Oliver Cwist
Samiundsroman
Ltearlcs Dicke-ne
lettfat .
»Nu, Lli!«er,« stnlrgte dr. Solvet-beten pua Hiern:
seien, »hvordan snnes du saa dm det?«
»Ja Tat, He. —,meget godt!« sontede Oliver noget
nIlmde. »Jtte faadun vtdere godt.«
»Nun-am det dannet du dig not til, Ltiver!« sor
siktede Bedemanden. »D:t er injen chdrns Einz, min
Dteng, natr nun first er dtedet vant til d,t.««
Olider lunde haft Luft til at vide, om det badde
daket lange, spr Dr. Sowexlsertd blev dont til del. Men
han fandt dct klogeft at lade date at warne demn.
6.
Oliver fordavfcr unae Ot. Noah.
Da Prsvemaaneden var fortn, lslev cltver tigtigt ta
get iLækr. Det var just faadan en rat fogelig Tidx
Ligtifter dar formelig dta M de. saa i WM af nozle faa
Uget fjt Ltidet en Del ZJelte Ha Sokisskderrdsz ttsg«ige
Jndfald jorde en Butte, der nottut endog den ddgtigfte
Fotventninq. Selv de aktdfte Folt i Bden mindedes intet
Ank, hdok Mæölingekne davde geasseret saa slemt og vatet
faa farlig for Smaafolt; mange var da de Sorgeto;, fdm
ctider anfsrte tned tanzt, nedhcengende Zuge-Dr frav
hatten — - under ubeftrivetig Bsundtjng oz Ittørelfe twss
alle Byens Madavnet. Da han fulgte Mefteren paa de ;
ftssie af denneg U flttater med Votzne Cfor at tilegne slq k
det Alvot og det Hsuedainme oder kaveme. der et saa x
digttgt for en futdendt Bedeinandl, sit ban otsaa rig.
Lejltghed til at iagtttqe den denqtvetfe i Etcehnen og det !
l
l
I
l
l
l
Mod, hvdrmed starke Naturw tun bare den-Z Prpoelier
ellet Sarg.
Ocn nu die-se GodtfoltzEtsempel leerte ogfaa clivek
Sanft at inne stg taalmodtgt i fm Ettean dtdeH jtte tr
stemi. Men saa meget er sittett, at hakt i nmue Manne
der fandt ftg roliat i at däjve flet bebandlet af Dr. Rxab
lstadpdlr. som ttlmed nu dir blevet misundelig fordt den ;
nv Treng var blevet fotfremmet til fort Marsialtftav og «
Sieg floc, medens tmn telv, starrt atdfte Dring. mntt
dlive ded den laadne lHue og Ettndbutsmte ts· n lottc
var thder paa Ratten, fotdt Noah var det, da Madam
Sothderrd var afgjort bang Uden. Melletn diHse tre vaa
den ene Erde og en Svncfl )d af Begeaoettek via den andm
Stde befandt Olioer slkttte fukdt sag de!, foxn lHI fultne
Gris defandt fig, der ved en Fejltagelfe bleo luttet tnde i
Btdgaetens Kornmagosiln
tin Dag var faa cliver oq Naab ved vantig Svifetid
gaaet ned i Kattenet fcsr at smause i en ittle Zlumv Lam
mttad, II Pun) af det daartizste dalStod. De tsaatlotte
idet tamtne blev taldt ud, btev der en lille Puvfe, og he.
Noah, sont dar baade sulten da ondstabzfuld, me. te llt.-,
den lod fig udfylde paa dardigere Maade end osd at dritte
aa plage Olider. Forbjtwet vaa den uftdldtge Adspr delse
laqde ltan altsaa stne Poret ov pag Bakdst, trat Dtidet i
Vaaret, tneb bam t Tret, vtkede Tom sin Formexiing, at
dan var .,en Lutg« oq tiltendegav fremdel-5, at ban vilsse
qaa ben og se ham bline benut, kna! denne antelige Be
gtdenhed indtraf. Ta imjdtetttd disse og lignende Jnd- »
sad itte fis Olldek til at arme, grib Noth sig bedee act og H
shg sig paa det, fom mange tanzt demntere hodedek den i
Tag i Tag staat sig paa, naat de end-läg vil date mor- ·
tommex han blev perfonljg. «
.Naa du, Lemmedrekxg,« sagde han, «.hvo(dan gaae l
det taa med djn Modeks«
»Hut: er ju dad,'« foarede Stil-er »Lad vceee og fnat
ondt om hendc!«
Btodet fo«k ham op i Kindern-, han trat Vejret hur- I
ttgt. da der tam nagte undettige Tecetningee om banis Na- I
set-or og Mund. Alt det apfattede unze dr. tssavpole fom
nære Fort-bete for en ordentig Tumur. bdnfor lnn for
adede Augeebet. »Dzad dIde h In af, Leincnedre.tgt« spurgte
han.
»Af Hiertesoea, faqde et Ptr af de gamle Korrek
henne daa Fittizhufet,« soarede O tv!r,,men meft fom
am han talte ttl siz fett-. cg der lsb en Tatte ne) ad
hans Kind.
»Æv-eev av! æv-av-aev-av!« vmngede Noah« »dvad
Haber du for, Lemmedkengt«
O iver tIrte i en Fast Taaren bo«t. »Na tan de
md n)tt« sagde but; ,,det et bedst, De ttte taler mece am
sendet-« .
«Dvad er det?!« spurqte Nons. »Se til, du dy
dig, Lemmedkengt Din Moder! jo hun dar saanmnd en
nadetia en, naadasdasdat« Da apltvet af Otioerz Tit-z
ded titfsjede han i en medtidende Tone: »Du ved vel nst
steh Lemmedkeng. at — ja, nu tan det itte ging am, og
Ia knnde for den Sagt Skala h ttrt ttte hwe ajort det om
den Gang, pg det tan ja ogsta være meget bettageligt for
dsg, meu dirs-Moden Lemmedteng, ved du del not, var»
liaefmu et tigtiat Udftddt Dvis hun itte var dad, faa ;
bavde hun nu dont i Spindehafet ellee bangt ellor. . . .«
Blusfende af R ter var Ottoet farct op. dan val- I
jede Stdt da Bord, ateb Noah i Straher ruftede dam, 1
Iaa Landen-e ttapeede i Mut-den daa dam, aa iamtedez
its alte siae stean da hugaede ham med et Tag ned t -
W. Et Meint i Foevejen hat-de Oktder varet et stil
W, MU, tatst-et litt-»Mein nu btlgede bunt sanft,
san Its unt seh-klare, lonende Ojne, bete band Person
M fis behauptet
»He-tut Wiss wu- Iepqa, »Ehe-meet sammt
Uns-M ums stat
JW M md et Mk Brat, oq Madam
aus-Us- m fahemisuuse m i att
fg « W, Wut-d Madam Mit Ha pas
. f -Wshs-WtMMtM-, book-ist set
END-Mwaml
IIW swqw take-a
»Ist lille u—tak—nem—lige, neue-deag—tige,
morde- risie Utyssek » da v.d hvet Eiavelse gav vun Olivet
et otdintlig Dass og ledfagede Dastet need et Brett til Opti
velse af Se st htt.
Chor ones chve var ingenlnnde at fokagtr. Men af
Ftyge for, at den ikte stutde fotslaa, pmmvede nn Ma
dam Sen-abend ned i Kslkenet og djalp til ved at holde
paa Oliv-r med en Daand oa Itadse hanc i Anfigtet med
den anden. Lg da Saan havde taget denne bebagelige
Vendina, samlede Noah sjg selv op fra Gulvet og knubfede
Olidet bagfra.
Disse gnmnastisle Lvelset var dog altfar austrangende
til at kunne date lange ded. Ta de tke saa ikke kunde
mete. slceb e de den fvartende da steigende, men stadig
fampmodige Olivee ind i Kulkældeten og Hitkede ham inde
der. ducke-free Madam Scwetbcttv sank om paa en Sfol
og brast i Graad.
»Es-fes bog! hun daaner!« :1dkad«hatlotte. .Slvnd
dig, spde Noah! et Glas Vandk«
»An Gud, tshattoncPs scgde Madrm Scnsetbetty,
» saa godt fom hun kunde af Mangel Paa Vejt og under en H
? cvekflod af toldt Band, som Noah bar-de baldt lpende ned
j over dcved ag Stumm .aa Gud dag, saadan en Velsigs (
n·1se, at di itte alle laa oa blcv mvrdede i vote Senan —
Men lwad sial vi nn qtibe ist«-« tilfsjede hun pludselig.
.,Min Mond er natutljgdis ikke biennnes · « -han ssal not
sorge fok altid at vate ude!. . . .oa Ulmret wartet Dsten «
ita, inden der er gaakt ti Minuten-· wiss-ers valdige An
gteb paa det omtatte Pat Burddet gjokde virkelig denne
Begivenhed thft iandskinlia).
»Ja III-stä, jssses doa, Mada1n,« Inente Warlotih
..v1 maa vift have deutet Politiet.«
..Rej, ne1!«· sagde Madatnen. fom af fia selv ibukom
Lkiverg gamle Ven, »tag oa ten hen til Dr Bumble,
Noch, oa bed bam lomnre lige sjcbmteligS Men stand
deg! du san holde en Kniv paa det dlaa Tie, du tm faaet,
mens du libee.«
Nan fmrtede af Fied. Lg Falk fom var ude at
saadfenz undtedes thKig ved at se en Friskoledrenq satt ned
ad Amen uden Hne paa covedet, men med en Lommekniv
via dct ene Lie.
Ltivere Los-täglich varer ord.
Nosts tstoovole ttte sna nteoet sont sinnosede for at«
tatke Betret, set hon ftoo noenfor Fantgnntetsz Port.
Tet- fontkeocs tmn samtnen ttt en otoenttq Vunte Grotto og
Forskmttetfe, hundreds toa onn, og fremd-ob et toa Unke
ljzt Anstgt for det gamte Fotngtem der luttioe on, ot selre
Fotttglemmeh fotn doq ncksten nldrjg san anbetend ottteltge
Atti tter, gtk bog over af Fp h tote-ist
hdt Bntnbkk Or. Vnniteb «ttrea Noah t Ioa acht
bvtlet Fort. totelte, ot .m:-:« kerende Beil ttte dlot ncnede
ttl setoe He. Aufnle sont ertiotdt ng i Nattkedcth nten
entzog nt dr. Bumbte ttt ot ftorte ud t Gaumen noen tre
tontet hat paa, — hviltet er et marteligt og tsjnefoldende
Beoiå for, at Felv en tonnnenut tsmbedgsntono under Muh
setig oq magttg Jn stn elte tont eins-ges fotbigaoende nt
Mangel non Setvbevktstelte og zugtennnetse of oerionttg
Verbindet-.
»Anb, He. anble!« tntlteoe Nonky » Lljvet, han. . ..
cltvee von er. . . . «
»Brot) et hatt J« fpurgte Or. Nnmtsle med et Glatze-Z
Giintt i ftnc Metol Zins-. »Er hnn tent stn Rest-·
»Nat-, Dr. Numme, nan, tun er ttte rent,« fortla
rede Noth, »men tnn et bleven en ten Kattrtng. Fast
ottde hon nmroe mthr. Buntle og too tkhotlotte og
bcg eftct Marman Anh, act-L-« Lg Neun veed stg t en
Mangde anleegtige Buqtningee, forot ttttendeane for he.
Bumvle, at han ttovke tiot en alvorlig jnote coerloft, det
votote hatn uttoetiae Konten
tsfteeextntng lob til qonsse at lamme Dr. Bumble.
Noxtt foesimtede Jnotrvttet oeo at jonne en boto Snetz
Tonee heim-. oq da ban bematteoe, ot en both-reitet
Heere kenn gtt tout« ever Gombem blev bon endnu met-e
hjetteskeetinde, festem han nted kttette fandt det henftgtgs
nmgftgt at tcge at tintte bemeldte helles Lmnmttomtted
og den-me·
H.m»s mecettiomhed blev ogfoa oatt, hon gjokde
sorbttret omtttng og futuqte Dr. Bttntbte, bono den Otto-o
ftod og malte for, og ttootfot Bumbie ttte gov ham
unget, sont tnnde gste bang Brett til en meee ufrtvtlttg
Historie.
»Dein en stottelz Fkiftoledteng, he. —,« svatede
Bumbte, »von et blevet morden oet vit stze, han var lige
oeo at blioe mordet of Olivet Tw st.
»Ob«-t« urtned den both-beneide Der-e begejstret.
»Ja, jeg vtdste det! ltge fea fsefte Fett-d hat jeg haft
pzq F«1ktim, qt det Dvr maatte ende med at bltve hungri
,,cgn hat ogioo vtllet mvede Tjeeeesteptgen -- og
Madamen!« fortlateve ht. kamt-le, asiegeoo i Anftgtet.
»De; -- jeg fones ogiaa du WU ankns NVCVP
»Meh, soc Mestee et ude, elletå hoove hnn mor
det hatn, « etttætete Noah. »Halt tvgdb btm Itckvde gvd
Luft
Sagt-e han det, min Demg- tagde hon, et M hude
Lyst!« forderte out hotosvefteoe deeee fig.
»Ja, Deus Notwex ertlarede Noch. »Og om For
letdelfe, Dekes Naaoe, nun jeg stutu fpstge fm Mahoms-c
otn He. Bumble ikte knnde fcn Ttd til fteots at komme hen
pg p.ygle dam, forvt Weiter er onst-«
. foatnen tan hatt tou, min Dreng. del man bqn
soe- gesne,« forsittepe den hvidsvestede Detee os tmilte vels
villigt og threr Neah pca Deo-det, der rogede omtrent
tte Sommer over br.ns eget. «Du et en flint Dteng, der »
her ou en Stilltng, min Beut. . . . Aa, Bumble, tag iqq
; Detes Stot og speing den til Soweit-end es je, hoch ver
T et at itille pp Wen lag nu itte Zinsereu WO
: «Rej dr. -—, det ftal jeg Mex- PLU- «
wenden og Ietg need dient-en ned ed — , , ,
s der til seug ved kommuncle Nwielsee Im T«
endet-se Sude of Swnfttseet Vmeftee bon- «·
sont Deo-I fis den til Bose-senden- Bod.
OM clnbflhed, isieses sont den Mkan beide
If W es of Ehe-lette, vie of en tu kennenqu
D
L H
Natur-, at Dr. Buntble sandt det tlogest at farhandle, fer
halt stred ttl at aabne KnlterldersDerem Altsaa gad han
sple spm Jndktdning, Deren et Spart, vg holdt derdaa
MUTWM hell M Neglehnllet og tagde i en ddb og atescdgts
indgndende Tone: »Ohne: —!«
sLM Opt« svarede Oliver indentra.
» sdtrek du, bvetn der taler til dig, Oliver.« spnrgte
»Dr. Bnrndle. «Begvnder du itte at blide bange?«
! «Nej!« totn det not saa tætt.
s Et Spar, der var san vidt sorttelligt fra, hvad han
)bavde ventet, og bdad ban plejede at here, tunde nennligt
zandet end sorvirre Dr. Bunrble en Stnule. dan trat sig
tllbuqe sta Nealehullet, rettede iig i ftn fulde Heide, og taa
i stnnt Forbaosetse fra den ene til den anden.
»Nun De saa te, Dr. Bumble, at han er dlevet galt«
stntrgte Madam Sotverberrv. »Von tunde en Dreng, der
var dlot lialdvejs ned sine snlde sem, vove at svare Dem
iaadatt?"
He. Butnble var salden i dybe Tantern »Nei,
Istadam,« svarede lran endelia, ,.dette her er ttte Galttab,
det er Ked3«
»Mit-d er det?«
»Tet er Red, Madam, Kod, siger jeg!« gentog He.
Bnmble tiøjtidsfnldt »De tmr so«ret ltam sor fteertt, De
dar tunftigt sliibt en Esel dg en Aand i dont tosn aldeles
itte dasser s-«r bang Ettlling. Hvad stal Fattiatolt med
Ekel-l og Ulandt Davde De lpoldt hacn paa davzefupvh toa
dnr dette nldrig sittl«
»An ja, aJt ja!« llnntede M.sdainen og liadede sromt
Ljrnsne mod Kettenlottet, .del lnr man as sen Godhed!«
Eaasont alt bendez Godhed davde bestaaet i, at bun
havde ladt Lliver crde det Aisald, som innen anden gad
sente, taa var det virteliq Ins-get seldovoirende at ltsnde, at
;,-«::: rolia lod Or. Barnbles nsorstyldte BcbrejJeltr blive
nddende part fig.
,,Na«,« bemerktede Wandle, »tnen saa vidt je,t lan te,
er licr nn itle endet at gere end at lade dam blme irddende
minde· til Enlten dar taget paa lum, og san tlidde tnm
nd og lnlde ltnm paa OJvreindpe hele Resten at htns
Lastend. Hm er as en snavs Familie, Ma agn Seiner
temp. Bande Delteren og Gangtorien avre sra Anstalten
starr, at hanä Moder sird en Ned oa Clendiahed iaennenr«
iam ioe lange siden vilde have giort det as need ethvert nd
aenlnnde ansterndiat Futentimsner «
Order sont tnnde bere. at der iaen blrv snatket ondt
Im barst- Moder, spartede iaa rrdldsomt les paa Teren. at
der itte blev Leenlnd meresor et eneste Led. J det tarnnte
tatn iaa Or. Scmerberrn tnetn. than nt Llivers Fortun
oejie iretnitctlet med al den Loerdriv ist« snm Hufetiz Kein
rier send: bcktt stittet til at titre bang V:ede, og han lut
We i en zart Deren ed til Kultalderen da trat CJver nd
cer Krerven Dretuenz Iej dar ilaaet, h. n Antigt
yorilaaet oa sortradietz men tun-.- Kinder blast-icon tun
njrrede badst paa Noah og tun holdt n; rant oq tret.
»Du er nnst en net For, dn!« s«·gde Dr. Suserberrv
ca rnftede Oliver og sntat lmm en via cert.
»No.tb sterldte nd das Moder-P inneds Lliver.
»Ja livad iaa, Yit ntatnetnlige lille Olith it eg Ma
dam Eun.-1b:rrd. »dem var darre endnu, end Noah
saade.«
»Du er Zwan ivarede Oliver. —-- Dvorester Madam
Zens.srberrv braft i en Stettin as Grund.
D nne Taarestertn lod itte dr. Znnkrberrn noget
Beten Havde tun blot deterntt sig et Lieth paa at revse
Oliver neanat saa velde han telvselgelig, esteralle geenase
Regler for cratesladeliq Kin, tnve verret et Tor, et mad
bddeliat Kre·tnr, et lattertiqt Missoster as en Ægernand
old. ow. Altiaa gav han Lliver taadan en Lverhalitta,
at den endog tilfredditilleee Madamen, oa at den dirtelig
gjotde Or. Gunst-les paaselgende Annendelie as den tarns
menale Spanftrerdftal oderftedia. It iten as Pagen sad
dereiter Ltider tndeszpeerret i Kultlrrderen samtnen med en
Bredstorpe on et Krug Band. Ved Astenstid undettioldt
Madam Eowerberrv dem serst med sorttellige nedtcettende
Betnasrtninger rnn bang Moder-, luttede hakn taa nd« vg
desalede lurn lcnedens tshaetotte og Ner degede Finger da
daanede darn) at gaa pp og i Sena. »
Fett nu, da ban var blevet ene i Stilbeden derinde
i Bedemandeng ulwggeliae Bod, gav ban eftee sor de Fel
eltee, tocn Tageng onde Medium sornnftigvtd maattevatte
doö et Born. Vers-Zwar ingen tunde ie eller here htm,
satdt han d«a Kna og ltjulte Ansiatet i sine beendet da
grad, taadan idm Gud ladet as grade i vor bitreste Ned,
og tom iorhaeb ntlig tun saa Vasner i Läivers Alder har
Grund til at grade.
dan laq lange og grad; Ldset var brandt ned i Sta
gen, da tnn endelig reiste fig. Don sna fig totsigtig den«
lnttede, leitede sig saa den til Deren, og aabnede des-sagte
cg tiggede nd.
Det var en to!d, me.l Nat. Stiernene sdntez at date
meaet tangere dorte, end hin nogensinde ser hat-de iet
Der rette sig ltte en Bind. Treeernes Slntger hen ad r
Jorden tea saa dedntngeagtige, taa tdegetiedagtiae udi
den ftdre Stttded can lnttede sagte Deren igen« bindt,
ded det sidtte Sterr sra det udgaaende Los, sin Sinnle
Ejendoni samtnen i et Lommetertleede, satte iig taa pzm
Bcntem og dentede paa, at det stulde blide Momen. Lige
jaa tnart den terste Ldsttride trangte ind ginnem Stoy
dernes Zier-Um rejtte lnn sia og aabnede otter Deren. Ct
trygtiontt Blit til alle Sider —- et Liedlitd Nelen,
Deren luttede stg efter lum, oa ban stod ude tun
Gatten. « . »
Der taa tun ferst til hejre og venstre, ndtd one, hvad
Bei hin flulde Anste. Det saldt hsnn ind, at hin lnvde
iet Steigt-anme ate fig ad ad Butten, naar de terte dort
sra Byen. can flog tnd tm iamme Vei, oa da han tokn
hen ttl en Utertfti, tom ban vidtte serte siden igen ud til «
Landedejen tnlgte han den da git rast tit.
Ud den teld lamrne Sti, hultede han godt, bat-de han
tradet ded Stden at dr. Buntdle, dengang han bled hentet
ttlldage frei ,,Plejernoter«. Besen fette liqe sordt hended
Ver-. band djerte bantede ded Tanten derent, men »- det
var jo las tidlig endnn, der var vilt ingen Fare far, ai
nagen flulle tunne te harrt. Pan tout sta derhen. Jngen
lod ttl at were opdr. den standlede og ttagede tnd i pa
ven. Je, der laa et Dann pg lagede en af de tmaa Bede,
—nu lettede Dreugen sit blege Ansigt op: det var en af
ban- torrtse Kammemer. Olivee blev belt glad ded at
L --
fuu bcm at fe, for lnn gil. Thi staut Drengen var yngke
en han, havde de varet Vermu- de an blevet ptvglede og
tultede pg spottet inde samtnen adftjlliqe Gange
»dvs, Dik!« fagde cum-, du Dkengen kom lpm til
Laugen og ftak sin wagte, lille Vaand nd mellem Trun
metne. »Et·der ingen and-n ovpe end dig?«
,,Ne «
»Du maa Me fige, atdn hat fet mig, Dick!« fortla
tede Okiven »Im liber vat, — de var saa flemme
imod mig. Nu vil jeg se at tomme igennem et endet
Steh, jeg ved tkte selv book ...... Du tcr saa bleg
Ub, THI«
»Dann-ten siget, at jeg dsr not fnatt,« fvurede Tren
gen med et tm: Sth .D.-t var nut, jeg sit dig at fe, men
stand via nu, stund vig nu of Stehl«
»Ja, DML .Fatvel!« ivarede Lliver. »Vi traf
feö not ig(n, det ek jeg vts paa. Tu stal sc, du blivet
not rast og sont-im
,Jv, naak jeg istst er dsd!« mente Tisi. »Du et not
tigtigt, bvad Tottennsiget, for jeg dummer foa meget
om Htmlen og Englenc....KU-:- usw« fsjede han til og
tlatrede ou paa den lave Lange oq lagde Armen om dal
sen Um Olivek. »Formt, du. Gud velstgne diqLZ
Tet var ffrste Gang i sit Liv, at Llivet tmte nogen
net-bebe Gut-S Velsknelse over rann Don glemte det al
drig, under alle sit Livs Kampe og LidelfeL
n.
cliver gaar til London an traffcr under che- en
lajerlig Fin.
En lang Iid blev Oliver ded at lidt. naar ban da
itte netov tmuttede oin da genite sia baa Gerederne. af
Frdat for at man stnlde irrtte eiter denn og indliente denn.
Fsrft ved Middaggtid latte tun fis en Etnnd tied en Mite
pal vg bdilte sia da ternttc elter, lidor lian stnlde aaa hen
for at slaife fig Fidenk
P ia Milepælen stod der med ttore ngsianm at tier
fra vor der atten Mit til London. Ncnnpt n.1tte en Ratte
Foreitllinaer tin-I han1. London, den store, ftore an —-—
twor ingen —- ttte en Gang dr. Vnmble -— tnnde nnde
hum! Dan havde oaiaa ttt hsrt ganile Folt i Fittiqbutet
fige, at i London tunse en rafk Trug altid tlare fig. Der
inaatte netod Stedet viere for en ftnltels bjemlss Teengl —
cg lian sprang op og qid videre. W Men bvad vitde han
del tonime til at dsje, inden lian nanede derindt
J fin lille Bdlt hat-de tun en Eltve Brud, en Stjorte
og to Par Sie-innen iiin Lomnie tmnde tmn en Man
iom He. Srinerderru davde ioraret bam en tslang eiter en
Begravelie, tnwr tun tuvde llai«et ng tarlig aodt. Stjors
t.n da Streinderne og TIIren var jo meqet rare, men til
n t7—l-" Mils Mantt ved Vnttertid foriloa de itle stott.
Llivee teentte til inaen Nytte frem ng tilbaae over, lwad
tun ftulce gride tit. Saa tuttede dari, fluttede iin lille Bdit
over i den anden Hnand, oa traftede videre.
Den Dag git tun fein Mil, daa jin Stive Brtd oa en
Drit Band, iam ban nu oq da tiagede iig til i et Das ved
Landevejem Da Natdcn loin, trsb ban ind nnder en ds
ftal, der stod. seist var din angst, ktn Blasten tndede iaa
lalt den our Maiterne, oa ban dar taa told oa inlten da
iaa atene. Men sanft-m dan rat trat, faldt han i Ssvn og
glemte fin Anast.
Da drin ont Morgenen ftod op, knr ban icriroszten og
stiv og tnlten, at dan i den stifte Landgdv, dan tom ti-,
maatte tsde Brod ior fin Tiere-. Don vor Im i eksdderne
da ineget trat; da Aftenen jaldt naa, nat-de han tun qaaet
tre Mil. Ratten deiude idet tolde, tlantnie Vsjr ajorde
dant daarligere, han tnnde tnap travle af Eted. tsn
Stund stod tnn og ventede ved Bsadndeljen nf en ftejl
Balle, indtil Diligeneen koni; og iaa tiaacde tnin has de
Reisende. Men det Par Reitende, der overlwnedet lagde
Meerte ti( l)am, saade, at han lunde vente, til de var tem
nte· ov ad Balken, taa vilde de se, livor langt han tnnde
lobe for en Zitte. Statten sagte et Sldtle at holde
Stridt med Vognen. men hatt tnnde itte for Trekttied.
Saa taade de Rejleiide, at lian var en Drannert, og ftat
deies Tisre iLomnten igen, —- og Tiligeinen rnliede as
Sted oa fortvandt.
Prtdede han paa at tiqae i Bøndngaardh iaa trnede
Fall med at didse Hunden dan limit. ca nat lian have
det indenior i en Bod, laa dlev der ftratss tnattet oin »Op
tvnsntanden«. Dette bragte Ijedltttetig ctivers Vierte ad
i tunc hals. —- andet iit han ille i den, mange, tnanae Ti
met i Tret. Kett sagt, bdiz itte en stittelia Bonnnand
sg en blsdbjektet aarnniel Kdne hnvde meet, iaa vilde Oli
vers Lidelier date dleoet ftandiede paa lamnie Maade, ioni
bans Modus i sin Tid dlev standlede, med andre Ord: han
dilde vaie entkommen. Men Bomnianden gav lnin lidt
Brsd og Ost: og den aamle Konk, der havde en stittbruden
Sinnes-n flattende barbenet oni et Steds iVerden, lat
tede Medlidended nied den idmldeelaie og aav bam dke
lidt, hun tunde undvare, ja mere tit: og hnn gnv hani
det med milde Oed og medfslende Kanten der trangte
dybere ind i Oliveez Steel end at den Red, han havde lidt.
Tidlig invende Dags Morgen slcdte han ftg tnd i den
lille Bd Varnet. Oderalt var Vindusihdderne tor, ittk
en Sieet var opde endnn. Solen drsd frem i tiele jin
ftraalende Slsnlied, nien dens Glang tjente tun til dedre
at betete bang Md og Forladtlieo, iorn tun tad der,
tilttsvet og med blodige Fadder. paa et toten Stentkatp
detrin.
« Endelig deadndte Stoddekne at dlive tlaaet til Side,
Russgaedinetne bled truttet op, der tocn Folt i Gaben.
Men ingen pfrede ham mere end et flqgtiat Blit, og hqn
letd havde itte Mod til at tiage. Dein btev fiddende pg
trsb tammen, undeede ti; over, taa Inanze varertningss
siedet her dog var, laa ettet Diligencerne, taentte tin-, at
de tunde let vaa fan Timet tildagelcegge den Bei, tpm ho»
nnd cpdddelte af alle tine Krctter bavde meet en Uge pm
— ogttudsede laa endelig ved at lagge Meerte til, at eii
Demg, lomfaeltdt siden var gaaet limstantelss turbi, nu
var vendt am og strd daa den anden Ctde Gaden og umk
tttede dam Irapt Tllsidtt lsftede Olldespovzdki » mu.
steede aalaa baut. Saa tocn Bangen M over Gatten
blev Mqu ud ists-m vg tvuratu Mit-, Dein-, km
er den gal M« (zmsptm)«