Gliver Twist. ]
Samftundsroman
...-—as.-..—
Chale Dicken-a
Gortsat )
.Dæ!« udbrtd Dr. Bumble og blev sttaende ogiendte
Dtengen et ualmmdelig cndfkabsfuldt Øjetastr »af alle de
Utuknemmelige oa nedetdtægtlge Vajser, som jeg hat trus
fet, et da du --- —!«
»Nei, nei, Herr —’.« hulkede Oliver og tlamtede fast
til den af dr. Buntbles Dank-et, som holdt det velbetendte
Spansittr, »ja vll vceke artig Herr -, det vil jeg
pett -! MJI jcg er saa lille, eg jeg er las-—- saa—— —-!«
»Im hvad for noget?« brummede cvlnnsmandew
»Saa stkaetkeligt ene!« jamrede Drengm »De er
alle samtnen faa haarde ved ring. . ..Aah jeg bedcr Dem,
here —- væk itte saa haatd imod mig!«
Dr. Vumble faa en l—--.') Sekunder ned paa Oliverå
fdrkndtte og hjcelpelsse »Al. ftgt med en bvls Farbavfelse,
timmede sig ltejende et Var Gange, mumlede nogtt om
,en Satan-k- Hcste ogfaak«, sagde faa til Oliver, at han
siulde tIrte fine Ljne oq viere en god Trina, og tog ham
Ied haandcn og ait videte med dam.
Bedemandn havde lige facet tat Stoddeme for im
Butit ag var tm — ved Stett-et af et megetvasfmde sprac
ltgt Lys — i Fand med at strTve noget ov i sin Regnstabs
dag, da Dr. Bumble traadte ind·
»Ah!« saade B demanden og stanfede midt i et Otd
eg faa op fta Bogen, »et· det Dein, ht. ButubL Z«
»Atturat stam!« foxflkrede cdtyszmandem »der er
jeg med Drengen.« —- Og thver buttede.
»N Ia, faa det e: Trengen, er del-« sagde Bedemanden
ig baldt Lyset ev over Hoved for at kunne msnftke Olivek
fra Tod til Tau. —- A :l). ltlle Konek tltnde du ille tomme
et Liedlit ind, mm Ve,..l«·«
Fra et ltlle Kammer bag ved Butiten tom Madam
Sokaberky i Zkittetse af et ltlle, magert, vtndtørt Jedem
temmek med lsodttedkvgger-An·igt.
»Du et den Dkeng, jegfnatlide til dig am, mln Ven!«
iaade Bedemanden vomng »dam fta Fattighuset.« — Og
cliver buttede isten
.,Jh du F:edfens,« fagde Midamem »sotn lun er
lille!« .
.Ja gansie dist, noqet lille er han!« indwmmede THE
Bumble og fua paa Olivet med en Mine, fozn om det var
bar-S Skyld, han ttte var ftskrr. »Me» De stal se, Madam
Scwetbenth han volsct not titl«
. »Ja af vor Mad ca Drittel« svatede Mtdamen spide
,Jeg th altrig kunnet siegesbe, at der ltulde være noget
ded Fattialzuzsllngey de list-r en jo meget mer« end man
kan tjene paa dem. Mcn Gud bevatez, Maudfalt stal jo
Iide at Tinq bedftl — —- Naa ja stkub laa ned, din ltlle
Benrad!« ttlfsjede hun vg aabnede en Der og stabbede
Oliver ad en Ttop ned t et ltlle sinmmelt og ttamt Ram,
der dannede en Staag zorftue til Kntchetdeeen og bened
nedez »Ketken«. Demede Iad en grilet Tjenestetss med
Slæbet og hullede blaa U dstrsmv:r daa Jst-deme.
»t5h2rlotte!-« fagde Madamen, »tag og glv Drengen
der noget af det, der blev sat af til Hektor naar den ttte
dar villet cede fra i Mai-ges, iaa maa den lade vate
Van her et vift ltte faa trafen at fig, «- et du del Danks-«
Olivek, lwts Ter havde lvst ved blat at lxsre Tale om
Mad, sparede Nei, lworeftet der blev tat frem for lum et
Iad med alsienz Brottck paa. — Jeg vilde snsse at thie
Ielnærede Bismænd, i hssem Mad og Dritte er bleoet til
Gelde, lunde hsde set Oliver Zwist fluge de Lattetbiftenet,
iotn dunden hatde fotfmaaet. Der et tun et, jeg endnu
dsllere vttde, og det vat: at se disfe Vismkend lelv holde
Nagen til Mai.ltid ag med Magen til Velbehag. a
«Naa?« sputgte Mode-men, fom i ftuen Rædlel
ig med fragtellge Anelfer am den kommende Tidg Ap
petit hat-de set Oliver fartcere sin Astensmad, »et du saa
fetdigs«
Saasom intet spifeligt var tilbage, spatede Oliver
Ja.
Rom laa!« lagde Madamen da tog en inavlet Praag
., if en Lampe og git foran od ad Trupp n. »Du stel ligge
dekoppe und-r Butitsbordet. Du er vel ilte bange for at
ligae msllem Ligtistemxs For Resten re det lige sedt, en
ten du er bange ellee ej. for di lægget dtg itte andre SteIer.
Rac, tommet du saat Stal jeq ftaa og dtive hele Ratten
masie?!«
Og Oliver fulgte denauet fln Nat-moder
5.
N lletu nye Omgivexick og til Begravelie
D1 hm var blevet ene inde i Ligkistesnedterenz Bod,
satte han Lampen fta sig paa en DIvlebaent og saa sig
gysende om. Mcvt vaa Gulvet stob, vaa et Pat svrte
Butte, en halvfærdig Liztisth —- hoer Gang han faa det
den, make-n der ham en Sinkt for, at en eller anden
tædselzfuld Still Lie stuloe piudjexia stitke Hovedet op af
den Langz Ver-gen var en Del Brander stiller ov paa
Qui-, —- de lignede i den ufikre Belastung hsjssnloreoe
Senfttrd med Daneerne i Butselom metne· Ligtisteplatek,
Spannkr, blanfhovede Sim, Ztumpek of fort chede laa
ipxedt von Gulden og paa Baqgen bag Osten bang et
Istnfjeligt Billet-, hvor to Bedemandstjeneke, mev stive
Valzbind, stod stillct op udenfor en nat-en Dir, medens en
Ligvvgn med fie sortbetrukne beste tom Ist-ende· Lasten
isuttcen par ttykkmde heb, wettet mev Ligkistesstont
Dg sahninqen under Diskem lwoe hang Medeas var stut
ht ind, mindede om en aqben Grav. —- hgn filte sig saa
m II fotladt og sae- tnng oen Vierter Da han hob ide
m M ismle Leie, instede han, at det mutte l) »v: varet
Ums Kiste, vg at thn muckte date blevet lügt i tolig og
«z«ufststyttet Stdn ud via Mkkegaatdem bvqr det hsje Gmg
« sit-se btlge btidt oder baut og hope Klagen as den dybe,
zzx -pxnle Maske Lande wage him i wilde Dis-ums
s Den Muts-neu Ists-des han of en baldig Spaten
Hokus-data der Woge-, heftig-te vg heftigete, vel
en Snes Gange, inden han fit Tsjet paa. Ftrst da han
tog Sitkethedsiaden sta, holdtzadderne on at sparte, og
en Stemme tog sati S;edet: Jhn du tulte op, du, bdad?«
streg Stett-men
WStrals kr. — « svarede inek og tog esierNIgien i
sor at drese den sca
,,Du er vel den nv Treng, hva)ck« spukgte Stemmen
ind gennem Noglebullet.
»Ja, Dr. —«
»Hvor gammel er du«
» Ti Aar.«
; »Es-Ia stal jeg ils dsg. naae jeg totnnter ind, din
I Leminedreng!« sonstrede Summen, lwer stet den gab sig
til at sløjte.
Oliver badde san oste vaket undertastet den Behand
ling, bdotttl det nannte detegnende iststnveldsord haltb
dede, at han itle turrede mindste Toivl onl, at Slcmmens
lssertnand jo not vilde vide at indfri sit Loste nsa en pas
sende tundtaindet Mande. Etatvende liittede han DI
ren op, og stirrede saa et Pzr Selunder ot) og ned ad og
tvcers over Geden. Den ubetuidte, sont hnode talt til hatn
gennem thlebnllet, maatte sormodentlig vare ganet, soe
ban tnnde ttte apdage andre end en tnt Fristoledreng, sont
sad paa en Asvisersten ndensor Hiiset og ined sin Lamme
tniv stat en Rundtenom Etnsrredrsd i hunivler as sann-te
Storrelse sont bang Mund, hville Hinunter lun derester
sortarede med niegen Færdighed.
»Hm Forlndelse « sagde ende! igL äioer da lnn slet
ingen andre tunde san ch paa, »vor de t maasle Dein, der
hantede;«
»Hm spartede,« svarede Frissoledrengen.
»De sial maasle have en Ligiistet« spurgte den uskhls
dige Lin-en
Vertil satte Fristoledrengen et srhqtelia bistert Ansigt
on og sorslitrede, at Olivet stiilde seid innere komme til at
tmnge til L:gtiste, dersom ban tiete tlllod stg at gjce
! halle nied sine Foresatte. »Mei- du ved tanste ikte. hdetn
; keg er, din Lemniedreng?« tilstede Fristoledrengen og
i tejfte iig i aresrvgttndghdende Stothed on sen Aivtserstes
nen. »Jeg er Nonhlilabpolh og du staar inner neig.
Ruh dig nu og san Slodder te ira, dit dJone ?l-—e:t!« Dvor
ester Dr. lslanvale gav Llirer et Spart og gtt indi Boden
tned en baldig Mine, som gjokde bam tneaen DE e. Det
er altid dansieligt sor en tlnntet Wirnling tnkd stort ho
ded, inulle Ljne og et dumt Fiel-Z nt tonime ltl at se dekr
dig ud, nun Buistelinhedenstige:, naar de personlige Ind
dighever snldnandiggjrez as en rId Nxse og gule Stinds
butter.
Da Ohr-er bavde taget Etoddeme sra oig slsaet en
Ruhe ilu, dotiede ban dort nced Stodderne til en lille bitte
Naard omine tun den anden Side Oasen boit de plejede
at staa oln Dagem Han underststtedes allernaadigste as
Noah, soin nidtod sig til at hie-eine hom, ester nt han forsi
angaaende Zikaden bat-de gioet linn denteottriqe Forsitring,
at »den sit bin not betale«. Strals eitek viste isrst Dr.
seinetdems og dekester M adan Sollserberrn sig cg
eiter nthebz Stundin einzaaende Ruden var gaaet i
. Lvsvldelse daa Olider, sulntu Qlidet ined demeldte nnge
Heere ned i Kittenet til Morgenniaden.
! ,Sett din herben ved Jlden, Noah.« sagde lsynrlotte,
»so-J bar teddet et godt lille Etntle Ztmle tll dig stn Der- »
renz Sorte-it —- clioekl tag og lnt den ktr bog ved Dr. i
Noah, og saa ten du tage det Beng, jeg bar sot es til dig
der Paa Langet. Her et din Te. Du Inn dritte den der
henne paa Kanten as Kassen, tnen se nu og sthnd dig, sor
dn stal ov cg passe Butilen, ntter du«
«Dor r du, din Lemmedreng!« sagde Noah lslahpose.
.l-juz, Noalzk du et dog ogsaa en soek en.« sagde
lsbarlottc »Ke« du tin ilte lade bam daise sit selot'«
»P» Sie sig sein« sent-g Ruth. »Nein-na, der er
bist itte mange, der generer ha n. hverten hcns Fader
eller bang Moder dit otst salde hant til Byrdepog bang an
den Familie tader hani not ogsoa gaa sont den, li -n er --—
ha, ba, ha, hv..obehnger lslnrlotteP
»An, dit grinnztige Soeltakell« sugde libaklotte og
brast ien lijektelig Hatten som Noah istenste. dopeester
de begge saa Umaadelig titanligt paa stattels Dlioer,
sont sod og rnstede as Ku de i den tcld.st DelasKIttenet oq
sortærede det Aii ild, der var blevet gerne med særligt Ven
snn til horn
: Noah du en Friitokedreitz, men itle et Faitighusi
F darn. Don dnr heller itle Basis-, sot bin tunde ssre sit
i Stamme- helt tildage nl sine Somme, sont doede tat ved. »
I Moderen var Vasteto.1e, oq Fadeken en sordrutten Soldat,
. der var blevet asstediget mkd et chedrn og en dorqlig Pen
sion as 21 7«««»» Oce. Leersdrengene i Naholaget hadde
lange bist ior Stit via oftener Gade at tratteke Noah
med saadinne udetiagelige Dzenovne som ·Stindduts« og
«Frideeng«, bvittet N sah havde taalt uden at spare. Mm
ni, da Stab-ten badoe fIrt hatn sainm n need en hielt-e
l« Basse, hvetn scld den usleste turde pege Finger ad,
tu gengnldte han det altsanimen tua Oliver da med Ren
ter. Dctte indeholder et beneidende Stos tilB tragt-singe
over den elstoærdige mennestelige Ritter, bviö Egenstaber
gaarigen Uden Forstel has den si ieste dem og den mest
t.untede Frislotedreng.
Da L hdvde odhvldt sig en tre, site Uget hoz Be
demanden, ad denne oz bring Madam en Astenstund, es
ter at der nor tutt.t, og nsd deres Astenstnad inde t del
lille Kammer dag Butten. Og estek at de. Sonn-deren
gentdgne Ganze badde set tantesuldt og hdinbgt paa sin
Æztelnaae begbndte ban
See du, min Ven —- —!« can vilde b1v. sagt mer;
rnm da Madamen saa ob sned et nieset tidedatslende Ansign
lud han taet as.
«R·tada·s« sbukgte Madame-: start-n
Mel det var tagen Fing, nein Ven, stetingen Singt
sasde Bedeneandem
»Un! dit Datt« sagde Rad-men
«Detdar inzen Fins, min Ben. susteede Bdetnans
den bdmbgt. »Jeg troede ttte, du havde tht til at bate,
min Ven, jeg dtlde ellers bade sagt, at» «
sah, nei tad as date dem fett-« asdesd Madamen
heim. »Im er so et rent Nul, sdsrg daee ttte mig ti;
staat-n Det tande saainamd aldrig salde mlg lnd at the
nenne ists ind l dtne hemmeltgbeder.« Og Madamen
deost i en see-this Latier, der teuede med de stbgteiigste
Held-b
L —
»Ja men, min Ven, « sagde Bedentanden, »jeg otlde so
netop ltade spntgt dig ...... «
»Res! nejl tnig slal du saamattd ille systge!« erkla
rede Madamen i OssertatngsTone; Joer du heller att
’««"' Og onst drait igen t en tcamdagtig Lasten der be
ttete Bedetnanden meget pinligt. Dette er en gællgs sll
dndet ægtesltbelig Fothandlinggmaade, sont oste ask gvd
s Vitlning. Den nodte sjeblttlelig Bedentanden til at nd
dede sig sont en scekltg Gnnslbedisning, at hatt ntaatte saa
Lov at sortaslle, bdad hans Madam dar dderst ottsat Paa at
horez oq ester en lokt Kett-lett paa ille oder tre tldattek
blev Tilladelsen allemaadigst gidet.
.Det dar dare otn den lille Tit-ist, mln Ven,« sotllas
rede Bedetttanden. »Ttenaen set godt nd, mitt Bein-«
»Ja det ntanglede ogsaa dare, saadatt sont lsan adet!«
indslsd Madamett.
»Der er et tunastndigt lldttol i band Anstat, ntitt
Bein-· sortsatte Bedentanden, »sotn dirlelig er tndtas
»ti:nde. Dkn tunde bltde en sottrlttlig Bedetttandstjener,
ntnt Vin.«
Mndomen saa od tned et untislendeligt Udttdl as
« Litertasielsen Bedetnanden opsangede det, og ndett at give
tscnaedle Dante Ltd ttl at totttnte med nagen Bemeerlning
tiisosede hatt slnndsontst:
»Im menet ttle sont alntindelig Bedetttandstsener ved
; tmlszne Begtadelsen tntn Ven, tnen lnn "t Bome-Faget.
! Tet vilde date noget ganste not, mitt Ven, sttadan at lstde
z Bronnandgtjener onttrentas Etsttelsc sont den asdsdr. Du
l.-:-. tro, det dtlde gsre sta.«
Madanten, der nnd-e en Del Sntag i Bedentandzs
Pagen ltlcd sltaet as Jocens Nasen Men sitasotn det nn
det de sotlsacttdenvcerettde Fotlsold tunde bade vcerct ·sat
lntt sor ltendcz Betrdiglted at indrsntnte dette tott da godt,
nojedes hnn nted ittrdt at sporge sitt Mond otn, hdotsot
satt sttnttel en Ttng dog ille dar saldctt hant ind sor. Dr.
Zens komd sottoltede meget tigtigt den Bentættning sont
e:t Billtgelse as ltang Fotslag. ca dct blev sotltoldsdig
Li::tigt usajort, at Olivet stralg stulde indoiesi Faaets
·LJ-.sttttneligltedek, ttns Aatsaa hatt slttlde ledsage stn has
tt no ded den aller sotste Lejiiglttd, hour dennes Istnste
liegende-L
Le«lleeden lod itle vente ptn fig. Thi en bald Tinte
est-It FrFkost den sslgende Mtrgm ttaadtc Dr. Bttsttltls
tnd i Boden, stillt-de stn Spansttorszstot tnod Tischt, tog
itn tolle Leder-Tegneltozt ot1 ns Lontnten og ledte stent as
den en lille Lap Matt-, sont lt n detdna ralte over til Hi.
Sen-erkenn
.,»le!« sagde Bedentonden oa stralte Valgsor at sc daa
l« dilet. ,,Bisttllittgen tua ett ngtiitez bdad?«
»Ist« vsa en Ltgt ne og derestr ttaa en lontntenal
Begraoetse,« sdatede Dr. Butnble oa trat Etrottden ont
Lomntsb sgen, der ltge sont hatt seld dar tneget soelnden.
..Vavton ?« stnttgte Bedetttan zen ot saa ot) ira Popirgs
ladden od rat Or. Bttntblr. »Bei Illavn soneg sen aldtig,
ut hat tust sst Z«
Ot. BJntdle tvstede paa Daneben «N)get sttldigt
l1.tl, He. Sc-td.rltettn, tigttg ttoget stridtgt Pol —- ptss!«
sortlutede han. »Vi nl sorst Beiled otn detn sotleden As
ten, og di dtlde aldria ltott et Mut sta dem, bdis ille en
Kone,"det bot i sannne Dus, dar lomtnet og badde dedt
Titetttonctn otn dtn tontntenele Dotter ilte maatte se til
en Konr, der lna saa nteget sog. leteren dat nde ttl
Middagz men saa tog tun-z Bndreng, sont er en tiatig slint
Treuen da stnede dent liae nnd det satnnte nagen Mtlstur
paa en Blnttlsoætteslltste.«
»Ist er so raslt tlatet!« demærtede Btdcmandem
»Ja del dar del saa!« bettcrstede Dr. Buntde .,Men
lsdotdatt ttok De. det gil, dr. Sctnxtberrtss Nn stal De
date dire, saa ntolnenttneltgt det Rat dat· Monden sendte
ttden oideke Mtlztnten tilbage oz lod hilse, at det dar ilte
det, bang Kone tternate til, og deksor stulde hun lkle ttctde
denk Hdad gider Tit! lslod ltasttg Mtlstur, sont Ugen
iskoevejen var diedet gtdet ttl daadeto itsteAkdesttneend og
en Kulsxodet ttted tigtig sattrasseltg Virtnlng, ca sont
blidet sendt det Rat sor ingen Tsttg i en Blantsomt.slaste!
Saa ladet han hilse, at ltttn slal itle taqe den!« Lg He. s
s
l
Buntble slog as Forbitrelse nnd sitt Spatsftrstgstcl i Dig
lett. »Men ttn er l) nt da ogsaa ded, og so soc dt lan saa j
ltmde degtodet, desto bedte!« doorester Or. Bumble i et «
Ansald as lonttnanal Jdrighed satte stn tretantede hat sots «
» lett daa og matsclsekede nd as Bntilen.
« Bidentanden stnestek hanttil htn dar soesdttnden
otniting Gabel-Zwiet. »Don dar saa aali Hemden th
oet,« detnættede han detdaa, »ut han ilte en Gang lznstede
at sperge til dtg.«
»Za, De. . .. « soarede Olsdeh sont tengstelia ltadde
sagt at sljule sit oa sont endnu rostede over dele Strotnten
ved den blotte Tanle ont Ve. Buntblez Fotbltrelsr. Oli—
dir htdde dog itte bedeutet at slo sta He. Bnntdles Aastsnt
thl bemeldte tontntttnale Entbedsntand hadde dannet sig den
Menittz, at det, vilde dære bebst at tntdgaa Mosis Oltdet,
lndttl danlootormeltgt dar dledet banden til Bedetnanden
daa seid Aar, saa at der innen Fare meee dar sor, at- hatt
tttnde lotnsne til at salde Spottet ttl Vorde.
«Naa,« sogde Bedemanden og tog sitt dat. »ja
lad os saa se at saa det Stalle Iebesde sta daandenl
Pas Batilen saa lange Noah!·. .. LIthk ttg dln Dne og
sslg tnedl«
De sit en Stand gennem Bom, toet besollede og
startt desæedede Gader og dreiede laa ind ien ugsel og
sdinst Gttde. httsene pto deaae Sidee var stoee og bese,
men meget gamle og del-Ade as Fall as den satttqstk
Klasse. Nozle saa, las.de Wand og Kotndet lustede
tentrtbsjet og med Armene pta Rot-gen ned ad Foetodet.
Wange as Stuelejliglpedetns hat-de opeinoelig dæket indtellet
ttl Hamen men Dsce oz Vinduer dar tin titsdigeede med
tthoolede Brcedder. Rendestenen stod snld as Mahl-eh hist og
her lta dsde Rottee oz staat as Randettsted.
J et as dldse puse samlede Bedemanden fis ind gen
nent en lang, meet Gang, ester at hatt htdde sagt til Oli«
de, oth n slnlde holde sizsaa bitt od, sont de tnnde,
dnmsede saa mod en Der, ozt dundrede paa den med Kno
etne. Deren dled aabnet as et 13 —l-t Aars Plan-arm El
Bllt ind l Stnen sagde Bedeatandem at det dat- her han
slnlte. hatt traadte ind, Olider sttlgte estet-.
Der dar ille Jld i Kallelodnen derinde, mett i tanlei
los Bane sad alligedel en Mond og leid samtnen henne
ded den. Ogsaa et gammelt Iruentintnter bat-de fldltet en
Stammel derben og sad ved Stden as hom. Oenne i en
Krug saas et Par dialtede Born. on inde i en lille Fordnds
nlng ltge odersor Dir-In laa der noget under et laset Tap
pe. Tet gis i Oliver, da ban saa derlien, uvillnarligt
kkltsltdt hatt sig op til Bedemanden, thistsnt hatt intet tun
de se, dadde lznn dog paa Ftlelsem at det var et Lig.
Mandens Ansigt dar magert dg blegt, Haar og Steeg
graagpmngt, Karlingen dar steerlt rvnlet, det Par Tan
der, hun havde tildage, stal skem oder Undene-den
Oinene dar underligt tlare og lysende. clrder tnrde neesten
itte se paa de to Mennester, —-- de lignsde knotterne dernede
sra Enden.
»Understaa Tom itte til at rsre ded bende!« streg
H Monden og sprang on sotn en rasende, da Bedemnnden git
» oder mod Fordvbningetn Jeg siger Verm-· sortsatte l;nn,
. og han lndttede Handerne og stamdcde i Guldet, ,.jeg dil
.itle llade hende puttet i Jordenss Lunene vtl date trtne
denke, itte ade lnnde — saa udtaret sont hnn erk«
Bedentanden brod tjg itle om hanstaatkltge Led, nien
tog et Maal ud as Lonimcn og tagte irg paa Knae ved Si
den as Liget.
»Ja,« sagde Monden og drin i lslrnnd og snldt tara
Kna ded Fodderne as sin dsde Dustru, »Wel, lnæl ned ——
tnaIl alle samtnen ned hoss liende og nir, hdad ieg siger!
dun snltede ibjel, stger jegl Jeg vidste ilte, lsdor dnnrlig
hnn dar, ssr Febe1en tog hende, og saa stat Benene alle
rede sreen under Stindet daa hende. Her dnr doerlen Jld
eller Los, lsnn dode i Marte, —- linn tnnde itte en Gang
sen sine Borns Anitgter at se, slont vl harte hende dviste
deress Nadne. Jeg tiggede sor hendeg Stold paa ltladen,
og sna stat de nng i hallet. Da jeg slap ndigen, var bnn
ded at ds. Nu er der itte en Blodgdrniibe i nrig mere, og
hun snltete iltiei. Ved ten ledende lslud hun snltede
inieL siger jeg!« can red siq s Haare-l on dallede sig med
et Btol orn paa Mulden Linene stod sttde tHoredet, Fran
den stod bani nd as Munden.
Te sorslrerltede Born nnl c nt grade. Men den
garnle Karling, der lndtil hnddc ssddet iia ligegnldig. sont
orn liun dar baade dod og blind, truede dein til at tie
stille. Onn lsste op sor Mandens Vatiztsrllade og rotlede
san hen til Bedenranden. »Det dar min Datter,« set-kla
rede hnn med et sjollet Sinil og psge e md et M paa Argen
»Aera Gud jajn, det u« lIserltgt at lernte slg, at jen- sont
alle.ede dar til Aar-g da seg sit hende, stol- a her, menS
hun llgger ton og stin! Aab Gnd jajnjn, en Kumme
lrge saa god sont en hel Kornedie!"
Bedenranden dar scrrdig og dendte sig orn soc at
gan.
»Bl ltdt, di lidt!« bvislede hnn idriat »Ist-geartet
De hcnde i Morgen eller l cnennorgen ? Jeg man jo folge,
sorstaar Te. Tag og send ntig en stor Kappe og rintig
darni, sor detet soa diltetlig tcldtk Vi slnlde so ogsaa
gerne hast Kage og Vin, ser di gil, rnen det snar nn dare,
stas ds bare lldt Brod —- en Bid Brod on en Trlt Band.
Tror Te, di sank ltdt Brod, Dr. —- .« spurgtc liun idrigt
og holdt sast i Bedstnandeng Fenste.
»Ja naturlig, natuklig,« sorsitrede Bedenrandem .det
tornrner altsarnnren.«’ Lg han gjcrde sig sri sra liende og
sldndte sig ad, sulgt i dalene as Olider.
Naste Dng (Fanrlliin dar imidlertrd dlevet bittluet
rned et haldt Brod og en hurndel Ost, overdragt as Dr
Vunrble t egen Person) dendte Olider og hang Huedod til
» bage til det nie dul. Dr. Burnble dar allerkde Jdnnnet,
samtnen nred irre zattiglennner, der stulde beneideten
El Par gamle sorte Sorgetadper bled lastet orn dinganile
J Karlings og Mandcns PialterU Kisten bled strnet til, Ligs
; barerne loslede den op og bar den ned pna srsaden
»Sat saa det bedste VJI soran, Mutter,« sagt-e
Bedrnanden ind l Dret tun den gnxnle Karltng »Vl er
sent paa Færde og tIr itte lade Prasten dente. . . . tttrp jer,
Foltenö!«
i
i
Ligboererne stridtede nd nted dereS lette Vorde, og
»Fslget« holdt sla saa tat dag est-r sont muligt. Forun
git de Vetter Sinkrbetrd og Brunble nted tanzt Zlcidtz
Olider, hdjs Ben dar niere stunipkde end hanz Westen-, lob
ded Siden ns.
De hadde dog itte .behsdet at slnnde sig iaa stattt.
Thi da de naaede den til det Naldesodergrokde Oiorne as
Klrtegaardem hvor FaltigsLiaene bled begradet, dar Pra
sren endnu itle lornrnet, og Treu-gen, sorn sad lnde i Sal
ristiet ded Kerltelodnem sormente, at det tnnde gerne date
en Timeendnu, ssr tun tonr. ttltsaa satte man Kisten
ude qu Etat-un hdar Sargedarret blevstanen«-e on densede
taalrnokigt rnellern dnade Ler-Btotter og i en iStold Stad
regn, medens Garedrengene, som Begradr.sen ltavde ldttet
til, morede sig rned at lege Tagsat mellent Ligstenene eller
(til en Asdetslingl nted al hat-de sorlangs og daglaengg
oder Kisten. De Herrer Sold-ebenso og Vilmble, der var
private Vennek as Degnen, sad tnd.- has dani ded Katlelods
nen og laste Apis.
Endetig en Tinte-s Tld ester, so’r Tegnen, Or.
Bumble og Ve. Seiderderrv stvndsornst nd til Gatten, og
strats ester viste Preesten siaz lmn git og trat sin Mee
stetsole hell wa. Dr. Bumble gad sor en Ordens Styld
et Pat as Drengene nong Runds, Dz. Velærvmdiglsed
srermnunrlede saa meget as Begsadels Sizortnnlaeem sorn
lod siz sige daa sire Mlnrtter. Dg dervaa gad ds. Bel
eerdardlgbed Degnen sln Prastetiole og styzrdte sig as Sted
i en.
g »Ja, Blll,« lagde Bedenranden tll tstradertarlem »tast
saa bare titl«
Det git i en Fakt, sor Graden dar tnn et Par Fod
ddb. Gradertarlen stodlede Jorden ned, stanipede ten lose
ligt til med Fsddenm tastede saa Edaden ever Stol
deren og sit stnBej, snlgte as Gadedrengene, der brum
mede ternrneljg startt oder, at der rlte havde varet mere
Tod«
1 »De mna aaa nu, nein Ven,« sagde de Bumble og
pittede den asosdes Mund daa Stalderen. ,,Kirlegaakden
stal lallte-.
Manden hodde ilte rort sig as Pletten sra det Ziel-tit,
han darlorn.net. Det gad et Sat i haar, han saa op
stirrede paa dr. Bantble, vallede saa et Par Stridt as
Sted, og saldt besdåinet om. Den ssantede aamte Neuling
dar sor optagen as at grade oder Tat-et as Sorge-tappen
(som Bedemanden hadde taget sra hende), til at hnn stule
leegge Watte dernl. Altsaa heeldte de nnd-e Monden en
Lande toldt Band ooer dodedet, og da han derpaa tonr tll
sta seld tgen, ledte de ham nd as Kirtegaacdem lultede
Porten og grt hder ttl sit. (zortscettes).
