Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 18, 1900)
Niels, Pier aa Wolle. lfii »Snnitnael« i det inste Sprog («Besihininieilniid) --qf. N. Christiiiiiscin (Fortsat.) Nielöt Ja, de ne io te Gavn for vinnd’er. —- — Men de wn die her Missionghue; si do, Pier, nter der blhioer sann en jen hager i en Bild saa bliioer æ da hiel gal inej an rend te Med, de lan vce gnl not enddn, san be steller di helle ioal et andt end an loser aa be’er aa renter te Mnd hiele Tidenz saa stal di da nnd te an gnnj Armuer. Di slul blhio hjeni an pas djer Nebel-, de ioa bejer. —- Folt feier da nasse, di helle vil et bestil nai Pier: Jin, a tror not, di helle vil bestil tiøj lissna ivnl soin ander Fall. De ta wol endete nasse oae liesaa godt na gna te Mød soin te Baller nn Ligltower an Kiootg lpil; briiger de saa dje Ti te de jen, saa sonnt di ne da oe de nndt, sor di helle gna da et te Voller na Ligstciwer an den Slnwo Ting. Niem: A kn no et li, do sann vil hold niæ di helle, da do et fiel er helle. De ee no helles et de iennest, men tank san paa nal di Penn, di lcrtter einer Sti,r ve an bog di Huhsz de hnar wot nie tiefer, oin di hand gin di Peng te di satte. Pier: Jn, de lan der vie noi i; n hnar nasse tit tent paa, hvor di helle sanr nall di Beng srik; an di ce helles et saa lnnp oe di satte, især djer ejen; dir re vie nuer na dem, der gjer et sna lidt. . Niels: Ja, te djer ejen, de vil a nol tro, sor di helle holder snniniel soin Borrer. Pier: Jn, di hiælpek no nasse andre Foll, sor dæ wa no den Gaang a hnad die her møi Shgeiid i nit Familli, j da hinlp di rnie et san lidt« aa a ae da et helle. ! Nield: Nei, de hoi a nok do seien tiien n lror no nol, do han wot tonl nær oe dein aallere. Hnn do gin nei te nie Missionshiih07 Pier: Nei, der æ ingen, der haa lorlannge nte te mie. . Nielez Von inon de as soc en Bei, vi ta ii der henn, « nion de æ Knnlstruizk Pier: Jn, de er. Eli-ele: De ioar hillee rnnr, vi lotn te aa stille-s ad, sor ncer en saaii gnar an siinller, san it Vejeii et snn long. Teii Iidst Eli-l tolle-Z a, der haa gaan hafte. Pier: Kund do et ha Last te nn tolle inej indensor te Welle an saa en Tanr aa drit Nielesx Jun, a er godt not tolle, na a kund aaese not hn Lust te an si, hood.in Wolle blinkt-, iiien ei han blisiii it helle, san holder n et an an loni iiid te hnni, for sna ilnl hnii iisol sajl le an piijl sor iiice. Pier: Der ce oiei et ltiier Fanr sor, te do stal bltio helle; do lan da snjl lolle niej iiidensor. Nielgx Jn, de æ no et sor de, a ae helles et saa tej sor aa snnl nice dem, iicer de slal vier, for a te no helles godt leer, nctr n slnl sjel sei «et. Blot di vtl la vcer an gen te Bioeleh saa tror a nol, a lnn klanr nice. — Piet: Her te den Vei, das gaar oni te Wolle-s Gord. Niele: Jn, saa tror a, n oil sij die Faaiiul an Tal Tor Fellestno Pier: Vil do saa et mej indensor'. Nielst Ja, a oed ce et, a hanr da liin snntler nite Wolle lar. Pier: A tslles, do stuld gna mei. s Niels: Ja, lee nice saa preio ’et. — De er en hiel pien bette Gord, han haar, na de sier nasse ud te, han one ser hans Sageiz han hanr da han« Miing godt i Orden; de ee gjan de fest, a sier neuer-, sor dem, der holder den i Or den, de er gjan dsgti Landmann Pier: Ja, a tror no nol, ini Bror finster han« Sa qer. —- Go do no fest ind, do ne sreinined. Niele: Nei, gan do fest ind, sor do ee dejst ljend. Pier: Ja, de ie no nasse de sam, hveni dee gna sost ind. —- — — — Niels an Pier: Godnivl Wolle an hastkut Gut-ein an ionllonimen biegi triol Ritte: A stuld no helles te Lan-wi, nien san oild di Brin n slnld solle n:ei tndensor, an saa tot n nasse, a haa Lsst te aa si, hoodan do how-k Wollu De slnl do ha Tal sor, Stiele-, oi han da nasse liend hinanii ink. Vier saa gne an sæt ier oni paa Beentem J lan innl gian vie treetz der er jo en lanng Bei hætil J lan toal nasse træna te en Bei Bis na en Tor an drek; — a tror nnllere, nii Kueii æ gnnn irtter de. Pier: A tot, de ioa san laeng sin, n hnnr hot srce doe, Wolle, san to a inæ en Tut nier an des-g die; no tmffer ce sann, a haa Stann. Wolle: De stal do ha Tat sor, Pier; a hanc ansie tent en Diel paa dce i den sidst Ti. Mel-: De te vie en dette raar Gord, do haar; ho rnanne heioder hnar do? Wolle: A hnar tre Koch en Dejst an snn en Par Unqhenider. Niele: De ee wol godt Mart? A tot, de saa nd le, die wa nodt Mark her te ils-len Wolle: Jn, Jorden et et san dnarlig her onikring. De ee da bejer en. hen i jer Ein. Niem- De sir nasse nd te, dnnde dir an di Kuen hnar ie djelbred, aa de ce dn de oigtigst. Wolle-· Ja, vi ie, Gud ste Lov, rast; inen hvo godt de end er. san er der enddn noj, der a- bejer. Nielo: Dank l nie Be en? Wolle: Ja, vi hanr tttol Niels: A tskte5, innen na dein a sier. Wolle: Den hette siiver vis, an Drengen render iunl lnjt herned. Nietz: Er da nie Kinr na Eng te di Gord? ; - Wolle: Ja, der er en rnar Stok Eng, na anr nasse, » - , an de legger her inet ve. « Nielox De er ingen Sag! Hion ioar te, do gasor ’et? Wolle: A ga 7000. « Niellu Jn, do tnn snjt; do seek io et snn lna Peng niie ? di Kuenz do ivnr ionl snank oe an tun betaal ’et'i Wolle: Jn, sann onitrent. Mem Do tn sali, hoein der han enddn siet saa Isdt oe ’et. I =I Wolle: Ja, a haar de aasie godt; neen haad a et hat andt aa ftnel paa, saa tund a allynnl et aa hat-de gndt. Nielg: Nei, to sand not; men de stal do no et fokajt, for de tonnner mce for, te ncer en haar Foh og Kleh, saa . haar en de oigtigst. Wolle: Do tan tro, Niels, a forajter heller "et di » Ting, men einer may i aa tej Vorherre Tat dætor; men de « er et de oigttgst, for Jesus seien »Sage-: forst Gude Rige og hane Ret ascdighed, saa stulle alle diste Ting tillcegi ges eder.« Nieldx No sejee a Tat for Mahl-a state aa lern ger hen. Wolle-: De hastet toat et saa stcertz de ce læng sin, di hcta snatter mæ htnaan, bldto no let aa fnatvtnæ mee; de tan maaste niaar lang, enden di træffer tammel ijen. A troe nat-se not, mi Knen haar law-er ee paa en stop Kasse; saavidt a ded, saa holder do knoj aa Koffe. Niels: Ja, en Kep Kasse vil a gjan not ha; do ved not, a dritter et Brandwu Wolle: De ce no nasse godt not, saa de Brcendvin gjør Tiævelen manne Ulhtler mei. Nteltt: Ja, de seier a aaSse3 daefor tan a hiel godt li di her Antholdsfolt, for de tun dæ godt, om Folt tun tom te aa lrtu nce bejer. Wolle: Ja, vist er æ godt, nær Folt la vaer niej aa drit dem fuld, nien de tan et irels einer-, der maa en Om oendels te. i Niels: Ja, hoa OmoendeW to neer en tcnpr orden lig aa stjettele aa gjør æ de deist,-·-en tan, saa tan Worherr unt et torlaana inter. Wollt-: Jem, dan torlaanger mnj miet; han forlaat. ger, di stal omvend nns aa teo paa Jesus. Miete-: Do tror nsaaste et, a huar nae Tro? Wolle: Jud, de haar do nul not, men hda et ·et fer en Trop Nielsz Hin-. de er for en Tro! to de er den sacn Tro, sont ander stjettele kFolt trank· Wolle. Ja, den tan do et blind fatig ve; do maa ha di helliges Tro, den Tro, sont Apottlerne aa al di ander helltge haar hat aa haar. Ntele: A hua not hat, du stuld vce blnocn helle, da no tan a da toet"taa. de passen men de tpttee a helles et, do haar behov, tor do haa da altt mot en stjettele Meintest. An a sta no tej dce jen Ttng, Wolle, a tan et li de her Helle hter, tor a trdr et, de gjdtes dehcw. — Sejer do et aaeje de jam, Pius Pier: »Za, no oil a sed aa hør paa je Stint; a ta sn suat ntce nii Brot« Moll-: De haa lig møj aa sei, enten en haa nut stjeli tele eller nstcetlele, tor dce staat I Btvlenx ,,lldin a«nllxghtd stol ingen sc Gnd « Miete-: Ja, a holder no et aa aa gaa te Btoels mas dcr, to— den tscnder a et saa mdj te. Wolle-: Tror do da et, hva der staar t Wohnt Recht JJU de tun et andt godtk men a holder n te « no te nn Bornctmdont, aa ncer a blhtoer ve den, saa tctr » a et, do tun tasier nit Ero. » Wolle: Saa lan ot da ta dt tre Troens Artttler, dem tan do bat Miete-: Hm, de wir da et andt godt, do maa da heller et tro, a er en htel Hedntng. Wolle: Ttor do taa paa de, der staat i demf Ntelsz Ja, de tan do tro, a gier! —- saa nocr sont de, at di do’e sta opstaa; de haar a no aallerigttg tun tornaoti. Wolle: Ran do et trd de, saa-tan do des heller et tro de andt. Ntele: Jno a tottes da, a haar en gne Tro Wolle: Lce nus no preto aa beghnd paa de fostz ,,Jeg tror paa Gnd zadee«. Teor do, at Gud er din za dee, aa at do er Gnds tjcere Barnt Miete- Nej, de wo et teerre te, en stul ha saa ftner Tanter ont ice fiel. Wolle: Dce tan do fi, Niels, do tan et engaang tro den fsst Linni, aa taa mener do endda, do haar en gue Tro Niele: Ja, men saan tdrstaar a de et, a tent, de toa not, neer a tuw.r, de tot sand. Wolle: Jamen, dce staat da: »Jeg tror paa Gud Fader«. —— Nei, do tan Sodt vae vid paa, de er, tom a iejee, do haar ingen Tro, do tan dlktu selig ded; do er paa en teil Vei, do maa omoend de, helles tosncner do et t Hnnten Mele- A kniit not om, do dild te aa fordan nur« haat di et todt saa gddt tjend fræ gammel Tt aa, saa haar a bleian ore aa stjeldt da: nd. Wollt-: Ja, de te no et war, aa blyni nire, for de tommer der et nce godt nd aa; tax was heller snat ocn de t Guehier, for de a en otgtig Sag. —- A haa fjel hat ttsiaa gal en Tro, som do no haar, men do tan vce vie paa, a te glaa de, den git i Stytter, aa a icet den ret Tro. — Aa hvad de angaar om aa fordsm Futt, tom di helltge stal stol ded sor, oi gjør. saa otl a fortlaar dæ de oe en Lignelek Dade a nieder en Mand, dee vtt te en Bei, dce teg'er i Oster, aa han gaar i Vesster, tstted do saa a fort-Immer hum, nker a fejer te dam. at han aaller tommer te den Bot, han dil te, the han bltzior oe aa gaa i Veister, men han stat dend om aa gaa i Oster, om han vt da te. Nielex Nes, men de, tottett a nasse, er en naan Ting. Wolle: Net, de te de sam, for do dtl ja te Htmlen, aa a tan si, do gaak paa Vejen til Heloede, dcefor sejer a te da, at do stal oend om, helles tom-net do aaller te Him len, men vil do vend om, saa tan do tom der; de tan do da et tald er da fordsnt dæ. Vttd a fei, at do ce saa stner en Shnder, te do et tan tom i Himlen, ont aacse do vild dend ont aa de om Rande, ja, saa sokdømt a de; men de fejer a et, aa de te der tagen aa dt heilige, der iejer neunund Niels: Tror do no aaeie, do er hellett Wolle: Ja, a trot, at a baade er helliggjort aa ret fækdiggioet as Gndö Naade; tor dæ staar i Gnde Ord: ! »J ere helliggjotte og eetfeekdtggjorte ded Vorherres Jctu E Naon og ved vor Guds Aand.« Mele: De te na! flem stne Tanter, do haar om der sjel. A tøttcø, a haar letuet ltdfaa stjettele sotn do, aa a tsr da et ha saa stue Tanter, men do tror tnaafte et, do haar næ Synder. (Sluttee.) --—,-»— Siulde du nogensinde vare i Tvivl om, hvad derer din Pugl, da husk paa, at den bestaar i at Hort-, hvad det «- aærværende Øjeblik Icæver af hig. (.H. Wergeland.) O For Ungdommen »Wer stille for Gud!« inaltne »Z, 6.) »Jeg hat liggende for mig—for tæller en Prsest — et simpelt Bog nsceike, ct Siltebaand, som paa hvid Grund bæker Jndsttiften: »Va: stille for Gudl« (Pialkne 62, 6.) Det er ganimelt og fotslidt, men kætt og dyrebakt for mig, fordi det ersyetog stænket mig soin Dreng af en elsleligT nne Saite-, dek serv vqk »sich sor? Gad« under stot legecnlig Trcengfel, indttl yan laldte hende derhen, hvor Steig og Pine ikke er niere. Endnu dyrebareie er dette Bognnetlej dog vieoet Intg paa Grund al det Gndsi Ord, sont staat paa det. J Begyndel sen hat det deevxtie ligget i niange Bogen hoor det tnnde have hatt Grund til at sigc: ,,Hoad sknl jeg dog i san dont SeitlahW Men omItder hat det oog fundet sin rette Plads t Bogerneo Bog, og der har det ofie talt rigtig indnængente til mig. Nu var det for no gen Tid vlevet bot-te og verfor var jeg ineget bedcøv t. Men nylig er jeg kommen t Besiddelfe af det igsen, og da glcedede jeg mig — ikke jun taa meget out-k, at Ieg yuvde gentundel det, tnen .a«gt ineke netup over, ut jeg yaode niistet det. lpoocledeel det? Ja, hur nu kan! Ums-nor Byen i Kanten as Stoven staair der et lille Hug. Der doet zkynen nied Kone og Born. Det er -Foiai1r; Foraacooinden lufter tnndi igennscn Trceerne, og i Slovbunden niyiore Anemoner, Bioler og andre dionister frem. Men inde i Hujet ikeclirnian ikke Noget til Foraaret; ocr blasses en anden Bind. Den nd .igi«1c jaa traftige Skytte liggeri Sen ,;ru, jainrer og Itonner og er hell tin-Hierhin Gigten hat plaget hacn »Jen- Btntekem nu er det fnakt Paoske, ,og endda ingen Bedktng al marke. Der ei en tung Byrde for den strecke, niste !.9nne Mund at stulle faoledes ligge l Juli-; det er ttke til at holde nd, menek nan, og del-for vander og tmeldek han Juckt Øjebltt saalenes, at Bornenctryve 4ainmen i Krogene, og hanz opofrende oustru høker tun jjeldent et venltgt Okd « hans Mund. Jeg havde flere Gange besøgt hom, aden at se nogen Fragt berat; hatte Djekte var og vtev utilfkeds ened Gud og Werden. Hans Sinekter var ganste lotit ikke ringe, men tunde dog not have loæret stille tot Gad. Det var hans löelvtetjcerdtgheh fom ikke lod han« hinde Ro. Fka hanc Læber lod de lgatnle vetbekjendte Taletnaaden han lhavde gjokt sin Pligt i alle«Stylker og jaldrig gjort Uket nnod Nagen, men jUtat havde altid vie-et hans Lim, og Inn stulde han ovenikøoet plageg med Zoenne formnrede Sygdocn· Bonnen oilde natukltgvtg slet itte lykkes for hatn euer bragte yam t alt Fald tngen Fied »og Ro, tht hans Sjcel bølgeoe op og neo i icon-h foin Hand-laut I Sturm. Uten Herren konnt-er itke i Staaten, ikte i Jordttælvet og Jldeu, men i den stille, tagte Busen. Da itsedsomyeven plagede hom, havde leg laant ham Bogen Flere Gange aaode yanø Kone voeret hoo mig for at faa andre Roger, og hver Gang havde yun klaget Iin gtød tot mig. Men en Apennin-V da yan tgen tont til mig, formt-e yun mig, at nu var hendeo Mann bleer sont et yeltandetMcns neiker yan var stille og roltg, viste hende ftadig et mildt Anstgt og talkede yende cned tærltge Ord tot den gode Ptejq vleoe Smerterne rigtig slemtne, faa høite nun vog tlte mere den gamle ttmnren og Skænden, tStedet verfor bad han og jynteo ogIaa at finde Tit-n og Stykte oeroed. Ved init næste Bei-g fik jeg Bett-tei tlee paa Konens Oto: Manden var viikcug soin totvandlen Hans Øjne tyjte as Ventigyed, han harte paa nng t klto og ectenote sin ttdlsgete syn oige Aofæro. Da jeg iaa ipnrgte yam oin, yoad der nu yavde gjokt hain taa stille, maatte yans none raste han« den ltue Bog »Oin Mittt Kotg«, foml leg sidst yaodr taant yam. pan dladede toen og raste nug —- nut soksvundne Bogmætke, »Du yur giokt det«, Iagoe han; »Ococi: Voer niue Ioc Gan —- vet hat gjott nng ntlle. Bogtnceo tethar bestanoig ltggec ved Sioen as Bogen, naat jeg lerne. Naak Since ierne loin, iagde det til ang: »ka nillel« Naar jeg var utiliredo og vitde Innere, sagde det igem »Va NR - -,,,».—- — .—---, -L,d— Der er intct andct garn Saa godt som Fleishcrs Man kan strikkc ; more med det, og dct er stærkere end I nogcn anden sort. Ennyltixx bog um strilming vil blin semlt for tre Uhu-leer titget km hnsr tut-spe! af Fleislusrs umgme sinnt sein (-(-nts sur portu. Adresse 171eidhcts Evas-steil Worlcs, l’11iliule-1p11ju. stille!« Naar jeg om Nonen ingen Ro jkunde finde, siod dette Ord for mine ’Øjne: ,Væk ftcllek« Og lidt efier TM hat det faa tagt sin Velssgnelse og faa over Ordenei Bogen. Naar ji« begyndte at lasse, sormanede det mig: »Seid nu alle andre Tanker fare og vær stille, tbi Herren vil tale med dig.« Og naak jeg havde endt et Assnit og iqen lagde Marter md i Bogen, sagde det: »Am-g nu diese Ord i dit Hierte og vcer falle, fom bin Fresser var stille-, da hon bar sit Karg-« Saaledeö var det først lætt mig at væke stille og der- l eftek at være stille for Gad; og nn san jeg, Gnd væke lovet, sige med Glæde: »For Gud er nun Sjæl stille, fta hanc lummer min Fcelse!« Ja, Herren har sendt ham Frelse, søxst for hans Sieh og Itke længe der efter ogsaa for hons Legeme. Don er nu jgjcn rast og passer sin Bestilltng i Mart og Stoc. Men Herren har til ljge givec hatn en ny Ansættelse: yan er Ikke mere tun Skytte, men stnaer nu tillige ved det Korps, sont hedder «de Stille i Landet.« Bogmærfet ligger nu igjen i min Bibel, og hvet Gang jeg ser paa det, siger der til mig: »Ja-r stille for Gad, tyi Bei b -r han alle Ender Ham Mit-let sattes k1.« ,,Hcrrr, du hat ovcrtalrt mig!« (Je1·.«««-U, 7.) J en amecikanst By ftod en Dag ved Mtddagsud et ungt Medlem of en1 tristelig Ynglmgefokenmg udenjor Jndgangsdsren tu Foremngens Lokale og uddelte Jndbydelsegkoktog Tkatcater nl de farbignaende. Nogle kaa Burster havde imjdlektid sokud gjort Aftale med hvekandke vm at spxlle dem »Hænge hvved« et rigtigt Puds. Den iøkfte af dem mengte sig igennem Mennesteociw len til det unge Menneske, ttlsyneladende Ior at faa en Trakcat; meni samme Økeblih iom denne blev takt frem imod hom, stog dan med al sin Kraft Uddele ren over Haanden. Hvor ondt Slaget gjvtde, kunde fes af det Udtryt af Smekte, som lagde sig over Yngtmgens Vlnsigtz alligevel dtev denne rolsgt ftaaende paa jin Post og veddlev at mo dyde Folt Ul den Oel-entne, iom netop Ikulde afholdes i Forenmgens Lokale Nu ttængle den næite af de Summen ivoknesig frem, flog Jndbyderen nusd tnyttet Nceve liget Anngtet og tøb det paa dort med en haanltg Lauer. Ogs faa denne zorhaanelse Iandt Ynglingen iigi med Sagtmodtghed og Iokcjaue ltge ivrigt sit Arvexde for Herren-Z Sag. Endelig rykkede den ttedte at de Iotbnkede Moditandere frem til Angreb, og for det unge noende Men neste san sig tor, haode det rasende Menneske slynget ham ned paa den inavjede Stenvro og med del sacnme kevec et stort Stykte af hans ene Frat tecerknr. Angrtderen fokivandt stynd, somit iblandt Mcengdenz knen Yngnm gen rethe sig hurttgt op, teniende s"ine Heender jaa godt, som det lod sig gjøre, og degyndte tgen, sont Jntet vur hern det, at uddele sine Binde og endnn mere indtrængeude at indbyde Folk nl Pedant-de En Herre, sont havde været thne Ul alt det, hvotocn her ek fortalt, gtk nu und for at deuage 1 den üorjamung, yvornl der var dienen ind dudl. Han yorte nu yngre og andre bede og tale Opmuntringssog Formo ntngeord til Forsamlingen, og da der nl Stutning dleo jagt, at om Nagen endnn Uavde noget at føre frem, skulde det Itaa yncn fm for, traadte han ftem ogjasdu ,,J hele mit Ltv hat jeg» engen Pcædtten htm, der hat gjoce noget Jndnnkpaa mig; men et Medic-n ’ at denne soremng —- det unge Wen-s neske, som sidder histovre — bar idag, da han uddelte Traktoter og indbød til dene Bestimon holdt en««Prædiken for ang, som jeg alvrig i nune Levedage vil kunne glemme.« Dervaa fortalte hakt Uavde været Bwne nl udenfok Judgangib ruhen ok flumde med digje Ord: »Er destte den Mind, ver teuer i edeks ,sorening ogi eder alle, da beder jes kosr at optage Img squ Mehlem —- jeg ømker as Hin-riet at blroe delagtig i den sauune Aans .« —- - -«.-—--»—-. Tcknk paa Gud —- jom strevet staat — 1 out Ungdomø Tages Ellug ou or thde Haut dig tun lädt behage. I « A Enhvec toter mod Verden og glom mer saa let, at han bærer Verden i sit eget Hjærte; og der man den dog sprß og irrmmest habes, fordømmeg og for nægteeL (W.A. Wexels.) Drukkenskab san kaut-C — Er Tores Mand, Vroder. Fahrt ritt-known ai Teran Elwgtningc liocndcs as den , El)qdont, DritttcnskatnsntJ Vi liar ct stkkert Mid M ums-iud, og iom kan bliue givct Patienten non-n Minn- Videndtn Ell-in eftcr nærmckc Ov lniznmgkr og Indian ck «..’c zrtmæm Adresse-r Dr W H. Sammer O Eo» Sta. C» Ehicago. Ju. . J den danike Koloni paa ,,Soo« Beinen lWARD cOUNTYp NORD DAKOTA Over 500 Danske hat tagei Land i den ne Antoni, udvalgi af Rittefamfundets Konnte, og afbisse hat alleiede 400 bo sat sig der. Endnii haoes der godt Land nær Stummen Der tiltmngcsz vanske Fortetninggi inænd i Byen Bombells i Settlenieniet. Den ler og deie Tiisdag i hatt Mauned feiges pas de flesiis Siqiionek billige Reiurbiileiiek til Lands-gen eller de kan fass im Minneapolis iii Land-( oed at hen:ende sig til »S»0« Bancnl Landbau-L Ligeledes liaoes Prærieland i Minne -fota og Dakota, vg billigt Skovland xi Wisconsin og Michigan paa »Sov« »Jeriibnneii. Laoe Jei«iib1iiepi·iser. — lSkiiv eftei Landkort og illniiserede For-i Iklaiinger til l), XV, (’ASSEl)AY, Land iind Industrial Akt-»in «sc-0" Ky, Minneiixiulik Minn. ’ d i20. A l d e thho Hat d:s Jiistraiiriipilixililtr ki- et nvt og tivvetiiqk dreim- -Jiii·ikiinieiii — iom eiiiivcr iiiro Leilies iaii lasse at wills-. 00 sori inqu Miiiikelsiet liiirde von-e fokudem — Ten ioriioier de uii e os iiviiock dem-mit ziibb Und er et doblseliZns iriiineni, Zithe barpe formt-. Zithe esier Meint-i Stkisimisiot wich nich lisirc Oaniw nicht«-J Lins- oq Akkonn pagnenieiik Sirciiiienin inddclie i liaimoniiti Gram-er ell er Wurde-, qiibraqt liquider-. oiii iidaiisr Damen, iamk diq lvillcs iiiisd disn venltkt Lsnasiiu -- Tcii under fkionne oq foriknliendi Saiiikianqnf inbr, biøve oa isiiiiqejmen siikrie m ivarie eiicc Ellen-im ioin denn-d oiiiianist lockt iifl iitiikiebcskriiie, oq can ilke iiiiiiisrinro piia iiuiii aiioet hisifinimeiii Ziilio card et ioririniii iiit xznii colo Ulloiiivaqiseinmt on Musik nf al Tini-A cEntwiniiiiii Niisiiiiki um«-vg iisiut nnd liiicidis Ruder oi Ini, tin-ii ivN im. Mino baiiieiis ickie ii ie siiiiiiiiiiiiioii iFor iniieile mco iiis iiianiiiic Ini- oq «.1i’udriniieiii, iiiiir bist ian lei tm for staunt-. i, at liiiis:-inioiit1il it, tiin ell» sammel, kein i·i·ie in itiiliissnidimiiiiig iibeii pfile af Unsrer Vris s— oiiiiiiim liq ii. iwiiitct vq ieiitit estes Braulina sit u. ii on- sum-H dahin minnt-a og Pest-e n. iiiiiiiir ai Miilit frit til livilkeiiioiniielft Illinoi ki iii noin elle: ciiyeijh BRBDS llALL G FÄBBIL Fabrikant-In 791 Milwtiukce Ave» Chicago, Jll Sinrrrife Mit-N Tiimmrr Lud Kaitiiiiigi :-;iciille1' iseiits pt Pd Foi Spiiidiiig af eiikeltticiabei Wem 15 iksenis pr. Pd. Stroinpegani 2- euer n » ttaabct ZU ikentg pr. Bank-. Seiid eiter vort Katalog, Provek og Byties vilkacir. Vibetalerfra17 til 21 iseiits pr. Bd. for almiiidelig god Uld, iiaiir Seel i geteii tager Betaling i voie Vater-. Uiciiiisln Woolsii iillls, Sachsen-, Minu.