« Gliver Cwist.
Samfundsroma n
—af—
That-les Bittens
(Forti-It.)
»Nein ja ja, min Dreng.« og dun fltsq Lasset Vlbcgs
pgq hqus pay-V, ,,sk nu feist at blive easi, san sial Bille- l
det not blive bangt ov igen, det lover jeg die. Men lud
IS nufnatte om noget andet.« Og hun gav sii til at for
teelle hnm didt og dredt om, saadanne magilose Bein fOM I
hun hande, og iaadon en nmgelonand som hun havdk
haft, men det var nu o r 26 Aar sidxn hin var dod, det «
Scindl Da alt det var ovetstuiet, var det um Tide at ;
heilte Te, og lange-Eier leerte hun Oliver at splklk Dankkjs Y
dvad han neinmede lige san hurtig, fom htm knnde for- l
tate. Dette Spil dtev de laci med flor Aloor og Jeden T
indtil bon siulde i Sena. .
Det blev gode Dage for Olioee. Alt vor san vcent og
saa vrdentligt, og de vare alle sita milde og venlige iniod »
« hom, han folte sig som i Himmel-ge. Lige faa inart tian ?
tm dleoen rast not til at tunne time-J tigtig paa, foeæres
de Or. Btoivalrw hsm et Sæt nvt Tøj, nied nv sue oq
nd Sto. Oliver fil Lod at gsee med sit gnmle Toj, bvad
han vilde, og han forcerede tet til Tjisneftsviqem der hat-de
met stiltelig imod beim, og lagde, at hun stule fælge det
til en Jede og bcholde Pkngene felv. Saadzn gjokde bun,
og Olidet san fra Vieduet, at Je sen stovvede Tojet ned i
sin Pole og git need det. Aa, hvor det gjoxde godt. at det
celle Toj vur bitte-, san lnn aldkig, nldkig met tunde faa
det vnnl
Der tundk vel were gaaet en Uges Tidz iao serdtk de.
Bitnulotven Eitermiddag Bad ind til Madam Bexivän
og lod sige, at bvis Oxjvek var rast not til det, hnooe han
Lust til at snatte lidt nird Drenzen inde i sit Studen
virtelfe. »An Gud fti vg devate oz vet!« udbiod Madam
Bei-with »den vi dog hixvde haft Tid til at give dig en ten
Kinde dan, Bam! Men dass nu i al led dine cernoee
pg lad mig fe at fna g at:et dit Hasel-« Hun blev ved ot
kluge Idee-, at der like en Gang var Ti) ti: at ri en nv
halsstrimmel i hans Blute, nien fandt hnni nlligevel san
denn, at hun «virkelig itle troe:e, det vilde have vieret
muligt at nsre ham sioit tsnnsre end Lan dan« Saale
dxs opniuntret dank de Dliv3r paa He. Bkowilimå Dir og
traadte ind i et lille Varelje, dei- vat vrkpiuldt ai Begn
sz hviå Vindue vendte nd til en væn ltlle dane. Fee-an
Binduet itod et Bord, og v d Bordet fad He. Bioivnlew og ·
laste. Olioer kunde ikie begkibe, boem der dog sinlde lafe
den Masse Btgey som fagtens var fleevne for at gIte
Bei-den Ungere, —- et Spsrgsniaah som forteilen langt
tlogeee Folc end han bot ondt ved at besvnee.
»Ja, det er en ordentlig Bunte Bezei- hvad du«
ingde den gamle Heere venligt, da hen san Llivek nyszers s
rth msnsire Reoleinr. «Kunde du not lide at bleve en
lekkd Mond og strive inadanne Beine-«
Olider bettentte fig et Okeblit og fagde ina, at lnn
ttoede not, at han vilde helleke heimle need Begerne Den
gnmle dem lo hierieligt og etllceeede, at det ver godt
sperrt, bvillet gladede Oliver, sian hnn iigtigth itte
vidste, hvori det gnde st It.
.Rej,« lagde den ganile Dekre, da ban var holdt op at
le, «du sial ilte viere bange, vie-il itte gjredig til Slkident,
san lange der endnu er et here-list Damit-vers at leere
eller en Teglstn at strdge.«
»Jeg siiet san mange Tat,« svnkede Olivet alvotlizi.
Tetodet drast den gamle He re igen i Latier og fagde noget
one et mæeieligt Instinkt: men dct fotftod Olidec itte,
hvad vak, laa den tog ille videre Notits af det.
»New m:n,« fagde den gamle Heere og slog over i en
lnnzt aloorligere Tone, Jana eftek, bvad jeg oil iize digl
Jeg vil tale gnnske ligefkem, for jeg er vis paa, du fokstcnk
Inig ligefaa gvdt, sont inungen vollen vilde tunne.«
.,sa Herre. De man ille iende mig bo.t!« dad clivek,
der dar bleven forstmllet over Dr. Bretncikows alvoetige
Tonefnld. «Lnd mig itte tomxne tilbage til dzt sleinnie
Sied, hoor jeg vat! · Var barmhjekth oz lnd mig blive
dos Dem og tjene Term
.Nej, in n Dr n i,« smr d den gamje hslt wet, ,,d-·t
hat jeg heller itte i S?n)e, saa lcenie du oa itte selo giver
inig G und dertil Ja ja. nein Dxeng, jeg haaber —
jeg ikvy sit vil itke giv. miz Grund destil. R«,;ti3nvk er
jeg tidt veoet stuffet as zoll, sum jez havde sygt at gøre
got-t, — og de, jeg hat holdt nieft af, liggek begrnvei met
dem. Men Szenen hat ille seællet, den hat blot stdctet
min MedspleifU det er vel ozfaa fanden, at den skal gsre
os bedeck« Hm fagde alt dette ganste sagte, were til fig
kelv end til sitt lillc Tillmey dg tav san et Oiebli!, niedeng
Olivet fad faa stille fotn en Mag oq lnop vovede at tmile
, Bester —- .Naa men,« tilfsjede iaq Dr. Bkewnlcsw i en
livligere Tone, ,,dette her siger jeg dig dtot, for at du tun
. vide, at jeg bar gaaet meget igenneniz fna tanker jeg, du
vil heflitte dig san niequ mere pan itte at volde mig Sorg.
Fette-l neig nn din Distoeie, hvot du tommer fra, hvot du
er Iotset ov, og hvotdan du tom ind i det Samen-, jeg traf
dis i. Sig mig Sandheden rent nd! Detsoni ieg stsnner,
at du hat itte gjort noget il.t, faa stal jeg aldtig flaa
Demut-en af via-·
Gruner sad Olivet i Ballett; laa det varede lidt, spr
dem tunde tote. Og ligsoin bnn san stulde til at foetcelle
i- Jiliqlnnstalten og Fottighufet o; dr. Bumble, blev
der bantet nmlmodigt nede pag quedeeem og Tjeneftes
vigen tpm fakende ap ad Treppen og metdte dr. Grimmig,
,,cit dem ind?« sputgte he. Breiwnlom
»Ja. can fpuegte first, one di havde feist Sen-r
tsgeidag, og da ieg fagde Ja, ingde han, at san blev
sendet til Te.«
pe. Beownlotv lmilte, on vendte fis lau one til Oliver
II Wie, fett pe. Sei-ewig m en gammel Ben at haue
ssosdetstnlde tue http-e sig one, at pe. Grimmig var
, cis Wis, m Bunde- m Inn et hjettensgodt Meinte
,I- JQI M W bildet-« lisde hin til.
ZU stets-se II Its-I op, II en im sama-et dekre,
Its W M du«-den ene Jed, trudte ind i steten,
Wiss its-est ist Stet. pnn tm i dlu senkte,
FI- 1
ftribet Best, Ranlins Kticebenlleeder. Gamacher og en beed
flvgget hold dat. El sitt pidetstalvelrjs brufte frem
melletn Besten, og en meget lang Staalniterde med
Uisnjgle for Enden bang on dinglede pja hanz Mode.
Hans holde Vals-Torllade var buntet i en verldig Knnde
under hagenz men det nnderliqlte ved ham var et rent
ubegrideligt Ronlespil i bans Ar.sigt. Hatt bwde en
Maade at dieje Dooedet om pag den en: Side og samtidig
titte nd af Die-glimme, lom mindede aldeles om en Vope
gojr. J den Positur lom han nctopind, og idet hart boxdt
en Stuinp Appelinislal stralt frein iaran ftg i Arms
Længde, huldrede ban forbitret:
»Bi! De fe! vil Te nu fel Jeg lan ille lomme i et
dirs, uden at leg l!n’ finde Stutnder af sindan en For paa
Tranpen Det var en Appelsintlal, der i iin Tid var
Stolzi, at jeg blev halt, og jeg ded, nt en Appelfinstal
tilsidft bliver unn Dad. Jeq sigm jez er dis paa det,
forstaar De, —- eller jeq dil rede mit eget Hovedl —- Dr.
Grimmig vkejece at belræfte alle ii le Vaastand need dette
flotte Tilbnd, der uncegtelig lud lidi deinnoerligh for lelv
om man nn oil antage, at Vidcnfladen engang lunde naa
faa vidt, at den satte Fall i Stand til at cede deres eget
Hoden hvis de hat-de Loft til det, lau var lærligt He.
Grimniigs Hoved san onermaade ftort, at end ille den
meft slugvorne Mond turde have Uoiut tilat faa Biigt med
det i et Maaltid, — aldcles bortlet fra, at del ogsaa dal
ledes af et magtigt Lag llndden
,,Cller jeg oil crde nxit Ooved!« gentoq imidlertid Dr.
Grinioig og stanivede med Etollen i Gulden Men laa
fil han i det fannne Øje paa Lliver: »dalljjk« udbrød
han og traadte et Stridt tilbage, »Und er det for en
Eneng
.Det er den Dreng, jeg bar talt til Dem om,« for
llarede Dr. Broivnluv, —- og Oliver dultede.
»Te mener da rel ille. at det er den Dreng, der havde
Feder?« sagde br. Grimmig og trat iig dderligere tilbage
«Ql)o! odo!« tell-jede han pludlelia og glemte fin Frygt
for Feder-en af lntter Trinmf over en deaaelle, han bavde
qjo:-t, Jan er det hom, der bar spcft Appelsin og Iar linidt
Stallen her vaa Trappem eller jeg vtl rede mit eget Hoded
og hans nied? '
»Nei. nej, ban hat ille sp it Appelsin,« lagde Dr. l
Brkmnlcm og lo. »Men lag nn Dem Hat og lom og »
lnal lidt med Drenaen!« !
Dr. Griwnng satte fig, ftadiq mcd Stalle-n iHaam !
den, bevæbnede fine Dine med et Par Naselemmm der
bang i et bredt fort Brand. og gnv tig faa til at ft.rre paa
cliver, som blev rod i Dovedet og atter butlede.
«derdon hat du det, Diengs'« spnrgte dr. lijrims
mig.
»so Tol, Dr—, jeg bar det meget dedre,« lvarede
klirren
Formodentlig var Or. Bromnloni bxnze for, at san-Es »
ltjerlige Ven llulde lomme need llbxhageligheden for han «
sagde til O.iver, at nn lnnde l) in gaa ind og dede Madam ;
Bedinin stænle Teen. Og da lever old-les ilte felte sig l
tiltalt at den fremmede Bettes Besen, var nan meget glad
ved at flippe hort.
..En tin lille Dreng, inne-.- De itte?« spurgte dr.
Brrwnlotv.
,Det oed leg ille,« vrislede Or. Grimmig.
»B« De ilte?«
»Bei jeg ded ille. Jeg lan ingen Forftel le vaa
Drengr. Der er hare to Stags Drengei Maltefjasie og
Kooboveoer.s
,Og dood for en Stags horer laa cliver til?«
»Ur-Kessel ne. Der er en af mine Venner, der bar
et thdoved at en Dreng: her, de gcur og lalder ham en
lsn Dreng, med rundt Doved, rIde Kinder og et Par
Glosjnrl Det er et rent Uhdre af en Drengr Kroopen er
ved at dovne ud at hans dlaa Tsj, og saa bar han en
Stemme loin en Sergeant og en Appetit sont en Utv. El
rent Utofle, siger jeg Dem!«
.Ja ja,« sagde Dr. Drommeten »de Fejl bar Olider
ille, laa derfor behsoer De da ille at argre Dein over
ham.«
.Nej,« vriskslede Dr. Grimmig, «de Fejl hat ban ille;
men han bar maasle dem, der er oce.re!«
»Or. Brownlcw rommede fig utaalmodigt, hrillet
lcd til at for::I,e dr. Griinwjg i høj Grad.
»Jeg fizer, li n has manle dem, der er ver-rek« blev
han ded. »Von it ioer l).1:i til trat Hdad er lnnk
Don har haft Feder, —- iua ja, twid saal Er manfle
Feder einget, io:n lnsi slitlJlige Alls-ausser lnn faa, hvadX
Elubbetter lan dog mautle oHitn faa Feder u:tdert«den,
mache-hager Jeg hat tendt isn Æiel over paa Jamaira,
fom blrv hcrngh fordi ban lnvde inyrdet sit herre, og hall
havde haft Feder ich Gange: san djeo tlle af den Grund
inxstillet til Benaaoning. Polet Sliidder og Brot-W
Sagen vir, at inderft inde var Dr. Grimmig meget
ilbojelig til at indrernsne alt mutigt godt angaaende
Oliverz men han havde nu engang laadan en vat til at
fige imoo, og dent:e Lyst var bleven tirret ded, at han
havde fundetAopelsinllallen Da nu Buvnlrw maatte
tilltaa, at han itte lnnde belvate et enefte af Spirits-maule
ne otn Oliv:r, saa tlullo Dr Grimmg ondstabzfnkdt og
forderte sig om, hvoroidt husbeftvrerinden dlejede at talle
Solvtsjet om Aftenem For hois der ille en lmul Morgen
viste sig, at der manglede et Par Sdilesleer, las ollde hzn
rede flt eget Dooed — og Dr. Brotnnlotvz med!
Rigtignol var dr. Brownlow lelv noget bi:li«,1, men
han lendte jin Ven og tog derfor hing Udfald med qodt
humor. Ved Tebordet blcv da oglaa Or. Grimmig laa
naadig, at hatt udtrolte sin fuldlomne Tilfredslied med
Sirt-Nagen og alt gil rigtig godt. Oliocr lom igen var
lonnnen ttlltede, begyndte at file sig noget mere tilpagi
den opfarende gamle herre- Rcerveerellr. t
.Naa, Ital De laa haoeen tuldstandtg og landscrdlg’
« Beretning om Oltoer Twifts le og Einmer spurgte
Dr. Grimmig, do man dar foerdtg med Maaltldet. «
«Ja, iUorsen Formlddag; ieg vtl hellt var-e ene med l
Bangen- lot-rede pr. Brotvnlom —- .Dn lau lommeI
ind til mig l Morgen Formlddag, mln Dreng.«
»Ja pe—,· loorede Oltvet, en smule usiltertx lot
pr. Ort-innig lad hele Tlden og stlrrede taa nnderltgt paa
has-.
»Gut ieg llge Dem neckst-« hvtstede pr. Grimmig til
dr. srwnlow ,Diengett komme Holler ille lnd til
L- - —
Dem i Morgen! Jea lunde merkte del paa inne. »dem
tager T in ved Nasen. min Ven!«
»Be! gsr han ej,« erlleerede Dr. Brunnlcm lidt
befugt
»Hvis ille ban tager Dem ved Rasen, iaa vil ieg ade
— — !« Og V-. Grimmig buggeve fin Stol ned i
Gulret. !
Nu vilde Slcebnen, at Madam Bedian i det iamme «
lorn ins ined en lille Palle BIger. sont dr. Brownlviv am
Fonniddagen bavde heftilt henne bog den Boghandler, am
hvem man tidligere bar hsrt fortællr. — »Na lad Bucet
vente!« ingde Hr. Br.wnlxw, »der flal noget med
tilbage.«
»Weder er gaaet, « idarede Madam Berti-n
»Saa lald paa det! Bsgerne er ille betalt, og Bog
lzandleren er en fattig Mand, som tmnger til sine Penge.
Desuden sial der nogle andre BIger med tilbage. «
Gadedsren blev flaaet op, cliver lsb til den ene Side,
Tjenesieiiigen til den anden, eg Madam Beiwin stod paa
Treppen va luldte. Men Baghandlcrens Bad var og blev
forivnnden. —- «H!n!« tagde He. Brrwnlotv, »det var
meget ledeligt, nieaet ledeligtk Jeg vilde iaa gerne haft
det n: iinrt endnu i Akten.
»Ic« lan jo iende Oliver!« forislog Dr. Grimmig tned
et spornt Einil; »liarn, ved De jv, De lan stole paa!
»An ja, man jeg geta, derre7« bad Dlivcr; «jeg stal
lsbe Zisle Vejen.«
Dr. Brettinoro flulde lige til at sige, at det gil stkt
ille an, at Oliver gil ud. Men da Dr. Grian tumme
de sig spydigt, stiftede hatt Bestemmelfem nn sluloe Oliver
netov gaa, for at tnn red sin hurtige Uofsrelie af Ærindet
lnnde godtgsre, hdcr nberettiget Dr. Grimmig-z Mistanle
var — »Ja, min Drsng, gaa du lunk« sagde den gnmle
Deka »Es-gerne, du slnl have med, ligger paa Stolen
inde ved Sitten af mit Bard."
Oliver var tienxvlt over, at ban blev taget i Tjeneste.
J en Furt lom lian tclbage med Bogpallen under Armen
o,t stod nu, med tin Hue i Hammer og vent de vaa
Besled.
»Kat! du nu fige til Boghandleren, « iiidv.«entede Dr.
Brrnstlcw ham og iaa ftift paa Grinnnjg, »at de Besei
stal du bringe hanc tilbage frn mig, eg dn slal betale hant
St Kr. og tiä Ore, iom jeg siylber ham. Der er en lW Kr.
Leach saa faar du altiaa M Kr. L-? Øre inc) igen.«
»Jet; slal verre tilbaae vaa ti Minutter,« ivarede
Lkiver toriat. Don ftal Pengetedlen i sin Trsjelomme,
butleve arbadigt og gil. Madam Bedioin fnlgte ham nd
i Gadedøren, bvor lnta alter og atter gav hanc Befled am
dcn ncermeftc ch, orn Boghandlerens Nava, om Gaben,
hvar lian boede i, og om, at Oliver maatte endelig passe
paa, at lnn ille fort-lebe fig. Sca lov htm ham endelig
lebe. »Gut) velsigne ban- isde lille Acisigt,« nnnnlede
hun, menz hun stod og iaa efter dam, «jeg tun nirften illc
undvarc Vatn Instinkt-«
J det stimme var Oliv-r benne ved Gad(tzjeknet, og
vendte fig om og nillede forntlet til b.tsde, idet han Liejede
ind i den anden Gabe. Madam Bein-in ntttede imilende
igen, lullede Gadedsrem oq gil in) paa sit eget Verrelie.
»Lad mig te,« taade Dr. Brrrviloni og tog sit Ur op
og tagde det paa Bordet, »han lan vel i det hsiestr vaere en
Snes Minutter oin Vsjem Dkt bliver msrlt unt-ni
»Naa faa De bilder Dem virlelig ind, at han lonuner
igtnl« spurgte dr. Grimmig.
«Gsr De sites-« iagde Dr. Brownlow og imiltr.
Modsigelfeivaften var i dette Oleblil nieset levende i
ht. Grimmig, og Vennens overlegne Sinil gjvrde den
dobbelt ilter. — ,,Nej Gn om jeg gir!« inarede han altlaa
og flogiBordet. .Dtengen bar faaet nve Kleider paa
Kroppem han bar en Palle toltbare Beger under Armen
og en dundredtroneleddel i Lommen. —· natnrligvig stiller
han bin til iit gamle Tyve-Kompagni og griner Dein
ordentligt up. Hvis han nvgeniinde lommer her igen, iaa «
vil jeg ade mit eget dovedl« .
Dermed tral han iin Stal teettere hen til Verdet. Lg
nu sad de to Venner, ined Uret imellem fig, og ventede
wandt. Dei er vcerd at ans-re, til Bevig paa, hvor vi
leider as bestemme endog af vore tanleljieste og meft
vverilede Domme, at flsnt Or. Grimmig vaa ingen Maade
var haardhjenet og dirlelige inderst inve grumnre ntoig
vizde se sin gamle Bin nmet og bedrcigeL iaa ncerede han
doqidetteØjebltl et irnerligt Ditt- nm, at Olivet itke
maatte tomme igen. Den Stagö Modiigelier er Mennei
flxnuturen iuld ai.
Dei btev saa intell, at man nasten ille lunde te Tal
lene paa U:ilinen langer. Men de to Oerrer lud ftadig
tapfe, nied Uret imellem fig, og ventede.
Ue
hvordan den take qnncle Jede og Fet. Nonen holdt of
Luna-.
Jnde i en usiel lille Knejdes stuenle Greifsstue fad,
grubluue over en Tintande og et brændevingdnitende
Glas, en Mund i Bomuldsflsjls Jatke og Anahukser,
hvem in«.en ersann Politibetjent, til Tkodz for Datum-klet,
et Lieblit vilde have bedankt feg dem at unnge for De.
Bell Sitte-. Ved hans Feddek lau en hind, tsdsjkt Duns,
jun stiftevis adspredte sig need at blinke med beuge Ojne
op mod fin Heere og med at steile en stot seist Fleenge ved
den ene Side af Flehen htnlken Strenge vijinot var Umn
tet as et nosch udlcempet Staasmaab
Pludfeiiq brsd dr. Siteg Tavcsheded »Vi( du ligge
stille, dit Bast, hvad du«-« iagde den. Maasse var bang
Grublen iua alvorlig, qi den forstdrredes endpg as en
Bunds Blinken, maaste daavietede bang Grublen i den
Grad hanZFIleliec at de moatte Kasse siz Luft, otn det san
tun Lande stei at spatkeeftet et usiyldigt Den-. Not er det,
ban baade bandede og spattede nd efter Banden.
hunde er jo i Reglen lidet Mbsielige til at sage For
nemnelset fra deres Bettes Side ilde ap. Men Dr. Sikes
Dund hadde det sum-ne opfarende Temperament senn he
Site5, og desuden daattnn der den enacste en imerOelig
Fslelie af, at den dled hinreisen Almen satte den sie
dlikkelig Tondekne i en of cr. Sites Snsrestsvler og
rnstede den dqgtigt, hdorefter den tnuerende ker ind under
. en Band, lege tidsnvk M at undgqa Tinkanden, sont Pe.
i Sikes kdlede eftee den« Doved
L «-f:—.
.Naa taa det vilde du, dvad«t« tagde Sikes sg Ska
ined den ene daand Jldrageren, nixdeiis hast Mkb OM
anden trat ap af Lomnien eii veeldlg Tolleliiiv. Na
derud, dit chedelssBaeftk Beter du, dil du herutk«
Hunden biete det rinieligdiö nat, etteriom Dr. Sile
Mke tun båksi vg blit, som lian del tiinde. Men ledet at
en ufattellg Uvilje nin at faa halfen staaret over paa sig,
blev den, the den dar, og tniireede dare eiidnii ftarteee og
lied sig ligefoni et vildt Dnr fast i Enden as Jkdrageren.—
Heroder bled he. Siles r.nt ude af sig ielii, tun lagde iig
ned daa Knie og angeeb rasende-. dunden sprang fra den
eneSide til den andeu, triiieeede, gocde, ded. » Dr. Stieg
dandte. son, strdte og flog, — og Kampni imr virlelis
vaa et faeligt Bendepuiikt for en af P irterne, --dii Toren
dliidselig qil op. Ud for Hunden, tizdage stad Bill Sile-«
ined Jldeageren og Tollelniven.
i Et gaininelt Miiiidlield figetz at der ssal altid to til en
Entd. Da De. Stieg dled viidiet for Hunden-:- Neunter
elle, vvpede lnn sporeiistregs Kiv med den iidanlonine.
.ddad Fanden slal De lonime lin for og vcelte Dein ind
niellein niig og min bund-« breite han iierigt.
,,Men bedste Ven, dedfte Ven, livor lunde jeg vide?'«
sparede ddindgt Fagin — for det var Jeden, der var lam
tnen ind.
»An Studdeel hat De liegen ceen, De slabede Thre
tnathk drninniede Sile-T »Nei. De tan visi itte here,
De, hdad? Selo lifter De io ud og ind. laa en aiidm aldrig
aner, liveeten naae De toninier eller gaar Jeg dilde
stille, De havde daret Hunden, zagim foe et halvt Minut
liden!«
»Motive det·;-« fdiiegte Jeden og trang sig til at le.
»Jo, for Negeringrii passee jo paa faadan nagte Stanke
lers Lin ioni Dres, ltønt De hat itle tialvt saa nieaet
Mod soin en Roten nien sin Hund bar man da Lov til at
ilia ihjel, tom iiian dit!« loarede Stieg og luttede Tolle
lniveii famniin nied et meget iidttvlsfiildt Blit. »For
jlilctt DUV
Jeden, dee hadde fat fig den ved B)rdet, gned fig i
Dandeiiie oa lo) til at more sig over he. Stieg Sing.
Ja gein Di- bare,« saade Silez oa satte Jldrageren
fra sig og laa daa Jweii med et dlodtsrstigt SiniL .gein
De dare! Mcn De stal forteilen itle tonime til at arise as
mig, det fliilde da dekre, jeg en Gang liar faaet Nat-Juni
inm, naar de vil til at tin ige mig ap! Jeg liar aadt Tag i
Dein, Fagin og Fanden ital illa min, om jeg slipder det.
zsoeftaor Teil Sial jeg dingle, laa flal De diiigle med-.
deefor tag Tein i Agt.«
»Ja del, miii Ven, ja del, det ded jeg jo,« indes-ni
niede Indem »Bi lnr — lalles Interessen Bill, - s
falles Sordell-«
,Hin!« beuminede Beleg-» lani oni han« tasiitte, at Fae
delen var vift ineft naa Jodeiis Side. »N.ia inen, hssd
har De iaa nied til inigt«
»Tet ait altiainnien ineget godt i Saieltediglen, «
sum-m gsgsk »Den-J Pakt bar jeg ined....;3a, det er
egentllg noget niere. end De fliitde haft. Meii jeg tantte
l toni taa, at De givee mig jo not eii andeii Gang en
daandsralning og —"
Wald Kalt nied del Studder!« afdrtd Studberten
hain utaolinodiat. »dem hae De dett Du nied det!«
.Ja, ja, Bill, gio nu dlot Tid, giv nii Tid!« lsgte
« Jsden at bekolige dani. .Her ee de — alle ianiinenk«
han baode taget et gainnielt Boinulds Lommetsetleede ud
af sin Fratteloninie, lsfte op for en stor Knude idet ene
distne og tog frein en tille Patte iltarduepaoär. Btl
inappede den ud of Oaatnden paa dam, red den op, og gad
fig til at teelle de Gatdttdlter, den indeholdt.
»Er detdet bele7«« spuegte han mieteoitl .Dae De
itle halt den oppe undeedej«, lidadt og tlugt et Pae Stol
teet Nej lad date være at sitt-re Ansigtee og sptlle foencees
met, det hat De lau gjort for titl. . . ·div i Dingletsjeit«
Det dar en Odfoedelng til at tmlte i Klolkeltrengew
Strals efterlom en aiiden Jtde ind, loni dar vngee end
Fagim inen ncften lige laa hastig at le til. Bill date
pegede paa den ttnite Kande, og Jeden, locn udmoerletgodt
foestod dann-« git for at fylde den. Foeinden delslede dan
dog et naften uniceeleligt Bitt ined Fagin, der et Nu las
od og enftede nasteii iinierteligt paa Oovedet til Stur
Sttes hadde just i det saninie betet iig ned foe at binde iit
ene Stobaand, lom Hunden hand.1 redet las. Dersin han
havde opfanget de to Jeders Signalifering, vitde den
maafle bade beagt liaxn tua uiideellge Tantsr.
.Ee her ellekg nagen, Batiient«« spuegte «’5agin, lin
nu, da Sites taa op igen, stierede ufradeiidt ned i Bordet.
»Jtte en Sjcel« soaeede Bienen, li Dis Ord, hvad
enten de iaa loin fea Die-riet eller ej, lag)e Vejen oin gen
nein hansjtekir.
»Jltö en Ziel« gentog Fagin i eii foeuiideet Tone,
dee inaalle stulde uiidereette Bauen ani, at hart gerne
tiinde fige Sandheden.
«Nej, itle andre end Raiicii,« iagde Binnen
»Nancd«?!« Uddetd Bill Siles. »wer er html
Fanden ital llaa mig, oin ieg itle tatter Peis paa den Teg,
for hendes inedfsdte Egenltadee.«
»Dein hae destilt tu en Gang togt Oliedrytt ude i
Stæntestiien,« fortlaeede Bariiev.
·Lad liende taninie herind!« behlede Siteg og sciente
de et Glas BeandeviiL .L.id hinde loinnie heeiiid, ligee
«eg! «
l Baenev Medede angsteliat tilikagim llaeloni for at fa
Lod; nie-n Jeden tav oci itte tua neeget loin laa ad iea Bot
! det. Saa trat Bornev figtilbaae, —- ag sie-als eiter insdte
Fel. Naiiey, iidhalet that, Fortleede, Toeoeliiev og Garte
deren-gle.
»Du er daa Spoeet, Rai-cy, dvadt" ur t S
eatte liånde Guile ll sp g e tm o.
« a jeg ee, D i ,« spaeede den iinge Dame o ·or
liain Besled. .Det dar ellees botdt liaardt not? »F:
halt-en dar meet tdg og bar — —- — «
,Jn fas, imn Vent« lagde Fagln, og taa od.
Det Haar staa ben, oin maoste en ejendoininelig Sam
mentraetnmg af Jedens rede Dienbeyn gjoede Fet. Narren
odiiieeettom paa, at dun dort Begreb med at dlive for
met-denen Bitt er det, at tun eluvleliii ltovpede pp vs
nied rnange imdefulde Smil til De. Sites ledte Sau-taten
hkii paa noaet andet. En dalv Snes Minutter eftee sit
iaa ht. Zagtn et Anfald at poste. Streits trat Fit.
Reinen Zielet samtnen oni fig og lande, at nii inaatte huit
gqa, Dr. Stteh der ftalde femme Bei et Stalle, git med,
pg de fulgtes daa tort Ifttand at Dundern der tom lultende
fee-n frei en Bagaaoed, laa lnaet den« den-e var udea
State. (Jortlattes).