»Danskeren«,
U vgentlig Nyhedss og Oplysningss
blad for det danske Folk
i Amerika.
Use-In as
DAN18A. LUTH. PUBL. Hof-ZU
Btair. Nein
·Dsnstcten« udkommet hvet Onsbug.
Iris It. Iatgansk de Form-ehe Steuer CHO:
til Udlandet OLML
Ists-f bei-les I Forskutx Vesitlljng, Bem
!iug, Adressefomndrmg og alt ander
angaaende Blabet nassen-L
DÄlekL l.L"l"U. 1'L·BL. ROTHE
Mam Nebr.
Neben-n Harald Jenfen.
Unten-il ne ehs- Pout ( Ist-ice at Maik. Nest-r»
II second ( lud-— main-In
Advent-sing Rates made Lnrmsn upon
Ipplicsttun
Naar Læseme henvendek ng til Folc, der
averteket 1 Bleibet, enten for at ksbe hos dem
eller for at faa Qplngmnger om der arm-te
tcde, da bedeg de alnd einsah-, at de saa
Avertigsementct i dene Mad. Tet vgl vasre
til genndig Nacke.
Det Lan ttke andet end glæde en stied 5
Hjækte, naar han opdagek, at Folk or
denltgvis ftuderet det as ham tedigekede
Blad tgennem fra Ende ttl andern Lg
vi hat mange thnesdyrd om denm
Opmærkjomhed overfor »Tsk.'«
Tet kommer nd forstellige Veje, mer
en af dem ek, at andre Binde optager
»Dst.«s Aktikler og Meddekelfen Te:
glceder os alttd at genfmde noget af von
eget i saadanne nelvtlljge Organen Det
er Bei-is paa, at Fotk lcefer »Tfk.« og
synes om den.
Bot ækede Kollega »Skandinaven«
hat nu imidlemd ttte soa mildt et Syk
paa sine egne Produkten Ten glædet
sig ingenlnnde over at sinde dem anvendt
andeutet-S — og detfor tog den fotnyltg
Hatnisk paa cg drog sit Glavind imol
»Dsi.«
Sagen var den, at »TfI.« hat denytc
tet noget af »Skandinaven«2 Læsestof,
hoilken Benyttelfe vi, ttltxods for »Stein
dinaoen«s not fom hemmte n o tst
enge lste Spros, til Tiber has gtadet
os meget over, nnak neknlig Jndholdet
par godt, selo ocn Formen var stet.
»Sknndinaven« kaldet det at «rove«,
og vt tan sanvtdt finde oz I denne Be
nnvnelfe, da ,,Skand.« selv ogjaa »re
ver« — den ene Fotmllmg og Nyheri
eftet den anden; alle sine Txanntattgny
hedet ogsaa —- akcurat ltgesom »Dsk.««
Der et tun den For-steh at »Skand. «
tagek fta nmenksnsse ag danste qude;
»Dsk.« tager daade ika htne og ice
«Stand·« Hvorledes stulde man i det
hele taget kunne staffe Nyhedet, hole
man ikte maatte tage dem andetstedg
fra· »Dsk.«s Red. ttltkot sig ihnen
Fald itte saa paaljdelig Dtgtetevne, at
di tjr fabtckere Nyhedekne nd nf eget
Hei-ed. Hat da »Skand.« en Ryhed,
sum synks passende og paalideltg, tager
Ii den, sanftem pl kalt hemme, m
»Skand.« itke hat fabriketet den sein«
met deutet den andetfteds fra. Qg des
Sag kan or Itte beut-gez the ellerc maatn
alle ikkeiengelste Blade her iAmetiku
san ind.
Detimod beklager vi optigtigt, a-.
,,ka.«, mene dens Nedakesr havde ei.
Reife for i August Maaned, havde faae
tvende af »Staat«-g Reduktionsmenin
get ind. Stigt deklaget vi optigtigt.
Thi »Ist-C Redattionsmening stemmet
ikke ganste ovekene med «Skand.«s pa
det deti amtalte Punkt (Ve Fokene di
Stater og Kinn), og note Redak
tionsattikler ek, sam de forsvtigt felo
better Vidnesdyrd um« nhtd inldstændtg
originale, iotdt her geldet det netoz
Meninger os Damme — og ttke Nyhes
der. Nyhedet can vi med vor dedstt
Villie ikte selv lnve; dem maa vi have
andetsteds fra. Det styldei en Med
ardejdns for ftpre Tjenefteivek, at de
faa kein Nebektionsdattikel, hvot de-.
stvlde habe staaet en Ryhed. Efter as
have Ijort »Staat« denne Aibigt mac
vi dog oplyse den den« at vor Zwanzig
hed af den ikke naar videee, end at, d«
»Staat« i sin Tid gengap Republitm
net-es Pattiptogtaat, fpm »flere Lol
legaets denyttede, maatte »Dst.« fals
steendtg omgengive dette vigtige Datu
-qu. ,Seaad.«s Gengivelie var iet
blst mslidellg es stumme du«-läg
speiset, sen der ver endoq ndelcdi
Ceyksek —- eadeubatt fes-di »Staat«
ist« tust Were dem. Pan set-uns
Its suhildek di di tildet alletmeste as
has des jin-ist kcte J,Skand.« ellete
Ists hjclpe os til. Og Vetka givek v
kqea Pude. M qessiver paa danst de
fea «Skand.« denyttede nprste Stof,
« sit-est fis »Statd.« sengt-et engem
Ists pas emsi, liseiaa uden Kilde.
M Wer si se sldth naeti
, MAY Liede fes Tid til ande- vgl
næsien activ uden Kildeangivelfe benyts
tek vott Stof. Vi glabet os over, at
man syms om »Dsi.«s Jndhold.
»Da-munte« hat jablet en Smnle
over »Sk-nd.«6 Udfaldz men »Dana.«
glemmey at Grunde- til, at jagen op
based-, at den »nur-« sit Stof, er situ
pel not: Jngen selber paa at isge eftet
brugelkgt Stof i den.
-——·--.-..-——
Et Not-malt
Hvem oil hinlpe2
Ter er stet en forseerdelig Ulykke —
en Ulysse, otn hvis Omfong jagen endna
dar ret Vegkeb. J at Verdens Apifer
ilafes der med Gru om de Ldelceggelfer
af Mennestelio og Ejendom, som O Ia
nen ooer Teraskyften anrettede d. 8. og
9. September.
Der er rkke her Siedet til at fortalle
om de Ledelser, den efterlevende Befolks
ning dernede i de hjemspgte Egne dar
udstanetz ej heller at opgsre Todsofm
nes Anm, eller Ejendomstndetä Verdi.
Tet er not, at Tusinder af Manusk
lio har faaet en grufuld dratLlMutning;
at endnu fiere Tusinder nf efterleoende
sidder stumme af Sorg ooer Tebel af
dereg trete. fertviolende over for Frem
tkden, endnu lommede af de udnandne
Radslerz at andre Tusinder er dienen
Kroblinger og arbejdsudyglige for deres
Liv, mens alt, hvad de ejede, er dleven
jedelogt as den staanfelslofe Orkan og
JStormflod
L Sorn Verden i sin Tid bleo lamstaaet
af Scmk over det foricerdelrge Jordstælo
,e Ltosadom Portugal, saaledez er der
ingsnes mange, sotn nu ikke kunne forstan,
lhvorfor den almost-se, nlene vtse Gud
hat ladet en jaadan Ulykke tuned G n l
oejton og Qmegn.
vLog — or tun tcke udgrunde Herrens
Kand, og »dem hat nogu Ttd oeeret
hans Randgrver«. Vi Inn blot i Irr-in
orde, at Herren har sin Mening, og ot
oil derfor rned de garnle fige: Fiat
Juluritus tun — Ske din Blute.
J Men san rnaa oi ogsaa derigennun
I fornemtne, at et Nsdraad nanr vort
Ihr-erte. Der randes I Nod poa Brod og
isite-der — og or Dunste oil Ikke holde
IHaanden mdage.
Saameget mere roaber det iNId netop
paa od; the vore Land-knieend r Arcola i
Texas er ulytkeleg stedte. Bei dlev te
res Liv staonede, men de fattes alt det
untersagte-.
Som de mange Ratianer hervore nu
need Glasde miser hiatpende Hase-d til
de ulykkelige i Galoeston og Otnegn, faa
dir vi Dunste tanke paa oore
statkels Landsmænd dernede.
VI er deres Neste.
Under Prsoelferneo tungeSlag, endnu
mens de tadselsfulde Minder opfolder
deres Sind, oil di raste dem vor Gespe,
—- hurtegst Hjælp er dedst Hierin
Las da nedensiaaende Brep og hold
saa ikke Dasnden tildage; lad heller like
pm penftre Haand vide, hvad den hejre
gee.
Og stulde nagen mem, at oi netop i
Tat stal Lage fna stor en Byrde af oort
Kirkesamfnnds Skuldre, nenrlrg Gat:
den, san or ikke stulde kunne gsre Barm
hjertighed, da minder oi blot sm, at
Jesn Krifti Kirke hat leert Verden Barm
hjeertighed; Stade da, on! Verden nu
stulde komme forrest. Lad og vife, at
oi got ikke herrens garnle Mike-z stsnne
Egenstader til Stamme· Vi gener-, fordr
oi trpr paa Varnthjeerttghedeni Gad.
Sau bwiser vi ogiaa, at oi tror paa
Guds Barnehisrtighed gennetn denne
forfeerdelige Ulysse, og at oi forstaar det
Ord, fosn Den-en isnledning of en lüg
nende, ou end langt mindre omfnuende
Ulykte, ndtalte: »Mein J, at de vare
skyldige fressfor alle Mennestee, sont do
i Jerusalem? Nei! llger fes Ederz men
oeriom J ette verwendet Eder, stnlle J
alle Ugefaa omkonrme«.
« s
Ækede Redakttr as »Dsnskeken«!
Vil De ikke note san venlig at optage
sslgende lille Stykke iDeres etede Mad.
Fast man jeg bebe Blut-cis Lasere
undstylde, at jeg et en simpel Still-eng
mea jeg Mer, at det et min Pligt denne
Gang at lade hste fka det dansie Settles
meat ved Auch-, Texas.
Det hat Iel aller-de staut i Blabene
am den frygtelige Orkan, sum hat cqiet
langs Golikysicu, os spat ogsaa hat
amt vors lille Settlement. Al Tia g
ltgger san at fige jævuet med
Jo spen, pg hoc flete Fett-Mel et der
san gebt som ikke Spor as der-es Eiendele
Albas-, san det er hoatdt for dem. Men
Des en forunderlig Runde af den take
Gud og Falsch at hau fparede Li
set, san st de«k ikte et statt et
eneite Minnen-Ho ubt heri
Settlemeatet. Og bog var der
flm Duft, fom bleo kevet omkuld, ja
splinttede og«qf Stormen fsrt dort skq
Stedet, og bete Familier med deres saaa
Born mqam ligge ude den hece Nati
der fkygtelige Vejk i Vand og Optik-.
For sieke Familiet et alt: Moder og
Fldevsket g net fast. Jeg ped. at de
kcm Bennek ikke klaget, men jeg folek
bet fom en Pligt, at lade Vermek og
Landgutan det oide, og et der angen«
som kunde have Trang til « raste en
hiælpeade Hund« da var iotpisset om,
at vor take Gud og Fader vil lønne
ever befiel-. Hat-binde, at Redaktsten vtl
modtage Genu, som maam komme, vxl
jeg und kt gnede eftek bedste Eone ud
bete samt siden koittete for Gover, sun
Iwane komme gennem »Danstmn«.
Rate Bewer, som laser visit Limm
det er ikke for tmg selv, at jeg stunk-r
dem. Nei, jeg og mine hat en Grund
mue M at takke vor himmelsie Judex,
fotdi han spatkde von Bus; det staat og
vi hat Tag ovik von Hoved, baade tcl
os og siere. Vt läder fxlvfslgelig flou
Tal-, wen Herren stal have Tak: VI er
ikke at beklage.
Med bcoderlig Hufen til Venner og
Landsmand,
NtelsBokgaatd.
I- s
-
Bittng lil,,de af 8 U. September
lllylken ranite Landsmcndi
Ar c o l a, T e r a s, « wodtages nf »Ton
sleien«. For Bidtngene kvitteter »Ton
iteten«S :lled., hvareiter de sendet Mr.
N ielg Borgoard til Uddeling niest
ot han dereiter iender sin Roltteting og
oflcegger Negnftab.
Hurtig Hjclv er dodbclt Dicle
—-..- - —
Sttejflmx
Lieblilsbilledct fra en Reise i del
indlige Wisconsin.
» l.
l Mpv Lit. —
Fra tet soltsge, men stpvede og fol
jtorrede Nebraska, endnu trieb Slsvet 1
ELungernh gaar del en Nat mod Ost vg
stimle Morgen vaagner man i gtaai
ETaageoejH fordavseg niesten over, at
E Tannen lan five iaa grau og vaod net
Eover Irr-er og Buste vg Sterbsan
grau Mure glinse af Verde
E Tette granl i graut oirker dulmuid(
Zog vederkveegende pqn Sindet. der lett-e
og betrieg som den foroignede, gennem
gledede Grcdgang
Sein gaar det tnod Nord pp til de
fydlige Wisconsin. Degen er imidlertit
bleven flcer og blank, og im Michigan
seen lomnier en frisl, lilende Bette ftrys
gente.
Man er i del stimme valdige Land —
inen de mange Skovpletter, de klare
Vandlsd« de smaa Markstitter, de nsgne
Getrder If lerslagte Stalper og zarm
hufenes drede Granitgrund, der oer
snaar pp til Hufen halve Heide — alt
Idetle vidner am ny Natur. Af Iotden
Frager unsrige Kampeften Frem; Lande
Evejene er siemde og Hie.
I Men mesi undrer Marien og Studen.
Det hat kostet Slid ot san Jaiden op:
dykket huc- Økse og Bil hoc maattet
»Sie-e Klang her-, da Nybyggerne skuldo
bane sig Bo. Hner Plet Jord maatts
ryddeg, inden Pleaiaernet kunde totnmi
til at skære gennem del anyttede Lords
mon. Menge Siedet staat hnlvtrestedi
Trabulle i hundreds-is pag Mailtliiter,
sont endnu rann vente pas Ukbejdgtraf
leng Ledigheb. De get et underlip
uiærdigt Jndtryk. .
Men Slavene prangee.
Det gnlder i en vie Forsinnd ein Mel
lemsiaterne, nt der tun man ikke se Sko
oen for date Tretet. Thi der er Troer
not, Meister af Tretet-, inen det, man
pnn de Egne kalt-et Stop, et nogle stskre
eller mindre thgruppet, seen vel kein
»pynteiLnndstabet«, nien ieveigl stusser
den wette, Ioin teenkte st cunne sinde
Isle og Skygge under Bekennen-h
Det er ntilgeengelige Bildnis eller ist
tige Poppellunde. Inder-lede- i Wis
consin. Der er Sie-e overaltz nogle
Stedek innig not, lieu l Neglen yppige,
aivekscende Stem. Mangfoldige Osa
iorenet pg Fnrvenuaneer dicker vedeekw
gende iok Diet og opmuntrer Strudel
Ultid nyt og overesstende. Det trage«
forttctte, uglade Sind leitet og spendet
til stedie friskere at kunne madtage de
nye Jndteyk. Man under nd ag sendet
need Undren noget of den Nysgeertighed,
fein er en of Betlngelierne for Kund
sknltstllegnelir.
Mennestet er l mange Mauder voldi
givet den ydre Natur; den tun tatst-le eg
Hort-die has-; agie« fort-ne han« Sich
—- Og under Natureni Kraft forisindee
der noget if set unlfmne Prog, sein
ellets i en bedeutende Grcd hat ist sts
—
oaa det amerikanste Folcello. Der et
ftp-te Ynde, sitkeet ogsaa ftskee Beme
gelighed over dets Former paa de Egnr.
Byer og Boliger er faa oyntellge, inlde
If Liv og Lysis Mennestedstnene hat
gloet dem dette Pug, sont Naturen hat
givet Mennestene det.
Dette galder i fuldt Maal ogsaa om
oort danike Folk paa de Egne. Dtts
Venligded er ligefrem5 det eiet en statt
liolig Modtagelighed, saa man hurtigt
fosftaae det og faar det kar.
Men Kissen hat da ogfaa haft og hat
en betydelig Jndflydclse dek. Stint der
natutligois sindes mange, oltfor mange,
af part Folc, som flet ikte eller tun halot
vil modtageKikkena Velsignelfer og viere
med til at fokplante dem til Fremlldss
flcegteme, er der dog facnlet state dortst
luthekste Menighedek, sotn med Maals
devidsthed atbejdet paa det state Maal:
at vtnde Falket, det hele Folc, mens Gud
gioet Naadetid for os, og Lyfestogen
lendnu staat durndende idlandt os.
V; asiagger nogle Smaabessg has
faadanne Menigheder
Byen O shkosh ved Winnebogo
T Even er en ifeelden smnk By. the dlot
otrkek dens Omegn betagente med den
stookkansede SI, der ligget blaa og blank
l Solskinnet, men ieloe Byen, stpnt no
get of en Stokstad, gsk et fint og hag
geligt Jndtryk. Den hat sine pynteltge
Villaoeje lige otnkting Forretnlngskvats
tetet, Bygntngetne er ofte elegant og
smagfuldt ndstyrede; men lige i Ner
heden sindes ogiaa vatdifulde Stenbcnd.
Den dansiiluthetste Menighed, sont
betjenes of Pnsiok Naakup — ook
venlige Bart — et en ai ookt Samfnnds
starke Krebse. Den fik iziok bygget
sig et —- efter ooke danstiluthetsie zot
hold —- fjalden lmult Gudshus, der ta
get sig Imponekende nd baode ind- og
-udoendlg. Bude og hoje Bindun, ptys
jdede med Glogknaleei i blade, lyie For
»ver; Kotet et delt fka det bkede Sttd oed
Islanke Euer og mellemstaaende Sojlet
med konnttste Kapiteln.
For-only er denne Ritte, iom hellen
maa fes end besiner meget prakttst
tndtettet og kunde i den Relnmg veeke et
godt Monstek for stecntidlge Kittel-pg
ntnger i SamfundeL Den hat Gallen
og en Sol, fom oed Stydedsre kan aadi
nes ind til Klrkestibets Baggcund; ved
Siden of Koket et ttllige et godt Sa
tristi, hoorfra Pfosten tan gaa oaa Pice
oikestolen. Krypten hat Sondogaskoles
fal, Rollen o. i. o. — og alt opoatmes
oed Vatmeapparat.
Bedte end alt dette gode et dog Me
ntghedens Fotlamltng, glad over Ot
dets Beman oenltg og fokekomtnende
med Gasticthedz en god Stute Ungdom,
som stuttek sinds til de gtaanende.
Herren oelsigne og benaceKcedien Mörd
negbyrdet om Guds Naadr.
I
i
I
! En iælfom Drom.
En ung Danke i en sistte Be forteellek,
at hun en Nat havde en mattelig Tum,
seen siden fanvt sit Sidestykke iLivett
vasgne Vikfelighed.
hun brenne, at hun gik i Byen for
at bei-me et Ast-inde. Pan Gaben mi
vek hun en Ltgvogm Og idet den er ket
ud for heut-e, springet Kasten ci, gest
ttge hen til hende vg spitgen »Er Te
sendng hun siget nei, og i det femme
et hun paagen. —- Men der nat fæklig
noget, sont hnn hat-de bewertet has Ku
sten: hing Hue bat Mit-set Nr. 9, og i
Banden hat-de hun en blodtsd Piet, der
nasten lignede et gmsi Kors. —- Dei
boeede sig fast i hendes Hukosnmeljr.
Nogen Ttd eiter besonnt hun fig en
Dng i m If be Uhyke Depart-wem
sum-sa, hvok man tun faa omttent alt,
man nistet-. Hut- hnpde netop gjott
nogle Jadksb i tolpte Etage og siodt
Begkeb med at gen i Eleoatoken ist
attet at komme ned til Jordan Sein
hun tut vil mede ind i Hejiebutet, rin
det det hende i Stude, at hun hat glemt
noget. Ds just i det Mel-lik, hun ne
tee, spiegek Kondukmenz »Er De
ital-ist«
Streits, da hun ivaeer nej, set hun
hast Nummer. Det var htnt uhygge.
lige Nitai. Vg, hvok feelfomtl ovec det
ene Btyn hat han en icdksd Plet i Stin
det, et ncften fuldstcndigt grast Kors.
—- J femme Moment, hun gsk sig dette
statt, hat han lukket Deren og begyndf
Nevfaktem Rappe hat hun sites-net sig
et Skkidt fes Stedet, fee de ioake Desse
linet begynder at bvisle og ftsjte need ens
»rein-nein anelsesfuld Lyd — der site-U
»o, Rader feiges as et gemalt-h et fkygs
teligt Prog, der langt, taugt nebe.
halvkoqlte Angstsktig nasede samtidig
heut-es Ore, og Vtkkeligheden, den red
iomme, nsgne Viekelighed, strd for
— -——I
l
hende i fuld Klar-ded, idet hun, nostra
sinnt-stig, sank samtnen i en Stol: Ele
vatotea var kommst i Uhu-, og dec»
tybt, dybt nede lau nu alle de mange;
Meintest-r lemlasiede, bladende« dsende,J
me. j
Aktion var det Mc head- Tut kaput-.
«Thi,« makte hun, Jeg var ist-(
farbig. Gab ste Lev, It its Mk ur;
fetdig!«
Men ka ister Gang I sit Liv bnd
hun en inderlig, hjektegkibcude Von:
»Au, Herr-, mm Gad! hiætp du migk
hjælp mig med at blioe færdig!«
B e t a.
Hvad mon det er godt for?
Ja, sandan iperger vi agan heriide i
Anlediiing at Pastdr C. N : e lseiig vi
tentlige Angreb paa den paabegyndte
danske Koloni «T-orieho« i Oregon. At
rette et flirrt Aiigreh paa et Foretagende,
der er hegyndt iBøn ag Tro til, at
Herren vit vetsigne det til sit Rigee
Fremgeing blandt dort Falk, og eftir
Samt-and med og Billigelfe afsSanifuns
dets Forniand, Kirkeraad ag Lands-mir
teens Formand, ihnes ikke at lunne
dringe fertig gode Frugter eller i siertig
Grad tjene til vort Falls og Milis
Geron. Naar det saa iitined er fremfert
ien overlegen, nfiejende og deminende
Tone, ag er futdt nf urigtige Paiisiande,
Her der faa nieget inere Grund til at
lipargu Hund mon det er gadt fort
En al de irrigtige Paastande, v Pastor
JNielsen items-ich er, at Kolonieri her
unsinnig friert sin Tilgnng frei den for
ienede Kirkes Meiisgheder i Melleinftm
liernr. Dette ei ikte sein. Oder
Dalodelen of dein, der ind
t«il iiii har keht Land i Kolc
nien, har ille tilhsrt vore
M e n i g he d e r. Hoorlor driiger haii
ikke til Felts mod Kdlonien i N. Dat»
sont ganste anderledes udelukkende hin
iquet Tilgang fra Sarnfundets Menigs
hedeiY Hvorioi steil alene Kolanien her
viere Syndedukk
Ligeleded naar Pastor Nielien sorn
Bei-is for Kliniaets Mangler ved lfiigene
nnfsieiz at hcin har tevet i de Egnei
flere Manneder, san vil man tunne flsniie,
nt det tun er lidet holdbart, rinar der
nemlig er fanden, at Bester N. nldrig,
san vidt mig betendt, hat opholdt iig i
West Oregon, Willomette Daten, og
endnii mindre i Ncrheden at Eugene,
nien derirnod har opholdt sig i O it
Washington, omtrent 700
M i l e he r fra, og enhver, der kender
»lidt til Forholdeiie her, ded, hoad For
stel det gar.
At seette Egnen her i Forbindelfe ined
Cykloner, ttirrkeStorine og
S t e v l I y e r, tanit siere Manneders
ftadige Tsrke kein tun undstyldeö ved
Utendtstad til de virkelige For-holde.
Jeg tiltror rnig itle Evne til at kunne
overdedise Pasiar Nietsen veri, hoad det
er godt lpr at drinne Koloni i Oregon,
inen jeg trsster niig red, at er denne
Sag as Herren, faa steil den not einbe
tale stg ielo dg vinde frem, selv under
Mobilan Rein dir jeg, ineget inad min
Villie, er gjort til Gensiand for affenlig
Kritik i denne Sag, san steil jeg tun for
vort Kirkelolks Isrstaaelse neevnet Nanr
jeg oirker her paa Ryflem er det ilke,
fordi ieg har færlig »Vnndrelyst«, eller
ingen andre Stkder kunde viere, nien jeg
er her l Kraft al Stimfundets Kald til
tat tage Arbeidet ap paa en forspirit Ae
Ibejdsrnqrt Dette heir jeg farsegt at
gsre l Herrens Rai-n og ined det Syn og
e Evner, jeg hnr innen Dei er Guds
Nin-des Evangelium, so- jeg rejier ein
trinJ ior at forth-ide, es fern fes Its-et
at innile Folcet ern. Ieg snfcer trin, nt
jeg tunde nair langt didere nd htandt de
30,000 Landsmænd her pirn Kyfterk
It det gnar firiiiat not, ja, det leler jeg
dydt sei-, og oni de trage Priester mener
at kunne gsre det bedre, da vilde det
gleede mig.
Dg nqae fein tForhindelie nied Reife
pirkioinheden der er beshndt eri Koloni
lot oin mutigt eit farnle nogle af de
mange spredte Landsmænd her rede oin
Guds Niges Seg, icentidigt nied, at de
af vort Falk leengere Ist fra, fein qf en
eller seiden Grund stister iit komme til
»Oregon eller Washington, — og de vil
Ikoinine l studigt starre Anteil, enten der
er Kolpnl eller ei, —- kan finde et Stil-,
hope der er en Kreds til Lenderneend
ined Onds Ords Forkhndelie, Menighed
pg Mike i dereg Midte, iStedet for forn
hidtil at spredes for alle Binde, det dii
vi have Los til at trp paa, at det er
»godt for ndget!« Vi tret-, ert
Grid Inn velsigne det og vil det, fanfreint
vl sank Rande ttt ei feee Segen trein
fee harrt Instgt, og vi nor, at det vil
blipe ttt nor Kittee og dort Fette Gaun.
l
—
—
Delst vilve oi essen-, at der var mange,
ver kunde bete denne ppe Teo og ins lebe
for os, tote lidt staanfomt via os es op
tnge alt i bedste Mening.
Mets beobeklig hilf-n
P. L. C. Panier-,
Engene, Das-n
Korrespondancer
Cevqr Falle, Ja.
—- Gamle Ole Krogs Hasses-,
:)ttngsted, Ja» des-See t denne Tiv
Singtninge og Bennet her paa Egnem
—- J-Maangs Mai-ges reier gcmle
streiten Moos og Sin, Jvek,
til North Taten-, hvok sidsinetvnte helf
ksbt sig noget Land, som yun nu agter
at toge under Vehandling.
Jver hat meet Medakbeidek i vor
Sittbaggstole, og hang Feder hat vgiaa
meet et tto Mehlem of not Menigheb i
mange Aar« og begge hat-de munge Ven
ner iblandt os, som njdig vjlve se dem
reif-; men need Tat for sonnt-ne Tiber
vil vi snste idem Guds Velsignelse og
Web part de nye Feltek hope de nu, i
ql Fald sont-by ais satte so.
— Der er 1419 Bern, sont bei-get
vote Byskojet U« Drenge og 715
Pigen
— Tet gank nu godt fremad meb den
nye Bygnmg paa Hjsknet af Mein ef
Lden Gabe, det vtl blive den smnkkefle
)Bygnt·ngi vor By, naar den en Gang
bttoek farbig.
Andaon Ja.
Som forud bekendtgjoct hat-be vt san
Missioctsmsde i Tagene ftc den It. til
og med den tu. Sept. ;- Pmstek vake
titstcde, nemttg G· B. C h r tstij n f e u,
P. J. Ostekgaotd og A.C. Weis
monn sathauthten sen. Jeg
troc, at de steste, som var med til Mitm,
man sige, at vi havde et godt Missionss
wide, og det Inn hat-bes, at det maa
beste megm Futgt til Guts Bstns zot
lftemmelfe t de helltges Tro. Ja, mqatte
set ogfaa bete Fragt til Sjæles Luci
velse fes Vetdety og det can maoste ttke
alene hegt-E men tilltge deutsch at
huren var med og stsdfcestede Orvet ved
medsplgende Tegm Dog, vi can itke
altid taale at fe Frugterne, verfor blive
de vel ttdt Mutte.
Et ttlle Ord, iom ieg saftig tagde
Markt tit, vak, fom der btev jagt, at
Innen bringet Ttllid og Tko til Gad.
ttiaa: Selv est ikke vi faa mange an
sdte Ding, hoch vt bebe sm, san iaa vt
here Tilltv og kan beste foctade os pag
Gad.
Latium-, Ja.
Ja, las hat vi haft vott Andern-de
og del var fksnne Dage, iom vor Hei-te
stal have Tal for. Hecken pai- tned sin
Rand iblandt og og han oil sikkett ogfqa
gsre det ina, at alt del, der blev tat-,
iamtalet, fanget oin og bedel ist« ma
faa sin Betydning baade for innige
iblanvt oö og mange of de sum-nebe,
»so-n var hog as i viife Tage. Alle
Krebseng- Pmstet vqk til Siebe ined Und
tagelse of Pastok Bi ng, Des Meine-,
s ialt. Desfokuden var der mange item
inede bat-de frei Rinqsted, Jewell, Thom
ton, Cedat Falls vg enkelte andre Ste.
htt. —
Spange-i par en stsn Deg. Vor
knniinelise sieke var fyldt of en lytiende
Statt is Pustot Ich n i e n pradilede
til hsjsiesiegndstieuesten, Psstoe K i t
jteg a a ed tjente ved Nabvetbotdel es
Eine-use vor det, fein istnledes dek. Om
Eftekmidvagens og otn Mienen var der
Haltet Msde Mitten, hope nogle IMME
Ifleene kalte. Judas og Lstdqg Eiter
jmiddag soc der Iokhqndling over de for
en Tid siden bekenbtgipete Ein-ter, en sti
eg, sein vi not-, Inigtbeingende Jok
handling, alt til hekkens Ærr. Js,
del et sitnt at faules oin Gubs Niges
Gover, nur Ill, fanden fein yet-, kein
sie i Ssmmellghed og med Orden.
Pqstoe A n ke e im Blait var her nn
ver den sit-sie Del ai Kredemsdetz han
tolle SIndag Einundqu og da hqn
blev en Dag eim Misset, tqlte hatt i
Kikken igen Manqu Alten. Don reiste
hetka til Cedar Falls.
—- Attet et nvgle of be ieldte Nybygs
geee reist heilt-, Uemligt S s t e n M a d
ien nied Familie og Motten Niet
ien meb Familie. De reiste til den nye
Kvlvnt »anebo«, Oregon. Besge
Familiet hat- i unsrige Aar tagel plrkiom