IW
,,Saan gik æ tel«
Fortsattelse as
»Rleli, Pier as Watte «.
En «Samtaeel« i det jvske Spkig
(Vestl)lmmetsland)
-.qf..
N. Christiansem
Nie-IN Jan-, a ksnt te aa selles ntce Pier sta- Vatlle,
han vild den Ia des-g han« Bks Wolle, aa saa tm dte hveti
ken Rtft eller Ro, han vitd absolut da cnæ ntej Ind.
Maiem Nas- badan haat tan dek ?
Ntels: De saa nd te, han haat re sveer gadt; de saa
pæn nd baade ud og ind.
Macen5’ Ja, han wa so aaese en grumme sksekkele
Knab fak hatt dltw gtwt, ca hend, han sak, tna vie nasse
en stjelkele Ptg’« aa saa daud hun jo Peng’ te. Homanne
Bellt haar di?
Ntels: Dt daar to.
Blasen: Kund do merk, ern de passe-V hea Fell
sejer, te lsan ce bletven hist-?
Nie-e: Ja, de kau do tro, a kund; de fasset godt not.
- Maten: Men ask-r ce da? — De kan a da et faasto.
— En ka snaat blttn hsel tej, ncer en hat-, de kan sag Mojt
Inn-r saan skjektele Falk.
Ntelk Ja, de ce underlig nok den Mast, de ka saa
Ins-St Falk; a er helle-z kommen te Ia teuk pca manne Tlng,
sin a snal’ek mae Welle-.
Mute-» Mea Mand da! do spekuliere da nnl et paa
aa blttn helles
Ante-: Nes, seen a kan ltggodt et wal læ rcer aa tenk
paa de, Wolle saa te nue
Macen: Pra saa lan te dek?
Nie-le: Ja, han «aa tnnnne Itng, men de, a tenkek
mest paa, ek, at han saa, te a dank et den rtgttg Iro. aa a
sknld omuend Inte, otn a vtld bltto saltg.
Matenz Te toll-H a et, do ska tenk saa starkpaa, for
do red jo godt, sde æ dt hell-e Sktk aa seadvm and’er. Men
a lan et laasto, hodan Wolle kan vee dlttu.n iaan, sor a
tolktz slet et, de lignek baut.
Akt-le: Ja, li do, Marm, hear ce tuot en ra—.1n, der
hanc saa se te ntae, sa.t vlld a dtller et aa dendt ntæ derein,
nun a lau et las rcer nnj ca tent der te paa, ta de wa dam,
der san le te mak, sok a holder tue-s aa Welle, aa a lund godt
saasto, han saa de et soc aa fand-In mee.
Waren: Ttok do da et, de passen te dl htlle as saa
hovmodsg, aa tokkeg saa godt oat decn sjel aa sca ttng
om out-XI
Miete: Ja, de ved a et, tnen a trat et, de passek le
pat Wolle
Makcnt stund do no sljnn tat-, un hakt passek hans
Sag-t, tller hatt æ isten-en ltjdtn dt allt«’er, der tngen Ttng
vtl belttll ?
Ntelcu Nei, de tatsser et w po han1, sok do kan tro,
dan hat dane- Eagek l Orden; de n« let aa n, te klan er en
dyglt Land-stand
Mann: Man de da skuld ra: Løtvn, Folk gaar aa
faalaellic ozn dt bellst
Muste: Ja, a ce ttær ve an kont tTankek am, de pas
sek et aalstxtnnceL
Mann: Ja, no ska do allywal et tenk aalt soc mej
paa dt Trug
tlltete: Rei, de vtl a dtller et; de gaa nul nok
swek lieu.
Hin gaar der nogle Tage-, ihvtlkeOek tkke indtraiier naget
stekltgtx n en taa en Tag, tout de sit-der og lptset ttl Buonag, saa
de Lte uaa en Mand, der lontntek gaaulde tnod Den-U
Marem Tee kam-net en seemtned Mand, hvecn ka
de uner?
Miets: A kendcr ham et, men de sie ud te, han vtl
her tut-.
lken stennnede konnner lud-.
Ten stemmede: Gpddagl
Mete: Godaw, aa tutlkotntnenl
Den stentmede: Tak. Jeg er Miesioncer Tornblad,
jeg hat Beget at salgez Te ftulde da del ikke have Lust ttl
at lebe en goo Bog?
NteleH Nei, de trok a et; kund vt endda saa not løst
ident, vl haar.
Torndlad: Hat De en Bibel?
Ntem Nei, men den ee toal saa dyk.
Tocndlad: Nes, den er meget btlllgz l ler. 25 Øre
koste de dtkltgste, men jeg nntager, at een ltl 2 str. 65 sZre
vtl passe Lem bedt«t. Her kan De se; en stor, sntnk Bog ttl
den Plie, tkte sandt?
Mel-: Juv, de ka et matt-el; hodan kan saa stuer en
Bog iaellee saa dtllth
Totndtad: Bindi Herren hat apvakt sln Mentgtzed
til at atdesde paa Btdelete Uddtedelse, at Falk Inaa leere at l
kende den sande Gud sg Naaden t Jesus, vor Feelser.
Menge ere diente-re saa vitakundige t dere« Saltgnedasqg «
og tror de duntmeste Ttng t denne Sag, og den helltge BI
delvog et den eneste Bog, der kan give suld Klarhed t denne
vtgttge Sag.’
Melo- ktva sejer do, Maren, ttkkes do, vi skal ha
en B tot?
Materi: Ja, de ka maaske vce godt nok, da den et
kostet mtetz skjent vl legt-at sast et saasto 'en.
Taktik-tad: Jeg tan sige Jek et godt Raad til at
sotstaa Btbelen.
Mann: Ja, da kund de so vee raar nok, diesem Die
Raa te te aa sslle.
Ton-Mad- Deesom De og Dekes Mand vtl bede al
vorltgt am den helltg Wand, saa skulle J nok leere at sorstaa
Bibelenz men uden san otn Heulgaandens Lyö vtl mange
Steder kBtdelen veere usatteltge.
Mann: Teu- Di maaste et, vi be’el Jow, de ka
Dl veeivis paa; mt Mand aa Inae be’r man-se sue Banner.
Dt maa tro, vt hanc nasse leer nsj t war uns Datvz a ved
da, a kund ml Lege-, sa Ntele er aaese iawn godt lar.
Ideal-law Det er tkke Læcdommen det kommer an
paa, lhvorvet det er qodt at have leert noqet, men det kom
mer an paa det domer Sindelag, der vtl bsje sig sor den
Dem Jesus dg nsodtage Vesledntns as Gilde Gland; es
dette Studelag hae lkke alle. ·
Maien: Ja, da lon Di godl die die paa, ie miMaiid
aa wie hear ei fliie Tanler oin ivos ljel.
Toiiiblad: Ja, faa aniager jeg kgsaa, J oille folge
mil Rand lil Billelenö Fokslaaelfes og—loniiner J fttft til
at foislaa Gilde Oid ret, laa oille J loinnie iil at lende
mange Ting, som J oille laa evig Gaoii af.
Mela: Ja, Ti saaflaar aa siial for Die Kram, de
laii di nol dor; men de ee no de sam, a lror llsgodi Ii vil
ha was en B mel.
(L«aiideleii blivei gjotl).
Toknblad: Jeg holder Mode i Allen Kl. il i Skolen;
luiide Te og Dei-ed Hulltu ille bade Ldsl lil at lomme sied.
Niels: De vid a el, de lomnier an paa, om di kan
faa Staun.
Toiiiblad: Ja, prov dekpaal
Malen: De kund mal vie liesaa godt aa bllzm hjeiii
aa los i ten pien nol Bog.
Totndlad: Bogen hai J nii og lan lcese i den hoek
Dag, niin Mode et her illi- hver Dag; jkg syneg derfor, J
siiilde komme nied. Der slaar i Bioelen, J nii hat lodl, al
Tioin liminier detded, al maii linker Giids Ord.
Nil-lo: Ja, no vil di el sisal niisr oni den Ting. De
vil di iaa ioos sjel i, oin di oil mej eller ei.
Torixblaln Naliikliqvics; del er heller ille saadan ai
loislaa, al jig i miiidsle Maade vil ldinge eder, men jeg
dilde blive glad ded al se eder iAsleih da jksg hat Hand oin,
del lunde blme iil Billigiielle for edel-; lhi jeg lage-r neppe
Seil, naa jeg siger, al J ille ere hell silie paa ai blioe sa
lige dedsdeii Tit-, J nii have.
NielsL Maa, Cl niener laan al- la si ind i Folk, hda
Ito en haar. — Tl haiir ei Eleand aa sed der, a jta ud te
nii Aided; en la et fca Plain oe aa fiial.
Maten: Ti slal et begng niej aa kasier maa Tio.
— Di lan dce oig paa, a liaak en iaar Mond.
Toknblad: Ja, del liai jsg jo aldiig beiviolel, jeg
ltok nol, ai deieo Mond et migisl slllelig og agivascdig i
bokgeilig Heiijeeiide, og del ltor jig ogsaa, De er, aien der
foc ei del jo ille sagt, J hat ideis Saliahedosag i Orden.
Men nu oil jcg ilkr opliolde Dires Mond ira haiie Arbeide
lcengire; diriniod vil jeg brde Jesus ani, ai J eilten liegge
eller i disi niiiidfle en af edit maa faa i Sinoe ai komme iil
Mode i Alles-.
iiiaii girei dein begge Haaiideii, iigei·',1aii)el og gaai«. Mel-El
og Maieii gcai iil deies ?lide1di«. — Fil kdci nie lon iii.i N clo iiid
lor ai ioiie Mellrniinad cg on iiiidei inlgeiiic Zaliiiale Ziel i.
Mann: Noa, de ma im aa di nglig helle Profeley
di haa Bis-g an i Toni. you nion de no loni liani oe, yoa
Tio di daai. A leite-e, l)an sluld aa ivot glaa oe, le oi
llild hain aa incc Bogen, aa den belald di da baade ceklig
cia rele.
Niele: Ja, nien a haak ni- all1,ival lenl paa, oni a ei
fluld gaa den an hin-, yva haii la faaiirl i Ali-len. Do la
mal ei laa Sli an le aa gaa nie-IF
Wiaiein Men dda dil do du de for? — A æ faa rej
for, do ilal gaa den aa lolii i gal Tanch Aa, hoo de dlld
dii,m en siue Saaiie lot nice, oni do iliild dii,iu dille; saa æ
ini Gier saadi liisk paa Joiisein —- A oil da iaa das le oa
bli,m niem.
Mel-s: st, deile Malen, do flal el die rei, a llal
til-l pag paa; inin der te lao nianne Ting, a haa ieni paa,
ioni a gjnn oild dor nisj oni, aa a ioi no hilleo, han mar
yiel ordelig aii siial mei. R
Marm: Da ioi a, lau ma nin ncergaaend, haii kund
da aa jnallek oni ander «Liiig, lzaii l,aa da it deyild aa
caalæ de mo Tro.
Nielez Nei, men a iior no allt,mil, a dil hen aa ho
liam, for niek en tomnier le ani-«ic Holl, aa die diymer
snal oin di Illig, jaa lan en da dixcr jnaline1, iiær en
haii hol hum.
Man-n: Ja, ja, helle Mand, vil do end’ele ce Stei,
saa dil a heller ei scei ince deiimod, ineii a æ no hillco del
for do slal yaa Skaa aa el.
Nield: Nei, do la ico, a flal nol pas paa.
Miels gaai iil Mode og loiiiiixex hjcni igeii eflek ea. Si Linn-is
Foiloli).
Maria« Naa, malloninien ijinl Hoden spænd de
faa aa; iva dce manne zoll?
Nieier Ja, Sineleii ioa hiel fiild.
Meilen: Poa lot do saa oin hum; kund han noj, die
ioa ioar aa yor paa·.- Halt iaic mal seit loriaeidelig haar.
Nieleu Nei, de loii a jull ei M, yan gjor; han lali«
faan om aa de« le Wocheire, le a la da jaasio, di aallcc
riglig haa di’eii le yam
Maienx Ja, ioil a il ndl onl, le do haa Slaa aa aa ;
her hum
Ilulsz Nij, a haat iiigen Elaa laan, de er a old paa, »
nien a ei allemal niiix iex for, il nun licillendoiu duk ei.
Malen: Sei da iiid’ile ei de; oi haa da alii maal
saa emg on- maa Lager- —— liaii di ei dlyid salig, saa
dli,mei æ gal nce iuanne- A slod da foiim.n, den Gaang
a dinio loiiilemieii’, aa do flod io aiiden iiiiest, saa di haa
da lai ldaa willendoni heil-e end di fleil.
Miete-: Ja, de iald daii aale godl nok om; han sua
manne Ting, ioin liaade die aa niæ aa manne and’ei: oaa -
ieni aa lau, men lan saa aaeie, le oi leni gal. Han san,
le de liind ei hjcelp noj, you di haar las-, niek di et lemxr
dekelletz aa de ian a got-i jaallo, a ei haa gjor.
Marem Jo, dimaates mal, hoein limier ietler de, di
haar lei? De oe die mal ingcii dce gier; de gjor mal ei
engaang ivaa Many jin laa oiand’er.
Nielox Nei, iand nol; nien haii saa nasse, at di dild
blind laatiiol ildek des net, ncek oi rigiig ienl paa aa lim
ieiier de, vi lxaa·lier, dceloi mai ce godi lot mos, le di flal
ei dlhlo falls oe, yia di fiel ian gier, nien de den rei Tio
paa Jesus. —- Ta lvai ei laa lidi aa de, han saa, das paoi
mir de Wolle iaa le mie; nien de iaii a el laa rei moj aa i
mi Due, Jen Ting lan a allemal laallo, aa de er, le di vie
aaller til daai be’ei le Woche-w
Matem Ja, faan le di jo, di Zoll, di oil aallid lasiek
and’er dje Kiiiiendoni. — Moll haii laa ljel lund dc’
bejet end di?
Nielsz Ja, de lund han.
Waren: Ta oed a ta, le a iii liaa lofl mi Iadervor,
aa de haa do mal ausse, aa jaa haar a da aadle luiid maniie
anl’er gue Wonach loiudeii all di giie Wonner, die staat i
waa So mvogz deai haar di da aasie i waa has.
Mosis-new
XVde
For Ungdommen
W
J Guds Hnand.
Hjælp mig, min Gud og Herre,
til wrle og ufskfagt
med al min Vilje at fremme
den Sag, som staat i min Magi
Og hjæsp ina, at tro og trostigt
jsg dig i Hunde faas lagt
alle des tusend Sag-L
sum itke staa i mm Magst
—— ....—-q9-... ,
,,Pialtkn.«
tFia Dei viele-ishr Lio.)
De voksne Falk i Gaben kendte ham
ktisi soin ,,Aoisdrengisn paa Dis-knei«
eller simpelt den ,,!)loikdkengen.« Men
Bot-neue i Nabolaget taldxe liam aldkiss
andet end ,,Pialten.« Navnet var ikte
jnst et Skældgortt; Det udtkykte lini Til
ttauden as liang Werden der bisstad ai
en soroirtet Sainting af Laer og Lap
per, og han bihoidt Naunet læiige eile-s,
ai man opda«,sede, haii var en »Jamme
fi-rsørger,« der aklnjzede tidligt og sent
si r at underholde sin Moder og nogle
Spinne Ssskende. s
,,Pialten« havtse sit bestemtc Udsalgc
stile uan Histnet us Gaben. Hatt var
altid den iemte paa Piadsen med hver nn
ndtominen Amst, og i Mellcnitiden løv
yan Ali-index- for en Staaten
Hatt var ingen gos) Treng; hatt tend
te ikle tit at gai i Kutt- illcr Eøiidags
state-, og hvia szligheden lrævede et syn.
dsgl Spkog, tnnde han bande soin en:
Motive-; inen han var ætlig og mandig
ag suigtede aldrig sit Kalb som Familie
fksisørgetn — Te andre Uvisdienge
gsocde Nar ad ham, sordi han var saa
pcianassende og aldrig funde blive lot
tet til at deltage i dereg Leg ellek laadis
Zinqu ikle just soidi han syntcs, bei
var sorlert, nien det sladede »Fort-i
ningen.« De drillcde liam og gav
nun Øgeiiaviie, nien saa banlcde han
ct Par. thllcr as dem til »Strat on
Yldvntsel for alle Ligissindede« og gii
rulig sin egcn Vej sotn hidtiL
Den enelte zoiiiøjelseyan tillod sig selv
var at være tilttcde vev Jldebraiide. Tit
totsointe han aldrig — ligenieget hvot
travlt han elleret lunde have-. eaa
snart Brandsignalet biev given for huii
nistet-, nied eller uden Avisek —- og
tnnde mange Gange naa at være der
for Brandvæsenet. Og det var Gen
standen sor aue hans heincnelige Ønsker
og Dis-time at blive en »rigiig«· Brand
niand nied Uniforin, og Brandtaslet —s
,,Vent bate, til jeg blivek stor,« lundes
hani et Ansald af Fortruligyed sige, i
saa stal J barestens se. «
Men det slulde ikke vate saa lcenge,
sør ,,Pjalten« viste dem, hvad hans
dnede iit. ’
Der var Jldebrand. — Ta Retter-J
terne sra Politstaiioinn loni til Biands
stehet, sandt de et »Tcnement« i Rainer
— en hel Blocl suld as gredende og
snallende Koner og Born, Brandvæses
net i suld Gang med at slntke, Politi
veijente, der fokgæves sagte at holde
Orden i Tingene —- kott sagt al den
Latni og Formenan der sadvanligvis
berstet paa saadan Tib.
»Er iozen kommen til Stade?«
spnigie de Poliiibeijentene.
»Mir —-- hele Klauen kam ud,«
svxneoeg der.
»Rosen reddede?« til Brandkap
tasitcii.
,,Jngen for Jet, tænkek jeg; jrg harte
nogei vni et Par Unger, der blev sniidt
nd at Vinduet paa 4. Sal, men det er
ekle nagst as Betydning.«
Rxspokterne vitde just sjærne fig, da
en 10-aarig baivenct Pige trat en as
oeni i Astinet og sagde:
»Vi! J nu slkive no’o i Avisen am
Psalien pg sokmlle alle Mennester,
hvad han hat gjoktiM
»He-ein et Psalien, og yvad har han
gjort,« spurgte Repokterue, der vejrede
Stof til en interessant Avisartikleb
»Jh ——Pjaiten, hatt kehdede jo Med.
Franks Born nd as Binduet, sprend at
Biandvcesent sein«
»Dum- er han?« ,,Dernede paa
Hjimiet og steiget Avisek, its-Tom hatt
Islet ille havde gsoit no’en Tiiig.«
Repokterne sit saa Histoiien sra met
detsoinine Øjcnvidner, og den lød i
Kotthed saaledeø: .
Mus. Frank, der boede paa 4. Sal,
var gaaet bort og havde laaset for sine
to Smaabsrm Da hun lom tilbage
saa vun Flammerne flaa ud ai 2. og s.
Sals Vinduer oq Trappiiopgnngiiu
alveles syldt nied Rig. henves Steig og
Farvcrne i
Fleishers garn
falmer aldrig, der
bliver aldrig
haatdt og varer længre
end nogct ander. Et
pund gjör more og bedre
arbcide end to pund af
nogen eftcrligning.
For-sog pna at komme Ind i den drænJ
disnde Bygtnng sagde Folc, yvad der!
vir chjstn og hun besvimede, netovi
sosn Piave-n tmngte fiJ smn gennem
Mængden vg fle ou ad den rngfyldte
Tu·pprgottg. Kntndetne samlede Ig s
nebme blesqe nq nonkelnstu Et ØjessY
dnk sitt-r san te Pjulten i deuet paa?
4. Sat. Hun im to- et Øjcvlik ned pan
den ndelagte Brandstkgr. torfssandt tau. ?
men kom stsaks eiter tilbage med en H
Moder-sitz saa tokn der Xen That-, san
s ogle Hovedpuder og Zephir. »San
dem hinan-n teannkkH raubte non ned
til vanderne, og uden nt begrtve honsi
densigt odlsd de.
Flnmsnerne ter opnd, og 4« Sols
deuer var næsten stjnlt of R-g, da
Bjalten sont til Syne jgen med en Pak
te t ?ltntene.
»Pos- pacs det Or den mindste!«
raubteh1n. oq Bitt-en flnj gennem Luf
trn og havnede ttge paa Senqklæderne.
Et glad Hnl sra Mangden ttlkendegav,
at Barnet var nfkadt, og en bnlv Sneo
Kvinder ityrtede frent for at gnbe Bak
net, da de iorftod Pjaltenz RednmgsJ
Plan. Et Lief-Hi efmt kom Pakke
Nummer to nie-d der wldste Born, der
ltgeledeg var uskadt, Men nn vceltedes
en fort tyk Nøgsky nd fka Z. Sol og
stjulte fuldstcendig 4. Sols Vinduer og
Platten; Ttlstnerue neden under stodt
aundeløs epcendjng, og nogle vendce
Vooedet bott. Men plndsettg hskte de en
skemhostetFokmaninq om at »Im-se pas«
og gennem Luften kpnt Pjalten flyvcnoe
—- vendte en Kslbøtte i Farten og
landede med Venene nedad paa angen
af Sengeklæderne, tritqu
Da Brandmaendene ksm til Stedet
vor Mes. Franc vaagnet of sin Besonn
else og holdt Bntnene i sine Arme; men
,,Pjalten« var fotsvnnden Det var jn
en magelsg Historie for Avtsen, og Re
vorterne styndte sig ned tIl Pjaltens
Udsalgsfted for at faa nogle flere En
kelthedek til dens Fuldstændiggørelse.
Da Drengen saa sig ocngtven as fca
mange Mennester, dektdlandt de knis
undetfesvcetdtge Brandmænd Ined Etw
letter og Snore paa Klædeme, blev hcn
sorvikret og angft og nagtede tent «ud,
at han havde væket nl Htede ved Bran
den. —
,,Me—en, sikke no’d Lsgn!« udbrsd
Ptgedarnet, der fskft havde sortnlt Re. ;
portetne om han« Hisltedaad — ?
,Lla, let-das væke her, jeg hat ikte »
gjort no’ent1ng,« sagde »Man-M og
glocde truende paa Pisa-, mens han
føgte at singe sig vcek fra de nysgemge
Reportete.
Just da havde en Kvinde med Taster
ne Itrsmmende ned ad Kinderne banes
sig Vej gennem Mangdem —- hun fatdt
ned paa sine Kna- fokan den nn atdeles
sikcekstngne Antgdkeng, tog hanc om
Hatten og tysskde htan trlkpgede An
sigt og snavfede banden
» »Du irelste mtne Smaadskn! Tu
»reddede dein! Sud velsigne dig!« nd
kasd hun sg lo og grad paa een Gang
«og klappede ham nied sin stcelvende
Jhcender.
Pialten isa fis omkrins med et hiel
peltst Blit, han sjnede ingen Udvejz
men da nu ogsna Kvindetne begyndte
at nedkalde Himlens Velsignelfe over
l
ham og trange sig tcetteee omkring ham,
blev Snuatwnen eent uudholdelts.
»Nei, den er for sitt-L« ndbtst han,
og med Fortvivlelsens Energt banede
han sig Vej gennem den tætpatkede
thangde —- dtejede ont Hin-net og
ktlede af ned ad Gaben, saa hurtig hans
cokte Ben iunde flytte fig
W
Hør op nnd at regne tned dine Fslels
Ler, thi de er tun Tjenere, og fcest
Bltktet paa din Vtllie, som er den virkes
ltge Derte og Hersteri dig. (.D. B. S.)
Lev faulede3, som du vil suske at
have lenkt, naar du en Gang stal ds.
(Ctaudiu5.)
-
Jsmozsmr dct20.AarlImIdres
des Instrument
—- ck et Imt oq ums-»Hm
tret-II : Juni-Inseln s
iom knuncr III d LeJIrd
tan las c at iui11«, cis
IJII I: III-n NIIIiIk. sist
litt-de visic jin-drin —
TesI for-com LI- IIIIzIe III
III-link de«..:IIIiI-. jkii II
hatv er ec VILDIIIIJIP
I.rIuneaI, stihcc DII
Putz-c formen Zitiirc
e ger sfietoii Zttiwcuc
spilles aIed lIIirII Damm,
IIIedeIIJBIIk oq Amom
pssIIeIneuI Sirchcich
itvdelie i lIIIInIoInIts
Statt-er ekler Akkorder,
missan piIaIch-s, sont
ums-r Dame-« Ianmri
Iniieä ucoTDIJII veIIdIIIk
., " Im. —- IIII nI cr(
WLL III-me » wes-I- Im
CI!ncII1rqafIUlI-,blisd.s
qunidiqeksmm s«:: vie vq Ivage ei ccc ctia«I, IrIII
!- rueo pua .I-5, thesqu nippe befkrive, oq IIIII ika
Iilnasunez wano,«ta1uet .?-strume-.c. III-hu Haku
er ist-IT un sur qui-. coio Attoncranneausnt oi
Musik af I säqu lsiilditcuwiq Inst nkt ioIIilokI.
It) at m d kam-e woher oI Tal, medgivegfnx .. Z. IlIo
cui-IIIin- IIIsIe .:Ie Iwu I Ishioa i -IsrbindI-1se mrd ni
Iuak IIJe « II- oq Nooeinfmkh ihr set iaa let oII for
fiene i I, at iI Nymphe st, Inq euer sann-eh kIII
.«I: e nt Ixi lpiu hilcrnsxg III-en Dis-tin af L mer. Weis
— Imh II iiI ne Intket rq ieIIdi eilest-Lea Hing-·
[(’. 0. li. km Inn-J IS. N. Dukaqu vg Bis-ne
n immer af WI iIk s It til hoiikeniomhelst Ahn-seie.
ci. iU IIorit euer citkchir.
BREDsllALL G FABER,
Fabrikant-Ia
791 Milwnnkee Ave» Chiroeg Jll
l«II(1ies sIkII III0« GoIIIIIIIniIIiI
NII Ide Novel. Billig
Teitr ildimr til re
iomnmnoisre im sislv
Iii eIIlIvIsr month-,
Iom iyr neuen liIe
cismpsniun Isc
Iavct as tIvIdtWIss
tIIl og DIII IEVIsIl
·II Noah-durch II
Eiii«lli«iIIIiIu-r, :
Fingerisoxhuldn
re oII moq for
Seit-:- KIIIUIJIV,
das-Irr v. i. v. . diiiIIIIS Indliuld er aEIthIs nvalitist
Im b imassi solgIIIDs Uliaterialicu :- EIIIWHII -II Zitfiy
IIIO Wut-;- 1Iin, ;- EnIsIIIr Lin-der Zii'I-, IAInnIimInt
mimsszl I -ak-:-, I Bre- (:?5I l»«dsII- Name-. rI Tom
IIIIsIcmsIL Teiiss III-zanke UkIftIIr fIIIIIIIIrI vil biivcs spndt
uanoiIit ior 50 Lein-J- TiI Ugcnter 83 pr Daim.
LIIllI-8’AII co» WITH FROSCH o.
Pianocr
oq Orglcr
KIm qiv tiiq IIilisdIiing
til at give cplvsrinact
anqaarnde Priier oII Ve
Ialiisaisvilkaar. sg man
ssat ii:Ive,-I iIIgeIi bat-br
dns BistiIIIIeliIIrai Ali-nic
Oplns, Icaar Te sinnt-D
lItIad DI- sIIicIsy Piano
eile-I- Orgel.
Carl Rat-Island,
Minneapulis Music
C Ins-inn.
mi- NiculloI Avenur.s
Miniwapulis MIIIn.
El stotattct TiIlIud!!!
»Du-»Mit oa Hirnnch
oq gIsII vLIILIII IIIII« III- IIII III I IIII
I- Uns III-II siI iIofIIIIIIII sr III D III fIIIIc
, «- I LIIIIIIIII III ..’·.,«« U" HIIplIIIIc
Iin I-1.I;' nur« III-I r III- I I- III-IIID«IIIIII)
IIHII E.I«"I.s-«I sIsIv I QIIINI THE Inn-hun
II IIl HIIIWH IIII.-«IIIIIII«II Inx :«a-I«I»I)III for
I-. -II- J—I«.III"II-II, IlII II» D EIN-I us Instruqu
sIIDiHsJI VIrma IIII Blume« JlckI"d-IfII.II«,
III-E Ida .IIIIIII-"II. sitt-I fix-. IIIIDIs Medus
.-s-s»«sI:-« ZIIIIIIIIIII IIJIIIIIIsIIIsr zum-Ins
sn »l« ,T- I· «-IIII IIn-I«:In.-Is- II! ikazisz
vm Uns-»Im ; IIII III IIII , TIIIIIkcIIII«H
Lcki II- IIIIIeIIvI IIDIIIKDIN TIIlIIIIx
I -i. IIIIæ III, IIIDIVIIdI IIIrkI
For 20 Of ts« rkIIe AsssIstIsJIisIIusIII ist 35 .
N reitst-eh II-- I « I--W edIsI,,znsI-IIJI-II o-I.VI-sIIIIIII-I· ng
« I LIITI II II.II" itAaI III D es II DI II, IIIIIndrII IIII
IIIIIeI« IH II IIrsI.Is, estIIIIIIDII I IIIIIHIIICITIVL
EIIIIIIIIIIU II I«»I:. »I. jIIIJnIsIIIIaIr on l ITIIskIInL
Wiss -.’.’.II:IIII:I I I I I. ZIIIII ftrII«-:- Iil
»Anmuti( ca Vitalian-C bevor Nunds »ja.
Dauike
sk- . .
H
Micrcofkopbtllcdcr
. , - .
Vnkr IIsglts iIIIIIancIedII originnle III-»n
fkoprlleder, Im IurIkeUI .-. EgIIe aj LIMan
eI de IIIIIIkkcIIe, IoII III-gen Hindc hat vckkcr
Iilsalgg her I Ast-enta. LIIII VII-o pr. Durs.
Mev et II market Glas i2.tI0. Portofrit
IIIIendI « .
Igentsr IIIskes ovekalt, hvor der er Dunste.
Skkiv estct FoIIegIIelfe og Bettvgelser.
Humvolt publishing boun,
1449 North llIIIIIIIuldt sttostz
Clll(JA(;0, 11«l«.
ullt Monstrr.
So a- og Nsalepude MIIIO
ft r Entwer, for-I quiust
stIIIdIs tmvevorihoq med(
sum-I m, IIIdclIoldeIIve
fmIII est-, IIIIvIskquftI-, me
IIIitikleIIoe vq III-thue Mon
stre, Im gamle luc cedIn til
Sen-uns ou puzzle Msnftrex
Italmindelige es Mutte, Ind
befattende III) cmc sm
inesu Sendes vorto kIt for
’ IU Cum-.
Ums-s- ANT. co., 74 s.. IT. tout-. »so.
IDamcvcsta a o. c
Scud sum og De vil erholt-e porcofrit tIlkendt es
Dame-m ein-I- Dms Maal ai klarste og iedste Mo.
Ves Judicndene af 0 Smllek erholt-et de ism site-wie
e» W- Brut-m Ruf-Is
msvares « Cyrus-nomini
514—16 Cedat Ave» - Minneapslib