j l
For Ungdommen
H NE- l
»Krlslns slal lyse sok dig.« !
((7s. I, H.)
J en Landsdy l mit Pastorat —- for-!
tcellee Paslor Spliltgerber i sins
berste-le Bog: »Im del indte Liv« —i
laa sor en Aarrcelke siden en Kone pnal
sit Dsdlsleje. To hun allerede l nsongeT
Aar havde oærel olvorllg belymrel ser
sin Sjcels Frelse, var det en Sehnsng
al hun nn paa del sidste bredes saa me
get starke-re kned Herren l Bøn oen, al«
hnn dog maalte sinde aaben Abgang til;
hons Htmnlcrsg og blive suldslændig viSJ
paa sln Saligded, sae hun drog bortT
hersta. Hnn haode derfor ogsoa ladet
hidtalde slere as sine ncerniesle Veninder
og Slceglnmge, om hoilke ynn oidsle, al
de kendle Jesus og i deres Vierter haode
ersaret noget as Hcreens Naade, sor al
de sknlde slaa dende di i denne Bnnneng
Kamp. Jblandl del-se var der en none,
hvene Troens og Benuens Gave var!
slernlel l ualmindellg rlge Maal. Med»
slor Jnderlighed bao hnn nn sor den
soge, som stadlgt endnn anscegledee as
Toll-l onl sin Sjcelesrelse, at Heeren
dog vllde hjælpe hende lil suld Ein-le
sred. Esler al have dedel en Tld lang,
greb hnn Saltnebogen eg beginnt-le al
synge Salnnnz
»Retlnp alnoellge - nn Wild-J Rande
fegee at sordedre dsg,«
som alle de lllsledevceeende jslcmee need
snld Kraft. . Ta, sonl de degnndlc pan
Versen »Nimm e lselleg Jener Wes-,
reiste den dodgsyge leolnde siq dilt on
knælede deepoa ned l Emgen og bnd un
der Zangen, ldel llnn ussbtndl oendle
sit Anstgl ooad. Men allerdele som
hun bad, lyste der plnoselig en oidnndee
lig Klarheit over nend-.—J Ansigl, og sa
lia Glcede sleanlede nd sra dendeg Lille-,
medene bun sluede ov nnod Deinen-leih
Ja, hvad nleee er —- olle de lüfte-deute
rende saa l sammt cis-lallt, dunkle-des el
skinnende klare ooeriordssk Los lcns ned
sra one-n, scenkede sig ned paa den beben-»
des Holled og overslraalede« denke saa
lange-, sont nun lasnsdcde need Frelseeen
i lndellnl Ban. Man saa snael Sal
enen vor jungen lll Ende, og den sege
holdt op med at bede, soesvandt ogsaa
Himmelglansen, som de alle lydeligli
davde set over klendes Hoden Med
overslronlnlende Gliede sorlalle den syge
steckte-, at Frelsercn under Bannen haode
værel hende vldnnderlig nar, at hun
havde sel hansillarhed og nn var ganske
syldl as hang- Fred Telllge bad hnns
den« al alle de as hendes Slceglnlnge ogs
Nennen soen endnn llke vare konnte nl
en leoende Tro paa Jesus, maalle blioe
kaldte hld, da hun oilde ordne soe dem
orn, hvod han nye havde ersarel, llvoe
slor nllerede nu hendee Salsghed oae,
og hvoe lnderllgl hun glædede sig lsl als
gaa lnd til den Geld-Z Heelighed, soan
·hun allerede virlelig havde sluel. Ellen
at de omlalle Zlægnlnge eg Belendle
var kommen til Slede, udsorle nun vie-:
lellg sit Fotsæl og vidnede soe dem om
del skele med en saadan Kraft og Inder
lighed, at de bleve dybl beoægede deeved
og enkelle as dem den Tag for bestandig
blev voll lll Livet loyal-. — Strakc
derpaa resfle hnn hie-n med suld Ferma
dlglsed, i sallg Vlsyed om Sese over
Dsden
Denne Kendggernäng —- sortsaellee
Paslor Spllllgerber -—- er meddell rnig
os en lroende Broder lll den asoode,
sont selv var en as dem, der var lilslede
ved hin undersulde Beglvenhed og allsaa
ened egne Øsne havde set Lysglonscm
sonl ovensea slraalede ned over den del.
endes Ansigl. Han sorlalte mig Begl
oenheden sor korlTid siden, da hon selv
slod soean Dsdens Poet, og seg slod has
hom sor at rækle hoen den nelllge Nod
nere, ollsaa paa en Tib, da det dog vel
maatle være hom nmuligt at slge vieler
llg Usandhed. Olllegevel var denne
Meddelelle inlg saa overordenlllg paa
saldende, at seg solle mig sorpliglet lll,
one rnnllgl, at lndhenle Oplyenlnger
desangaaende sen andre Sider. Inval
vel nu delle haode sine store Waffeng
heder, soedi inlet as de andre Øsenvilp
nee lneee vae i Live, saa sortalle oog en
megel ersaren og sorslandig, lroende
Kvinde, hold Vidnesbyrd seg snldt nd
san slole paa, Inig Beglvenheden nas
agtig paa samme Maade, som den hea
sovedes Broder havde needdell rnig den,
og sorsllrede mig, al dun haode Festset
lingen onlf den nndersnlde Beqinenhed
sen en iMelleenlsden asdsd Søsler lll
hin hensovedehilvlndr. Oglaa denne
Søster — sagde hnn —- havde paa del
beslenllesleLpaaslaaey at hun med egne
L —
Øsne hat-de set det bimsnelske Los over
den dsendee Hoved og Herrens Klarhed
paa hendes Ansigt.
Efter diSse samstetnmende Vidneöbyrd
netrer jeg ingen Tvivl am, at Frelseren
virtelig paa overoedentlig Bis har va
ret hta dsende Kvinde nett-, og at virkes
lig hans Herlighed har omstraalet heade
Men at itle blot bun selv, men ogsas de
ligesindede tilsiedeveerende kunde se Hirn
melglansen, har sitlert sin Fortlaring
deri, at de ned deteg inderlige Von vare
satte i Stand destil. Uden denne Hier
tetö Lostelse oilde ganske siskert ikke have
set noget, ligesom so heller ingen as
Sauluo’o Ledsagere paa Vejen til Da
maslus enten saa Herren sklo eller horte
hans Rast, sordi den indre Saul-, hear
nted slsge ooersokdiske Fremtoninger
alene lunne iagttageo, sattedes dem
sendna (Znilgn. Ap. G. st, Ists-l?
zog12,1—lu)
l
-.———-.·.-—-—..«—
,,Alt dcttc vtl jeg give dig—!«
(Matth. (, tu
For omtrent 40 Aar siden drog en
jung tnsl Tkolog i det engelsksbiftoppe
llige silcigsionszselskabs Tjeneste nd sont
Miesioncer til en Station i det sjsrneste
Faden Paa Grund as sin hosere Lan
netse og tin glodende Nidtærlsed blev
oan imtdlektid jnart en Torn i Oset
paa sine Medarbesdere, der oprindelig
havde oaret Haandvcerkere og vel nol en
Gang havde vceret grebne as Kultus-,
men nn vare dlevne luntne i dereg Jrcr
og most tanlte paa at vlssje dereo egen
Maaeltgtpd Disse sagte dersor at
gan- bant Livet iblandt dem saa stirt
som ninltgt, ng orsnaaede ved den-S Ind
sludelse lsog Missionekotniteen twndom
der paa Grund as den lange Afstand isle
knnde bekomme zorlJoldene rigtvgt, at
nun nl en ringt-re Lnn end de selo,
u«gtet han var dem saa langt oval-gen
I Tygughtsd og Joer. Og da onlfldek
hans Vorn var bleven saa store, at de
nadornciguici Inaatte sendes hie-m til
Entopa for at opdrageo og uttdervises,
Ilnnde han tgen tatke sine ondsindedss
Medsjenereg Vagvailtlse sor, at Miss
siJctgselilabet lod dank føle iin Mtszgnnst
og gansle imod Zcedvanc — nægtcde
at ndtede Omkostntngekne ved denne
Messe-. Da blødte den tro Ttenets
This-rie, on lsan snllede ofte til Herren
wom Pia-w i denne Nod nten ingen
Hjaetp vtste sig.
Som nn hano Hier-te var allekmest
nedttyst, bleo han en Dag Genstand for
set itygteligt Aal-b as Satan, hvtllet
’l)an selv har bestreoet med folgende Led:
»Du var den Liz. Juni 18—. Min
Sjæls Byrde tyngede haakdt paa mig,
log jeg knntrede mod Herren, sont dog
otdtte, at den Haardhed, der vtstes imod
mig. lnn skyldtes mine Modstanderee
Rænler. Ocn Ettercnjddagen var mit
Hjekte dog igen stille, og jeg lunde atttr
»bede. Oni Astenen sad jeg helt vcl til
Jmode indtil hen imod Midnat oq arbei
sdede paa en Udlægning as Lttca6.Evan
Hat-lieh Jeg var gansle aarvaagen og
lvcd nnne Sansero sulde Brug, nedsæns
lede mig suldstændtg i Guds hellige Ord,
tantte hverten paa niine Born ellek paa
Penge til dekes Reise og haode ille Spor
at kcturrende Tanker i tnin Sicel, —-- da
loster jeg plndselig under niine Oder
vejelser Blitlet opad og set en Stillelse
sidde oppe paa den srernspringende Kant
as Huseto brede Mut — der var nemlig
inlet Lost over Vcerelset. J det sammt
lader Sltlkelsen sig glide ned ad Mut-en
og trader i et graat Klædebon tact hen
til mig ved Sktioebordet. En kædsels
snld Sktskelse —- endnn den Dag i Dag
lunde jeg tegne det sarsardelige, listige,
djaeoelske Anstatt Derpaa ratte den en
Bunle Seddelpenge — jeg knnde ganste
tydeligt tende, at det var engelsle Bank
noter -—— srem imod og sagse til mig:
»Vi! du ntodtage dem as mis? th du,
saa giver seg dig alle diese Benge, sor at
din hustru og dine statkeld Bsrn lunne
rejse til Europalss —- Det var et ode
skrivelig gensuldt Dieblikl Jeg sie-l
vede og baeoede over hele Lege-net og
stkeg as mine Lunge-S sulde Mast:
»Nei» Satans as dig modtager jeq dem
ilkel O, Heere Jesuol herke Jesusk
J samme Siebltk sorsvandt Stictelsem
Men nceste Dag, den 24. Juni, mod
tog jeg et Bren, der meddelte mig, at
Hovedtomiteen i London havde bestemt,
at jeg svr zeemtiden stulde have suld
Lsn sont engelsk Missionæy og at samtne
Lan ogsaa slulde ndbetales mig sor det
sorløbne Aar. Saaledes stod pludselig
en Sunt paa 930 Thaler lea. 2500
tret-net) til min Naadighed. Denne
Gang var det Herren, sont ratte Haans
den nd ined en Gave til mig: jeg tog
imod den med Tat og kunde nu sende
mine Born, ledsagede as min Hustrth
Ihsem til Fodrelandet «
,,Jeg staat faa cue!«
En troende Mond bessgte en Gang en
Trosbroder. Dennespnkgte sin Gast
om der var mange omvendte Mcnnestet
der paa Egnen.
»Ak, jeg er desvcerke den eneste," lød
Spuke-t
,,Saa? Men san staat det vift
Itke kigttg godt til med Dekes Tro,
kære Ven,« sagte Gæften, »thi dersom
De virkelig tevkde et Wut Troglm
mlde andre nf Egnens Fett Ilive vatt
derigennetn.«
Forstkæktet og bedrøvet gis den frem
mede hie-m, men han lom matt efter tgen,
taktede for Ordet og sagde:
»Da leg ret fit tænkt over, hoad De
havde sagt mig, fandt jeg noget has
mig selv, sont ftp-der Fofk bort fra mig.
Ost ftkider jeg nn imod, og der et
kommetmere Alvor i min Tro. Nn
tomntertolv Vcnncr hos mig, og vt
holder regelmæssige Forsaknlinger nted
hvemndte
Hovdc Vi blot flere saadanne glødende
Rut, san vildc det mange Steder stac
chdre til, end det nu got
Verdensndftiltingen
En Korrespondent til ,,Poljtiken« for
lnllxrz
Dir er ingen Tvivl om tldstillingeng
Ekstthekx Zorn nnnr vrdste t Formjen,
tnnde ingen anden Nation end Brautk
».rrændene prcrstsre noget saa virteltg
Jsmagfuldt og trltalende. Det gcklder
iVUgIItngerne, og det gcetder den umdr
iltg rtge lldsttlltng, Fransknnrndene selv
Ihdk brugt ttloije af Kunst og Kunstin
tdnstrL Lud vix-re, at der r det ttore
Bygntngstomplele er Ting, der egentlig
rtte er swnne, sansosn den meget onttalte
Pokt Ud lmod Flut-e- slss In (,.’»nc-()l«tl(
Zog som det ganrle Erffeltaanr. Lan
Intere, nt der i de rnnnge Bngninger
inmnste rtte er saa odernraade meget, der
tegenltg er orrgnratt. Det er altid spran
«fuldt, det gdr alttd et tnft, behagean
’Jndnyt, og det hele er en lylteljg An
dendetse as sdrsklllxge Motiven der pas
ier qadt samtnen, oq sou- ek ndfdrte nced
den nutnrltge Fturtstsans, der i Europa
tlke er ndvrklet i noget andet Land sont
i Frankrtg,
! Vl skger Europa, tli virtelig Irrun
foritandrqe zolt nnd-H n.«top hvad Arti
»tektnr angnnr, forbaoscø, dvtg de vtdste,
»hvnd man t de senere Aar har dragt til-·
Eveje pan anden Stde as Atlanterhavet
at Vyantngee, der er storartede henliqti:
nsæssige og staune. Pan den nuvaerende
Pariserndstilljng er alle Folt enige our,
at r alt anld noglc of Bygningerne er
at en Stande-d, der baade er trtstrælteltg
drtairmL og som got dem fnldkomnnn
Yrckrdige trl at blive deuarede. Det er
Tilsældct nted de to Runnudfttlltngw
1btsgtttttger paa Flauan l·Jl)·sr-ck og den«
Htore Atelennder ten Trede Bro, mnd
Ihvilten den eneste Jndvendrng er den, at
der ltte er Trank sor en saadan Bro,
bygget paa dette Sled; det er tun en un
Ptadg at spasere paa.
Sont Udsttllmgen er stan, er den vg
saa interessant og underholdende. Dei
er et Vlduttderligt plump et COLEO, sont
Franstmcendene selv siger. Det er vel
tlte gansse korrekt at kalde den et Mai
ked eller en sterntesiez der er ogsaa vlr
selig dettzdeltge, opdragende Elementen
og det er ttte med Urette, at navnlth
Franfkmckndene og Amerttanerne hak
arrangeret Rainer as Forelasninger un
veitedende Fremvisninger. Noget at
det vrgtrgste er vistnot den Anledntirg.
Udstillingen giver til personltg at moch.
Jeg oil ttle sige, at de saataldte Kon
greeser, der yoldeg i Masse-ne, er just
as lørste Klasse. De er bragte nt Bin
efter en alt soc mastinmcegsig, delg dist
ciel, dels popnlær Metode. Men du
tan i det hele være ganske hensigtsrnees
sigt, at navnlig den store Meengde Men
nester rtves ud af derefs daglige golden
saar noget at se og tonnner iandre Om
gipetser· Tusinder as jævne Fanrilier i
selve htankrig og temrnelig langt over i
det sstltge Evropa, i Ungarn for Ete
empel, hat r Aar og Dag togtPenge op
sor at tnnne rejse trl Verdensudsttllingen
Jeg indes-unter, at det vtgtigste og mest
almlndelige Motiv er, at man mener at
knnne more sig i Paris. Dog er der
stkkert ogsaq detndetige Civtlisationss
elementer, der bevidst eller ubevtdst got
siq galt-ende. Udstillingen vjl slktcrt
eftertade sig vorige Resultaten
Sporger man om Udstrllingens indu
strielle Resultatek, man det imtdlertir
indromme6, at dette ikke er, hvad de
stulde vere. Som den Politik er, der
falges i de fleste Lande« bltver den næ
sten meningsl-s. Meningen stulde j
vcre, at Landene tappez tndlnprdes i in:
I— Hi
dnstrielle Fremskridt, at man ser, hvem
der lan siembringe, steige og lade liebst
Men nn er de fleste as de store Regerins
ger vleone ligefrem sjendtlige mod Ur
,bejdets Deling mellem Landene. J selve
Frankrig blev den sibstt Udstillillgl1889
fnlgt as Fornøjelsen ai Toldtarisen i
l«·.sl, som strcebte at hindre den Udoelg
ling as Tienester, og Handel milden
Landene, som Udstillingen sknlde fremine.
Det er ille nsdoendigt sor miq at sor
svare mig imod at være Cæsarianer og
Bonapartistz nien det lan itke nagte-D
at Napoleon den Tredje i den ndensi
lanvile og i den indre olonomiske PolitilY
jo itod langt over sin Nation. Jeg haHi
for okntalt, hoorledes det i Virlelighcs !
den var imod Nationens oa deng sørstei
Manne Mening og Ville, at han bisl
dini til at irigore Italien. Han sind!
ligr saa højt over den i sin Handels-!
politil Eiter at Michel Chevalier il
Hulntredserne havde strevet om Budean
ndsisllingerne som Midler til at fiemme
den internationale Delmg as Arbejdet,
tin-di- lmn og Co-den sorberede den store
ir sisslengelsle Handelstraktat If ils-W,
hiisroed England under Glsdftones Le
dclie anlog et suldstasndiqt ziihandeM
sinnt-in og Napoleon inangnrerede den
sli illi- Traktater, nriorveo han btsd med
Fixntrigel gantle Beslyltilseösystsm oa
visit-a saa overnilenliq lil lldoillingrn
as ,ii-inkrig-3 Right-im on til den hele
t·i.«:delc.-fiitnsisengi Wirt-, der i de flelte
Lunte ndincrrfisde Tredsernes Periode.l
Llin «f.er Perioden Bizniarit er man life-«
ei-.;-.«ez»1lonisnen saa oidt, at man for
»Ah-or arbeider pia at lirmqe Handels-l
skilxufienö Sandhedsr ti: i sticxdanliei
L- kntc som Franks-g ins Tltflland at
txt-wiss igennem Jntcreiscrniii og Uni
d»n;,ldins bnjrde Skal
iEklnniceit ril llostillingen ikke vceie
n. ikn Sulceg. Man kunde vel itle
ringt-, at de to—tre hundredeMillioner,
·i.,;-.I Franlrig og andre Stater har an
os i.c»i paa Udstsllingen, sknlde give noget
in: lie Udhytte, og det behoves vel hel
12-:«itle. Der er saa mange inditette
.-,.ndcle, sont maasle not kan opveje Ub
gsiiin Paa den anden Side niaa man
niiasgtelig ille glemnie, at hvad Fall an
msnder paa at rejse til Paris og bei-ge
kenne By og dens Udstilling, ellers vilde
untre anvendt hjemnie. Det er kuriost
at se, hvorledes der selv lige nden sor
Paris oste tilvejebringes Atropi, sordi
alt drages til Udstillingen. Denne kan
viere berettiget som en kunstig Konten
-tration, ligesom Fortidend Marleder
var det« under en mindre Udvitling as
Samscerdselömidlerne7 men naar man
har indrettet en saa kostbar Udstilling,
vurde Besoget ocere endnu starre, end
det er. Var det stskre, oilde ogsaa det
store Tal private Asscerer, der er knot
tede til Udstillmgen, betale sig bedre.
Nu ndmcerler de sig ved en hel Rolle
zallittey og ved, at Altieselstabernes
Papirer nasbrndt gaar ned i Kurs.
Jøvrigt hat man fra ossiciel Side ikte
vceret ligegyldig oversor dette Omraade.
Tvcertimod har man snarest været alt
for sicerkt optaget as et noget snaevert
Hensyn til privat fiansl Fortjeneste. s
Der totninee nu virkelig Masser as
Tystcre og mange Mennefler sra sorskels
lige mindre Lande; kuritst er det, naar
man tommer ned paa Gaden, at vcere
omringet at hienilige Stillelser og Un
sigter. Men de Nationer, der iscer
bringer Penge med ssg, lomrner itke i
noget stort AntaL As Amekilanere
konnner der vel saa mange, som man kan
ocnte, naar Foll skal sejle over Oceanet·
Ler- er lonniiet en Del, og der oil
lo.n ne uiocin ilere, blandt andet, stger
man mig, bete 2000 Lceketilldek. Men
issiglasndernes Des-g -er sor en stor og
irig Jtibosiat for intet at regne. Til
dels er dei, sordi Englanderneg Tanker
og Psage har vceret bestcestigede i Syd
askita; men tildels er det ogsaa paa
Grund af Franslmændeneg vanviltige,
fjendtlige Stemning mod Englanderna
Man hengiver sig end-in til saadanne
Demonsteationer som til Dannelsen ai
en stor Komite for Boernes Uasycengig
- bed, hoist passende, ester at denneiVir
E teligheden er lorbi. Man modtager de
I monstrativt Boeened Udsendinge, der
locnmer tildage, eiter at have fundet, at
I deres Nærværelse iAmerika nok lunde
E interessere de ainerikanske Partiiørere,
7 nien nmulig lnnde oære til nogen pral
« list Nytte for dein selv. Man giver sig
s· af med at setere irsle Partigcengere, som
I kam over sor at erllære sia ioi Englands
Fjender. Denne Gang var det nn itte
en Gang betiidelige iislc Medlemmer as
Parlamentet, nien tun Politikere as me
»get lao Rang, et Pet Msyom sra min
dre Byer o. a., soin tom over sor at
- lade sig sejee ved den sransle National
) sest den 14de Juli. Selv Nationali
- stetne i Pariö’ Kommunalraad gav sig
n
E- A
of mev faadanne Demvnstrationek sam
ttdig med, at de stadig taler om alt,
hoad de vil gsrei Udstllltngens Inter
esse.
. De flesie Fremmede kommt-r jom sagt
for at more fig. Pariserne siger om
den-, at de ikle hat taget deres Moral
med, den hsrer ilte til detes Bagage,
den hat de ladet blioe hie-atmen Det er
dag maaste noget overdkevet. Det er
ganfke visl allid Tilfceldet, at Fvlk un
der andre Omglvelser handler, sont de
ttle vtlde gøre det hjemnte, at de f. Cle.
i Paris stadig bei-get Stetser sont de
Hilfe vilde beløge hiemme. og lom Pati—
zsetne heller tlfe vil tief-ge tPatis. Pa
’rlserne felv udknærker sig vltkelig paa d- n»
»Maade, hvotpaa de benyttee Udsttllmgcn.
Ser hvor der er Tale am den sam For
lnejelsh er det store, jaevne Publikum
sam altid beundkingsværdigt, af gadt
Sind, virlelig civtliseket, behageligt og
af en Taalnmdighed, der nndertidm
«gcar over alle Gransen sont f. Cla.
lige overfok de aldeles uttlltmllelige
Befordringsmisler til og fta lldftsllin
gen. Det sine Selskab i Paris-I tagt-r
mest kun til Usstillingen for at spise til
Mtddag. Men mangfhldige Parisere
lmbacser sig fllo pg dercs Landsmcend
ved at tage Udttilltngen alvorligt, det
st: ved vieleng at se, bvad der er at se
as Kunst, Runstindufttt og smukke indu-!
ttnellc og videnslabellge Ting. !
W—
Den l. Ziottistlottgres.
J somge Maaned asholdtes i Lon
don dett sjerde internatiottale Zionist
konntes. De soregaaende Konsresser
er blevtte asholdte i Basel hvert Aar
siden 1897. Zionistetnes Progrant
gaar, sont man vil vide. nd paa at stasse
et osfentlig anerkendt og lovsorntelig
sitret Hjent t Palasttna sor saadanne
Jodetz som itte kan eller vil assitnilere
sig nied de Natiotter, iblandt hvilke de
for Tiden bor. Beoægelsett ser sin Le
der i Dr. T h. H er zl sra Wien, og det
kegnes, at 3—4 Millioner Its-der hat
slnttet sig ttl den.
Til Kongressett var der mødt 53—400
Repræsentanter sra alle jødiske Wenig
hedgsantsund ska hele Verden. Den store
Zell Tite- Qtttststtst llttll vor kæl fyldt,
og Dr. H e r zl sørte Forsædet, otngioet
as Mcend sont Dr. Ma r N ordau,
Dr. G a st er, Professor M e n d e l
stantm, Sir Francig Monte
sio r e o. sl.
Præsidenten, Dr. HerzL som blev
modtaget med stinkt Applatts, udtalte,
at England var det eneste tiloveksblevne
Land, hvor Jtderne nød sttldstcendig
Frihed. J yele dett oide Bett-en var
der tun bleven eet Land tilbage, hoor
Guds gamle Folk ikte var afstyede og
sorsttlgte, men her t rette beremknelige
Land ntd de en hel og into Fkihed i alle
botgetlige Fordold En yderligere sor
sget Jndvandking as Inder til England
vilde dog ikte viere Insteltg, den knnde
blive ttlyttebringende sot dein selo.
Den nnvarende Bevægelse vilde, hvitN
den sokes til et heldigt Udsald, i hos
Grad lette Tryltet og bidkage til at lpse
det sor Haanden værende Problem. For
site Aar siden tnaatte tnan vteee varsotn
med at tale ont den jødiske Nation as
Ftygt sor at synes lattetclig. J Dag
oilde enhver got-e sig latteklig, sont nag
tede, at der eksisterede en jødisk Nation
(sttxtkt Bisald). Et Vlik paa dettne
store Sal — sortsatte Taleren -—, syldt
med Assendinge sta alle Dele asVerden,
sont slntter slg til Zionisntem bevtser
Rigtigheden as denne Paastand.
Boscettelsen as et stort Antal Jsdek i
Palæstina vilde være til Held itke alene
soc Jødetne selv, tnen vllde aabne alle
Lande, hvot de nu er bosiddendc, en llds
sigt til Lssninq as det ssdiske Spiege
ttaal (Bisald). Der vilde ogsaa ien
saadsn Bostettelse sindes Begyndelsen
ttl en stor Fremtidgdegivenhed, nentlig
Jdtaels Falls Ttlbagevettden til deres
Indus Land, sont er sorndsagt t den
hellige Stein« besunget as Digtere, og
sont den stidilke Race imødeser med beten
dende LtengselI
Dr. M s x N o r d a u aabnede ett For
handltng om »Ist-ums almittdelige
Stilllng«. Otn Antisetnitismen ndtalte
han, at den saa langt sra at vaere et sor
vigaaende Onde, stadis var i Tilrtetsh
den holdt sit Jndtog i det ene Land estet
det andet og antog en Form, sotn de sor
teste Pessintister itte vilde have tætttt
mutig. Han udtrytte Jodernes dybts
« satte Tat soc den Bestyttelse, sont de
E tyste Myndigheder ydede dem, men selt:
i saa oplyste Lande sont Tysklattd vat
Jedes-ne tun ta lte, trods det, at dt
toste sig as at viere i Vesiddelse as allt
botgtskligeRettightdcn H
- Taleten onttalttI derester udssrligt di
; ratntenske Jodets Lidelser og sputgte,
l
hvad den ossicjelle Jadaisme gsorde soc
at lindre deres tumcenske Btsdted fing
telige ag usorijente Lidelsr. Ja, der
blev uddelt nogle spaksomme Almissey
men det var det hete. Der vilde sand
iunligvis, for at 100,0()a Jeder tunde
udvandre til Amerika, udtmveö et Be
lob as 1,200,000 Lst. iRessepenge Og
dog vilde en saadan Sum intet gab-m
De ndvundkede vilde knn opnaa at sriste
»Livet tre Maaneder lcengere, inden de
døde as Sult. Men havde en saadan
«- um vccret anoendt i Labet as de tre
sidste Aar paa at fremme den jødiske
Bosænelse i Palæstina, vilde det Land
nu have staaet rede n( at modtage sovi
sie Flygtninge, og man vilde have
hast en stærk Organisation, som lande.
lage Sagen op.
Dr. Norden rettede derester en ind
trwngende og veltalende Appel til alle
kjge Jeder, sont hidtil havde taget As
sfand sra j3konisn1en.
Mr. J. L, G r ee n b er g, Sekreccrt
for den engeffsizkkionistasdelinY udtalte,
at Jøder Messener sig Had blot sordi
de var eige. Nei, Angredene var ret
tede mod dem, sont var blevne rige ded
Jobbeti og alsteng Misbrug as Barser
mod dem, sont udgav Blade og benyttede
dem i pengegridsk Hensigt, mod dem,
som ved allehaande lave Midler havde
trængt sig srem til Spidsen af Samfnni
det, tun for at udnytte Samsandet sor
dereg simple Formaal. Den Art Jeder
rettede tun alle deres Kræster paa deres
eget selvisle Formaal (Bisald).
Mr· Clarence JdeSola aflagde
Bereming okn Bevægelsen i Kanada.
Der sørste dervarende Zionistsamsund var
bleoen stistet iJannar 1898 iMontreal,
og allerede nu var der Samfund i nee
sten enhver konadisk By, hvor der sand
tes en jødisk Menjghed Faktisk var der
ingen Antjzioniskne i Kanada. Angaa
ende Jødernes Stilling i Kanada erklec
rede Taleren, at den var den samme sont
overalt i det britjfke Rige, hvor der ifte
gøreg Forskel paa Raser og Konsessio
net. Taleren omtalte den heldige Grund
læggelse as en jødist Agerdyrkningskos
loni i det vestlige Wanada5 naar man
hat-de hast Held med en saadan i Ka
nada, vilde de sikkert ogsaa lykkes i Pa
læstina.
Sekretceren i Zionismenö Besiyrelse,
O. Ma r m o r e k, oplyste, at man ster
lig var betænkt paa at ojkke soc Udbres
delsen as den zionistiske Presse over hele
Verden. Qm end man skulde oære sor
sigtig for ikte at udcale sig forhastet,
kunde han dog sige, at Vestyrelsen havde
modtaget de mest veloillige Opmuntrin
get sra nogle as Magterne. Agitatio
nen var bleoen noget hemmet as Man
gel paa Pengemidler· Jkke desto min
dre var Antallet as Zionistsamsund og
deres Medlennner votset meget Wyde
ligt ogsaa i de sidste Aar. J Ostertig
opponerede de veshavrnde Inder, men
Beocegelsen var dog i stcetk Betst,
navnlig paa Landet. J Rumcenien
havde Udvandringen noget svaekket Jn
1eregsen for Ziontsmem men ogsaa her
var sfadig det store ziertal af Jaderne
Zioniner. J Bittgarien var Jodernes
Tnstand cndnn slettere endiRumoenien,
thi de rat endnn samgere der end isidsts
noevnte Land; dog sandte-Z der 42 hul
sgattske Ziomstsamsund
Bestyrelsen hat da ogsaa plejetVevce.
gelsens umllektuelle Side, oed at oprette
Bcgsamlinger og soransjalte zoredrag
asyoldt, sor at sretnme Stuacet af He
bratsk, detg Litteratnr og Historie
Ester at Regnstabet oar bleer frem
lagt og drøsnst, unsaues Movet nl ocn
Estertmdoagen. J Mellecnttden holdt
de windenng Belege-rede et scetlsgt Mode
Da Vooedmadet gesioptogeg, indtog
Professor Mandelstamns Forsædef.
En knesisk Dame, som blev modtaget
med Btsa1d, spargte o-.n man site bukdc
nnd-erser de rumcenske Israelrter oed
Hjcelp as Zioniscnens Fond.
Rat-baut R a b b m o wi tz (:1cuskand)
tnente, at de rige Jøder oak langt mete
uojdende om Zionigmen end jun Mod
standere as den. 140 russiste Rabbinere
yavde erklceret sig for Ziontsmem og
han troede, at mange tun yoldteö tilbage
as deres særlige Embedsstjlling. Tale
ren detoncde stærkt, nt man burde nd
oikle Judaismens intellektuelle Sude og
udtalte det Haav, at Ziontsmen vilde
strcede hen tmod at gøre de dygtige
iblandt Jnderne mere religisse og de
religiøse mere dygugk (-B«csatd).
Ester at nogle rumcenske Delegerede
havde sraraadet enhoer ossentlig Diskus
sion as det kumcenste Jedespsrgdmaah
henledede
Me. S. Lennox Loewe Opnnerks
somheden paa det vigtige Spøkgsmaal
ont Fokholdet til beslcegtede Selskaber.
Man havde msdt Modstand sra disse,
og det var der-soc godt, at Zionisterne
preciserede deres Stilling. Taleren
vilde ndtale, at Zionisterne ikke giorde
Jndoending mod nogensomhelstForw as
Kolonisatiom sorudsat at den tillod Js
derne at detroede Palæstina med lsftet
Hoved og sont dered lovlige Hiern.
(Slnttes.)
