-—- AI
»Danfkeren«,
It ugenllig Nyhedsi og Oplysningss
blad for det danskc Folk
i Amerika.
Udssm II
DANISIL LUTIJL PUBL. HOUSE,
« Plain Nebe.
XVIII-DR udkommer hver Torsdag.
Ist pr. Ist-sang 1 de Formel-e Sigm 81.50:
til Ublandet DAM
slldet bei-les i Forstutx Bestillinq, Veto
ling. Idkeviefokandkmg og alt ander
angaaende Blavet adcesferes:
DANlSlL LUTH. PUBL. UOUSE.
Blum Nein-.
Nekaktsn Harcld Jenlen.
satt-teil at the Post Ofsce It Ell-in Reh-»
II second-emsi- market-.
Advent-ins Rates made known upon
spplicatioa.
,,Dansteren«
blivet senkt til Substkibemet, indlil udtkyks
selig Lpsigelse modtages as lldgivekne og al
Geld et betalt, i Ovetenistewmelse meb De
Foreses-e Steuers Postlokr.
Naak Lce etue heuvendet jkg til Roll, der
avektetet i Blath euren sot at lobe hos dem
ellet for at fast Oylysmnget em del some
kede, bedes de altid amech at de lau
Avektissementet i bette Blut-. Tet vil væke
til gensidig Nym.
Almassak.« »
Rat eftek Ktiftt Fsdsel 1900.
Aar efter Bett-eng Stabetss 5900.
Aar efxek Reformalionen ZEIT
Norm-bep- -— · 0 Dage.
Sie-sie Kvanet d« 1·z. lu. Wiz Estm.
Avmnane den W. m. Lyk- Im.
Form Avaner d. zw. til ihr-! Einn.
u ,- T22.s.e. F G T.: zum-s 11.Manb1n-.«»:k
Vs Ed. Uh. sN.T.:Es.-1,:su--32,Makm. tax-gi
12M ,
3 i. J
l T »Ich-ver ikke Gubs helltge Armb
14 O· med hvilken J m bejegleve til For
15Tp, T lIsniugenz Tag.«
16FY
17L-;
18 » 723 Te.zm.1.:«skit.ri,1:"-.-1,Manh.-.s.«,15--:2
Os H. Zus- zIc.1«RoerLjJMakszn «
19M,
201i.
» »Tbi voll Botgnskab er i Himlem
21 O hvorfra vi og forveme Full-tell
22 To den Hetke Jesus Kultus-«
23 F. .
2433
«T2...O.: ,-. ,-·
25 O ; T- Zuc Spei- FZLZLJIZZLZZFIJ
26M - -
27 Ti«- »Das-n aflade vi og iste fta den
· i Dau, pl hme ret, at bebe for Eber
38 O sog bester-, at J man foldes med
29Tq»s hant Billei Eilends-Ue i al Vis
30 F s» vom og anndelig Jokftand.«
i
Sandelig, sendet-g siget jeg edel-, hoc
fom hster mit Qtd og tret den« sont mig
udfendte, hat et evigt Liv og kommt
iklc til Dom-new Ine- et gqaet over sk
Dsden til Livet (Joh. d, 24).
Den nye Æm
Prasident McKinley et gen
vqlgtz Fotset i de F okenede S t a
tet hat villet det fou, vg der i Ftihes
den Hjem bIr Hoekmand dsje sig for
Folkets Abst
pvor Fkiheden steil herste, man der
neueng være en faadan gensidig Ttllid,»
qt man med Gleede kein opoite sin Egen
interesse paa Folkefkthedens Alter.
Man ikal jtke og behsver ikke at stifte
politist Ovekdevisniagz Fokkefriheden et
just grundet pag Heendelfe as Qual-e
visningen svm den eneste bekettigede
Stemmefoktor. Qg ielv one Vatget
sank eng Ovetbevisning tnwd, givek den
fein Foltefkihed jo Net sg Adgang til
est uyde Landets Godek under Los-end
Bestyttelsr.
Wen det, som Folkeftiheden til Gen
geeld ice-langer, er den uegennyttige Re
spekt for dens Nsst.
Folket her i de Forenede Stater dar
felv i sin Tid afgjort, holllen Regerings
form, det Instede. Dette Folk hat nu
need Flektallets Rtst erklætet sig for det
repudlikqnste Parttd Syn og Mand, og
— i femme Grad, fom man fattek Pho
paa Foltets Rest og Irihedens Ret, bit
sann kende stg villig til at lese i Ly un
der den los-läge Udvikting, sotn «denne
nye Akte-« vil being-.
Lan i det Oiedlsk, da den folkeoalgte
Styrelse t Ly of Balgets Afgimyed
dksd sit Lands Lede, hie-et Lydigheden
op.
Jessident M exin ley er send-ihn
Ost tepeedlitsnste Pmi dar iejeet iom
MI- -
Of see-se satteepndtiktnste sorgeee
, Ill set des-Ia nde Dei-me m JU
peeisltdsq ceedesiendmysuduptis
MAY-NR s. I. o.
l J
Det ist dog ikke blive sorgleml, at
Ptcsidenlen et Ikke Loven — des et Fol
ket, som gwer Loven. Og nnnt det i
Fleunl hat fnmlet sig omkking del te
nnlsltknnfxe Pettinagno-, san hat del
lelo derived hetegnet, holtken ils-sinnge
gnng det unser for bebst olerenssienk
minde met- Lovens Rand.
Kun hvis Opposilipnsparlietne haode
»Im-net avetbevife Folket em, at Re
publilaneene like havde den ammkanste
zttheds rette sond, da vilde man have
knnnet denke et nndet Resultat.
Falter hat ikle villet tko paa al Talen
orn Feihedens Undetkuelie og thes
Umecisnniitnens Jndtmngen under del
PsæsivcntsSIhke, fom fnnrt assluttes.
Og det bllvek da Demokrateknes og
andre Oppositionspartiets Trist, og en
vitkelig lsftende og opmnntkende Trist,
at Valgetlolket mnaste en anden Gang
kan ovetbevifls.
Sanledes blioet der under Fkihedens
Banner denne starke Vekfelvitks
ning s kka f t, iom er Bettngelsen for
zen fund og alsivig Falle-Udmkling —
en Udoccltng, som tlke ladet sig hatnme
af gamle Focdowme, naak Folket votset
ud over dem, men iom ej heller kostet sig
i Ismene pan en nigennemmnkt ellet
lidel ovetvejet Ide, hvis Konsekvenfek
man ikke et klar over.
Naat da «3:st.« sinlek paa, nt «de n
nhe Æ ka« vil betyde ny Samsunds
Lykke lot del ametilnnste Falk, san kom
met det af, at pl hat Ttllcd til, at i ef
Land, hvot Vekfelvitkningen Mund og
Mond imellem, Pakti og Paul imellem,
Jde og Jde imellem can viere jaa ng og
stark fotn i be zokenede States-, vtl Uh
oikllngen nokfe i Sundhed, Schule og
Rigdon — soalcenge Fallelkiheven et
Landets dyrebarefte Smykle, der er nel
logtet af alle, elszt nf dem, der fsket
Udviklingen frem, og kon begejstre Fol
kets aanveltge Statmtend.
Den tige Optagethed af Folkets Ali»
meenvel, Fcihedgbegejftting ide stiftend-!
Ttder og Gladkaftnlng til Belieb-lik
ningskampen mellnn nlle gode anndiltge
Krafter —- det er og blivet »Tst.«s?
Stabe under »l) e n nhe Æk a«.
Vl see i Lampen en millionfoldig
Sjcel, sont fornemmek og kendet alle
Jndnyk men som tun Inn holdes fund
ved det gabeg Kraft, — den leaer og
ludek i alt, hvnd der angaar dette Lands
Udvitling —- detfok hat vi Respekt for
dens Rost gennetn ValgetiolkeU !
Og hettil kenn-net, at von banskcs
Falk heropre, levende og lebende i ag;
med denne Falken-eh fornemcner og ten-l
per alt med den. Sau meget meee ec
pl aptagne ai, at nnndelig Saal-heb og
straft man blioe »den nye Wen-E
Melke; thi over alle Folk ek pokt eget
Falls Sie-l es dyeebatesi. Sotn de
piiiee sig lytlelig over nt have Del i del
ninekiknnste Falk, los kan pl — fon
Enleltmennestet — tun gsre dem i
license Grad sont vi et Del as dort egec
Held
H Mkd sama Just-»n- vevkk pi pm
Gav- Velsignelfe over »den nye Æea«.
l W
Tak.
Man kon til Tiber hste Falk bei-til
landd —- og da nqvnlig Nybyggere —
etklcke, at det- egentlig«tun er een Ding,
sont kigtig angster dem hervore l det
stete, frie Land, det ellers byder san
mange Fotdcle til sine mange Millionet
Jndbyggete.
Og denne me Ting vifek sig ins at
out-e — de mange state V ej risU ly k
k e r·
Nu et det sauste oist, at Naturwi
tetnes Voldfomhed udtoldet sig It ene
siuaende stakkt het, og at de pev den-te
ovldfomme Kraft fremtaldte Ulykker et
hyppige; meet —- nqar et Menaeste hat
last at give Hg fkvmt og oprigtigt hen
til Gut-s Villte, da otl det vglaa fan
deke og vtsfeke komme til at hoile iTtm
en pos, at »alle Tit-g stal tjene dem til
gede, fom elske Gad«.
Sau rig pas Rand, san stot i Mast
et den lepeade Gad, at han« erlfettpst
Lan hsres gennem Staunens Vclde, og
Sie-lett tun heilt i Gut-s Not-des Elys
Le, ielv naar alt cwkking den iynes at
ca en.
vel btbtsget sit til den ame
tik folkntags tenote Selig-teu
hed, en omtalte Natukvoldfomhed et»
sae- sienfyalig; det gelber her: qug
pig, i Morgen mig.
Maasse det for en Del ogfaa var sca
demne Tonset, sum Mit-lebe san maage
Dsnsie serv-te, des der t G a l v e ftp n
Utykkeas Redselssppr fnlgte et Nev
uni fes sue Lassstmeab i I r c o l a,
T e r a I.
Det satte is —- eftek dette Lud
thnt —- Me Liszt vger for optt solt I
oldeaom l Das dem, t Musen mis.
F —
Og ssou leg »Als-S Læfece tat paa
den iokholdsvis stote Jndsamling til de
hjetnfsgte deraede i Txkts —- og en
Gewe, der taugt ovecsieg bist-e Opfer
breteeld IF de nsdlidendcs dktsiigfte For
hetqlmiuger, todt-m I stel of fein Uger.
Det et- kun en fallig Tak, »Dst.« san
bringe de mange, mange Gmel-e tundl
em; wen opkigtig og vskm ital den
viere; is »Tai« til alle, til Mensghedet
og Blasier-, fom bot- indistalel de sioke
Sammet-; meet ikke mindst Tat tilde
lustige Enkeltpekfoneey foin indem ellet
uveti for Jndfamlingen hat- givet detez
Gove
Dog — vi ttr let-, at det beli- ikke slol
vctel en almiavelig Bstmhjerllghedss
get-sing, der blev Ioel af »Vst.«s La
ietr.
« Det et jo file-, at vor Kikke lslat
Milde have hattet sitt Geld, for at den
mal og fti tun gqa ind til del aye Aar
hundcedes stete, dejlige Sjclevitke.
Og bog — hat-de Menigseder og
Enkeltmænd Rand noklil its gsee Botm
hjetttghed. Vi sigek: og bog —; thi
vier ooetbevtfle em, at del lilsynelcn
derive K t a f l s p i l d pas Landsman
dene i Quote-, ital viie tlg at pæte
Kraflfotsgelfr.
Thi del et stet i Tko paa, at Gitd er
tig not for alle dem, iom paokaldek ham
—- hvad eilten del er npdlidende Btsdte,
ellet del er Kltken selv.
Her fortjenek et small Tief has de
nsdttdetide der-lebe at bemerkten de stille
oe, at Jnviatnlingen stulde standies hur
tigt, for at den ikkc flulde state Kleteng
Geldsiadsamling.
»Tsl.« handlede sitt-Its eiles- bitte
uegennyttige Laste, mett Bengetie blev
alligeoel oeb at fltsmme ind.
Tit vt da ikte uvlagge detle fom et
Tegn paa, at vott Zoll vilde give her
som el Takoiiet til Gub, fotdt hoa staa
tiede voke Ame-I og Hjem --- men dtl
oil itke glemme Gabe Rtges egentllge
Fiemgonggssag tblandt ov; del vilmed
totyngel Kraft toge lot paa at hele Kit
keng Btpstz thi tkte flal ol do i ptneletel
Hufe, nqar Heut-us Das ligger Ideal
Og sanleves oll del ogfaa her bitt-ei
usbenbait, at sont vl gjokve Gilde Vilill
lie: Batmhjettighevett, vil detle liene
vor tinkesag til gove.
Hvao nu Landsmandene i Atcola tin-;
gam, da lst vi snakt vente Bad ern-i
hvotlebes de lenke sig zremltdetk l
En meh fom et kenvl med Fothols
delie let-nebe, tilkaadeve i del But-, der
fulgle mev haas og Menighedeng Gove,
de satt hoqtdt og satt oile hjemssgle Ny
byggete ql lage andetfleds heu, da Ak
cola-Egnen poa Grund of sin Beliggetis
heb, er mete end almitidelig udfat iok
Vejtligsilltykker.
- J hoekl Festt- blioet de flesie Dunste
decnede Winter — sag Ida-met med Den
tidlige Beitr vel ogsas Vaatiochaabtlim
get-.
Oper dicfe kein finde del-es Bo, vil
Fcemlivea fast-l sfgskr.
Og hetmed bringet »Ist « las stn
hiertelige Tsk for den tunbelige Gove,
fvtn i Henens Nun blev staatet lil
»de If 8—9. Sepl.-Ulykkeel tqmle
Lands-stand i Attela, Titas«.
Hvad et der vcd det?
Naor man i offen-list Fejbe moder u
og unt-et, ver ttke er iaa lige at ioq im
paa, faq ltggek del jo mir at hung
»Hvod er der pas Jema? Hand cr de
galt«? J »Danstecen« og »Damit
visit-« hat Leise-ne nylig last om anget,
hvokom mongen en pel ogsaa hat viere
iuffet til at spsrgn »Hm-d er der ved
»oui« hoad jeg hu sigtek til-k, at
»Dann-ken« for 2. Okt. omtalte et
Jndlceg, fom Paftok V ich. V tck hav
de indkyktet i «K-k. Dagblads days-m
me,pg hooti han reitet-e en Anklage
mod Ritteministmeh fordi dkt lob ina
dnnne Pia-sitt sidde i Embedet, iom
voll-u «slmtndelig« Fotatgelk Og
medens Laster Bcck signde til stete,
navngao han to, nemlig Puls-mais
hedspmft B ( Tut-r og Segmme
Anton Jeafen paa Herde-m
,Dansteken« stillede fig, iom Leier-u
hat iet, pa« Pastor Becks Side, kaldte
Btückcr »ein fuldimnvig sindsspqg
Grundtviqianek, es Anton Jenien sit
det Studsmaah at han et »en Mond sf
uhestemmelisd Patiifakve, men en
Hader cf alt kkistrliqt Liv.·« Dem
gis-et san »Dann-ritte« for 10.0kt.
sine Bemerkainger til. qudet begynder
met Mord Julius-« tmd oedfsiet
Spitgtmaolitegw J Brüsten aufm
ica »Daustenas« You-leiser om de to
met-nie Bei-steh es fu« siges noget em,
at set lau st- fndss III-d stige Deus-,
ach-ists tat-met andre end dem, der«
upsiedet des-. Pia dem hat ,dlk.«
uydek Is. Ott. sit-et sit Son, der sur
L T
nd dee et fesidelde den fast ndteltei
Opiettelse eg Mening one Sagen.
Heed er der fee ved det endet end
det, et te Redakteur kommee til »et
nehme-« eg give dinenden Soet pee
Tiltele7 Er det endet end et »Dst.«
der iet Lejtisded til et siee et Sles til
de feekeldte »Gtundtvigieneke,« es et
»denn-« dektee tegek Sagen needRe es
teder finde sendi? Je det stulde ikke
undre mis, ein mense eilde se Sesen
fre den Side. Men ttl seedenne oil
ieg fee stse: Der ek neset endet eg
se ved det. Restes stet det ne ikke,
ekr det ken liege es Mennestek —
deede Nedektskek eg site-Redakteur
— net net et ldfe sit eget Petti ellee
Senitund isteld eg Ken, es fee et
feierte endie for nieset. Men i dette
Citteelde er det Tale em neset, dei
meette kenne ies pee med udildede
Ojne, dded dei- eltid er bedft fee elle
Partei-. Og jes vil bei-fee der item
tete en Smole, ies deeder ken elect
lidt vejledende es reeledeitde —nden
Pertidenfdm
Den Pestoe A. J enjen, den ene et
Vetter Bitt neensiene, du jeg itte
meget et sise. Mandlider epqut em,
et dens Bistep i Ride der sendt dem en
Tilietteeidnins, neenlis fee dens Leere
ein, et det stel itke viere negen evig
»Fort-belie· Qg men feek egsee et
vide, et den net fee lenst fee et lede
sig vise tilRette, et den iendte Ttltelen
tildege til Bisses-dem Og itslse
»Ist« siel den endde deeeltek, 0) deoe
stieeet en Artikel i et ksdendevnst
Smndgdled, dvett den dekfetfestet sin
Veeftend engeeende Heleedösiref. Og
ettei et deee deit elt dette, ken nien
:lte gedt undsee et fee det Jndtch, et
dvoiden det nu end teideldek sig nied en
seeden Mends Akiftendoim see inee
den dvg eeie noget ef en fetvoeen eg
tiedsig Herre.
Pestoe Bi iicker er dekimod en
Mend, der er dedte kendt et menge.
Cet er je dem, der see mense Aek til
dege gieide sig fee et ftge ,,brrdgtet«
vcd sin flette Udtelelfe ein, et den vilde
itle lede sig »dovniet·terere« es Streiten.
cg den der de egsee streitet nieset, de
tnn elt for godt dek dist, et det vItSeltg
der hens Mening, et den ilke etlde
Jdeje sig ret meget tok Bibteng Ord.
’cg neget et det sidfte nye, men der
»den ein dam, er, et den stet dene udtelt,
.et det stulde tunne see en, »et dritte
isig en Rus i Jesu seien-« Dette
lydet nu iigtignek see fiellet, et men
meette mitte, det eek Lega, deie men
tun dskte det ice Modstendeies Sid-.
Men nn teak nien det sein-ne et dnte ei
Mond Inden iek den senndteisste Ret
nins. Cn etdiefe, Bester El in n u i et
enleree denne Biückeiste Udtelelie i sit
«Kikkedled«ier td. Metts 1900. Men
dded sisee see eleeclige Miend i den
grundtvistke Netning eni denne »Ver
enesieterins« es ein »et dritte sig futd i
Jein Nenn's- Tdi et der egiee i den
Lejk er eleerlise Mand, det et det
meeste ikke ef Veien et bemerke. Alt
iee, dned sigek seedenne Meend ein de
neednte Oplnsninsek ei Biückens Fet
menge set siden licee eidede Peftee
S eei stk u p, «semle Seeiftsup,« en
edoetende Artikel i «Hejskelebledet«
itned ,,Biiicke(e keede es flette Uotel
eliek ein den dellige Skciit. Seejfttup
eettede sin Adeetsel neenlig til de unse
»Hejikeleielk,« dvilke den mente Inndei
eeee niest udsette tot et lede sis dedeereY
ei Biücteke eiteimelise Skiieeii. Vgl
sient det ek mense see siden ies lefte
den Artikel, fee steck det deg tddelis ter
mig, et Sveifttnp eniette et Vers ei
gemle Ginndtets, deeri en Linie fere
tetntnee, der lddee feeledes: »Es-isten
liest ined eeede Ofne,« es Jeedändetsen
ee, et dette ee den rette-Mee« et lese
den nee. Os Seeisiiud entsete dette
fee et eile, et neek Brüctee ined sine
hisiekier em Skciften deteebte sls pee
Ginndteis, de ver det tun en deetlls
Stette set dein. See er der nneeerende
Bitten N s k d em, den deede estee fee
mense set siden fet pee Biüekee es
gev dein en feeden Qmsens, et de
Drücker leiseste et leere pee det, de
deede den Inn nesle fleee Vittisdeder
et sent-ne nied, es de tunde udtidttee
fein fee: »Na-dein dee ceit inis lee
den til Dere, et ies fee ikte, deekden
jes siel komme nd ei Klemme-J Ret- l
dem se.e dein dlendt endet det Read, et
den gieede dedst i tkte et tndtede ils
nied et leetelle Feld deed den dellise
Stcift ver, ellek deed den ttte nee,
men eeeelede det til endee. Oe neunte
Bester E ltn e ustsi der et Sted teldt
Biüekees Udtetellet ein Okclitecne es
endet » fee »Sei-netw- Telr.ss Os l
0) Der nienes nu, et i deekt Feld Bester
U. See-ten teil dltee esset pee Stand et den
Ittlkeb »O f k.«s N e d.
l A
»Mein-ladet« for 1. Okt. gioek Elms
Mist en Bereining osn et grundtoigsk
Bennemede niholdt i Qdensr. Og eiter
at hqn hat beklaget sig over, at det pas
Msdet our noset knapi Ined de kene og
dyde kristelige Toner, fotn hovde lydt
fta de celdke, nie for ststste Delen heu
fovede, Gmndwigs Rennen fqa sigek
han« at hoqd der i hanc Dren klang
uheldigsi pag Medet, des den-, at en
Posioe P vol Hoffen udtslte, at
Grundes-ist Vennek date stnlde se lyst
pas sti, hvav der var kommen fee-n i
den grundtpigste Kreds l de fenere sak,
Ielo Brücken Skkiveriek om den gen-le
Prcest etc. Elmquist siger hemm
«Efter Inin Operdevtsning hat m netop
I mcnge Aar haft for siegen Vetdsitghed
og for lidc beste-m tiistetig Belendelse
finden iok vor Lieds; og Bxückets
Sktivekier can visfelig ingen Ven of
fand Kristendotn Je lyst paa.« Og
endelig meidet is «Dst.«, hpad jeg
ogino not, ieg hat htkt fer, at Posten
M o n r a d ved Matmokkicken iet
med samme Dine paa Stücken Dem
faar viere Vivneöbyrd not otn Drücker-,
fm hans egen Leit. Og her kunde man
sacjned »Dann-« spscge, ikkeikonifL
knen for Als-ou Er det Ikke »knufende,«
at sag mange of Grundtvigs Vennek ek
eitek Brücker Og man Inn pgfaer
fpskge fix-Weh Er det ikke et Bidnes- »
bykd om, at nloorlige Kristne of den;
grundtoigste Retning ogioa vil Herrens(l
Æke og Sandhedens Fee-ame. Og ekj
luykken iaa ikte den, Bande dekhjemme !
og her, at dek et san mange iaakaldtej
Grundtoigueneke, der er san stotei
Vindipiusie am hqk jagen Pech
hoad Kristendom ek, men leoek paas
Flostlet og lustige Signa-. At tote onl:
Omoendelfe og kkifielig Alt-or rynkek de I
Uccese ad. Naat Sacivhed man hung
sac- hetnger det oist saadan samtnen. OgI
det er ogsaa »knusende;« Ihi M voldekj
mange dyreksbte Sjctles Ulykke· Mens
der ek faa ogsaa den lupft-, at msnge
as vent, der not set, at del er gut-, er
bange fok as Isre ved det.
J· P e d e k f e n,
Yankton E. T.
—- --·0.— ,
Korrespondancc fka Tysilnnd
nl
»Da-litterar ««.
Dresden d. LIE. August LWCL
Meers jeg nedtegner diese Lin-er, b»
sinder jeg mig pack en as Beide-net sinnt
teste Banegqorde, den dsdmifte Bene
gaard i TO regd en. London har vel
lege san stvre og maoike steure, men ikke
engang tilncektnelsesois iaa smukke Oa
jnegaardr.
hvilken Forandring, naar man kein-!
mer fta det rolige og stille Ouedlindurg.3
Dresden er Fremstridtets By. Alt
er moderne, fmogfuldt og komiortabelL
Ullekedx pag Bsnegoarden overraikedz
Inn-n ved de herlige Dekorationer, der
iprydek de siccslauede Fort-allen tumme
Jege Venreisle og Nestcmstionslokaler.
Spiiefalene pqa enden Enge er udstyi
rede med fyksielsg Pkagt· Heledette
kolosiqle Kompteks er opfsrt i Leder of
7 Aar og her kostet oder 53 Nillioner
Mark. Jndtrykket fra Banegaaeden
ivcekkes Me, naak man ern-der nd r
Bom. Oper alt meder man en kunst
nerifk Sons, der streitet sig til de
mindste Linkettheder. Her er tun iaa
Spor- af Mäde, nasien em lilherer den
nye Ied. «
Fee det sie Amhundrede dedoedes
diese Egne ai Sordovenderne, der i de
Dage var strecke, og hvis Sprog var der
hetssende. De er inndlektid iortktengte,
enen endau dedor Eilerkornmete as disfe
genug vidt og deedt fcygtede, Stam
mek nagte Stictningek i del Isttige
Sakfetz es Mal Tystekne der, iom andre
Siedet-, med Mast hemeoingek der tyste
Spros, er der des endnu Ritter, hvor
Vendist er det gudstjenstlige Spros·
Dresden mone- ierst fom By i Be
gyndelsen at det Isde Aarhundtede og
var en Tid Ophvldösted for en Makk
gkeve, men ellers uden Wundern-ZU Der
vnk fsrsi eiiek de sqksiske Landes Deling
i 1486, do Dresden tilfnidt den alber
Iinste Linie og dleo Residensstad, at den
stadig otdedes en Del.
J ldsdunderhenkikd Frone-ne
indes-Les Reformationen, men sllerede
1607 treu-die Longehuiet igen over til
den kometste Kette og hat siden either
den. Wen Sie-Mitten er endnu prote
iianiist. If Byens 894,500 Jud-sys
gere sial 22,000 sichere den kometste
Mete, 3000 ee Jeder og Neffen Prote
stsnter. Den evanqe1i4te Dicke er Stati
stete.
Dei er sang sagqu den Junke,
Byen styldee stn kanflnerisi arkitektoniike
Use-Müns, vs de Messe pmgtfulde
Byqningetidtokokoflil ee decsii hans
Viert. Det er disse Bygninger, sont er
Aarsag til, at Dresden kaltes »Notwe
ftilens Lisean Derltgtt findet- denne
Stil sit Udtrat i det dont interessante
Bygningatampleta, dek gaae under
Naanet »;;1vinger«. Den tanstelftende
Enge tendte Ideen ita Stattet Bet
«lailles i France-g De inldiarte Bag
ninger· stulde dlat danne en sargaaed
til et Lyftslat, fast imidlertid stdeig blea
aaadegandt, iardi det aiste sig umuligt
far Kangen at tilaejebringe de tara-due
Midler. Haad der blea ferdigt er
prngtigt, ag stint det sved til Satseine
at mode den Idsle Kanges Fardkinger,
net-net de dog den Dug i Dag dette
Viert med Stalthed. J de faistellige
Gematter andeaares flere Sarnlinger.
En anden Bygning, der opteites
nagle Aar senete, ag ans hoilten man
derer wegen Tale, er den tatalste has
ttrte. Jeg hat besagt den siere Gange,
men har talt mig siusfet. Sin sisttte
Interesse hat den i·, at den er apssrt i
ten italienft Stil, saa man iaar Lejlig
hed til at bliae en Smule tendt med
den. Lange Kaitidoeer nied dadbelte
Pillerietter adstille Sidestibene sru Ha
aedsttbet, ag en hel Det Kapeller ani
giaer den egentlige Kiste. Alt detle
givee et vist avervaldende ag satt-irrende
Jndtryt paa den deitgende. Den egent
tige Kirte dar itte mange Detaratconer,
haaeiniad nagle at Kapelletne er nieget
aragtfulde. Sterlig er mange ai de
iaistellige Alterbtlleder tiltalende. Mark
fardaases aed at dare, hailte Sammel
der «er diugt til Kitteng lldstarelsr.
Maleriet aaer Veialteret et malet as
Raphael Mengd«). (Der er fleie
Villeder as san-me Meiter i Malerisarni
lingen). Det sremstiller Kristi Him
meliait ag stal have en Bindi ai W«000
Maik. Kiste-is stars ag Lysesiager ei
anslaaede til en Vardi as Exil-o Matt.
Ehe-er Gang dar ieg ioiladt denne
Bitte med samtne Jndtrnt, jeg hat mad
taget i dem, der er aplørt iåttenaissanee
i det hele tagen Te tan aæie ineget
innrtte, kostbare ag giae Anledning til
en aaeeardentlig Udfaldelse as Parnp ag
Glirnmer (man dehaoer biot at tænte
paa Kisten og Riddersalen paa Feedes
ritgbarg Stat). Men iatn et Sted ior
tritten lssudestleneste — satn et Bedehns
— da er der naget iremmed, nagel, iant
itte er i Haimani med den teistne Rand.
Dr. Weidner har Ret, naae hats et Sted
siger, at alte er et Gudshus, paa hats
Udsinyttelse ttare Sammet er anaendt,
langt sra saa hensigtgsaarende ag til
talende, sam en taiaelid Bagning, daar
alt er lndrettet rned Senag ag hatmanist
Sans. itan act-e jeg itte har Ret,
Inen ingen Bygningciortn saeetaininek
mig saa vel egnet til et Gndsdus sarn
den limple ramantiste ag den yndetulde
gatiitr.
Stint Kongehufet saa lange hat vie
ret tamerstatalit, er den nuveerende
Dianning dag Peatestant. Der er iaas
ledes agsaa en protestantist Daitiite.
Denne dar i sin Tid tilheet et Gena
deedretlastet, men dlea aed Neide-ratio
nen indrettet til aeatesiantist Gudsties
nesie. Det ee en sinnt gatist Bagning
med et Par heilige gennetnbrudte
Taarnr.
Med en ganite entelt Undtagelte til
daret elleis alle Tresdens Ritter Ne
naisanecszidem
Blandt de talrige Mindesmcrter inaa
L u t he rs nenne-. Det staat paa
Ali-Taro uden tat Freie Ritte. Paa et
simaelt Iadftytte staar han l den detendte
Dattaitaaae med Bibelen hailende paa
aenstre Arm, medens han nied htjre pe
gee paa det Guds Ord, sani aldiig tan
satte-, sela am Delaedei Magtet reife
sig i al deres Oaditad. Hans Blit er
hie-et mad Himmelen i ralig Horais
ning am dens Bist-ind. Dei get een
gaat at betragte det Unsigt, der paa een
Gang udtrattee ueattelig Besteknthed
med den indetligste Jmsdetarnmenhed.
her er ingen Upsmatning. Dei behe
aea heller itte. Ved Stattens zad har
elltende sendet lagt en Natentcana —
Karlighedens Symbol.
Hand der itte mindst didragek til By
ens Stenhed, er den rige Anaendelie as
Tretet-, Bufte ag Blamster. Jtte alene
er de affentlige Hader ag Paiter anlagte
ened kriegen Omtante, haaraed herlige
Vietninger ee irenideagte, enen iela i de
Imaa Dauer am private hiern
Den zaplagiite have ee meget inter
essant, teta atn Samlingen tunde viere
starre. Den dataniste have er tun title.
If ttaaiste Manier var Viataeia regi
den enefte at knieete. Der findet den i
hsi Verse ander Glas hele Gan-nieren.
De, lpai dar apholdt slg i Chicaga,
alt windet denne impaneeeade Plante
f) Sau at en daiist Maler, dsd i Nun ITJI
«Dl t.·s I e d.
)
