MTrtyren i St. Andrews
t Billede fra den skotske Kirke
i det li; Tl.11«liuiid1-cdc.
(Eltt t:-t..s
IN intidlertil at iagttage al Forstgtigtird stjulte Ja
mes sitegentige sltrrmoc under Foregiocsnde as, at lnii
hwde et Bil) sra Juni-ti- MJHI til deiineö Brodre. !:—.1lter
Grabam, ( Et.’.sltid1k!r:s. Ta tun ttlltge Ottokar book
set steh. ei llbctoenisontki D tunde ndiætte dem sot en etler
enden Fore, ass og ls .n bestentt nenne-Z Beaarlna at
folge min. Mark lom overenz onl, at Janet stuloe op
bolde sia lirsH Mars-) og Anna-, medens Jantei var dorte.
Da alle Flor-er og Zier var tilfro-:«1:-:-, liaavede han ad de
Genvejin i«m oerveo tilliødes, at naa srem til Et. Andreas-:
pao en Tit-. i.
Irr page Tage lzcttgit tnnolertid langsomt for dem,
sotn iuaa::is:-otgt ventede Vaa lum. iksrst oin AftcnetL
straksz esiex Zolenö Nedgatig, den treoie T tq triudte Ja
gnes attet in) til dem. Hans Bltt var roligt, og lisle danz
Bat-en bar lldtrnt as lag mearn indre Frev, at Arm e
stratss i Osiryttelse uobrodx »Halt er reddet, Janus-! Fette
sandt. tun er reddet.«
.Reooet! Ja lian er reddet, tin ban Zur alle-rede c::
Dag og cri Nat, stont der er innen Nat, verret hjemine has
fm zr Lser, og act malt Date Erstatning not for alt, hvad
lzan bar tidt«.
»L, er det milligtk sur Guo virteltg tillabt dem at
got-s det varstek «
»Te! ver rs te, diese grusomnte Mennester tunde
igorey var just det bebste sor hum. Jeg er paa det
enderligste overbevist derom. L, jeg hat set sornnderlige
Ting!«
Saasnart den strste Forstrattelse havde tagt sia
noget, og isaa mean Still-ed var iiidtraadt at same-Z
iunde hrabe at blive hort, begnndte han stn Werkman
saakdes:
»Den sIrste Tag naaede jea ttte srem til St. An
dreros, saaledez sont jeg havde beregnet, men inaatte tage
Natteherberge i en Lande-do en Mil sra Stadiu. Følgende
Morgen var jeg tiottgt ude, og saasiurt jscg satte Faden
indsor Etat-Hunnen martede jeg, at noget uscrovanligt
var paa Farbe. Etattet oa Oele Staden vrimlede at verb
nede Krtgerei blanke Rustninger, og jeg saa bvorledes inan
ladede Kanotierne paa Statzvoldem J Begvnoelsen tro
kdejeg, atder stulde være en eller anden sur Krigsleg,
wen jeg sorstod snart, at noget ganske andet var paa Bank.
Pan en nahen Plade St. Andreniznladseth injdt soran
Scottet var en Mangde Mennester svsselsatte meo
at opssre en th Alton, klcedt med Stojl og tostbart Tep
per. Jeg spurgte en nækstaaenoe, hoao dette havde at
betyde, og han svarede ligegnlojgtt «En Katter oeo Navn
Georg Wxshart stal i Dag brenne-T og Kardinalen med
fme Vetter stal sra detteGallert uoensor sine Binduer se tun
Skuespillet.
Jne for alt i Verden viloe jeg poany gennernleve de
trende Inner, soni sulgte herpaa. Oele mit Jndre var i
Opkph og jeg syntes, at Inst Vierte maatte briste, itke as
Sorg over lum, men as Raseri over hans Bøoler. Den
tro Guds Tjener, der hat-de osret bete sit Liv for fine Med
tnennesters Bel, stulde do paa Baalet, medens hatt-J Fjen
deng Avindimæno skulde sidde der i Stab-:- og Pragt
glædende sia vcd at se hans Ttdgangst2 Forsardelige
Tantek lEt Stund var det mig en, rigtignot uhvggelig,
grunvverttenoe Tilsreoöstillelse at tante mig here-Z Kval i
Helvede gennem alle tsvigheons, og jeg lsftede min Daand
tut-d Himlen for et nevtalde Guds Forbandelie over Ov
havsmanden til denkte gruelige Misgerning. Mxn i det
Iasime erindreoe jeg mig, at Gab selv sra im Trone saa
alt dette han saa stn tro Tjeners Undsttrottelse og Fjens
denSS :,jr og bog biede hin endnu! Hintlen var tlar og
bina, og ingen Lynilv antandte Studen. Mon han da
itte brsd sig om, hvad der skete paa Jordenf Var Mor
deren og Martyren lige sor bamk. Du maa vel sorskmts
Ies, Maro, naar du boten hoilte syndige Trinken der op
fvldte Inin arnte SjoeL men Herren qlzavtie Barmhjertighed
oned mig.«
»Gut jeg stod hensunten i die-se Betragtninaer, saa
jeg en Kriger of adelt Udseende med Fjerthatten og Soerd
Des Sitzt-n gaa sorbi. Soldaten, med hoeni jeg nylig hav
de tat-, hilsede bom arbsdigt og hvislede til mig: »Der er
Kommanoanten paa Fastningen!« J hans Ansigt laa et
IIdtryL hvori jeg laste en saa dyb Sorg, at man stulok
tro, at hele Landets Nod hvi«eve paa hatn alene. Uden
tet at oide, hoad jeg gjocde, sinnt-te jeg mig bist til hain
og raubte: .,J Gut-s Nat-m sig mig, er det frnot hvad
inan her sortallei?« .
Don soarede itte strafe« men fastede et gennemborende
« Bli! paa inng sotn om han vilde case mit Hiertes inderste
Santer. Jndelig sagde ban: »Er du en as han§ Venner?«
Zeg sontedn »Vat: tanmie Maade sont tusinde andre, der
bar biet Livets Ord as hans Leber og med Glatze viloc
di sor bat- i Tag-« —- »dar da tilegnet dig den Late,
hon sortyndteW spurgte han viberr. »Den er rnig tærere
end mit Liv,« svarede jeg. »Fslg mig da«, sagde han,
,t vor Vette- Jesu Kristi Narrn-U
Jornndret sulgte ieg hom; idet vi gik, vtrede ban tun
disse Ord: »dem stal saa sit sidste Dnste opsyldt trods
alle Btstopperiskotland.« Da vitom til Stottet, an
desalede han mtg til den Tjener, sotn lukkede op sor os- og
trat Ha selv.tilbage. Jes sitt-s tnd i en stor Sal, hvor
der stodet Vors, hattet nnd en both Dag. Brod og Bin
III m Bis-set Its var sont en drimtnendh og det
W neig, at solt tnnde tante paa at rede og dritte
Du en Das im demse. Jmtdlertid samt-des et tille Sel
Ics W. Range sagt-s at tilhm Kommanvtntens
» ts- 0ttsfotk, m der ou est-a stere andre. Jeg saa bog
szstdedorUm fwswgtedecvky ogdets
» - M at ieg Milde Messe samtnen med
M mästet-hour jeg need-, at knnSatan
Zutun-. Ihm-Heimkva ieget so;
MWWW im p- Wishske os
« Hintme mutet-reget stei
f W is sen W paart need tri
stetig Tanlmodighed. Cn Gang, da ban bavde ytret no
ael om Guds Barns aandelige Pia-stroman havde Bi
stodeene sagt ved Haanlatter at bringe lnnn til Tavshed;
nien iaa inset ban igen lunde dscegz sagde han ganste to
ligt: »llngtet denne Laie inne-Z eder vatdig til Spot og
Foragt, er den dog af nndsigelig stor Brtndning for mig;
thi den galdet ittc dlol min Person nien Guds Sandhed J
og Aste-C Menge af dem, sein var til Stede, trdgtede
ikte for at ndtale deres Deltagelse for Jungen- Cn Person, :
der sen re lom ind iSalen fortaltc, at Daniprddst John .
Wunrmn eiter en satslilt Sacntale nied Dr. Wishart va( «
bleven illa areben of hanz Led, at han bageftet maatte gaa
til Kardmalen for aabent at sige bain, at W slmt dar
ustnldig, og at han vilde lievidne dette sm- alle Menneitet,
ligeioni del var betendt for Gild. Maatte Herren lInne
hinn for denne Belendelfe og aalsxnluee den inlde Sandhcd
for dans Stall
Medensz di samtalede ined blierandm aabnedes D
ren, og Konnnmidanten traadte ind inlgt af l)ain, sont i
denne Etund var Genitand for alle vote Tanter.«
»L, Janus-. bar du geniei thun-« beinartede Matt-.
,,Eig, dar han meaet foraiidret?«
»Halt iaa lsleg vg trat nd, nien du flnlde nein-e have
martet det. tlIi llottvttet ai den Fred sont overgnat al For
slnnd, aiipejlede fiqi han«- Ulniith
»Bitte lnn itte den ininditr Fingtf« spurqte Janet.
»Fingt! At nej, Janet, han trintesri dlol vpfnldt af
Gliede-. Det dartun ined Msje, ieg tnnde tildagebolde
mine Inst-en lhi jeg erindrede niig iaa ledende den Stund,
da han til-jede Kna ved nnn Seng og udtalle de dvrebare
Led, inm gav niig Livet damit-.
Saainart han hat-de tagel Pladå vcd Linden vendte
han iig first til Kommandanlen og dekpaa til de svrige,
figende: »F wild-I Rat-n og for den Karlighed, J hat til
vor take Falter-, bedek jeg Eder am en Stunds Stilded,
til jea hat velsianet dette Brsd, iom vi stulle ade, og denne
Vin, sont vi sstille dritte, paa del jeg deieiter tan sige edel
oH alle. L, Matti, det var over al Maade gribende at
hste bam tale oin den take Den-e Jesus, itar da vi didite,
Det dar sont dan tog osz nied iig bsjt oder Jorden vg alle
saa nat. Du mindeH vel, Maro, at han i snie Miedin
ner aldrig fotismte at anvende Evangelietsz Sandheder
paa dote Vierter· Saaledeg formanede han dg nu pau
del lijerleligfle til indddkdes Katlighed, eitetldm vi var
Lemniet paa del samme Begann isar bad han ds, at vi
itlemaatte natenogen Bitterded eller tante daa nogin
dann. Vi farltod alle, lwad ban mente, og islte del i
den Stand ille tungt at tilgive. Jeg degvndts ligeloin
at ie mig am eftee den Dad, der nvlig bat-de fdldt min
Stal, vg te, del var dorte: Ktiili Katlighed hadde smeltet
den haatde JSilotdr. Jeg lnnde enddg af Hjeetet lilgive
den blodtjtftige Kardinal, og jeq lear, at vi alle splie del
paa famme Maade. Del var den fidfle Laedam, lian
gav ag.
Derefter velsignede han Brudel og Vinen, og eftet at
lian first selv davde taget og nvdt del-af, kalte d l til
bang Daand og date ham genlaae de Ord, dan iagde til
mig: »Nein ihn, at Kristus djde tot dis, og hvil ined dit
Haab alene vaa bam.«
Ter toll-b nogle cicbliL istend James tnnde fort
fattet .
»Til Still vendte han fig i en brandende Bin til
Herren, llvoretter licn ytrede, at han itte vtlde ade ellek
dritte meke i dette Liv. »Fo: mig,« sagde ban, ,,er endnu
en anden Kalt betedl, fordi jeg hat udbtedt d:n fande
Laie am Jesus Kritan nien bed for mig, at jeg nnd
Bengiv hed mag niodtage den iom at bang hoc-nd «
Saa b han osJ Fatvel og fjernede sig fulgl as Kommun
danten.«
Jameg hultede holt vg tunde lange itte faa treni et
Ord.
Nichte thd iøkft Tavåliedem idel ban lagdez »Ist var
just lig dam, til det sidfte at hjalpe ag leiste andre udk n
at tante paa fig telv.«
»T t dar läg han Heere og Mefter,'« faldt Man ind
lange du leder, Janus, tordi du sit genfet dam
sagte.
»Du saa ham del itle paa Baalet« — ipurgte Archie
med siaanielisg Jver.
,,A:chie, Mard, spitg mig itte. Jeg tan itte nu tale
demn; Maasse en anden Gang, inen itle nu —.«
«Fottal as dog nogel allerede nu,« bad Urchir.
James sijnlte Ansigtet i handetne en lang Stund;
bereitet begyndle ban med iynlig Anstrangellc .Jeg laa
hom, da litn titles til Baalet med danderne samtnen
bundne paa Nyggem ca jeg stiller, at jeg havde let han«
Ansigt, tbi del stinnede lvm en Engels Anstat. den bavde
; lbragt de fldsie Timeei forttolig Samtale meddm Decke,
m han elstede over alt paa Jordan og dan bavde un blot
et Steidt for at trunne til hom. Karligdeddfuldt pg mildt
lalete yan til Benner og Fiender. Da ban msdte en
Flot Tiggcre lagde han: »Im iavnet mine beendet, med
hvilte ieg plejede at uddele All-nisten Men den barmhjers
tige Dei-re give eder as fni odeiflfdige Naade al, hvad J
lieb-de til Legeme og Sie-U
»Da Munlene vedblev at plage ham nied Opfordking
til al bede til Jamka Maria, lvatede han: »Mine Bes
dre, jeg bedet edee, hat« ad med at stille selig-« Da han
tom til Ietlettiedet, faldt han paa Knie og bad bis »O
du Leidens stellen fotdarm dig over mig! Faderi him
len, idiue dander befalee jeg min sand» Derdaa talte
) halt til Futtet, og ieg hatt Dvdel at mit Vierte bedaret
l Ian- Ord.
; »Es til oiae Beidte og Ssstte, der ofie have hstl
sitz- oteede w til den-, lom slsd namek pmtrlng hum,
»als-e an holde fast sed Sud- Otdtositte viqe tilbaqe fee
Lidellee is satt-liesse- l den-e seiden-, der lauft tsegaar.
W dei- IUW II sic, at den Late, leg hat foetyndt
niitFatvel.« Han varieldiaa ralig, at del beroligede«
at ban oin nogle Timer sittlde ie ham Linn-it til Ansigll »
dens Sorgen Oan talte ointkent en halv Tinte oder den .
hellige Nadveks Jnftittelie og oder vor Herres Sein Lidelte J
og Tod, indlil di laaledez idtdvbede ast- i Beflnelsen as »
Kotiet, at vi hell ag haldent glemle del Baai. iom ftod «
as andre. Jeg innes endnu at isle den sagte Ver ring af »
nied sagte Elennne. »Du bar Grund til at tatte Gud, iaa l
,,Jeg hattet ham endnu en Gang,« inumlede Jameg
l
— —-—I
dem, eet ingen tlegtige Fehler efter mennestetig Visdonn
nn des-sein ice hedde dteeditet Mennester ttl Behag, liedde
jeg feeet en enden Len. Men fei- det ddkedare Evange
lium, tem Gud as Neade her givet es, tider jeg i Tag
med gled Hierte Deden. Jeg ttdgtet itte denne Jld, eg
otsserdrer eder. dersem Ferfelgelsen fer Ordets Stnld tem
mer, at heller itte J mee srygte fer dem, sont innne drade
Legemet, men sein ilte lunne drade Sjalen. Jsg kk spks
nieset ein, et min Sie-l endnn set Motten sets i Den stel
dir-re drei min Fressen-«
Derester dad den hejt for sine Antlegere eg Tommere:
» Fee deder dig, zader i binnen, et dn vit sertede
dem, hded de med lteidenhed eller llvillie der giert inied
mig! Jeg titgiver dein as ganste Ojette.« Beddelen,
sein stnlde entænde Vealet, bled lserded see bevasgen at
den slnndte iig den til Merteren eq dea sine Knee bed
dein em Titgidetse fer det ende, lnm stulde tilseje lnm.
IxTisslsarL sein mcd en Rade ellerede dar fastet til Perlen,
me et tun itte tnnde rere sig es Stedet, sderede genste
denliat: »Kem mig endnn lidt ne.mere,« eg de Men
din tem, tessede den dem dee Rinden eg sende: «D»etie
er Tegnet den, et jeg tilginer die. Min Ven, get nn din
«lkligt.«
Atti-r tnlgte en lang Tod-Eben der einsider liled es
tnnet at Miene der buttende sdnegte: »Oved fnlgte see
Vldetc Z«
.,Terdea sntgte det sidste,« segde Jame—:«, men mit
ern-e Vierte tnnde itte itte nddelde det langem tlden
et vide, need jeg gjorde, serled jeg min Pledg i Fel
tilscden og deeendte min Vandring. Ferst da jeg der
temmen til en fri Pleds lengt ndenter Studen, stand
iede jeg, de i det semme derte jeg Kletten slee set-h Da
mntte W dee de Ord, jeg tort see lnxvde dertc »Fe:
Kletten sekg iAiten stel min Sjal date des min Frels
ser. see sette i dette Liedtit en Gliede, sein jeg etdrig
set dadde irrnnmmet: tln jeg didste nn, et det deredc re
Treeizdidne ser eeigt dar dettiet fra al Ned. Jeg fetdede
nnne Handet eg teebte heit: »Im tetter die, Feder i
bunten, terdi du der gidet din chner fuldtennnen Fred
Jes- die!«
»Es-Sud viere Tat fee alt, dded den der gidet es ded
datn«'« linltede Antiir. »Den deiler nn sra sit Ardejde, men
due-:- Gerninger setger hem. Men ser ess, teni er igsn,
er Iedet nerfteteliet.«
James tegde sin heand sagte den Drengens Stulder.
»Broder," segde den, »staer du endnn fast ved det ·crd,
dn ndtelte, de dn ertlcrrede et dille feretratte et seedene
Liv sent den-s ter ethdert endet pee Jerden7 Ren dn
rkitte den femme Kett eg dedeS nnd den femme Deeb som
dens«
Trenaen lettede hurtigt sit Hemd, efterrede Teererne
en sagde med ded Bedægettet »Im dilde bettete dætge et
iaedent Lid eg en senden Ted, end det sterste Kennerige
eg den sterste Aste i Werden men.« tiliejede den ined
ledere Stemme, »det derer ilte dee niin eeen Viltie eg
Kraft. men tue Herren-Z Band. Ten, den dit den je ilte
nnddrcge et settigt Berti, sein i dens Sen; Nedn beder
nein ein den.«
Bredrene omsadnede hinenden og dnd med tnnenden
em, ei denen meette terege dereS Trd eg give dem Neede
til at detende den-Z Nedn dee Jordan
Geore Wisdert der dlet tre eg trcdive Anr, da den
den Den Mektg Nin-, fee Ardesde og Ztrid indeit til
den heile, sein Nnd der deredt alle dem, der etster dem.
denz Virtsemded iStetlend efter dens Tildagetenift fre
England indstkcenteee sig til te dejst tre Aar-, men saadkl
heng Lie tem liens Ted der en delsignet Fragt
Historiestriveren Bnrnet siger derem: »Jntet didreg
sae meget til at srenistvnde Reierinatienen sein Wislsertg
Liv, de bang Preeeitener dadde fokdcredthjeetetne, ee deng
Ded eav en taa sten Beseglinz dae den-Z Leere, et Feltet
i Messe emsettede den med Karligded.«
Det senegiinidlertid sattemt, et Mindet ein denne
fredelstende Mand stiilde dlive san neje serbundet med en
et Devnens udygeeligste Bloddonnne, et man ijcelden derer
Beretntngen ein Wislsartszs Ded, uden et der egsee sertals
leg ern Kardinal Beetens Mord. Med en Stegs dresetist
Seredne liedde Merteren, efter et Luetne etlerede dedde
tleeet en Krone em hans Vened, dtret til Kernmandentem
der sted dein nat: »O, maette Gud serlade den Mand
secn der fre sit lieje Sude tee stott detregter mig. Jeg
ved doe, et inden fee Dege vil den bange der bedcetlet
mee tigesee ster Bauerre, sein den nu er emgiden at
Pragt«.
Vi ded itte dea heilten Meede Gud dedde leitet denne
Flig es Fremtiden ter hem, men di fernen, et den med
dellig Vemed dettegtede den arme Mond, der« devde en
lungt tertmdetigece Ende ideiite, end den, den ne deredte
sit Liter. Med dreget Sværd sted Vednerne, negle stotste
sent-tilgen den Liede Mai femme Aar feren learn eg nd
telte diese martværdtge Ord: «Angre dit weidend-in
ugndelige Liv, men teemter alt din Dem oder Guds udi
teerede Redlteb, Dr. Georg Wisdartz thi em end Luerne
hive serteeret dens Legeme, reader des hens Bled em
dedu, eg di et sendt et Gud for et træde den. Dg set
Guds Ansiat serfttre di, et dderten Had tit den Perlen
eller KarlIgDed til din Niedenn ej heller Frezt fee neget
endt, sein du sintde tunne tilfeie es, bar dredet es l)ertil,
inen elene den Dmtiændigded, at du er en seedcrdet Fjende
ef Jesus Kristue eg inne deltige Evangelium-. Der
dea felder den uldttetige Beaten tet deres heg, eg de det
ferditrede Fett med hsie Steig terlengte et se hem,
hangte Metderne hens dede Legeme dee den samme Alten,
hverfre den tte Meeneder i Fordeer hat-de deteegtet Wis
hsrts Did.
De kritinei Lendet tnnde imidlektid ttke billige denne
handling es de fletsie peddingey tein secdttdede ef sine
Ltdentiader dedde gleiten et en Monds Brede ttte udrettee
det, sem er ret tot Ged. De Citerretningen herein neeede
Jenes Duncens esstdegliggende hieni, dtrede den med et
Gut: «Det dedter tlte tendige Mennestee at tege seedenne
Ord i sin Mund; tht Vednen derer intg til, jefdtt betete,
figer herren; meet-e di derfer ederlede den til dem. Men,
dddriee grader du Mordt« f
»Im grader ttte edee den dtedtetstiqe Kerdtneh Ja.
nie-, men ded Sednet et besi, tem, bete den havde ledet,
ttke dttde bade tilledt dein et krumme et hear dea tin
Dtdsfjendec Voved Jeg her sotvisskt onn, at han et vilde
have sagt ligeiom ved et andei Tilfceldec »Entwu- som sigter
paa denne Mand, ital first tmsse nng.«
Vor Fortælling meddeler intct videke om Janus og
Math, end at de nndet Ben og Gut-s Velsignelse Most
tede detes Sen, den unge Georg, i den iannne Tro, foin
dar bleven san dnrebat for dekes egnc Hierin-. Dan on
vvtsedetil en Mond eftek Gudg Hiertc vg detfot til
Gliede for Fædrene og til Velsignelfe for sit Land· Med
sine Foraldre oplenede han den Tid, at Emnqeliets LVS i
fuld Klarhed apgit over Ekotland.
For Atchie blev Iris-han Dsd et Vendepnntt i hnns
Liv. Herren nk Lov at nedsma hans egen Kraft og med
del fsmmeselv blive bans Stnrtr. Arctne blcv en tko
Dusholder over End-Z hemnkeligbeder, en marvfnld Wan
geliets thkvndet. Ta der i hons zedeiied Dnndee, 12
Aar efter Wisharisz Dsd ontetecdes en refotmett Kirke i
hvitken Gndg er seit prasdftes og Sakkanienterne for
valtedegeftet Krisii Jndstiftetse, var Archiv Dunkan en
af de »nidkate Mand, som onbnggede sine Brsdre Ined
de Gaver og den Rande. sont Nnd havdc gib-et han«
Saaledeg falte Georg Uns-hatt endnn gennem sine Di
sciple lange efter at Luetne i St. Armng bavde lukkel
hans Labet.
Nogle Aar essen at Refoknmtionen var blkven indftrt
iDundee, dlev den Trosfor hvilten stzhart bavde lidt
TIden, ontagen sosn den ene gekldende i hele Sta·land,
og efter at tte Dundtede Aar ex henrnndne, spredek den
endnu sit LVS vg sin Velsignelse ide stotsie hieni, —- en
siIn Behaftelie af Matwtens Led:
»Dein kaste Land vil dlive ligesaa tlarioplysi nf
Krisil Evange’iuin fom nogenfinde et Land hat vatet
det fiden Apoftlenesxs Dage. Guds Tempel stal btive
bygget deri, og den sande Djsrnesten sial itke kaum-L
W-—---— » - - —
,,Dtiftigc til at talc Otdct.«
ililtiL l.1-t).
l. Mattzte Hotttrtrster ltar sillert været iotn det sentte
Hjnl til en Vogtt, sordi de ttle lttr itstft Mod til at vceedtle
Bod og Ontvettdelie sor fromme Stindere. Dog hnr der
ogiaa altid, ltae srtt Noth-ins og Dsberen Johanns-Es
Tage, vnret Dosprtester, sont lmr hast Hiertet paa det rette
Sied, og sont tned dercs »Du er «).Ilattden« eller »Bei er
Tig itle tilladt« hat iorstaaet at rattttne ligriPrtltem
En saadatt Mond var Balthasar Ettntorc, iom sra Aaret
ltitsi var Dosttrtett hos en tvsl Finste. Cn Dag ltavde
hatt nted ntegen Alvor og stor Frimodighed prceditet ttetop
imod de Sonder, sotn Fttrstett iasrlig var hengivett til.
Eiter Gudgtjettesten lod Fyrften dont sige, at hatt flulde
tnsde ved bans TatseL linder Maaltidet ictd Fortten i
dttbe Tattler og saa tneget ittr ud. De sorttetnme Derrer
pttiiede til bittenden og taa hen paa lärceften for at atttode,
at der ttu not dilde bitne et ordetttlig llvejr lIS over den
Formastelige, at Forsten not vilde fige liam ordentlig Be
sled ont, ltdorledeö man opsorer sig i pant Selltab. Om
fider reiste Forsten sig, lltnlede med Hosomstcn og sagde:
,,J bar i Tag givet tnig otdentlig paa Pelsen!« Hosprass
tten bsjede sig sor Forsten og soarede: »Nattdige Farste,
det gsr mig ltierteligt ondt.« —- ,,ddorledes? Gar det
eder tttt ondt.« spurgte Borsten sorundret; »J; gjorde
jo tun ederz Pligt: at siae mig Samdlteden.« »Ja, naas
dige Forste,« svarede Breiten, »jeg dilde ogsaa gerne altid
gsre min Pligt, nten det gsr mig ondt, at jeg i Dag er
kommen saa daarligt sn det: jeg lndde nentlig baabet, at
min: Ord slitlde have ratttt eder ltelt ind i hjerteroden,
oa ntt hsrer jeg, at de itle er naaede lerngere end til
Pellen.«
L. tCt Sidestvtte til denne Mattd var Hettril Schn
bert, sont stod i stor Gunst bog Kong Frederil Vilttelm l.
af Preusiett paa Grund as iin stimodige l"E-andlndssors
tdttdelie. En Gang havde Kotigen drstnt, at nogett lmdde
ralt harn et Berger Blod, ttznt han stitlde dritte. Kotigen
bled ilde til Mode ved dettne Drotn og lod en Prall heute,
sor at dettne tunde ttdlcegge Drintmem Prasten sagde:
»Jeg sorntoder, at ederz Majestcrt vil ltlive ittdoillet i en
Krtg og — sejre.« — »Au, «lla6star,» sagde Kotigen,
«l)mt er en Smigrer, gaa sitt Vej!" Og tned det sont-ne
desalede han en csiicer: »Dent mig Schubert!« Entn
dert kom, og Kortaen spnrgte dam om hatng Metttng.
»Ja,« ldarede Schubert, »jeg er ingett Trsttttttetoder,
mett dertom jest maa tale frit ud, saa tttener jeg, est-Blo
detsor det ssrste betvder de Uretskerdigheder, fotn delS
med, dels uden ederg Majestætg Vidende begttneg as eders
Medhjalpere i Regeringetn isten at det dernceft ogtaa be
tvder, at eders Maiestat, iaasretnt i etlender die-le Um
færdigheder, nu slaldrttge Kristi Blod til Forladelie for
eders Synder.« — »Ja, saaledeö litt jeg oglaa selo tanlt
det,« sagde Kongem Men da Prastcn dar gaaet, sagde
ltan til de ttlstedevarende dosperionala »3agde jeg del ilte
nol, at Schubert er inan Smigrer·«
. En anden Gang dar Schubert til Tafseld bog den
tamme Konge. Under Maaltidet blev det meldt til Kon
gert, at Direktoren for en Slueioiltertrno vrr ude i For
derelsed og at man tnslede Kotigens Tilladelle til at
opfsre nogle Komedietn Rtt bled der livligt til-re i Taf
selet: Nogle bad indtrængettde Kongen otn at give Tit
ladellen, medens andre mente, at det var bedre at otrre
fri sor Glied Da vendte Kotigen sig pludselig til sttraften
ogsaade: «Schubertl hoad stger dtt dertilt —- »Jq,«
soarede Schubert, »jeg lad just lige og trentte paa, om jeg,
hvisieg nu djdeiKomedlebttset og tom frem sp- Guy
Trone og sit det Spsrgdmaal at here: »Schubert, hope
lommer du trat« — ont ieg da med Frimodiglpedog
Glcdetttnde spare: «Jeg tommer lige fra. Komedietn
denkt-« —- »9lei, nej,·· soarede Kotigen i starrt Blut-idem
gelle, «dI paa Konnt-in det vilde jeg sandeligt nsdigt -..
lad de Folt faa Weint-ask Og iaa blev der intet qf Ko
ntedletn «
Der gives tun to Stegs badeklige Fou: de iom tij
Gub af dem ganste hinte, fort-i de Lende-may « de km
isge ham of dem ganste hinte, fordi de ikte Lende hxm
entmu. (P»zml·)
