Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 11, 1900)
TI F · Sonderjyltanv. »Dannevirte«. Artus-made- »Mo deksmaatet«, iam dar ksbt Bladet «Dannevikke«, hat hidttl tkke kunnet lade det udgaa paa Grund ai visfe Van steligheder fka Postvæfenetz Side. sotn mener ikke at cunne modtage Bladet, for det ketstig er bleven undettettet om, at den tidltgete Udgiver er gaaet iellit og at hans Navn er stettet af Handels kegistekeL J Mellemtiden gar faavel Fku W i l denradtiKrabbe sam den tyfkeNe daktksr S t r a ck er i a n Fort-g naa at tilegne sig Netten til at benytte Nat-net »Dannevnke«, men dette vtt dog neppe lykkes, da »Modct·5maalet« paa lavlig Maade hat echoervet Bladet og splgelig ogsaa Eneretten til dets Nava. Dertmod vit Ftu Wildentatt-K1abbe sra 1. Oktober udgtoe et nyt Vtad i Hadetslev under Titlen »Tet gamte Danneoitke«, men da hendeö tyssvenlige Vicksouched htdtit just stkelhar haft Held med sig —- »Tannevitke« tntstede under bendes Ledetfe i Lobet af St Maanedet hetwed 60 Procent af sine Abonnentek — « blivek Fraens nye, noget blaktede ,,Dannevttke« neppe tet gamme1t. Sinderjyst Prcgfeiag. Aal-entno 2s September. thsietten i Leipzig bar tTag ftadfctstet Landrettens Dom over Redaktsr Soendfen, »Oktav dal«, haokefter han var idcmt st Maa nedets Faustel for en Akttkkel om Til dagegangi Netgbevsdsthed og Pligtts lelie mdenfok vtsse Grene as den preuss siste Fotvaltning. Fkimcntthdotirkcn i Oadetslcv tun nu ogtaa tages iBtug. Bankdk fett-r S. A m a r f e n i Hadetslea mod tag en Skrupelse fta Palmen hvott det meddetes, at der intet eri Veien for, at Kisten i Ringgade benyttes til gabs tjenstlige Formaai. Tcndansketftudsticncftk i Fluss bvtg. Syv Hundkede Mund og Kom det i Flengdotg hat indiendt et Andra gende til Konsistottet t met om Ophces vetse af Juottmntningen t dansk Gudoi tjenestet Flenbdorg til hvek fioktende Dag, Undnsktivecne snster sont hthtil daan Gad«gtseneste hver Sandag og Genopkettelfe of den ttdttgere fne danske Mrnighed. tfn Dunstek did i stritten i Syd qfkikq. »An-obwohl Ttdende« offent ltggsr et Bcev ira den fangne danite Fetttoknet Fetts, der hat deltaget j singen paa Boeknes Side. J dette oplyi.6, atLudvtg Rudbaet fra Brach der ligcledes I--cnpede inwd Eng landmse, ek dsd iqu Folge af ftm Saat-. J Katnpen ved Paacdebecg den W. Februar btev han faaret i Doaedet og optagen as den engetske Ambutacce. Den t7. Maus dsde Nudbak paa Ja cobddal Hospstal ag blen begkavet paa den detocetende Kistegaatd Te to Betaut-even Den franske Botosiiker Gaston Bon niee, sont i nogen Ttd hat apholdt fig I Soeekig, botamscrede en Dag I Nekr heben of Sinne-tm og sandte da en iremtncd, som var sysfeliat pqu san-me Monde. De w Bokanikew som i livlig Samtale med bestanden, og Vonmer ioecslsg ins-Ost, at de stulde spese Fro koft samtnen I en edler andeuRestars ration. »Nei, gaa De faa helleke bjem med ( ··ig og gpr mtg Selskab ved zxoloften,« - foarede den and-n vg Sorte uden videre » Bonniek hin til Kotigen- Sammetpa , todt-, how Port hcm ans-nehm Von-net fblev nalukliqvis hsjst iokbløfset og Itandiede et Okeblik paa Tæcskelem »Men....«ftammede han, ,det ek je ...... « »Ja,« ingde band nye Bekendt, ,,ieg er tttiætdigvts Range her i Lande« og ieg man modtage mtne Geifer het!« Bonniek bukkede og gsi Und med Kon gen, spiste Frotost hoc ham og passie tede bete Eftetmtddagen nnd ham om Bonatt Drecke-Malt tin waret se Dem Mand, Mode-, Fahre , euer-sogen as Dezec Eli-Stamm livendss ai um Sinon-m Deutscnltabew M bar et fetten Mid - M den-now on Iom lau vblast qivet Baue-neu - : aden disnnidBiveaor. Sknv kstek net-Inm- Ov , · los-singen oq new-a et Ue III-muste- Idceciet De ’ · W o. Sau-were sein« -ta.u.,chimqo. Jll Ili-« scanning i Raun- 5 Senkt pr. IN. ForSptttrutgafenketlmiadetGarn l.'- Genus pe. Ph. Sttsmpegacn Es euer U naabet 20 Genie pr. Puntx Seud efter von Katalog, Vesper og Beme vjlsaan VI beialee feu 17 til 21 tsettts m. Bd. ist almiudelig god tut-, staat Sust qekeu t ee Betalmg I note Boten k« Utchilss Woolen Illls, end-new Mist-« L Bote Lviækneks Tilbngegang. Ved l)t·. Edv. Lehmann. l. De mange Bager og den megen Las nlng, som i dette Aarhundrede har dredt sig gennem alle Sanisnndslag, hat fort til en meget almtndeltg Fejlslut ning: den nemlig, at vore Himrner nu til Dags er bedre, end vote Fædres dar. Fall har nemlig sdært ved at stelne intellem, hvad der er Hjæknei lrast i ag sor sig, Jndividets egen Evnc. og dvad der er Resultatet as den Hjærnetrast, sont er kommet dem til Gode gennem de Kundslader, som de er opfadt i. De sidste er t vor Tid en udyre Masse-, og de voller bestandig, saa at Jntelltgenserne, hvad enten de er gade eller daarltge, laar meget mere Stas at arbeide med og at vptage i slg end nogensinde sor. Men naturzigvts lan man deras aldeleg ikle slutte, at Hjacnerne t og sor sig er det mindste bedre, end de var t sordums Tib, og detsam vt saa tager med i Betegninaen, ot der nu er Millioner as dannede, hvor der t gamle Dage var Tnslnder eller shandredey og at det nu erlangt lettere sok den, der har Talent, at komme srem med, hvad der er i ham -— saa vil m maasle komme tll den Slutning. at Gen nemsnittet as vittelige slabende Evner og originale Talentek er l Nedgang, I: at vor bedste Hiernekrast er i Fceed met at lot-einges. J Gladstone, der vaa tngen Maadesvar Pessimlst eller sorelslet i de soundne Ti der, og som ved sin altbeherslende Lass ning var scerdeles vel i Stand til at danne sia et Stan, hat udtalt, at dan satte sig stnsset ov-r den nuvcerende en gelste Slaegts Hin-ener, ag han mente, at de vtste en algjokt jkorringelse as Him«nelrast, samtnenlignet med, huad oore Ziedre i Dronning Elisabeths Ttd sad inde med Ligesaa tndeammee det almindeltgt al de Lende, som bedst lan danne sig en Mening am Spotgsmaalet, at Nutidens Jntelltgens langtfra lan staa Maal med de gamle Geer-terms Og hvis vi nu vielelig ogsaa vil sammenligne den en det-se Mangde Fall med god Opdras qelse, som nu færdee paa Kladem med de faa Tnsind dannede, der var spredte omknng i de græsle Kommuner, og saa ser paa, hpad den vide Beiden nu pra sterer as start. originalt Hierneakbejde sammenlignet med hint lille hellenlsle Fall, saa lan man tlle srigøke sig sra den Slutning, at den amske Hierne har reprasenteret den dsieste Stigntng as menneslclig Jntelllaens, et Heidepunlt, sra dvillet Floden nn stadig enger tilbage. Men min Hensiat er her ikle at dreiste, ovorvtdt voke Hiernek er i Nedgang eller tue-; dl maa del hellere gaa ud sta, at det er saadan, siden Falt, der har et saa vvetlegent Stan, paastaar.det, og jeg flal da indslrcenle mig til at vise, at en saadan Nedgang heller lkte er andet, end hoad vi tunde vente. Tet vilde snarere væee at andres oder, om vore Dicken-r tlle var gaaede tildage, siden vore Omglvelser nu til Tags bliver be standig mindre gunstige sar Udvillingen as store, ovrindelige Aandscevner ellcr slabcnde straft. H. Lad de da, for at anders-ge dette, lstst betraate eretnens egen indre Aug-: ning. Vt findet der en tydelig Forslel mellem de modtagende ag de seen-brin gende, de teceptive og de produktive Meinen Ved ensidig lldvitltng asdez leiste lan man dltve en lntelligent vg! velunderrettet Mand i scedvanliq For stand, a: en Mand, som harlaest manae Vsaer og saaet noqet nd as dem alle, saa at han i det mindste kan tale am dem med Forstandz men man vil aldrig paa den Meade blsve andet oa meee end en lot-stanqu Leser eller Samler. Nu er det hermed ilte sagt, at denne Sondring mellem receptide og produls tive Dierneavner er saa udpecget ·sam den almindelige anerlendte Sondring mtllem Fadenerver og Bevægenervek, hole Cenner l Hiernen tan paavises med suld Naiagtighed, og som kan hol des ude sra hinanden med langt stsrre Bestemthed. Titn man lan ttte opøve sine receptive Æoner uden ttlltge til en vie Grad agsaa at udville de produtsg ",tive; dog bltver der en pralnfk Forslell og en vts Uaslpængighed tildage. Nu har hvert Menniste tun en vie begrænset leslrast ellet Nervetcast til stn Naadighid, i sin hierne saavel som i sit Lege-ne. Smedentt Arme og Dreiereno Ben belastet as am, at en telte Legt-niede« tan udviltea paa de andres Bekastnlng; saaledeg saar ogsaa Lde Kulley der bruqes som Lastdragerel og udelnlkende slceber Byrder paa Rog gen, overordentlig starke Ben, men svage Arme. Hstermn qaar det tkle anderlcdes. Hsærnendottling er en Øoelses- og en Vanesag snldt saa meget og maaste endnu mere end de legemlige Panttioner. Og min Paastnnd er nu, at oi itte lan give os til stadig at udvikle den rent mep tive Side as vor Hierne ttden al lontnte til at hæntme og sorttnble dett originale og produlttoe Stde i tttsoarende Grad, og ttden at give oore Born Hierneri Arm som er mere recispttoe end produk tive. Men del er nelop det, sont vt gsr ved hele vor moderne Opdragelse og vor moderne Livesorelse. Lad os for Tydeltgdeds Styld se, hvorledes det er gaaet nted et enlell zog, s. Els. Matemattten. J de qamle Gretetes Dage dar Euklid den enesles Lærer t Geonietri. lskn totstandig Fyrl stunde behersle sin Tids tnatemattfte Vi« den, naar hatt var lts cller txt Aar paar-s met. Qg noar hatt saa dar lonimet saal vtdt, tunde han gaa videre paa egenl Haand rller gaa over til en anden Bis l denstab, s. Ets. til Ftlosofien, til yoils ten hnn da bragte en Hjærtte, der varl vel opsvet i abstrak! Tættkning, men som endnu besad sin sttlde ktiistded og Ungdotnntelighed. Den hele algedraiste og analylisle Side as Mittentatiten lom ssrst srent Aarltundreder senere; men jeg demætter i Fordigaaende, at sont Forslole sor den silosrsisle Tænkning hat den ilte ncer ttdrettet saa nteget som yin gamte sirnple Geomelri, der beleg nes med Eulilds Nonn. Men hvorledes gaar del en Mate mattter ntt til Dags med han«-H Stu dium? Som Dreng har han allerede lært Euklid, scta maa han lage sat paa Algebra og Trigononietri o. s. v. ltge op til Dtsferenliali og Jnlegralregning. Her naar del store Flertal as Hirerner deres Granse, maaste de 95 pCt., og Jntegralregningen bliver sor de aller sleste ttle en otllig Tsener, mcn en streng Herre; lnop en Procent as dem, der studeter Matemalit, sormaor at gøre den til et Redslab, sont de vtrleltg tan litntle; de allerfleste ntaa nojeg med at hutle sig igennem den til Ekeamen Men den enlelte, sotn er kommst heldtg over dette Elter, han ha: endntt en lang Stole at gaa tgennern, snr han er kont mel paa Hosde med sin Tidz og for han lan udsnre noget lltbejde paa egen Haand. er han allerede en Mond as ntoden Alder. Men gennens diese niange Aarg nsdvendige Forberedelser er hans Hieerne tommet aldeleg i den receptioe Sinke- Hans Skabeitrast er bleven slnoet og svætket, menS han maatte hugge sig igennent det Bjærg as Bogen sont bang Forgcengere dar ladet ham i Art-. han dar sat sin aandelige Spændtgtted til, mistel sitt llngdonts Fristhed og Jo righed, og det er nteget saa Mennester, sont under diese vanstelige Viltaar lan srembringe noget virleligt nnt i Mate ntatitm Dg dieses Tal vil stadig mindsteo. Vel har den menneslelige Hierne endnu itle naaet »Mntheds punttet« i denne Sag, z: del Punkt, tvor den itte kan gao oideke. men del er ilte usandsrnligl, at der i Løbet as saa Sltrgtled vil ittdtrakde en Ttlstand, ltvor Mennesleslaegten ille tan gore noget oirkeligt Fremstridl i den egentlige Ma tematit, lordi del nllerede bltver et hell Menneslelive Arbejde at tilegne sig den soreliggende Malemalil. Der bliver da ltsn tilbage at bestæstige sig nied de mindre Anvettdelser as denne thenstab, dville tan sortsaette sitz i del uendeligez nten til diese udlmch ttte de særltge matematiste Æoner, dvoront der her ers Tale. Det er altsaa ille blot Litera taten, sont stadig »ges, nien i samme» Grad som den ooteer. for-get den Til· j egnelsestiden og staber derved en Mens ! neskerace, sont bliver mindre og mindre sitttet til originalt Arbesde. Vort moderne Opdragelsessystem stral-l ter denne Nedgongeprocts. Tet er indrettet paa at opdyrle Receptioiteten og gor allsor lidt sor Tænlningog Fan tasi, sor den opftndsontnte og protsuttive Side as Hiernetn Se vore Etsantener, de rtoile som de militcerei Tusittdek drager de til irg, nten alle er diese Pro vtr saaleded indretlede, at de stetter Preentie paa den serme Læreævne og itte paa oirtelig aattdelig Dygtiglted og Karalterstyrte. Y.iglittge, der var an lagle som en Sokrates eller Plato« Shatedpeare eller Viktor Hugo, en Na polton eller en Wellington, en Bistnatck eller en Wtlltam Bitt, en Dattvin eller en Pastenr, vilde have nieget ringe Uds sigt til at staa sig i Kappestrtden nttd ls. Els. en eller anden Knægt sra Bett kgalem En saadan Hindn vilde med sit letle og smidige Nemme tontnte lattgt durtigere gennem hele Elsamcttdlæsi L j ningen og saa nteget bedre Karakter end nogen as dem, endstønt de alle vllde have langt mete vtkkelig then otn de Sagen sont de er anlagt sor at vtde no get den« Men saadanne Ekeatnenet vtl estethaandett ovclske de sernte og fact dtge, sladbundede Naturer paa Betast ning as de vtrkclig ortgtnale Talettttr og selvstcendtge Hirt-tned De vtl tit vttle ett Sltrgt as senttntne Begnoelsey t Stil tned de amerikanste Datnestudem teks der otl bltve smaat nted tnastuttne Hscekner og Dytttd paa store Mtend Det tttaa nentltg erindtes, at jngen dltver en ttor Mond ved at uddanne sitt Hsærne over hele Linien, tnen ved at tølge sin Ejendotntnelighed og udvtlle lsin egtn, selostcendtge Tænkntng. Hvtø tot s. Elz. vtl se paa den Mand, sont vt Evel not tor kalde den stntste Ettglændet ;t dette Aarlsundrede, Charles Dattun Ysaa vtl det tngenlunde tjene hant til ;zotklejne.se, tnen tværtitnod ttl Rog, lnaar ntatt ttdtaler, at hanö hie-rn- sra liøtsl as tngenlttnde var bedre end mattge sandte, ttten at hatt oandt sin Storhed »ved en vedholdettde og usorstyrrelig zor .snlgelt«c as de Spørgsntaah hatt havde ssttllet stg selv, og tlte ved nogen ,,straa Elende Btsgavelse« i Ordetsz scedvanttge Forstankn l lll. Den nandeltge lltaalntodighed tvor Tib, der sor Storstedelen styldee det starke Wes, der lægges vaa dort Nenn-; akbejde, er et endntt større Onde, sont dktver osz i santnte Retntng. Denne nervttse llto er det reelle og elverltge Tanteardejdes svorne Fjende, og den ytter sig t alle aandeltge Fothold. J gantle Dage ktntde s. Els. zlettab let as Mennestek tned Optnætlsomhed folge Prazdileney der varede buade en og to Inner. Saadanne Gudstjenestet kan ogsaa nulevende Mtnnesker mindes sra den-S Barndont, og de lttnde vcert slenttne nol; ment Cronttvtlls Tld tog «tlt·.s ist-usi- of (It)ttttttt)tt.-t" sjg Unbek ttden skt dlot sor at høre en few-seid ttntelange Ptædtkenek t Rad tned blot en ltlle Mtddagepavse tntdt paa Degen. Matt ltntde den Gang endnu udholde at spænde sitt Opmæcksonthed saa længe under Trostelser og Bevtssørelset as en ret avsttakt .ltaraltek, en Mone, sont ntt er gaaettabt, tLtve: saavet sont thtlen Ogsaa t Avtslægntnqen soknemntes Ttdens Hast og Spredthed. Der sin dtsz t England en stolz, sont hedder «’l’it-13lts", der bestaar as ltttter smaa Notttsee, sont alle kan læseS paa et Mi nut ellet to. Denne Avtö hat gjtnt umaadelig Lylle og hat sundet manqe Eftetsslgere Mennester stal have alt tnttllgt at vtde t den kortest ntultge Ttd og Folgt-n as dette Galopsystent er sot det søtste, at de ttsgen Ttng saat at vtde, tot det andet ett suldsttendtg Ailrcettelse as vote Hscernen At Novelleliteratnten taar den satnnte ’1"tt-l3it.-s-Kataktek og læses tned den santnte Hatesod som Atti skstne, bebt-ver neppe at nun-neg; state Butter og tmgttge Jndlteg læseg t Reg len tkke as dem, sotn ntt ttl Dags ndgak »den dattnede Almetthed«. Man vtt tlle langere sttge ned t sin Aands Dybs der, nten behager sig t Ooersladens lette Ntttsntngeu det snrtte santlet og ttdvtb let Sjælttts Krast, del ftdste lpteder og stnlder den. Hoad vt tmnger ttl, er tsoncenlrattom mett Ttden vtl tlle give og Ttd derttl. VI sltder og trætter vore Hstkrner i klorretntngsltvet eller t Da-» gute and-e Atbetder, og naar vt kom tncr hiern, hat vt tlke engattg Krast ttl at finde Volle, nten maa sttntttlere as tned nt sage gennem allehaande Tit-Um og ltonsorter. IV. Den Nivelletittg og Dentoktatiseking, sont gaar for sig ntt ttl Dags, vieler ’ogsaa ustandseltgt ttl at spolere Hin-k :tettte. Matt ntvellerec de bedste Hier net tted og tttvelleret de daatltgste Oster ner op, og saadan gaar det gknnent alle Samsundslag Alt, hvad man lalder Herstemvner tllek Regentlaralterer, et tnon sok det søtste paa gode Veje til at tneje ned ved at statnge de stykettde An soatet sok deked Handltnger. Kongetne regen-s as Ministrene, Ministrene as Pat·latnenterne, Rtgsdagstnatndene as Valgkkedsene og Valgltedsene as Gstd ved hvad. Navnltg Mtnttlrene, sont sokhen var vttleltge Staren-, bltder daarltgete og daatltgere, sordt de ingett Ttng hat« at slge. Oktgtnalttet,· nas dættgig Tættkntng og Kataktetstyrlc dør nd tnttlletn detn ttttdek dtsse thlaar, og en snu og bedændig Oppottnntsnte otl eltethaanden dltve den eneste Mtntster dttd. J Oandelsverdenen dar de store Firmaet nd eller de, der bltver staaende, soalles t detes Handltktast as Ringe log Aktieselskaber. Den individuelle Billigt garn er grovt, uden elasti citct og uvarigt. Fleishcrs garn er 1)1(«jdt, clastisk Og liver traad saa fin, at der er en trcdjcdcl Here yards paa IIVCrt punil end L i antlct garn. K L m Handlekraft faar Intet at Iige c dtgse zorretnjngskombinntioner, man gidec oerfor ifke iætte den iBerægelfe, oq sau blivek den Hin-me nivelleretL Ogsrm Haandværkere og Arbejderechllver eizers yaanden kollektivc Gennemsnnøvæsenet nden Oprmdeljghcd og seloftcendig Tpr. Kost jagt: d n herstende Tendeng j vor Tidgalder gaar ud paa at tedueere ve« alle nl et engformigt Gennemsuit of jctvu Mtdvelmaavtghed. De ftore Ann der fynker neb, og de smaa dutkcr op til del sktkkelige Immme som wart oil heimste os alle. Den mennestelige VI dens Strom flqder bredere og drehen-, men sftevse flwerr. Y. Det lyder jo altiammen bedrøvel.gt nok og kunde havne i den pure Begü nngmex thi at stulle miite sine store Ke mkm«er, det er vel et as de haardefte« Tab, man kan stille Mennefkeflægten i lldsigt. Men man maa her ogsaa regne! med det ubekcgnelige. De fiore Mænds Optraeden har altid været knyttet ttlj Beut-der, hoor ftoke OmvæltningerI soregik i Meimeslislcegtea eller i de en- ! kelte Zoll-. Og det er muljgt, maaskeI cndogsaa sandsynligt at saadanne Om ncrltnmger allecede nu er I Gang i det. stjulte, og at der fokbensdeg en ny Tin geneg Orden, der vil tilde pga sine emaan Store Kcigekon komme over us som Smælterens Jld og væfke højere Jdealer ttl Live: Fædrelondgkærlighed, Seloopoftelse og Pligtfølelfe i Siedet for anmondyrtelie, ØDfelhc-d, Smo hed og Nin-stiegsng Og maaske do diese fwrre Joeoter ogsaa vtl finde de res store Profeter. Cn fkwvncfvangce Sta tuctte. Franskc Mode omtale i dissc Tage en tct ejendonimenitg Hitioiic om en hinduisk Statut-tie, der i sin Tid blev form-et Sndi CamoL Dengnng our Cninot Finansministrr og dromte næpoe o:ii, at han nogen Linde stulde blioe Nkpublitkens Picesis deuc. Hand Ben, Gustaoe le Bon, hat-te foretagei en Studiekejse i Indien Log nieddmgte hecfra et lille Afgndsbil ilede af Sten, en defynderlig Figur« ikkk alene oed den Mande, hvorpaa den var tilhugget, men ogiaa ved den Tradition, der knytter sig til den. Figuien havde i lange Tider tilhørt et ældgnnmnlt Dynafti. Rai.ihen, fom innere-de Gustnve l(- Bon den, vilde for enhver Piis af med den. Det var item iig denalmindelvge Tro, at den sikrede Ejkrmunden den højeste Magi, inen vg iaa staffede ham en voldsom Dad. Den hinduiske Fyksie vilde not regem men ikke kebe Magtens Sødme med Toben. Hon mente verfoi at kunne befvnrge Statuter naak han gav Afgudsbtlledet fra fig. Do Gustave l(-. Von fomrede Carnot den niysiifke Figur, bemceikede han spa gende, at del var bang Pligt samtidig at rede del Sagn, der knyttede sig til den. Carnot lod sig iniidletlid ikke sitt-Imme Haa erste-redis, at al Ovektro lqa hain sicut-, og tog glad imod den interessante Gove. Jngen forudsaa den Gang, at Stem tnctne ved den nieste Kongres i Verfall lass stulve samle sig om Saht Catnots Num. Og del fkkte som man net-, kun, fotdi der Ikte kundc ssabeg et Flektal for Juli-H Ferm. Summe Affen, som Vilget hnvde fun det Sied, fik Gnstove le Von en Billet fra Fm Cur-tot Den indeholdt tun de dez »Der on Storuexttens SkyldM Fru Carnot hat« sikkert trenkt den Taufe igen, da hun sit Bufkabet om, at nende Mund den 24 Juli 1896 var falden for Caferios fiisgsnorderste Oelk. J alt Fald indeholdk henbes Testamente en Anmovning til Bomene om at stille I·ig ved del hemmeljghedsfulde indiste «)lfgudgbilleve, til hoilcet der knyttede I«ig saa uhyggelig en Skabnr. J den dantke Kolonl paa ,,E-oo« Bauen l WARD c0UNTY NORD DAKOTA· Oper 500 Dunste hat taget Land iden ne stolont, udvalgt af Kttkefamfundets Konnte, og af disse hat allen-de 400 ba s.it sig der. Endnu haves der godt Land nær Statmnct. Der ttltrckngcsz datsfce Fortetnitth ntrettd t Bycn Botvbcllsz i Etsttletnentet. Den ltte csg Ilote Tnsdag i yuek Maaned strich paa de ilcsts Statloner billige vIllcttnlnlletter ttl Lattdføgere cller de kan faag fra Minneapollg til Landet ued at hett:ettde sig ttl «si«)« Banens Landkontor. Ltgcledes haveg Prærieland i Minne sota og Dakota, og billigt Skovland ; Wisconsin og Michigan paa ,,Soo« Jerttbancm Lave Jcrnbsmcprisen — » Striv efter Landkmt ng lllnstserede For Jklakinger tll l n. w. engsten-us l Land and Indus-Uhu Als-gut "Suu" Ry, I Mitttieitztuljs, Minn. okal Dc rcise stil Stedcr oft ellek fyd for tsl)tkago. laa bed Deus lokale Agent gute Leut Billet fm Osts ba til Chtcago meo . . · - llcnlctsigo ä Milwaukeo ä st. Paul Benen, den koktesie mellem disfe to Byer. Toi paa detttte popnltkte Vane toklade Unio Depot, Omaha, hver Dag, og bar Foc bladelfe med sog, fom komme inb pag Union Pacisic Bauen, Butltngtoch F E. ö- M.sV. etc. Prcgligt ubsiqtede Tog med Paladss Sooeoogne, VulfetsBibltotekövogne, og Ptllen er like Wirte end andre Banns. Angaaende nimmt-e Oulyöningek mes Qenlyu til Bauen, Wulst- etc. skttv til F· A. Rasch General Westekn Ageah 1604 Fauna-n Str« Ostia-sa. Nebr· Nlllllll - WEsllEllN Bauen R, E ils bl. V. R. R. er den bebst tll og fka Sultcrrormarlcrne Nord-Nebraska