Bvor Iyden bor.
lsn Jnllandgkeise i Telstcr
estet
Illarius Sorciiscn
Vennerl sei paa Tanmails Kart,
let, saa J det aldkig glemmer
til huee Plet tiai s.iaet Summen
thi det Fasdreland ei« dart!
Maalt med Verden ei« det lille
dekiar ingen Ilicht ai sdildel
Maalt nied Lisette-I er del itort —
dek er T anmaits Saga given
ishr. Richard-n
I ti l l a n d.
Jhlland ek 41 Milc- lanat, da 22 Mile bredt sta Far
neeS til Nissumskjdtds Tannen. Det deleS i aejstlig Hen
seende i l Stifter, da i vetdslig denseende i II Amme
Jylland et Danmarls stjtfte aq- soltetigeste Provinz.
Der iindes de ststste hsjder, de betddeligsle Vandljb samt
de mest abstrakte Fladen da bvad Naturslanheder anaaar,
er det langt sta, at Jdlland bare laaner lidt Slsnheds
glans daa den Eide, der dender mad Deine (.,liqesom
Maanen blivet odldst daa den Side, der dender mod Sa
len«); tvættimod gensinder man Seines Slanhedet (Bdrn
hdlms da Møens undtaanes i Jvlland istsrre Stil, da
dertil tomme de ejenddmmelige Dedes da Klitlandstalier.
Naar manae alliaevel indtil vore Tage have betragtet dette
dort Fastland sdni Danmarls Udaaard, ligger det simpelt
lien i, at de ille lipde tendt det. Jnden di aaa over til at
bestride de enlelte Dele, ville di the nagle Beinærtninaer
din Follet i sin Delhed
Jiiderne liane andre Dansle. Man hat dillet be
niasrte, at der i Ansigtstkallene sindeS noget mere starsat
met da aldarligt, sdarende til Landets Natur-, da at seeklig
Bestjyderne ere mere lyse end Idoetne, sagten-Z sdtdi de
sidsie have ineie slavisk Vlod i fig. At derer Forslel i As
stanining, bliver tlaet, naar man ser d.1a Osjdem M n
skiilde vente, at iscer Vesijndenie, der lede under et barst
Vejrlng da saa tun tnad Lan for ihcerdigt Slid. maatte
vckke niere tnede da satte i Virtsten end Climene-. men estcr
Madlene vaa Erssidnerne irr Karlene i datt inaareiic Amt
ltliinalabinsy de Miene, i litenncmsnit oder sit «, Ineng
Ldlliletne ere dc laveste da maale actinemsnitlig M,
Ehr-Dach sdm taleS i Jnltand da naa de Ler, der han
til jddsle Stifter, hat del en T:l meget gamle lldtilemaas
der da noale Led, der have tnldt sig usdrandrsde i Junknk
Mund sra cldtiden os; inen dct hat i det lirle merc asilidte
ag ndvistede Former end Slristidrdaet· Stiroglnignnnien
er suldstandia nordisi. Der er distcmt Ztel mellsin Lit
Indst da Bestjndstx del inste bar td eller ti-- Kein og eiser
beengt Kendedxd; det sidste hat tun eet Kan (»en«s da hat
det destiinte Kendeord sdrved Tisannkodet i,,e Mino-m
Gransen gaak dmtrent sra Bulbjasrg ned oder Htulpsnnd
da Djarbæt Fiord, hen til Milde-ina, lang-J nnd Ein-retten
og ned til Dotsens Fjoia For Mesten vztzler lldtalen
meaet og tan dcere itte tidt sotsiellig i td Nabasoane; Tars
landss og Vendelbomaalet bade hder sine lijindommeligs
lieder. Mest itresaldende sor Oboeene er det, at Juden
sigek a eller li Sandekjdlland og Ta) ae i Et. s. jeg, at
bIn ndtaler ,,bv«, som det sinds-J, da at det ubetanede e i
tsndelset bdktsaldet Gase ndialeg l. Els. med langt n).
Tet jdrste Maal er lrastigt dg djaidt, inen det er sattigt
paa Udttyl sdk starke Sindsbevægelser, dg man maa hste
det i Jvdens Mund sak at sorstaa, hdillen Jnderliahed dg
Ddbde, der tan ligae i de simple Ord.
Jdden e lige saa indesluttet, som hans Land er aabent
dg dvetsluekigh han hat den Mening, at Viertel let tan
dlive taldt, naak Monden staak aaben, dg at man ilte slal
give sit Besyd med, inden der et Trang sdr det. Denne
Tilluttetbed sdtllater, at Jtiderne have været betragtede
som Danmaklg Stisbøm Erensletne igammel Tid ag
»in-esse thdmeend« i nveee Tid («Lzlekgelcnd) bade beugt
Jydenadnet til Staldgord sor det danste Falt, og Dboerne
siae med tristelig Ydindahed, at »vi ere alle Judex sdk
Vordem-« Juden tager tidt imad dette med et lunt EmiL
ban ladet Statistitlen vise, at kladerne gaa sor; n ined Den
sdn til Næriii»,5vejeiie5 lldditling, dg at de jisdste Stdlet
ete de bedste.
As de Egenskabm sam seiden-ge Indem ma: For
standigheden sstst og skemmesi nævtieS. Forstanden hat
imsten altid Ovettaaet over Fslelsen da Fantasiein J
Stalekne arbejde Bernene nied særlig Last i Reanebogen
da bedImine bderandkeg Ddgtighed estet, have vidt de ere
lanine i denne Bag. Spieggmaalet om det tan «lktale«
sitz, tages med i alle Lidets senere Farbald, og Udtrdttet
bruges over sak alle Livsværdier; man dvekvejer, dm det
tan «betale sig« at gaa ind i Stdttesdteningen eller tage
paa en DIsslale, at giste fig, at gaaiKirte, ja selv det
state Its-ist hinsides Dpden stemstiller sig natuklig sar
Jvden »in den sidsie Termin, hvar »Styldbagen slal kla
eetee«. Et Fslelsesmenneste lan til under Samliv med
Jddee stle sig srasttdt avek den beregnende Zustand; han
sek maaste, at der ille et Tale am Bradetslab i Dandel da
Vandel, at Faderen ag den dotsne Sau under en Handel
blive sdm Zeiger dg Raben der gensidig ssae at lnide
hinandem ban merkten at de gamle i Landsbvens indgiss
tede Familier as al Magt dille sotbindre, at Pengene ved
Gistetmaal »gaa ud as Bden«, selv am de unges dneebaee
Hiertebaand eives i Stdtter detded; han tommet i Dissens
Tid til en gammel Kdne, som liagee daa Dsdslejet og bedet
am, at bun dog maa lede, til Kaknet er i Dus, sdr at ikte
Begtavelsen stal volde Asbmk ihsstatbejdet Jldsulde
Priester bade sslt den tsrke Farstandighed som et aandeligt
Alundetlag, dg begeisttede Palltilere, der paa Deine have
tunnet stemtalde stoemende Behagele staa undertideni
Jdlland over sot en Mut as Betanleligbedek, der taster
Ordene virlningslsse Iilbage, eller oder sor en sindig For
samling, der vil overtcenle, bdem dg bdad der staat bag ved
Ordene, inden den ytter sine Meninger.
Jvden er nsisom da spatsommelig, Lampen for
Tildatelsen et baard i Jvllandz ltgesam Treeerne maa an
vende meaet as detes Krast daa at slaa Nod og beede
Travlersddetne til alle Stdn-, maa ogsaa Juden udnvtte
alle de smaa Ncrinasklldee, han bar Abgang til. «Naak
ndaet tominet til nagel, bllvet del noget«, «Stllllng til
Stilling blivet omsidet en Daler«, og ,,lidt til lidt given
Stadt-en suld«; det er ægte jvdsie Ordsprog. »Ein-nie
og spare ten laenge vare«; ere Jndtægterne smaa, saa ere
Udgistekne mindre, og i mangen jvdsl Bondegaatd ser man
Vidnesdyrd om, at itte store Jndtagter, men sman Udgifs
ter kunne gritndlcegge en solid Beistand. Der can væte
noget smaaligt og tkvtkende i en saa vidtdreven Spatsoins
melighed, der ofte sIker til eller endog indensok litexrigs
hedens Poet; nien naar man saa set Mond og Kone endnn
i deres trostige Aldet uddele deres surt erhvervede Fotmue
til BIrnene og selv nsjes med en met end tarvelig Afiægt,
sokstaak man, at Jyden ille samler til sig selv, nien til sin
Slcegt. Dei er ogsaa den starke Slcegtssslelse, der ladet
Pengene sville saa stor en Rolle ded Jndgaaelse as Ægtes
stah. Nunr Fortioldene tteeve det, tunne Jvderne regne
ester den stote Tadel og vise, der er noget, de scette there
end Penge. Da Rationalisterne vilde indiøre ,,Evangelisk
lutheisl Snlnieboa" i Stedei for Kingos, og Balle-S Leere
bog i Stedet sot Pontovvidans Fortlaringer, lod de starke
Inder-« Pengene springe, lod Øvrigheden stille dereS Jndvo
til Aultion, ja, gii i Fængsel og Tugtling — nlt sor at
sri deied Born fra ,,salsl Laste«. — Linden et stndig og
gaar sjaelden sta Fatningen. Da Jyden llise stod over
sor de to Tvssere, og hele Riget stod voa Svil, gav han sig
rolig til at overveje, oni det itle var bedst at tage den ene
vaa langg og den anden vaa tvoers; i ,,e Bindstomn« se vi,
at Jem- Jenscn lige saa lidt ladet sig bringe ud as Fai
ning over sor Franssmaendene og Kosaileine, som Wolle
Vistisen taber Nasen under de mcettvardige Lmstcendigs
lieder, der nisde bani i Kobenhndm og selv da Helgeseng
Jndesvende stod med den bræiidende By i Nyggen og med
en as Suiritns Ig sortvivlet Knmvmod ovildnet Our-rö
l)cer soron sig, bevatede de Vesiiidigheden og Lunet. »Iøv
lidt« er et Yndlingsord for Jvden; — yan er i høj ltjrad
vqnisast, og selv naar dan gar Fremsktidt, goat del long
sotnt, nnn det gtar sillett; thi han er villiesnst, ndholdende
og «sesg«. Med Vone-Fastheden sorbinset han en not-m
get ilnfinengighedssolelse; ban »trives ej ved Tvgng«. JU
deine lnve ikle godt lnnnet vcere Undekstov for Adelgætter
som Sicellands nantnndige Dvidestamme, og man tun
være sillek Paa, at den, der i en volitisi Foisninling op
ttceder domiiiemide og dndende, voetler Tendenz Ztiedighed
og Zelvsoletse og hindrer detved sin Sags Frenignng —
Jnden hat niinrre voetisl Sans- end Tboeine, er inn
nsgtern i sin Livebetragtningz nien ljem liar drg leert as
Linien ,,n-jet ined en sottig Hist ut tnise Sangen i sit
Brust«, og han nennnee tro gamle Visir on Sagn. Det
er vel ilte titsceldigt nt den realistisle Sans- er stemtteks
dende boZ Et. Virch r, Ponl Moller og J. «t·«. Jakobs-n.
Lige san lidt soin mon inn kalde Zboeine Umstandng
tun man tnldid sendet-ne l)jertilase, nien de ere nieget bange
for at aalscnbnre Folclsernh de lmve en ndvmget hjertelig
Blltscerdighem en sind-e its-Zier sjaslden Kone eller Born,
selv søkend bon stnl nd vaa en tangere Tut, og melder
hnn Konens TIditisold, luder han l)elst, som om det var en
andeniz Konr. Lver sor Husdyrene, scerlig Heftene, visir
han derimod nsotdkt)o'dent sit Hjc1«telag; de »elsic5 op«,
detsor hat han snn god Forstand von Ovdicet, og der or
ete de jvdske Heste de bedste. Dei ian ilte nagte-L at
mange Inder anrende met-e Omtante og Omlnt van Ep
drcettets Snnddedötilstond end pan Bornenes -—— itte ioin
otn de regnede Bornene mindre; men det er nu engang
blevet Tantegang, at Naturen maa hjcelve sig selv i Men
neslet; Menneskelasgen er dvtere end Dyrlægcn, og »Men
nesler do, naar Gnd vil«, men Tt)kene, naak man dan
iygter dem.
Hjsrring Amt. «
s
i Landet nord sor Liinfjorden taldes den norrejyofte Z
! og er as Stjrrelie som Fon, Lolland og Falster tilsains
men. Ved at Limsjorden stcerer sig- op mod Ball-terres,
(Bhghotms og Hin Vesle), oeles Den i to Hooedoele. sont
sra gamniel Tid as hed VendsySsel og Tolano og ere sor
; bundne ved Bester- og Eiter-Hunderten Hjsrrinq Amt
soinsatter Zstersdanherred og det gomle Vendsnssel nieo
! llnotagelse as Kær Herred shvori Et. Vildinose), derer
! tagt under Anlhorg Amt; endvidere hsre Las-, Dir-shal
s inene og wol til Amtet. Ktbstceverne ere Ojorriiig, zirk
detitshavm Steigen og Sahn.
Jollandis nordtiaste Sind-Z er en ca. 25 Mit lang
Tonge, der endet i Stagens Rev. Jinelleni de to Haue
« ligger her et Stint-how ssandet tasteH op as Vesierhavet, »
torres i Binden og gaor i store leger overiKattegaL
Unoer Klitterne findes Levninger sro Broncealoeren, og oer
har i sin Tid været almindelig Agerjord her oppez men nu
ser det uo, soni om Haoet med store Sser og Brænoingcr
var gaaet over Landtungen og saa pludselig var bleoet sor
» vandlet til Sand, eller som ont Storinen havde laqt en
i Merngde Sne i stempeln-wen Paa en Solstinsdag nieo
I drivende Sther bringet Lyset Liv i dette Gravland, ioet oe
snehvide Toppe og de qraagronne Sider asvetslenoe teæoe
srem i Lyset og svinde i Stngen, men naar et instit Eth
tag ligger tat over det, naar Stornien saar Sandet til at
soge, saa det pister Stirn-et Imt, og Vavetgs Stum lniiroleg
om os, da er Vindens Hol, Maiehslmens Sut og Maa:
seines Strig passende tloirht sor den Stemning, der be
taqer os. J denne Trt ligger Danmarts nordligste By,
Stamm hvis røde Tage tmoe asstittende stein blanot de
grau Sandhsje. Stagen er i flere Denseender en as Ver
dens moerteligste Ksbftader. Det er en nsorstandig Mand,
der bogger sit dus paa Sand, og her er en hel By bhgget
paa Sand, en By uden Voland, uden Dann, ja endog
: uden Perle at fort-je Stib.ne vevz her er itte Brolagniiig,
itte engang Gover, ra Dusene ligge hist og her paa San
detS Fortisjninger, ingen VognrunimeL sordi man toter i
T Sand, ingen Gasbelysning —- tort sagt, næsten ali, hvad
» der sarprager Købstovem sattes her. Bhen bestaar as to
»Dele: No Steigen, der i en Langde as U Fjerdinqoej
« strcetter sig lange Kattegat, adstilt dersra ved en Sandvolo,
’ og Dsjen eller Gammet Steigen, der ligger i) Mil langere
mod Vett. (Det er itte helt ud Usandhed, naar man siger,
at Steigen er Danmartg naststorste By).
, « (Fortsattes.)
i
II—
For Ungdommen
, A- -
Frei-spie Dime, fom Werden otnsager.
medens dig Kodet og Dickvelen vlagcr — —
!JesuskdiuF1«elfer,iaakærligthat1spskgerdig:
Kammer du ej sum-»
Meist-je Hierte som trænger til Hvile,
kom, for i erlicreng Fovutag at ite!
Naaden fm Tauben end-m ligger redet
Kammer ds- ej jnartP
Trpsiende Hiern- » cn :It’ssl til big lydcr.
Levrnbc Band den for isnet dig byderi
Dei et dm Jesus Imd Taum« hau spørget dis:
Kommer- dn ej funkti
Saarcdc Hiern, som Lykken hat stiftet,
Jesus dcg givn mer, end dn hat knister,
modsma ej lcknger den kaldmde Fressen-W
Rom-net du ej snatt?
llbileitct Skyldgbreo og Tilsluqt i Nod-kn,
Kraft udk zwei og Fted ndi Tode-h
Glasdr og Fryd halt for intet dtg byder til:
Kammer ru ej matt?
-—-.-..——
» Livo som vil bckcnve mig.«
Ultatth·1«,:t«2.)
En for saa Aar siden afdød Mig
sionam L e n p o l t, der var udgaaet
fra Mitsionghuset c Basel, hat i sine
»Erindringer« meddelt søkgende Op
leoclse2
J »Im Its-de bvspige Sanitaler om
!dk-l1«isteliqis Sandhed er cned en lætd Hin
dn uisd Liiavn S a ni a l T- a s, der under
viftes mig i det hinrustanste Sorog oq
oksrior meqet oer kom til mig; dog sanbt
jeg ilke, at han tsar kommen til en imm
dr Losrhevisniisa En Tag horte jeg,
at haii var bleven syg; fliats begav jeg
nin til ham og sandt ham liggende sar
liq ma. Jisg talie med ham, mindede
ham om voie niatige Samtaler og bad
ham at tage fin Tilflugt til Kristiig.
Han qav mig inlet Svar, saa at jeg,
ein-r at jeg i en hel Time alvokligt og
zindircengende, meii forgcrves havde tali
«med hom, gik bebt-ver hjem. Naeste
Tiiq bcsøgte jeg ham igen, tnen fandt
Ilke bedre Jndgang hos ham, saa at jrg
tin-d dle Bedrovelse søgte Ensomhed og 1
Von anbefalkde hang Sjcrl til Herren
Tagen bereitet gik jcg alter til hans
Dus. Da jeg traadte ind i haus
Birrelse, sandt jeg ham døe n d e. Nu
s-— tcrnkie jeg — nu er der ingen Tid at
wilde, nu gælder del at tale aabent og
ligefrent med ham. »Samal Das,«
sagde jeg dersor til hom, »Du er msget
syg, og jeg trot, at din Tid hernede
ikte et ret lang mete; sotsøm versor ikte
at sage Fred med Gub.« — »Jeg ved
godt,« svatede han, »at jeg overlever
itte denne Dag.« — »Na da,« Ueb
blev jeg, «saa beder jeg dig indstæni
digt: il hen til Kristuttl du ved, at
dine Afguder ere intet, og at der itke er
givet Mennestene noget anbet Nsvn un
der htmmeleID hvoki de kunne vokde
srelste, end J es u K ri sti Nava.
Jdag, idag endnu hat du Tid til at
Isge Naade hos hom! O, il bog til
Kristuö, saalænge endnu Frelsens Dag
vater, scr at du ikke, ssr vin Sag er i
Orden, skal hlive kaldct frem soc hans
Domstoh hvor du ille mere vil finde
ham som Frel ser, men sont Dom
mer. Htiok sktælkeligt vilde det itke
occre for dig, om du nu, medens han
endiiu tilhyder stg som Frelser, som
varmhjertig Frelseiz vilde sortaste ham
og saa hisset maotte mode ham svm
Dom-nec, uden at kunne finde Naade
merkl«
Han harte paa mig med den største
meærtsomhev; derpaa shntes han at
samle al den Kraft, han endnu havde
tiloverg, rejste sig pp sra sit Leje oq
ntkastede mig et Blit, som jeg aldcig
vil kunae gleinine — Fortvtvlelse stod
sualet paa hans Ansigt. »Du ved ikke,«
uvvksd han med brudt Stemme, «hvad
du taletl Ved du ikle, hvad der staaer
ihm Bog: »Don svm sornckgter mig
sok Menneslene, hani vil jeg ogsaa sor
nægte for min himmelste Favekz og hvo
som stammer sig ved mig og mine Och,
ved ham vil ieg ogsaa stumme mig for
min Fahrt og soc hans Engle.« Thi
i tretten Aar hak jeg nu tendt Evange
ltet, og i syo Aar har jeg baaret den
Overbevigning i mig, at det er min
Pligt ostentlig at betende Kristus; inen
jeg har itte gjort dei; jeg hat stammet
mig ved Kristus oversor Menneslene,
jeg hat soknaegtet ham!«« Dekpaa flog
hatt et drøneade Slag imod sit Brytt
og wahns- ,,Fordømmelseöhommen
staat strevet herindel Jeg er sortabt!«
— J det samme greb han tranipagtig
om min Arm, slhngede mig med For
tvivlelsenö Kraft langt bort ira sit Leje
og raubte: »«"ortmed hig! Jeg san
itke lang-re uvholde Synet af visi
l— «l
Dybtrystet forlod jeg den stakkels
Mund og bad med et bekymret Hin-te
til Herren, at han dog ikke maatte rive
hatn vort, før ban hnvde fundet Raube-.
Neste Morgen for Motten sekg stod
jeg alle-rede igen foran hIns Dor. Da
man lukkede op for mig, tpurgte jeg:
,,Hvorlede6 goar det med Samal
DIST-« Svaret lød: «Jmorges tw
ltg blev hang Läg bkænot!« — »Hu-n
ledes døde hun?« spnkgte jeg med
bævende Rost —— Hans hebenste Slægt
ninge svarede: ,,Omtrentj samme
SindbtilstanT som yan var I, da du
forlod hmn igaar. Hatt kalte noget
iorvirret Tøjm om at »fornægte« vg
»vekende«, men vi kunde ttte korstam
yvad yan mente dermed!«
Dette Budskab star mig igennem
Hiertet, og jeg tunde itke mere holde
mine Taarrr tubage. Det var et umk
jalcgt Dødsleje — og en alvorlig Ad
varjet for os alle!«
—-- — «·--——sp —
»Hm er J frygtagtigc?«
(1icanh. s, 20.,
En stakkelg døostum Dreng havde
tildiagt nogchid i en Dur-nunme
anstast langi vocte fra sin zaderg Hug.
Tungt nok oak det faldet ham at finde
fig tilteite i Huxeis laroelige Levemaate
og nrenge Orden og at undvære im
omhyggelige Modeis sætlige kernig-»
yedgiulde Pleje, og forsl ude dlandt
Irecnmede niæekede yan ret, hvor godt
han yaode halt del hie-inne. Da kocn
zeriem og nied den et Brev fra hanc
Moder, hoori der stod streer »Du
niaa komme hjksm!« Sitaalenoe af
Lykke sortalte Drengen — saa godt ban
Rinde-dem glade Bildskab til en
hoeir, som han modte paa sin Vei. Huf
saderem denneø Hnjtru og Tierlein-.
folkene mente unidlertid, delS for Al-;
vor, dels for Spøg. at del var allforj
ttdligt jor hain at komme hjein nlleredei
nu, Vejen var altfok lang o. s. v.; de«
vilde ikke lko det, men rynede betænke
lige og tviolende paa Hooedeh Fotst
saa Drengin fokbavset paa dem —
derpaa lagde han plndselig med sit-na
lende Ojne jin Haand paa den hoer
Sidesaf sit Bryst, itykkede den fast
derimod og fremslammede med neppe
Jforstaaelige l«yde,led1agcde af saa meget
mere forstaaelige Tegn, diese Ord:
»ch har Brevet i Lommen.« —- Ja
Brevett Ogi Breoet stod der skreoet
med Mo’eks egen Haandfkriflt »Du
maa komme hjeml« Hoem vilde saa
lenke paa at fothindre del? Hvem
tutde faa vooe at betvivle eller rokke ved
Tilladelsen? Mo’ers Oed var meie
end alle menneskellge Hindkingeri
Liggee der ikke for os noget dybt
bestæminende i denne Drengs Tillid til
fin Modees Ord? — Hat vi ikke ogsaa
et BreviLommen —- ellee ialtFald
i vor Haand, hvori der staat stuer
»Du maa og skal ogfaa nok komme
hier«-« Og dog gaa vi saa ofte med
iiorsagth tvivlende Hjekter, stirre os
blinde yaa Lioetö Ttængiel og Nod,
som om den kunde opfluge os, og nenke
san let: »Vejen er saa lang, Bykden
er faa tung, Hjertet er faa fragtest-IS
hvorledes flal jeg komme hjemW
Hør Herrens Ord, din Faders Bren:
»Nati- du gaaer igennem Vandene,
da vil jeg vcere nied dig« og »Frygl
ikke, lhi jeg er med dig; jeg har nyrklt
dig, ia hjulpet dig, ja holde dig oppe
med min Retfærdigheds højre Haand«,
og »Jeg gaar dort at bekede eder Sied
...... ogjeg vil tage eder til mig, at,
hoor jeg er, stnlle ogsaa J oceee.« Hat
han ikkeidigse Ord klart og bestemt
sioet det Leite: ,,J stulle komme Mem-« !
Og selv om Vejen er nok saa trang, om
den er saa ftøvet og tornefuld, at du
lenken »Jeg kommer aldrig, aldrig
hjem«—— o, det staat jo i Brei-en
»Du fkak komme hjem og være det,
yvor han erl« Ttyk din Haand fast
imod dit Vierte, lsft dit Hooed op paa
ny, fat nyt og fkejdigl Mod og hold dig
til Heereng Forjcetlelse som et ufoigu
ligt Ord! El Modetotd lokker dig let
over alle Vansteligheder, —- for at kom
me Moderhjerlet ncer rejser du Timer
»og Dage gennem brandende Hede, udin
Tat wivle, uden at blive teaet —- nn vel,
hist oppe liggee din Fadets Ha hist
oppe vinkee Faderens aabne Ar —
vil du saa ocere bange for Reise-Ue
—- vil du saa sky Kampen? «Se, hans
Otd sigee dig højt og forjætteliesfuld«:
»Bist frimodig, hold ud, strid dig frem
ad Vejen —- du fkal nok komme hjem!«
Fki Prove!
Slevenions Moos- og Leder-The renker Mel-eh kun
rer einke- ofl Ledisk-Svsdoninie, orklopvelse tkykkende
youeaoinh awer klar sinnst- arvr. Strie- eitel-m
Ptpve ellec send Y- Cle. loe en Pakke, Mieadt vorko
lm· Sm- eitek vor Plan for Agenter. Endoldeee
qu- fkandlnamste Mediciner saaiom Kron Eoienm
Moder Drachen-, Lilien Balsam vio.
sThvkstONs APO'1’8R.
Æstll st. su» Minoespokksh blinkt.
J den danike Koloni paa »So-« Bauen
I wAkD cquNTY.
Noko DAkoTA.
Quer IIOO Dunste hat tagei Land iden
ne Antoni, uvvalgt af Kirkesamfundeis
Komike, og of disfe har allen-de 400 bo
.sIIt sig der. Endnu haoes der godt
Land nær Stummen
Der tilimngesz danfke Fotrelninggi
inænd i Byen Bombells i Settles Ientek
Den 1I«Ie og tidie Tiksdag i hoek
Moaned steige-S paa de flesiiI St IIioIIer
billige diceturliillekter til Lands-gest eller
de IIIII fass fra Minneapolis Iil Luni-et
ved III henccnde sig til »S»0« Baums
Landkontor.
Ligeledes haves Pmrieland i Minne
Iota og Dakota, og billigt Skovland
iWisconsin og Michigan paa ,,Soo«
Jei«nbanen. Lave Jemb-Inepriser. —
erio efter Landkort og illustsekede zor
klaringer til
1). W. CA SSEDAY ,
Land and lndustrial Agsknt «soo" Ryp
Minnenpoiis, Minn.
des Instrument
re et IIIIt qu IIIIIIeIIIIIIe
IIcIIII - IIJIIIIIIIIIIIII —
IoIn r-:!,vIr II: dixeilch
IIIII las e at Inn-; Im
ioII IsIIIsII wkiIiIIITIIcr
link-e v.:·.e sc-IIIIinI. s-«
TIII IcII III» Ie InI.:I II
vviivcr tic Lamm VIII-II
sHIIIrII Isr et d- IlIcIlJIis
III-mem, IIIlIcI III
LUIIL I»»Ie«21,iilirc
e II« S cu-« ZIIIIIIIM
IIIIIIII II iI IVIII-III
III-J- m AIIosIs
tagIIrireeIcl SIIIHIIIIIIII,
iiIbrcIIe l hIIIIIIIIIIIIKI
IIIIIIIIer esl III Mir-Ihn
aIIbIIIIII dumm-G IIIIII
IIJIIIIIFWI ei, IaIiIIizIII
imilIH II Isv tin vkiisice
iIIaiitu —- II Indu
stimme osI IIIitIIIUIIIIe
-inIII1IiIII i IILII, tin-De
nquIIdiIieT.IIIrr, surrte rII IoaIe ev. III- IIIIII im
cerIIIDIIIIIIIII-.1—,luIrIIgIeIsILIeIIIkiU, kII lau iIII
Hishi-IIin pas I IIIIII IIIIIIet ) IIiIIIIIIcIII. Ziilio III-b
cr i:III-.IIII iIsr Ham. IEIII IIIUDIIIIIIINIIIIIinI o-.
Musik ni a ElaII· F. IIIIIiIIIdin I«I. IIIII lIIIII.
Ic: ! IIIIIII lIIIIIse III-der II T il, mI III -.-III:. III-. IIo
VIIIIeiu irchne ZIIIIIIII III-Zion I IIoIIiiIs r le IIIID IIiII
IVIII II c - It- IIq .1I« .I cIII IIIII II II c IIII iI.II let I I for
IiIIIII1I. I at iiIJImiIIIisHlII It, uIiII eint nannan IIIII
»I-: eIIIi iLIII in dstcrudig III-en IIIkiv af I IIer PIIZ
—- II IIIIiIIIIII II: vviltct III feist-: eiIrr L ess IIiIIII
II’. II. II. km sissfosI Os. MI. IIIIIIIIIII oII Pr- III-s
nxsm IsIIr ai «.1"IIIII I: It III IHIilIIsiIIIIIIIiIelst Adres- It.
:I:iII Im: IIIUU IIIinIk.
BIMDSIIIUIII G FABEII,
Fabrikanten
791 Milivaukce Ave» Chiroeg Jll.
Kijlkogar kclLlRAllklIIMdkcI
It » - "
Sigm-sie IWH Tismsnrr
. . . Dct bedste. . .
Haarmiddel
i Vordem
bot Not ct er,·» disk man lndes iom en fmuk Tale-:
I mcn Mc dass-mindre rr sandfærdlg » san sand, fom
ak Solon Mit-Irr tka Nil-then saldkr til Korbe-L Jeq
bar litt-ragt nnt Um mcd Forum von en opdage o til
von-de ist-m- icw, Inodcrnc Jaannidvlsl og im lau saub
fasrdm stac, at vers likldlgc ldforclfe er kommt-I til mig,
som etdliksultat vau manqe Aar-.- 1lpkkrvmtArl1e1de, me
que lulbe as Art-Adl- og Maul-r fulde as Studch
Irrfor er im nu i stund til at fige, at
jeg kan ikaffe Dem et
Hoved bedækkct med Haar-.
Tot klar intet at first-, om Te link vasret staldet i 30
Aar cllcsr tmer Dem- modrrnr Dunmcitvbel er tilbrredl
as mu- 1lrter. Tct n« rein iom Himlcsne lautet-rauher
Trt n- Natnrk11(- mct Mit-del Tot or versor, mit Til
lmhi Zustvlnsls vil lulnac anl Noqlk vil ital-: »Im
harran alle xlelcslcrz mcn inm san metle mis.
Im lmr bnmt alt sin- munqc slscngcs til mal-n Nntlk
Blut-n- kroch- msuss Mile mms N lusvjtly lqeiom Dr
W mus- Misn var nimm for illa ji«-m at Zum vlldc
ladls Tun kam It lnitlsart «J.l(’1ddcl«.- qu del zum nth
Nara-tu m Ist-In lsm DH ltl - er ins-U Elulur del ilki
11;.1-11««, sum TI« ullr durst- Vcnqr 11llssaqc, iaa Tc lau
Unstss » under Mmmsl Tem- cr cl lelsuk imn Ingen
iu: lW Ill« n Ilm ingrst ankam mirs-s Hon- dcl -m«
qrn mms - mllsc non tust. Tcsinm Its n Ilniirt forvk
nnd« Mkrlu llts hule imx mw Eule
vaa mia Risiko.
Im kenn-r nlqsll Kunstle Rislosnsn ··«— liunleA
Wiss Rr-»l—«--k·l·— (««ns-««-r jisl Anpncitss
«·lln lusitllcn ninllnll us Bunt- Wams
Un Ril Il. mllum-animer«ntt.im«1rnlidvrlhol
dkl ltil lnmd tm lot-l l.
P I-·« m. Es usxc U, Es- u«1.fsn.
END knisntsvnstl r clln »Hu-i- .—«r(lo-r. «
HHIL tust-J XII-l mi- lntkcis sank m- drum-m- Unmut-.
Zlnvnl
cic. W. scllllkIIlL
Bl.l)()lx«A. nur-L
CI stokarth Tilbnd!!!
»Ur-luden Im DIIIIIIIIeP
IIII LIIIII LOIIIII IlIII« , dIr IIII er I III
zum »Juki«-Im Im IINIIIIIIIIII III-h IIIIIIIrk
LIOII I LIIIIIIIIj III ;- ,.«- III-kunntqu
IIv I TWIIIIIII ks III VII III c «I I I« IIIIIIIIIIstIIIIb
IIIIII ZIEIIIII I-«IIL"III:1«I: TI. IIINIIIID
II III MIIIII Lo IIIIIIIIIIIIIIIILIIIVVIIIWF
IIIII ,’sIIIIII.IIII IIII Inn zIIikssI as IIIIIJIIIIIZ
x IIIIIIIIIN VI. IIIII lssII VI IIIIII «II’IdakIIIr,
»Im kru ULIIIIIIIII MI» sigIIodeMednp
III-mis- IIIIIIIs IIiIII ---«IIIIIIIIII IIIOIIIIIC
III LIILL III itsi TITIITIUIsIIs III IIJUMI
Insr :«II-s--IIIII»:, IIIII III IIII ,.TIIIII·lI-rcn«s
vfIsrLIIII - sIHIIIIIIII Hinuner TillIIIdx d
I ,I-II:IIII-ItI-I, iIIrIIIsImI Im
Oyor Z-) b ts« III-III sIII«-III—«-«sIIII-III Im- Isl.
RoIIksIsbck,IsIl III LIIIIII -I-«I,,.IIIIIIIIII-II oHDIIsistIIII-I«I7q
»Um-I VIIJIIIIIIII « I-: VIIII »I- I- I- ·- II d I- II , IIIIIudIscI oa
'III«IIIIIIII«» «Ii«IIIIIII7-IIIII. III-II·IIII-IIdIs of IIIIIIIIuIIIsIIIde
sIIIIIIIIIs II IIIIIIIIN EIIIoIIIIIIIIIlv IIII I TIkkkIIaL
VII-III «II’IIIII:III-I II I I. .:!I-Iv IIIIIIE III
»Am-Ihm Im dient-nach OIsdaI—IIIIIIIIds-, Ja.
Pianocr
oq Orgler
IIIIII am mm Anleanqu
III III give Oplyøninqcr
uIIaaaIsIIbIs Brifcr og BI«
Ialinqevilkaah oq IIIIIII
skat fIIIdI-, at IIchII kmr bIss
drIs BosticImsliIsraI IilbIIkm
Lohnv, IIaar I I- strich-,
III-ad TI- IIIIteI-, Pia-I
cller Orgel.
Carl Maximum-,
Minnespolis Music
Cumpany.
bil- Nicullot Ave-sue
MInnIespoIIs« Mlmk