tOliver Cwist.
Samfundsroman
—af.—-—.
Charles Dicke-ne
(Fortiat «
Den camle herre sua meget pan ud, med nndret
Daar og txtjuldbrillm lmn knk i en gern Maske-I Funke
med Flsjts Krone og i hvide Bentloeder og hovde en lille
Spanftroksftot under Armen. Fra en af de aabne Vog
tabfer huvde lmn taget en Bog. og ftod nu og bladede og
leefte i den san ivrigt, fom am han tunde have fiddet hjems
me i en Læneftol i sit Studerevaerelse Alle nun-:- Tanter
var ved Bogen, nun faa aabendart tmetten Bogladen eller
Tordeteller Drenqene eller noget sont helft. — Hvor harm
suld cg forfkreetlet blev saa itte Llitserz da nan plndselig
saa Rævetampen stitte Haanden ned i denne gamle Herre
Lomme. Ten gomte Heere-:- Lcmaietsrtlaede blev truttet
op, og dlev ratt til tslmrleth lioorefter degge Dxengene pilte
m Sted og forsvandt amtring Gadehjsrnet
J samine Nu liegt-b Llinet, txvorledes det alt lmna
samment Lommetottlæderne, llrene, Parnlterne, Jotenk
Blodet for ham nd i Klndetne, faa det var, som one tmn
befandt iig i en gloende Lon. Saa —- foitumlet og for
særdet — ijt han Benene paa Nonen og lIb fin Vei. Alt
det bavde tnap taget et Minut. J samme Dieblit tog den
gamle Heere ned isin Lamme, rncerteDe, at Lommetsr
ttcedet var vert, og ajorde tort onttring. Ta lian faa
Lliver tjle af, tkoede ltan naturligvis, at lmn var Tod«-n.
»Stat) Toren!« streg han: cg med Bogen t haonden satte
hkn efter lnm.
Men lian var itte ene om at steige. Rævetainven og
Chakley havde ilke turdet udsoette sig for at octtte Mistante
ved at blive ved at pier ned ad Gaden, de var altfaa lilot
smuttet indi den fmft Gededoe omtring HierneL Da
de nu harte Randet og saa Ollter tende, tom de sporen
ftregz ftem vg streg legeledes »Stat) Inven!« og deltog som
gode Borgerei Fort-laufen Setvonholdelfesdnften stal
være den starteste Trift. Tekfom Oliver havde vidst det,
vilde l).1n maafteitte have ladt fig over-afte. Men nu,
da han itte didfte det, blcv lnn lvlot dobbelt desto-stet, og
forn en Dvirveloind ftksg lmn nid ad Waden, med den
gamle Heere og Drengene rentende og sttaalende bag
eftet fig.
»Stat) Tdven! Stets Tyven!« Ter er sotn en Irr-th
dom i det Raub. Hundrede af Mi.nneic jftennner det
efterlzaanden, og hoben, fvtn ftimler satn not-Zier ved
hvettGadet)1Irne. Af Sted fnret den, dtastcnde qennetn
Vandpvtteme og tlaprende den ad Stendktem oh stnættes
Vinduer, ud ftvrter Folc. »Stat) Tdvenk Stop Indem
Hos as alle slunner der en Lidenstab efter It asre Sagt,
paa nagen ell:r noget. Ct stattels forpuket Barn, gis
dende af Udtnattelse og med Anfigtet fort-redet as Steckt,
anfpander wer en Muskel for at slipve bort fra sine For
ftlgere; de vinder mer og mer ind paa lum, de gotter sig
ved at opdage, at hans Kräfter tager ai, og de steiget og
straaler dobbett ittert »Stat) Ideenk« —- Ja ftsp dank for
Gudg Stvld, det er jo den tene Barmhjerttghedl
Oliver blev ft:ppet, af et otdentligt Nattedkag. Der
liager han paa Stendroen, met-S Hoden presseg tcet sam
tnen am hum; hver no, fom totnmer til, nusser sig ftem for
at faa et Giimt af bam at se. .Rnk til Side!« —
,,Lad bam faa lidt Luftl« —- »Aa Vrsvh bdad sial han
med Luft.3!« —— »Von blev Herren af?« — »Der tominee
bunt« — ,, Gar Plads for herrenl« —- «Var det d.n
Trennt« — »Ja«
Tilftsvct og ovetstrenket og med blødende Mund lna
Olider og stirrede fcroildet op paa den Hob Ansigter, iom
omgav nam.
»Ja,« gentog den gamle herre, »jeg ee bange for, det
dar ham!. . . .Stattels Deeng hon tm ftsdt st-;.«
«Det var mig, Dekre,« svarede en oplsben Lenunedas
see og Pussede sia frem. »Jeg kam til at ftsde min Nceve
flemt vaa hang thedem Det var mig, der stoppede yam,
herre.«
Ladanen loftede vaa Huen med et Grin, som om han
ventede en Dritlestilling for sin Ulejlfgded. Men den
gamle Heere fendte dam et uvilligt Bl t og faa fia usitter
am, som om han felv bavde i Sinde at lobe siq Vei, ---
lwiltet han maaste ostaa vilde have ajort, dvig ikte i det
felv fannne Politiet tdet jd plejer at mode sidft ved den
Slags Lejligheder") var kommet til· En Betjenc ttænate
sig frem gemmen Hoden og gteb Oliver i Kraom »Op
med dig!« sagde han lüstert.
«Tet var itte mig Dr—, det var to andre Drenae!«
forsitrede Olivet og vsed sine beendet og faa sig one i
Kredfenz .deer vtft her t Nærheden.«
«Nej, det er de viß itte, du!« saade Betjenten. can
faade det i en itonist Tone, men det var somit-n den stære
Sandhed: for Radetampen psg Chattey var samttet ind i
den fsrfte passende Poet, de tdm forbi. — »Nun rejg dig
no cyl«
»Hm ham ingen Formel-« bad den gamle Heere med
Abend-.
»Ref, jeg ital staat ingenttnq gjre ham,« sparede Be
ieseten og rev til Bevis der-dem Dalvedelen af Olivers Tthe
ers-band —- «Nu ingen Bett-L Ieg tender dig godt, du!
Bis du fe, du kommer op, din Satans Ungel«
Oliver, sont tnap tunde itaa oaa Benene, blev saa ved
Rasen trutken anmetn Gaderne.- Den gamle Den-e fulate
need omme paa den anden Stde af Betjentem og foean
travede en del Maria-e Bienennen som nu og da saa am l
M Hat-deren- Oadedrenaene raubte Duera
1 l.
Retfctdighedeu haassdyæved.
Der var tun en lille Stvlte Vej hen til den narmeste
Politisiatiom Ter fotfvandt Oliv-r for Hobens Blitke
ind ad en lav Port, hvoreftet han over en inavset Gaatd
es not en Gaakd blev fett ind i not en lille, brolagt Guard.
J Im stpd en tvt Mand, med Butter-better om Insigtet,
s
l
—I. l
oa et ngletnipde i Daandem «Ddad han dar assrt?«
spurgte ltan liacgyldigt.
»Det er en lille LomrnesBedrIver, « srarede Betjenten.
— Manden nted Nsaletnippet spnrgte saa den gamle Herre,
otn det var lam, der tue dledet besttaalet.
»Ja det er, sagde dut gamle Herre. »Menseg
er itle vig dau, at det dar Drenaen der, sont stjal mit
Lomcneterl«ade, og — jeg dilde helst itte have dredet Sa
gen dtdere.« .
»De maa mode sdr Azsiftenten,« saade Manden.
»dr. Vlisittenten er her dtn et Lzean ...Naa, din lille
Tdvetnaat!«
De sidste Ord dar en Jnddddelse til Olider orn at gaa
I ind ad en Dir, sont Monden hadde lntlet od, dg sont ssrte
ind til et Arrestlotalr. Der bled ban nnderstgn otn ltan
hadde noget paa sig, og saa soreltbta sparet inde. Rum
tnet var ntIrlt oa ntaa'elia slidcnt; tln del dar Mandag
Morgen, dg der bavde ligget setz døddrnlne dedere derinde
sra den soregaaende Aste-n.
Ten gantlc Herre saa nasten ligesaa nlnttelig nd sont
Olivetz da Deren lntledes igen. Med Bogen, sont hadde
daret den nstdldige Aarsag til hele Lttt.ig.et, batttede ltan
stg tnntesultt tun Hagen. »Der er noget i den Drengs
Ansiat,« tnnntlede han« »sctn rerer da sankgsler mig! Von
minIer otn s— -—- »Den ganrle Dem bled Plndselig staaende
og saa nd for fig: »Tn aode (ilttd!« sagde nan, »l)dor hat
jeg set det Ansigt sør .«
hatt gil ittd i V.tttedarelset, sont venIte ud til Guar
dett, og satte stg hen i en Kreta dg taldte srem sdr sigi
Tat-lerne ligesotn et helt Teater suld as Ansigtetz for
hdille Irrttdet i tnanae Aar hadde datet rnllet ned. »Nej,«
rnnntlede itan saa og rdstece daa Donedet, »det ntaa date en
Jnsbtldntngl«
Men hatt bled ved at se alle disse Ansigter sor sin.
Hatt ltadde taldt dent srem dg det var ttte saa let at faa
dein dattetigen basg det Ligllade, der hadde tiludllet den!
saa lange. Der dar Anstgter as Venner og as Fjender da
as Falt, sont næsten hadde varet ltan sretnntede; noale var
Anstgter as unae blomstrende Ptger« der nn dar dledet
gantle Koner, andre igen hadde Graden sdrtcrretx men Mitt
« det, sdtn er startere end Baden, diste hant dem alltgedel i
deres sdrdtth Frislltc d da Glanz, eller i ltin Sltnhed sra
’ttnstdes ib: aden, der er som en Fortlarelse og nted et
mtldt dg stille Stcer sdnes at lyse sor oz odt Beten til
Hunlen
Den gantleherre lnnde dog intet Ansigt sinke, der
lignede cltderg. Zaa suttede ban dddt oder de Ermdrim
ger, sont dar bledet datt. cg da han ttl held sor hatn
seld ttle dar en odervcetteg dvbt rcrntende gantntel Verre, gad
hatt sig ian til at læse i den slmtlede Bog.
Pan dled sorstdrret ded, at Manden nted NøglelnEppel
dillede hant paa Stnlderen og sagde, dtn han dilde sslge
nted tnd til Asststentetk Ten aantle Herre lnltede hastigt
Bogen og bled saa ssrt inI for den drsnttnelige Dr. Fang
i et Varelse nd til Gaden. Baz en erante sad Dr.
Fang, da i en Slazg Baas til hstre sdr Diren stdd ljlle
Oliver, rnstende oder hele Monden
Dr. Fang dar en Mund as Mindelltzsdh med lidt
tdndt graat Vaar ded Ttndittgerne og t Natten. Ansigtet
dar plnmpt og startt blnssende. De7sont lian dirtelig itte
haddesor Sltl at dritte tret, end hart ltadde godt as, bnrde
lnn have anlagt JItjuxte-Ssgsntaal ndd sit Anstat; »
lttn dilce h..de faart det tdttnt en tlcelleltg Satzes-tsc
statntna.
Den aantle Herre buttede cerbidiat dg traadte hen
sdran llxsttt n en dg ratte stt Kot-t: »O r er mit Nadn dg s
min Adresse-I scgde han. T rdaa bttttede hatt tgen da
traadte tiiluge og centede paa at«dls.de sont-ort.
Mut nn teas dit sta saaledes, at Or. Agststcnten netod
sad dg laste en Vlrtilel i en as Morgrnadtserne, sdtn an
areb bang t-5111l1cds:«serelse da sor tre hundrede dg lt.xlvtreds
sindetddende Gang ltenledte Politidireltsrens ganste ster
lige dencertsdtnltd daa ham. Hatt var sslgelig rasende
og gldede arriat od. .,Vdem er Tes« sdnrate han«
Den aantle derre pegede lidt sorbadsrt paa sit Kart.
»Betjent!« sagde »Or. Fang dg stned hidstgt daade
Adisen og Kortet til Side. »Ddad er den For onus
get sor. «
»den er ille anllaaet, Or. Asststent, « scarede Bctjens
ten; »lsan nieder tnud Trcngen Dr. Aösistent «
Tet d.dste Azsist nt n nteget del, han jttslede blot at
tillade sig et sarefrtt Dull ri· »Weder han itndd Tren
a-n?« sdnrgte lt n og tnaalte sra Ted til Taa dcn garnle
Verre (ltdi—:« Nadn diste tu at deers B;otd.tlaw). »Nun —
hvad er saa Dtengen antluget sdt t«
. Jeg stod ndensdr en Boghandlerduttl — —,«de,;dndte
Dr. Brudn'ow.
»Wald Mundt« asbrsd hin-Fang lum. «—— Betjent!—
sdar sdr Jandms Hdordan det git til.«
Betjenten meldte i somntelig detdglteL at h n
havdeanholdt og anders-at Deengen, men itte sundet noget
daa nzns Person. Were vtdste hart ilte.
»Er der thner?« spnrgte He. Fang.
,Rej, dr. Olzsistent.«
Dr. Feng tad et Par Minntter, da dendte sig saa med
et Rot dnt mod d.n gamle herre da duste ud: .Naa De
der! tan De saa ldmnte srem med Deres Klage mdd Drens
am?! Detsdcn De blider stauende langer dg tnaaber, saa
stal jeg den —.«
hvad det dar dr. Fang slulde, og ded bdem hatt slnlde
det, sit innen at vide. Thi den tilstdedeerende Oderdetjent
ldnti det samme, naturligvis rent tilsaldigt til at holte
saa bitt, at Ordene git tabt.
Eiter manae Asbrddelset dg Fornmmelser sit Dr.
Brcwnletv endellg sremsat Sagen. hatt bemærtede, at
hani cjedlittetz Oderraskelse dar rendt ester Drengen,
ldtdi hatt saa beengen tende, nten at multgdis Drenq
gen slet itle dar Tydem J al Iald dilde hatt bede Dr. ;
Issistentett lage det hele saa staansdntt sont multntj
»Steine-i ee tonnuet stetut as Sted, « slnttede pr. Brrwns
lotv dg saa hen adBaasen til. ,Jeg er nahen bange for
heiter klang iva «
,Sdgsl ja dist, den sendet dil« drangede Dr. Fang.
—- Raa, dn lilte Stuhl-ert, un innen Jltssatserierl den
Stag- gaae ttte do- attgl....pdad bedder dat« .
clidet dllde sdare, wen Tuns-n lladede saß i
Wunden daa bat-. hatt dar llablea, alting lsb rundt
see bat-. l
»Nun du spare, dit Starng Bast!« buldrede Dr. Fang
— »Betjent! hood bedder han?«
Betjenten bojede sig ned over Drengen cg gentog »
Spsrgsmaalet. Men da ban market-V at Drengen vir- 1
telig var sra det, og da han vidste, at intet Svar vtlde
gtre Dr. Asststenten endnu mete tulret, saa dristede han
sig til at sdare paa egen D«and. »Hm siger, at lsan hedder
Tom Wdite, di. Agsistent,« sortlarede t)an.
.·do-ho, tan han itte saa Knevren i Gang?!« sagde
Or. Fang· »Meget velt meget vel!.. .Dvor bot han«-?
»Hvor det tan trasse fig, Dr. ttlssistent,« svarede
Betjenten, der igen lod, sotn oin han havde spurgt
Trcngen.«
»Hm ban Zornwut-«
»Don siger, de er dode, mens hon dar lille, Or. AM
stent,« meldte Betjenten.
J dette Ziel-Tit lIstede LIliver Hovedet, saa sig ulyts
teltg In og mumlede sagte en Bau om ltdt Band.
»Sludder og Vrsdl!« sagde Or. Fang, »staa itte her og
got Grin, du!«
»Hast er sog, Or. Agsiftent,« nttvrsd gamle dr«
Brett-Mein . . »Poe- poa Betjent, lian falder.«
»Bliv paa Deres Plcds, Betjcnt!« streg Fang til Be
tjenten. »Und ham bare dratte, bvis lmn bar Lvst««
Oliver benyttede stg strals as den denlige Tilladelse
og sank desvimet om paa Gulden De tilstedevcerende saa
paa nnerrndre, men ingen dovede at tnv.
»Im vidste jo, det var bare Gavwoestregek!« erkla
rede Dr. sang, scm ocn Besvtnselstn var en nigendrivelig
Vetterstelse as von-J Formodning »Lad ham ligge, det
stal lmn snart blloe ted as!«
J dct samme dlev Drengen redet ov, og en ældre
9.It«1nd,t tnrveligt men renligt sort TIj, traadte tlsomt
ind i Verrelset og git frem mcd Stranten. »An sor
Gndsz Stnid!« sagte han sorpustet, «vent et Zjediitl vmt
et eisums
Dr. Fang lilev baade sorbavset og sorbitret red at se
en ubnden Gast trange saadan uden vioere ind. -—- »Hu-ad
er rett! Odem er dem-« racbte nan. »Stas mig den
Mund nd!«
Men Monden lcd sig itte asvlse. »Te flal lsore mig.
» Dr. Aesistent!« sagde han. »Im er Ejer as den Boglade,
hvorom her er Tale, jeg saa det hete, —- De tun ltte
nagte at here mig som Birne. Tit vnr to Drenge, han
ter og to andre. Mcn det var en as te andre. der ttjal sra
Herren der. Jeg saa det hell-, og jeg saa ogsaa, at Tren
gen der blev helt sortumlet og sorstrcrttet.« —- — Og esler
at den sktttelige B ·glnndler nu var tomcnen lldt til Aande
igen, d.stred lpon satnmenhcrnaende, ddorledes alt var
gaaet til, on lniorsor tun sctv itte havde tunnet komme
for nu.
Dr. Fang tav en Stund. »Naa, Klagen-n stad alt
saa og laste, s—- i den Bog der Z« spurgte han san. »Ihr
Bogen betalt".-«
»Na Gud dog! det dar jeg jo tent glemt!« udtrsd
gamle Dr. Bromnluo naiot.
Or. Fang gjorde et moisomt Ists-g paa at se med
sIlende ud. »Hum!« skgde han, »det er saanurnd en net
Person til at ssre Klage mod en stattelg Drengl Jeg sy
ns5, dr» at De lnr bemergtiget Dem den Beg paa en me
get nngtantelig Maade, og De tan tattc Dereg Gud, at
Boglnndleren itte ladkr til at ville drage Dem til Ansvar.
Lad det tjene Dem til onarsel, Most-im ellerS slal Loveng
AIU not naa Deus . . ·D1engen tan gaa sitt For sao Par
te111e, Benean
,,Nej m n....saa slnlde da ogsaa....!« buste det
ud as gamle He. Bratwurst-, sont var brtstescrrdig as
Nasen» . .
»Ist Parterne nd, Bktjent,« streg Asststentem »For
chedeten, tan De itte lsore -- — .«
Og den sorbitrede dr, Brkmnlow bled sIrt nd, me
denH ban i asnurgtigt Raseri sagtede i· Lasten med den
ene og Stolten i den anden Daand. Men ude i Gaarden
sortog bang Raseri sig. Der laa lille Oliver paa Sten
droen, med oplnappet Stjorte og vaad ved Tindingerne at
Band; han var bleg som et Ltg og rostede trampagtigt.
»Staltelg Drengk stattele Dreng!« cnumlede dr.
Hitaro-new og bsjede stg ned oder »h;m. — »Aa....stas
mig en Vognl gesvindt!«
Vognen tom, Oliver blev sorsigtigt lagt md paa det
ene Sude, Dr. Brownlom selo tog Ptaos paa det ander.
»Sta! jeg tsre med« snutgte Boghncdleten.
»Ja tusjnd Tat, tusind Tatk« tvarede Dr. Vmonlno
let-et. »Unostyld, jeg glenlterenL . . .den usalige Bog! . . ..
Stattelz Drengl di maa not stdnde ost«
Og Vognen rullede bort tned dem.
12.
J Pleje og ovetfot et Pottmt.
ngnen tsrte omtrent gennecn de sammt Gedu, sont
Oliver v tgaaet jgennem, dengang han og Ravetampen
gis tnd i London. Endeliq holdt den udcnfor et Dant
has i m stille Gadr. Olivek blev san stkatg bkagt tu
Sen-As, og 1;an blev passct med mjnstekvatdtg Omforg.
Meni long Tid mattede han felv intet dectii. Sol stod
op vg git ned, og ftod ov og gtt ned, mange, mange Gange
niedenö han studig tastede stg utolig vaa Lejet, nagst of
den atiende stawe Feder-bede. Endelig en Tag vaahnede
han op iun af·en long og fokvimt Tcsnk Von var bieg,
udtmet, stehest-T Med B jvat reiste han fig halvt over
Ende, og ftsttende sig paq den stalvende Atbue iaq han sig
angft lizt vm. —- »Dvok er jeg? Dvud er det for et
Vatelie2« mumlede han. »Du er jo itte det, hvor jeg
plejet at fode!«
Sau sagte som han talte, blev han dog straks bitt.
Sense-Ombænget ved Hcvcdgærdet blev truttet til Side,
og en modeligt udseende, meget sitligt ptgtlcdt autnmel
Dame tejite sig pp fm den Laneftoh hvori hun iad pg
fyedr. —- ,,ng, min Traun-· fagde bun blidt, »du maa
ligge sauste stille, elleks bliver du sog igen. Dg du hat
varet meget fvg, din Statte1....Saa! lag dig lqa ned
igm, saa er du en gpd Dreng!« Dun lagde variomt ban
doved ned paa Puden, strsg hans Paar op im Pauden og
san pas bunt iua mildt og godt, at ban ttte Lande dv fig;
bon maatte lagge sin lille udttrrede Haand vaa hendeg haand
og tage bende oitt Hatten. . «
«Aa dit lille Stind!« sagde den gamle Dante og fil
TaareriØjnene,»..»ek du saa talnetnmeligt —- Stat
tels Batnl hvad maatte ikle hanszs Moder have selt, oni hun
i mit Sted lunde have siddet her og set WITH
»Maasle Moder set mig,« ltvistede Olivee og soldede
Dandeene, —- ,,maasle hnn liak siodet her th Sidm at
mig. Jeg svnes, hun bar gjott det.«
t ,.Det hat« vceret Feberen, tnin Denkt« saade den
- gamle Dame og terte sprst sine eine oa detestet Mk
» Brillet, sotn otn Brillerne hatte uadskillekigt samtnen nted
Linenr. Zaa aav hun Olivet at dritte, llavnede html
; Paa Rinden og saqde, at nu tnaatke lian tie stille, eilest-«
sdlev ban daaklia igen. Oliner kaa altfaa stille sottt en
! MUS, dels sordi ltan paa inaen Munde vilde note den rate
! gontle Dante intod, dels sordi ltan sendt at nae alte-rede
, var blevet helt ndnntttet as det lidt, kian havde sagt. Intnt
! saldt han i en aod Sonn, — linoras itan vatteg ved Etteret
i Of et kändt Los, sont var blenet btaat taet lten til hatt-J
; Beng. En herre, det ktoldt et stort oa startt dittende
Gnldne i haanden, stod og satte hans Puls og sttgdetteton,
at det var en Del bedte i Dag.
»Du km det en hel Tel bcdte i Dog, itte sandt, Inin
Drena?" spueate Herren.
»Ja, manae Tat, he. -- ,« inade Oliver.
»Ja det vidste jeq jo nol!« erlleerede Herren. »Da nu
er du sulten, wobst-« «
«Nej, ht—.«
»Vin! Nej jeq taenlte del jo nol, — bnn er ilke stil
ten, Madam Bettvin,« sorllarede Herren og saa indstgt5
snld nd.
Madam Betniin svatede blot med et lille trtltodigt
Nik; der vistnol betId, at bnn nnsoa Doktoren tot- at act-te
en nteget tlog Mand. Doktoren selv lod til at Date as
santtne Mening.
»Naa — du etsavnig, min Treits, ikte sandt.« spnegte
ltan Enden
»Res, dr—.«
»Ah-s natntlig,« saade Doktoren eg saa ndetst tlsgtig
oa tilsredsstilltt nd, »du et ikte sonnig· ca heller itle
tststig vet.«
«Jo, Dis-, iea totster meaet.«
»Aktutat, bnad seit tanlte ntig, Mednnt Bedinin,«
fnade Doktoren. «Tet et aanste i sitt Orden, at lian er
tststig. — ganste i sitt Leden! Ja axv hant saa kidt Te,
Madam, oq liot Zeunstdtod, nten ingen Ein-r paa.
dan tnaa itte have det for oaetntx inen var saa venlia
at passe Paa, at ltan licllct itke faar dct For toldt,
Madant!«
Ten aatnke Dame ttesede. Bootester Doktoren sniaate
paa Ltivers Litnonade, ndttntte iin Itlstedslted nted den,
og stnndte stz as Sted: hatt-J Etat-er lnitlede ydetst vigtiat
og velltavende ned ad Ttanpetnr.
Lliver sakdt sttatH estet i Eoon, oa da hatt vorig
nede, var det nat Mirnitt. Ten aatnle Tante sagde ven
ligt chnat til hatn oq ooetantvotdede hant til en tut anm
tnel Koste, der lige vat- kommen. Hnn oavde tned sig i
en lille Eyldt en lille Bonnebog eig en nickgtig stor Nat
tappe. Natlavven satte hun nta ldovedet, Bonneboaen
lagde hun naa Bordet, nteng bnn sertalte Linien at bint
stnkde vaage hos ltatn. Zaa trat hnn Stolen hen til Kat
teloven oa tog sia Gang ester Gang en ordentlig Lut· As
og til dnntpede Hovedet stetnover, og hun stimnede oa mu
stede sont km hun stulde walte-: nten der skete inaen starre
Fottteed end hun stodte iin Nase ntod Kaltelovnem - - san
sov tntn ind iaen.
Saadon siteglede Natten sia ben. Lkiver laa under
tiden var-gen oa stirtede paa de smaa LyggKredse, sont
Latnnesiattnen astegnede paa Lostet, eller hatt sulgte nted
sit tratte Bltt det indvillede MInster paa Vangens Papie.
Der var saa hastideliat nsstlt og stille i Stum. Von totn
til at tante paa, at Toben —- den sorsæedekige Tod --
havde lnret hetinde ntange Dage og Natte, maaste var
den derentth . . .Og ktan trvklede Ansiatet ned i Dovedi
puden og bad indetkigt til Gad.
Ontsideesaldt tun i iaadan en dle og eokia Zenit,
sont knn de kendet sont er blevet udsttet fta haatde Lidelser.
Dei bavde alleiede varet hsjlnss Dag et pta TintetS Iid,
da ban vaaanede — oa solle sig saa let og sund. Detsat
lige tinnlt i Eygdotnnten var overstaaet, han var gioettil
bage til Livet.
Tre Tageestee tnnde licn siode oppe i en Lattestol,
stattet paa alle Sidet nted P tder. Dan var doaendnu sor
tnat til at knnne gaa, dersor havde Madam Bertoin baaret
hant ind ved Siden as sit eget lille Varelse og bragt dam
til Sade benne ved Kattelovnem Da det var betet-get,
satte den slittelige gantle Dante sig og gav sig til at grade
bitterligt as luttee Glade oder« at han lnvde det nn saa
meget betre. —- ,,Bryd dia itte ont det, min Dtengl« sagde
lnm. »jeg ta’er mig date en lille TudesTuts « · ske
saak nu er det oversiaaet, nu hat jeg d:t eignet, rigtig
godtl"
»du-it Teer god lntod mig!« hvislede Oliver.
»Wal) Snit ont en Snat, min Demg« soc-rede hint.
»Du hat itte andet at lernte paa end din Sappe, sont det
not er paa Tibe, du faar, soe Doktoren sagde, at Dr
Beotonlow saa vist ind til dia i Dag, og saa maa di atte
vott aller fineste Unsigt op, ellers bliver han ilte til teds
med ost« Ddorestet lntn tradltgav sig til at vaeme en lille
thde suld Sappe, sont tigeligt tunde have sotslaaet til
tre Dnndtede og lttlvtreds Fattiglentnter, dersottt den var
bltvet bkagt ned til den regletnentetede Stnrtr.
»Don-er du af Billet-eh min Drena«t« spuegte bun
saa vkndselta, da hun saa, at Olivek stitkede nftavendt paa
et Parteien der hang paa Bangen lige over hom.
»Im ved itte,« svarede cltoek, uden at tage Djnene
sra Billedet, »jeg hat itle set ret mange. . . .Ee det et Stil
derl as Ent«
«Ja,«sagde Mdin. Btwin oq saa et Dieblic op sra
Summe, »det er et Votum-«
»Ist hvem«t«
»Im ved saainand ltte, nein Deeng,« svaeede hun
godtnodlgt, ,det er not En, som bverlen dtt ellec jeg tender
. . . .Du er vel like bange soe det·t« tilssjede lnm i en sor
bavset Tone, da bun san, at Oliver stierede saa underlig
Most m det« (Jokttattet).
