hOliver Twist. «
Sninfundsromnn
——as —
«Ll).xr!e5 Tit-teils
tzortini ) l
Drengen var vel pan Aldet med Llivet, men lna M
erlig en For hnvve hin cndnu nldrig iet. han var stump
nctset, lnvpandet, med et underlig otdinatt Fjæs og san l
funvfet, sum nogen Ungetivend tnn onfte fig: men lianJ
havde suldstcettdin en votsen Mond-J Holding ng Mnneren
Von var lille nf sin Alver, l)«1nlbenet, havde et Pnr lmaa.
stiklende, stynnc Zitte. hatten lad i den Grad pan tre
Dant. at dui oilde være faldet ni, hvis ille dens ltjerninnd
hpett Ljelilil ved et lille pludieligt Kalt med Hovedet liavde
tyttet den pnn Plnds igen. Hnn var i en votzen Mandg
Matte, der bang hntn næftcn helt ned til Ocelene. Lp
flngne havde han smønct belt op, siensnnligt for at san
Danderne fri, san at ltan tunde fnn Hand-eine i Lonnneis
ne; og der ind de dn oqina. Kort sagt: fra Top til Taa
en taub-L fortcren Vancbond pna vgl in site For-Z Dann-.
,,Hvad er den gnan Zunge-« sputgte den leerline
th.
»Im er ina iulten on trcet,« svarede cliver med
Tanteri Øxnene. »an totnmer lang Vexz fra, — jen
hu mnnttet gna en hel Une.«·
»Manttet gut en liel Uget« gcntog den unge Kava
ler. ,,Oho —- jeg forstanr — eftet Paknlblotlens Okdtet
— — Nan, du ved ille, hoem Vormunan er? tilspjede
ben, da Oliver san foibtviet pna dann ,.Fredsdomme
ten, din Greiisivlling! Nnar man g nr ester hans Okdte,
san Sommer man nldrig srsmnd, men immer bnre op og
ned. Var du i MollenW
»Msllen? sputgte Olidet.
»Jnvel —- Træremøllem — fom Gnvtyve lonnner i!
....Nnn, men tom nn her on bliv tuiet af! Ente-it
mange Krug bar jin ja itte, nun san lannt de lnn kalte,
ttætker jeg i Spenderebu'scrne. Jn, let inn pnn dig, lnd
det nu gna lidt villigt!«
Vnn hjnlv Oliver at reer fig, osg gil isrft med bam
h«n til en Spreu-steh hvor lirn todte noget Stinte on et
Brod. Med Bindet under Armen sprte hnn san iin Gæft
hen til en lille Knejpe ve, ind i Sinnlestnen, soin venote nd
til Gncrcen der blev efter bang Bestrlling et Glas El
lnt frem. LIg Oliverholdt et langt, stvtlenve Mnnltid,
medens den gnndefulde unge Kuvnller nu og da msnstrede
hnm meget ovmnrtfomt.
»Gan: den til London-« spurgte hon, dn Lliver ende
lig var blevet fækdig.
-Js.«
»Hu du Logis f«
«Nej.«
»Penge«!«
»Nei-«
Ten lsjerlige un ;e For gav fig til at flvjte og borede
Armene san langt ned i Butfelommerne, sont hnnå Fknl
kecermer pnn nogen Munde vilde tillnde. — — Liiver
spurgte, om hnn viede i London.
,,Tjn, nnar jeg er hjemme.« innrede Inten, »Du
vilde tnnflefens gerne haft et Sooested i Nat, hols
behn’r.«
»Ja,«. mumUe Lliver, »for jen hat ille vareti Seng
den sit-st- Uge.«
»Tet sinl du nn ilte tude dig Tinine Ud ni Hovedet
eftet!« fortlntere Inten. »He-g gnar selv til London i
Atten, on jeg lendet dskinde en sie-tin nnåfelig gnmmel
Dem, iom giver dig Legis for ingenlinn, —- forftanr its
nnnt du bliver indfsrt nf en Sjmtlemnn, fom ban tendet.
Lg om hnn tender mig! Nnadadnda, nilkesnittesnej. —
itte Spor!,, — Hvotefter den nnge Sientlemnn smilte ( lige
som for nt fortlnre for Olivek, at de iixste LIrI havoe itte
vætet alvorligt niente), og drnt Øllet nd.
Tet uventede Tilbud vnk nltfor iristende for Oliver,
san tneget mete fom det sttnls blev efterfnlgt nf en Fotsits
ring o.n, nt den nyszselige gnmle Hei-re ogsua vilde steife
Oliver en gov Bindi Samtglen blev fortroligere og ven
sinbeligere, og Oliver erfor, at hnns nv Ven heb Jnct
ankin5, snntt at Jan anlins var den nmtalte unsic
lige gnmle Herres sterlige Zjestsn Men dn Jan ingl
keoe temnselig letsindigt og lod sig foclyde med, at hnn
blandt fine bjeitengvennr git under Øgennvnet »2)ikevetcmi
pen«. ina fluttede Oliver, nt den gnmle velgttende dem-J
Formaninget hnvde nntutligvis vxret tollste pna Jan.
Olivet bestemte nltsnn, at bnn vilde se sna hurtigt fam
muligt at vinde den gomle Dertes Bevnagenhed, og verfom
Uebetnnipen vijte sig at vcete ufokbedetlig (hvnd hnn hgvde
met end en halv Mistnnte om, bled Tilfceldet), sna vilde han
nagte sitz Ærm nf hanc fortfntte Betendtstnb.
Jick thd fig itte om at komme til London, ftr det
var biet-et Instit, og Klolten var nnften Il, dn de nnaede
freut til Bonnnen uden for Byen. De nit san over Totve
og Ender, ogtom endelig ind i en, hvot tllævetnmpen git
hurtigt til, eftek nt hnn bavde sagt til Oliver, nthnn stulde
fslge bnm lige idalenr. Dei var en incevek, fnnviet, stin
kende Gydr. Der var mange Smnnbutitker; men detes
bete Vnrelngek lod til at bestna af Unger, der endnu san
lent poc Iftcncn fmuttede ud og ind ad Dsre eller vkælte
indenfor. Kun Knejpeme iyntez nt flotere, oz inde i dem !
Bitte man Jtlændete flnnz under Steig on Strauc» « l
Olivet tcnkte san fmaat paa, ein han jtte hellete stulde se (
at M af. Men l set femme gkeb hans Ledinger hnm i «
Ismen, stjd Diren pp til et du« i Enden of Sydeu, trat
Olivet need fis ind, vg luttede Deren efter sig,
.M der's« stieg en Stennnh efter at Revetompen
W fljjtet.
- »so-an og Stymlttss spmlte Revetnmpem
set lid til at veete et Stegs Stitord any nt alt
its ZW Tbt det lvnge Stier at Los flinnede frem
k W W am i Enden If Gengen, og en Mand
N M ists fes Abgang-n til en Clas- Ketten
--«Zsesns«tw-W « han Les-i um«-;
Mut-www einein-w »du-m ekj
——
.En nv Jange,« fvorede Jack Dawlins og trat Oli
ver med fig.
»cvor lommer han fra?«
,Fra Grsnland. . . .Et Fagin deropve?«
»Ja, han glatter Lonnnetsrtlader. Gaa tunl« Og
Lviet og Ansigtet forfvandt.
Oliver famlede sig frem med den ene daand, rned den
enden holdt han fast ved tin Ledtaget. Besvætltgt trad
lede ban ov ad den mitte oa tammenfnnlne Travpe, book
imod Jccl bevagede fia med en Sttterlnd og durtighed,
sont vtfte, at han var hiemme. Saa stsdte Jgck Deren ov
til en Bagftue oa trat Oliver med sia ind.
Loft og Vergae detinde var forte as Snavs og Rig.
Foran Jldstedet ftod et Bord, llvorpaa et Los i en Ol
tlasle, at Par Tintrus, Srnsr og Brod samt et Fad. Paa
en Pande hinne over Jlden stegtcs nogle Billet-; og bsjet
ned over dem, med en stor Gefiel i den me haand, ftod en
gammel tvntet Jede, hvig lmsliae Golstvvefjas stjultes
halvt af et uredt rodt Haar. Den var Isprt en fedtet vat
teretSlaabrot, havde bar hals og lod til at vaee i lige -
th Grad ovtaget as Stegevanden og at et chedeftativ,
lworvaa l)«na en Mangde Sillelommctsrllæden Pan
Gnlvet var redt Eide om Side en Slaas Seng as gamle
Satte; omlking Bordet fad en sue, fem Drenge, bvoraf
ingen var aldre end Ravetatnvm men sont alle røg of
lange Pivcr og drol Brandevjn, som otn de var votsne
Karle. Mkdens Ravetampen hviflede med Jeden, floltedes
Trengene am Oliver og grinte til dam.
«Tet et ham det, Fagin,« sagde Jan Datvling, »mit!
Ven Oliver Ttniftk«
Jeden grinte ogsaa, buttede ncesten ndmngt for Oli
ver, toa ham i Daanden oa baabeve paa Æren as et nar
mere Belendtstab. Derefter trvtlede de unge Kavalleret
med de lange Biber bang Hemden — fertlig da den Daond,
hveri lun holdt sin lille Butt. En af Futene vilde ende
lig bange hans due ov for l)a1n, og en anden var saa
elflvaerdig at stttte Handerne ned i bang Lommer, for at
lnn ikle selv flulde b lnve at have Ulejlighed med at tttn
me dem, for lmn all til Senats Og Inaasie vilde deres
Foretonnnenhed endda vcere aaaet vtdere endnu, hvts tlle
Jeden gavmtldt havde ladtnn note Gasse-l snnette dem over
baade Hoved og Stumm
»Du glceder os at se dia, Lliver, alceder os meget,««·
iagde tas Jsdern .-Lla, Ravetan1v, tag Pes- ferne af Jldenk
. . . .Du set vaa alle de Lommetsttlader, nnn Trengs Ja,
I der er en god Elunm hvad dnt Vi har just talt dem for
at give dem i Best, ha, ba, bek«
Den lvftiae gamle Bettes haabefnlde Lærlinae lo
siraldende, Ug· faa gtl man til Bot-ds. tsfter at cliver «
havde fortæret fin Part, lavede Jeden ham en Genevers
toddy oa saqde, at lian ntaatte dritte den ud i en :)taf, for
en at de andre stnlde have Glas-set eftek hanc. Oliver
ajorde det, og mattede nceften ftrats efter, atlnn blev
varligt lagt den vaa en af Saltenr. Ter faldt han i en
ddb SIvn.
9.
Den take gamle Dem bg inne haabcintde Laklinge
cjiver da tanede first sent naite Morgen. Der var
innen andre i E nen end den gamle Jene, iom havde K« sie
oder at uarme i en Lasset-alte og itad oa fleitede, mens ban
itod cg rette om i den med en Tmste. Hoer Gang der
ltIrteS nmsdfte Lyd adenfot, holdt l) In ot) og lnttede; tnen
iaa inart Van rat tonlmen paa det Tit-ne med, ltvad dct dat,
flsjtede og wrte han 1ndete.
Lader dar end-tu lun hxlvt vaaaem Med halv atme
Zjne saa han Jeden og bitte bang danmcde Fsejten ca
Tiniteens Etraden mod Kaåierolleik Satnttdig vtr allt
gevel han«-·- Sante- liaeimn andet Steds optagne; der gled
fdkbi hain Billeder ai naften alt, hvad han havde cvlcvet,
og at alle de Mennesler, han tut-de tendt.
Da Kaki n var iakdiq, tog Jeden den af Jlan, sta)
nagte Liedlitte, iom om lian iite rigttg vidste, bdad han
stulde, oendte sit san om og iaa paa Olider, og taldte daa
hom. Der tcm intet Edar, Olivek iod sagtenäk Saa
liftede Jeden hsn ag luttede Deren af, buttede iia ned og
iiaadan faretocn tet L wen tog ov af et hetnmeltgt Rum i
Guldet et lille Stun, iam han iorfigtig tut hen vaa Bor
det. hans Ljne atnstkede, mens lian luilede Strinet op oq
iaa ned i det. Terefter tmt hast en qannnel Etol hen til
Bordet, itte fig, og tog ov at Sttmt et pragtfnldtGald
ur, der b.cntet·e ci Tiantantek.
»Da ha,« mamlde lnn og studtede siz og satte-at
Ansigtet til et haSligt Grin. «Fltnte Drcngek flnte
Menge! ca modige til det sidstct Sagde itte et Mut
til den gamle Ptaft one, bvot de var fra, steiftex
ilet itte noget otn gqmle Fagink Naa ja, bvad hat-de
det ogiaa nvttet dem? Sttitten var ddg bleven siddende
om deres Hals, de var itte tonnnet til at dingle blot et
eneste Minut fenere for det. Naht naht flutteDeenget
fltnte Dtenge!·«
Dnn lagde Utet ned iSttinet igen, tog faa efterhaans
den op distnot et halvt Dusin andre Uee og Ringe og
Aktnbaand, og deiiggede forelskethvett Stocke. Sidft tog
ban et Sindtte frem, der var iaa title, at det itie fang-,
cnens det laa pga bang flade Hund« Der lod til at date
en meget lille Jndstriit paa det, thi ban holdt Haanden for
Djnene og stirtede anstrengt. Mut san vpgav ban det,
gernte Smyttet igen, vg lanede fig tilbage paa Stolen.
»Ja«, mumiede han, «Tsdeftkaf er en dejlig Tingt De
Dtde angker aldtig; de Dsde plgpree aldttg ud med dum
Saat. Meget godt tot Fotretningen. Fern tlynget op paq
Rad, og ingen ttlbage ttl at trade fin Part eller til at sta
dte at Stole. . . . t«
Rent ttlfaldig vendte hans forte, ftittende Ojne sig i
det samtne om ad den Kant, hvor Oltder lau. Drengen
stirrede nngettigt pas hom. Knap et Nu msdtes deres
Ojnene, men dog lange not, til at Jeden forftod, at
han dar btevet ingttaget. Med et Smald imattede han
Kasten i, geed en Brsdtnitz der lan, og spnng pp me
qfsig iels. can tyitede laadan over bele sin Kron, at
Ollder. til Ttods for sin Rassel, tunde ie Kniven dttre
i Lasten. -
- »prak- fleeg Jeden, «ttgget du pg lurert spottet
i
l
!
l
et du vaagens Ovad hat du set? Svat Dteng! SdatI Son!
ellet du et dedsensL ·«
»Jeg lunde ille sove mete, Ve. . ..«, soarede Oliver
sotlnyt. »De Inaa ilke voete need. livis jeg bat sotsttztket
Dem, de. -—! Jeg vaagnede liae nu.«
»Er du gansle vis paa det« streg Jeden igen og les
tede Kniven intende.
»Ja, He. jeg sotsilter Dem-« soaeede Olidee ind
trængende, ,,det er sandt.«
»Saa-saa-saa, min Drengl« saade Jeden og slog
nlndselig over i iin vanlige Tone og legede et Ofedlil tned
Rinden, set ban lagde den sra sta, ligesoin sot at saa Oli
ver til at tro, at han havde blot taget den sot Spaz. »Jeg
ved det jo nol, min Dreng, —- jeg vilde date se, om jeg
kunde geee dig bange, —- tnen du et ja en rast Treng,
clivet, —- hae ha- heel tlgtig en tasl Deeng!« Og Jeden
grinte og gned sine Handel-, men sleedede dog i det samme
cengstelig ont ester Slrinet. »Du saa vel ille noget as,
hvad der var i det, min Duan tilsejede han og lagde
Haanden tna Leu-get
»Jo- Or- —«
»Gjorde duck« saqde Jeden oa blev noqet bleg. »Ja
det — det et Init, Llivet, det er inin Sinnle lsjcndoim
Alt, linad jeq bar tnnnet lægge til Eide til mine gamle
Tage! Lg saa sige Zoll, at jeg et genia, Llivek!«
cliver solltes, at den gamle Bette Inaatle vitlelig ag
iaa være gertig, naar han gad do i saadan et geiset Hal,
flent tian havde saa .anqe smalle Tiiia. Men saa tanlte
ban igen, at Inaasle ostede Ravetainven oa de andre Drenge
tasn ille saa lidt, og hin saa atbedigt paa Jeden og
sontgte, otn lian nu maatte staa op.
»Bist saa, min Trenq, vist maa du det!« svarede den
gamle »Se- derbenne ded Deren staar en sznd Band,
lan du tage og flatte d(n beiden, saa slal jcg give dig en
Etaai. sotn du lan vasle dig i.«
Oliver gil weis over Gnldet ca buttkde sia og tog
Evandem Ta han vendte sig om, var Strinet soe
svnndet.
Steats estcr at ban liavde saaet vaslet sig, loni Rave
tanwen samtnen ined en as de raste singe Fute, iom Llivet
den sotegaaende Aste-n bavde set iidde og tnge long Pibe.
Tenne Kavaler blev sorestillet sor hain under Navnet lsliaes
ln Bank-, hvorester de alle inse satte sia til at spise Skolast
Bied, Slinte og Kasse.
»Naa,« st)n.ate Jeden Mandat-idem og it ttede i det
sainine soislageni den vaa Lieder, »Es hat da del bangt i
nn til Morgen, Drenqe Z«
»Valdiat!« svatede Ravctanipsn. ca lkharlev tilsej
ede: »So-n TæiilkteM ·
Jst Por Teanebegek.«
»Form«-« spatgte Jeden og soenielig rystede as
Jvrighed
»An ja sacmcknd,« sorlloeede ttiævetainpcn og tral
irein to Team-bogen den ene red, den anden gren.
Jeden nndetsegte otnhvgaeligt Jndholdet. »Jtle
saa solide, sotn de tunde liave vetet.« sagde l) n, »men
meaet nette, — tneaet nette! . . ..Flinlt Atbejde, ille sandt,
cliver.«
»Jo, det et dct tigtignol,« sraeede cliver, og dlev
ndetst sordaviet over, at (5h.:elet) deast i en il:aldende
Latier·
»Da hnad reddede saa du, niin V.n.« spnegte zagin
den anden Dienen
.Lonnnetes.llasder,« sagde liharley og asleoeeedc site
Sti)ller.
Jeden nndetssate ogsaa dent omcnktgeligt »Hm, me
get nette tiirleliq ineaet nette! Men Naunet li r du
jtte været li loia nied, liktailun det maa vi have pillet
op igen ined en NaaL Vi lan lcrre clivet at get-e det,
— boad, lille Olivee, lunde da nol liave Last til det, lia
lice hce Z«
»SontT-c dil. He. «
»Du tnnde inaasle lide at itasse dig lige saa pasne
Lomknetetllæder soin lisarlen, lidad, min Dunz,,« sduegte
Jeden.«
»: a, ht. -, lniS De vilde leere mia det.«
liliaklev brast igen i en nstendselig Lattee, saa ban
iil Kasten i den gale Olls og ncrr var liievet lvalt.
»Han er tnnrdetlig geen!·· lwcinarlede lnn saa, socn en
Slaag Undslyldnina til Selslabet for sin nheslige Op
fessel.
Zsisevetainpen stkeg clivet hen over Haaret og niente,
at tun iil nol spart dem-e Forstand ca den rate aatnle
Herre, iom saa, at Olivee var dievet hed om Dovedet,
ledte l):ntigt Talen den ma noget andet og sputgte, oin der
hadde daret tnanqe Mennestee til Heneettelsen i Witzes
As Dtengenes Evar seemgil det, at de liavde bsgge vatet
derbenne, og Lliver lunde ille begribe, livoe de saa alligevel
havde saaet Tid til at være saa flittige.
Eiter at Fkotosten var deserqet, legede den lvstige
gamle Dem og de to nnge kae en meget desvndetliq Leg.
Den udsertes iaaledeg: Den lystiae aomle herke puttede
en Snustobalsdaase i den ene, en Tegnedosg i den anoen
Lamme, samt et Ue (tned Kade om dalsem iVestelommen;
desuden stal han en DiesmantsBrvstnaal i Sljorten, lnaps
pede sin Fkalle, duttede ogsaa sit Brillesutetal og sit Ter
llasde i Lomtnen, og gav sig dertiaa til at gaa od og ned ad
Salt-et med Stollen i Daandem saadan sont man daglig
lan se gainle better svadleee vaa Gaben. Nu og da blev
han staaende benne ved Jldstedkt ellet ved Deren og lod,
som oni hin oat optaget as at se ind ad et Butilsvindur.
Jmidleitidsaa lian sig dog angstelig om, som one ban
var angst soe Tode, og han'selte eundt daa sine Lonnney
om der na ogsaa var i dem, bvad der slulde verte, — alt
sammsn saa natueligt og pudsigt, at Oliver lo sig Øjnene
fulde ssTaatederover. Drengene sulgte destandig ester
den gamle, og levee Gang dan v:ndte sig one, smuttede de l
saa behandigt as Besen, at hin slet ilte lunde se, hoad de
soeetog fig. Tllsidst traadte Revelampen ham ovet Teue
ne, medeng lshatley ttimlede ind paa bam liagsem og i
samme Nu nappede d- lynsnart bang Saustobaledaase,
Texnebow Urteede, Btvstnaal, Lommeteellaede, ja endog
hans Brillesuterall holt den gamle Dem markede en as
deeei header l sin Lomine, sagde han, hvor Daanden vor,
og saa begvndte man sorsta tue Segen
Da den var blevet leget en del Del Gange, kam et Poe
neige Deiner paa Bei-Cz den ene hed Betst-, den onden
—
Ranpr Deres spare paar var ilte sat didere peent op, og
dereg Slv og Strømper var itte svndeklig nette. Cgenlig
smalle var de heller iste. Men de dar redmussede og raste,
og da de tillige havde et seit og indladende szem svntes
cliver, at de dar et Par meget sitse Piger, hvad det maaske
ogsaa vat.
De blev der en god Stund. Der blev sat Brendevin
stem, sordi den ene as Damerne llagede over, at hnn var
helt lold indvendig, og Sanitalen blev kigtig livlig og
venscabelig. Men tilsidsi sagde isharley, at nu var det dist
bedst at saa lagt op, — hdiltet Olidek mente maatte betyde:
at gaa nd; sor strats ester git Radetampen og lsharlev og
Pigedsinene deres Ves. Forinden havde den gainle Derre
not saa venlig givet dem Pinse·
»Naa, nnn Dreng,« spnrgte Fagin, ,,svnes du saa
itle, de lnr det gvdt? Nu stal de ud vna Livet."
»Er de allerede fardige med at arbejde.« spurgte
Oliv-m
»Ja,« svarede Jeden, ,,nied mindre de da tilsaldig
ftsder paa noget, mens de er nde, sor saa tan du stcle
pen, de ladet det ilte gaa sm sig. · »Er-g ester dem, nnn
Dreng, tag ester den1!« tilsjjede han og tkommede med
Jldtangen pan Jldstedet sor at give sine crd mere Esteks
tivt. »Am-, som de siger dig, og sslg deres Rand,
nadnlig Ravetamdeiig, min Dreng! Dan bliver en stor
Mund engang, og lian get ogsaa not dig til en stor Mand,
naar du date retter dig ester hom. Sig mig, stitter mit
Lommctsrtleede on as Lonnnen, niin Dreng« snnrgte han
pludselig.
»Ja« dr—-«
»An prsv engang, oni dn lan tage det, nden at jeg
marlcr det, ligesoni dn saa de andre gere, den Gang vi
legede ser!«
cliver tog nied dcn ene Daand under Vnnden us Lom
incn, saadan sorn han bavde set Ravetacnpen gere, oguat
Lonnnetertlædet nd med den anden spannt-.
»Er det rat?« ndbksd Jeden.
»der er det, Dr--,« svarede Oliver og ralte liam dei.
»Men du er jo en stint (8')nt, min Dieng«, sagde den
spsgesnlde gamle Derre oa lladvede ham paa Oovedet.
««’5eg suntes aldrig, jeg dar trnsset saa leeicnem en lille
For. Der bar dn en Krone. Bliv saadan ved, saa bliver
dn en stor Mand engcng. Men tom nu her, saa stal jeg
leere dig at pille Navne nd as Lommetørtlcederk
Oliver degreb itte, l)oordan han lunde dlive en stor
Mund ved sor Spsg at tage noget nd as den gamle Herrez
Lonnnetn Men Jeden darjo saa meget celdre, saa han
Inaatte del dide det bedst. . . .Og Oliver satte sig rolig ben
til Bordet og gik snart helt op i sit nd Arbejoe.
l0.
LtLver saar dnkctibt tftsaking
Cn h.t Dei Dage bled Olivet daa Jadeng Vatelie be
stastiget med at pille Navne ud as Lommetsktlceder thvotnf
der dlev bkagt en Mcengde). lindertiren deltog yan ogsaa
i den ovenfok omtalte Leg, sont JIden og de to nnge ere
legede tiver enefte Fokmiddag. Mut tilsidst degyndte han
at langes estek seist Lust, ag atter og atter dad han ind
traengende Jaden, oai ban doa ilte niaatte saa Lod at gaa
paa Arbejde samnten nied sine Kannnerater. Han var ble
sJet en Tel angft over iin llisirtionthed,, estet at dan havde
iet, lnok strangt tnoralsk Jeden tagt Livet. Hvek eneste
Gang titævetaind(11 eller lkhatley toin tomlicendet hieni,
ndtatte den gamle hetre sig hidsigt ont Dovenstabens og
Daidrideriets llsZse lied ozt indorentede dent Nsdvensiglie
den as et atbejdioint Lid ded at ititte dein til Singz uden
Aftensnmd Ja, en Gang havde han endog spatlet dein ned
ad Tratwm
Endelig en Morgen sit iaa Oliver den Inst-de Tit
tadelse. Ter hadde i en to, tre Tage slet ingen Lamme
tsrtlcedee varet atgøce i Stand, og Middagscnaden vai
salden tennnelig tdnd nd. Maasle del var Grunde-n til,
at den ganile Dem nn gad Lod. J at Fald sagde han til
Oliver, at ban tnnde gerne gaa, og stillede ham under
(5hat«ley5 og Ettædetainpenz cdsigt.
De tte dtev saa as: Sitavetampen sont sadvanlig nied
odsmsgede Frattecmnet ag Hatten daa tte haar; nnge
De. Bates med Handenie dybt begkadede i Lotnntetne; og
Olivek inidt imellem dein, yderst idcendt daa at se, hvdk
man stutde den, ag dvad sot et Stagsz txt-beide lJan sskft
vtlde dtive iat til at leere.
De ilentrede as Sted, saa dvast og ligegvldig, at Oli
vet naften degnndte at trente, at Kammeeaterne havde vist
i Sinde at tnyde den gamle Beete ded slet itte at gaa paa
Akbejde. dttxdetampen tidede en stammetig Tilbsjelighed
til at snappe Dan af Davedet paa smaa Drenge og kyte den
ned i en Kældekhalzz og tshatley aadenbakede nieget nnd
ditlede Begtedee am tsjendaknskettem idet lnn nemlig tned
batde Ædlet og Lsg im Itutverne paa Fortovet og lod
dem fativinde i sine Lonnnee, der synteg at date i den
Grad tummelige, at de vistnot ligesam Minegange maatte
ftkaetke sig hen under liele bang Dkagt sta Tod til Tau
Alt det tog sig ilde ud, og Olivee vilde netod til at sige,
at nu vrtvede han paa at sinde hjem alene, iaa gadt han
tande. Men iaa blev liang Tantee afledt ved, at Ra
vetamden pludielig klistede Adscerd poa en hssst sarnnders
lig Maade.
Ligesont de neinlig fra en smal Gyde tom nd daa et
Taro, standsede Ravenna-km lagde Fingeeen paa Mun
den, og trat saa sine Kamme-am tidttildage, umaadelig
fatsiztigt vg angsteligt
«Dvad er dek?-«« spurgte Olider.
,,Dvs!« sagde Radetamdem ,,Kan du se den gamle
Pakdt dekdvre ved Bogladens Dan er god!«
,,Storartet!« ettlcekede 6 hattet-.
Oliver stiktede sordavfet fra d.n ene til den anden.
Men der bled itle Tid til at gtre stete Spjkgsmaah soc
degge Dtengene liftede allerede af Sted og tat oder til den
gamle Verte. Oliver fnlgte med et Pat Sltidt, men
vtdste saa itte, enten hin stulde gaa see-n ellet tildage, og
blev altsaa staaendei maallsZ Jorundrtng.
(Fottseettes).