.
For!-lngd0mmcn.
»Ei! god sein Kristi Stridga
mand.«
t2, Tim. L, Jet.
Natten niellein den lzde og lade
Februar leis-z, kort Tid ester at Ladvig
den Flottende havde apdævet det saas
kaldte ,,nantiste Editi« (der sikrede Pro
testanterne sri Religionsavelse) ag havde
begyndt at tilintetgøre den resorrnerte
Kirlei Frankrig rned Jld og Socerd,
blev i den lille By Monoblet i Ceveni
nerbjergene en Skare Protestanter, der
havde sorsamlet slg i den marle, regn
sulde Nat for at leite derea Gudssjes
neste, overfnldne as en Asdeling Der-go
ner og delc nedltuggede, del-s tagne til
Sange-.
Blandt dem, sont faldt i de rasende
Soldaters Hunder, var der en Mand,
hats Paagridelse gansse særlig voldte
dem Glcedr. Han hed Teiss ter,
var Damme-: iden nærliggende lille
Stad og havde hidtil levet et Salmislens
Ord: »Lad Retsindiglzed og Oprigtig
hed bevare mig!« Ved fin srmivdige
Bekendelse as Krisius var han gansle
særligten Torn i Ljet paa Vanilla
Kongeng Jntendant, der soer frein tmod
de ulyskelige Protettanter snarere sont
en dlvdtsrftig Tiger end sont et Men
nesle. Teresier blev piebliklelig taget
i Forli-r as dam, og hansz rolige,srygt:
lvse Svar giorde tun Bwålle end ntere
sorditret. Ved du ille. at lt ringen lsar sor
bndt Eders leettersle zorsamlingei .««slreg
denne,nde as sigselv. — »Jo, seg ved det
nol,« svarede Teiesier udcn Fragt, ,,men
ieg ved dgsaa, at man bar adlyde Gud
mere end Bienennen og Kotigen lan ilte
sorbnde as at bede sor han« - —- Bamlle
var irnidleriid bleven saa rasende-, at
han ikke mere lunde tale, ig niaatte der
sor aibryde Forli-ret.
Neste Tag bestes lian sit Darunter
sæde dg bestritt-, uden uderligere Forli-r,
Teissier til at licenses Da Dominen
bleo oplcest for Teisfter, udbisd denne:
»Lavet vckre Gurts-« -— Ta Galgen
spest sknlde risses, dlev han sort titdage
til Fængselet for at oente der saa lcens
ge. En romerskslatolsl Protest gl Ind
til ham soc at bevæge hain til at ani
vende sig til den latolste Iro. Tenne
Presst var en glsdende Tildænger as sin
Wirte, rnen tillige en Mand, i hviS
Bryst der flog et menneiteligt Die-rie.
Med Taaker liesvor dan den Dadsdamte
at vende tildage i den ,,enesaliggnrende
Arles-« Stad, sor at dane- Ssæt tnnde
blive srelst. ,,Betænl, inin Broder,«
udbrad han, idet han omsavnede dani,
,,at snart staar dn sor Gnds Donistoll«
Ja, det betantte Teiesier vel. Med
stiaalende Anstat, med Øjne og Hander
lastede mod Hitnlen stod dan der og talte
nied sin Guddg lovede hacn ined has
Rott.
- Hvo der liavde ste to Mand, lunde
snarest have troet, at det var Monden i
Præstetjole, der var darnt sra Livet.
Da Præsten veddlev at trænge ind pna
harrt, saa Ceigsiek glcedeastraalende paa
ham og sagde2 «Gnd vil gengælde Eber
Ebers hiertelige Kerligded til rings
J stal owsider da i niin Ital« —— Da
Hamenerslagene ude sra Pladsen, hvor
Galgen blev reist, leid ind i Feengslet
til dein, uddrod dan: »Har, hat-. man
gar Stigen i Stand, ad hvilken jeg slal
stige o·p til Oimlen!« —- Omsider lom
Baddelen og hentede darn. En stor
Iolkenicengde var sprsainlet paa Retter
pladsen. Men niedens ellers ved ligs
nende Lejligheder Pøbelen plejede paa
den raaeste Maade at gsre sig lustig over
den Tpdsdsmte, herstede der denne
Gang suldstlendig Stilhed. Odert
Menneste solle som en heilig Sly sor
den»vidunderlige Hnshed, der lnste ud
ira den Tsdgdomtev Anstat, idet han
stred srem igennern Mcengdem Don
agtede hverken paa Foltestiinlen eller paa
den Iatotske Papst, der ledsagede ham
til Galgen vg vedblev med Taarer at
sorniane harn til ,,Omvendelse«; hanc
Sjæl var allerede sont bortrt,llet sra
Jorden. J det Øjeblit, da Bøddelen
stidte bam nd sra Stigm, for at Stett
len, der nu bar han« tande sncere sig
sammen, raabte dan med has Rast: »F
dine Heender, o Gad, besaler jeg niin
Rand; du har sarlast neigt-«
Et Par Uger senere traadte en Dag
en Mund i katolsl Prastedragt ind tin-i
en evangelisk Præst i Vern« Schmein
og dad am at maatte blive optagen iden
evangeliskesskirlr. Det var den sammt
Priest, som havde ledsaget Teissier til
Retterstedet. Fra den Tinte as -— sor
.alte han — havde han ttte mere lunnet
l
bläve Mattvtens Billede kost, og alle
dennes Okd hque vtenkel sig fom med
Jldogstavet ind i hans Sie-j; han hav
de da aufkoffet sig eu Bibel, og ved at
lese i den var han kommen ud as sin
Fotblindelse, og havde etkendt, at den
Mand, fokn han hovde holdt fot en
fotstotket wettet-, var død fom en stiften
Matiyr.
Dmne Monds Navn var Aiguis
zie t. Hvad het et fortait, et kun en
Gengsvelfe af, hvad han selv hat met
dett i sine Optegnelset. Eiter sin Oder
gang til den evangeljfke Kitke tilbtagle
han Rest-n as sine Dage i Betn som et
Menncske, det meget helle-te vilde lide
ondt med Guds Folk i ,,Øckenen«
end nyde timelig Akte og gode Dage.
Saale-des stadfcestedeg ogfaa het,
hvad en gammel Rittefadet hat fagi:
at Martyternes Blod et den Sod,
hvotof Kilken dokset frem.
—. -.«-.-.-.—-———-———
»Staaer Djævelen intodkk
(Je:c. ( T)·
En anset Dom-net i den notdatneris
tanste kstistat Virginia havde en tro
Steue, O a r e y, sotn sorstod sig godk
pna at omgaaeo Htste og dersor ncesten
alttd var Rust, naat Dotnmeren poa sit
Entbeds Vegne ioretog Reiser omlting i
sit Dittrilt. Undervejs tndlod Dom
meren Iig gerne t Samtale med stn sukte
Ausl, og de«tne, sont var en sprigtjg
Krtsten, der everalt vtdnkde om Rustues
uden Mennestesttzgt, sorstod da næsten
alttd at lede Samtolen tnd paa en Gen
stand, hvorom Dommeren haode stin
egne Tanler, ncmltg Troen.
En Gang ytrede han t Sammleng
Lob, at hon endnu tun var en saa sung
en Herrens Disetpel, og at Tit-Zotten
saa oste srtstede t;ntn og satte sine Garn
ud ejter yam.
Derover smilte Ton-wenn. «Hvs.1d
siger du? chkvelen giver sig saa me
get as nted Dig, og du er dog san gut-·
frygtigt et anestek Saa er det hett
anderledts mcd mig. Jeg er jo, sont
du ged, tkle nogen troende St risten, men
nted Inig gsr han sig slet ingen Ulri
ltgyed. Forktar mig det, om du Zank-«
Harry spurgte betaenteltg: »Ur De
ganste vts paa, Herre, at T jævelen in
gen lllejlighed got sig med Denkst-«
»Jo, gansle vte,«« sagde Dontnteretn
l».han har aldrtg nugensinde voldt ung
den rtngeste Nied. Netop detsor ved
jtg heller slet tlke, ont der t det hele ta
get gives en chkvtl. «
Men Harty btev ved sit: »Jeg ded,
nt der er en Dichten til, vg hatt gar
det oste sorscerdelig broget soc sing-«
Eiter et Par Dages Fort-d gis Rei
sen tgen hjemgd. Undervejs ltd Dom
meren flere Gange gsre Holdt sor at
styde Bildcendcr ved en Aa. J dette
Øjebltk sneg han sig lydløst hen bag de
hsie Sid, syrede los og dritbte een eller
to Ændetz tnedens ntaasle et Par Styl
tek tun blioe sanrede. Saa snnrt Stud
det var tnldet, kastede han Bøgsen sra
sia og greb ester Stene eller Kappe, soc
dermed at slaa de snarede Zttgte helt
thjeL De døde skæntede han sorelsbig
tngen Opmærksomhed, hvnd enten de
laa vaa Bredden eller drev et Stytte
med Stets-Unten hen ad Auen.
Herrn sad hele Ttden paa Butten og
sulgte med Opnscertsomhed sin Herresz»
Feemganggmaade. Da Dommeren omit
sider jgen sig vp i Vognen med hele sit:
Mitte, gut der et Smtl hen over Sta
vens sotte Ansigt sorn Tegn paa, at han
not havde saaet en god Jde, og han
sagde: I
»Heru. den Gang De tumlede saa-.
ledes vmtrtng i Vandet soe at san snt
paa de saarede Ænder, gtt det op for
mig, hvorsor Direvelen saa srygteltgt
jager ester mig og slet ttke ester Dem.
Oe ligner de dsde LEnder —- om dem
ved Jægerem at de lsbe ttke deres Vei;
dersor tadee han dem i Ro. Jeg derj
ntod ersorn en anstudt Fugl og sager
bestandig at undsly hom; der-for er han
ester mig og staaer los Ited Stene og
Kappe, saa at det plsster og quster
rundt omtring mig. Men vent De
barel Naar De en Gang begynder at
lsste thgerne vg at gsre Tegn til, at
De gerde vtlde undfly hom, dersom De
date lande« saa stal dan not saa lige saa
travlt med Dem, sVM hsII hat Med
lang. Ja, undstyld, at jeg taler saa
lsent«
Dommeeen var ganstetavs paa hele
Diensturem Don gennemgttt Tankekne
de mange Aar, han havde levet uden
» Gnd i Verden, og torn til stdst til den
Slutning, at band Slave vtstnol hat-de
i fundet den rette Grund til, at han at
s dktg havde mærlet noget til Diavelnm
". san tog reger Moor sat paa Bibetttt
; koste denP andre Sitte end tidtigere
; og sit sna Entwertq at der er en che
k— 1
oil til, so en hel Herstare as Mortets
Aander, iom uasladeligt sætter ind paa
Guds Born.
Den 4. Zionistlongch
sslnttetJ
En anden Hovedtaler var Professor
Mendelstani m ira Kinn, sont
hotdt et Foredrag oni Jederneg sysiste,
intelletttulle og olvnmiste Stilling i
R n s l o. n d
Prosessoten udvillede, hvortedes
Rugland ined Lethed lunde optage tre
Gange sna mange Joder, sont der sor
Tiden sandtes i Riget, btot det blev dem
ttlladt at ernare sig as Agerbrug. Hatt
stildrede Jodtrnes ugle Geotte Liv i de
russiske Byer, hvokledis detts Bede-V
huse snarere tignede Stur end Bygnim l
ger indviede til Gudstjeneste, dereö
Stoler manglede Vintner, deres Blut
i
ler var niste, Jndehaverne as dem lnnde
ilke detale deres Statter, vg de saa efter
Nunder·ligesom graadige lllve. Nun
histog der knnde man se et sommeligt
vedligeholdt Hirs« beboet as Geistlige
eller Medlennner af Bourgeosiet.
Med Hensyn til det lsuslige Liv, var
Forhvldene oste skrcekkelige, Z eller i
Familier paa tilsamrnen ti; tller l«
Jndividtr lunde oste findest sainmenstu
vede i et Værelst! Med llndtagelse ai
nogle saa Sultxrrassmorer. tilædeim
brilanter og ists grus Handlere, hvis
peluniære Stilling oite var svag not,
bestod Hovedmaessen as de rusiiste Jo
der as Haandværtere, Daglcjere vg(
Smaohandlere Dei var ofte bteven(
sagt« at »Ist-den var bange ior Arbejde«; !
men dette var ille sandt, soi tøden paa- s
i
Log sig oite det yaardeste Arbeit-ei Rus
land, naar hatt blot lnnde staffe sig det
torre Brod
Diese Livsoiltaar satte deree Piæg
paa Jodeng litle sytiste Titstand. Blev!
de syge tunde de ilte give sig Tid til ai
lade tig btsyandle af en Liege-, indttl de
ble raste. Gennemsnttshøjden var i
dick-stand tjti tsentimetey inen sor Jo
derne tun tut-.
Den eneste Reoning iia al denn
Etenoiglsed var at ooeiitytte et stvit
Antal Jeder fra Russland til et Steh,
livor de lunde have Rettigneder soni
Joder vg, efter alt at dont-ne, var Pa
tæstina det eneste Sted paa-Joideii,
livor Jøden vilde finde saadanne Til
lnvtningspunlter og Tankeiocbindelie,
sont tnnde gore harn en Genoviesgnmg
mulig fra alt, hvad del sorsmcedlige
Genua-Lin haode nedbrudt iham, ioin as
Naturen litt-te til de solste i ssælelig og
moralst Henseendh
As den folgende Diskussion ital vi
tun sremtrage nogle Udtalelser ai
Sir Franeis Montiiiore,
sont udtatte sin Synspatinied Warst
bevcegelsen. part vilde advare niod ats
tro, at England altid var et lildoradns
for Joderne; mange Bestyldningei blei
ogsaa der rettede mod dein og iscer mod
de sodiske Kapitalisten Inder vilde
blive gode Agerdyrtere, hvis de sit Lov
til at provedet. Palæstina, som nn
er sorsømt, tunde erncrre en Beiollmng
paa l« Gange saa mange Mennester
sont dem, der for Øseblitlet findees i
»Landet. Med Hensyn til Jodernee
sysiste Tilstand mindede Sir Franciel
om, at trods de Forhold, Jndlederen
dnvde berort, led Joderne mindre under
Epidemier og Sygdomme end andre
Folleslag.
Vaa Kongressenö sidste Modedag
bestreitigede man sig nied Sporgsniaalet
om en Genovlivelse as den sediste Dan
nelse og Videnslab, der, soin Dr. M o
ses Gaster betonede, i det sidste
Hundredaar var bleven saaledes begra
vet, at tun Gravstenene endnu ragede
frem. Zionismen havde atter aabnet
diese Grave, og nn maatte den jordistis
indiske Kultur attek bringed til Live,
for at Joderne atter knnde indtage
deres Piave blandt Jordens Nationen
J Tilslutning til Gasters lldtalelser
indbragte Dr. Le o po ld Kahn skq
Wien en ;ltesoltttion, hvvri sremhaevedexi
Zionisternes Pligt: »at sørge fordert
jediske Nations religi-se, moralste og
nationale Vetiærd«. For hurtigete at
steintne de ideale Forniaal, ioresloges
der endvidereiResolutionen i de ink
slellige Lande at stabe Organisationer,
sont stulde underholde Lateranstalter i
saadanne Lande, hvor Joderned Ad
gang til Statöstolerne er vansteliggjort.
Paa de nævnte Læreanstalter stutde
Undervisningen soruden i de scedvanlige
Leeresag viere obtigatvrist i hebraist
Sprog og iodiske Pistol-je De face
slaaede Organisationer stulde sra Tid til
anden aflægge Beretning sor Kongrw
sm« . .
Denne Resolution sorte til en tangere,
stcerkt bevaget Diskussion Den blev
L
navnlig use-get energist bekæmpet as de
til Slcde væiende rastler sliiibbinere,
sont gjorde galdende, at de strwngt tro
ende Jøder vilde blive aifkmttede sra
Zionisznem hvig denne greb inb paa det
religiøse Omraade. Mere liberale
blandt de rnsfiske Delegerede niente,
at Rabbinerne ikke bukde opponere, men
underordne fig Zianisnens nationale
Kkao og Formen-l- Anbke derimod
fragtebe for at siade Fakholdet til Rab
binerne, da disfe kunde blive faklige
chnder for den zionisliske Bevægelse.
Undek dette Opilod der en Del Harm,
saa Dirigcnten siete Gange maatte slaa
lil Lyd nied sin Hammer-·
Paa Dr. Hung hinflog encdes
man om at lade del religiøfe og kultu
relle Epnrgsmaal falde,for at ille det
nat io n a l e Spørgsmnal stulde blive
stubbct til Side. Oni det nationale
Sporasmaal ssnlde der ikle berste nogen
TvioL fagve Taleren under slcekkt Bi
fald, og han iilsøjede, at Zionisznien
fknldc nu og i Fremtiven forene de for
slellige religinse Retningcr indenfok Js
debonnneiL
Terefter stillcde Fku G o lt h i el For
flag om, al dct hedraiske Spmg sknlve
plejiz nnn levende Sprog i de zionistiske
Fokeningen
Af Forbandlingerne stal vi eninu
lnn aniore, at man alter kam tilbage
tilde maternlle Spsrgømaal, idet man
knvd ölntningen nf Modet dwftede
Oprettelien aien jødisk Kolonii
»ban k, hvilket en Taler betegneve sum
Siaslrn i den zionisliske Bevægclfe«.
EDer var til en saadan Bank tegnet et
sBelnli ai s· Million Pnnd Sterling
Einen lnsnved Halvdelen heiaf var endnu
link vieka inddcnnn
Kongrcgsens Forhandlinger er niest
blauen fort paa Tyst oa til Delsz
Engelsl. En Rabbiner fra Liban,
Horn talte Hebraisk, blev, lom man kun
tde uente, ille sotstaaet af Fotiamlingem
! Forinden Kongkeöien fliittedes, Mag
lteø der Præsidenten, Dr. Herzl , en
»Tai for hang Ledelse. Kongresfen bar
Ji Lober af 4 Dage holdt ihr-, fvm det
spare-, rct langvakige Moder (
—-- » « --— » —- l
Achmcds forste Vogt.
Historisk Fottælling af San DonatLU
De hidtil uovervindelige Mameluker
havde fundet deres Mester i den franfte
General B o n a p a rt e — Sultan
; Ilebir (den store Sultan) — sont Ara
jbetne kaldte ham med errefrygtsfnld
ijsem Den 21. Juli 1798 havde han
Istokmet deres befaksiede Lejr ved Py
«raknideme og for beftandig brudt deres
Magt·
Fite Dage senkte drog Sejrheeren
gennem Bab el Rast ind iKairo. Ehrl
ten El Vehi« hvis Stamtkæ kalte i
lige Linie lige til Profeterne, modtog
lpam med Hyldest og bragte ham sont
»Gut-e en prægtigt opsadlet Fuldblodsheft
itilligemed den Slave, som satte den ved
Tøjlen.
Mod Forventning vifte Bondeparet
langt starke Interesse for Mennestet
end for Dyret. Kun slygtigt strei
fede hans Falteblik det ædle Fuldblod
for derefter at hefte sig forfkende paa
den kraftige vg velbyggede Ørkenens
Son.
Med daanden hvtlende paa erbet af
en rigt damalceret Dolk, sont hang ved
dans Bælte, udholdt den unge Mameluk
siolt Generalens starpe Blit, uden at en
Mine fortrak sig i hans ædelt formede
Anstat.
»Du Navn?« fpurgte Generalen eu
della
» A d) sn ed «.
»He-or er din Fader?«
»Das AllahW
»Hvorledeg døde han?«
» Deltedøden ! «
Bonaparte var Ijeblikkelig vel tilsreds
med Yaglingens korte Svar. Noget ven
ligere fagde han til hom:
.,Sheiken har siænket dig til mig; det
veed du jo. Hvotledes findet du din ny
Herre?«
»Lille« sparede Achmed lalonifk, idet
han med et fotagteligt Blüt msnstrede
Feltherrens uanselige Skikkelse.
Dette mere oprigtige end smigrende
Svae vatte Munterhed i Bonaparteö
Folge, navnlig de to kæmpemaessige
IGeneraler Kleber og Dumaz brød ud
si en høi Lotter
,,Saa synes du maafke bedre om at
saa en af de to til Herre?« spurgte Bo
naparte. »Ja, det kommer Not an paa
dig selv«·
,,Jeg for miu Del betalker mig!« nd
brød Dumag. »Im-lauer mig ikke no
get godt af den Karl oq vtlde nødig be
tro mig ttl hans Dom-«
»Og jeg hat for meget Respekt for
jKolikN tilspjede Kleber, ,,til at ieg
stulde udsætte mig sol, at Fyren blat«
dede et eller andet gistigt Pulver i min
Vin«.
,,Han er en Søn as ln Soldat dg ilke
nvgen Motder«, beniætlede Bomapnrte
alvorligt. zorøvrigt: Hvad der staar
strevet. staat strevet, socn de Rettroende
slger. Og d-« "s)d nu en Gang st(evet,
at du slulde f«-n1ntei mln Tjeneste. Der
ved bliver det!«
Ynglingen havde hørt paa Samtalen
nden at sortrække en Mine. Først ved
Generalens sidste Aar lyste hans Ojne
et Sekund i luende Glød, og alvorltgk
svatede han
»Saaledes staat det strevet!«
—- Ved Asskeden sra det scedrknde
Telt, hviø Herre tngensinde stulde vende
tilbage hnvde han fast beslultet at dkæbe
denen-arm Han Ltv dar tsiet til deane
Hain-t; ophtdset as Dervischerneg glo
dende Prædtkener havde han svoret at
beftl Fædrelandet sra det Undeklrykter.
Mcd Muhatnedanetng største Fanattgnce
Itcetede han ilke det ringesle Frygt for
sit eget Liv, nten forfulgtes tun as den
cne Tantez At naa srenl til General
stabichesen Telt og sit-de sin Doll i hans
Hierh, om saa band Vogtere var talrlge
som Ortenens Sand ogstygteltgere end
Saharag Amen
—- -—— —- Og nu stod han ved Maa
let. Han var selv den Foryadtes
entste Bogter. Han var alene med den
vlege Rorsttaney der — saa lille, som
nan var — sit Versen til at ryste ved
sine Stridt.
Jndhyllet i sin Burnus laa Achmed
socan Jndgnngcn tll Sovegemokket og
betragtede tauø den ltlle Feltherre,
Bonaparte sov sredcligt i sin simple
Felticng — stolende paa sm Linke
nsksrnr. Og denne blinde Ttlljd lam
medc den ungdonxtnexige Mordet
M. M·
Wen — han havde sdoretl
! Han skammede sig over sin Svaghed.
lMed Magt asrystede han den uhnggelige
!Lamntelse, sont betog hom, og gled, med
Øjnene stlst heftede paa den sovende, hen
sttl dennes Leie.
l Bonn-parte sov roligt videre.
! Med tilbageholdt Aandedræt og
iHaanden sast trytlet otn Doltens Gret
;bojede han sig ned hver den Sovende.
Pludselig for han forsktcelket tilbage.
Bonaparte havde slaaet Øjnene op og
betragtede ham sorskende med sit flam
»mende Blit, sont sit Nationer til at
ftælve. Forgæves sagte han at blive
Herre over sin vanvlttige, grundløse
zrygtz Armen sank kraftlos ned, og sky
scenlede han Ljne mod Jorden. Kramp
agtigt pressede han Fingerne omkting
det blikende Smal, der star sig dybt ind
i hans Kod. Nogle Bloddraader plets
tede det hvide Lage-n
»Er du saaretW spurqte Bonaparte,
idet han med et Lomnnswctlode forbandt
den unge Monds Haand Og med Ho
dedet pegcnde paa Achmedg Leje tilføjede
han: »Gaa nu til Ro og drom llke mere
saatnngtl« Hvorpaa han drejede sig
ont tmod Veeggen og sortsatte den as
brudte Søvn.
sont en Avtomat esterkont Achmed
Besaltngen og lagde sig atter paa sin
Madradsz men Sonnen tunde han ikle»
finde. Marte Blllede drog gennecn
hans ophidsede Hjerne, og med Rcedsel
tænlte han paa, hvjlken Straf mon
ventede hom. Bilde man spidde ham
paa en Pcel, hange, styde eller hals
hugge hom? Det sidste var det frygte
ligste; thi hvorledes skulde Ærke
engelen saa drage ham ind i Paradies
ved den hellige Lol, sont enhver god
Muselmand lader vokge i dette Øsemeds
Tanten om at bønfalde Kotsikaneren
om Rande, saldt ham intet Øjeblit ind,
og lige saa lidt tænkte han paa Flugt.
Vonapatte havdei bans Øjne antaget
saa kampemæssige Dimensioner, at han
ilke lunde tænke paa at undsiy hang
mcegtige Haand Sløvt henglveni sin
Slæbne gentog han i Tanler:
»Saaledes stod det skrevetl«
—- Ved Daggry indiandt Dumas og
Kleber sig med bangeAnelser has Bo
naparte.
»Undstyld Borger General, at vi
kommersaa tidltgt, men vt var belynti
rende sor Dem sor den Fyrs Styls-«
»Jeg takker sor eders Dacht-, men
den Dolk, sont seg stuldesaldesor, er
endnu ikle smedet, og den stckckels Achmed
harkun saaret sig selv. Han drømte
ont at sorsvare mig, og klemte da Dol
ken saa sast, at den trerngte ham ind i
Kødet«.
Ach-neu der lnrede tavs i et Hjørne,
sortrak ilte en Mine ved denne hsjmw
dige Fortlatingz men da han blev alene
med Vonavatte, bsjede han sig dybt
sor hasn med Armene torölagte over
Brystet:
»Sultan Gebir, du er stor!«
Og denne Ros fra Orten-us vilde
SInscnsgrede Generalen mere, end da
Klebek eiter Seiten ved Pyramidderne
havde fngt til hom:
»Borge: General, J er Vetdens siørste
Mand!«
O « M
Achmed fotlod ikke mere Vorm-arm
Han fulgte Generalen ttl Frankrig og
og Konsulen til Tuilleriern.-. J Mal
maison, i Moskau, paa Elba og pan
Stagmarkens sov den tro Mameluk ved
Keiserens Jud. Pan St. Helena Mei
ede han den Fort-iste, og da Napolen ved
Døden udløstes fko sine Lidelser, stod
ban ved hans Hovedgætdc. 42 Aar
efter hin mindevcerdige Nat lebst-gebe
han sin kejfeklig Decke-s jordiske Nester
til JnvalidesDocnen·
Klebir faldt to Aar eitek hin Nat
for en Fanatikers Dolk ved Kein-,
og Dumas døde af en indvendig Sog
don, han paadrog sig ved Jungen
stabet i Heringen af Neapels fugtige
Kældere. Kun Bonaparte døde en na
turlig Død —- han, som intethavdc
frygtet!
Thi »saaledcs stod det strevetl«
-—.., . s-—CO-— .—
Finland.
Hvi er det tavst i Sinnen?
Hat alle Fugle fløjet?
Og Saum-! - Hm ligger,
der blonkt som Graad 1 Ojefk
Hvi fuser jkke Binden
som for i Fukmmale1«?
Hvi blinker det som Taarer
I alle Blomfterstaalet?
Hvi ligger alt og tynger
og trykker som en Mare?
Jeg fpørger stumt og lytter;
men htrer —- ingen —- spare.
Da hørek jeg, det aande
og sukker fom af mange:
Jeg lytter, og jsg hinter-,
det er ,,Suomis Sange.«
l
Som Suk henover SIer
som aander gennem Greue,
det hvisker os i Msde,
at nu staat Fin land ene.
Se dersor tier Skoven,
Sksnt in g e n Fugl er fløjet.
Og Taakerne ieg stuer .....
dem har jeg selv i Øjen
J Regnctimm
Scenen foregaar i en amerikanfk
Stole, hoor Lateren er ved at indvie
Bornene i Regnekunstens Heminelighes
der.
Han retter folgende Spørgssmaal til
den ltlle Tom:
— Naat der nu ligger tre Mom
mer paa et Vord, og din Softer spifek
den ene, hvor mange bliver der saa til
JbageZ
Tom: Mener De hvor Inange SI
stre?
Lærerem Kan du ikte høre hvad jeg
signl ch spørger, hvor mange Blum
mer dir bltver tilbage.
Tom: Jamen, der er jo jagen Mom
mer paa denne Mystik-.
Lceretem Det antager vi. Noa, skynd
dig nu libr
Tom: De mener altfaa syltedc Blond
mer?
Leeremu Nei!
Tom: Zorrede da?
Leererem Nei, Jeg siger, at vi
antagcr, der ljgger Blommer paa
Bot-det.
Tom (resignetet): Ja, ja, da.
Lærekenx Saa kommer djn III-steh
spjser den me Blomme og gaar.
Tom: Min Søstec gaar ikke før hun
bar spm dem allesannnen.
Lærercn: Vær uu fomuftig, lille
Tom.
Tom: Saa kender De ikke min Sp
ster.
Lærerem Lad os da antage, at din
Fader er til Stede ug forbyder heude at
spise mere end den ene.
Tom: Ja, men Fa’r er borte ogkoms
mer itke hjem for Mandag.
Læreren (tørrer Sveden af Panden):
Nu gentager jeg mit Spsrgömaal for
sidstc Gang, og hvis du ikke spare for
nuftigt, kommer du i Skammekrogem
Der ligger altsaa tre Vlonnner paa
- Bortet, og din Søster spiser den ene.
Hvor mange bliver der saa tilbage?
I Tom: Jugen, for faa stynderjeg mig
at æde de to andre.
Lareren fynker tilintetgjort om pau
Stolen.
- , ,(- -- ,.n
" « « Denkungs- f
tan tun-eh —- Er Deres Mand, Brodes-, , ade- ?
elleruogeu af Dem- Slægtmnqe lwende a den z
« -37x1dotn, Dkuttenftabessts Vihak et fikkett Mid
dc domain-, ya som can bltve givet Patienten F
»den deunes Pan-ade. Striv euer net-mer« Ov
lnvamget oq mdchC et 26 Frimætr. schreitet Vt ?
-.-».. «-.·,.
, W» H. Saum-ers Eo» Sta.c.,chtcm, III
»., - , - ---»-—«---- .-—«--.-.- »U