r - H
»Danskeren«,
et ugentlig Ryhedss og Oplysningss
blad sot del danske Folk
i Amerika.
liess-et es
DANlSkL LUTLL PUBL. 11()USE,
Blau. Nebe.
RIEMANN ndkommek hoet OUCch
Pel- pt. Ictgsug I de Formen- Statee Il.50;
til Ublaudel III O
Vlsdet sexales i Foistud. Befullth Bem
lius, Ideevsriokandrmg og alt ander
angaaende Bluts-s adreslsees:
DANISEL Ll"l"l-I. FULL HOL"d"E,
Blut-, Nebe.
Rekaslsn Hat-alk- Jenseit
steckte-d ne this Posie Ofklce at Blatt. Nein-»
II terms-l « lu« malte-.
Ärkanismg Rates endete known upon
sowie-nun
Nat-r rce7eme heut-endet sig til Zoll, der
aretlerer l Baker« ersten for at lobe hos dem
ellet svt a: faa Lplvsinmget km det ovale
tede, da bedes de alud omlalc at de saa
Avekljsikmentet i dene Blad. Tet rkl viere
til gensidig Nym. H
l
Im den danfle RinamissionJ
J Folge Telegram lll del dunske Mis- I
sivusselstobs Seltenes-, Paftor T. L Ig l»
stelle-, er ogfqa Missionsptæft B o l-«
w i g nu bleven added Ter ei kommen;
Meddelelse herum baade staBolwig sele;
pg sta Midsinncek Waivtlsw i PoctI
Aethud
Bester B olw ig undkom til Che
nmlpv i K crea, hvok han altsaa hat
msdt Lyktegaakv og Jensen.
Diese ne Mission-em- maa altsaa
llllige have kunael satte sig i Postha
bindelse med be svtige, som alle ere has
Waidllsw.
Hoctledet del er gaaet de as den danike
Mission vundne indssdte vlkes endnu
lkke, og Undekketniag herum oil mu
ligvis first lunne ludhetms om lange
Tiber.
Vvoeledes man nu ellets vil se paq
Mission-terms Flugt som soksvatlig
eller ej, sil alle Venner as Mission-n
modtcge blose Esterretniaget med Glade,
og pl lau san vente senkte at san asjete
Undettetning om Grunde-te til deres
Flugl
Gceldsindsamlingcn
Undek en Missionsrejse, jeg nylig hat
gjoet, fokssgte jeg ogsaa at lægge et godt
Otd inp for Galdsindsantltngsfagem
Et Stett udtalte en metebwderx det
var gvdt, du totn og lagde os benne pig
tige Sag paa Vierte. Jeg var bleven
ask-let over for dette Arbekdez men det
et ufotsparligt at vcete lunten ovetior et
saahant Samfundsantiggendr. Jeg gle
der mig veb at otere bleven var-net op
for Sagen, og det er mtt Hat-b til Gub,
at vt stulle faa det pqaltgnede tndfatnlet.
Et Sted totn en Mond eftet Medet og
fagde til sin Priest: De can faa Pen
gene til denne Sag has mig, naar De
vil have dem. «
Der er nogle, sont mene, at det et
uheldigt, at det er offentliggsott, hont
hvett konsitntetet Medlem bit yde for It
afkasie Golden. Men te Inn ret paa
Forholdet, da stal det tkke gske Formen
Det er offentljggjokt, for at Epoche-IV
hed san pide, at» det panlignede er itte
fotlangt paa Matt og Fau, tnen eftek et
retfætdigt og ligeltgt UdganggpunkL
Og findet faa ten enkelte Menighed, at
den itke tun vente Btdmg fta alle sine
konsirmetede Meplemmer, da man be
ydende sothejc dekeg Bibtag bereitet-.
Det bliper ogsaa den enkelte Wenig
heps egen Sag at besietnnte Monden for
Jndspntlingem Kan man tkke soe- det
pulignede ind ved Substription, san
hold npgle Medek for Sagen. Ved et
Mede, jeg nytig holdt, bestemte man, at
Offetet stnlde san til Galdstassen, sg
soll oft-ehe billigt. Den ene Stlvdalek
sprang i Lassen eftek den enden. Tcnk
est-as pas den oelsignebe Heft, Gab hat
givet vott Land og Falk, og hats Dest
fefl i By og paa Land til Heraus Æke,
og letd feinttvig Geldesndiatnlingen iqn
et Habt Osset. Nogle fis-: vi have ja
TaMgelsespcseU Ja, det er ogsaa en
geb VII at bringe Dei-ten et Offet pna
til Geld-kiffen. Men mit dir tkke
Inst-de It holde hssifest, fokdi Tet
ßseliesdssen konntet sivst t Nonen-sen
Tsksigetfesdcsen er en saure ftsn Dag;
nee- si Im ille Ivtn dqnste lathetste
seist-e lade den-e amerikanis
sesidqg form-use vor gamle mockdige
chlkilntheefke hsftfeit, met
zpjßpetditen pp Hssiossee til Verse-g
· sz set es herren- Mee.
,DkJ-n Defstden ei Ligntns, Sub
W ei Osa, ies vente ot, et J
Mike Ren-eisu- nttle give en tief-»
L
telig Gase til Geldknsiem Er der in
gen af eder, sont tan as oil yde 500
Voller-? Er der ikke andre, der vil
yde 200 Doktors, elker 100 Dollats,
eller 80 Dosen-, eller 50 Toll-Ich eller
25 Dollnrss Kam med eders Gave i
Jer Nonn, og Gud vil velsigae den.
Farsi og ftdst lad os dede til Gud for
Gretdsindsamtingen. Alt er Rande! vi
man dede om alt og vente meget af vor
htmmelste Faden
J. M. Haufen. !
—- f——·o-——- --—-— I
Stærte Magter.
As B e t a.
— l
En Kraft dedsmmes og kendes of engl
ved dens Vikkntnger, af V e o ce g e l
ie n, den frembringer. Sauledes be-»
dpmmes de fuakaldte Naturkmfter. Lig
saaledeg bedsmmes al anden Kraft. :
Lnd as cngang fass-ge at tale am en:
sceregen, usynk1g, men tdensz Vtclnmgen
aaldig Krust: M u s i k k e n. !
Te Organer, hootved den bedst kan«
potenfere sig, er Violinen og den
mennestelige Reit. Jeg sigeH
dette tned velderaad Hu. Tdi Musik
og Sang er, korrekt, et og det samme.
— Bil man nemlrg trsfiende bedomme
e( Instrument, ved man tntet bedreyl
tutet sandeke Udttyk end: der er S a n gj
i dette Instrument. Lg snster man all
rose en Sangftemn1e, er man sig bei-edit
at Stemmens Ypperltghed afgøreg oed,!
og dens Beretugelse ttl i nogen Mandel
at kaldeg fuldkommen, nfhctnger af, at
der-nnd Sand-heb stal tnnne sigeg: der
er M ufik tIenne Stemmr. l
Men hvorledes ytrer hin hemmeltgel
Kraft sig da«.- Hvdrledeg og hvad erl
Bevagetsen, den frerndtinget .- — Este ej
sit Wesens forfteltrge Be-l
skaffenhed nnspoter den Wen-«
nejteijcelen ttl det bestemte
Ljemed, hvorpau den er nn
la g t. Dette oil ved nogle Ekoempler
blive selvtndlysende.
t. Pan Stagmarten, hsor alle
fmaalige Henfyn gælder ttl VandgbaL
hster ai en gnnsie kaenktertstkst Musik
Ten er hol, statt, flarende, udfotdrende«
longeligsanlagt paa at tndgyde Soldaten
Lamme-d- Og Untele formaar den at
drive ham hiertet op i Art-steh naar
det truede med at fynkr. Under Toner
nes Jndflydelse tnspirereö Ficempen ag
ganr paa, frenr til Lin eller Bod.
2. PnaFoklyfteliegstederne
traffer vi deritnod en vtdt forstellig
Slagi Musik· Ersten det nu er i Cir
kud, i Daniel-oben eller oed Spuregildet,
besinndig vtl man kunne bemerke en
mere ellek mindre gennemfsrt Bild
hed. Suiende, hvirolende, jagende —
liderlig, nellysiig, damdnisi —- cggende,
pirrende, hidfende: hvo tan sinde de be
tegnende Ord for den Art Komposition!
Men den er jo netop anlagt fualedeS,
just for ut bringe Mennesier (tht her;
leges med Sjrley i en ttlsoarendex
Stemning. Qg et Sternningen vort, J
da er ftrats Begnret til Sude »Musik«
og ng ag vilde Tsjte1!« —- Og det
isrgeltge er, at den (tspetgt maasie
gedtroende) Sie-l, der ingen Aaelfe har
om Tanernes As nd, sinder sig teltalt
nf alt, hoad der sigerz Fut, Smald,
stund-as Skrnld. Det foreldmmer hanr
just at ocre »Musik« — stsnt det, hsjt
taget, tun er Katzenjammey Peit
» Z. J Toneenei Tempel, i
!Kanservntoeiet, det, hoor den fande
IMusit besseres, der-ital man finde
lTeam-, sont oikker lsftende, fortedlende,
Yrenlende dg« htjnende paa Mennestetg
ISinkx Qtn den Stegs Musik kunde
man manste passende sige, at den ee til
for sin egen Skyld, uden Bihenstgter,
uden Instituten
4. J Kitten maa derneesi stges
Musik, forn i en farfkellig Netning str
ket inspirerende, taldende. Den stulde
nemltg falle Tanten osn det positivt
keifteligr. Den man itke viere fae
rapfpdet og ikke stehende. Den man
fremfoe slt veere hellig. Thi tunl
Insrliqt vll fund For-tust sinde sig stsdt
ved l Birken l Stedet lot ordenlige
Pres- es Paflludiee at here feiende Dan
iemeladier es drummende Mai-schen —
steter-s Musik dir nltid minde om »Ta
nen fu hintlen«. Den Inn ligne den
stille, milde, pelgseende Maqu den
tin nett-de Im Indem-eint Wen den
man ttdets läg-s det Untie, dee vel is
e«ee Starr- es suldee need Ils, nee- ts
qen Regu. Den mai me andastifuld,
indlende, tilsedendez sen vgfaa merk,
Irr-sende, mai-statist. Basses ep, J
rene, dybe Lauert loeer Der-ten l hast
helligdsnt l
s O
Reimen ee ened Rette laldet et Spros.
sOI ku- det, der fiestaer dette Spros,
las Just-unt sinsickerh sen at kunne
fußen et Oft-ferenda- ikte det Jene-te
H
s;
sent et knnne tele det. Den, der nn
ten »Me« hint Spreg, holder et eneste,
eneste Bneftreg uf den rette Art i heitre
Pris end 1000 ef de elmlndelige, gedi
kIds. Det keenkner ef, at Mnstkken 1
een Forstend er hane Sinde Lägeoregc
«(cfr. 1. Sam. IS, 23). Dette leder
maeste entmutigt Men det et dog
«iqndt, fordi, sont een har legt, ef nl
IKunft et Musikken Hirnlen neeemest
Evighedens Hermenier stnmrer je i To
nernei Werden. Herde ikke allerede
hin magtige Natur, Luther, erfaret diese
strecke Magters Cene til at teilte,
lage? Men detsnr dliver han heller
ikke trat es at dersmrne dem.
Der er i det presenlige te Former for
Tonernes Udttyk: den grad e og den
fine. Den grove Form vil qltid draie
sin Mening igennem· Som en Beile
Weder og studber den sig frern i Mang
lden cned Alduernesfor at dltoe dematketz
her er jeg!
Den fine Form — o, hint enestr
LBucftregk man kunde rekfe til Verdeng
JEnde for at mode det —- vil ikke menge
;sig frem. Stille bunter den paa.
«Sttlle beder den at bleoe tndledt. Stille
lknlder den. Fornnderlig ydmyg. En»
aandelig Melodi, fanget pag Violinem
staat for mig sotn et Etsempel paa den.
fine Form, sten i al sin simpelhrd
Og jeg man bede, at du, Leser! mer
nug otl destrade dig for at anstue denne
Sag ideen, oet on sigc: et ein eg nnn
Person ladeg ude of Betragtning.
Atter og etter vender min Tante den
rykt tilde-ge til garnle Ringe-c dejlrge
Linien
»Er-m den gyldne Sol sremlkyder
gennem den full-one Stu« —
» The san ofte jeg i Enfocnhed trenter
Yeaa dem, kon ieg here et nsynligt Or
erster, snart tvtdrende, lottende, dltdeltgs
kolbende, inarl svnlmende, bkuiende,
veeldtg sont en Kommendo-Stemn1e.
Men nnar jeg laaner Lke til hine ftsrke
Nie-Stets Nekt, syneg den mig ottek at
gentager
,Sc-m den gnldne Sol fremdrndek
ges-nun den tnliorte Zln I«
Hoad jeg nu oil formlle, tildrog sig I
rnit zu. Anr. Det eer en yndig Som
mer-vorgen, en Sendag. Jeg nendrede
ed Landeoejen mod Steid og vilde rned
Fargen ttl Jylland. Du brnsle pas een
Gang Knieklokkernes Zoner nd i Rum
met daade frq Frederscia og Mit-dessem
Jeg stondiede henrykt og lyttede. Tone
delgerne medtes mldtvejs mellem de
tpende Udgangspunkter, dampede, dlsds
gierte ej de stille Bandes dybe Sang
dund. Qg Idet de msdtee, dstte jeg,
hvotledee de ligesorn ernfeonede herr
andee fern gamle Vennee, fo dereitet
tilsernrnen at istennne en judlende Byrnne
til Skaderens Per — hin sisnne, hel
lege Morgen. Tet foreketn mig, fern
Harmonie-ne tog den-andres Hander og
sleg Keeds fein en Stute Engledem,
fteg derpaa hsjeke og hsjere, langt deset
til iietne himmelste Egne, hver Udede
ligheden dygger. —- De ferstod jeg plus
felig, et jeg var i Stege med diese vcls
dige streitet-. Og jeg mindes, hon
ledes min unge Sie-l stuttede en evig
Pest rned dem.
Seks Aar lidligeee sit jeg män T o n e
Bakkelfr. Den lille, barbenede
Hyrdedreng has-de meet hjeanne pag
Bei-g. Pan Tildegevejemi Midienr
rnernattens tevse Time, staut-jedes han
pludfelig cet ndfer en herregsetdehavr.
The
»Da hceved Filemele
en sjntden Vemedlieng' -- —
Nettergeien, Sangeenes siere Mesiee,
isteinte sit dlide Koad iden ler Net.
Segtetig, dlidelig, udesteieeltg gridende,
vemodigt - dedende, tryllende lsd de
sjaldne Steefer es Triller.
Plndfelig ierekesn en Papie. —- sk,
diklille Inst, blie eed, iyns euere fee
mig! O, ern du eldste, em du kendte,
heed dine Tenee form-er! — Des tysl
ver det lkke, fern ern Teneene endnn
hing i Luften es liseiem deyefede ned
eed Undene-I legte Resienl —- Men jes
ell senkelde l Gründen-sen, et de jeg
menge set sen-te ltesie des den dyde,
eedle sehn Rascia diese Ord
«·Theee is no music in s rest; but
there is the msking of music in ie",
de sted hin Passe futlaret freue ice
lmlu Tause. Thi de nein lille, ufynllse
tsen met stetem l, fernem jeg, at der
stehet Musik Inder Possen.
Der feresik l sein Bist neget, dee
see ais feeusned, userklerligr. Siden,
neer ies eeeeeejede denke Stand es
feste et ferstee nein cilsiend, ee det
ais klett, et del eee kJntuitlenem der
sierde Gesell l seit Indie, de hin
hiertemmende Temdslsee fette nn
Iend l Befqelfh Jes- fetsied den
Deus Me, M det ellde stqec et
I H
W ede. O, men disfe stille-stecke Mag
tec kaldte sen inderligt ad den Morgen
gelkge Mc i min Natur« at jeg, nastm
bange es bog ins tillidsfu!d, fasten-, de
bat Bidnesbykd om noget, bek hidtil Im
Iris sammt-; ja! de ligefom liftede en
Flig as det Sitt, der besterin den
eng-, ufyalige Zudem og lob Rassen
se et Lyagcimt ftq Anat-eines sacige
Rigr.
Og det gik, fom jcg stden exists-by
det gerne gaqr i me det gede, det,
Evek h. k ubetinges Verdi, sqac stahig for
hasijgt Ende —-: den lille Fugl gav kn
keue, ejendommelige, lithogkholdce Mak,
fdek kam til at lyde for migsom et;
-,,Halleluka, Ame-IT« —- og Toneraes
IPinsefesi var ttl Ende.
I Men dem stritt Mode (Stmmemsde
l
11cksten)glemmes aldrig. Dg det stack
nug i dem Liebhk tlarh at Mage m
; Stand stal jeg aldiig mm opleve under
»Ehe-me Spi. Thi en sq a dan ydke Si
sxzution og Viert-IS iadke Tilstqnd fou
Zkommer tun en Gang i et Mennestegi
. Liv. .
Thomas Kinga
iszteo ishr. Faun
(Slnitet.)
Kttken det hjemtne oae paa den Ttd
t inange Maadet sttset, sont vor dansk
lnthetfle Kttke et stillet hetoote nn. Den
That-de langt fta de faste ttdoottes For
-met, sont den senete sit, og sont den til
» Lele hat hjetntne endnn. Den nat- ilke
kblot titllet ooetfot mange, sont ikke ag
Jtede Gndg Otd lot noget, og vtlde ttcede
Ritteng Vætdighed under Fsddek, og
ideteoe den og dens Tjenet detes for
lnodne Jndtcegtet —- men sont til Dels
lihande Magt detttl, og dtngte, hvad de
Ihaode; sont enzttte,det oilde haoe finhttnd
knegtaoet paa Kttlegaaedem ltgefotn noqle
Ehetovte vil tvinge defes Picesier, ont tkke
Itil neiget saa galt, saa dog til at handle
smad Gut-S Ord, detes Santoitttghed og
Itttttens RitttaL og otl han ttte det,
Iiaa iaat han detes ziendftab at for
Fnestntnr. Ellek fremdeleg, naat ntan
klsetovede steten og Skalen sin Ttende,
iltgeiotti nogle Menighedsmetletnmer
«hekoote des-ver Ptæstetne detes hat
ttdgoite ellet Betaltng fok littelige Hand
ltngee, ttden paa anden Maade at hde
dem Vedeklag detfot. Mod faadanne
nat-de Ktngo wangen haatd og »in-ade
lig« Kamp. Og naak ot tunne satte
llingos fotttoige og samtidige Rande
fkeendet, faoveltont hantselo, mennestes
lig talt, for hvad ten Late, der endntt
ee t den danst lttthetfte Kitte, faa tan
Kisten hietnnte ogsaa tatke Ringo for de
faste udvotteg Former, den leitete hat
nhdt Gaon ai, og ot, tot at vi ikke hat
det lsfetse, end oi hat- det. Men Kingo
kande ogsaa tagte sine Pressa-, naae det
heb-pedes Ett Pkcst hat-de iaaledes
Otd for at octe indotklet i alle mutige
oetdslige Ting, hootlok Billoopen do
iandt Anledntng til at spstge hani, naat
han da sit Anledntng ttl at studete sitt
Pecditem Jo, det tog hant ingen Tidz
han tunde pmdike, naat det stulde unte,
og ooet hoad Entne, han oilde; fagde
Pia-sten: »Da kommek tnig farz« ioasi
rede Ktngm »ligefottt hoad man hat
iottalt mig ont en gammel Zone i?
Qdenfe, at httn knnde bide NsddetJ
sisnt httn itte haode en Tand i Mandat
Da teg ptlde vide, hvotdatt det gik
til, fagde atan entg: io, hun bidee dem
bereitet, httn didet dem ikke op« (ek:
hitn knaskkee dem tkte) — satt kitnoe jo
Ptcsten se, ont han tunde ,,dide den
Nsd op«.
singos Bispegerning tmvede mange
Stradadfer. Til hatts Stiit hstte
daade Fyen, Ase-, halt-e Als og mang
Sinaaeee. Don tnaatte viere paa Reise
det holpe Aar« oq den Gang oak der
hontett seenbanet ellee Dampltide.
Ltngo oale vel pesvet i Sei-sent Stole.
Zorndetfsrydeeietne iGerningen, mi
siede han to Dnsteaeez hon oae sitt tte
Gange. En Stedfsth J a to li W arm,
siorde hatte niesen Ioettted, hoiltet
ktngo gengaldte tned at gao l soeben
ioe hast« do han var anklaget for en
soebeydellr. En Satans-in car
itens, giotde hat-i oalaa steget ondt.
hatt havde stosset Btstoppett fleee Pro
eesfet, under hoilte Kinqo dsde. Mett
slnso foesonede stg oied catstens, stsnt
Ist-stetig itke med hast; fse hatt dedr.
sittqo oat lyg et hal- Iae sie sin Deo
os led Ineget meet bat stne leeliet
ated ftok canltnodtghed. Alte-ten tot
sitt Dsd oaasnede han op i Stuniringen
og Iagdn »Hei-re Gad! i Morgen faat
si deilig Musik at heul« Neste Moc
seit, Csndagen den te. Dttls., da stot
Ien l St. Kund- tkttte eingede ttl Hei
Iesfe, loo hatt heit.
- Vistop Thomas clnso pae altfaa en
met-de Mond og en eetteoende Mand,
L
en dygtig Ptast as en nidtat Bissenl
dek daade sont Prast as tsknp hat« sat
sitte Spot- i ooke Fadte Kitte, san at
hatt, skaset alt attdet, vtlde have vandet
flg et Rom-. Men hanc Nat-n hak stets-«
lig Klang mellent os, spat en as vor
Kitkes sitt-sie Salvedtster. Ja, jeg
tttenee sont den sietfle. Standtvig hat
sauget meget sent- Bkeksatt scttets
dyde Strenge t Bestegelse i et Erinne
hjettez ntett stal et Kkiftttthiekte hest ng
sttldt aande sig ttd i Sang, da matt det
melletn aake Salntek ttl Kuton singt
leoede t den danske lutheksde Metes ket
ttoende Ttdskttm, ssk Pietismens og
Rattanaltsnteas Ttdz vg han vak en as
dette Itdskmtts Mand. J hans Ung
dotn cg setste Studentetttd sad J e sp ek
B k a k tn a n d paa Sjallattds Bispesiol
(ded 1652); en Mand, sotn tegnes mel
lem den tttthekske Kikkes hppeksie Tea
logek, og hvts Pafttlle, samtnen med
Luthees ag Sctioeeo Sicleskatz Denktk
Müllers ag Atndts Begek endtttt hsket
til note not-sie og dansk lutheksIe Ktkkes
bedste Opdyggelsesbegm Qnt en Stagt,
ottt heilken det san siges, at Ktngas
Sangkok »und siok Hiertenslhst ag Be
gcekltghed as heie og laue« blev wodu
get, kan det neppe med Uket siges, ap
den hak hett ttl not danste cittes dedsie.
J denne vak, sok at btuge et madekne
lldtkyt: Lteke ag Lin sokenede. Stint
natttkligvis Vetden omgatt og nat
trængt ind t den synltge Mete, da sont
alttd. Det ek ntt soksokigt saa sitt Sag
med denne Adsttllelse as Lceke ag Lin.
Lad vteke, at det kan lade sig gste at
have ten Lake i Hovedet uden at have
Liv. Det can dag tkke lade sig ggre at
have Lin udtn ken Lake. Tht kett Lake
et ja Guds Ord. Qg Guds Otd er
Band og Lip. have deksok Livet ek,
maa den kene Leere ogsaa viere. Og
hvok der intet ek as denne, kan der ttltsttttä
heller intet Lin vate. Men nu: tdets
Aandslttt, sotn kandede paa Ktngog Tid,j
pragek hanc Digtnittg· Det vak dette,:
at Ringe ekkendte ag tkaede Guds Okdsl
kene Lake ant, ttt det aattdelige Lin vg
dets Ophold ek en Gudg Gatte, ag dets
Titktnger noget, sont Gad ganste og
alene hak Akten for — dek gap hat-n
den dybe Tsdmyghed og magttge Fri
tnadtghed, ttl ester at have sttldket Js
kaels Fatkaftelse as dereg erlsek, at siget
Vierte Jesus et dtn Lytte
htattdt dtt eget Falk iaa ilet,
tottt du da nun States Smytte,
jeg dtg atstaat at min .ttet,
ut tatq selo seg giver mtg
stille, side Jesus dtqz
mig pit leg dig ausst- give,
at du ntm tgett ltvr.
Sjælen ben er bog diu egen,
Kroppen dannede dm Damit-,
better et bin Net jaa wegen,
bat-be til nun Kwp og Anat-.
lag mtg va, bede nug hel,
du nun Sjceles ganike Tel,
idit Kurs og l vm Aste
lob mlg via stegen verre
Det er Erkendölfen qf alle Mennei
stets dybe Farbe-welle, og of It, hoo
sont hat strdt an mod et Bud, hat stsdt
an mod alle, og Tro herpaa, som gioek
bam Mol- og Kraft til at kaste al falsk
Skamislelie til Side, stille sig midt i
Guds fande Menighed og med den med
fand Stamfslelfe for Gab belende:
Jeg Tyveti hat dkevet,
i Handel været iledsk,
jeg I for U hat sltevet
og vaket faltt og nebst
Stint latet i hans Levned iotlydek
em, at han ovekfer den botgetlige Lov
hat ooetttacdt det 7. Bat-, men tout
tmod pm, at hqn er bleven i sin Dachs
pogt:
,Jeg hat lært mm Gab It Leide
im mit fptfte Bat-reach
stgek hsn om sig fett-.
Mut dette i Alminvelighed ten Ma
Jgos Digtninkp Og disfe lau Eksetnpler
»den-pes. Des tunde viere megei time
Thema i det entelte It stge, hvis Tib,
lLeiliglped og iokegaaeade Studium til
lod det, bvsv ikke er Tilfeeldet for Die
bliklet.
Thomas Magst Dass et fotlcngst
fokbi. Dg det asndelige Liv, nd of
holltet han fang, et siden traust langt
tilbsge. Men hanc Digtutns leper.
Ogias ved den sit nogle tko Luther-neu
Mod og kraft til, heut-ed 100 Aar eftee
han« Did, vers-femme i Jylland at ltde
Jorislgelle og vaqntniug for »den keue
Leeres-« Styls. Og enkelte Ziele ek
den-ed kundt omkking blevne styttedr.
Sonn der fort-IM, at, de Pasior Beo
dek Bro beeien i san-et 1704 lau
pas sit Dsdsleje, tksstede hatt sig felv,
haften og Hirn nnd dette Ringes Ord:
Io- mlne ssm og Seel
om leg vil ists-,
ern jeg hver Time grob
og vilde spiege:
the stalde de sit seid es Lille tages
Gub levek jp endnul
Man warmer dem i Du,
de sinl ej floge.
Og er det tlle de Leerdomtne, sont
liggert Ringes Distntng, foen frem
detssee og euer-er ett inndt Krtstenltv
tmellettt pl end-tut
I
. .
» Leim-e oil jeg need det tssnte satt-de
list Pest-r J· M. strafend Boot
llomo, inne jo ee et godt ttlle Udvntg
of Ktngos Sntmer om Kristt Ladelsr.
e. F.
Hof-—
Jubitkkuut.
J Etk Dorn, Jpnu holdtes, som
torud dekendtgiort, Fest den sidste Tag
tAugust og de to isrfte Dage t Sep
tember· Fern Priester var til Stede
nemltg G. V. C hrt s t t n nsen, Kr.
Anker, A. ts. Meigen-tm P. S
Btg og N. P. Stmonikni FMI
andre Presster var dleven antnodet ont
at komme, Inen lorhmdrede i at give
Mede.
Judel betyder egentltg Batunklnng,
og der dlev da ogiaa, sont det sig durde,
blest i Votum og den gav tydeltg Lyd,
sna enhoer tunde dekede sig til Kttg.
De terste Botunftsd Jtedag Formiddng
kam fkn Stedets Praft tJornt at en
Velkomfthtllen og et nf ham felv streuen
intutt Judtleeutnidth der gribende
stildrede Forhotdene tot 25 Aar siden
owkrtng Elk Horn.
Sau gIl anunen fra Mynd til
Mund nf de ttlstedevcerende Priester en
teologtsk Kandtdat, en Former og en
Urmager, fom hoer tsar, deront nettes
tngen Tvivl, blcste satt tydeltgt, fern
det one ham ntultgt. Tenne Gesau
klang, hvts Etko jeg nu stat lege at
dare, tortfnttes —- rned Afdkydelfer for
at sptse g fove —- ltge til Sendagaften
sent.
Der lsd Toner ocn den store Glase t
Herren; (Ei. ot, 1t)), otn den stille
Loofang i Zion, hvor Bester detaltes
og Binner heresz men ikle fer
ens Mtsgerntttger er bleneneen for tung
(Solrn. ös, 1—-t), og om Guds store
Karltghed, der var fae stor, at bvert
ltlle Menneftedarn one elstet og invnet
der hiemme (th. st, t—:t). Der lpd
Tonee orn tkte at have Frygt men
Ftyd, thi Herren hnvde sinke Foretni
gender for i, otnkrtng og ved og (Joel
2, 21). Selo otn det var en Gleedess
fest, der nu hotdtec, rnaatte man dog
ttte glemme,atdet ogtan var en stoe
Not-end Dog, nnnr der lass den til,
hope mange dyreksdte Sjate, der endnu
var Zonger hoc Guds thes Fiender,
dertoe nannte ni dede iotn Mensgheden
deder for Kongem nt vor Ophsjelie
tnnde veeke l Jakobs Guds Nat-n og
hinlp kommeer Delligdotnmen san vt
kunne hejse Gudö Ords rette Banner
(—Setcn. 20, 1—6) qg l qtt den« maatte
man vcret oindtil Dsden ellerz
sit man qlltgevel tkke Linets Krone,
lelv orn rnan end due-de degyndt nt lebe
pas Beinen og nanet sna vtdt, at man
tunde holde Judttteum (And.2, 10).
Otn Sendagen nnaede Festen sit
Glanspunkt.
Der var sentlet en. 000 Mennesier i
den dlotnsterfrnykkede Mete. Her lsd
nu etter en tydeltg Baiuntlang i Stets
tetale og Pest-then Herren hat-de al
ttd knrlige pg gode Hensigter med sit
Fett, ielo orn han tsrte dein gennem
store Tenngsley iorn stnlle dare dem
sed Fragt, at Folket sit sin Gud at
kende og omoendte sig til ham at ganste
Vierte (Jer. 24, 4 —7). Otn Elter
mtddisen oplaftes et Qneetdi ei Wenig
hedens hist-tie, tout vtsieltg strr inte
ressant, sisnt en Del ni· Jortetnltngen
noktyntes, det var dein lot längt og
traust st here paa.
Orn Efteetntddngen var der Ungdotnss
wede. Det Isr en fand Fern-fette at
seere Btdne tit, at Kiesedentene var
fyldte tned en ppnnerkiotn Ungdoen list
tende til de nloorlige Toner, lpen csd
den Itten ost, hope isrtteedetigt det
tilde verre, mn den opvotsende Stege
her stulde, ltgetoen det itete tsskaeh
pende ils ddrt lrn sine Jahres Gud
(Dotn. 2.)
Det lud-jede Jestltgheden tneget ett
et velseet Snnqkpr lang fleke imntke
Sange fleestemmtqt. Mentgheden ite
gede for Jallessptsntng, lau man lesede
hvee Dag, lotn nun var ttl Bauten-.
Nase deettl kont, at hemn detcnkte es
med det yndigste Beit, men kunde Inste
sig, satt san man not stqe, at det·tnttatte
pure et undertigt Mennefle, der tkke kom
tseststenentnz
Sau vil jeg stutte denne ltlle Meddets
elie med en hieeteltg Lykenstning til
Menlgheden ved Elk Dorn, tdet les
takteetoe alt, hud ieg ntd der de neunte
Dage. -