Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 19, 1900, Page 6, Image 6
MTrtyren i St. Andrews t Billede fra den skotske Kirke i det li; Tl.11«liuiid1-cdc. (Eltt t:-t..s IN intidlertil at iagttage al Forstgtigtird stjulte Ja mes sitegentige sltrrmoc under Foregiocsnde as, at lnii hwde et Bil) sra Juni-ti- MJHI til deiineö Brodre. !:—.1lter Grabam, ( Et.’.sltid1k!r:s. Ta tun ttlltge Ottokar book set steh. ei llbctoenisontki D tunde ndiætte dem sot en etler enden Fore, ass og ls .n bestentt nenne-Z Beaarlna at folge min. Mark lom overenz onl, at Janet stuloe op bolde sia lirsH Mars-) og Anna-, medens Jantei var dorte. Da alle Flor-er og Zier var tilfro-:«1:-:-, liaavede han ad de Genvejin i«m oerveo tilliødes, at naa srem til Et. Andreas-: pao en Tit-. i. Irr page Tage lzcttgit tnnolertid langsomt for dem, sotn iuaa::is:-otgt ventede Vaa lum. iksrst oin AftcnetL straksz esiex Zolenö Nedgatig, den treoie T tq triudte Ja gnes attet in) til dem. Hans Bltt var roligt, og lisle danz Bat-en bar lldtrnt as lag mearn indre Frev, at Arm e stratss i Osiryttelse uobrodx »Halt er reddet, Janus-! Fette sandt. tun er reddet.« .Reooet! Ja lian er reddet, tin ban Zur alle-rede c:: Dag og cri Nat, stont der er innen Nat, verret hjemine has fm zr Lser, og act malt Date Erstatning not for alt, hvad lzan bar tidt«. »L, er det milligtk sur Guo virteltg tillabt dem at got-s det varstek « »Te! ver rs te, diese grusomnte Mennester tunde igorey var just det bebste sor hum. Jeg er paa det enderligste overbevist derom. L, jeg hat set sornnderlige Ting!« Saasnart den strste Forstrattelse havde tagt sia noget, og isaa mean Still-ed var iiidtraadt at same-Z iunde hrabe at blive hort, begnndte han stn Werkman saakdes: »Den sIrste Tag naaede jea ttte srem til St. An dreros, saaledez sont jeg havde beregnet, men inaatte tage Natteherberge i en Lande-do en Mil sra Stadiu. Følgende Morgen var jeg tiottgt ude, og saasiurt jscg satte Faden indsor Etat-Hunnen martede jeg, at noget uscrovanligt var paa Farbe. Etattet oa Oele Staden vrimlede at verb nede Krtgerei blanke Rustninger, og jeg saa bvorledes inan ladede Kanotierne paa Statzvoldem J Begvnoelsen tro kdejeg, atder stulde være en eller anden sur Krigsleg, wen jeg sorstod snart, at noget ganske andet var paa Bank. Pan en nahen Plade St. Andreniznladseth injdt soran Scottet var en Mangde Mennester svsselsatte meo at opssre en th Alton, klcedt med Stojl og tostbart Tep per. Jeg spurgte en nækstaaenoe, hoao dette havde at betyde, og han svarede ligegnlojgtt «En Katter oeo Navn Georg Wxshart stal i Dag brenne-T og Kardinalen med fme Vetter stal sra detteGallert uoensor sine Binduer se tun Skuespillet. Jne for alt i Verden viloe jeg poany gennernleve de trende Inner, soni sulgte herpaa. Oele mit Jndre var i Opkph og jeg syntes, at Inst Vierte maatte briste, itke as Sorg over lum, men as Raseri over hans Bøoler. Den tro Guds Tjener, der hat-de osret bete sit Liv for fine Med tnennesters Bel, stulde do paa Baalet, medens hatt-J Fjen deng Avindimæno skulde sidde der i Stab-:- og Pragt glædende sia vcd at se hans Ttdgangst2 Forsardelige Tantek lEt Stund var det mig en, rigtignot uhvggelig, grunvverttenoe Tilsreoöstillelse at tante mig here-Z Kval i Helvede gennem alle tsvigheons, og jeg lsftede min Daand tut-d Himlen for et nevtalde Guds Forbandelie over Ov havsmanden til denkte gruelige Misgerning. Mxn i det Iasime erindreoe jeg mig, at Gab selv sra im Trone saa alt dette han saa stn tro Tjeners Undsttrottelse og Fjens denSS :,jr og bog biede hin endnu! Hintlen var tlar og bina, og ingen Lynilv antandte Studen. Mon han da itte brsd sig om, hvad der skete paa Jordenf Var Mor deren og Martyren lige sor bamk. Du maa vel sorskmts Ies, Maro, naar du boten hoilte syndige Trinken der op fvldte Inin arnte SjoeL men Herren qlzavtie Barmhjertighed oned mig.« »Gut jeg stod hensunten i die-se Betragtninaer, saa jeg en Kriger of adelt Udseende med Fjerthatten og Soerd Des Sitzt-n gaa sorbi. Soldaten, med hoeni jeg nylig hav de tat-, hilsede bom arbsdigt og hvislede til mig: »Der er Kommanoanten paa Fastningen!« J hans Ansigt laa et IIdtryL hvori jeg laste en saa dyb Sorg, at man stulok tro, at hele Landets Nod hvi«eve paa hatn alene. Uden tet at oide, hoad jeg gjocde, sinnt-te jeg mig bist til hain og raubte: .,J Gut-s Nat-m sig mig, er det frnot hvad inan her sortallei?« . Don soarede itte strafe« men fastede et gennemborende « Bli! paa inng sotn om han vilde case mit Hiertes inderste Santer. Jndelig sagde ban: »Er du en as han§ Venner?« Zeg sontedn »Vat: tanmie Maade sont tusinde andre, der bar biet Livets Ord as hans Leber og med Glatze viloc di sor bat- i Tag-« —- »dar da tilegnet dig den Late, hon sortyndteW spurgte han viberr. »Den er rnig tærere end mit Liv,« svarede jeg. »Fslg mig da«, sagde han, ,t vor Vette- Jesu Kristi Narrn-U Jornndret sulgte ieg hom; idet vi gik, vtrede ban tun disse Ord: »dem stal saa sit sidste Dnste opsyldt trods alle Btstopperiskotland.« Da vitom til Stottet, an desalede han mtg til den Tjener, sotn lukkede op sor os- og trat Ha selv.tilbage. Jes sitt-s tnd i en stor Sal, hvor der stodet Vors, hattet nnd en both Dag. Brod og Bin III m Bis-set Its var sont en drimtnendh og det W neig, at solt tnnde tante paa at rede og dritte Du en Das im demse. Jmtdlertid samt-des et tille Sel Ics W. Range sagt-s at tilhm Kommanvtntens » ts- 0ttsfotk, m der ou est-a stere andre. Jeg saa bog szstdedorUm fwswgtedecvky ogdets » - M at ieg Milde Messe samtnen med M mästet-hour jeg need-, at knnSatan Zutun-. Ihm-Heimkva ieget so; MWWW im p- Wishske os « Hintme mutet-reget stei f W is sen W paart need tri stetig Tanlmodighed. Cn Gang, da ban bavde ytret no ael om Guds Barns aandelige Pia-stroman havde Bi stodeene sagt ved Haanlatter at bringe lnnn til Tavshed; nien iaa inset ban igen lunde dscegz sagde han ganste to ligt: »llngtet denne Laie inne-Z eder vatdig til Spot og Foragt, er den dog af nndsigelig stor Brtndning for mig; thi den galdet ittc dlol min Person nien Guds Sandhed J og Aste-C Menge af dem, sein var til Stede, trdgtede ikte for at ndtale deres Deltagelse for Jungen- Cn Person, : der sen re lom ind iSalen fortaltc, at Daniprddst John . Wunrmn eiter en satslilt Sacntale nied Dr. Wishart va( « bleven illa areben of hanz Led, at han bageftet maatte gaa til Kardmalen for aabent at sige bain, at W slmt dar ustnldig, og at han vilde lievidne dette sm- alle Menneitet, ligeioni del var betendt for Gild. Maatte Herren lInne hinn for denne Belendelfe og aalsxnluee den inlde Sandhcd for dans Stall Medensz di samtalede ined blierandm aabnedes D ren, og Konnnmidanten traadte ind inlgt af l)ain, sont i denne Etund var Genitand for alle vote Tanter.« »L, Janus-. bar du geniei thun-« beinartede Matt-. ,,Eig, dar han meaet foraiidret?« »Halt iaa lsleg vg trat nd, nien du flnlde nein-e have martet det. tlIi llottvttet ai den Fred sont overgnat al For slnnd, aiipejlede fiqi han«- Ulniith »Bitte lnn itte den ininditr Fingtf« spurqte Janet. »Fingt! At nej, Janet, han trintesri dlol vpfnldt af Gliede-. Det dartun ined Msje, ieg tnnde tildagebolde mine Inst-en lhi jeg erindrede niig iaa ledende den Stund, da han til-jede Kna ved nnn Seng og udtalle de dvrebare Led, inm gav niig Livet damit-. Saainart han hat-de tagel Pladå vcd Linden vendte han iig first til Kommandanlen og dekpaa til de svrige, figende: »F wild-I Rat-n og for den Karlighed, J hat til vor take Falter-, bedek jeg Eder am en Stunds Stilded, til jea hat velsianet dette Brsd, iom vi stulle ade, og denne Vin, sont vi sstille dritte, paa del jeg deieiter tan sige edel oH alle. L, Matti, det var over al Maade gribende at hste bam tale oin den take Den-e Jesus, itar da vi didite, Det dar sont dan tog osz nied iig bsjt oder Jorden vg alle saa nat. Du mindeH vel, Maro, at han i snie Miedin ner aldrig fotismte at anvende Evangelietsz Sandheder paa dote Vierter· Saaledeg formanede han dg nu pau del lijerleligfle til indddkdes Katlighed, eitetldm vi var Lemniet paa del samme Begann isar bad han ds, at vi itlemaatte natenogen Bitterded eller tante daa nogin dann. Vi farltod alle, lwad ban mente, og islte del i den Stand ille tungt at tilgive. Jeg degvndts ligeloin at ie mig am eftee den Dad, der nvlig bat-de fdldt min Stal, vg te, del var dorte: Ktiili Katlighed hadde smeltet den haatde JSilotdr. Jeg lnnde enddg af Hjeetet lilgive den blodtjtftige Kardinal, og jeq lear, at vi alle splie del paa famme Maade. Del var den fidfle Laedam, lian gav ag. Derefter velsignede han Brudel og Vinen, og eftet at lian first selv davde taget og nvdt del-af, kalte d l til bang Daand og date ham genlaae de Ord, dan iagde til mig: »Nein ihn, at Kristus djde tot dis, og hvil ined dit Haab alene vaa bam.« Ter toll-b nogle cicbliL istend James tnnde fort fattet . »Til Still vendte han fig i en brandende Bin til Herren, llvoretter licn ytrede, at han itte vtlde ade ellek dritte meke i dette Liv. »Fo: mig,« sagde ban, ,,er endnu en anden Kalt betedl, fordi jeg hat udbtedt d:n fande Laie am Jesus Kritan nien bed for mig, at jeg nnd Bengiv hed mag niodtage den iom at bang hoc-nd « Saa b han osJ Fatvel og fjernede sig fulgl as Kommun danten.« Jameg hultede holt vg tunde lange itte faa treni et Ord. Nichte thd iøkft Tavåliedem idel ban lagdez »Ist var just lig dam, til det sidfte at hjalpe ag leiste andre udk n at tante paa fig telv.« »T t dar läg han Heere og Mefter,'« faldt Man ind lange du leder, Janus, tordi du sit genfet dam sagte. »Du saa ham del itle paa Baalet« — ipurgte Archie med siaanielisg Jver. ,,A:chie, Mard, spitg mig itte. Jeg tan itte nu tale demn; Maasse en anden Gang, inen itle nu —.« «Fottal as dog nogel allerede nu,« bad Urchir. James sijnlte Ansigtet i handetne en lang Stund; bereitet begyndle ban med iynlig Anstrangellc .Jeg laa hom, da litn titles til Baalet med danderne samtnen bundne paa Nyggem ca jeg stiller, at jeg havde let han« Ansigt, tbi del stinnede lvm en Engels Anstat. den bavde ; lbragt de fldsie Timeei forttolig Samtale meddm Decke, m han elstede over alt paa Jordan og dan bavde un blot et Steidt for at trunne til hom. Karligdeddfuldt pg mildt lalete yan til Benner og Fiender. Da ban msdte en Flot Tiggcre lagde han: »Im iavnet mine beendet, med hvilte ieg plejede at uddele All-nisten Men den barmhjers tige Dei-re give eder as fni odeiflfdige Naade al, hvad J lieb-de til Legeme og Sie-U »Da Munlene vedblev at plage ham nied Opfordking til al bede til Jamka Maria, lvatede han: »Mine Bes dre, jeg bedet edee, hat« ad med at stille selig-« Da han tom til Ietlettiedet, faldt han paa Knie og bad bis »O du Leidens stellen fotdarm dig over mig! Faderi him len, idiue dander befalee jeg min sand» Derdaa talte ) halt til Futtet, og ieg hatt Dvdel at mit Vierte bedaret l Ian- Ord. ; »Es til oiae Beidte og Ssstte, der ofie have hstl sitz- oteede w til den-, lom slsd namek pmtrlng hum, »als-e an holde fast sed Sud- Otdtositte viqe tilbaqe fee Lidellee is satt-liesse- l den-e seiden-, der lauft tsegaar. W dei- IUW II sic, at den Late, leg hat foetyndt niitFatvel.« Han varieldiaa ralig, at del beroligede« at ban oin nogle Timer sittlde ie ham Linn-it til Ansigll » dens Sorgen Oan talte ointkent en halv Tinte oder den . hellige Nadveks Jnftittelie og oder vor Herres Sein Lidelte J og Tod, indlil di laaledez idtdvbede ast- i Beflnelsen as » Kotiet, at vi hell ag haldent glemle del Baai. iom ftod « as andre. Jeg innes endnu at isle den sagte Ver ring af » nied sagte Elennne. »Du bar Grund til at tatte Gud, iaa l ,,Jeg hattet ham endnu en Gang,« inumlede Jameg l — —-—I dem, eet ingen tlegtige Fehler efter mennestetig Visdonn nn des-sein ice hedde dteeditet Mennester ttl Behag, liedde jeg feeet en enden Len. Men fei- det ddkedare Evange lium, tem Gud as Neade her givet es, tider jeg i Tag med gled Hierte Deden. Jeg ttdgtet itte denne Jld, eg otsserdrer eder. dersem Ferfelgelsen fer Ordets Stnld tem mer, at heller itte J mee srygte fer dem, sont innne drade Legemet, men sein ilte lunne drade Sjalen. Jsg kk spks nieset ein, et min Sie-l endnn set Motten sets i Den stel dir-re drei min Fressen-« Derester dad den hejt for sine Antlegere eg Tommere: » Fee deder dig, zader i binnen, et dn vit sertede dem, hded de med lteidenhed eller llvillie der giert inied mig! Jeg titgiver dein as ganste Ojette.« Beddelen, sein stnlde entænde Vealet, bled lserded see bevasgen at den slnndte iig den til Merteren eq dea sine Knee bed dein em Titgidetse fer det ende, lnm stulde tilseje lnm. IxTisslsarL sein mcd en Rade ellerede dar fastet til Perlen, me et tun itte tnnde rere sig es Stedet, sderede genste denliat: »Kem mig endnn lidt ne.mere,« eg de Men din tem, tessede den dem dee Rinden eg sende: «D»etie er Tegnet den, et jeg tilginer die. Min Ven, get nn din «lkligt.« Atti-r tnlgte en lang Tod-Eben der einsider liled es tnnet at Miene der buttende sdnegte: »Oved fnlgte see Vldetc Z« .,Terdea sntgte det sidste,« segde Jame—:«, men mit ern-e Vierte tnnde itte itte nddelde det langem tlden et vide, need jeg gjorde, serled jeg min Pledg i Fel tilscden og deeendte min Vandring. Ferst da jeg der temmen til en fri Pleds lengt ndenter Studen, stand iede jeg, de i det semme derte jeg Kletten slee set-h Da mntte W dee de Ord, jeg tort see lnxvde dertc »Fe: Kletten sekg iAiten stel min Sjal date des min Frels ser. see sette i dette Liedtit en Gliede, sein jeg etdrig set dadde irrnnmmet: tln jeg didste nn, et det deredc re Treeizdidne ser eeigt dar dettiet fra al Ned. Jeg fetdede nnne Handet eg teebte heit: »Im tetter die, Feder i bunten, terdi du der gidet din chner fuldtennnen Fred Jes- die!« »Es-Sud viere Tat fee alt, dded den der gidet es ded datn«'« linltede Antiir. »Den deiler nn sra sit Ardejde, men due-:- Gerninger setger hem. Men ser ess, teni er igsn, er Iedet nerfteteliet.« James tegde sin heand sagte den Drengens Stulder. »Broder," segde den, »staer du endnn fast ved det ·crd, dn ndtelte, de dn ertlcrrede et dille feretratte et seedene Liv sent den-s ter ethdert endet pee Jerden7 Ren dn rkitte den femme Kett eg dedeS nnd den femme Deeb som dens« Trenaen lettede hurtigt sit Hemd, efterrede Teererne en sagde med ded Bedægettet »Im dilde bettete dætge et iaedent Lid eg en senden Ted, end det sterste Kennerige eg den sterste Aste i Werden men.« tiliejede den ined ledere Stemme, »det derer ilte dee niin eeen Viltie eg Kraft. men tue Herren-Z Band. Ten, den dit den je ilte nnddrcge et settigt Berti, sein i dens Sen; Nedn beder nein ein den.« Bredrene omsadnede hinenden og dnd med tnnenden em, ei denen meette terege dereS Trd eg give dem Neede til at detende den-Z Nedn dee Jordan Geore Wisdert der dlet tre eg trcdive Anr, da den den Den Mektg Nin-, fee Ardesde og Ztrid indeit til den heile, sein Nnd der deredt alle dem, der etster dem. denz Virtsemded iStetlend efter dens Tildagetenift fre England indstkcenteee sig til te dejst tre Aar-, men saadkl heng Lie tem liens Ted der en delsignet Fragt Historiestriveren Bnrnet siger derem: »Jntet didreg sae meget til at srenistvnde Reierinatienen sein Wislsertg Liv, de bang Preeeitener dadde fokdcredthjeetetne, ee deng Ded eav en taa sten Beseglinz dae den-Z Leere, et Feltet i Messe emsettede den med Karligded.« Det senegiinidlertid sattemt, et Mindet ein denne fredelstende Mand stiilde dlive san neje serbundet med en et Devnens udygeeligste Bloddonnne, et man ijcelden derer Beretntngen ein Wislsartszs Ded, uden et der egsee sertals leg ern Kardinal Beetens Mord. Med en Stegs dresetist Seredne liedde Merteren, efter et Luetne etlerede dedde tleeet en Krone em hans Vened, dtret til Kernmandentem der sted dein nat: »O, maette Gud serlade den Mand secn der fre sit lieje Sude tee stott detregter mig. Jeg ved doe, et inden fee Dege vil den bange der bedcetlet mee tigesee ster Bauerre, sein den nu er emgiden at Pragt«. Vi ded itte dea heilten Meede Gud dedde leitet denne Flig es Fremtiden ter hem, men di fernen, et den med dellig Vemed dettegtede den arme Mond, der« devde en lungt tertmdetigece Ende ideiite, end den, den ne deredte sit Liter. Med dreget Sværd sted Vednerne, negle stotste sent-tilgen den Liede Mai femme Aar feren learn eg nd telte diese martværdtge Ord: «Angre dit weidend-in ugndelige Liv, men teemter alt din Dem oder Guds udi teerede Redlteb, Dr. Georg Wisdartz thi em end Luerne hive serteeret dens Legeme, reader des hens Bled em dedu, eg di et sendt et Gud for et træde den. Dg set Guds Ansiat serfttre di, et dderten Had tit den Perlen eller KarlIgDed til din Niedenn ej heller Frezt fee neget endt, sein du sintde tunne tilfeie es, bar dredet es l)ertil, inen elene den Dmtiændigded, at du er en seedcrdet Fjende ef Jesus Kristue eg inne deltige Evangelium-. Der dea felder den uldttetige Beaten tet deres heg, eg de det ferditrede Fett med hsie Steig terlengte et se hem, hangte Metderne hens dede Legeme dee den samme Alten, hverfre den tte Meeneder i Fordeer hat-de deteegtet Wis hsrts Did. De kritinei Lendet tnnde imidlektid ttke billige denne handling es de fletsie peddingey tein secdttdede ef sine Ltdentiader dedde gleiten et en Monds Brede ttte udrettee det, sem er ret tot Ged. De Citerretningen herein neeede Jenes Duncens esstdegliggende hieni, dtrede den med et Gut: «Det dedter tlte tendige Mennestee at tege seedenne Ord i sin Mund; tht Vednen derer intg til, jefdtt betete, figer herren; meet-e di derfer ederlede den til dem. Men, dddriee grader du Mordt« f »Im grader ttte edee den dtedtetstiqe Kerdtneh Ja. nie-, men ded Sednet et besi, tem, bete den havde ledet, ttke dttde bade tilledt dein et krumme et hear dea tin Dtdsfjendec Voved Jeg her sotvisskt onn, at han et vilde have sagt ligeiom ved et andei Tilfceldec »Entwu- som sigter paa denne Mand, ital first tmsse nng.« Vor Fortælling meddeler intct videke om Janus og Math, end at de nndet Ben og Gut-s Velsignelse Most tede detes Sen, den unge Georg, i den iannne Tro, foin dar bleven san dnrebat for dekes egnc Hierin-. Dan on vvtsedetil en Mond eftek Gudg Hiertc vg detfot til Gliede for Fædrene og til Velsignelfe for sit Land· Med sine Foraldre oplenede han den Tid, at Emnqeliets LVS i fuld Klarhed apgit over Ekotland. For Atchie blev Iris-han Dsd et Vendepnntt i hnns Liv. Herren nk Lov at nedsma hans egen Kraft og med del fsmmeselv blive bans Stnrtr. Arctne blcv en tko Dusholder over End-Z hemnkeligbeder, en marvfnld Wan geliets thkvndet. Ta der i hons zedeiied Dnndee, 12 Aar efter Wisharisz Dsd ontetecdes en refotmett Kirke i hvitken Gndg er seit prasdftes og Sakkanienterne for valtedegeftet Krisii Jndstiftetse, var Archiv Dunkan en af de »nidkate Mand, som onbnggede sine Brsdre Ined de Gaver og den Rande. sont Nnd havdc gib-et han« Saaledeg falte Georg Uns-hatt endnn gennem sine Di sciple lange efter at Luetne i St. Armng bavde lukkel hans Labet. Nogle Aar essen at Refoknmtionen var blkven indftrt iDundee, dlev den Trosfor hvilten stzhart bavde lidt TIden, ontagen sosn den ene gekldende i hele Sta·land, og efter at tte Dundtede Aar ex henrnndne, spredek den endnu sit LVS vg sin Velsignelse ide stotsie hieni, —- en siIn Behaftelie af Matwtens Led: »Dein kaste Land vil dlive ligesaa tlarioplysi nf Krisil Evange’iuin fom nogenfinde et Land hat vatet det fiden Apoftlenesxs Dage. Guds Tempel stal btive bygget deri, og den sande Djsrnesten sial itke kaum-L W-—---— » - - — ,,Dtiftigc til at talc Otdct.« ililtiL l.1-t). l. Mattzte Hotttrtrster ltar sillert været iotn det sentte Hjnl til en Vogtt, sordi de ttle lttr itstft Mod til at vceedtle Bod og Ontvettdelie sor fromme Stindere. Dog hnr der ogiaa altid, ltae srtt Noth-ins og Dsberen Johanns-Es Tage, vnret Dosprtester, sont lmr hast Hiertet paa det rette Sied, og sont tned dercs »Du er «).Ilattden« eller »Bei er Tig itle tilladt« hat iorstaaet at rattttne ligriPrtltem En saadatt Mond var Balthasar Ettntorc, iom sra Aaret ltitsi var Dosttrtett hos en tvsl Finste. Cn Dag ltavde hatt nted ntegen Alvor og stor Frimodighed prceditet ttetop imod de Sonder, sotn Fttrstett iasrlig var hengivett til. Eiter Gudgtjettesten lod Fyrften dont sige, at hatt flulde tnsde ved bans TatseL linder Maaltidet ictd Fortten i dttbe Tattler og saa tneget ittr ud. De sorttetnme Derrer pttiiede til bittenden og taa hen paa lärceften for at atttode, at der ttu not dilde bitne et ordetttlig llvejr lIS over den Formastelige, at Forsten not vilde fige liam ordentlig Be sled ont, ltdorledeö man opsorer sig i pant Selltab. Om fider reiste Forsten sig, lltnlede med Hosomstcn og sagde: ,,J bar i Tag givet tnig otdentlig paa Pelsen!« Hosprass tten bsjede sig sor Forsten og soarede: »Nattdige Farste, det gsr mig ltierteligt ondt.« —- ,,ddorledes? Gar det eder tttt ondt.« spurgte Borsten sorundret; »J; gjorde jo tun ederz Pligt: at siae mig Samdlteden.« »Ja, naas dige Forste,« svarede Breiten, »jeg dilde ogsaa gerne altid gsre min Pligt, nten det gsr mig ondt, at jeg i Dag er kommen saa daarligt sn det: jeg lndde nentlig baabet, at min: Ord slitlde have ratttt eder ltelt ind i hjerteroden, oa ntt hsrer jeg, at de itle er naaede lerngere end til Pellen.« L. tCt Sidestvtte til denne Mattd var Hettril Schn bert, sont stod i stor Gunst bog Kong Frederil Vilttelm l. af Preusiett paa Grund as iin stimodige l"E-andlndssors tdttdelie. En Gang havde Kotigen drstnt, at nogett lmdde ralt harn et Berger Blod, ttznt han stitlde dritte. Kotigen bled ilde til Mode ved dettne Drotn og lod en Prall heute, sor at dettne tunde ttdlcegge Drintmem Prasten sagde: »Jeg sorntoder, at ederz Majestcrt vil ltlive ittdoillet i en Krtg og — sejre.« — »Au, «lla6star,» sagde Kotigen, «l)mt er en Smigrer, gaa sitt Vej!" Og tned det sont-ne desalede han en csiicer: »Dent mig Schubert!« Entn dert kom, og Kortaen spnrgte dam om hatng Metttng. »Ja,« ldarede Schubert, »jeg er ingett Trsttttttetoder, mett dertom jest maa tale frit ud, saa tttener jeg, est-Blo detsor det ssrste betvder de Uretskerdigheder, fotn delS med, dels uden ederg Majestætg Vidende begttneg as eders Medhjalpere i Regeringetn isten at det dernceft ogtaa be tvder, at eders Maiestat, iaasretnt i etlender die-le Um færdigheder, nu slaldrttge Kristi Blod til Forladelie for eders Synder.« — »Ja, saaledeö litt jeg oglaa selo tanlt det,« sagde Kongem Men da Prastcn dar gaaet, sagde ltan til de ttlstedevarende dosperionala »3agde jeg del ilte nol, at Schubert er inan Smigrer·« . En anden Gang dar Schubert til Tafseld bog den tamme Konge. Under Maaltidet blev det meldt til Kon gert, at Direktoren for en Slueioiltertrno vrr ude i For derelsed og at man tnslede Kotigens Tilladelle til at opfsre nogle Komedietn Rtt bled der livligt til-re i Taf selet: Nogle bad indtrængettde Kongen otn at give Tit ladellen, medens andre mente, at det var bedre at otrre fri sor Glied Da vendte Kotigen sig pludselig til sttraften ogsaade: «Schubertl hoad stger dtt dertilt —- »Jq,« soarede Schubert, »jeg lad just lige og trentte paa, om jeg, hvisieg nu djdeiKomedlebttset og tom frem sp- Guy Trone og sit det Spsrgdmaal at here: »Schubert, hope lommer du trat« — ont ieg da med Frimodiglpedog Glcdetttnde spare: «Jeg tommer lige fra. Komedietn denkt-« —- »9lei, nej,·· soarede Kotigen i starrt Blut-idem gelle, «dI paa Konnt-in det vilde jeg sandeligt nsdigt -.. lad de Folt faa Weint-ask Og iaa blev der intet qf Ko ntedletn « Der gives tun to Stegs badeklige Fou: de iom tij Gub af dem ganste hinte, fort-i de Lende-may « de km isge ham of dem ganste hinte, fordi de ikte Lende hxm entmu. (P»zml·)