· f «
»So-an gtk æ te!
Fortsættelse ns
»Men, Piet- nn WolleQ
itn »Sqttttnncl« i dct ivsle Spkog
tVesthimntetlnttti
»si
!«t. thrislittttsen
Mtels kontntee ttl Knohsj ng ten-net Ente-I i Minedettt
Rielsz Enden-, Satt-til
Spren: Godnto, Nielo, nn Ionlkonunen te! Von,
Isl n si dte her i Den-? De ton Stan, do tote het- eti
sorntese, for dn mn Mittel Sptllek nn Thomas Tond her,
so do tn tro, oi fett tvog en ordeltg Slatv Ktvot nn nce gue
Dtnmtnetz de wo lig nnll de Thomas kund kettekiek see stel,
di hnn stuld te on hient, hn, ha, ha; —- de et et en hol
tim, sin hnn sit. — Snn do hant ett — Hort Vts te do
lomtnenP
Ntelö: Nes, n san hont et, n kommt-r stæ Knnlstkup.
Spren: Free Kantsteupl Doem hna do hesojt der?
Nietg2 A tnm te no tolleo ntne Pier skte Bettelle, hnn
Iuld hen on des-g hnns Brot Wolle, on san nu der hdecten
Itst eller Ro, n stuld ntte hont tndensoe.
Sonn: Hnn do toot tnd oe Woll- ? dn tvn do et sue
Ilosl —- Men do vtst nul et, han æ hlktoen heuet
Rieln Ztto, de otst n no helles godtl A otld heller
et ins wot dttttth men san links Pier n;te san stcett sok on
solle mei, te n tot et godt, a tund stj ntj.
Sonn: Do tont do vts ttle not! Do bltsto da vie
otdeltg lost Ind no Wollel Hwn san onn te tm's
Rom Hnn inn nsnnne Ttng.
Sonn: Hnn fantomt dæ da lnnnt nier t Helvedek
Mord hnn et?
Miete-: J to hnn nt.t noj hnntd.
Sonn: Jn, de Inn n not tt«ttl; Intn de Inn do jo to
des let, sor do ee da en ttjelttle Mond; hnn hanc da et not
In kttt d ltk kck hor. De tott et sann joe ntce, sen Gnang n
sont t Lctv ntee lnnt, lot hon ottd tatd ntee en Tronter, —
In Inm, ntunt-·1o et nt«gt, n scttt Ttd sont tonl stuet tn
kennt, — ntett de kund hnn dn et nnd ltk t Riesen nies.
Nieldz Nit, den Ttng tutto oi nol oæe entg ont.
Stun: Ja hon, de ce io nasse Sltt ntte dte her
Dritten, de ved o not, men hinn, en stnl da sonncto see n-j.
tten est te ltto.n. nter en te do, ion kn en so et. — Hok, væ
sc gtte no tont tndenfotl To vit nnl et dient tjen i Tuns
Ntettn J: to. de ton dn ntt BestemnteleL —- Mt
Mund wo helle-, ont o tund’ ttw en tttot re dre; n hnnr hst
do fluld’ ho sann en gue ittvi an otld’ teell.
Stren: Unh, de we en stentt do kontntee tig en Deto
posillez n sold hend’ i Guer.
Mele: De war n ti nn; snn the a et nøs soe tut
genug heehen.
Sonn: Jn, de te so ttsotn not, nten gnn no ind, sen
II di dtt snn two not nn ed an dtet, — an sna en Sptl
stot.
tDe gnn ittd.)
Stren: Var san gtte nn teet der nier. —— A Inn et
Ied, lttte nti Knen et! — Ratetnl httee te do? —- tont tnd,
der a tontnten stemtnedl — —- No kommer hun, kan n htt.
— —- — htte htttote do nat ett sitt gnn her no koo
sttee dec.
Intent: sue n bltnter nn! — to o tont ttd an gt
Geisen, den skn dn nnote posses.
Stren: Itn do itkt woo nte Bett te pna Backe-, on tog
Ics en Nod Te, snn Ntelg sknl hn noj nn ed on drei, hnn
Inn gnnen lonndt; hnn sejee not, hnn hna toot ind oe Wolle
iknolfttttth wen dee hnne hnn wol soit et sont nos, for
tun htlle Iolt te gjan snn stecke; dt gie tonl snjt et
Ist hea.
Meis: Jene-« c stet bandce des no Kasse, son n ee
helles et san iulten.
Siren: Giot- dot n ten-wer snnnk et, di hqo gin dee
Isi, sen di tentee et ee pnn ret rosj nndt end In ptet
tot Zett.
Metttine hoc snt Brod ittd ona Vorm-)
Stren: Jn, dn oæ no san gtte an stnng wo Tit-. —
— Ran, hon sna Wolle tna te der?
Nteltn Jn, hon snn hon? —— Don sno io, te n hanc
et des eigttg Tro.
Spren: Jn, de tent n not; di helle snntket onltid otn
djce Im —- A tollen helles, do er.snn ttsllz hnn han do wol
et htel lonfteceitet dce den« ,
Miets: Net, dc otl n just et sei, hnn hanr, nten n seek
so lidt on tent po ve de, hnn ino te mee.
Spren: Anh, ee do et tlogek end nn tent te po de?
Si do tettet nn lnn de slnon den« de sost do tan, helles gnn
do hen no blttoet htlle nnesr. Sonn gtt te ntte den Ptg’,
pt hnnd tust Ank, httn wo niej nce Gast-g te di her zip-the
Itsdet, sont dt tna stttt nn ntet t dt stdst Ank, nn snn hnn
da tvnt nuek nn dt htlte Ptneet an mee hend, no httn tote
et tloget end on gnn nn tent ee pna de, dt satt te hend, an
son end de do nnøse ntej, te hun httto helle. — —- Dt helle
her nol, te a Tawt sesek t ee Btændotnd, nten n tttnn ot
Ilttet soc te Brandotnd nllczwnh tot neer dt helle hnn wot i
Lotv mce entt, san pltset n gsnn on tn enæ en cigttg gue
Deut-t, san ptejer n gjnn nn tuttd san dt Getller gsend vtetz »
de stutd do nasse Its-, Ntels, soe do tn tto, de et et Stttetnt »
set tent tnn knsj onn dt Ttng. s
Atem Nes, de otl n no allow-l et, sor de Dritketi te s
so en Jul, de stnl der dn et niei Fanstnnd te on si. -— U
totnstec not owee dt Tonku, de te no de soft, de gnn tonl
Iwet iien, soc helle, de ott n no et one.
Stun- Der san do not te siost, de kund n sodt li nn
Ist-; de sit-Wer rtgttgnot nasse ont on ote sonst oettetnt te
pnn de. De to so vier, de et te rtgtig nn tn ioe stuet en s
Drum, nten etngee c da na hin-o htlle, soc san hanc en dn t
nnlle me Innttewets miet, nn snn stnl en dn oter Not-, nær s
es tomtnee sntntnet tote nnnee Fou. s
Nat-: Jn, do oed dn nasse, n Inttid hnnk wot ent
Isetteie Mennest, hon stutd n san blont helle ioez nten net n !
Int sei nti Mentns, snn kund do hesee ttæng date. s
Stren: Don ietee do? --« te do satt —- otld do, n I
Huld dtttto hell-I Nes, do tn tro nei! —- Men de te wnl »
heller et nndt end dt Geog. —
stiem Don tote te do inntnld otn ite qu’, er httn
III-es helles
I Ssrem Nes, et hend di haar i Aar-, hend ne das Lin
L i ntier end te sen Tant; hun er et res sor an band en orden
f
!
)
i
tig Knatt, ont de stnl var, nien de war hend ot hnnd sidst
Aar, hun blew helle.
Nie. St War httn san en ststttele Pig , sar hun
blnto helle?
Søten Ja de ta do tro, hun war hun w- rigtig en
enar stil an stsettele Pigx
Niels: De tvn sær not, de san ssald ttces ma- head
Sttrem Jn, de te, sotn n seser, httn tam te an anwe
lier paa de, dt san te hend, na san sitneso Mast »wer
T hend tesidst.
Ntelex Bloso httn san ring’er te header Bestillina
Sørem Jn, t Fast-ringen, da war de en hiel Jammer
an si te po hend; da gtt httn an grad, san de war en Ynt,
wen sna war te sen Gaang, httn wn santtnel tntr dem, da
kam httn sungentf hsent na san, te no war httn kommen te
Troenz — de Snak kund a no et sanstan, sor httn bletv
diel snastrner i Huedet, tnen stn den Tt tan a et ses, de
dlstv ring"er ma hende Besttlltng, na de bltto mal endete
nasse descr, nter n stal sej Sandhied; men, si do, a kund et
li an gna an hsr paa heade« Sonnen-Samen aa san oild
httn so nasse prest sor Inte, na deesor still a tnæ an tnæ
dend, sor de tan en gsan san not an, ncer sen en Gaang
imell tonnne te Ase-it, de vtl a et da i ntt Gotd te hver
; Inn-s Burg —- Men no te de et nur an snat ntier ont de.
« —- Htty tatee esnæ mter Bro
Ntete: Nks Tat, no er a godt saasynetk
i
! Spren: Kntrw — Huer dlywer do no an isenk Kam
s an gi Niele en Kop Te! —- th do da en ytet Rot-.
. Ritte: Ja Tat, do ocd so not, n dritter et hat·
Kot-per Te.
Sorent Ja, nten en ta da sorspøt· sce. —- Da haa
toal et tnitter, n sank en hat Stop, sor a risner et Te, nær en
ta tt san en Trunk deu. ttnnin, tonuner do snanr mæ
de T«
Katrinz Ja, no korntner a
Sotetn Hitesor tina do no helt tni Krp san sttldz
hwomanne Gaattg stata sts de, te a vtl et da en saa satt-»
Ud ntce der. aa hetd nas an ett.
Itatttnx Do itat no nasse aalttd scd aa wl i de
Bittttotnd; tan do da et naese sen Ganng dlnttt ttogetk
Somi: Gan no, sont a seser!
Katrtm Ja, do dtl so tsn’et, san der ne mal et andt
an sit-r.
Stren: Nes, en stttld da tro, en tun Mand i si esen
Due! —- San· no paaser te let-sen — Jen Dratn dect c da
» et sonnt-t. —- De æ sanle, sont dt Koindsott vil regter no
ont Staand. th di Auen et nasse sontttd regter ower da?
Nat-: Tec holder n no ins Kam-t. Du tttttd lte
de Dttttett verr.
Stren: Lce coos no et snnk mter ont de. - — Ka
ttin, ta de Brit an Btteret an ftnd nun Kwottem Lce was
san san en Sptl Ihn-»t, de ka ot beser dttsw entg ont.
Mele: A ttor no helles, n slat te an hseth a tøttes
innen Last n dank te an sptt tituot i Dato.
Enten: Aa, de sower toal et san stoerl; do ka da gsan
dltw en Tstneg It, an san ettdda kont ysent te Am en.
Mete: De lan a so not, nttn no tror a nur-val, dc
sln var mer Atootten t Dato.
Spren: Aa, sitte enatz no sln do ingen Tit-g brsd
das ant. — ttotn do no met ttwatten, Lamm
Rtetkc Nes, no er a nlttztoal destentt paa, de stn verr.
Spren: Hwa gaa det« te tat San gsatt sont do haa
dild sptl it todt tat-. De te, sont a seser, do stan et aa gaan
tnd te Wolle. Han dank otst aallere sat Grtller i Huedet
an dre.
Niele: En ka da gsan sej nes te en Spil Away sor
de en et soekttttere pan an httw helle. No er a dtt its-n de
stetnt paa, a et vtt spil N ttUt t Don-, no vtl a te na dient.
» Essen: De æ sotek, san bestetnt sont do er i di
T Versen i Ton-.
Niettn Ja, a holder et ca di Falk, der æ ve syw
« Sind twer en Dame-.
« Sake-« A tattes. de te san tnss tar; do hna dlot saat
en Bis tnr Bre. En Resedrant tan en et dts dar, aa en
« Sptt itwot tan en et taa ntte dtr. —- Men hwa, do san so
an raa dce sset, san a do wal desst.
Atem Ja, de dltwer et ande’ledes i Don-; no sta
do da Eint wal.
Spren: Facwatt Lcr tnte no si, do et spekuliere
sattmet pna de, W« lle san te der-.
Nah-: Do stal et uæ res, der te ingen Faae sor de,
do ved so nol, a et ee sann an dres de. Stuld a dltstv helle,
san stnld da- ste et Muntet.
Stren: A tan et saasto, hnesor do vild ind te Wolle,
da do a san bestemt i di Besen.
Nieln: De lan n heller et tigss ssel saasto, men Pier
vild endele ha tnce ntes indensor, an san tot a so, a ttanr
tsend Wolle sna godt sræ sorrige Dant, an da holdt a møs
an dani; han tonr sann en knar, slsettelc Knab
Spren: Tte skuld do aa tout litt san bestemt. som do te
swer sor mee, san naad do tttot sri sor di Grillen
Mel-: Do snatter hiele Tiden ont di Griller. To a
hna mal ingen Stna taan. —- No sta do tta Fanwati
Spren: Faawal, Niels, an lvttelig Dienstes«-!
tNiets sont-net- hsent og trasser Maren — saaledes hedder hans
Rotte — l Dngltssttutt).
Nietg: Ran, bette Maren, sna haar do tnæ isen.
Waren: De tund snaar an bistoen Atoten sor dæ.
Mein: Ja, de te so en lanng Ves.
Matem hodan gtt de san; seek do næ Ktvi ksotvts
Niels: Nes, a tarn ltg en an saasille, den ton sold.
Waren: De wa da stem, san tæt do et nøs sor di
Gnang. —- Dodan dank Spreu de?
Niels: De er htel solle; de Drittert hanr htel
Ilaa darn.
Waren: End hnns Atten?
Niem Ja, hoa httn daar te so nasse solle; de tva da
sammerlig an dar paa, sotn de tetnld htnnan.
Waren: Ja, de vil a tro. De te da godt, vi et er
sann.
Viel-. Ja, de er enddn todt; de er elendig tntr
sann Fett.
Waren: paa do innen ander Steser todt tndt
Evens-neu
For Ungdommen
»Wenn cdek iclv itte llogc!«
Utconn 12,-10.t
Forfatteten til «Skjold og Ptl,« en
Bog, som rnber et dhbt Jndbltk saavel
i Nandens Hemmeljghed sont t Menne
stehiektet, og hvoeafStykker er over
satte ogsaa pao Dansk, fortæller t en
enden, nylig udtommen Bog splgendm
En Gang tøtte jeg pao en Regu
vejksdog samtnen med to Sntoodrenge
ttl Banegantden t en med anfetter
tungt betcesiet Troste
tttaalmodighed er et Hovedttæk i
næsten alle smaa Borns Versen, men
ttte dlot t smaa Besens. Der gives
Roll, som, uden at Støolehætene regnetzI
med, moale deres to og halvfjerdsindts
tnoe Tommer og alltgevel i ndpreeget
Grad biete dette Korattetmeette. J
ncetværende Ttlfcelde er Talen dog tnn
til -I’øcn, nemltg de to Drenge, som iad
hos mtg i den lnltede Dkoste — iøottgt
to pkckgtige Smaagntter. Nu er de
bsgge to staggede Heu-er og vceedige
Fædre, der sage at tndpode Visdonct
dereö egne «Drettge.
Den gamle, ftivnenede Drostehest
lusttede afned i sit enofokmige Tempo.
Bistnol mindst tnne Gange blev jeg ad
jputgt om, huad Motten var ,,nræcis,«
ma at j«-g tttsidft maatte sidde med
llret i Haonden for tlke at sinlle
nxsiadtsltg tkætte det on as Lommen
Le unge Rejtende ptnles nentttg ctf
sengt for, at vi stulde tomme for sent
ttt Banegaarden, en Fkygt, sont i Be
gyndelten tun ytrede fig ganstefvagt,
mm eiterhaqnden blev hefttgere og
qeittgekr.
Rassen lnrer taa langlomt; vi kom
me vtft ttte ttdönoh Bote hon dog dil
oe tote ltdt hurtigerel
«Voker det lange at faa Billet?
Mon itte Toget bltner soa fnldt, at vi
tngen Plods kan foa? Jeg vilde
gerne vceee der, naar Toget tommer,
tot at here naa Lotomottvet flojter!«
«Aah, date vt dog inact var der!
Hvor mange Minntter varer det vel
t’t1dtlll?«
Saaledeo gik det i Et verk. Da holdt
pludselig Dcosten stille, vt tom ilte af
Plettem Aabenlhö Fortvivlelse mutede
sig paa Bøkneneo Ansigter.
»He-ad er dog det for noget,« streg
Karl; »Motive toter vt dog ttte videre ?
—- Den dumme Kast! Don ved jo dog,
at vt vtl til Banegoakden.«
»Jeg vtt ftoa ud,« udbtpd Voldemar,
,,og sige hom, at hon Diebltlteltg skql
tote vtdeke.« Jeg maatte med Magt
holde den lttle ttlbage paa hans Plado:
hon vtlde vttteltg med Fynd og Mem
sige det toaheltge Mennette dekoppe poa
Butten jin ufokgkibeltge Mening.
»Detek jo stmkteligt,« jamrede den
beggr. ,,Uh ha, sattan en dnm Kusttl
— Se en Gang, han toter ttke endnnt«
»Dertom jeg bavde haft ved Tom-»
men,« udbtsd Karl, »faa havde vi:
næket der for lcenge fidem Men natur-T
ltgvto, naak hon holder her en halv
Time, saa tommek vt der aldrig.«
Jeg lod Drengene tromme detes
Vtedpm nd og give dekes Veede fcit
Lob og fagde Jntet.
Nu begyndte vi at fcette os i Be
vægklte --— og Grunden til, at vi hande»
botdt stille, blev strar aobenbats. Den’
ene Ortlvdel at Stenbeoen vor brættet
pp« sen-di man vor i Ftkkd mkd M Ied
lcegge Vandledntngsrsr; poa den til
bageværende ttnalle Stkimmel fette en
nasldig Frogtvogn oo tin-de, sont det
vtlde have naret os umuligt at komme
fotbi, dersom vi hovde fortsat Kartelem
Vesscentmede toa de unge, entwunde
de Godtlobgttitileke poa hinandenl
Jeg lo, men haaber dog, at ogtaa jeg
dar leert noget at den Onlevelse
Mangkn en Gang, naar det i mit Lin
itte ganr fauledes, fom ing gerne vtlde,
naak ieg maa holde stille paa en Tid.
bvor jeg gerne vilde, at der kigtig
stnlde væke Fort paa, saa tænlee ieq
nao dette Ord: «Dersom jeg havde
haft ved Tnmmem taa havde vi vcetet
der for lcenge siden.«
Ja, derfom jeg hovde hast ved Tom
mssn, derfom Livsrejten var aaaet efter
mine Dufteky som jeg io ndtalte fra et
Standpunkt, bvorfra man intet Oder
dltt hat over den tokan liggende Bank-.
saa vilne ieg not tot lange siden viere
kommen nd i et soadant Ufsre, hvor
»Amt« notwendig mua items til.
Stnlde oi dog itte bellere opatoe al
kaute otn felv at »Im-e ved TImmen«,
og l dets Sted ttygt lade den hntlei
—
Scede og hat den vide Udsigtl
-—————-.0-.-—-—-———
,,Tabt og fiindkn.«
wic. ir-,2i,)
J de Tiber, da der endnn ikle var
anlagt Jerndaner i Aiiierita, boede der
i.en as de vettlige States en stnrrc
Landeiendomävesidder, soni lnn litnde
san sit Korn afnirndei, nqar haii nie;
egen Befordriiig lørte det til Cyicago,
stiont Aistaiiden sra denne By var stire
Hundrede engclske Mil. J Reglen
sulgte han selv nied Vognene sor at
aslevere siiie Vater; da han iniidleitid
itte blot dar Landmaiid, nieii tillsge soin
Lægprædilaiit arbejdede ivrigt for Gilde
Riges Udbredelse, tunde det itiindoin
beende, at en Aiiden inaatte aflevere
Kornet i hanei Sted Saaledes davde
hin eii Gang, da shan itke selv knnde
sage nied, ladet sin Ssn tejse til Chiea
"qo. Oet trat iniidlertid længe nd nied
Sonne-ne .’yieintonist; den Ganile deme
oe og ventene, men sagend-. Omsideo
kuiide hin ilke holde det nd længem
han siidlede sin Heft og red til Chiciigo
Der sit yan ai oide, at yaiis Sen havde
soæret der og modtaget Pengene soc
ikornet. Nii irygtede han sor, at hane
J Sen var bleoen ninrdet og udplyndret
sog heiivendte sig derior til Politiet
JVed en dygtig Opdagelsegbetjente
HHjaslptaiii haii snart til Viehed oni,
Jnt haiis Sen mode været i et Spille
due-, hvor hnn haode spillet alle Pengeni
dort, ja Heite og Vogn ined — kortiagt:
Hhaii var, ligeioni hin Mund paa Vejeii
til Jeiikix salden iblandt Røoere oq
dienen ,,tlædt al« lige til Stindet
hoad der san videre var stet, tundc
Faden-n tante sig til: Sonnen haode
iiaiurligoie mein, at nii tunde det itk
mere gaa an at trcede Faderen under
Hine, da denne del sagtens das- lrygte
lig vred — og faa var hatt flygtet endnu
tangere dort.
Men hoad gjorde nn Faderenf
Stgde lian maaske: »Und saa Kncegten
lobe da?« Nei, han gik sag ester han«
eile fine Forietninger overlod chan
andre at passe og begav ftg iid paa
Reife sor at lede efter sin Son. Og nu
slalkede han længe in sra Sted tii
Sied, ska By til By. Operali, hvoi
dankt-m den, holdt han Gæsteprædikes
ner, oq ester hoer Praditen sortalte
han sin sorgelige Historie oni den dyn
iiare Sen, der var bleoen dorte, og gao
derpaa en Bestrivelse afSttlinens Ud
seende vg sliittede gerne ined at sigexF
»Der-sont J nogensinde stutde se dani
eller dpre nisget oin hain, faa beder jegz
eder at skeive tit- mig.« Langt viiii
længe sit non at vide, at Ssnnen var
rejst til Kalisornien, Tusiiider af Mile
lbort. Man nn zaderen sogde: «Aa,
tad hani iaa stotte tig selv«t« Nei; han
gsr sig straft teke og degiver sig paa
den lange, defocerlige Reise til det stille
Hans cytt ior at søge efter sin Son.
Endelig toninier han da til Sein Fron
cioco dg tader strox belendtgsre i
Bladene, at han den og den Dag
pradiler paa det og det Sted. Eiter
Piædilenen fortieller haii igen siii
Distorie i Haad oni, at hane Søn
maaske dog dar lcest Betindtgørelsen og
derester er gaaet nied til Foriainlingen
Eiter Gudötjenesteiis Slutning bliver
en nng Mund staaende i en Krog, ind
til alle Tilstcdeværendc erc gaacdc nd
Da kominer han langsonit den imod
Telerstolem Faderen feer heim — deti
er hans Stin. Han iler hani iniøde og
salder hain oin Halsen. Sønnen be
gynder at aslirgge Tilstaaelie, nieii
zaderen dil Jntet here, hans Koz
toæler Syndshetendelsens Ord iS-n
nens Mund — Alt er sorladt, sør det
endnu er belendt. Fadrrcn hat- sundct
iin tabte San, og begge drazcr nu hjein
nieo Glæde.
Kære Leser! Denne Historie er tun
et soagt Billede as den himmetsle Fadeis
Karlighed O, maaste vanter du sont
et sortabt Barn oin paa Syndend msrle
Leie, lorblindet as Djævelen, sont til
ined hur dildt dig ind, at Gnd ilte mere
otl have dig hieni. Dg dog vilde der
lyde dig et di tteligt Vettoinineniniøde,
selo oni dn toin i dette Ojevlik. Meget
længcre, end hin Fader i Amerika
sagte ester sin Sen, har Jesus gaaet
»bag ester dig soc at siege Gud Faders
soriabte Born. dvordnn end din For
tid har været, hvot sen-end dit Lin ieer
iid —- han vil dog annaniine dig
Staa dersor op og gaa til din Faderd
Hast
bunt Haaiid, soin sidder paa det høje
l
So note offer-, staat De »der D m
Zule-Ekskmiionovillet, at den et via I.
Morteisien C Eos EtsttasTog fca Chieago
samt mev Junge-« Zitte:0kotttksion, iom
akan in Honidkoatorey 126 E. Kinzi- st»
den 29. November
Äf daarligt mel
bliver ikke godt
br(«)d; heller ikke at
daarligt garn gode
strömper, vantcr
eller skjærf For
lang at faa Fleisli—
ers.
En nyttig bog om strikning viI
hljve sendt for ne mmrker taget kn
lwcsr hchxkl af Flejshers uldgam
Haut kem cents for portcx Adresse
Hei-Juck- Worstcd U’()rks, FULL-»ja
. . . Det bedste . . .
Haarmiddel
L i Vordem
Ha blot et Drd,«et der man lobe fom en fmuk Tale:
meu ikle bestimmte et fandfckkdig — iaa fand, out
at Solen itinner og Rennen fnlder til Norden. . es
hat ritt-ragt mit le mrd Fotssg vac at ovda e ts
bercde denc une, modrkne Haarmiddel oq jeg an and
; ærvig sige. at dets heldsqe Udfsrclse er tout-net til m«
! om etRciultatvaaxssaageAarHihærdigtAkb deJI
; sage full-F af Art-five og Winter ful c af tudtkc
- Dei-for er leg nu i Stand til at siqe, at
L
! ieg kan staffe Dem et
H Hoved bcdækket med Haar-.
fet hat intet at Rat-, om Di- hor twnsk sksdldct i D
sur cui-I mou- Tette nsodcme Haarmivhri er ulberedt
as rette Uner. Dct er rent iom punleno Innredkaas ek
Ttst er NaturchMctjllkibdeL Tet er dcrftm mit II
lsudi Zank-ich us bringe ant Noqlk vil iiae: »Um
War pksvet alle MWZU tin-n intct lau lusklpe miq.
Im bar beugt alt for Jnmmr -1«en«us nl inne-I Nam
FÄndns tun-tm one-J Mtdler nan- vc beme, Weis-n De
»mi nur«-« Mm var noaen for san sitt-T, at han vildc
, lade Dis-II tagt- ct kostbar-l Mtodsl ? TM bei paa miu
»G.1kanti, og isksv om riet ikk er gobt Scstldc det We
minnt-, saar Te alle den-C Ist-me rühme-. iaa Te kais
vkøvc et actbct Midvci. Drttc ck rt Ttlvah iom lagen
for bar ajun Dem — ingen ander. turdr gute det w
qkn atmen vilde qore det. Dei-sont Dr er itufscst foksl
andre Mibusr rttc man-, sca pkso dem
pac stiu Inst-.
Jeslimberlngensskøver. Kessean ess-Dnnn'.-«
kllek kristlsnroosis cui-must- iul Achciess
eller hvilkeu jomth us Bisan Band-.
Ea Jst ske- vtl beviie at,1cg ved mit Haarwiddel hol :
der alt, twad jeq ums-.
H is pr. Funke M, p- og sm.
heult muri-ev urtl r ellcr tsxpns Inn-let —
dalL bvis del mislnlles fqak Te Bengene tillmgr.
Skkivtil
SU. W. scIUEIHlL
E l-D0ch. IOUUL
850 sie-I Rat-se
for
323.75
Bedfte Bageovn i Ver-«
den.
Gaum-net for 5 Aar·
Seno L-.()0 og vi sea
«.·-..—s--- der rinng- fom Prove.
Vj lpax den stokste JctnvakesForkets
sung : Verden cum-muss
25 Edicaao Singe- toe
st-: m
III-O Hamen-u for zu
HI) Totmnma tot- Ils
(137 Idcctch for Hm
Ho Heu-lege lot Nu
Amt faam von Pssve i
30 kam-, rlxck zu Com
bi11ig·su-, um Nu botan-S
inni- Hms Maskiuc er
- inl sit-usw« an unten-t.
Skru- nl Jl’l)8( As A. TULMAN (-’U..
du Lukr- dl.« (.lll(-A(VU. II.L
»sp: ·
. « sc
FIE- F
4,»..— -- —
Dunste
Stckcossppxi
Vme asgtr impomsrede originale Steno
sfoobxucder, tm form-m « Egue as ionmam
n- de tun-Heite, son nagen Hunde hat vix-les
»1jlmlgs hu- i Amenkcm Linn til-ZU pr. Spuk-.
IMev et u Inn-riet Was -.2.0u. Poxtokut
tiliendt
Agemek onfkcs overalt, hvor der er Dunst-.
Sktiv eftek Foitegnclfe og Betingelier.
humvoli Paul-hing Heu-e,
1449 Not-U- llsttnl)»l(tt« suec-N
(Jlll(-·A(I(). ll-l«.
llcdcr
uilt Monstre.
So u- pa Naalrpude Mist
, it k Cum-eh soc-I qui-ter
fkuldc have vor Buq medduo
) dumm«-, indcslsoldenve de
. -’« Innxktssth undijklmfte, Ile
, »F« assmmsoe og Ilældne Mita
- im-. im qamsekskciihln M
St eitle M Punk- Visllstkkz
unlmtndelige tm small-Jud
befaucnde Im ckac sm
Jses. Scades portv M tot
10 Cenm
Lsoins Ams. co.. n s.. It tout-. »so
Damcvcste. g is s
send IUO oq De vil etholde yottvirit nlieadt t
Iamevm efter Dem Maul af Ineste oq set-I- MI
» seh Indien«-one as C Smnek erholte- Dt isst Its-Its
ists W- Dreht-ne Ruf-as
Msvarcs oi Carus-ermun
HUJC cevak spe» « Witwpr
