TI
F ·
Sonderjyltanv.
»Dannevirte«. Artus-made- »Mo
deksmaatet«, iam dar ksbt Bladet
«Dannevikke«, hat hidttl tkke kunnet
lade det udgaa paa Grund ai visfe Van
steligheder fka Postvæfenetz Side. sotn
mener ikke at cunne modtage Bladet,
for det ketstig er bleven undettettet om,
at den tidltgete Udgiver er gaaet iellit
og at hans Navn er stettet af Handels
kegistekeL
J Mellemtiden gar faavel Fku W i l
denradtiKrabbe sam den tyfkeNe
daktksr S t r a ck er i a n Fort-g naa at
tilegne sig Netten til at benytte Nat-net
»Dannevnke«, men dette vtt dog neppe
lykkes, da »Modct·5maalet« paa lavlig
Maade hat echoervet Bladet og splgelig
ogsaa Eneretten til dets Nava.
Dertmod vit Ftu Wildentatt-K1abbe
sra 1. Oktober udgtoe et nyt Vtad i
Hadetslev under Titlen »Tet gamte
Danneoitke«, men da hendeö tyssvenlige
Vicksouched htdtit just stkelhar haft Held
med sig —- »Tannevitke« tntstede under
bendes Ledetfe i Lobet af St Maanedet
hetwed 60 Procent af sine Abonnentek
— « blivek Fraens nye, noget blaktede
,,Dannevttke« neppe tet gamme1t.
Sinderjyst Prcgfeiag. Aal-entno
2s September. thsietten i Leipzig
bar tTag ftadfctstet Landrettens Dom
over Redaktsr Soendfen, »Oktav
dal«, haokefter han var idcmt st Maa
nedets Faustel for en Akttkkel om Til
dagegangi Netgbevsdsthed og Pligtts
lelie mdenfok vtsse Grene as den preuss
siste Fotvaltning.
Fkimcntthdotirkcn i Oadetslcv
tun nu ogtaa tages iBtug. Bankdk
fett-r S. A m a r f e n i Hadetslea mod
tag en Skrupelse fta Palmen hvott det
meddetes, at der intet eri Veien for, at
Kisten i Ringgade benyttes til gabs
tjenstlige Formaai.
Tcndansketftudsticncftk i Fluss
bvtg. Syv Hundkede Mund og Kom
det i Flengdotg hat indiendt et Andra
gende til Konsistottet t met om Ophces
vetse af Juottmntningen t dansk Gudoi
tjenestet Flenbdorg til hvek fioktende
Dag, Undnsktivecne snster sont hthtil
daan Gad«gtseneste hver Sandag og
Genopkettelfe of den ttdttgere fne danske
Mrnighed.
tfn Dunstek did i stritten i Syd
qfkikq. »An-obwohl Ttdende« offent
ltggsr et Bcev ira den fangne danite
Fetttoknet Fetts, der hat deltaget j
singen paa Boeknes Side. J dette
oplyi.6, atLudvtg Rudbaet fra
Brach der ligcledes I--cnpede inwd Eng
landmse, ek dsd iqu Folge af ftm
Saat-. J Katnpen ved Paacdebecg den
W. Februar btev han faaret i Doaedet
og optagen as den engetske Ambutacce.
Den t7. Maus dsde Nudbak paa Ja
cobddal Hospstal ag blen begkavet paa
den detocetende Kistegaatd
Te to Betaut-even
Den franske Botosiiker Gaston Bon
niee, sont i nogen Ttd hat apholdt fig I
Soeekig, botamscrede en Dag I Nekr
heben of Sinne-tm og sandte da en
iremtncd, som var sysfeliat pqu san-me
Monde. De w Bokanikew som i livlig
Samtale med bestanden, og Vonmer
ioecslsg ins-Ost, at de stulde spese Fro
koft samtnen I en edler andeuRestars
ration.
»Nei, gaa De faa helleke bjem med
( ··ig og gpr mtg Selskab ved zxoloften,«
- foarede den and-n vg Sorte uden videre
» Bonniek hin til Kotigen- Sammetpa
, todt-, how Port hcm ans-nehm Von-net
fblev nalukliqvis hsjst iokbløfset og
Itandiede et Okeblik paa Tæcskelem
»Men....«ftammede han, ,det ek
je ...... «
»Ja,« ingde band nye Bekendt, ,,ieg
er tttiætdigvts Range her i Lande« og
ieg man modtage mtne Geifer het!«
Bonniek bukkede og gsi Und med Kon
gen, spiste Frotost hoc ham og passie
tede bete Eftetmtddagen nnd ham om
Bonatt
Drecke-Malt
tin waret se Dem Mand, Mode-, Fahre
, euer-sogen as Dezec Eli-Stamm livendss ai um
Sinon-m Deutscnltabew M bar et fetten Mid
- M den-now on Iom lau vblast qivet Baue-neu
- : aden disnnidBiveaor. Sknv kstek net-Inm- Ov
, · los-singen oq new-a et Ue III-muste- Idceciet De
’ · W o. Sau-were sein« -ta.u.,chimqo. Jll
Ili-« scanning i Raun- 5 Senkt pr. IN.
ForSptttrutgafenketlmiadetGarn
l.'- Genus pe. Ph. Sttsmpegacn Es euer U
naabet 20 Genie pr. Puntx
Seud efter von Katalog, Vesper og Beme
vjlsaan VI beialee feu 17 til 21 tsettts
m. Bd. ist almiudelig god tut-, staat Sust
qekeu t ee Betalmg I note Boten
k« Utchilss Woolen Illls, end-new Mist-«
L
Bote Lviækneks Tilbngegang.
Ved l)t·. Edv. Lehmann.
l.
De mange Bager og den megen Las
nlng, som i dette Aarhundrede har
dredt sig gennem alle Sanisnndslag, hat
fort til en meget almtndeltg Fejlslut
ning: den nemlig, at vore Himrner nu
til Dags er bedre, end vote Fædres
dar. Fall har nemlig sdært ved at
stelne intellem, hvad der er Hjæknei
lrast i ag sor sig, Jndividets egen
Evnc. og dvad der er Resultatet as den
Hjærnetrast, sont er kommet dem til
Gode gennem de Kundslader, som de er
opfadt i. De sidste er t vor Tid en
udyre Masse-, og de voller bestandig,
saa at Jntelltgenserne, hvad enten de
er gade eller daarltge, laar meget mere
Stas at arbeide med og at vptage i slg
end nogensinde sor. Men naturzigvts
lan man deras aldeleg ikle slutte, at
Hjacnerne t og sor sig er det mindste
bedre, end de var t sordums Tib, og
detsam vt saa tager med i Betegninaen,
ot der nu er Millioner as dannede, hvor
der t gamle Dage var Tnslnder eller
shandredey og at det nu erlangt lettere
sok den, der har Talent, at komme srem
med, hvad der er i ham -— saa vil m
maasle komme tll den Slutning. at Gen
nemsnittet as vittelige slabende Evner
og originale Talentek er l Nedgang, I:
at vor bedste Hiernekrast er i Fceed met
at lot-einges. J
Gladstone, der vaa tngen Maadesvar
Pessimlst eller sorelslet i de soundne Ti
der, og som ved sin altbeherslende Lass
ning var scerdeles vel i Stand til at
danne sia et Stan, hat udtalt, at dan
satte sig stnsset ov-r den nuvcerende en
gelste Slaegts Hin-ener, ag han mente,
at de vtste en algjokt jkorringelse as
Him«nelrast, samtnenlignet med, huad
oore Ziedre i Dronning Elisabeths Ttd
sad inde med
Ligesaa tndeammee det almindeltgt
al de Lende, som bedst lan danne sig en
Mening am Spotgsmaalet, at Nutidens
Jntelltgens langtfra lan staa Maal med
de gamle Geer-terms Og hvis vi nu
vielelig ogsaa vil sammenligne den en
det-se Mangde Fall med god Opdras
qelse, som nu færdee paa Kladem med
de faa Tnsind dannede, der var spredte
omknng i de græsle Kommuner, og saa
ser paa, hpad den vide Beiden nu pra
sterer as start. originalt Hierneakbejde
sammenlignet med hint lille hellenlsle
Fall, saa lan man tlle srigøke sig sra
den Slutning, at den amske Hierne har
reprasenteret den dsieste Stigntng as
menneslclig Jntelllaens, et Heidepunlt,
sra dvillet Floden nn stadig enger
tilbage.
Men min Hensiat er her ikle at dreiste,
ovorvtdt voke Hiernek er i Nedgang
eller tue-; dl maa del hellere gaa ud sta,
at det er saadan, siden Falt, der har et
saa vvetlegent Stan, paastaar.det, og
jeg flal da indslrcenle mig til at vise, at
en saadan Nedgang heller lkte er andet,
end hoad vi tunde vente. Tet vilde
snarere væee at andres oder, om vore
Dicken-r tlle var gaaede tildage, siden
vore Omglvelser nu til Tags bliver be
standig mindre gunstige sar Udvillingen
as store, ovrindelige Aandscevner ellcr
slabcnde straft.
H.
Lad de da, for at anders-ge dette,
lstst betraate eretnens egen indre Aug-:
ning. Vt findet der en tydelig Forslel
mellem de modtagende ag de seen-brin
gende, de teceptive og de produktive
Meinen Ved ensidig lldvitltng asdez
leiste lan man dltve en lntelligent vg!
velunderrettet Mand i scedvanliq For
stand, a: en Mand, som harlaest manae
Vsaer og saaet noqet nd as dem alle,
saa at han i det mindste kan tale am
dem med Forstandz men man vil aldrig
paa den Meade blsve andet oa meee end
en lot-stanqu Leser eller Samler.
Nu er det hermed ilte sagt, at denne
Sondring mellem receptide og produls
tive Dierneavner er saa udpecget ·sam
den almindelige anerlendte Sondring
mtllem Fadenerver og Bevægenervek,
hole Cenner l Hiernen tan paavises
med suld Naiagtighed, og som kan hol
des ude sra hinanden med langt stsrre
Bestemthed. Titn man lan ttte opøve
sine receptive Æoner uden ttlltge til en
vie Grad agsaa at udville de produtsg
",tive; dog bltver der en pralnfk Forslell
og en vts Uaslpængighed tildage.
Nu har hvert Menniste tun en vie
begrænset leslrast ellet Nervetcast til
stn Naadighid, i sin hierne saavel som
i sit Lege-ne. Smedentt Arme og
Dreiereno Ben belastet as am, at en
telte Legt-niede« tan udviltea paa de
andres Bekastnlng; saaledeg saar ogsaa
Lde Kulley der bruqes som Lastdragerel
og udelnlkende slceber Byrder paa Rog
gen, overordentlig starke Ben, men
svage Arme.
Hstermn qaar det tkle anderlcdes.
Hsærnendottling er en Øoelses- og en
Vanesag snldt saa meget og maaste endnu
mere end de legemlige Panttioner. Og
min Paastnnd er nu, at oi itte lan give
os til stadig at udvikle den rent mep
tive Side as vor Hierne ttden al lontnte
til at hæntme og sorttnble dett originale
og produlttoe Stde i tttsoarende Grad,
og ttden at give oore Born Hierneri
Arm som er mere recispttoe end produk
tive. Men del er nelop det, sont vt
gsr ved hele vor moderne Opdragelse
og vor moderne Livesorelse.
Lad os for Tydeltgdeds Styld se,
hvorledes det er gaaet nted et enlell
zog, s. Els. Matemattten. J de qamle
Gretetes Dage dar Euklid den enesles
Lærer t Geonietri. lskn totstandig Fyrl
stunde behersle sin Tids tnatemattfte Vi«
den, naar hatt var lts cller txt Aar paar-s
met. Qg noar hatt saa dar lonimet saal
vtdt, tunde han gaa videre paa egenl
Haand rller gaa over til en anden Bis l
denstab, s. Ets. til Ftlosofien, til yoils
ten hnn da bragte en Hjærtte, der varl
vel opsvet i abstrak! Tættkning, men
som endnu besad sin sttlde ktiistded og
Ungdotnntelighed. Den hele algedraiste
og analylisle Side as Mittentatiten lom
ssrst srent Aarltundreder senere; men
jeg demætter i Fordigaaende, at sont
Forslole sor den silosrsisle Tænkning
hat den ilte ncer ttdrettet saa nteget som
yin gamte sirnple Geomelri, der beleg
nes med Eulilds Nonn.
Men hvorledes gaar del en Mate
mattter ntt til Dags med han«-H Stu
dium? Som Dreng har han allerede
lært Euklid, scta maa han lage sat paa
Algebra og Trigononietri o. s. v. ltge
op til Dtsferenliali og Jnlegralregning.
Her naar del store Flertal as Hirerner
deres Granse, maaste de 95 pCt., og
Jntegralregningen bliver sor de aller
sleste ttle en otllig Tsener, mcn en streng
Herre; lnop en Procent as dem, der
studeter Matemalit, sormaor at gøre
den til et Redslab, sont de vtrleltg tan
litntle; de allerfleste ntaa nojeg med at
hutle sig igennem den til Ekeamen
Men den enlelte, sotn er kommst heldtg
over dette Elter, han ha: endntt en lang
Stole at gaa tgennern, snr han er kont
mel paa Hosde med sin Tidz og for han
lan udsnre noget lltbejde paa egen
Haand. er han allerede en Mond as
ntoden Alder. Men gennens diese niange
Aarg nsdvendige Forberedelser er hans
Hieerne tommet aldeleg i den receptioe
Sinke- Hans Skabeitrast er bleven
slnoet og svætket, menS han maatte hugge
sig igennent det Bjærg as Bogen sont
bang Forgcengere dar ladet ham i Art-.
han dar sat sin aandelige Spændtgtted
til, mistel sitt llngdonts Fristhed og Jo
righed, og det er nteget saa Mennester,
sont under diese vanstelige Viltaar lan
srembringe noget virleligt nnt i Mate
ntatitm Dg dieses Tal vil stadig
mindsteo. Vel har den menneslelige
Hierne endnu itle naaet »Mntheds
punttet« i denne Sag, z: del Punkt,
tvor den itte kan gao oideke. men del er
ilte usandsrnligl, at der i Løbet as saa
Sltrgtled vil ittdtrakde en Ttlstand, ltvor
Mennesleslaegten ille tan gore noget
oirkeligt Fremstridl i den egentlige Ma
tematit, lordi del nllerede bltver et hell
Menneslelive Arbejde at tilegne sig den
soreliggende Malemalil. Der bliver
da ltsn tilbage at bestæstige sig nied de
mindre Anvettdelser as denne thenstab,
dville tan sortsaette sitz i del uendeligez
nten til diese udlmch ttte de særltge
matematiste Æoner, dvoront der her ers
Tale. Det er altsaa ille blot Litera
taten, sont stadig »ges, nien i samme»
Grad som den ooteer. for-get den Til· j
egnelsestiden og staber derved en Mens !
neskerace, sont bliver mindre og mindre
sitttet til originalt Arbesde.
Vort moderne Opdragelsessystem stral-l
ter denne Nedgongeprocts. Tet er
indrettet paa at opdyrle Receptioiteten
og gor allsor lidt sor Tænlningog Fan
tasi, sor den opftndsontnte og protsuttive
Side as Hiernetn Se vore Etsantener,
de rtoile som de militcerei Tusittdek
drager de til irg, nten alle er diese Pro
vtr saaleded indretlede, at de stetter
Preentie paa den serme Læreævne og
itte paa oirtelig aattdelig Dygtiglted og
Karalterstyrte. Y.iglittge, der var an
lagle som en Sokrates eller Plato«
Shatedpeare eller Viktor Hugo, en Na
polton eller en Wellington, en Bistnatck
eller en Wtlltam Bitt, en Dattvin eller
en Pastenr, vilde have nieget ringe Uds
sigt til at staa sig i Kappestrtden nttd
ls. Els. en eller anden Knægt sra Bett
kgalem En saadan Hindn vilde med
sit letle og smidige Nemme tontnte lattgt
durtigere gennem hele Elsamcttdlæsi
L j
ningen og saa nteget bedre Karakter end
nogen as dem, endstønt de alle vllde
have langt mete vtkkelig then otn de
Sagen sont de er anlagt sor at vtde no
get den« Men saadanne Ekeatnenet vtl
estethaandett ovclske de sernte og fact
dtge, sladbundede Naturer paa Betast
ning as de vtrkclig ortgtnale Talettttr
og selvstcendtge Hirt-tned De vtl tit
vttle ett Sltrgt as senttntne Begnoelsey
t Stil tned de amerikanste Datnestudem
teks der otl bltve smaat nted tnastuttne
Hscekner og Dytttd paa store Mtend
Det tttaa nentltg erindtes, at jngen
dltver en ttor Mond ved at uddanne sitt
Hsærne over hele Linien, tnen ved at
tølge sin Ejendotntnelighed og udvtlle
lsin egtn, selostcendtge Tænkntng. Hvtø
tot s. Elz. vtl se paa den Mand, sont vt
Evel not tor kalde den stntste Ettglændet
;t dette Aarlsundrede, Charles Dattun
Ysaa vtl det tngenlunde tjene hant til
;zotklejne.se, tnen tværtitnod ttl Rog,
lnaar ntatt ttdtaler, at hanö hie-rn- sra
liøtsl as tngenlttnde var bedre end mattge
sandte, ttten at hatt oandt sin Storhed
»ved en vedholdettde og usorstyrrelig zor
.snlgelt«c as de Spørgsntaah hatt havde
ssttllet stg selv, og tlte ved nogen ,,straa
Elende Btsgavelse« i Ordetsz scedvanttge
Forstankn
l
lll.
Den nandeltge lltaalntodighed tvor
Tib, der sor Storstedelen styldee det
starke Wes, der lægges vaa dort Nenn-;
akbejde, er et endntt større Onde, sont
dktver osz i santnte Retntng. Denne
nervttse llto er det reelle og elverltge
Tanteardejdes svorne Fjende, og den
ytter sig t alle aandeltge Fothold.
J gantle Dage ktntde s. Els. zlettab
let as Mennestek tned Optnætlsomhed
folge Prazdileney der varede buade en
og to Inner. Saadanne Gudstjenestet
kan ogsaa nulevende Mtnnesker mindes
sra den-S Barndont, og de lttnde vcert
slenttne nol; ment Cronttvtlls Tld tog
«tlt·.s ist-usi- of (It)ttttttt)tt.-t" sjg Unbek
ttden skt dlot sor at høre en few-seid
ttntelange Ptædtkenek t Rad tned blot
en ltlle Mtddagepavse tntdt paa Degen.
Matt ltntde den Gang endnu udholde at
spænde sitt Opmæcksonthed saa længe
under Trostelser og Bevtssørelset as en
ret avsttakt .ltaraltek, en Mone, sont ntt
er gaaettabt, tLtve: saavet sont thtlen
Ogsaa t Avtslægntnqen soknemntes
Ttdens Hast og Spredthed. Der sin
dtsz t England en stolz, sont hedder
«’l’it-13lts", der bestaar as ltttter smaa
Notttsee, sont alle kan læseS paa et Mi
nut ellet to. Denne Avtö hat gjtnt
umaadelig Lylle og hat sundet manqe
Eftetsslgere Mennester stal have alt
tnttllgt at vtde t den kortest ntultge Ttd
og Folgt-n as dette Galopsystent er sot
det søtste, at de ttsgen Ttng saat at vtde,
tot det andet ett suldsttendtg Ailrcettelse
as vote Hscernen At Novelleliteratnten
taar den satnnte ’1"tt-l3it.-s-Kataktek og
læses tned den santnte Hatesod som Atti
skstne, bebt-ver neppe at nun-neg; state
Butter og tmgttge Jndlteg læseg t Reg
len tkke as dem, sotn ntt ttl Dags ndgak
»den dattnede Almetthed«. Man vtt
tlle langere sttge ned t sin Aands Dybs
der, nten behager sig t Ooersladens lette
Ntttsntngeu det snrtte santlet og ttdvtb
let Sjælttts Krast, del ftdste lpteder og
stnlder den. Hoad vt tmnger ttl, er
tsoncenlrattom mett Ttden vtl tlle give
og Ttd derttl. VI sltder og trætter vore
Hstkrner i klorretntngsltvet eller t Da-»
gute and-e Atbetder, og naar vt kom
tncr hiern, hat vt tlke engattg Krast ttl
at finde Volle, nten maa sttntttlere as
tned nt sage gennem allehaande Tit-Um
og ltonsorter.
IV.
Den Nivelletittg og Dentoktatiseking,
sont gaar for sig ntt ttl Dags, vieler
’ogsaa ustandseltgt ttl at spolere Hin-k
:tettte. Matt ntvellerec de bedste Hier
net tted og tttvelleret de daatltgste Oster
ner op, og saadan gaar det gknnent alle
Samsundslag Alt, hvad man lalder
Herstemvner tllek Regentlaralterer, et
tnon sok det søtste paa gode Veje til at
tneje ned ved at statnge de stykettde An
soatet sok deked Handltnger. Kongetne
regen-s as Ministrene, Ministrene as
Pat·latnenterne, Rtgsdagstnatndene as
Valgkkedsene og Valgltedsene as Gstd
ved hvad. Navnltg Mtnttlrene, sont
sokhen var vttleltge Staren-, bltder
daarltgete og daatltgere, sordt de ingett
Ttng hat« at slge. Oktgtnalttet,· nas
dættgig Tættkntng og Kataktetstyrlc dør
nd tnttlletn detn ttttdek dtsse thlaar, og
en snu og bedændig Oppottnntsnte otl
eltethaanden dltve den eneste Mtntster
dttd. J Oandelsverdenen dar de store
Firmaet nd eller de, der bltver staaende,
soalles t detes Handltktast as Ringe
log Aktieselskaber. Den individuelle
Billigt garn er grovt, uden elasti
citct og uvarigt. Fleishcrs garn er
1)1(«jdt, clastisk Og liver traad saa fin,
at der er en trcdjcdcl Here yards
paa IIVCrt punil end
L i antlct garn.
K
L
m
Handlekraft faar Intet at Iige c dtgse
zorretnjngskombinntioner, man gidec
oerfor ifke iætte den iBerægelfe, oq sau
blivek den Hin-me nivelleretL Ogsrm
Haandværkere og Arbejderechllver eizers
yaanden kollektivc Gennemsnnøvæsenet
nden Oprmdeljghcd og seloftcendig Tpr.
Kost jagt: d n herstende Tendeng j
vor Tidgalder gaar ud paa at tedueere
ve« alle nl et engformigt Gennemsuit of
jctvu Mtdvelmaavtghed. De ftore Ann
der fynker neb, og de smaa dutkcr op til
del sktkkelige Immme som wart oil
heimste os alle. Den mennestelige VI
dens Strom flqder bredere og drehen-,
men sftevse flwerr.
Y.
Det lyder jo altiammen bedrøvel.gt
nok og kunde havne i den pure Begü
nngmex thi at stulle miite sine store Ke
mkm«er, det er vel et as de haardefte«
Tab, man kan stille Mennefkeflægten i
lldsigt. Men man maa her ogsaa regne!
med det ubekcgnelige. De fiore Mænds
Optraeden har altid været knyttet ttlj
Beut-der, hoor ftoke OmvæltningerI
soregik i Meimeslislcegtea eller i de en- !
kelte Zoll-. Og det er muljgt, maaskeI
cndogsaa sandsynligt at saadanne Om
ncrltnmger allecede nu er I Gang i det.
stjulte, og at der fokbensdeg en ny Tin
geneg Orden, der vil tilde pga sine
emaan Store Kcigekon komme over
us som Smælterens Jld og væfke højere
Jdealer ttl Live: Fædrelondgkærlighed,
Seloopoftelse og Pligtfølelfe i Siedet
for anmondyrtelie, ØDfelhc-d, Smo
hed og Nin-stiegsng Og maaske do
diese fwrre Joeoter ogsaa vtl finde de
res store Profeter.
Cn fkwvncfvangce Sta
tuctte.
Franskc Mode omtale i dissc Tage
en tct ejendonimenitg Hitioiic om en
hinduisk Statut-tie, der i sin Tid blev
form-et Sndi CamoL
Dengnng our Cninot Finansministrr
og dromte næpoe o:ii, at han nogen
Linde stulde blioe Nkpublitkens Picesis
deuc. Hand Ben, Gustaoe le Bon,
hat-te foretagei en Studiekejse i Indien
Log nieddmgte hecfra et lille Afgndsbil
ilede af Sten, en defynderlig Figur« ikkk
alene oed den Mande, hvorpaa den var
tilhugget, men ogiaa ved den Tradition,
der knytter sig til den.
Figuien havde i lange Tider tilhørt et
ældgnnmnlt Dynafti. Rai.ihen, fom
innere-de Gustnve l(- Bon den, vilde for
enhver Piis af med den. Det var item
iig denalmindelvge Tro, at den sikrede
Ejkrmunden den højeste Magi, inen vg
iaa staffede ham en voldsom Dad. Den
hinduiske Fyksie vilde not regem men
ikke kebe Magtens Sødme med Toben.
Hon mente verfoi at kunne befvnrge
Statuter naak han gav Afgudsbtlledet
fra fig.
Do Gustave l(-. Von fomrede Carnot
den niysiifke Figur, bemceikede han spa
gende, at del var bang Pligt samtidig at
rede del Sagn, der knyttede sig til den.
Carnot lod sig iniidletlid ikke sitt-Imme
Haa erste-redis, at al Ovektro lqa hain
sicut-, og tog glad imod den interessante
Gove.
Jngen forudsaa den Gang, at Stem
tnctne ved den nieste Kongres i Verfall
lass stulve samle sig om Saht Catnots
Num. Og del fkkte som man net-, kun,
fotdi der Ikte kundc ssabeg et Flektal for
Juli-H Ferm.
Summe Affen, som Vilget hnvde fun
det Sied, fik Gnstove le Von en Billet
fra Fm Cur-tot Den indeholdt tun de
dez »Der on Storuexttens SkyldM
Fru Carnot hat« sikkert trenkt den
Taufe igen, da hun sit Bufkabet om, at
nende Mund den 24 Juli 1896 var
falden for Caferios fiisgsnorderste Oelk.
J alt Fald indeholdk henbes Testamente
en Anmovning til Bomene om at stille
I·ig ved del hemmeljghedsfulde indiste
«)lfgudgbilleve, til hoilcet der knyttede
I«ig saa uhyggelig en Skabnr.
J den dantke Kolonl paa ,,E-oo« Bauen
l WARD c0UNTY
NORD DAKOTA·
Oper 500 Dunste hat taget Land iden
ne stolont, udvalgt af Kttkefamfundets
Konnte, og af disse hat allen-de 400 ba
s.it sig der. Endnu haves der godt
Land nær Statmnct.
Der ttltrckngcsz datsfce Fortetnitth
ntrettd t Bycn Botvbcllsz i Etsttletnentet.
Den ltte csg Ilote Tnsdag i yuek
Maaned strich paa de ilcsts Statloner
billige vIllcttnlnlletter ttl Lattdføgere cller
de kan faag fra Minneapollg til Landet
ued at hett:ettde sig ttl «si«)« Banens
Landkontor.
Ltgcledes haveg Prærieland i Minne
sota og Dakota, og billigt Skovland
; Wisconsin og Michigan paa ,,Soo«
Jerttbancm Lave Jcrnbsmcprisen —
» Striv efter Landkmt ng lllnstserede For
Jklakinger tll
l n. w. engsten-us
l Land and Indus-Uhu Als-gut "Suu" Ry,
I Mitttieitztuljs, Minn.
okal Dc rcise
stil Stedcr oft
ellek fyd for tsl)tkago. laa bed Deus
lokale Agent gute Leut Billet fm Osts
ba til Chtcago meo . . · -
llcnlctsigo ä Milwaukeo
ä st. Paul Benen,
den koktesie mellem disfe to Byer. Toi
paa detttte popnltkte Vane toklade Unio
Depot, Omaha, hver Dag, og bar Foc
bladelfe med sog, fom komme inb pag
Union Pacisic Bauen, Butltngtoch F
E. ö- M.sV. etc.
Prcgligt ubsiqtede Tog med Paladss
Sooeoogne, VulfetsBibltotekövogne, og
Ptllen er like Wirte end andre Banns.
Angaaende nimmt-e Oulyöningek mes
Qenlyu til Bauen, Wulst- etc. skttv til
F· A. Rasch
General Westekn Ageah
1604 Fauna-n Str« Ostia-sa. Nebr·
Nlllllll - WEsllEllN
Bauen
R, E ils bl. V. R. R. er den bebst
tll og fka
Sultcrrormarlcrne
Nord-Nebraska
