»Danskeren«, i
It tegentlig Nyhedss og Oplysningss
blad for det danske Foik
i Amerika.
Udgioei ai
DANlSkL LUTA. PUBL. Rot-Its
Mair. Neb(
«Dansseten« udkommer hoet Dusdnxp
Iris pr. Iargang I de Jenein Eimer It 50:
tit Udlanvet Lies. »
siedet besales i Fonds-. Vesictlma Beta- l
img. Idrevieiomndrma on sitt andet
atigacende Norm aduszssieszt
DÄN18H.1-l"l"kl. l'l"Hl·. Rufst-L
Blan, Mehr-.
Netattsi2 O a : a l d J en s en.
—..—-—.-.. - -
Botener ntihksl’«««1"tict« at Umir. Nest-k«
Is Sec«n(t--st.«—— »i.»i.-k.
Advent-sing Ruf-V made- kuuwn uns-n
Iponcsttstlt
Naar Oa- ksme hisnvender Iig til Folc, der
arcrterer : Warst knien im nc tsbe has dem
ellek for at iaa Lplnsnmger am det anme
rede, da bedes de atiid onitale at de iaa
Avertigiemennst ideite Vlalx Tet vil ver-re
m gensidig Nycte.
,,Tanfkkrcn«.
,,,,Dansteren« er en velkommen
Gest,« stkiver en Mond sra (california.»
»Vi langes hoer Uge eiter »Da-iste- ;
ten« nud Budstab sra nat og fsein okn
Danste i Amerika,« Ruder en anden fraI
Atlanterhaaets Kast.
Det er nu paa andet Aar, at »Dan
steten« udgaar sra Danikih Luth Publ.
Honse i Blatt· Denne Farretneng er
nn udvidet saaledes, at det ei den stotste
danske Forlaggsorretning og Tryktm i
Amerika
Fra en iille, ubetydelig Fortetning er
den naaet op til en Farretning, hvok Zu
—30 Mond og Kainder findet stadig
Bestaftigelse, og er i trat-l Väkksomhedz
med at seeite Typer, trytte Beger vg:
Blade, liese Korrektur-, stsde Platze-,
indbinde Begee og bessrge Etzpeditioner
as alle sanfte og engelske Bogen sont
haves paa Lager. Mange Ordrer ind
lsber hoer Dag sra alle Kanier ide
Idrenede States.
Tre andre Blade, spruden »Danste
ren«, trykkeg og etspedereg sra Damals
Luth. Publ. Haus«-, nemlig: »Unte
bcadet«, »He Ungeg Mad« ag »Baue
bladet«, nien det er scerlig »Danfteren«,
sein jnstes uddredc blandt vare Lands
mcnd i Amerika, at den tan viere mere
sein en Talgcnand sor Dunste i Amerika,
ped at dringe Meddelelse sra de mange
Nybygder trindt omkring i dette state
Land, Haar Dansken bat
.Danskeren« er redjgetet as Pastet
harald Jensen, ca11d. teoL sra
LIbenhaons Universitet, seen med sin
Dystighed vil viere i Stand til at til
sredsstille alle Krau, hvad Sprog og
Jndhold angetan Desuden bringet
«Dansteren« Attikler sra nagte as de
dygtissie dansfe Stribenter i Amerika.
Bi haaber at saa Qbonnentantallet
for-get i den memeste Fretntid og san
Bladet mere udhredt blandt vore Lands
Icnd i America, at det maa virke til
Capn ag Interesse og viere en as de mest
Alle-ne Geister i danske hsem og hvok
Dunste dat. Vi haabet, det maa ainde
euere as mere Titslutning iblandt vore
Land-unend, at det maa viere et Organ
for dem og sor Sandhed og Ret.
Vi sendet nn Bladet til mange sont
Yrsvenunmtetz og vil sende det seit i to
Maaaedey eller til lste Juli 1901 sor
tun it.00. Detsocn Bladet ikke ensteö
eftet lste November, bedes samme sagt
pp. Bi stal med Gliede pedbtive at
sende Bleibet Denae Ptis geeider dag
tun sok det fsksie Iar for alle nye
spannenter, spin, inden den 1ste Nav.
— 1900, indsender 81.00 iFriauerter eller
Money Order til Danisb Luth. Publ.
Hause-, Blatt, Nebr.
Gældsindfamlingm
Mfm .T.aust tuth. Urkund-U
Nu etc Bidkagslisterae for Gelt-ind
fsmlingen emsendte. Es Pmstehkvder
sttivek faul-des betagtes-du
»Endelig tout sc ais-e Listet and
Uhr-nahm« »Stu·»« s a! Store Ga
vn!« og HenpeadelM hver eneste
Sjcl i Gewinns-eh Jeg blev san glad
ved Listerne og Sagen pqqny, st jeg
straft fokqnstqltede en ist-läg Dsg til
Fest og Substription, nemlig den Jeden
Systka thi det et Noah-, user Herren
stgm «Jeg hat dig Uhu-.
Man vi ikke fuq en Rubrik i vokt kare
»Da-K latherst Kittel-lad« nu i Jud
fsmlingstidem f. Eke. »Im Judiciu
liusiarbejsest ellet »Ach-idem Gang«,
sont kund- vace vnadc m Tttstyndelse og
steh-W
Jo, hell-re end geme. Web sior
sus- Ittt »Im-teu- msgc Ums-m
sek fka Getdsindfasnlingeey date man
ml indsende noget desangaaendr. Lad
as here, hvatledes ogfaa dem Arbeide
gaat. Herren opaakke den rettk Aand
idlandt as, san Gekldgindsamlingen maa
iaa et gadt Udfalok
Man hat sagt, at der et iyvforskellige
Maadek at give paa:
l. Den nggyldsige Maadr.
Man givet lädt her og dek, næsmesi for
at dlioe Opfer-dringen kait uden at bryde
sig syndektsgt om, hoottil man given ;
2. Den stedvcie Maade.- Dek»
give-s Iidt engang intelletm naar Humo
tet et nogenlunde gebt, og Fjleliekne
dltoe bevagede libr.
Iz. Den egenkækligeMaadr. Man
givek for at give sig ielo nogetz Gauen
etlckgges, fotds man set-: dageftet faak
jeg ielv Gavn deraf.
4. Den dovne Mande. Esset
denne giveö der lcdkz men Hjettet er
koldt og ufsliomL
5. Den kegelmasfige Mande.
Roger af Jndtasgten lagges regelmekgi
sigt tilsive og dekaf udbeles eftet Drang
6. Den eetfakdige Mande. Ef
kek den tetfcekdtge Maade giver man den
Kamme Sum M Herren, fom man nd
giver for sig few. Kober man f. Ets.
en Hat ul 2 Tolle-C giaer man sam
tidtg to Dollats tät Denkens Sag. »
T. Den ietofornagtende
Maade. Man gis-n, faa det svierz man
gioet i Tto til Guds Rande, selv om:
man maa undvæke noget, fokdi man gar-J
en tundelig Gave med selvfornagtendel
Offekvtllighed.
Tetsom man nu nvekali i den inten.
Kikte vil gaa uven am de fakstnæonte
Maader at gwe paa og saa give efm
den femte sg sjette Maade, ja om mutigtj
efter den jyvende, da stulle vi let faa vorl
Gald aftasiet i Aar ag mete end det. II
2. Zot. «- lase m am nagte, som gao ei
ter den syvenve Maade: de faktige Erinne»
i Makedoniem Te gav «ooer Evne««.«
Dette kaldet Paulus i 1. Vers »Gut-g
Rande i; Makedanieng Menighedet«.
Lad Gudg Naade gske vate Hinte
oaeme for Herrens Sag. lad og betragte
Gudö Nacdes state Gavek til os, og faa
give dekefter, da siulle at faa et tigengt
Sammenstud. J. M. Hausen.
——-·0-——————
Hvad mon det et godt for?
Lin Folkestremmen fka Tonmqu
kunde ledes til bestemte Stedek hee 1 de
Lfoeenede Steuer-, ina vilde den-ev gaben
Ibaet veeee tneget vnadet, bat-de for Ny
Hbyggeren og for Missionem Med dette
Pfok Oje var det vel ogsoq at Posten
parald Jenien sidfte Vintek stren
ocn »den stesvnledende Plan «. Men
naak man nu foksegee at danne en donsk
Kolont ude i Oregon f. Ets» da kan
jeg itke tndfe, hvad det er godt sor.
Jeg tek jkke tvtvle sm, at man hat vor
Kirceå og vort Falte Garn for Lie
Et andet Sperggmaal et, um man op
naat vet gove, sont man tttsigtek for vor«
Karte og vokt Folc· Naar man kunde
iamle de sptedte Lands-maule, der Insse
at danne sig et Hiern« ellet ogsaa de, der
allerede hat donnet sig et erny men
bar blandt fremmede Nationen-, da vtlde
man sittett have udkettet noget godt og
nyttigt. Me- noqt man nu i bet oc
sentljgste sont sin Koloni befoltet im
andre Kolonier ellet Menjghedee, hoad
knon det san et gebt for? Gauner det
Befolkningen og Missionent Teksom
nagen her fta Centralsiatetne ellet de
estltge Statee Inster —- ieg menet itle
tmpulieees ellet ooettaleg til at flhtte, —
men vittelig enstek at flhtte im Byen
og ad pas Landet, ng vedkotmnende ka
betele fka 15—25 Dollats for en Acke
Land, ins tun der io sagte-II lebet Land
mange Hundes-de Mit muntere end i
Oregon f. Ess. Tent, hvilken en Sinn
Penge det kostet for en Familie at tejse
holst eller helt igennem Amerika: for
den Sum, det kostet, kan der ksbes
Inanse Ackes Land. Og da den toter-·
hauste Mkte hat Menighedee has-de i
Oft og Vesi, Syd es Nord, fac- kan det
pel heller ttke veeie foehunden need stor
Banstecighed for en Udflyttee at blive
beset, hvoe der et en Mentghep. Men
ins Miene-et? Det spillee io activ en
betydelig Rolle i Kolontfettng. Den
dette ee dee gerne et tetmnelis lsngt
Kapitel i alle Lotoniiationssetitten Og
det man indes-neues, at he tliinatiste
Jorhold er If ftvr Vethbntns for det
enkelte Mennestei Liv, es velbesindende
»godt Beides-« heeee io ogsan med til
»dqgligt Dieb«-· Men heesn tse paa
ftae, It vet Minos, dee ee geht fee bet
ene Menneste, ogfsa er geht fee alle?
Nei, om denne Sag ten see need Rette
me ioefxellige Meninser. Det klima,
her er gebt for et Mennefle, hetbeedende
for en .llee enden OW, det tun et
l -
andet Menneste tnaaste slet tlle udhalde.
Oregon f. Ets. Ited sine mange Maa
nedets siadtge Regu, ag ltgeledes ated
sine, sam Regel, flete Maaneders stadtge
Tatkr, kan del veere godt lot nogle Men
nellet, men iandelig tlle fat alle. Jeg
har levet paa diese Egne baade Sammet;
ag Winter-, jig tunde tlke taale KlttnaetY
detttde. Og nted Henspn til del litte
ltge, et det Btrkeltgheden, at man ate
sentltg faat ftn Rolant befalket ita Me
ntgheder, saa lan det ogsaa neppe aeere
meget oundet fat Musik-»n- Nogle
Mentghedet can ael taale. at der slytter
nogle bott, nten andte lan tlle faa gadt
taale det. Og det maa dog tndtatnnted,
at det et et mindre heldtgt Samlundss
atdejde, am Kolontsettng latet dertlt, at
en ag anden Mentghed ftanfes og lutes
keg t sit Atdejdr. zar det andet atlde
det agfaa vtete en stor lltet mad disse,
det blea ttlbage i en saadan Menighed,
»eftet at de rejselasine aar dtagne bott;
»tht der et altid nagte,« iont en as vate
Pteftet adttylte sig t sin Tale aed Nat-a
medet, »der hat Last ttl at tejse eitet de
ttaltenfle Svedfler.«
Bltaet Kalantsetingen bare et speku
lattat aaaeltgt, tnen dag betydntngsfuldt
Fatfag, der endet med, at efter nagen
Ttds Fatlad flatter de, det paa nagen
Maade lan, hatt fta Kolanten —- faas
dant et set pagietet —, da dehsaer det
atöstltg tlle at deatfes, at et Anleitun
fund haade paret bedre tjent med, am
digfe iaa, det blea tilbaget en saadatt
lotfejlet Kot-Int, haade varet bafat i
de tnete soltde Mentgheder, ag at Fal
lene agfaa atlde pare dedte tient dettned.
Hand man det ailde site til, otn den
entelte Prast deghndte at danne en Ka
lant paa det Sted ellet t Natheden af
det Ekel-, hoar han atdexdetk Altlaa
f. sitt-J jeg degyndet at dar-ne en Rolani
her t Nettheden at West Supettot. Og
hvtlke zotttin lnnde jeg tlle ftetnhalde,
at dtsle Egne har trent lot mange an
dre lfgnh ch lunde med Sandhed
strtoe, at her lan laag billigt Land, og
dag siger man —- hvtlket leg ogsaa hat
set — at det gtöet ttgtig god Afgttdr.
Og hdtllen Tlnledntng vtlde her tlke
væte for Nybhggeten ttl at taa Ärbejde
l Tvtlltngbyetne Daluth og Supertat
nted derea detadeltge Sltdsfatt, Tant
tners ag Kulhandeh ltgelatn Supettat
agsaa stadtg gaat stemad t Fabrikant
lamhed faa ael satn paa andre Damia
der. Og Filum-en —- ja, det er dhgttg
kaldt otn Btnteten, ttten det et ja netap
lgadt iat nagte Mennestetö Velbesini
dende. Hailken dehagellg Sammet hat
Intan tkle her t Sammenltgntng med de
;flesie andre Stedet. Her tastt heller
Hagen Chilaner eller ftarle Starme, in
Igen Staasthetz latn er faa hynaige f.
lElh tNedrasta, Wyoming, Waihtngtom
!Oregan ag andre Steder, oft-. alt-. Qg
l laaledes kunde net enhaee laa et ag andet
at strtoe til Fakdel far den Mal-L haat
han bat. Uden Tvial ailde det atere let
tere at lastle en Del Mennesser paa den
Maade, end ved at gate et aedhaldende
Atdejde med at satnle dem am Guda
Otd. Men haad man det allde lett til
Man det ikke atlde lIte derttl, at den,
det belud sterst Dhgtlghed ttl pttvat ag
affentltg at kunne stttae ag agttete lot
sin Katant, vilde haae dedst held med
sig. Paa den Maade blev Mentghedetne
et Vandtefall, ltgeiaw Ptafterne tut tit
delg et l tnerika.
Herten hjalpe as, ldet ai besttabe as
lot satt Falls ag aat Kitles Gesan, at
at ikke i aaget Stalle ital komme hatt
fta aat otrkeltge Opgaae: part Falls
Ftelse. Hatt hjeelpe as at betegne Fil
gerne i alle Faun-senden eller agiaa
latmne at til at tage mod Jäger-m
C.Niellen.
W
Dunst Stole.
Ved Dunst Stole losstaae jeg, hvod
ossno bemeones med Nellgionfkole ellec
Feriestolr. Des foeekoonnet mig, at
Dunst Stole due-de ocre det mest pos
fende Noon, do Undeeoisningen i Dunst
dog optoget den mesie Tid og ee det vis
tigste.
Jaoel, men hood stol der san stges
om den dansle Stole? Jeg fynes nu
det et inn keysieeogtigt of de mange
Stolelæeeke, ot de faodan hell ferner
detts Ly- undek Etappen ooetfor hon
landre. De Inn jo ligeftem viere bange
for, at derei Munde at holde Stole
pas ikke et den deoste, ellet l hoekt Fald
man de ille tro, de hoc noget at fortcelle
bekom, fom andre gider here.
Det er jo san let at fon en dnnsk
Stole, hold man dn ikke fee hen poq
Sonnen. Dunst Stole ee et silsntroi
pist Foretogende i mange Tilieeldr.
Sau stulde det ilke ocre. Voii man
trot, man kan holde Stole fo- godt iotn
de flefte, burde man tkke gsre det for in
ltlle Lin.
Jeg antager ikle, at jeg dehsver nar
ntere at paavife hvvr uhyre duntt det er
for danste Foreldre at leere deres Born
at tate det danste Spros; nien itke tillige
at lase sg strive det, iiar da Born faa
let tan ltere det. Staa, — de leerer det
Inaaske itke saa let enddaZ Saa er del
ictdt Ltrreren ilke forstaar sin Gerntng,
etlu oglaa er Born-ne dlevne ganste
icitiudrede at zartrldreneg For-sog paa
at tiade iLtererens Sted. Det altnin
dringe, utatdtecvede, dansttalende Barn
shar stor Eone og Lin til at ltere danst
Skrtvning og Unions
Nu er de flette danste Feriesialer flat
tede tot t Aar, as de danfke Ferieskoleg
lau-re hviler paa deres Lanrdar. »Der
er nippe to af de over hundreoe Larere der
Fhas haft endog tilntertnelsesvig samtne
Methodek i Undervisntngen Vver
ttknter hans et den dedfte. Kunde man
ntt itet tlte lade andre iottalle signoget?
hing der ingen et, der mangler Raad,
san man jeg gratulere med Refultaterne
de alte totn til. Var de maaste tistet
fig, tgennetn de to Maanederi Underi
vtgmng uven at sisde an paa Spsrgs«
nmat, der mutigvis ved falles Drpftelie
kandt besvares«
.,kansteren« giver as Oslysning am,
Tat en vts Mth eller Mr. har sluttet sin
»Jetteslale, og at der var 47 eller 78
»Bei-n. Tet er ja et Stykle interessant
Verdenshtftotir.
" Jeg vtlde dog meget foretralle at faa
nogct at vide otn den Larers Program
i3'o en. Lin han bruger den ganle
ABC-mahnte, otn han har en hurtig
og rrattisl Maade at lare Birne de
gothtste Bdgstaver paa, naar de allerede
tan de latinsie, otn han underotfer I
Htonmartggeograsi og Historie, am han
Yen Gang i melletn fortteller Eventyr,
Horn han t det hell holder mesi Sondagss
istote til Hoerdag. Alle saadanne
Sperggmaal vedkantmer tngen andre
Stolelcerere i Anterila end netop de der
holder Tansl Stole.
Men det san ja acere at alle disle hat
iaaet en systetnaltsk Uddannelse undet
akkurat de iatnnte Forhold hoori de nu
gtoer den til andre. Saa gaar det ja
herttgt.
For mig er det anderledes og ieg vilde
for mit Vedkomtnende meget anste, at
der var ltdt nstere Fardtndelse melletn
dem der undervilet i den danste Skale.
Det kunde otere til itelles Dialp as Sa
gens dedste. En Forening er ntaafte
upraltisi, men jeg all andefale, at
,,Dansleren« gis-er os en halv Spalte
faa vi kan saa talt samtnen otn Sagerne,
og faa tnaa vi denytte as at Lejligheden.
Jeg stal iaa dare fsje et Par Spsrgsi
maal tit, ioat jeg gerne oilde have de
grnndede Svar paa.
t. Er det raadeligt at lade Bsrn
(iterlig paa Landes) leere Lektier i Hiern
met?
2. Barde Bernene hegynde at laie
Katekisrnus faa inart de lau latet
8. Er del til nagen Nytte at fynge
andre Sange end dein der sindes i»Sani
gereist
4. Mangler vi en danst Language
Bose
De tnere erfarne har OrdeL
Sigurd Anler.
I I
I
»Dansteren« vil med Gleede over-lade
Plads til otdere I rsttelfe al Cornet.
N e d.
Thomas Kingo.
sBed Uhr. FalCJ
Omtkent to Aar effek, at den fvenste
Konge Gustav Adolf, der leg en enden
Jova i Spidien for herrens Falk lam
pede mpd hons Fjendek, var selben i
Sicget ved Liiyen (10s·12), isdtes der i
Slangetup pas Sjalland, hjemme I Dan
matten lille Beeng. Den sogen ben
gang havde sagt, at hanc Nat-n skulde
fes lege san geb Klang i den dunst
lutheesie Kerke, fom den fatdne helle
konges, var det nappe blevet tkoet.
Men for Gab alene liggek de Veie klare,
iom be sann vi se omkking oi stulde
fee-des pas-. Den lille Drengs Napn
blep Thomas Linse. Saat-ne
Nat-n bar hans schwindet-, im par
blevet indkaldt til Dann-act fes hanc
Fædteland SkotlanI, fort-i san fskstpd
den Kunst at see-e Japan-, im de
bkugtes den Gang, nemliq Teppey
hvoei Malerin me indvcpede. Tho
mas Zinses Ssn Johan, eller Hans,
var ogsqa fsdt iSkotlandz hqn bles
gift need en dsnst spende, Roten Streut
vattet, og bisie bteve Bcstop Zinses
Fort-Um- Sktnt Ringes sah-r var
Skotltender og tun hanc Moder sonst,
qur hsn bog ier haust i Sie-Log Sind.
F H
Da han ,tilegnede den tystssdte Denn-(
lning as Danmail, Charlotte Amalle,l
2·den Del as sit ,Aandelige Siunglok«,s
cskte han hende, soidi hun ,,ined sti og
luld Kæklighed ej alene elslek ookt Lands
Folk, inen ogsna voit Spirits-« og deroed
»Sie mange as dein slaintede, der have
ninaske i tredive Aar iedt Fiedieliiiidets
Bisd i Hans Mosestiets Tienefte, og
have dog ilke oillet leie ttedive danske
Ord«, hvud itle er ude asVejen at tienle
paa sat saadaiine Dunste hei- i Landet,
de( sorgiide deres Modus Maul, og
sotagte, hvad dei ogsaa et dekes Bot-nd
Spieg. Tet nieste as Ringes Lin saldt
iei sok dei danste Falk ineget deveeget
Tidsiiini. Da Christian IV. dsde
unt-t, samnie Aar sont Teediveaaidtii
gen ophme, var Kingo 14 Aar sammel.
Hans Hsem stsil have nieiet et stotnt
Hieni. Han loni tidlig i Stole, hvoi
han tnite Begyndetseggiundene i den
satiggerende Les-dont (.5(ateliomus), vg
saa leerte han at liese og stiive, hooti
han sokskemniede sig iiieget sniukt. tii
Aar goniinel koni han ierdetiksdorg
leide Stole, hvoisia han 1654 gil til
lliiiveisitetet i Judenhan Ved Alsba
ningen as sin Studentektid sit Ringe det
Vidnesdyrd as slneLcekere, at han havde
hengivet stg med alooclig Ftid til Stu
dekingeine og itle ssgi daailigt Selskob.
10558 tog han teologisk Eindedtietgainen
og dleo Hudlieiek strst has Servalteten
paa Frederiksdotg Slot og senere hos
EntesiuLene Rad pan Vedbygeaid i det
vestlige Sjælland. Pna deiiiie Tid sad
Fiedeiik Ul. paa Danniaits Tit-ne,
under hoilken den iiitetkelige Ovid-eit
ning sokegik, at Batgets og Piæstestani
den tog Magten seit Adelen og ovekgnv
denne iitongens Haand, socn sici den
Iid dlev Enevoldskongr. Den naiineste
Anisag heitil var soruden andet, at Ade
leii i den davceiende Kiig nied Seen
skeine niere san paa deies eget end paa
Landetg Bel, hvoiimod Kotigen med
Borgei og Priester stod samnieii og sielste
Land og Rige ved at oveivinde Spen
sternes Optisald paa Kndenhaon leiht-.
Hunde Kingo væket til Stede, havde han
sitkert vieret at finde paii sin Plads mel
lein S tiidenterne paa Andenhaong Votde.
lli Ringe itle svigiede sin Pligi soin Un
deksaat viste han« da han nied Fake sot
sit eget Liv sailoaiede Vedbygaakd mod
en svensl Ossicer, der vilde plyndte
Ganiden, til Tiodd sor, at den as den
soenske Konge havde saaet Indien soc
Ptyndiing. 1661 dtep Kingo personel
Kapellan hob den gainle Pia-ist Wort-is
i itiikehelsinge, Sjiklland, hveni han
elteisiilgteiEmdedet, og hois singe Ente
han esiei den Tids Stil iegtede; hun
dede iinidleitid et halot Aar estek. Kingo
stal have vieret en ineget veltalende Pice
ditant, hvad dek so hat ineget«at sige soc
danste cui-. Den bettinte Gkissenseldi,
soni par Ringes Samtidige, hat i en
estektiidt Notedog sitt en tyt Stieg un
der Kingod Neun, soni en dei var stec
dig til Foiskenimelse. Og da Kong zie
dekik lll hatte Kingo piadile i Stets
liiken t LIdenhiivm gav han sit tange
lige Breit paa, »in os elstelige, habet
lige vg velliekde He. Thomas singt-,
hvis Gaver paa Pkadikestolen os selv
dekendt et, inqa es stal sieni tot nogen
desokdtes og kaldes til at viere Segm
priest i vor ststad Stangeiup«. Kingo
time iinidleitid ikke med tain Begn,
oni hnilket hans Snlmek oidne. Og i
han Ligiale beddet det oni ham, at han
soikettede sit Emdede ,,nied siskste Tro
stab, Gud til Æke og Mentgheden til
Opdyggelse«.
1668 dlep Kingo saii Sagnepkiesi i
sin FIdedy, Stangetiip, hope hanc
gamte Inder endnu levede og skydede sig
over siii Stns Fieingang. Dei vlikede
han san til 1677. J dette Tldstiiin
dlev han siecligt bekendt soin Digtek.
Han iidgno flete Digte, soin vidnede
oni hsni histokiste Sang og Fiedeelands
kieelighed, saasani «ickvndpigs Bestei
velse«, »Chkifltan V. Jldiiigdtog 1675
da to Anhange deitil«. Men singe
nai- so isiet Salmedlgter. 1674 iidkoin
tste Dei as han« «andeliqe Siunglot«.
Den var tllegnetsongem desteint til
has-indust. Der slges oin den, at den
dleii modtaget nied stois Lnst as Begat
lished as hes oq lan. Den dlev ooersat
paa Tle, Soensl og Latin. Da Muse
var nieset musically ligesoin voi- Kitte
sadee Luther, lod hiin ined slt Einna
koe sslge Melodien 1681 iidkoiii sinng
tokets 2deii Del. lass sit han konqelig
Besaling tlc iit ndaedejde en Salinedog
spe hele Riset. Pan den Tld heivde
man nenills ikte nagen sast Salmedos,
nied hvet Mike es niesten hvet stete
gnngeithnvde sin, flger en as dein, soin
hat stildtet Magus Levned. 1689 nd
toin da oqsaa en Del as Salmedoqem
Wen nogle Masnedet ester dles Wien
Ltil at udsliie Galinedpgen state-get
sen-go, efm noglei Sigentm fokdi hsn
oed Siden at siue egne gode Salmer
hat-de optaget for mange destdilssez eiter
andres, fode at han hsvde vptaget for
mange If sine egne og otndfgtei de gamle
e Satans-. hetpna folgte nu et
It taugt Skkidi i en enden Nein-ag,
idet der udgaves en Salmehog, i heilken
der essen of Kingos optpgesk Dette
fonds man dog var foc galt, og nu neb
ianes en Kommtdfion besinaende as
ksdenhuvnste Priester og Profesfocer,
fom somäede en Saltnedog, 1 hotlken de
gamle Solmek optoges ncksten aimen
dtede og faa mange of Ringe-g egne, at
den tkte med Ukeue katdtes Ringes Sal
mebog. Ringes Digtekgqvek fandt vg
jaa Anoendelie ded enden Lejlighed.
:llndet den ligefaa gudfkygnge Iotn tapre
Ripheus — en enden of Kingos siote
Hannidige — N i els J u l S Gtovtninde,
istkeo hcn et Vers, iom stuttet fault-des:
Hans chkl den et hoc Gut-,
hans Ven c denne Nun-.
hans Ravn i Mmde mens,
der nndes Band i Has.
Kingos Salmedigtning stal have staf
fet ham Bispevcetdigheden, oel iagtens
ogsaa, at hqn blev advaan til Dr. e
Teologi og aphsiet i Adelssiqndem Tit
yBistop over Fyens Stift dlev hqn ind
zviet 1677 of sin Belyndek, den lstde og
Yikomme D and qugek, fom hat nd
!gmt den sttetbokh fom i stimmt-elfg
Jhed btuges i dort Scmiund, og sont da
qut Sjællands Bist-Un
Men Rings var tkke blos Bistop af
Navn. Hans Beksmtnelie fom Dtgm
vak tun det Middel, Gud btugke til at
fette ham paa den Plads, hoortil hsn
pasfede. Han var en mdlak Bistop.
Sie-eng og mild efter iom del mengte-.
(Slunks.)
o
. «·" P-«
- k- x
-.-0«-—
Korrespondanc er
« ’-e- III ist«-'
Ccdar »allg, Ja.
Bygntngen paa hismet af Matn og
Iz. Gabe, der hat undetgaaet en stor
aktet Nepakatton og et bleoen indtettet
til Bankfocketning, er nu lnatt lacdtg
til at tages i Btug og Tlni (·jti«««i
Bank ntl med det fskste flatte »Form
ntngen tnd i dette derea nye Lakale.
I —- Bar Fetteskale assluttedes i fldste
Uge Den dar nat-et godt besagt, ine
Jlig l den sidsie Tit-, og lem far meddelt
That den iAat vaket ledet af Student
jB eck til tnegen Tillcedahed. Gud vels
Isigne ogiaa dette Arbeide til bedste for
aate Born og til Gleede for as relate
Beck hat vundet sig mange Vennek
ltblandt as l den satte Ttd, han hat nee
ket her, fam nted Tal paaskanne det Ak
dejde, han hat gjakt iblandt os. Vt
hat Mitaan at han endnu otl apholde
sig der en lille Ttd tblandt as fee han
attek taget tildage til Skalen i Blatt-.
— Ioindeiaeeningen hat bestuttet at
afhotde en Basat engang first i Oktober,
og famtidig vil der dltve atholdt 2—:3
Pages Missiansmsdr.
—- Paftae P· P. Thtited, West
Branch, oentes hektil ag atl tale t Nat-:
teth Riese Onsdag Alten, hvoceftek han
vil locticette Reisen famnten med Paftak
H a nie n til Kredsmsdet l Hatt-net
—— Student N. Nielfen, der i
Sommer hat holdt Fetteslole i Dannes
dreig, Nebe» kam i sidsie Uge hetttl for
at aflagge Beleg has sine zarteldee,
Vennet as Wte her paa Csnen, ist
han attet tagen fat paa Stadtet paa
Skalen t Blatt, Nebr.
—- Nts Schutt-, iatn for en Tid
siden sont tildage fes Monder foe at
del-ge stne Fakcldte, reiste atter i sidste
Use tildage til Guldlandet.
— J e n I J e n sen, Ieedsvllle, hat
foe nylig ljdt siq en sann aest for Byen,
240 set-es til ists pe. sae, as liseledes
lebte Niels Nat-nassen faeleden
en Faun paa 160 scres tll Use 50 pr.
Arte. J s e g e n d a t n nat iaeleden
opne l Ein-net Ca. as kadte fis en Faun
t Natheden af den ny By Ningsted, as
lsidste Use ksete han« Davidfen
as Peter Iacodien l laue-ne Net
nlns ag l fannne Æelnde, men al hat
endnu lkke dikt, atn de paa del-ei Bei
hat todt Land ellee ikke.
—- J Mandags aadnedea attee vaee
Vystalee iae et nyt sae- Ieheide, ag
Dirnene et attet iat l chtiaashed.
— Vor state- Noemal sohool hat
psfaa l denne Use degyndt sin Melissu
hed, as Eleaee fka alle Lantee ai Sta
ten hat i de stdste Dage heldt Jndtag i
vor By i Dundtcdevisz naget bestemt