Gliver Cwist. H
Samfundsroman
ai———
Eben-les Dicken-A
l.
» Hvot og livokdan Oliver Zwist kom til Verdem
Fotnden ved forsiellige Andre offentlige Biigninaer lan
Bven Modfan — ioni de flestr. dnade ftore ogscnin:, Bock —
glade fig Vedei Futtiglins. Og i dette ssatlighnsz Todte-H ltivad
Tag og Tun-in dar Læieren itte Sdok af Glcede af at faa
at vide) del Iljlnnesiebarm hvis Navn staat lier over dctte
Afsnit. tsndnu en Etund eiter at lian as Tistrittizlægen
var lilevei indfsri i denn-s Trænnzlerneg og Bewinringeines
Beiden, itod det hen i det nvissie, oin han tiilde lcve laenge
nol til csnxrhcvedet at tunne faa et Navn. Dei holdt nein
lig haardt at san ham til iclv at p.::t.ige tin dei Besvar at J
italie Bein-i — en briidiam Bestilling, men fein cn Flug-Z «
Beine hat gjort til Bennzelie for en nfoiitnrrsxt Tilvasreliek »
- -oz lian laa en Tid giipende vaa en lille Momeme lige- i
som i nitadig Liginægt niellein denne og en dedre Verdn
men nied aigjort Liiemcegt for den dedre. Dersoin Llinei
nu paa detle Tidsznnnlt hadde været omginet ai smnie
Bedfteniodre belnnirede Tanter. etfarrie Tlmmek og hei
lærde Doktoren vilde det nntnrligvis nnndgaaelig luve
varet Ude nied hain. Men iaaioni ingen andre var til
Stede end en gainniel Etoddetsie, der dar en Del omtaasget
af at have drultet niædvanlig ineget cl, samt Distcittz
liegen, der efter Kmitkalt ssulde besorge alle Forlezningeiz
san fit Lliver og Naturen Lov at aigsre deres Mellemvai
tende mellem sig selv. Og Enden paa det blen, at Llivee,
efter en Del kkainpagtige Spiel, sprit vrnitede, faa nss og
fluttelig indlod sig paa at meddele Futtinhugmedlemnieene,
at en ny Byrde var dlevet pgalagt Sognet, ved neinlig at
fette i med et ludelig Steig, iom det fornuftigvig tnkde
dentes af et Dtengebarn, der endnu ilke i ftort niere end tee
og et lvattMinut havde raadet over den virlelig nieget not
tige Ting, der laldes en Eteinrnr.
Da Lliver gav dette fertte Bei-is tina iine Lungers
fri og spnimelige Virlionihed, bevcegede ct Pjalletoeppe fig.
som laa midt l) nover Jernieium En ung Kvindeszs blege
Anfigt lsitedexs mat on over Baden, og en svag Stemme
livisiede ntndeligx »Seid mig ie Barnet, spe jea dekl«
Lagert havde siodet med Ansigtet ind mod Jldftedet og
stiftevis varniet iIne header og gnedet dem. Nu tejlte han
fig, traadte lien til Hovedgærdet, og sagde i et mildere Tone
fald, end nmn egentlig flnlde have ventet sig as liam: »Saa,
saal ikke snalle oin at ds!«
»Au, Gud velsigne hende, det Eiiiid!« faldt Vaage
tonen ind, og Vuttede gefvindt ned iLommen en grsn Leute«
hvis Jndhold dun med Ijenitinligt Veldeliag hxvde imngt
paa l):nne Kragen. »Lad bende first blive tun gammel
som jeg, Dr. Doktor, cg liave iaaet tretten Bsrn, der alle
er dsde paa nær to, iom ogscia er heriFattighniet, iaa steil
De ie, hun foar not bedre Forstand, end lage iaadan vaa
Vei» . . . hqu dog paa, lille Lamfebm, hvilten jSede det
er at date Modee!«
Denne ttsfterige Udfigt til en Moderg Fremtid lod ille
til at gsee det forventede Jndtrdt. Barieltonen nistet-e paa
Hooedet og stralte Armene nd efter Barnet. Tiftritlsleegen
lagde det saa ned til hende. Oun tryllede, ftærlt benagen
sine kolde, hvide Lieber mod dets Bande, ftesg med Daanden
hen over del-Z Anfigt, iaa siz forftyrret om, stælvede over
hele Kroppem sank tilbage — og var dId. De gned dindeg
Brust, deender og Tindinger, men Blodet var siivnet for
bestandi,g.
«Det er forbi!« fagde Lasten omsidet.
»Mit ja, det stattels Elindl« sultede Vaagetonen, og
tog Proppen til den grsnne Lærie op; Linn liavde tabt den
paa Puden, da hiin stulde dutle fig eiter Bin-net- »Mit
ja, det Blinds«
»De belisver itte at fende Bad efter mig, hvis Baniet
klriger, « iottsatte Liegen, medens han tolddlvdig trat sine
Dandster paa. »Bei et hsjft timeliqt, at det b liver
uroligt. De kan iaa give det lidt Havreiupve.«
, Han- satte Hatten paa, men standiede Daa Vej hen til
DIren ved Siden ni Sengen og tilfsjede: »dan var ellerS
ganste tin. hvor strev hun iig ira?«
»Hun blev bragt tierind i Aftes,« fortlarede Bauge
tonen ,,efter Jnspettøreng Ordre. De luvde fundet hende
liggende paa Gaben — lrin maa vaere kommen langvejsJ fra,
for der var ingen Saaler mer i hendes Sto. Men hvor
hun er fra, eller hvor hun stulde heu, det er der ingen, der
ded. « —
Lagen bpjede sia ned over Liget og leitede detg venitee
Hund op. «le den gamle Historie! Jngen Meliss
kingks squk hqn pg wstede paa haveden »ka Farvel!«
Da ban git hjem for at spise til Middag. Vangelonen ;
heuvendte fig endnu en Gang venstabeligft til sin gesnne
Latie, satte iig paa en Stammel fotan Jlditedet og gav sig «
til at klade Bamet.
Jndtil dette Dieblik havde ingen lunnet sige, oni del
var en Ildelsmands eller en Tiggers Bam. Men nu, elter
at det var blevet ivsbt ind l den gamle szett, der var gut
net i Fattighufets Tjeneste, nu var del market pg nummes
texetog havde faaet sin Plads anvistt som Faltighusbaen,
im Belie, lom et stattels udfultet Steumpelllud, der stulde
Psssks II stsdts gennem Verdem ovetfet as alle, detlaget af
ingen. —
Olivek straalte desbeligt. Deeiom han bat-de tnnnet
one, at dem var totaldreljs og henvist til Kitteveeegees og
«Jniptkmeti madige Deut-irg, tzilde ban music have !
Iraalt endnu mere des-bellst
2.
Ollvet Mit let-se Bande-.
, Istan sagend-I ti same-der var Ollpee
« VIII-riet et genannt-U Hundert da Bedeageth ldet
: s- que- na-.W se. M- stu- him W tu
W wiss-wissest vi- eg 20400
»- I— J
dell« tilfsjede dan og tog en LeedeksTegnedog ap af Lom- i
men. »Det Bam, der bled dsthlivek Tivift, fylder iDag
td Aat.«
»Gud delfigne heiml« indsltd Madam Mand og gned
sit veiistre cje todt med Snippen as Fortlndet.
»Ti! Trads fak, at der er udiat en Belsnniiig tun
LW Kr., sont leiiete ei- forhsjet til 3.')», —- til Trods for de
utwligste, jeg tunde niesten sige oveknatiirlialte Auster-n
geliet fra Koinmunens Side,« fortlarede Dr. Bumble, »l)at
i det ille vieret as niiiliat at opdage, hvem der ek hans Faden
iaa lidt som lnng Modetg Intspkgeliesfted og Navn oa
« Stilling.«
Madam Mann lestede fdkbadset beage sendet mad
dimlein Oa ester saa et Øjebltl at have leenll sig am
spurgte liiinI »Men hvdt hat Dtengen da i del hele taget
liiniiet faa NavntM
Dr. Buindle tettede siq ftolt i Sei-del og svaredez »Ist
tm je g aidet darn. Jeg stal iiae Tem, Madam Mann, di
optalder Hittebsrneiix i alfadetift Orden. Den sotkige dar
et Z» liani laldte jea Siisiiblilez ltan ltie var et T» saa
laldte jeg lum Tniifi. Jeg hat Navne fcerdige lixle Alta
lsetet iI-::«:cni, ca saa am igen, naak di et iitaet til ;3.«
»Me» De er jo liaefrem en ftadetet Mand,Lik-Buniblek «
forlilrede Madam Mann.
»Nun-am aa ja,« lagde cpimizniandein siensdnliat
smiqren .,det lan jo date, Te lur Rei. Oan tstnte Glas-let
da sortiatte: .,Men saaioin Llivei mi deaynder at blire
for aaniincl til at date lier, iaa liar Direltidnen bestemt, at
lian slal tiilmge til os, og jeg er nu s:ld list for at heute
hom. Vil De date saa aod at lade hani loniine ind!«
.«l"—.ia Tiedlillet, Ok. Bumdle, « ivatede Madam Mann
og sinndte iig ud. ca Olivek (der iinidlektid davde saaei
iaa nieget af Ansiatetszi og Handeknes Enavs stkubdet at,
ioni lod fig aislinbbe i een Basl) blev as sin Bestdttninde
fort ind i Ztuen. —- ,,Bnt for Herren der, Llidet!« fagde
bun til dam.
Olider gjorde et Stroh-ad tam lnldt gjaldt Spinns
manten daa Stolen, og balvt liaiiz trelantede Hat paa
Botdet.
»Ha! da not vat til at sslqc med mig, Stint-!
sdurgte Dr. Biiinble iiiajestatill.
Llider var lige ved at spare, da lnn helleise end gerne
vilde islae med bdeni del fliilde dem-. Men taa lom han
tiliældigvisz til ai se paa Madam Mann, soni hadde stillst
fig bog ved cpsvnsmandenz Stol oq bistert truede ad han:
med lnyttst Daaiid. Han sitstod det stralsz tdi demn
Daand lnvde al: for oste gjott Jndtrdl paa bang Krop, til
at den ille ogtaa sliilde bade gjott Jndttyl tiaa lians For- ;
stand. ——- »Ja, sslgek hu n ogtaa med?· idutgte ban. »
»Nej,« fortlarede Or. Bamble, »det tan ltuii ille. i
Men hnn tommer iiol ai oa til og let til Tig.« i
Täte dar just ingeii not Tritt for Dtengen. Meii ;
saa mig, loni han dar, dadde lnn dog Lmleb nvl til at I
lade, sdm om lian var ineget bedttdet over, at stulle dal. il
Sulten og den nylig odeistandne Redielie var ham desiiden i
en god dian til at faa Taater i einem, da ban tudede
virtelig meget natutliat. Madam Mann gav ham en del ;
Bunte Kne, samt llivad han iatte niere Pris paa) en :
dltiindtenom Smsrtebrsd sor at haii itle fliilde lade altfot
falten, naar han antom til Fattigduset. Med dette Stalle
Smokkebrsd i Daanden og fin lille drune Kladeå Fattig- «
due-sue paa Vodedet blev han as Or. Bumble fIrt dort ika
det trifte hieni, livor aldkig et denligt Otd ellet Beil havde
lyst ind i danS Baiiidoms Meile-. ca dog kam det et Uds
drud at barnlig Sorg, da Dotieli1agen lulledesz eftet dam.
han forlod jo fine fniaa Lidelseeicellen de enefte Venneh
han nogeiifinde liavde lendt; og for setfte Gang paaloin der
bam en Fslelie af, at han ftod eiie da fotladt i den inde,
vide Bewert.
Or. Vumble tog lanae eridt Lille Llivet, loni holdt
fast i lituldtkessen vaa l)-.«n»:— ’lEtnie, learn-de ded Siden as
og spukate, l)der Gang de liavde gaaet en Fjerdiiigvej, »ein
de ille trert dar det«. Paa digle Svjigöniaal aav dr.
Bamble Udexft torte ca sindle Svan thi den iiygtige Blids
ded, soin titenevee oa Band lan fremlalde i diese Hinten
var alletede diinstet bott, og Ve. Bumble dar attet Jam
menal Cmbedgmaiid«.
clivet liavde lnap vaiet et lille Kvatteis Tid indenfdt
Fattigliutetg Mute da limde endnu ille gjatl det ai med en
nd Rundtenoni Beid, iaa vifte dr. Bumdle (der fort-ledig
lpadde oderanvotdet hain til en gamnielKeetling·) ii,, daany
o«4 meddelte, at det darTireLionSastem ianitatTicellionen
dilde le Olivet sitalsz med det samme.
Saalom Llivet inaeii klar Fakestilling havde om, livad
en Direttian var for noaet, taa vidste hat itle ret, enten
lian slnlde le eller amde dem-et- Dan fit imidlertisds ille
Ztunder til at giiible videtex thi He. Bumdle vallede ham
med et Knubs i Dovedet af tin Stol, og ssrte han saa ind
i en ftak Sal med hdidtede Bergge, have en halenez tytke
Vetter lad dnilking et Bord. For Enden as Botdet ttvnede
i en hojtyggei Lanestol en ualinindelig trivelig Dem med
et rundt dg dlusiende rsdt Aniigt.
»Bul soe Direktidnen!« tagde Dr. Bumble, hdoteftet
Olidet ten-de et Par Taaret af, der dar bleven hangeiide
i bang Øjne, og buttede paa Ldlle og Framme for Direts
tionsbotdet.
,,dvad heddet du, min Dreng?« spukgte denen i den
bsjtyggede Lænestoi.
Olivek blev laa detuttet ved Sqnet ai de mange Der
tee, at han tom til at edite, og dic« Bumble gav ham et nyt
Knabe-, der fit ham til at grade. dan tdarede altlaa ineget
sigte dg iislendr. En Oeree med en hvid Pest ettleerede
derpaa, at han var et Knieg, lwiltet natutligviö dae et pp
petligt Middel til at indgyde hani Mod.
»der nu eftet, Deeng,« lagde saa denen i den M
evagede Stol, .dii ved del, at da er en Bajle«t«
»Doin er det sdr en?-« lpuegte Halteld Oliver.
»Ist det ikte det jeg strats lagde — det er et eent
stag, den Dienst-« forfiteede den hold-besserte Heere i en
M beßenit Tone.
»die-» lagde herren, der havde talthtft. — .Dn
ved jo da not, at dii bar Wen Hader ellek Moder dg blivee
soefttget af Sognetp !
»Ja, bestel« tin-rede Oliver og grad blttetllg.
»Von tiidee dii fort« ihn-sie den botdsdellede Vette.
Oq det var is vglaa hjit vaafaldende — blind kunde den
M bade at get-de lett
M
dte sinaa Jatdrvdere tmad Fattiglaven travlede den ganske
Tag Um Paa Gulvet, uvesvaeet as alt sot megen Fade ag
alt sar megen Paatladning, samt under Tilsvn as en etldre
Kette, der modtvg de strasstyldige mod en Gadtgarelse as ZZH
l Ote irgentlia dr. lille Doved For ZU Ore am llaen tan
ll der saaö en Del —- mer end nvl til at overlæsse et lille
; Varus MADE Otl gsre det iibetvenit. Den aldrende Keine
j var en llog og ersiiren Kvinde. Hun vidste, hvad der vur
godt for Bam; hun vtsste lige saa najagtig, hvad der var
? godk fOk bellst tell-; salaelig anvendte hun Starstedelen as
s llaedengene til sia egen Person og satte den ovvolsende kam
i innnale Staat vaa en endan imallere Kost, end der ovrins
i delig var tilterntt den.
, Alle tender Oistorien inn en Vismand, der svekrinede
· for zersea. Oan havde lavet sig en maertelig Lareseetning
? ani, at en Vest lan gadt leve nden at erde, da han beviste,
Lerresatningen meaet syl destgatende, idet han braate sin
- igen dest ned til dare eet Halmsitaa oin Tagen. Utvivls
samt vil’ie tian have ajart besten til en nderst trastig ag
: verlig Gange-r qanste nden Evar as Faden dersoni den itle
netoti var dad, et Dsgn sar den slulde til at leve behageligt
« af tiitier Lilit. Teavasrre hade den Kant, til bviö Omhu
Llirer Zwist rat blevet overanvordet, servnligt et lignende
l Ixeld nnd sine siloseiiile Fort-g. Tlii just i det Lieblih
Dei et as Vernene bog hende hjvde drevet del til at leve as
den niindst innliae Portion dendigit innlige Mad, slulde
riet i liilvniende Tilsaelde as ti argerligt not beende, at
Lixirnet tilev enten sagt as Enlt eller Knlde ellek saldt i Jl
deii m· Ztsdesleshed eller viev toalt at Regen ved et Tros:
ca i alle diese Tilsalde lijemlaldteiz disse usalige smaa Vas
ner gerne til en anden Verden sor verat samles med Friedse,
som de itle haiide lart at tende i denne.
Dei var ilte til at vente as denne Art Ovdratning, at
den just flulde frenibringe en vvervatteg sed og trivelig Be
ste-nd. Lliver Tivists niende Fadselsdaa traf hatt da ogsaa
sein et biegt, sva»eligt ndieende Barn, itte star as Betst og
tiigiart lille i Linsaiig. Toa hivde Natur eller Arv ind
tsadet i tun-: Brust en tat og inodstandglraitig Aand, soni
tattet verre Hitsets sparsonnnelige Kost havde hast tigelia
ils-m- isl at imvthe si.·1,. Og tan hande, at den Dnisteens
diqtied var Stvld i, at han overhavedet sit en niende Fad
se'-:-d«ig, og lian iejrede den nede i Kallcelderen, i itdssgt
Zelftab as to andre nnae Herren der sarst havde deltaget
nied liain i en snnd :ltevselie, og derester var blevne inde
imirede i Kerlderem soidi de havde været sreelte not til at
vaaimin at de var fultne. . .. Men saa stete det, at Ma
dam Mann, Hut-is edle Farstanderinde, ubehageligt over
rasledes ved at se dr. Vaniblen Lvsdnsmanden sra Fama
bniet, staa nede ag rusle i havelaagen sor at saa den av.
»Jb, dnAlstvrendh er det Tem, Dr. Bumlile!« raabte
tian nd ad Vindnet nied nisperlig livtlet Denevtlelse. (»Su
iannel liknt aiedlittelig cliver oa de to andre Unser av og
vast dem rein-! U — »Nati, du Alstvrende, liriar del glader
mig at se Dein, Dr. Buinble.«
Nu var nnidlertid Dr. Bumdle en tat og hidsig Mand,
iaa iStedet for at svare inildt vaa licndes hiertelige Ottsem
aav its-»in den lille Lauge, sam itte vilde qaa ov, et srvgteligt
Spart.
»Mit ltliid nej, lernt dra!« raabte Madam Mann ag
lav nd itor de tre Drenge var na blevne flasiet as Vejen!)
» ver staar jea vg gleminer rent, at Laagen ja er lultet ind
vendig sra, ior de sade Bainz Slvld. -— Vcer saa artig.
dr. Binnble, var saa artig at komme tndensar, take he.
Butnble!«
Jndbvdelten ledtagedecs as en Neien, der lunde lnve
bladqjott endoa en Kirtevcergeg Vierte; men den sormildede
inaenlnnde Lvsvngmanden.
»Maa jeg stiarqe Tem, Madam Mann,« sagde ban og
svivvede nied sin Spanstrsiitot. »svnes Te, det er en vag
iende og slyldig Ovsatsel at lade en lanimenaltsnidedsmand
staa og vente uden sor Der-S haavelaage, naar lian tanimer
til Dein i et toinmenalt Anliggende angaaende de komme
nale Basler t«
.Men jeg sorsitrer Tem, Dr. anble, det var bare
sardi, jeg niaatte sortcrlle et Par as de spve Bam, sain hal
dee saa nniaadelig nieget as Dein, at det var Tem, der
tain,« svarede Madam Mann, serrdeles vdmvat.
He. Bumble havde hsje Tanler am sine Talegaver og
am tin eaen Stoitkd han havde nu saaet tagt Talegw
verne svr Tagen vg hævdet Starb-Ideen da han dlev med
gsrligerr.
»Ja ja da, Madam Mann,« sagde han raliqere, «lad
det saa dare, sani Te siger, lad det saa verre saadan! Men
lad as nn gaa indensor, Madam Mann, sat jeg tammer i
Tsenesteanliggender ag lnr noget at snalte med Dein am. «
Madam Mann satte Ovsdnsmanden ind i sin lille
I Dagliastue med Marstensgulvet, satte en Stal srem til hain
’ oa lagde svretonimende bang trelantede hat og Spanstrars
I stotten saran dam vaa Barvet
! He Butnble tatte Sveden as Panden, saa veldebaae
i ligt vaa den tretantede dat, ag sinilte. cpsdngtneend tan
j aasaa veeke Mennesier, — Dr. Bumble smilte.
«Taa mia nu itte ilde av, hvad seg vil sige, « bad
Madam Mann nied indsmigeende Blidhed, ,,men De hat
gaaet en lang Ves, ved seg, ellees vilde ieg itte tale derom,
—- vil De ilte have en lille Diertestyrtiiiiig, ht. Biimble't«
»Jtte saa meget soin en Deaabel« eetlasrede Dr.
Bamvle ag vintede vertilgt, nien velvilligt as med haandem
»Na hvad,« bad Madam Mann, der thde tagt Marte
til saavel Tonesaldet lam til Daandbevikgelsen, »bare en
ltlle bitte Dtaabe med en Smule toldt Vand ag en Bid
Sattei't«
Dr. Buinble mnmede sig. »Dan! ...... thd stuldk
det verek« sorharte ban sig.
»Ja, sorstaat De, jeg et ja nsdt til at have dettcuset,
til at tommetMitsturen ttlde tade, velstgnede Unger, nat-r ·
de er daarlige, dr. Buindlet« sartlarede Madam Mann ag
luttede Vjarnestabet ov og tag Flaste da Glas stem. «Det
! et Gemisch-«
.leet De Bat-neue Mitatuy Madam Manns« spurgte
Dr. Bumdle ag sulgte med Dinene den spandende Blandtng
as Geneveten og Banden »De er en mennesteteeelta Kvtnde,
Madam Mann. Gan satte Glasset fra fis-) Jeg ital
nat huste ved sarste Leiltghed at omtale det tat Diretttonem
Gan trat Glasset hen ttl sta ag rarte am t det.) De ssler
sont en Moden Madam Mantel Gan drat l eet Deag
Glaaiet balvt ad-) Ru, og saa vae det Tienesteanllgaens
.J-eg dandek da, at du liver Asten deder din Astendjm «
demcrtede en anden Dei-re med barst :ttjst, »oa at du sum
en god Kristen dedek sor dem, der sider dig og taact sig Of
digW
»Ja, herre, « sdarede clioer.
Verren, der havde talt sidst, dadde uasvidende sagt
noget nieget sandt. Det vilde nnsrgtsstig hat«-e unstet meget
tristelig, tigesrem sorbavsende tristetiq, dersoni Dtider davde
bedet sor dein, der bespiste oa totgede for l) um« - - — MM
hatt havde itte gjott det.
»Naa,« sagde den rtddtnssendeHerre i den dsjrdggedc
Stol, ,,og nu dar di ladet dig tomme bereden sor at dn tan
dtive opdraget og lasse en nvttig Haandtering.«
»Im i Morgen tidlig Kl. « degvnder dn at tsitle Verrt,«
titstsede den gnavne Ovid-bestem Verre.
For de to Velgerningers Forening. i den simdte Zugs
sel at dille Brett, dritte-de Lliver tester Anvisning as Dr.
Bnrndlet atter sor Titettioncn. og derester tstev dan jaget
ind ten stor Sat, hnor han sit Lod at grade sia i Stdn i
en ask-sel, haatd Beng. Stattels Trennt cg saa anede
han dog ittc eiiGaiig, at Titeltionen seltsamine Tag havde
taaet en Bestenikne!se, sont stntde saa den inttt asgsrende
Jisdstddelse daa dansz Fteiiitidsks Ein-link
Direttionens Medleinnier dar nie-net vite, duliiindige
Mand, ca da de inst hat-de sastet den«-Z Ldnnrrtsoinded
paa Fattighuset, oddagede de Ijetstiltelig biin stetinz dsdes
tige aldrig dilde liade indset, nemlig at Fattigsott var rent
sorgadede i det Dust-· Dei var so et rent Fortdstetsessted sor
FattigsolL et tilcestaideri. tsdor der intet dar at betate, —
gratis FrotosL Middag. Te og Astensznind dele Llaret rnndt.
»Hm ho!« sagdeTirettionen rg smilte inedigt, »in-j, saadan
tsder man itte med o-:-; detttal di saa sat en Stopper sor.«
Og de indssrte den Ordning. at Fattigsolt stnlde have
Valqet tsor Gnd bedareissk tvinge noan dilde man ille),
Fattigsott stulde have Vatget mettent at sntte idsel i Fattigs
buset lidt ester lidt -- etler satte idjet ndensor det ien Rus.
De attorderede med Vandvasenet oni at ledere en ndegrans
set Merngde Band, oa med en Mellmndter oni til disse Ti
der as Aaret at tedere en startt liegrænset Portion Hadres
met; haartiaa de nddette tynd Hamesnppe t» sit-»He am
Tagen, et Log to Gange om ttgen samt its Lod Brod oin
Zindagetn Tegnden tras de en het Esel tloge og inenncste
leerlige Bestennnelser, sont dkt er iinoddendigt at odrenise.
Men al Djald dar sra nn as nadstittelig tndttet til Fattigs
huset og Oavresnpden, - og det strasmte zott.
Ten nd Ordning bled indartiejdet i det ssrste balde
Aar, ester at Otider dar deutet titdaar. Tit en Begon
detse satdt den noget detostelig paa Grund as Begradetsesi
regninger og paa tttrnnd as, at det dled noddendigt at
lagge alle Fattiglcminernes Tsj ind; tdt ester et Par Uaers
VadresudpesBesdiSning scrmelig ftnarede Tsjet orntring
deres slnntne, udniagrede Stittelser. Men snart dled Tat
let daa Fattiglennneine liae saa tvndt som selveLenimerne,
— oa Direktionen dar benrytt.
Tet Rum, dvori Drengene desdistes, dpr et Zlags
Brdggerg med en Keddel i den ene tknde, titior ctonomen
tnied Fortlade vaa og djnlden as en etter to Kvindey Iste
Davtesnppen od ded HJtaattiderne, een Staalsuld til bder
Dreng; nien aldrig met-, undtagen ved sesttige Lejtigdeder,
da sit de i Tilqtst H Lod Bud- Staalene dedtdede itte
at dastes, sor Drengene volerede dein saadan med Eteerne,
at de dlev ganste dtante igen. Lg naar Drengene saa dar
sardtge med denne Nenselsessest («der ille toa lang Tit-,
estersom Staatene itte nar sonderligt stIrre end Eteerneh
sad de og stirrede degarligt daa Kodderledten, sotn om de
vilde stnge endog Stenene, ddoriniellkni den dar indmnret,
alt intedens de stittigt slettede deres Fingre sor at denen-g
tige sin saadanne ndetndeliae Streut as hadresnpden, som
mutigdig tnnde dcrre bledet siddende daa dem. Trenae
ptejer jo at have god Appetit. ctiverTiuist ted i det Haid
aar en langsam Linigertzdst Knatet samtnen med sine
Kainmerater. Men tilsiost bled de saa graadige og dilde as
Sult, at en Treng, der dar ftor as ttltder oz itte vant til
saadant Trattenient tttn bang Fader dadde tiast en title
»Beverding«), lod sig sorstaa med, at ddis dan itle sit
mindst to Staate Davresupde om Dagen, dar linn bange
sor, at dan tilsidst bted nsdt til at rede sin Eengetacnmerat,
der tilsceldtgdiS var en lilte svagelia Wagling. Hans Øjne
rnllede vitdt, taa de andre troede dam· Man hotdt :ttaad,
man tastede Lod oni, ddecn der ester Astensmaattidet stntde
gaa hen til Øtonomen og bede am mere, og Loddet tras
Dliver Zwist.
Astenen tom, Drengene sad paa dereS Pladser. Oto
nomen (i sin Kottedragtl stillede sig oh ded Kedlein de assi
sterende Fattigleinmer stillede sig od ded Siden as dane.
Davresudven dlev uddelt og der dtev bedt en Bsn oder den
smalle Kost. tister at Dadresnpden dar sorsvnnden, be
gdndte Drengene at dviste og tiste, og de dtintede til ctider,
og de narmest siddende dusscde til dani. Von vqk tun kt
Barn, og dan var desderat as Sult og Elendiaded. Eaa
reiste han sig sra Bordet, traadte med Staat og Ste den
soran ctonomen og sagde,«lielt sortnmtet oder sin egen Dri
stighed: »Undstdtd, Hin Otonoim maa jea saa lidt mere
Mad?« .
Den delneerede, rsdniudsede Dtononi dlegnede· Spm
dedsdet as Farbadselse stirkede ban daa Drengen, gred saa
ester Kedten sor itte at salde. De assisterende Frnenttkmnek
var lannnede as Forundring, Drengene as Steckt.
»dvad't!" mumtede Otononien endetig med svag Rast.
»Den Forladelse, dr. Monden, jeg ditde gerne dede
oin ltdt mete,« gentog Olider.
Dtononien smat hatn med Slsden i Bodedet, gkeb
hanc i Armen og raubte hatt daa Optvntmandkn
Dttetttomn sad t hsjtidssnld Naadstagning, da He,
Bumdle tom stdktende ind, dett sra sig sein« pg Wme M
den rsddlussede cerre t den hsttdggede Lanestotz
«Undstdld, Deres Vetdaarenbed, Dtldet Zwist bar spe
tingt niere!«
Direttlanen sot rcdsetsstagen op.
»Fort-nat meist! « tot-rate Heeren i Lan-steten »an
nu til Dem setd, Bumdle, da tvar ordenttigtt Ek M Me,
ntngen, at dan dar sotlangt mere, estet at dem hat Mkk
den t Sdtseeeglenientet sastsatte AstensmadltM
«Ja. Der-« Vetbautenhed.« tvaeede Bann-te
»Den Dreng endet t Galgen!« ektlakkpe Hmm Wd
tm Um Vesi« FPU IM- UND lett IM- ltsn endet med
« Um Musik« Gotttceney