og ovenotu Flaminen bang en
Todtenctnazen
,,Naa,« logde Sile-:- eg fnscelleke med Tun-im »so-a
et jeg tlusI Ki! iaa paa med lnnd De lnr at sige!«
»Hm Villcen i ljlt rtf n, Bill, lioad.?« fztitgte Jeden ·
sagte og enttece ben til dam.
,Ja hvad den?«
»Nun-na, De ved vel nol, hvad jeg nimm Bille«
fagde Jeden. ,Hvad behager, Nonen han ved not, hdad
jeg m n—·r, hvad?«
»Nei, hatt gsr ille!« vtislede Sile3, «eller agsaa vil
han ille vide det, hdad der loniniet u paa et. Tal fta
Leveren ag mon Tingene ved dexes avnl Sid itle der
og holst og tist og snak fort, lom oin det itle var Dem, det
hittede paa det Jndb.ud! F— stal slaa mig — snat fra
Levetenl«
»Dys, hyz, hnel« lagde Jeden, eftek at han forgaveg
savde legt at faa han til at tie. » Tet lcn nemt nagen
tme os. Blüt-·
»Ja lqd dein here! hvad bkyder jeg mig om det?!«
-— Wen saaiom Sites alligevel thd iig am det, das.«pede
san efter nsjeke Ovetvejelle Stemnien ag btev toligete.
»Rej naturligvis, Bill, nennt-Ugoin fcgde Jeden
indfmigtkndq ,,det var date saadan, fotdi jeg altid er loa
sprsigtigL . . .Naa men, det dar altfaa Bill-en i Chektlem
nagt stal den gaa les, Bill. htm? Um! We Sslv Il
lig-sieg. sitte Solon-is« Og von gned sigihqnvkmk
sg sind Dienbtynene tiivejtg i forudgtibende Hinkyllelien
»Den gaar flet itle!« spatede Sites tolhlodtgL ·
.hvatbchaget? gaat den itle?!« cg Jus-en lostede
fis med et Seet tubage i Stolen.
Eies den get ilte!« gentog Bill. »Jalfald gaak den
Me, saadan fam di havde taum
«Saa er det heller itte blevet gtebct rigtig an," iv ede
Jeden, bles as Harme. »Nej det nytter älte, hvad De
sie-W -
«Jlke det?l« sparede Sim, »nytter del ille, hvad ieg
Igul Ja, da pll jeg nu bare lade Dem vide, at Toby
Omtjmi hat gaaet og lustet dein-de i hele 14 Tage, og
is- kq qf Tjenestiollene vilde bide paa! «
· »De vil da del ille dilde mig ind, Bill,« Ipurgtes
-, W p- hkyimm, eMaanden lom den enden blev
, «at lagen at de to Tjenete, der et, tun Hütte-W
»Ja det et tecta-, spad jeg vill Den gamle Dame
sei-stim- eu Suec sat, ca om De lau bsd dem hele
. s- Iqimd Lin-, laa gaat de itte w« W« ·
· z; v»J- qku is- Wltumerue, bedste Ben, Ftuennmi
- ous U m, hmdau Frnmttsmeme ek!.».
To T· same-nim- ew
»»«- f ) IIM Its Its stott- Tpsyk stuan
«« spät-spr- ksy her W ca gis-et M s III
»Hu-W am- Wi Tis, hei
— MAY-MAY wu- i
Hi
I
Jaden lenkte efter et ØjedtiL »dan butde have
vesdel med Knebeltzbarter og et Pat Offtcersdiilsee, Bill!«
iagde ban ina. T
»Tet Mode-rede ban ogfaa Men det var hip fom
han«
Jsden lsled bteg ved den Cfteitetiiing, fad lidt og
gendlny stiltede san dnbt aa faa ol) og sagde, at hvis
Tot-n Bratjetn havde fortlaeet rigtigt, var der del ikte
andet for end at eligine Distarsein »Mitt: det er triefende
ttgt, Bill, det er torfeerdeliat, efter at man havde gjort laa
filker Regning naa denk«
,,JI,« sdarede ältes. »v-:l er tet det!«
Der dtever en lang Pause. Jsden fad og geilndede,
oa der toni efterhaanden et r nt ud djasvetsi Udtrnt i bang
Ansigt. Eikes stredede as og til hen til dane. Men Nach
ftirrede iifravendt ind i Jtden, kam am hnn var baade dsv
og blind for att, hvad der foreaik.
i »Im mig, Faain,« slsiirate iaa nlndieltg Sikes.
.giver De 50 gute Arn-Z elstra, hol-:- tii tlarer Historien
alene?« .
,,Ja.« Tet aav et Satt Faden. »Ja, min V n
aentog lian ag ratte daanden frem, meaens tiang cjnc
aniftxede, nsg tiver Muskel i hans Anfth dirrede as Spend
ing.
»Vet!« fa.;de Eil-S og nadte tiaanlipt sahe-US Haand
til Eide, Jan tin den gaa af, naar Te dil! Todn ng jea
» var fokganzxen Nat inde over havemuren og nndersagte
: Etodderne oa Toren . Te strenger for den Villa den
I Ratten, iin den tunte viere et Faiigielr nie-n der er dog
et Sted, livcr man not iaa stille og siltest tan ililme ind!«
; »Deine er det? book er det, Bill-« llnirgte Juden
’ ivr gt ea ftratte Hat-L cinene var lige ng at springe ud
as Havedet li a dam.
»Jo, « deavndte Sitz-Z- »naar man —- ——.« Men i
det lainine fae Nancn ap, da naften uden at dreje Das-edel
gjorde hiin med et Eidelitit Bitt onniaerlioni liaa Jakens
Anfigt. Saa tog Sites sigi det: »Hm« lagde han,
,,det tan nn vare tige me et, hvor del er. Jea ved ja nol,
at Te tan itte klare dem nden o-:-; nien ...... det er dog tut
at passe tun, naa man bar rned Disen at bestellen-·
Jeden ted fis i Laden. «Zani Te vil, tnin Ven,
farn Te vil!« ninmlede han. «Stal der ingen andre ined
end De og Zahn-«
Nei, ingen andre end et lsentrnms bar aa en Dreng.
Bot bar baade Toten ag Ieg; nien s rengen k«innier De ti
a: stafse os. «
-«Eii Treng?« spnrgte Jeden. »·Saa er der altsaa en
Darfn’diiig, fani fkat — —- —.«
«Ja net tan nn veree Tein lige i.dt, tidad der er!«
aibred Sitei dam. ntesz stat beuge en Treng, ag del
mia vare en kninlel Ti·-:ng. Hum,«· tilisjede tun tankes
fntrt, ..det er ogsaa S-, at Storftensiejermz Treng er
vat! Fadeien botdt denn nied Vilje laa kkein, og han
leiede ham billigt ud. Men f« a lilkv in Faderen sntinpet«
og dette terieng Selfkab til forvitdede Von-:- Fretie tam oa
to-; Trenseii dort fia zagen sont dog erneerede tisini, on
iatte ham til at lcere at taie ca ltiine og vit not anre en
baandnailee ud af lum. Exaoan tiliver de ved,« drum
niede ban, arriaere ved Tonlen ain d n Uret, tun bavde
lidt, ,,iaadan d.iv-r de vedk Lg hin-I de danke Bange,
lhdad de Gnd være evia lozet itte tm·) iaa blej der oin et
Par Aar-Z Tid lnart itle en ein-fee T peng iner tildage til
ejllch «
»Nei, vift t- ev der-it« int rsn inede Jeden ssni imids
«ertid liadde fide-et i Tanler ag tui hande- nnfanget lige
hans all-r iidkte Ord. »Don — Bitts«
»Naada·.«
Jst-en ajozde et lille Kalt til-d Hase-et i R«tnina ad
Narrn leer it idig f-d og ftirrede ind i Jäeenk Töne-:- t at
vranteiit pJa Stnlrerene, hvittet ltnlde irge. at htn iandt
det canfke unsavendigt at jage nende ud. Men liaii rettede
iia alligevrt efter Indem og dad Eli-nett aaa ned ag hente
et Krug El
.Tu trancer itte til c» ’« lagde hnn og tagde r tin
Armene onerlors ov r Brnsten
»Det hsrer du jo!«
« Etudder!« lvarede linn kotddlodigt. Mit Te take
paa, Fagint. . .Jeg ved, livad han dil fige, Bill, han de
dsver itke at genere siq for mig!«
Sikes faa tidt farbavset fra den ene til den anden.
»Ja bryd Dein itte am Talen, Fagint« lagde lian laa.
.De bar da vel kentt hende laenae nat til at vide, at paa
hende tan De state. F— sinlde staa i d.t, ist hnn laldt
pag at Eli-dict
»Nej, niin Ven, natnitigdis, det ved jeg faa gadt."
lagde Jsden. »Men — tansie hun tunde blive let-Maria«
tigesnm forgangen Alten«
Nonen braft i en straldende Latter, ftat et Glas
Brandevin nd, rvsiede paa Davedet nz udasd sig i foeflelss
lige livlige Bemurtninger,satn: »Klein paa· Guald
ag ,Nii fertiioten!« Tkt lad til at veraliae begge Balle-.
»Im-l De bare las am Oliver, Faain!« fluttede nun saa.
»Du er en fisfig Tas, « forsitreae Jsdn ag ltappede
hende psa Statt-new »Ja — hce hce link jeg tæntte
gansie ri»tig paa cliver: det vilde lige akkurat være en.
Dieng for Dem, Bill.«
»Oui«-!- Bitl trat paa det. »Jo, Etsrretlen gaar ja
an. · ..«
»T«kg herni, Bitt!« lagde Nonen. »dan er maaste
ikte lca tuedig sen-n de andre; nien til at lutke en Der op
kan han da atnd brageg -.«
»Da t).n lnftrer Dem, Butt« ferklarede Jeden. «De
skal bare first have gjart han dngtlg farstrætkett«
«Farlkra:ttet?« gentag Sim. »Jeg giver mig ikte al
med at farstreette for Sinn. Kammer der nagethejen
.med dam, naar vl first er i Gang, san-— F— ital staa
mig, Fagin, am De ler baai levende igenl Det maa De
viere klar over, tnden De ladet mlg faa hasti, tarltaar De,«
» Da cltes vtppede udtrnksfutdthaanden et Dort Brakjern,
lom han hat-de taget free-i under Zeugen.
.Jeg er klar over altingt« ertlarede Faden bestreut
»Jeg ital sige Jer, nier Venner, ieg It haft Olivet
starrt t Akt-rieth meget staer Marter san first, at dein
er l med as, at ban selv et blevet Inn, laa bar vt dann
for liele Linetl pp her bee! det kund- ltte have tensset fis
bedeck« Da Jsden stsd Hat-edel ned selten Skaldrene pq
Hlag M nett-estim- Brtseh Ilselosi san af luttn
«
!
l
Gliede dllde omfavne sig lelv.
»Es-r sig mig engang,« spurgte Sikes midtroish
.hvorfor gtr De Dem egentlig faa meaet Mag med det
. Maltefjadf De lan jo faa lnmdrede for en, vm De vil.«
»Jo, —- jo!« lvarede Juden lidt foroirret. »Weil
— de andre lan jeg lagen Gavn faa af: lomnier de i Be-i
tnels, saa rob- -r der-es Ansigt dem strals. Naar te linod
Oliver bliver taget rigtiat, lan han drive det vidt. Naa
; og desuden (Jsd n var nii hlevet rolig igen) saa ved han
io Bested om os, han maa holde Trup. T.t galder blot
am, at han en Gang har daret med til Arbejdet, saa har
jeg Magt over hain. Det er vgfaa meget hedre, end om
man stulde blive nIdt til at rvdde Stallen af Beim. ..
j det vilde vare farllgt og et rent Tab for En. «
i
I
«Naar sialdet fca gaa loss« spurgte Nancv, for at
forhindre Siled i at give «ondt af sig over Fogins hhklede
» Fsliomlied.
»Ja rigtigt, « sagde Jst-en, »naar flal det gaa los,
. Bill?«
»Im aftalte med Toby,« sdnede Sileg tvært, »at
hvis llan ille horte noget fra mig- laa stulde den brande
as i cvermorgen Not-«
»Da har J iaa ordnet alt til at slofse Tingene as
J Bei en.«
»Ja vel, ja vel, lad De bire o-:— orn det!« vrlssrte
Silesz. »De inaa helft bringe Trinaen herben i Morgen
; Afterr. Og iaa forrelten holder Te Dei-eg- Kæft oa bar
, Sineltediaelen parat, — andet har Te ille ot sorge for.«·
Der blev nu inollet frem oa ti.baae din, at Nonen
nieste Aften flulde hente Otider« thi finente den snn Jsdu
hende vilde von lettest folge. efterlmn lniii jo for nnlig
— havde taget hain izorlvar. Elle-S stnkde derefter have
Lov til at velmndle hom, lotn han selv jiikidt for aodt, og
Faain ssiilde under ingen Oinflcrndlaheder kann-e lmve
Z Erst-lahm for hart-, saafremt da Sile-I Fortlarina otn
hvad der var flet i alt væsenliat hlev liltraadt af din flotte
TTolm Braljern....6i«ter al mcn var lotnrnet overens
-heroin. dral Siles en neiidelig Masse Brandevim alt
« iinedcns han hylede noale Vifcstunlver vg Edit. Tilsixft J
vllde dan, iet Anlald af fagmrköfig Begejftring, absolut l
. forevile fin Kasse med Jii«biiid-:8-Verrltij,"og han lont vg
saa ravende med ten. Men navve lnvde han faaet den ev
og var begvndl at fortlare de forilelliae Redsiabers Anden
delie og snedige Krnftrultion,·for han trimlede am vaa
Gulvet, hvor han ftrals efter faldt i Sehn. »
Juden hollede fig lgen ind i sin Kavaj. »Godnal, »
Nanry!« sagde han, oa idet deres cjne msdte5, filseiedh
han hende slarpt. Mrn Piaevarnet ltle saa meaet foml
blinlede. Saa aentog Inn sit lslodnan faa sit Eint tll J
i Smug at give Bill er Spalt i Baad-len, og fainlede sig «
ned ad Travven. l
.Ja naturlia, den ganlle historie!« mumlede lun hen
« for fig, niedenz b n alt hjemod. »Tet er det S— ved
; disse zru.ntiininer, at en Baaatel lan volle th dem en
Z Falelse« foin elleis irr lange fidui er dad. Men det gode
, v:d dem er at den holder fis lita h ller aldrig lange!«
i
Ta han lorn ll;un, iad Navctaknlxn olwe cg ventexe
n«aolniodiat v.«a harn.
»Er cliver i Lenz-»- jeg nsal tale til h21m2«« var det
firsth Fagin saade, incdeng de all ned ad Kollentmppen »
»Im flcre Timer si .ien,« soarede Ravetalnden og s
lullede Toren cl- »Ter llager han!·« l
Lliver laa i dul) Eovn daa det han de Leje daa !
Gulvet dan var faa hleg as Angjl osg Sorg og as den
belluinrede Liifti sit kjrrnaseL at daa iaa nd sorn en Tod: ;
saadan som naar e.i uiig og iart"« r- Ich liqe bar ivunaet sig J
ov til H inlen, og denne Berdeiics barste Luft endnu tlte har l
faaet ilamniet del Ler, son: d n forlod.
»Ne1.«· wunilede »Ist-en og vendte sig stille hort. «i ]
Morgei;! i Morgens«
»Tag big-tin i Vate, clivee2 tag big i Vate!« tagbe
den Gamle og vierebe abvaienbe nieb liøjte ist-anb. »dem
et en flem Manb og aater ikle Blob, naar hing eget et i
Kog. Hvab bei enb tan fle, iaa innt itle, incn gie, sont
ban fi«.ei!..huit baa bet!« Oan lagbe lsitstttwk VM de
libfte Ord. og lnns Anfigt fortral fig til et li.r-Z.igt E:nil;
iaa nittebe lian til Oliver, og git.
Ta Oliver bar bleven ene, stottebe lnn Dovebet i
Daanben og giublebe nieb bantenbe Vierte over, hvab
Jsben hat-be sagt. can tunbe itte tante iig noget ioin
helst sletnt ellek flet Fo«tnaal, ber stulbe onnaaes beb at hart
bleb fenbt ben til Bill Sitez, og sont itte lige im gobt
tunbe opnaaes, hvig han blev bog Fagin. Eiter at tun
havbe btubt sit hobeb lange, fit lnn enbelig ud at tnn
stulbe vistnot vakte Siteg ap, inbtil inan fanbt en Demg,
ber paefebe bebke bei-til. To ban var laa vant til at lidc
og havbe libt laa ineget, hvoe lian vat, gjorbe lldsigten til
at stnlle siiite cpliolbsfteb ham itte iynberlig sammt
Dan iab nogle Zjeblit i Tantee, publebe saa ineb et Ent
Web Vg satte fig til at lasse i Bogen, soin Jsben liavbe
givet inni.
Ftist bare blabebe ban i ben. Men lag var bet et
Eteb, bek vatte hans cvmceetioinheb, og inart lcefte ban
spanbt. Dei var Historier oin Etat-zorbeyberi.g Ltilevels
fee og om Foiliaeene obek bein. han blev teld ai Strat.
mebens tun laste otn alle be flrættelige Missge umger; Br
gensI tillmubiede Blabe seines at pzettes meb Blau ctbene,
ver stob, tlang hani inb i Diene, sont oni be hviitebesö f:eni
i at be mnrbebetz Gznfusib Lg han lastebe sig PiatKMe
oz tiggebe Gnd ani. at han albtig tnaatte toinkne til at lie
gaa its-get iaa mbfelsfnlbt, langt, langt ltelteke vilbe han
bs staats-. Libt ifter libt falbt ber iaa niere No over darn.
Meb sagte og bknbt Statt hab bin, at an vilbe fti hain
ab af ben zan, lian var i, og let-is bei var Biftanb og
hjælp for en stattelg firftobt Dkeng, ioin atbiig bitvbe
teabt til Familiez og Banne-s Karliglizb at but ba inaatte
blive liam iil Dei nn, hoot han, forlabi og forivivlct, stob
muttetg ene tnibt iblanbt Forvoepenbeb og Stint-.
san h.1vbe enbt sin Bin, men laa enbnu nieb Hirn
beme fee Ansigteh ba en easlenbe Lieb steten-te dam
.Hvab et bet·.« taabte biin og sprang op, og iaa at bet
stab en Stittelfe henne veb Dami. »Don-i er bett«
»Der er — date Inig!« iioatebe en ftælvenbe Summe
shan Wlbt Lyiet op over Zwei-ob og stimbe hen mob
TIren. Tet bar N s.n(1).
»Seit-da LIM« sagbe him og benbte Mtsigtet bott
»Det steet mig i cinene.«
clivee hat-be set at bnn var meget bleg·, bin spitegte
beltagenbe, om bun bar log. Vnn lob fiq ialbe neb paa
en Stol, nieb tltyggen til tzain, og breb dient-erne, nien
ivaeebe itte.
»Gott fatlabe mig!« mnmlebe bun libt eftext ,Jeg
havbe albtig tantt niig alt bet.'«
»Er bee tiiftvbt big noget .« spuegte Qliver. »Kan
jeg itte lizirlne bigt Sag nng bet, -— jeg vtl iaa gern-m
tivis jeg t. n!·«
lVun rottebe fra beu nie Sibe til ben anben, tog sig
oin Stunden, gtipcbe og lixappebe eftet Vejret og gav en
unbktlig gurglenbe Lno da fig.
,Nancn bog! hvab er bett« streg Oliver.
hun ihn sig nieb begge Oasnbee paa Knaenejstams
psbe iitjulbet, holbt faa plubielig op, trat Ehaislet tat cin
iig og ges ai Kalbe. — Olivee trabiebc op i Elbe-n Eaa
tvttebe hun iin Etat hen til ben, iab en Stnnb taus, men
iIftebe iaa du«-bei og iaa sig oin.
»Jeg veb itte ieiv, how ber stitter mig nnbertzden,«
tagbe hnn og lob, focn nun iit teavlt meb at rette paa tin
Dragt. »Bei tonnnek iagtenz ai, at like ek iaa stibent og
tlaim lietinbr. —- Naa, til-le Ratt , ee bu iaa Paras- «
«Stat jeg fslge mibbigt« ivuegte Qlicer.
»Has- lvarebe hun, ,ieg tonnner tra Bill og ital
heute big.«
»Til drian
»Ti! hours-« Dun iaa ov, nien tog einene til sig
igen, lige i bet lacnnie be msbte Olivets- »Nim! itte til
noget ilemt.«
,Jeg ttok big itte,« fagbe Olivet, han hanbe lagt
npje Markte til lienbe.
»Es-am bu vil!« loctebe hun og bang iig til at le:
»Altiaa: itte til nogetgibt bal
Olivee forttob, at ban hat-be en Sagt Magt over bet
bebstri Numb, og han- tantte et Ojeblit vaa at appkllete
til henbes Meblibenhed nieb hans stottelige Stilling.
Men i bet tamme falbt bei ham inb, at Motten var tun
lt:bek var mange th paa Gaben enbnn, ogial Falb
nogle af dem vilbe bog fittett tko liatr. Lige taalnakt dsn
Iante var satet hain gennem daneben tkaabte ban et Pn
Stein feem vg iagbe naiten iveigt, at tun var frei-big til
- at gaa.
Nancv liavbe laat Maule til, at tun betantte fig.
T Meug hatt talte, laa hun ftiot vaa him, og fenbte hain faa
et Blit, bet tybeligt mite, at hun havbe gennetnltuet hom.
«Vys!« iagbe hun, og iaa hurtigt den knob Djren og
pegebe paa ben, ibet hun bsiebe its-nett til Oliver. »Du
tani genting stille ov. Jeg tue gjort mig megen Ulejligs
heb i bin Stola nien til ingen None. Der blivet pas.
iet paa big hvert Selunb, og am du i bei hele taget ital
lnnne slippe hersta, laa et Dieblittet bee itte entmut
«Jeg hat en Gang frelft big iia at biive mishanblet
og jeg stal gsre bet igen, og jeg gsr bet nn!« tilfsjebe hnn
thi. »Ist be, bee var tominen eftekbig, lith itte jeg var
gaaet, vilbe have latet vcekte iteni imob big. Ieg hat
tnbesuaet for at bu bilbe viere rolig oa stille: et bu bet itte,
faa itabet bn bite baabe big lelv og mig, bu blivee mai-sie
Stvlb l min Tod« Se bet, hvab ieg bar baiet for bin
! Stvlb, laa lanbt Gab lee, at jeg vilet big beil« —- dnn
pegebe paa nogle blaa Plettey sein hun havbe paa halten
og Brunne, og tilfsiebe i tlvenbe hast: Wust bet, og lab
mig itte lige nu totnme til at bIje for bin Stvlbi
holt ieg tunbe, laa hialv jeg big, meet tan itte. De
hat ise i Sinbe at gtte big Fpetmb, og bet, iom be satte
big til, falber itte paa big! Syst hveet Deb, bu siger, et
laa gebt loin et Slag tot mig! Sau —- tag mtg qui
daanbent —- gelitten-il
(Fsttiættez.)
20.
Lliver udlevetcs til He. Zim.
Ta cljvet vaagneoe nieste Morgen ftad der ved .
Siden af bang Sen-z et Pak nve Slo used tolle, starlk !
Saaten Fakst blev dau glad for han tantte, at nu
«ftulde han maaile llivpe las. Men alle dens Elags Tan
» ler fakivandl len zart, ta han latte su til at spise Ftolaft 1
sammt-n nJed Jeden: tln Jsd-.n foxtakte dam, i et fatus
; kaligende Tonefald og med et iotutoltgende Mmkspih at
han am Mienen llulde bringes den til Bill Sile-N
»Er det, for a0»-. .jeg ital bljve der's · fpnegte Olinee
angst
«Nej, nei, min Ven, itle for at dlive dee!« svaeede
Jst-en «Vi vil slam itle af med dia, —- dcet du dlot
talig, clivek. du stal not trimme tildage til os. Da, hæ
ha, iaa onde tan di eiqtignol Itle rate, at vi stulde lende
dig dank-« ca den Gamle, som ftod bulket Ied oder Jlden
og tiftede en Siebe Beid, are-jede Hader-et og fniste lom for
at give Olivet at farftaa, at han vidfte meget gadt, han
langtes efter at fllvpe bott·
»Jeg lan taenle,« fsj de han faa til aa laa stivt paa
clivek, ,,«at da aad vide, hvotfat du slal den til Bill, ilte
sandt, min Ven«
Oliver dar blevet rtd i hat-eben da ban mattede, at
Jeden hadlse larfl han«-s Tanler. Men ban sagde not iaa
tast, at det vilae ban aaemr. -
Fsgin ivatede dlot med et Spitzdmaah »Ja, hjqd
trat du«-«
»Te! ded jeg laamcend ille, Ve—.»
»hm!« sagde Joseu vg dtejededovedet am modJld(n,
stusset ovet, at Dkengens Minet intet lnvde redet dam,
»ja vent du laa, til Bill selv stgee dig detl« —Og han var
I tavz sg veanten hele Sagen.
l Ost Altenem da ban flulde til at gaa ad, satte han et
Lvs fcem paa Bakden »Du lan tande det,«1agde han:
»ag her dar du en Bag, iam du tan lese t, til de lammer
ag lpenter dig. Godnat!«
»Godnat, Ve—,« spatede Oliver sagte.
Jeden gil ben stil Deren, laa laa over Sluldten paa
Demgnn dled pludseltg staamde, ag laldte paczdann
Olivet laa od. Jeden pegede paa Lolch at hatt
siulde teende d:t. Oliver giarde det, og apdaqede, at
Jaden Hod derbenne l den mselere Del af Stuen og fttreede
paa ham need rdnlet Pandr. l