For Ungdommett
a s
,,Det slcr alt sok Eders
Styld.«
(2. Kot. 4. l.')).
Nogle as de take Lasete —- streo nn
ltq en Jndsendet t et ktilteltgt Sandags
blad —- hae maaste en Gang aslaqt et
Des-g i en Jdtotanstalt· De, sont hat
gjokt det, vtlle silkett tkte have sotladt
et saadant Sted uden at væte hlevne
dhbtgtebne. Jeg minde6«« at jeg en
Gang sot mange Aar siden hat Sinnent
vandtet en saadan Llnttalt, og at jeg
gtt detfta med et Spøtgstnaali nttn
Sjcel, sont voldte mtg wegen Pnte.
Da vt stod sokan Daten til det stdste
Bætelse, sagde Anstaltene Fetstanden
»Na hat ieg noget endnn at vlse Dem,
sont selo sot os, der et saa vant til at
se det Misdannede, Hæsltge og Sorge
lige, bestandtg et ltge gtttopvktttende;
hetinde ltgget der et mennestettgt Va
sen, ont hvtllet ntan maa sige: »Tet et
tun Mund og Matte. «
Jeg bedet mtg stttaget sot at desttive
ntetnlete, hvad seg saa dettnde. Det
Spargsmaal gennetnghste mig: »Alt
saa ogsaa denne Stabning unter med
ttl detetl Slagt, ont hvtlke en Gang
Gut-S Mund sagde: »Laoet oa aøte et
Mennesle t oott Billede, eftek vor Lug
nelse; og de stulle tegeee ooet Haoets
Itsle og over Himmel-Ins anle og over
Fæet og over al Jotden og over alt
Krab, sont lthbet paa Jotden« — denne
Stabning, sont selv tllc en Gang tan
lthbet O, hvotsor letter den dog'e«
Jeg lunde den Gang tntet Svat
finde oaa dette Spargømaal J Gaat
hat jeq inttdtetttd endeltg saaet Soatet,
ttden at den, sont gav nttg det, vtdste
noget okn denne soegeltg Etsattng, sont
jeg hat-de gtott tnange Aar t Fett-eint
Jeg lotn da til at lernte paa, at teg
tnaasle tunde got-e mangen een ett Tie
neste ved at lade dette Evuk blioe de
lendt t vtdete Rtedse. En Ben sottalte
tnig tGaar halgende:
»Zot tott Ttd siden asgtk en Mand
ved Toben, hvetn jeg hat hsjogtet sont
saa andre. Han hatte itle ttl dem,
sont udnteetle stg ved hsj Dannelse ellet
en stemtagende Stillmg, nei, han ind
log en besteden Sttlltng sont Besthter
as en Landobhsatttggaard Men paa
vtdttndetltg Maade otste det sig paa
hatn, hvotledes Evangeliet adlet det
Menneste, ihvis Djeete det et dlenen
en Ltvattast hver Gang noget ttnti
tede mig, hoer Gang jeg i alvottlsuld
Saa, sont angit en Mennestesjeels Ftelse,
itle lnnde dltve enig med attg selv, saa
gil jeg til hant, og nted en sotnndetlig
Btddotnsotstod hatt da altid at ttcesse
det tigtige. J Udsvelsen as sit Kald
vat han ltgestetn etsentplaetst. Koste
ligt vatdet at se, hvotledes han lunde
bltve sont et Battt ovetsot Bstnene, og
hootleded han sorstod at tage de mest
Halsstatttge blandt de Ældtr. Alttd
var hatt qlad, staat jeg aldttg hat set
hant rast.
J mete end tyve Aar hat jeg lendt
hom, oqt hele den Ttd gjotde han
Jndtthtlet as at væte en Mand, der var
sog til Dsden. Og dog leoede den
valdtge Sthtle i hant, sont nolsee stettt
as den agte Kristentatligheds Selofors
glennnelsr. Dette ltaadte mig en Gang
paa ovettastende Maade ten-de gennetn
en as hanc Udtalelser.
Paa Fattiggaacden underhotdtee et
tvindeligt Versen, sont besandt sig lige
seent i en sotscetdeltg Ttlttand. hatt
tunde hvetten«gaa ellet staa, tun hast«
vtfte heller tngen aandelige Evner og
kunde ltke tate; hun sotntaaede heller
ille selv at ssre Maden til Monden,
men maatte made-. Man kan let satt
sttlle slg, hviltet ndehageltgt Akbejde
denne Stattels Tilstand betedte dein,
spat stnlde passe hende. Wen dette
ooldte ttte Inin teete Ven nagen For
ttydelse. Dan var alttd tuld as thn
soc den-tslhktellqe, oq oste hat ieg set
hatt-Jene hende sta et Steo til det an
det. Saat jea saaledes en Das saa hant
yde hende sln hielt-, undslap det
Spatqsntaal entg: ..Vvotsor man dette
Menneste lever?« og nden Bett-ak
nlng soatede han ated glad Overbevtsi
ning: »Du ved jes qansle besinnt
httn levet sot min Statt-. Gud ladet
hendeleve soe min Sthld. Gud ladet
hende dlttte tltve sor at Ive mig i taals
madiq Katliqhed « Og disse Dtd var
det natttelige Udttyt sot denne herllge
Monds Sindetag. «
Saaledes lsd attn Bette Fotlælling.
Nu hat-de jeg et Svae paa mit qantle
Spstgsntaab Da dersom du, tote La
l
fer, i din Nærhed dar et faadant hjcetpes
!lsft« etendtgt Menneftedarn, sont ofte i
din Sjcel fremtnldee det Spørgsmaah
Hoorfor mon dog Gud ladet- det blive
.ved at leveP sna ipnra dig fett-, om
itte dette Svae passen »nur nein
Stylo.« Sundetig, det vilde ftaa bedee
til i Ver-den« om der tandtes ster
at den Stegs Folt, fom overfor alles
haande ontvcerdige Tilstande streitet
meertede, at den Tat-te of stg selo blev
levende t dereö Vierte: »Fei: nun
Styld!«
W
»Alt er blevet nyt!«
(«2.-Kor. 5 m.
»For- omtrent et Aar siden« — ftrev
i 1891 en Prkktt t et tystBtad —«rejfte
ieg med Jerndanetoget til N. Toget
holdt netop ved en Mellemstotion, og
jeg sad ved det nobne Rupevindue, da
jeg pludselig derer en velttingende
Bnrnestemnte made til niig tra Verko
nen:
»L-nster Herren noget at lozie is
Llotfeme for i Dag, go’e Verm-«
J og for fig haode die-se Qid ttte no
get fcerltg Tilttættende ved fig. Det
vor heller itte noget not at se en Dreng
scklge Aoifer von Bonegaarden, men
den lilte setzte Steinme havde en Vellud,
sont votte Inin Opcncerkiomhed. Hans
store, stcertt fremtrcrdende, biune Øjne
og hnns biege, sniolle Ansigt fortalte en
hel Historie unt-Nod og Somi.
»Wind hedder du, min DrengW spurgte
jeg, idet jeg ftratte Haonden nd ester en
Aoi6.
»Hans K ..... « Jeg tunde itte tun-e
(5fternaonet.
»Man du http-«
»An ja, jeg toinmer en Gang imkllem
tStole!« fagde How, idet Uan lod
fine LIjnc gltde lang-J ad Toget for at se,
om dan masti- stynde fig.
Ter taki noget cedett i Drengcnsz
deie Fremticeden troog bang lapnede
Mæder og ndtraadte Sto. Hans
Stjortetrnoe var blændende notd, hakt-:
Ansigt og Heer-der futdtcnimen reite.
Langetunde jeg have glcedet mig ved
at se pas det ttttalende Ansigt, men Lu
totnotivete predovende Flnjten gav Sig
nal til Afgang. J sidfte Ziel-til fit
jeg en pludfelig Jndstndelfe: jeg gteb
rntt Hin-Testament, sotn var inddundet
tPrngtbind og torftznet ined et sniutt
Spende, og ratte Hans det.
»Du vil not læfe i denne Bog, lille
Hin-, itte fonds-«
»Jo, jo, go’e Herre, det stal jeg
nett-«
Toget foer of Sted3 hans forsoandt,
og i en inderlig Bsn befalede jeg den
fqttige Dreng med den veltlingende
Stemrne i Guds Voretcegt. —
For tort Tid siden giorde jeg igen
den famnie Reife og steg et Dieblit ud
red den crntatte Mellemstntion for
manfte at treesse knin unge Ven. Jeg
fandt hatn ogsaa ftrth, nien hvor bleo
jeg dog forbaoiet ved at se den Fort-n
dring, der var toregqaet med darn!
J Stedet for den lille, dlegneebbede,
forfultne Stattel stod nn en fværlems
met, rundttndet og tcetnefund Dreng for
mig, dog med det sekrnrne dybe Blut og
med den tamnie blo e Stennne, fom for
et Aar siden.
»Au, hvor jeg tidt hartæntt pao Dem,
go’e Herre,« udbrsd han, da han sit
Die pas mig; »jeg har langte-s jaa nie
get efter at sige Dein, at den lille Bog
her gjort nlting anderlede6. «
»Hvorleded det, Dunst«
»Jo, den lslle Bog alene har gjort
det. Jeg tog den nied hieni, og Feier
gav sig til at læfe i den —- han haode
god Tid. da han den Gang intet Ar
deide hande; ogiaa Mo’er lcefte iviigt i
den og fældede mange Taster over den.
Og nu hat den title Bog gjort alting
andeeledee: vi boek nn i et bedre Due,
Fa’et dritte itte mete, vt dar Fortjenefte
not, og nlting gaar san godt — oq fqa
her Fa’er nu givet mig Lov til at goq i
Stole dner Dag!«
Den tiere lille hand! Don tqlte me
get hurtigt, og hand foldreendte Ansigt
var fuld at Liv. hvor gerne havde ieg
itte fet, oin en eller anden Dmfteendigx
hed havde fintet Tegets sfganst Meu
der vilde itte indtreesse noget: Toqet
satte stg i Gang, tedsqget til Perronene
yderfte Ende of Hans —- og jeg var at
ter ene.
»Den lille Bog dar gjort qlting an
terledes« —- didie Drd vedblev at lyte
inkin Stal. Ja, den lille Bog, fom
taler oni Jesu Kætlighed til fortadte
Synderet Ved den var en Druttens
holt reven nd of sin rcedfonnne Gent-ig
hed, ved den var Arbeide og Fortjenefte,
Sundhed og Lotte, Enighed vg Fred,
ogfaa den Fred, soin overgaar at For
l Al
stand, draget ind hoz en hidtil ulhtkeltg
Familie —- ddilken Forandtingl Det
gamle var sotbigangent, alt var blevet
nhtk (2 Kor. 5, 17).
Am er ita.
l H olget Drachmann sirtvet i
!,,Politillen«:
I Hvor der staat saa ntegen Glans »ud
Hsta Rigdotnmen, det salder ogsaa de
ssoare Slhgger. Man er sor sundt ag
Ipositivt anlagt — hat ogsaa sor megen
Falleslølelse —- til tlle at indse, at et
Arbejde paa Skyggestden t Menneskeligs
Ihedeng Tseneste bringet ntete Liosvcerdi
sneed sig end selo de grandioseste Fantas
sstetier. -
l Asnetilas Rsnindrr lad os sige
Amerikas Damer — solet oste tnete’
send Monden denne Belstand, dettes
iVelvcere som en Bytdc og en prors
Jdring.
I Velstanden her er niete udbtcdt end
It England slktgdomnien er vaa hegge
I Stdet as Havet nhyre -- Forsnmpethes
den og Elendigheden maner støtre i
Stotbtitannien end i de totenede Sta
tet. Men ogsaa her i Krensaebhernes
Mylder stonnet de Tusinder og Tusinder
under de Ltdelset, det et navnløse og
sljnlle, sont Jndioiderne stlv et skinlle
og navnlose.
Hvotledcs gribe Segen praktisk an
— spatget den ametitanskss Danie. Hnn
ded, at ogsaa her -— og netop her —- et’
det et Spørgsnraal am Bauge. Hun
satter sig tkke hen og jaintcr sentimensj
talt ved en Nod Te over lltetscerdigheJ
den. Endnn mindre nnjeI hnn tned
at sætte sit Nat-n under en Jndsamlingsiw
liste. Hsllige Sttilkesttmnpebasas
rrt er endnn tetnmeltq ubekcndte i
det opdagede Amerika Hun hat
Valget nusllrm Sydeus flegntatiske
Ørkeglsehed —- rllesr Nordens radikale
Hsktlnntropu
s Og hnn gtiher Sagen an radikalt.
s Benge flal del til. Vell hnn tager
l
sine egne.
s To ndmcerkeke Tainet as Init Ve
Ikendtskalx Mike W- og Miso Mc. D»
tilhorer det rige og sotnetntne »wir-ty
De ladet sig uddanne sont Sagt-wesen
stet, lærer at opsotstre, ovklaede, op
dtage de Faktige og thsatnte. Saa
tager de hele detes Familie-— siger
stilfærdigt Faroel til Vestsidcns Fami
lie og Venner, ttl »Skyggetnes« Flor
gevandtet og Diamantstøv —- og de
kalter et Hus eller to Huse langt ude i
Ostsidens navnlese Elendighed —de
slhttet over til llndervetdenen, hvor de
tigtige levende Skngget sætdcs i Utens
lighed, nien tkle Utaknemnielighed:
rnssiske Jsder, Emigtanter as alle
Nationer og Neltgionet. Og der
grundet de et Hjem, et saakaldt »set
tletnent«, et konsessionelost Tilflugtss
sted sot den Nod og Forlotnthed,
sont endnn tan holdes paa Benene ved
en aldtig trtettet Tto paa Menneslene.
Og de to Damer samler en Krebs ai
ligesindede Kvtndet oni sig —- og de
arbejder i det stille, klare og srejdige og
nsentitnentale. Og paa Vceggen hæn
get et Billede as Grev Tolstoi, sont Ple
ier sin Jotd med Olset.
Der et sagt adskillige Vittigheder
om Ametilas Kvinderegintente. Oni
"Mcendene taber ved det Negitnente,
det saat Fremtiden at afgorr. Men
at den ossentlige Tone vindet detved,
deter uimodsigeligt. Til alle Tidet
paa Dsgnet kan en Kvinde sterbe-z,
hvor hnn vil -—— i hvett Fald lige saa
sikkert sont en Mand. Paatrcengenhed,
endsige Usorskatnmethed, tnod en en
lig Dante — hngte ellet eeldte — et i
Amerika en meget satltg og nieget dht
Spot.
Med tkke ringe Jndignation lænlet
man paa, hvorledeö de fleste Landei
Europa stiller sig til Sagen. Fotsølgts
en Kvinde as en Mand, og henvendet
hun sig til Polittet, sioer Politieti
Regelcn Monden Ret.
Videre er vi ikle kornne.
Men dersor hat dort Gadelio en
Tone over sig, sont et utcenkelig t
Amerika Og detsor hat det ossenlige
Ltv i de amerikanske Bher en« Ynde
over sig, et vtrteltgt Galanteti, sotn
er hsjest behageligt — ogsaa sor Man
detr. ’
Det sdage Lan i Amerika ved sig al
tid destyttet oq solet sig dersot stcetkt
og stit. At en og anden Dame under
denne Sillerhedssslelse end gaaet lidt
vel vidt —- nuvel, hvetn vil sige noget
insod pet? Konnene foter so dog den
evtge Krig, og den soagete Pakt sører
undettiden Krigen oder t Fjendeno
Land. ’
Uoilkaatllg maa man smile, naat
man tænker paa det Vittighedsblad
L J
lom lod en Reffende ien Jernbanes
tupe spørge Konduttøren, hvorfor alle
Herrene ved Beghndelsen af enhver
Tunnet pludselig styrtede udenfer paa
PlatformenZ — J denneitupe, foarer
Kondutiøkem har nhlig en Dame an
lagt Sag mod samtlige Herren idets
hun paastod, at hun var bleven thsset’
i en Tunnel Det dllver en dhr Tunnell
for alle Herrer —-— og Damen blev meget
rig derved og sit en Meengde Ægte
siabstilbud rundt omtring sra hele
Unionen.
Ja — Jndfaldet er morsomt, og
Tegningen var endnu bedre. De
ameritanfte Damer ved meget vel,
hoor de stal treffe Maendene paa det
ømmeste Puntt. Pengene er Almag
ten it«an.-.et Mændene hat selv sat
Hin-.- l)0llur paa Tronen; for benne
Trone indføres ethvekt Tvistepuntt —
faa faar Mændene bccre Konfetvem
RUN· s
Men den Besthttelse, Kvinden nhder
overalt, og den thdeft, hun er Genstand
for lmade 1 Hjemmene, paa Gaden og
for tlieisftranten, dunder inoget ridder
ligt hoS Monden — indøoet fta den
Tm hoor der absolut var for faa Kvin
den de itafhcengige States — og tillige
i en kliidderlighedgfqrdring fra det spage
Zion-Z Side i Ameritanerindens eget
Jkss’s’—l.
winden soger overalt i Verden en
Heli. J Frautng og Thstland er dette
Biqreh ftcertt uniiormerec og stcertt
den-erret. Men den unge franste
Romde er jo meget lidt ,,fri«, det to
ftn hepde allenfals haarde Kampe at
liiwe det; og hvad del tyste »Hallö
inni« angaar, da stræber hnn beste
dem efter at streute sin udtaarne Mond
san mange Born, sin Kejler saa
mange Soldaten-, fom Fædrelandet har
Ring for.
Ten amerikanste Kvinde bar ogfaa
sin lsntusiagme for Krigens Sonner —
hnn dliver Fhr og Flamme-J naar en
jejmg Admiral holder sit Jndtog Hun
gaar dlot et ««7tridt viderex hun vilde
hellt sein tage Del i en Fcegtning MY
og tan hnn itte paa anden Maade. sanl
gaar dnn skorevis i Felten som Syges
plejerfte, Somaritanermde —- eller Re
polter.
Hendeö Jdeal er Manden med but-Ic
l«-«(-, Helmi, som i de borgerlige Liv
intet frhgter, itte fthr nogen Anstren
gelse, itte viger as for noget opnaaeligt
HMaal — helit itte en Gang for det imp
Jnaaelige Den moderne Ameritaner
That fine Forfædre at stetgte paa, de
ijernfafte Einigranter, som med Riflen
H Haanden og Bibelen i Lommen moatte
Islaas mod Jndianere, Franstmænd og
!Englcendere, inden Lande! bleo uafhcen
gigt og seit.
l Men den unge Ameritanere har
Wtilhage et blandet Blod i sine Anker —
han er Destendent af alle de sorvovne
eller fortvivlede Eventhrere, iom den
lgamle Verden sendte over Havet uden
BibeliLommen, uden Riffel i Haand,
xftundsm uden Stjorte pna Kroppen —
;men aldrig med en tom Hjetne eller et
Wisse-it Hierse.
! Den ticfhneladende Kulde og Stil
»hed has de unge Forretninggmænd er i
Bitteligheden tun tilshneladendr. Hjet
nen lyder og Blodet ruller hedt. Og
bag den hele Her-state al travle Mucor-,
somi Krigen fthder faa fiktert og paa
Kontoret regnet saa mesterligt, staat
den amerikanfte »frie« Kvinder —- ag
gende dem til ftørre og starre Fore
tagender, drivende dem frem under
Leg og Agnus-helfen oisende dem
med et Smil en hoid Haand, som
gerne vilde bare Diamantringe, og
pegende mod et Vierte, fom er siolt,
uafhcengigt og fordringsfntdt —- og lom
letter sin Prig htjt, vet vidende, at i
Amerika er det billige altid i lapest
Kurs.
Det et hende, der behetster Uni
onen —- i godt og ondt. Mest i Godt.
Det leerer man inart — saafnart man
Hat brændt sine fentimentale Laub
ger.
It tale om Ameritag Koinder i Al
mindelighed er lige faa Iktedløs Tale
lom andre Almenbemcertninger. Lige
lsaa mange schindet-, lige saa mange
Sind —- siger studieren. Dertil tem
mer, at Unionen er et vidtlsftist Be
gred — egenlig lre Verdener for sig..
J Kentucky anfee det for tomplet tvin
deligt at ridde Vceddeløb, dritte Whisky
oq styde meo Revolver. J Tetgas,
hoor man a halo metditansh hatv in
dianst, anses det for utvindeligt itte at
ride, dritte Wlnslcy og styde sin Rival
— tun rider Damerne der overftrcevs
paa Besten og bruger Lagsm J Syd
staterne har man den hppige, lidt in
dolenteDame af sammelt spanst og franst
Blod. Og paa Westens Prærier teems
s I
per Jartnerenö Koinde Side om Side
med sin Mond den haarde Kainp mod
Sommerens Torle og Vinterens hy
lende Snestorme. J Ostens og Vestens
store qur synes sok Mændenes Bed
lonitnende Jadividnaliteten nasten at
sorsoinde i det altopslugende Fort-et
ningglio
Alle hat traolt paa samme Moade
—- og det tan sor en flygtig Betragti
ntng se ud, som om en stor Fabrik —
i New York eller Chicago —- lzavde sor
synet disse Stabningens Herrer med
Bukser og Italie, politist og religiøs
Mening, Kontorek og Bohaoe, Hjem og
Hastruer.
Nei, itte Huftenetl Kvinderne·lader
sigilke saa let nioellere. J de store
Millionbyer traesset man netop den sriest
ndvitlede, hojeit kultiverede amerikanste
Dame as gammel engelsk eller stotsk
Opcindelse. Ia, gar man Sammenlig
ning med Europa —- oil man mang
vts her finde de naturligste, mest hat-I
monisk opdragne Kvinder i Verden —
blot nian itte forlanger Sentimentalitet4
as dem.
J selstabelig, ntvnngen Omgang med«
die-te Damer —- Fruer eller Frolener
—- vil man hurtigt opdage, hvor megen
tung Ballast sca de gamle Lande man
selvsejler med, og hoor let og filkert
Dottene as det nye Land sorer sig over-s
for den frennnede. Vi Europceere er il
Grunden ganske ntiddelaldekltge. DerJ
sidder en Stuntp usordojet Madonna-j
Kultus i os —- og den got os sky ogs
a ikre paa samme Tid, som den gar os;
ret sordtingssnlde ovetsor vor Jdealer.
Vi stol s. Ess. altil osiæsse vore Be
lendelser, vore indre Nørelser — stun
dom vor daarlige Satnvittighed — paa
diese ftne og soage Stuldre. Og sm
mer de sig lidt, bliver vi sorandrede eller
gnavneVore Ammestner holder Konnene
starp adskilte — vi leerer at digtq
Myter om Koinden iStedet sor at sor
staa hendes Værd for Livet. Vor Nos
gerrighed opslantmes tunsttg som ved et
sorbudt Legetoj —- og tilsalder Genstttm
den og endelig, behandler vi den tidt
som et Legetojl
J Amerika er Reglen den« at Drenge
og Piqer ovdraqes samtnen — holdes
i boert esfald itle sunstig ska hinan
den — blioer Kann-roter — bliver
gist eller ilse gist samtnen — og sor
ntaar i mnnqe Tilsælde at bevare et
lsniolt og srislt Venstab hele Livet igen
nem.
Der er Fristbed over disse Dama
Opkindeliqbed og Ærligded i deres
iVæsem De vil gerne tilbedes —- end
og megetgetne. Men de vil itle paa
en untulig Piedestal· Saa falder man
let ned; det ved de. De lender jo Mem
dene ska Batneaarene. De tender
derintod itke digse usalige HalvsForbini
delser, som i Europa tnldes osfentlig
Forlooelse——— en avtoriseret Forsmag
paa Ægtestabet, hvor Sodmen er den
sorbndte Fragt, nien Kedsomlteden den
sisrr. Det er let at blive gist og stilt i
Amerika; der er mange ndmærkede Hu
sttuer og Modre; nteti der er noget, som
er det npperste blandt Landetö srie Jn
stitutioner, oa det er Vcnstabsforholdet
og Venssabsiorbindelsetne mellem de to
Kon.
Saa ser man dein for sig, disse frei
dige liatse,oaa tin selv og paa Livet
sitke Vereinen som hedder Amerikas
Damer i de store Poet-. Schopenhauers
Filosoft er dem ganste seemmede. De
er ilke proppede med transte Romaner
—om end det er god Tone at tnnne
lcese Sprossen De holdes sig til deree
Aoisek, som gioek dem Stos og Arbejdc
not; for Reiten as de hundrede Magazi
ner, Uge- ellee Maanedshæfter, sont
meddeler Kendsgerninger om Alt og
Alle. De dorer med Undren, at man
ncevner Edgar Poe som derez største
Poet —- og de smtlee sotdomsfrit til det
Keetteky som gar detes tilbedte Lang
sellow til en lidt ledsommelig gammel
heite.
Dg saa dar de deres Virlsomheds
trana. De des-get- deres Bornehospi
talet, de horer Foredrag, de Haar t
Mete, sg de got Jorretninger.
Naar en ung ugist Dame i Europa
hat et nogenlunde velhaoende Hieni, saa
san det ogsaa falde hende tnd at gaa
baade i Kirle og til Foredrag — men
Foreetninger got hun itle.
Det skal ille viere koindeligt. Hvis
huti alligevel interesserede sig soc et
Børnepospitah hvad der so er ret
tvindeligt, saa git hun til Slcegt og
Venner og fik dem til at punge ud.
J Amerika ser man anderledes paa
Sagen.
Jeg traf has en højt anstt Land
mand i Washington en ans Dame, som
betræstede diese Jagttagelsers Rtgtigs
lied. Vi bleo enige om — sorholdsots
L —
«hnrtig — at Verden ikke var saa sod,
iotn den burde viere, at de standinavistr
Mænd var uxige interessante end
de amerikanste, og at de amerikanste
Deiner var de fortræffeiigste i Vetdetr.
ITil Gengæld for de mange Jena-vier
jeg havde Inaattet undetkaste mig, bad
jeg om Tilladelse til at udspsrge hende.
Det gtk fortraesseligt —- med klare,
muntre, frejdige Svar fra bendes Side
s-- indtil jeg begyndte at blive dyb
sindig. Paa europwisk Vis. Sau lo
hun.
Og de ler alle -- - fom ad Born, der
ikke har tunnet fordeje en altfor usysws
matist Lcesning - - naar vi spørger den-.
hvorledes de kan se saa fordomgfnt
paa Tingene og dog gaa i KirkJ
ellet hvorlzedes de kan have Øjneue
aabne for hele den scciale Urikneligb n
—·- og dog del:age i Selskabsliv-s?
eller om de itte ojlde foretrwkke at
gaa i Kloster fremsor at sætte an
iVerden? og om dei det hele taget
kunde sinde Mening i alt dette Penget
vrøvl —denne evige Jagcn —- ud i
det blaa — eller dct Gran — kort sagt
— osv.
Hun lo, den unge Dame. Og da hun
havde givet sit gode Lnne og sin Esprit
frjt Lob, belærte hun den bekømte frem
mede om, at alle Europæere hat one
kantede Hoveder, medens Amerikanerne
hardetn runde —- og at de nnge Damer
baade kloedcr sig godt og gerne gaar i
Selskab og gerne i Kirke —- fordi de
tidt har Hieriesorger og andre Sorge-r,
sont enten stal glennnes eller mildniss.
Og at den bedste Kur for Kedsomäied
eller Melankoli —- er at oprette Verne
hospitaler og Asyler — og at Pengene,
de mange Penge hertil, staffes af ne
unge, velklædte og velftillede Dane
ved at gøre Forretninger —- ved at
stifte Blade og Tidgfkrifter —- og selo
gaa rundt og samle Annoncer —
"eller salge Kasse, ,,ndn1cerket Sundhediz
Koffe«, for en stor Mægler —- -- —
kort sagt: vi er friske, praktiske, livs’
glade Amerikanerinder, som engang er
sat ind i denne Verden og dens Urian
ligheder —- og gerne vil gøre vort
til, at den bliver lidt mindre urimelig
—- ved at famle Annoncer og scelge
Knsf !
En Duft af Frisihed over dette Land,
som endnn iugker af Nnbyagerlivet.
;En Klarded over dette Handelsfolks
Ren-»der — der bitter det eleganteste
Fodtoj og bader sig syv Gange one
Ugen.
Lidt mere Glæde nd af Livet —
fmaa Damerl — end histooer its-aw
pa, hvor man ,,asskyr" Penge og lieg
ger ssg paa en Sofa med et varfume
ret Torklæde over Panden, en Beur
gets Roman i Haanden — og et knust
Vierte.
W
Smaapluk.
En Fjerbandler iLanIon sik nylig
i en enefte Sending UWO Paradisfugle
oq en Million andre Smaafngle fra
Østindim Naar ophnrer Damerne at
bruge Fttglcpynt?
As Englands 14,000 Præsieemb der
or now saa smaa, at m flink Hamm
verker har starre Jndtckgter.
En engelst Lceqe tilskrivcsr de stadig
hypquere op·rwdendc lescelde skf
Sinstugei England overdreven Ny
delfe as Te. Han money as Te er
liaksfaafarliq mn Alkohoh naunlig i
Barnealdercn Nanr man hart-r, at
di- engelste Mndrc hat begnndt at give
den-g spcehc Born Te i Siedet for at
nnmse dun. nil man nenpe nudre siq
over Læknsnsz Syn paa Treus Still-Gig
heb
Csn fnldtsranende Hest bar underli
dennue fis-e Bcn i Lasten; man har
konstateret dette ved Hin-w as Viel-like
foftografier, der viser, at Hesten virkelig
as og nl i Mk- Trav lnitkr alle sire Bau
fra Jotden paa en Gang.
Nationalbiblioteket i Paris hat
1,400,000 Bind og 900 umdbundue
Pamfletter.
Farmerne i Sibirien bor ikke hver
for fig, fvm her hos os, wen i Lands
byer faa ncer vereg Landstykter iom mu
ligt.
nghcd et ikte mer· uhelbredetisz det
beviser de utallige Tilftklve, fom m
bcevne helbrebede iMsickö Økeklimh
Hö W. 128. Str. New York. Metho
sen, som Munde-, er faa praktist at
mhvek can behandle sig selv i Hjemmetz
derivr hat den fundet Abgang over hel
Vekden. Da ethoert Tilfqlde under
spgeö trit, burde den, fssn liver of Div
hev, Susning for Orene etc. ikke op
icette at ienve en Bestrioelfe deraf M
ovenncvnte Institut«
H
