Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 26, 1900, Page 3, Image 3

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    E M W I
Udlandet.
W
singen i Mita.
Den entsovwisfe tsmeeert cr sprengt.
U. S. ntellem to llnivpcr Ho
20,000 mnrdede. — Mag
terne erodrer.
Det hat betrat-et sig, hoad di sidft
udtalte focn det mnttge diplomattste Re
sultat af Uentgheden Inellent de ento
pcetsle Stonnagterx England og
Tyskl and har dtkkelig fanden hinan
den t Ktnapolttitken, og det et« nasppe
heldigt for nogen af Parternez dog man
Tyslland for Liebltklkt tillendeg Akten
for en vitteltg knergitl og bestentt —
nun tief znok ltdt mentngalas Volum
Uttderllgt need den Krisen for hnn hat
altid »Methade tGalstaden«-, hatltet af
alle Sindssygelæger anies for den aller
iatligste Akt af site ;3deek·
steifer Wilhelm hat neniltg for at
sna tiltntctgjckt det russtste zorstag
om at trælke alle Trippet nd af P e l i n g
sendl alle tnteresferede Magter en Note,
hoatl der stilles folgende incekkeltge Mad
fokslagx At Magtekne itle stal aptage
Fredöundekhandltng med Rina, inkend
alle i Ovetiald paa Emopceckne skytdtge
Perle-net ek afsttaffedr.
Roten fortlaker demast omsickndeltgt,
at ved scyldige Personer sial tun for
ftaag Utoltghederneg Ophavsmænd, da
der ellekg tnaatte loretageg en faa vidt
strakt Aftttafselse, at al ctotltsetet Be
vldsthed vitde proteftere dettntod.
VI katder denne tyer Note for mecke
ltg —- og at flete Grunde. Det ligget
neknlig tkke aabcnbaet t den, at dtgse
Tedere stal udle de r e s til de sejnstge
Magtee, nten dette er aabenbakt Renta
gen, sont det feemgaar af andre tyske
Meddelelier.
Altsaa: der fort-enges, at den ttnesiske
9tegektng, tnden erdapkeltmtncerekne
kan tnge dekes Begyndelse, ital ndleoere
»Qphsvgmændene«.
Men en saadan lldlevettng er Ia i sig
felv en Begynden paa ütedapteltminh
naeerne —- og den ktnesiske Jtegertng
vilde dekded t Fakoejem tnden den kunde
vtde noget okn, hioevidt den« Modstam
dere tan er paa t det hete taget at slntte
Fted, have folgt fig ttl nye Ydtndgelfec
og lebe den Resiko, at Mastetne tune
Ltgvts aldug vtlde fjæcne sine Trdpper.
Dei-zudem hdotledea tan den ttneftske
Regertng faa at vtde, at denne lldleve
Angst-des tnden zeeddkorbandltngetnez
den stal altiaa sinde paa det af stg fett-,
opdage det uden dtplomattsk Undethand
ung.
Man kan merkte pas denne forunden
lige Notes Ord, at Reife-r thheltn et
Mc fnu Poltttken
Natens Mentng lan tun viere denne
ene: at iaa Ttdspnnltet for Troppernes
Ttlbagekaldelfe fka Vektng trukket nd tll
et delejltgeke Lieblth
Her iptllee det nden Tdtol en :)lalle,
at nu er den tyske zeltcnatictul Grev v.
· W aldekiee landet i lttna, Inen tnden
han lan overtnge sin Pan iocn de allce
tede Treppen Overanfam vtl der heu
gaa en Uges Ltd.
For han et sat t Spidfen ist dem, vil
Tystland ttte opgtde Pektngg Beitttetir.
Sorgeligft Rolle
—t denne sag sptllee nu E n glan d. Det
gaae lige t Ty fktand Ha Kalt-and, stik
og ket, sont im det tkke tunde gnre Crot
tisationen noget bedee. Dets Ord yar
faaet en gansle paaialdende ltden ngt i
Magtetnes zoihandltngz kun de engelske
Avtiek Itraalek meget ap; Negertngen gar
latet andet end folge Tystland. Grun
den herttl et sitkeet nok Englands Op
tagethed i Syd-Afrtka. Det tan endnn
tlte nnd-are tin Der deknede, og sta
lcnge hat tagen Mast Respekt for dettt
Ord.
Der et da nu iuldbyrdet den lange
Oentede
Svrcngning as den etttopteifke
tsoneekn
R us l ands Note one at tkntte alle
Troppee ud ai Pettng hat Fe a n ket g s
julde Billigelfe, at hvilken Grund dee i
E ns l and hyles hsjlydt over, at Rus
fens hensigt er: blst sg hatt at tage
hele M a nich at i et i Besiddelir.
Oltgt er ja mnltgt — l hvert Fald
sendet dec sich rnsstste Treppe-ausser
deetil —- men neeppe paa den l England
seygtede Maade. Nudland vtl tun gsee
stg tartient til en ijælden ktnesisk Betau
ntng — es iet ika et Kann-hinfl) Sans
pnnkt farttenek det aqlaa en klætkeltg
L
Belsnning, hnis set Inn fa- lokket nlle
de alltetede Tropper bott sen Peking og
begyndt Ftedsundekhnnvlingek.
De thenede Statet er nu alter
bqade den nfgseende Faktor, hvis Djælp
begge Sidet as Concerten Inst-r at
hoetve, men tillige stedt i en mitneng
Baade; thi nu ssal der neige-. At fslge
TyfklandsEngland ksn der ikke
ocere Tale ocn, da Amerika ikke anstec
andet end »den anbne Dok«. Og
IMcKinley ssal allerede have foarek
Nes« til steifer Wilhelm
Men at folge Ruslanb- Frank
rig er inn kediotnmehgstetfcekdtgt, at
man ikke san andet end ane onde russisie
Bngtanker. Og hvem vil ikte npdig lade
sig lage vcd Rosen?
Der sinkste og vmdiqsie for U. S.
er der-fak: n u at gribe det gunsttge Lie
blik og styre sin egen unfhcengige Kurs-.
Men her-til hat M cKiuley neppe
den feste Aaand. J hoert Feld nslet
han, og for ellek seneke vjl des not vise
sig, nt hun hat en venskabehg Forstaas
else med England.
I- I
Udover be diplomalisie Fothandlinger
fokeguar der ikte meget of Weltwan
De allierebe tog i Torsdags — med
stottTab-— de to kmesiske Pottek ved
Tei Tang og Lu Tai — og de en
gelste Vlade ivsmmek over med fau
mange Fortællinger km tugsiske Skænd
felsgetniagek, saa al Vtrden smiler ad
dekkg lelgknnemstuelige Jou
! Derimod fottydek der vts Talang
teliek over, hvorwange indspd te
kti s t n e, der skql væte bleven dreka i
Nokdkina. Tallkt, der lyder paa 2(),
WO, iynes vel overdrevet stott, men
umnligt er del Me
Mnn kan nu en af Tagene berede fig
paa, at en klart udtalt Sttlling fkq D e
zoreaede Stateks Side ksn isa
Imget afgsrende Betydning i Netning
of at nlfpidse eller oplsse en Konflikt.
Der er dem, der fpaar en nation
staaenve Krig mellem R ugland og
E n g l a n d —- ogsaa dem, der out-ger,
at san kommek Taten til Amerika sg
Nuslankx Hofe Russland nemltg stulde
iejre iden festste· Dog vi vcl itke ink
iøge at lsfte Fothæagen
Om alt og alle.
Valgkt l England Der er bestem
at Parlamentet flal oploses den 25de
Sept» og a de( satnme Dag sksl nd
stedes Ordte tit, at det nye Parlament
slal fammentmde den Iste Novb. De
iskste Nominationer ag de farste nom
tvsstede Genvalg laute-ges den 29de
Sept. Te nye Balg begynder den lste
Oktober.
Tolatbeideknes Streite i Hombotg
var-r endnu. For et Par Lage siden
gtk del temmellg blodlgt til mellem de
Stlejkende og At-bejdertte ndenfor Uni
onen. Tke Pollttbetjente og ti Arbei
dere blev laatcdez W Streifende arte
t·teredes.
Krile kcjsck. Det meddeles, at
Præildent Killzer Ined Tal modtaget
Hollands Ttldud om at sende Ltigssksb
tll Lorenzo (5«bu1qnisz, naak han stiller
at kejie ttl Holland
Tanwslibsnlnkkr. Der graste
Qaenpsttb «Cl)akltel)« hat ltdt Sklbbkud
ndfot Lsen Ande Siedet fette Pag
iagerer, og eftek Fotlydende er omlklng
et Hundrcde af Passagkrerne og Besal
nlngen omlomne.
lflsploftvlh J Fusclielust Gruben
Dut, Wohin-In hat en Eksplosion inn
det Sted, hoorved 15 Arbejdele faatei
des haaedt og en Oel lautres-.
El Rygle Londpnerdladet Time
meddelet, at Chakles Yet leg fka
Chlcago for Tlden apholder sig i Lon
thl lot ul ksbe Euslutt ä- Nisus-unl
Jeknbanem Jeknbanen ventes at dltoe
iatdlg vcn 2 Aar.
Sinngleki i Spanien. J den
spanile Smugletby Algeclkas kam
det fokleden Dsg til alvoklige Urollgi
heder l Anledntng af, at lke Sniugleke
var blevne grebne paa lersl Gernlng i
at indsntngle Tobak og sind-e as To
baksmonopolielstabets Opsynsmænd.
Falk var meget lotbittede og vilde lynche
,Opfynsmcndene. Gendakmekiet biet
spede dem sluttellg ind i et Gæsigiverl,
lhvotfta de senere under en frygtellg
sStenhagl lutes til Fcngsleh Tabaks
Helstadels Bygnlngek blev ilde tilredle,
sog Milltærkommandanten lunde kun
nogenlnnde genopkette Notigheden ved
at looe, at Looens fulde Strenghed
flulde blive anvendl mod Opfynsmæns
dene.
lin Senatsfornctmelfe oq en Ma
ieltctsforncetmelir. Ea one ist, ogiaa
med Tngthus, strasset Psaltekmmmer i
Hamborg udtalte sak en Tid siden en
Fotncetmelse mod den srie Stab Ham
borgs Senat og niod den tyske Kesser og
blea angiaen as ftn Nabo.
Scnatet nagtedc sit Samtykke til, at
der blev anlegt Sag imad Monden, da
en saadan Person ikke kunde sarncerme
det, men sar Majestcetssornærmelse bleo
der reist Sag. Den maatte dog senere
ogsaa standse5, satdi Monden viste sig
at væie stndssyg.
Modernes Tortnr. Den tyer stets
pleje har den Bettentinelse, som oste
anoendes, at en Mand kan tainges til
at aslægge edsætttet Vidnegbord; ail hatt
ikke, kan han kottitne til at sidde indtil
« Maaneder i Ferngch
Aroeprinsen as det ltllc tyske Fortun
dmnme zlcenst yngre Linn-, der »varig er
bemyndiget til at oaretage bitt-geringen i
Fyrstcndainmet,« fik sorleden Underrets
ning o.1t, at en sacialtstisl Redaktar var
bleoett arresteret, sordt hatt ten Disci
pliticrtsag ntad en Funktionen paa Lond
raadSkantoret i Schleiz haode nagtet at
asgioe et thncndsagn.
Arorpttnsen udtalte da, at hatt ilke
syntes ont Anhalbelsen, ag at hs ikke
kund: billige den-te Brug as »maderne
Taktar
Tod ancsægtcr. J K Ost-ON i
Spanien dode for et Par Dage siden
den en Gang nieget beronite Tyresaegter
L a g a rt i s a. Fergteren esterlader sig
en stor Formur. Alle Blade bringet
spaltelange Artitler am den asdode, der
ligesrem onitales sont en national Heli.
Den sorkcrtc Tor. Forteden San
dag flete der mellern Hadnietgleben ag
Oscheigleben i prassist Saksen en stos
telig lllykke. Bed en Holdeplads vilde
en ensaarig-sktoillig Soldat og en nng
Dame, sorcnodentlig hattet zorlooede,
stige nd; men da Toren ikke bleo aabnet
ag det nnge Par var iToivl otn, oed
hvilken Side de skulde siige ud, aabnede
de den sarkerte Tor og kam ud paa et
Jernbanespar, hvar sutt Hurtigtoget sra
Thale kam karertde. J satnnte Oseblik
grebes begge as Taget, og den unge
Dame bleo sarmelig reoen iStytler,
mens Soldaten blev slynget Inod det
holdende Tag. Begge var dpde paa
Stedet.
Mord i cn Ksirkr. Fta den spanste
By S a r a go ; a berettes am et Mord
i det atkrbiskappelige Sektetieiiat i Kir
ken. Man har sundet Ltget as en
sit-inde. Den myrdede var en gejttligs
Elskerinde, der var ansat som Sekretær.
Han havde myrdet heade, da hun kam
sot at hente Penge til sit Bat-to linder
hald. Præsteit er slygteL
Mord i Rutnattieti. Professor
Michaileanoi Butarest dicrbteg
sorleden Nat oed et tltevalvetskud as en
list-onna Bulgar, sam udsagde under
det senere Foryar, at han haode dræbt
Professoren as polttiske Grunde. Ten
drabte var bulgarsjendtlig.
litt ritt Mond har den qfdsde Sriba
redet Robert M. Slo m an iHambatgs
aæret. Hin esterladee sig 45 slllillianeis
Mark. lfn star Del har han tettamen
teret til milde Stiftelse. End-per as
Kantaristetne saar IUW Mark sar hvert
Aar, hatt har været t For-retningen, og
Hundtede Matt «sar hoer ydetligere
Maoned, sor ti Aar ta Maaneder altsaa
10,20» Mark.
Te dscllde Soldatli Stenogra
serne bar haldt Kangreg i Paris. Te
havde blandt andet oedtaget at soreslaa2
at Hurtigskcisten, Stenogkafi Jn, indtores
talle Altnueskoler sont Undervisningss
genstandz at alle Sygepleseisker lietei
den sar i Krig at lunne aptegne de do
ende Soldatettt Asskedsord til dereg
taste, ag at der undetvises i Stenogrusi
i alle militcere Jnstitutter.
lft Maleri til 200,t)00 Mart.
En Aktitett Stantard Watte sra Nun
York hat i Paris lobt den beratnte
ttalienske Maler Tizian’et Malen
»Dann oa Guldregnen« sor 200,000
Matt. Det er bestemt til at ptyde en
amerikansk Millionirrs Volls.
tfn stcbnesoangcr Feiltagelsr.
Operasangerinden Gtsela StollsYteinetyy
iBudapest atlde totleden tage en Slutk
as en Limonadeflaske; hun tog imidlekttd
sejt as Flastetne ag fik sat i et Glas
Wird-Essens, hoaras hun drak en Del.
Kunstnerinden saldt straks samtnen ag
udaandede saa Timec senere under sak
sardeltge Ltdelser.
Polste Drenge oa polste Modre
En Oet DrengetPosens Skoler have
sont meddelt ncegtet at bede Faden-or
paa Tysk og soare«paa tyske Spskggmaal
iNeligionsundewisnlngem «Hamburi
ger Nachrichten« anbesaler nu at danke
Idenne Seloslandlghed ud as dem med
Spanskrsret. Det sknl i hnert Fald ikke
give dem stø re Karlighed til det tyske
Spsog.
J szlge Dziemnjk Pontia-ink- sgte
de polske Madte i Anledning at, at den
sidtte Rest as polst Underoigning er dre
oett ud as Posens Skala-, at tndsende et
Andtagende til den tyer Keisekindr.
Hvad er Anarklsntc?
Tet gtæske Ord unsch- betydek Her
redacnnte, konttner zotstnoelsen an ttl,
dltnet Betydningen det sttodsatte, intet
Hetkednnnnr. Anarli er LovlpShed,
Tøjleoloshed, en Tilstand udett Love og
Oderhoved, Anat-kisttte, Fotlatltghed
sot rg Sttceben estek en saadan Til
stand, en Anatttst ettdelig en Tiihoznger
as Ylttatlisntem
Title er simpelthen den otdrette Foc
llaxtng. Selo ottt Folk ded det, have
itnidlettid de festeste-, selv dlandt optyste
»Fall, noget tigtigt Begreb ont, hoad
Attnittstnen er. Det et ogsaa vansles
ltgt at slabc sig et vitkeligt Jndbltli
den-J Were, eftetsont der ikle stndes ttoi
gen nnden Litteratur end spredte Flytm
skttitu og Ttdssktistetz der ikke have des
stuttct lange, siteotte paa frettttttede
sptog og vanskelige at saa sat i.
tin anden thnd er, at det et« mang
soldtge Lakeswtnntger og Mentctger,
sont tontmensattes under Navnet Anat
ltgnte, Meninger as saa sorskellig Natur,
at netop det, sont man syttes, er beleg
nettde sor den, ikke er noget strlleg, ntett
tntt en ectkelt sotvildet zltettting. En
sllg Fremtoning er »Gentiktgens Pro
paganda« —- den Gren as Anarkigtnen,
nted hotlken ntan tit sotoekglek hele An
atktznten — sont gaar ud paa hurtig at
totnnte Maalet ttæktttete oed at dræbe
Person«-, der staat i Spidsenqor de nn
vcetende Stank At tkke enhner «Anar
litt socettner sok Kongetnotd og Annna
tet·, seg as, at de mest stemtagende Til«
htrttgete as Anatligtnem Tænkeee sotn
Gottu n, Proudhon, Tolstoi, Rechts,
Tuns-sk, er Modstandere, til Dels as en
hoet politisk Voldggerntng, nten alle as
Attentaterttr. Elisee Reclns sigek til
iflgentaek
Anatltgntens Tente er stan, men!
Ugerninggntandene tilsmndse nor Leere;l
hoem der kaldet sig Anatttst, bntde vareJ
det paa en god og ntild Mande. Tet
er en Slusselse at tro, at man med Var-;
bat-getningek sremnter den anaktististes
Tactle.« ;
Ligesont zyrstemotdene ikle ek noget, !
alle anaktistiske Retninget hat tilscelles,;
er de tlle noget, sont i det hele taget ers
saregent sot Anatttstnetk Til alle Cideri
et der sket politiste Snigntord lige saaI
gadt sont nu. I
Anatktsnten i og sot sig prcediket itke
Fotdtydelse, helliger ilte Mord og Ty
oeri, ttlsttæder ikke en ooldeltg Om
oceltning as den bestaaende Satttsttnd85.
orden.
Hoad er saa Anatktsmengz Forntaalt
Den sokkaster ttke, t hoert Fald itke
alle detts Netningets, Privatejettdont.
Ofte detegneS sont dens Besen, at den
sattee Egenkceeligheden t Høiscedet, den
enkeltes Vel og Lytte skal være den hak
efte Lon. Mett paa den anden Side
scette de rnssisle Anattister Menneslehe
detts Udsikling til hsjeke Fttldlontsem
hed sont et Maal, den ettkeltes Vel tttaa
daie ftg sor. Anatltsntett sorkaster ilke
sitnpelthen Ret og Stedelæte. De tnest
dekendte Anatttster lygge deres tænkte
Santsundsokden op paa Traktatrettens
Hellighed.
Stillek tttatt de ettkelte Retninger ligei
over sor hinandett, kan tnan niesten stgc,
at der er ltge saa mange, som der et
Honeder. Ett nyere mittler hat sagt
ont syv as de anatktstiske Retttinger:»
Med Hensyn til Grundlaget hat de ins !
tet tilsalles. — J dekeö Forhold ttls
tltetsbegredet hat« de intet tilfttlled. ——s
Jdeees Forhold til Ejendotndbegreben
hat de intet tiltælles. —- Vedrsrende
den Mande, hvoti de tænke sig dekes
Vitteltggorelse, det vil sige Ovetgsngen
sra den benagtede til den snstede Til
stand, hae de intet tilseelles.
Der gines lun et enlelt Punkt,
hvor alle de sokskellige anatkistiske
jltetningek ntsdes eller states, og det et
llotlien mod Statsindretningen; dort
med alle Statet og deres Tuns-eindru
nittgert
J Hoaedsagen er alle Anatkister enige
ont dette, nien i Enkelthederne er der
her agsaa stot zorskei. Rudsekne sige,
at Staten ikke stal asslasses, Inen oil
do hen as slg selv sont Folge af den al
mindelige Udvikllng. De andre Ret
ntngek ville have Staten «siernet«,
atter as sotskeklige Grunde; Sternes,
fordi den stader den enkeltes Lylke,
Tutcley sokdi den stkider mod Grund
betingelsett ont llge Frihed for alle,
F
·«llLPllA-lJE LAVAU
cllEAM sEPAllATlllls
—250, llllll lll Ille
Ten Times llll other cream
separalors combinecl
1 HE DE LAvAL sEPARAToR co. -"
G eeeee l 0Mces:
74 Cunn wm ss Riss,
NEW YORK
Hraudlian, faidi der er uiareneligl
med Retfcerdighedens Grundfæming,
Gadwig, fardi den indskænler Almen
heden Vel til Fordel far etikelte Perio
net.
Ogsaa med Hensyn til den Munde,
haarpaa Staten ital anstaffes, er der
itor ForsteL Nagle as Fareine tilraade
Voldshacidliiiger,Revolution, hoarunder
kFyrstemmdenehenhare, andre, til Cla
esnpel Talstaj, tilraade passiv Madstand,
oed at den eiikelte ncegter at viele sum
Hjuli Statsniaskineuet, neegier at ai l
tiene sin Værnepligt, vælge, detale Skat
asv.
Naar Anarkignem vil aeere fri for
alle Stater, er det ilke Meningen, at
den vil slippe en Kamp las af alle imad
alle. Eli bestemt Samfundsorden can
tkke undgaas, den stal date have en an
den zarm end Stateng Spendenan
Almenhedeng Bel, den etikeltes Egens
kæklighed ag Kaerligheden til Nosten
aille lede de enkeltes indbyrdes Farhald
ind paa de rette Bauer.
De Retninger, der nu mest komme i
Betragtning, oille kun have en friaillig
gensidig Overenskamst i Siedcn for
Stute-warmem Anarkismen indram
mer, at et Menneste ikke can leve uden
der andet, nu mindre end i gamle Dage.
»llafhængighed er gad, men med Affam
dring er ten dyrt betalt«,siger Tiicierx
Men netap her-paa statter Amicia
men sin Paastand am, at Staten tan
iiiidværes. Alle er nu susnæaert kapi
tede til as henviste til hinanden, denne
Sammenhængen er saaledes gaaet ind i
den enkeltes Kød ag Blad, at ingen vil
falle paa den Tanke at spie et vSterlin,
stilt fra sine Medium-edlen Derfar
er dei aveifladigt ag siadeligt aed Taang
at binde dette Sanktio, thi man hindrer
med de stive Former den enkeltes Birk
fomhed ag Almenliaet i at udfalde sig.
Allerede nii er der paa alle Omraader
en aokgsende Birksamhed far ai diive
Regertngens Farmyndergerning iitbage
ag slutte frivillige Saniincnslutninger·
Som et Eksempel næaneg Farftaaelsen
mellein de Hundreder as Selslaber, der
eie de eurapceiste Jernbaner, sam helt
uafhængig af Staterne aprethaldes ved
Koiigieetfer. Dette ei naget nyt, far
flelligt ira al Regering, enten den er
cnanurkiit eller tepudlitansh
Hidtil fødtes Mennesket imad Vilje
og Vidende ind i et bestaaende State
diksen med alle dets nedaraede Mangler
og maa til sin Dad biete alle Stute-bar
gerenö Pligter ag Rettigheder; han kan«
i der haieste ambycte dem med andre i et
ander lignende Statsaæfery aldrig ryste
dem helt af· Anarkiscnen ail paa yvert
enkelt Omraadei Kulturliae. give den
enkelte irit Balg, hnilten Gruppe han
vil slittte sig til, am han i det hele taget
vtl slutte sig til naget.
Det nuveerende Kultuimenneske leaer
under en Landskirfes Herredsmme, be
haaer ikke at gaa i Kiefe, men detaler
Kirkestat ag maa give sine Born en re
ligias Opdragelse. Han levet under en
Forfatnings Herab-innig dehnver ikke
at vielge, men maa underkaste sig de
valgtes BeflutningeU han maa betale
Statter ag gsre Militeertjeneste, felv am
han ikke synes am det. Pan alle diese
ag andre Omrsader vil Anarkiginen
anerlade Deltagelien til den enkelte frie
Vilje ag give Mulighed for en Dass
gelie. Den henviser til alle de alone
miste Sammenslutningey Arbejdsgiaer
ag Fagfareninger, selstabelige ag Kunst
foreninger, til haarledes Tra ag Lave
gælder i det daglige Liv, tll Æretifjleb
senS valdige Jndflydelse og byggek her
paa sin Grundscetning, at al statslig
Tvang maa erstattes med den enkeltes
.Frihed.
! For saa oidt staat Anatkismen i star
peste Modstrcd m d Socialismen, der
netop ou have alt ind under Statens
Herredømme, om end under en Falles
Itat med valgt Ade-gering· Anarkismen
er itnod Socialismem fordi Anatkcgmen
i det hele faget ikke vkl have nagen be
stemt Ocdning. Den er imod enhver
Statstanke, falgelig imod alle Partiek,
der er fostrede af StalsliveL
Anat-kismen er itte et politis! Parti,
den vil ophceve hele det politiske Liv.
For at sammenltgne Anatkisten tned no
get andet: Han siaar ovecfor Staten
og ket politsste Liv, som Ftiiænkeren
over for de forstellige Trosdekendelfers
Kamp isrdbyrdes, han ncegter, at der
giveg noget som helft, man kan tro paa,
hvorfok Troens fotstellige For-me et ham
ligegyldige.
At Anarkismen faaledec bekæmper
Statstanken og den nuvcerende Ordning,
fortlarer ogfaa, at Tilhængetne af en
enkelt Netning vende sig imod kronede
Hoveder vg Prcesidenter som de hejeste
INepmsentanter for den nuværende
sStatSordem Hvem der ramknes, bliver
da saa temmelig ligegyldigt. Det gel
der for Anarkisten tun om at ftemme
Anakkigmen ved at fremme den nuoærende
ITtlstauds Oplesning.
...Det vcdstc...
« Haarmidd
i Vordem
O «-« Il«s« «« Od« sl «««« ««« ««’« m «««:«« s«« incuk Jah:
HJ :««««« ms «·«- «««i«« «« «« s«««««: s««««rs««« ««««« umd, inu
««« Eulen ««««««1«« ««« l«« «i«««« .«!d«« Hi . «««««n«««. Mk
1««« ««I«»«.«««« «««« Ou« ««««D ,« ««««I« «-«««« ««t Nimm inz Iil
l-««««-« run« «, :««««««««.««« n««««« unt-tut «««« ««««««f««« umk
s«««««««« «««««« «« -««« !«««.:«««- J: .«-«««««« «« ««-«««««««t ««1 ««««"«,
I« ««« c! I« ««« k««1«««««««««1«««« !«««: Ahn-Nat«.’l«l«««I-«’i««. nnd
j««««« «««I."« ««- Il«l Hir- «’-« «l«a««««« inmc ««- ;«««d««-r.
j"««s«»« «: ««.«..« « -1«1«d ««- «:« I:«««-. ««1
jeg kan skaffc Dctzct
Hovcd bcdcrkkkt mcd Haar
TM «.«« um« ««« «; «-, ««'it TO im« Ins-II Ihlhrs « .«,«
ll ««: ««.«« :««« «« I«««i «««« s-««««.«« «,»«««««.««s7d.. «« ««l«««-r« f!
««« ««.«« ll 1««-.·, T :«’! :««««« I«««« i«« ««:« j.«««s««·« ««««««’«
J««1«·« »Unmu- «-«-««« -«««««’d«. «! «« »ich-« mit I-«
««« « J««««;!««: t« I««« ««" ,T««-« «1 Xlscisus Wl «««««-: »Er-;
«,«! :·«".I1««": «««I«" !H«’««·. · ««««««« «««««« k«.«« 1««««I««- ««««.«.
.(«««I«««« l«««««1««:!-««: ««.««««- «1«««««««- m »Hm slnsts
’«.I«««.««s I««-««« s«««:««( «"«I« HI« «««.-«««« r-. i««"s«««·, «««««««««««« I«
« Inn-J «-«- ««««««-«« «.«« «-«««««!t-«.««1««««««:«:1P(
E«««- Esm hu. «·« Luni .« «"««««-«"-.« I- T«««« t«««1««««.«i««««c
Ums« «««««, ««-.« zum .«««« «»««( Ikt « «"; «««·s«t Elitlm ist-« ch
l«:««««««,««««s. T« Hi« «-«« -1-’««»;« ::l«««1«,««««« IF hu«
««««I«-«- s! ««««· W« J j«-«! «i- s: T .l us ««««« «««,««’««
Hm ««««« :«: « «:«« l«.««-«: . " «. ««:««"s. ««.1««" inl u«
l««««« .««« « . «.«« :««. «.«« I« « «1;««f««1 50101
««: «d«« -"«::-«.«« ««!- «-«« « «:«« ««.««« sm
l
mm nun Risiko
.?« « ««"«« «". «««.«--««»j-’ ««»«v I«·«-O»«.» --·-- U. I
«ll« Hut-ist« -«« « « l«-««««s-s«·i:«l Akt-U« »s—s
«1«««: ins-Ihn ««««««!«-.!1««IN«s«"««--«L4««Ul«
m: Ps- ««k «««l !«««««s«« -«:, «i.-«« u«-.· :««««.0«1««««««idt««s: l« sl
k««« M« In. i«««s i«««s««.
11 «s 11 -F«.««f« .-:«, )'s «««« Im.
Zum «I««In-« ist-l ss ««ll.-.-« «·xk«r«- »in-ihr
.«)«««1« 1««««- n««« «««« k««kl««--«-«««1O«-1«"««19«»«1«·««:l««-.«
« Ho. w. scnokkmt
l«;l.l-()I««.X. luuUL
Wlml - WEZTER
Bauen
l(’., ic» E- M v. K. R. er den bebste
til og im
Kul- og Olik-ngioncrne
—i-..
Central-Wyoming.
Don-T BE Foouxot
Tslccs Ihs com-law del-lass
Idol-W IOUITAIN fcs
Muse only by Mist-on Mosi
cltse co» Most-on Wis.
lump- you woll. disk Inc
snsklc cui on ach »Ist-.
Pries. s Unu. Nin- sales
la but . Ase-It sc tubul
scosssssnssus Uns- AIR Icck CIIIIIIIO -
., -..« «