Mattyreni St. Andrews. I
Et Billede fka den skotsle Kirke
i det 16 Uarhundredc.
(Fortsat.)
Gud bekentte fig oq saa naadefuldt til denne Preditem
at en at Evangelist-:- binesthjenden ved Navn Laurence
Rautim Laitd of E.t1eill, b ev ttuffen as Ordetg gut-dom
melige Kraft og entom -t tttHctrem hvorotn hele hans sil
gende Liv bat et staut Vidneebvta »
Dette oa tneget andet fortalte Wilson til fine ivrigt «
lyttende THE-steten Atchtez Ungvocnmelige Anstgt glidede
af Entom-Lin og Ksbmandc i, som Uafbraat betragteae
hum, føite fig merk oa inere vtxlig til at aalme sit Hieni for
dam. Hun its-tagte ham cecfok ;enligt, oniBrodeten havde
nieddett bain Det Fotsltig, han Hat-de fremsat, og hvad han
nu selv tæiitte bekom.
» Te ei- meget got-N tot-etc Tannen dek, aplivet as
hvaa h.::: havde tim. bande- Htemt at Tilbagetsoldmtted,
,,men jcg Vil alm- t7.s:»m ne -«iig for Handelt-m jeg oil
ftudere, og uns-. it »Am c«; « :: . sial foxlene nng den state
Rande, at «o:t:):.»k Lun- : -.!»; Ted, linksin den gebe-Oh
Wtslnrt.«
James stärker furkasict p .i(s3.ttten. danke det sat
tige taten ig :2:c;c::is,i- V -.n ist-klirren at tct dilde be
stemme sig til at sttirc ct G c.tt..«.1, stulde det have must en
tinge Tiitg i Zaiimienjipnuig Lied Vette. »Stiilde d u
nagenti.ide lomme til at Hans d. ni,« Udbrpd hast ined faa
stiegen Mehan at Existin ittc fandt Ruin deri. »Hast
for begærek du itte lege iasi arme at faa Maanen, far at
du tan lege Bald med dei: Z«
»Laa tum vce e,« tatest Kebxnanden ind, ,,han blivcr
itte det minafte unsere-, for-Hi äun enaang drjmte sa a da n
Drum Han sta: dich J« snig et Aar oa mea inine Vom
bei-ge Zinsen, t·.«.s ma vi se, hville Fremfkridt dat: nar,
og om han imidlertid faar Lyft til en were tsrattift Bessers
tigelse.«
Archie atnfattcde dette Forslag med Jver og Zahn-m
melighed, og Janiesi Jndvcndznger nuttcde i:itet. Paa
Vejen hjeni taltc ltcn mea Gtaae om fine Fcrhaabninaer i
Fremtiden, nien Janieg fagde bam med en ældre Broders
Karligbed og Alvor, at han ftygtede far, at haii itte paa
sit eget Hjette havde etfaret de Sand-beben Wishakdt prak
ditede, og at det, sotn for en ove:flad"1st Betragtntna Lande
synes sum en Annammelse af Evangeliets Saul-neben
maaste viere var cn ungdommelig Beundring af det bedfte
ag adleste Menneste, ban bavde lært at tende. Archies
aabneSvar bestyzkede ham t nenne Formadning, ag i Kar
lighed advatede tnn hain for Selvbevtagetiets Futen
Atchie mvdtog Advarfelen stille og forblev tavs bele Aftenem
medens James tottalte Matn og Janet, hoad de havde
htrt af Wilsom Fstft da han gentog de Ord, livoriWi:
hatt havde angivet Stunden til, at han maatte begive sig
til- et andet Steh, udbrsd Atchiet »Tet er bog haatdtl
V orNId er tm farbi, ag vi tmsdefe en Tid afhvile. Stal
da han ftadigt ud paa nye Steivsfelt!«
.,En Guds Tjenet faae tngen dvile, ftrend Gud selv
givet bam den,« ivareve James. ,,Og bvatledes tunde
han vel tcente paa at slaa sig til Ro, saalcenge hele Landet
ligget nedsuntet i Mprte og Dir-eng Zwang og Mennester
i tufindtal d- uden Fragt for Gud og uden haab am Dim
tnelen? Maasse han aldrig paa Jorden ital faa at vide,
hvokmeget godt han tnt gjakt ag, men jeg banden at vi
engang i Gans Rige stal fortcklle ham det, thi siger itte
Guds Ord, at saadanne som vi stulle vake Laterne-Es Rai
paa Jesu Kristi Dagt «
«Jeg trentek paa, James,« sagde Mary, »aus betet
ret, at vi averlade alt Atbejve og al Ltdelfe for Guds RI
ges Udbtebelfe til Wiettart alene. Dvad meke hat den
Decke Jesus gjart for hatn end for enhvet af ogt Eke
vi da itte pligtige tit at hengive os felv for andre ligesam
Wishattt «
.Vi tunne vel itte gaa ud og pkædike, Maty,« bemerk
kede Jamt.
»Da et sandt, Janet, men vi tunne le ve. Ellet
tanne vi ikke, JameS. naar vi tonmie us paa Landen tale
,med vore stattels vankundige Naboer am Gab ag hans
Ord, ellevzltese for dem et eller andet Kapitel af den belltge
Vogt-«
,,Bi ville nied Guds Djælp fatstae det. Og stulde
Lidelse vg Forfslgelfe verfar komme over as ( jeg sizer iste
at det stal ste, nien at det tan sie), da vil vi, Matt-,
taalmovigt fordre-ge det for han« Statt-, som bat Kariet
for o9.«
»Von bar bit-til sieget saa trofast for os, han vil ag
site det hereftee,« faldt Matv sorttjstningsfaldt ind.
»Im Tanten paa al den Rande, han hat bcvtft mig, vtl
jeg blat auf-te et Vers af den Salmeboa, du i Gage tsbte
« stig: ·Mtg et Batmhieetighed bleven tildel; Athen med
cristns den ejet ieg hel.«
»Ja, Gab være lavet,« sagde James, «det Aar, der
meist-M faa wegen th, er for mig bleven det liebste i mit
hele Liv.«
Range i Dundee var rede til at bekende det samme.
M sie-etc Aar dannet et af de sttnnefte Blade i Byens
Cis-rie. Thi aldetg fee ag maaike aldtig siveU, indtit
de merkte-the Bellelley fpm foregaar der t vare Dage,
eke saa state States sont da bletme onivendte fra Martet til
· Miet- fta Satans Mast ttl Sud. Dundee var agsaa toet
Its efter den fseste as alte Stottaads Streben tam erkla
reie Ha for Iesotntattmen, og sam ved tin Jasthed oq Ub
Whes i san-am fuhrervede sia Rat-u as det andet Sens.
12. Kapitel.
Bscdbcteteus Lin.
»Es-Lüge cre J, nast man be
sponet og forsplgek ever og taler
allehaaade ondt mod ever for min
Skyld oglyver det.' (Matth. ö, U.
Ei Aar var beukundet siden James og Mary trachte
ins i M species-. Dei hat-de ved Demn- Belflgnelie
-
t H
vmet et lvlteligt Aar sor dem. han havde vedtendt sta
deres Ardejde og gioet det Fremgang. De hadde oasaa i
entoldig Tko otdnet om honz Ravn, og slere as Nadoerne
svntes at lntte vertil, og de samledes gerne Vinterastenetne
i«det rarme Hieni, ltvor de bitte om den Heere Jesus, og
bvad han hivde gjort sor dem. Bande James og Uatv
laste nu findende, og dei nde Testamente var den sornemste
Etat i dekes due-. Der sagte de Naad og djalp og Inst
sor alt, og de ssgte aldrig sokgaveg.
Janet dar i Aakets Lsd bleven sorenet med en nar
doende Landmann iom ved Guds ers Lacning bog
Jameg var tonnnen til Sanddedens Ertendelse. Mellem
begge digse Stilendhjem deddlev en sorttolig Omgang at
gsre sia auldendr. Akchie dled tilbage i Dundee og hadde
de bedste Vidnesbvrd saavel as Kabmandetn i hats Das han l
var bleven odtaget, sont as Laterne ved Latinstolen. l
lsn Vinterasten i Begdndelsen as Aaret 1546, da ;
Janus med alcedestraalende Blitle vnggede sin ssrstessdte .
Sen paa sine Arme, vtre de Mard sagte: H
f .,MinVe-J du, Jaines ,hvad du lodede mig, for vi sor T
«
« upsdckZU l:
»Im ded, hvad du ngter til,« soarede James tante J
snldt. »Im fande, at dersotn Herren vilde give og et I
Bam, slulde itte nogen as Bodens lssejstliae tristne det med »
Log-, Lise, solt oa alle dizie overtroifle (sere1noniet, sont s
staa i Etrid med Sind-J Led. Jeg saade oasaa, at ingen
anden end »dr. THIS-hart slnlde døbe dort Bam, og derved »
holder jea fast, om jeg end niaa rejse over dalve Slotland, -
sør jeg findet bant.«
»Ti: d lssoo r itte at aaa saa langt: sandsynligdis er
tun endnn i Tltontrose.«
» »Da ml vi degive oss did, saasnakt dn trot, atDrengen
tan taale en saadan Resse.« ;
» Marst Lsne sUldtcH ined illlcrdestaater. »Jeg vll
allerede i Morgen gaa til Tnndee for at tale med Dr. ths »
l san om Sag-ein« vedbleo Jamegx »
·,Se da oaiaa cster, lworledeg del staat til med Archiex ’
seg srnzter sor, at den nattels Drena anstrasngek sig sor i
meaet cncd Latinen-· tilsojede Mord med en moderlig Del- :
tageisr. ?
Den folgende Morgen dar klar, oa James begad sia l
tidligt assted for snart at tonnne bjem jgenx men Time ester
Time vtntede Marn med stigende llro das-: dann indtil han s
sent ud paa Astenen totn hjem igen. älteedve badde dnn l
tastet et Bitt paa ltanz blege, oprorte Vl:tsigt, ssr hun udi I
brav: l
l«
euu
.,Vvad er lnendt, Jame5?«
» LI, Marti, de have entelig grebet l)am««·« lsd det sorge
I lige Evar.
l Hun behsvede itte at spsrge hvem, han talede ant.
l »Ve os, « suttede Mord lige saa bleg sont sanns. »Im
l ttoede altid, at lstud dilde bedare dann-« !
»Don-S Vej er i Haoet og hans Sti i de dobe Bande
og man findet ille bang zodsdor,« svarede James med et
» Udtrdt sont antvdede, at dan selv var lige saa sordirretover s
’ Gudg Forelle med sin Tsener. T
»Dvetn bar grebet dam. Jame5.« vedbleo Mart-.
.Greden as Vanide der igen har overleveret dam til
den dlodtorstige Kardinal. Jeg er dag sordigset am, at
ban engang sor Gnds Tonniol slal angre den Gerning,
han dar gjort.«
»hoor er han nut«
,,J Kardinalens Fangsel i Et. Andre-os. Gud hiaelpe,
trsste og busvale baut«
«Vi tan tun bede sor dani, Janus, men den samme
Gut-, som engang sendte sin Engel lot at uabm Fastalelss
diren sor Petrus-statt gsre det sannne endnu, og jeg trot,
at han elster ftn Tjener Wighart lige saa tneaet som dan
elstede snt Tiscipel Petrus. Jea vil ilte opgive alt haab. H
Van, der srelste Daniel i LIdehulen og de tre Mond i den
bmndende Don, han tan ogsaa srelse sin Tjener sra deres (
Haand, som hatn dade.« s
»han lan, Mard, tdi dan er Derre over Himmel og
Jord, tnen di ved ilte, otn det er band delbehagelige Vilje ’
at gsre det. Zeg dil nu sortaelle dig alt, dvad jeg i Dag
bar dort, og sotn hog mia dar datt de sorgeliaste Anelser.
Medenz jeg sod des Ve. Wilson, tom James Wedderburn s
derind. Cn stelle-:- Sorq og en seelles Karliaded sorenede os,
uagtet han er en rig Mond og jeg en sattigArdejder. han
gred min Daand og sortalte mig alt, sont havde tildraget l
l
l
fig, siden Dr. Wisbori sorlod Monteose.«
»Og hvorsor sorlod dan Montrose?«
»Fordi Herrerne as Westland, der var bang Vennek, «
dad dam lomme til Edinbnrgb, hvor de dilde stafse denn
bistoppelig Tilladelse til offentlig at disdutere og dradite
Evangeliet Du tan del tanle, at dan ilte lod sig dette
sige to Gange. Han begao sig assted, uagtet han vidste,
at den grusomme Kardinal Beaton selv slulde totmue til
Edinburgh, men han regnede sit Lid sor intet imod det at
dinde Sjale sor Kristud. Paa Vejen reiste han ogsaa gen
nem Dundee.«
»D, gid vt davde didst det. Jamegl« saldt Mord ind.
»Im susler det samme; men han opdoldt sig ilte i
Byem Natten tilbragte han daa Jndergowie bog Janus
Watson; og dennes Broder Jodn har sortalt he. Wedders
dum, boad sotn tildrog sig det. Tidligt om Morgenen,
str Dimng sneg Wishart fia nd as daset den til et ensomt
Sted i Stoven, hoor han saldt pas Kna, grad og dad
ligesom en, der et i Dsdsangsts Endelig dsiede han su
sigtet mod Jorden og dad med sagte Steanne under mange
Taarer i dended en Time. Da ban derdaa reiste sitz, vendte
dan gansle rolig og stimodig tildage til sit Beetellr. Jodn
Watson og en anden sen hadde daa Asstand sulgt denn vg,
uset as dam, daret Bidner til ali.«
«Det var dog ilte rigtigt, Jamqu asdrsd Maey hanc
Muts
Res, det dar itle ret; denen aleue durde have met
Bidne til den destige Kann-. Jmidlertid msdte begse
We data ved dan- Jndtndelse i duset og spurgte,
Wdandavdedctet, seen danvildeiklesiaedet. Lesu
gere den daa stammen sagde de may til dam: »Gew,
du maa date satdtoamen oprigtig tmad as; di have set is
biet din camd daa dine Ante deeade i Clodem ddad
satte- digf« Wlsdart svntes dedrsdet ded disse Ord, das
euere w luan Bebt-desto neu lsadc tim- «Jea W
Wird alsdavdellaaetiedetswsdetbsvdesalu
out-se wage-: akku- soe san-v m sm- m
r
ring, at han stulde iige, hvad der forttrdligede dann En
dkkig lsgdt htm- «Jeg er sordisset otn, at tnit Arbejde
snetrt.er tilmde. Bedzsor mig, at jeg ilie maa vige til
dage. naar Striden blider bedeft. Gud skal dgsan efter
min Dsd sende eder Trist. Ja, dette take Land vil blive
lige saa tlatt dplvst af Kristi Evangelium sont nogensinde
et Land ltar varet det siden Aposilenes Dage. Guds Tem
pel stal blive bqgget deri, og den sande Disrnesten flal ilke
iavnes, uagtet Ijendeene vil stride deritnod. Det dil heller
itte vare lange, ’f·r det gaar i Opfyldelse, og ester mig
sittlle mange lide Martvtdjdem indtll Gitds Ære, Djaves
len til Trade, ital blive aabenbaret.« Dette er Otd for
Ord, ltvad dan sagde, Marv.«
»D, Janus-, rnon Gud selv bar etadenbaret datn dette?«
vtrede den opnttrrtsdmt lvttende httstrtt nied en hellig For
bavselse.
»Da var det saa nligt baut, Mard? Lod lian ille sin
Tjener Moles sra Nebds Bierg laite et Blil ittd i det Land,
linn vilde give sit Follf Jeg fauler inig, at det itie var
iaa nteget Tanten paa egen Fare sotn soruroligede og ang
ftede Widder-h men mget incrc Tanlen paa de tttitnge tor
stncrgtende thrle otnlring hont. Thi Kristi Ilitges Frem
gang gælder for hatn ntere end tusinde Liv, ottt dan ltavde
iint mange. Zieg tror dersor, at hatts ivrigste Raub gjaldt
Dort ntnte Land, og tnon ikte Herren da luttde svctre darn
»Ee, din Bin er bott, tnin Retscetdighed er nær, og tnin
anighed brættder iont et Blusx nten ganz-du bort og hvtle
dig til Dagettes lsnde, at du latt apstau til ditt Tel.«
Hvordan det end sorholder iig hernied, san er det dogtncrtis
tnridint, at Wisltart ester detttte Natsz Kainp ttted Frtnios
dighed og Gliede git sin Vej sremad. Og sillert er det
Mart-, at ille de, sont intet ssle, ere de inyttdigste, tnen
derimod de, som tnest stle Snterten og taale den for Der
retts Slvld. Da ht. Wisltzrt tatn til Leim, var Herrerne
iti Vestland ilie der, deritndd msdte hant den uventede litt
derretning, at de var dlevne ltindrede srn at indsinde stg.
Dvad var ttn at gere? isn aabendar kkrctntrrrden var sor
ltnnden med stor Farr, hvorfor tnan lind hanc indtil videre
itt ltolde iig sljnlt ltog de Nennen sont ltnvde modtnget hatn
ltns sta; tnett dct diSse fan, at hatt var tavs og ttedslnaet
ndeti iin scrdvnnlige Frintodiglted og spnrgte datn ont Aar
iczgen det«.il, iltarede lton: »Hvillen anden Fotslel er der
nsellent mig og it dsdt Mennesle end det, at jeg spiser og
dritter-, Hidtil ltgr herein vedlendt sig tnit Arbeide og
ladet det tjene ntitte Landstncrnd tilNytle, men nu gemmer
jeg ntig sont en Petsott, der slvr Lvset eller blueg nd at
vile sig for Mettnesler. Jeg lan ille veddlide pcta deune
Munde; jeg ntact ogsaa lter betende min Frelserg Nitvtt. «
Ventterne svetrede dam, at saa getne de end Inslede at hsre
datn pradiie isicntlig, vovede de ille at raade ltam bei-til,
naar de san lisn til den Fore, sor livillen den derved nd
iatte sig »Bil J virlelig liare ntig,« sagde hatt, »slta vil
jeg ogs a naite sindag Uradile heri Staren og overlade
Filgerne deras i Herren-S Haandz dan vil sIrge sot tnig
iaaledt5. sotn det bei-euer heim-« cg saa prædilede ban i
Lein-, iJnveresl og Tranent. Decken var nted hatn og
gav ltant Kraft, og dnn lagde Velsignelse til sit Ord.
Blattdt andre, sont ved digie Picedilener lont Zandliedens
Crtutdelse, dar og Gent-g Dimng Greve as Angus. Ester
deilenen i Jttveresl sagde Gteden dsjt, saa at enltvet
tunde hske det: »Im ded, at Kardittalen vil blive vred,
naak hisn saar dire, nt jeg bar verret narverrende her, tnen
sig dam, at jea ille alene iltttter ntig til den Leere, sont jeg
her dar hpkt sottvndes, nien at jeg ogiaa til det vderste slal
sorsvate den Mand, sotn dar sorlyndt den.« Ein sidste
Pradilett holdt thhart i haddingtom Der belegte hatt
ogseta Idltn Knot
»dvetn er Joltn Knor« spnrgte Marti, lidet anende,
at det Nat-m sont llattg saa steinnted i ltendeg Tren, en
gang stulde nverstranle endog den Later, sont ltun vurde
rede rnest its alle.
»dem er en retiindig Prast ag Lærer sor dr. Georg
Dottglag’5 Beim-· sitgde Jutne5. »Den dar vist itor Vett
lighed mdd Wie-hart og devcrbnet sttlgt ham til de sorslels
lige Steder, book hakt dar sortdndt Gitdg Ord. Men for
at lvtnnte tilbage til Bereiningen otn Wisltatt, san sor
tulles det, at dein ester ovennervnte Pradtlen i Daddingtdn
med en sdrhnvsende Sillerlted talte drn sin tteersarestaaende
Did, samt tog Assled med sine Venner, sont ont hatt aldrig
mere slulde gense deut, hvdrester han begav sig til del tite
lattgt deesm beliggende Ormifton. Tit Knor vilde folge
bunt did, sugde dari: »Nei, nej, galt dn til dine Berti
og tng Gttdg Velsignelse tned digl Det er n di tn ed en
t i l O- s f e r. «
Tit Wisltatt sent ont Istenen anlont til Ortnifion,
haldt han Aftendsn med Godgderren og band hugsoll dg
taiede mange dejlige, trtsterige Ord dtn den Lyile, at date
et Gndz Bam, og otn den Fted dg Trygbed, som dette
Barneslalt medsjrer. Derpaa sang de med hinanden den
i Slde Davids Salnte, hdowaa han letgde alle et hierteligt
s Godnat, Inslende dem illa og Ddilr. Men for den treette
" Guds Tjener blev der ingen Dvile; tbi allerede ssr Midnat
otnringedes Duset as en holt bedadnede Rottere, der trie
vede liam udlevetet. Betten vilde iite samtvlte deri, nag
tet Anstrerem Greven as Bdthwell, Gang paa Gang for
sitrede, at intet ondt slulde stulde tllspjes Wie-hart, dg at
lian til dennes Fordel selv stulde anvende al sin Jndslddelse
des Kardinalem Eiter adllillige Bettenlningey og da man
intet tunde ttdrette tnod Odermagien»soklangte Wie-hatt
selv, at Poeten stulde andere-, og han ait ud til sine Fjetts
der, sigende: »Sie Gudd Linie-.
Grevens Leiter vg idelige Fdriilringer var intidlertid
intet at sorlade sig paa. thst beholdt man Wtshart et
Par Dage daa Sldttet list-tributle derpaa sendte man
hatn til St. Andretvs, hvor hans Sag nu stetl afgsresx
,,0dad sagde del Zollet i Dundee dtn alt dettei«
spurgte Mard, da James hat-de endt sitt dinsterndelige Be
retning.
»Alle rettænkende kluge med en Mund·sdnt Port-seien
«Mitt Jeder, tttin Faden Jstneld Vdgn og han« Untier-el«
Meint gyste. »Al, Same-, J hviltede bun, «dette brin
get mig til at ternte part en brandende Vdgn ogiaet sor vor
elslede Leter.«
Verm tulgte en lang Tat-they lttn asltrudt af Bin
dens Sud derttdettfor. citdellg dtrede Marti: ,Jeg tren
ter mig, hdorledes Mittels Rechte mY date odertttrldet ets
Wie ists-Ug- Nov-den«
. «Atchie,« genlog Jameg, ligefom odvaagnende af en
Dttnh .l)an hat dmllelssin ene Atm. tnen del lzadde ieg
nat gletnl.«
Tenne Undettetning, sont ded en anden Anledning og
lil en anden Tid vilde have oplyldl Mary med flot Uko,
gik hende næflen udecnaklel fotbi, og lum lputgkk gsnsie
toligl, hdokledes del dar gaael lil.
.C·let at Wiehakl vat laget lil Jena«-· begdndle
Same-, -l)ade adflllllgellkolighedet fotefaldel daa Gadetne
i Dundee melletn iaadanne, fotn have lagel Pattt daa den
ene ellet den anden Side. Atchle hat ille lunnel date en
lade Tilsiuer. Midl l en Follehod lmle lpan nogle al
Padene Tilhængete udtaabe, al Wislml dar en Kalten
Hetlll idatede Atchle, al Wishatl ille dat nogen Keller-,
men den adlelle dg dedste Ktlflen l heleSlolland, lilfjjende
nogle onde Okd oder Katdinalen og nedlaldende Gndg
Straf over band J sammeDjeblil Mede en Seen net
fotbi llans Øten og strals detpaa endnu en, dg, da han
lsllede Daanden for al afdastae Stenregnen, fil han under
den forlsalle Stenlaslning im llnn albkndl.«
.Sandtznne Knmpe gnone llle den aode Ell-V fnldl
Matv bedtodel ind.
»Nei. nej, Atchie hat imidletljd lnael nagel, fom hol
der bunt stille; men del er han«-Es Trost, M hAU lldkk spk DM
gode ht· Wisbart Will-on lovede al lende lmm nd lil os,
faa lange ban ille er i Stand lil al del-ge Skalen-«
Jumes lnslede fjne Btille hen over del venlige Hiern.
Den ddide Dng need del urotle Munllid, den nceslcn nd
btasndle Kaminild, den lille holde med den dytebnte Bog
og Vuggen need del slnmrende Bam, all lalte one denne
Hielmnels Fted og TtldseL det lzavde gjokl del svnndne
Aar fu« ldlleligl. TIttende botl de fremdrddende Tantek
dltede hun med dnbl Eflerttyh »Matv, jeg et bange for,
at dot elflede Laster llle hat del san ldfl otnlring ljg i del
ulwggellge Taatn i St· Andtews, ddot oglnu en Paul
Gran-et fokldndleg sln Tsd lma Bunlel.«
»Men Gud lan ved sin Nakdærelle gtte del Inøtlefle
Fassgelml lyst og de « t som Hjtnlen en dejlia Vaakdag,«
svatede Mard. »Nimm di ille hande, at den lto Tie
net ogfoa i Iangslel hdiler ltygl l den gode Mesleks
: Dannds Medeas lnn dnndrede iblandt os, vat betten
hons Lod og dates Dei; flal di da ldlvle paa, al ban ogsaa
nu et hang stote Lin .«
is. Kapitel
Linn givet fine Vennek det iom i stnr.
,,«J g Wild fial aitvkre hver Taate
ai dekes Eine, og kssden ital ilie
vasie mere ei h(l1e1« Entg, ej heller
Eing, ej heller Pine ital viele mete,
iln de speer Inig en vegne bott
(Aab. 21, «
Dagene henrandt langiomt og mstl for de nvlig iaa
lyttelige Beboere af det lille Zlovhjenr Mange Taaeet
jaidt over Barnet i Matt-s Fam, og naat lnin fokiegte at
innge det til Ro, ivalteg ofte Sie-innen ni dendes halt-in
Anlmede bun den hellige Bog, igenlaldte hvekt Blad Min
dei om den elsiede Later, iom iorimcegtede i Zangslet for
den ene Fotbrydelle, at han havde aabnet denne Kilde med
ledende Band for liende og tniinde andre terstige Sjeele.
James var hastigere i iin Sorg. Gnmle, for lange iiden
odekvundne Tvivl, vangnede paanv i ham i Anledning af
Gnds nnderlige Negering og Stdtelie paa Jorden. Vertil
kam ogiaa bittre og hadeiulde Lauten iom gjorde lum
itediss og ulvtielig, og aite hatte Matv ham nckiten tru
ende mumle inellem Tanderne: »Mo! lange, Vene, vil
du ie herpaas Oder lange sial de ngndelige bknste sig?«
Nagen Tid eiter tom Anme; han var tads og neds
ilaaet. Im Dundee medbtagte ban den llndcrretning, at
Kardinalen havde indftcednet Wislpart ior en gejftlig Dom
stol, der hadde opstillet flere Antlagepnnlter imod ham, ag
iam stulde afgsre hanc-I Sag.
Attck iorlsd tre Uger langiomt og instit, uden at
man herte videre om den marivardigeRetter-gang. tin
Mien, da man iom iadvanlig i den icelics Bin raubte til
Herren, at ban maatte se til iin Tjener i Neben og iende
ham Hjcelp im ;3ian, iagde Jameg, idet hatt trat sin Stol
natmere hen til Meint-: »Jeg tan illelangere udholde
dette; jeg dil iMokgen begive mig assted til St. Andreiuz.«
«Til St. Andreth Jameg, hvad ianter du packt-«
udbrtd Marti, betagen ai Forbadielie.
»Jeg vil der faa alt at dide, og maasle endnu engang
saa bang Anfigt at -ie.«
»Oui«-m jeg tukde haabe, at du lunde bringe hani
den allermindfte Treit, da vilde jeg itte, at du stulde vente
et Ojeblitl Men det ian du jo itte: de ville iite tillade
dig at ie dam. Det viide væke daarligt, at haabe noget
iaadant.«
»Jeg tan i det mindste iaa tiliorladelige Undekeets
ninger om dam, og det tan jeg itte iaa uden at gaa til
Dundee, og Bejen til St. Andrews et jo itie lau meget
langere.«
-Det et dvg mere end to Gange lau langt. Men Af
ftanden betyder intet; bare jeg tunde indir, at du udrettede
neiget detved. Vi mua itte glemme, at St. Andkewz er
Katdinaleng egen Stad. «
»Der et ingen Fare for mig; jeg ee en sattig Mand,
utendt ai alle. «
»Es-lieu dit Tungemual tan rede dig,« inddendte den ·
trofafte puitru med en urolig Mine.
«Lad lau dare, Mart-; du maa dog ikte hindre mig,
kbk M spltk th bvs Mitl- ivm flach at ieg maa gaa.«
Mut-v formt-, at ,videte Jndvendinget og Zokestillins
get ilte lunde mitte. .GIr, hdad dit die-te dodet dig,«
fasse hun, og med et betydningsfuldtBlit vaa Vuggen
ins-jede hun: »Poes- ivriigtig og udiatdig ilte for Kak
dinaleni Beet-X
»Juki ille iot mig; ieg bar itte giort iaa nieset for
den dem Jesus, at han stulde vardiae mig at lide noget
for bansjiaan
isvtticttey
te
