Martyken iSt. Andern-T I
El Billede fta den skotfe Kirke.
i del 16 Zlarbtntdrede.
(Fo:tsat. .
R. Kapitel.
Sknffcdc Foklvaabningen
Te have Redlækhed for tssiid men
Elle need Runde-Mk www T«
Den folgende Morgen genfaa Marv sin Becer og
ttlte lettete og friexe med bam end Aftenen foxnd. Hon
! Mit-g- del de. «re:g.tsc Tavsbed Salt, sont angil lum,
nen desto mere 1"az.t1)aaltgeende syntes det at viere for
lam at faa Fuineltens Historie at lud-e liqe fra denIid,l)an
fokled Hirn-met metandigbederne ved Moderenszs Tod
ver neeften der eneste, lian fIr l)1vdelurt, oq Mord fortalte
In udsprligt out Forretningetnez Til b genung, om Flugsi
ten til Tunree og Hensuten dermed, samt om alle de For- s
segeln-h de fiden km d- Innnttet undettcste sin. Leengft l
Jrwlete bnn dog dcd Vesirivslsm as Fadeeens Eygdom og
Tod. Jcslm lmgere i dnb Tod-Eheb- Moafte Sament
1rgheden lxenne Slund ssxgde hom, at dessem han efter
Our-:- Bid hcvde hædret Ruder og Moden stulde de blevet
iparede for mange Lidelfer, og dem selv daret langt lvlte:
ligeee, et ban nu var.
Matv, sim . selte, at urolige legee bevcegede sig i
denn, enftede at kunne ftgeham nogle Trosteng Led. ,,Vi
ded nu, .Xebn, at om vor staltels Feder end havde haft
Vækelsxt fuldt af Prasser, flulde de itle have lunnet hjcelpe
hom. Og vi faa hande, at den tme Heere Jesus ftatog
ham hans Vorde, ligesrm ban gjotde med min, da jeg
fmste Gang herte den undetbare Pradjten af den leere
tnuds Tjener W :shart«
»Dvad,«« afdrjd Wigton hende og sprang op fra Sto
len; »vor du hat ham?«
»Ja, jeg tat hskt ham og vil i al Eolghed tolle Gnd
detfon Men bvad fattes dikt, John?«
Tet var ille underligt, at hun spurgte sodledeöz thi
John Wigtons Akfigt var twidt som Larred, medens bang
Eine glsdete af en scelsom Jld
«Tette ver danke, end at min stallels Fader djde
ligesom en Bund uden Striftemcal og Aflssning. Pjsge,
din Zjæl vtl paa denne Vej gaa evig fortabtl Ttor du
virtelig paa diste afsiyelige Katteeiee, som szislmrt ssger
at udbtede?«
Uagtet Mord bl ev msiet of dette hefttge Udbrud spa
tede hun uforfasrdett ,,Jeg trot, at thliizhart latet os
Guds Vej ret, og at han er en tko Guds Tjener.«
»Don er ilte Gelds, men Djavelens TTjenet.«
»Tvg! afbrud Marv ham og lagde ftn Daand paa
Brodetens Laden « »Du man ille ndtale saadonne ctd i
min Natværelsr. Du lan ille derved siode den leere PkckfL
men du fladet dtn egen Sie-L
«Hvot lange et det sioen, du sidst harte disfe Gal
stabe1?"
»Erdettslolftab, Brodetz at være vis paa, at den
leere Heere Jesus djde for mig for at boettage mine Son
der?««
»Vold din Murd, Pige,« ofbrsd Jobn hende i det
heftigfte Udbmd of Bude-. veer sitlek paa, at det ille er
san let at faa Evndetneg Forladelsr. Jeg tunde opregne
for dig tusinde af Helgener, hvis Stotem du eller jeg tlle
er kundig at lese, der bar læmpet, arbejdet og lidt hele
del-es Liv tgennem nden at lomme til denne Viehed Og
tm voree enfoldige Piger og ulærde Mand, som llverlen
tan lese eller strive, at betsrnme sig af Syndernes
Fotladelfe, fotdi en eletstig Stallel, en Ltgnet, en — ——«
Mord hatde reift sig »og netrmede sig Deren med
glsdende Kinder. John Wigton indica, at detsom han
siulde lunne formaa hende til at htee ham videte, maatte
han an·age et andet Speog. ,,Wigbatt,« vedblev han,
«pmditek en hohl-se, pludselig Jndfald, udgaaede fta
Laus egen Himm, og den uvidende Mangde tror dam.
Men hvem et han, at hcn stulde lende Sandheden bedre
end alle Kett-luden Bisloppet,Toltdter og den helligeKikle
feld!«
»Tet Otd ban foklynder, er ille hand, men Heraus-«
Ioarede Many
»Du daatlige Barnl Jeg er dog glad oder, at du
fandsynltgvis ikle stal tomme til at here hsm mange Gange
endnu.«
»Hm-d bringet dlg til at tto dette2« spurgte Plgen,
besagen af Beftyttelfe og Ukoi hveet Takt af det bem
gelige Ae:sigt. »Mnndighedetne stnlle del ille endnu en
Gang vtlle fordtive ham fra vor ulyllelige By. Folcet
er nu hell og holdentpac bang Side- og den, som vovee
at opneede mod ten elsiede Late, sial san en hed Kaum
med de Tusindee, som er fatdig til atvove detes Liv for
hsm «
Bed disfe Otd blev Johang blege Kinder vm mullgt
endnu diesem og bang Lober fammenpeegtedes haardt ;
Don tantte pqa sin egen Mattyrteone, og hvad den stulde s
koste hom. Many lind den "ttyklende Tavgdely idet hum «
tratst-s I
Our du nssen Sinde htrt Wishart?«
. -«Rej, talket date Delgenekl Og i Egensiab af din
Brodes øg eneste Bengel-' fptlanger jeg as dig et beflemt
Lsfte em, at du aldtig heteftet vil gaa og htre km. Bil
; du give mis detle Ltftep
« »Nei, jeg vtl hellere de«, spatede Plgen med fast
Stimme
- Zu Cis-II ei bitte Otd flfd over Brodetens Lade-e
m serv fett-les Ilse, Ufer-da hin var bieten toll
set-, Mhum «scedet lcsledes jeg flulde finde mln
M eftet en euere end tiaarlq Stilsmlsfef Det er
ist-den M verschie, m maste dets et
Wie-, m hättet den ultlgnede Leeres Mge Gange
Ist-s Mitwan et sin- Bm Im et
- -- sc met-m m wiss-im pg vie
» , ee its stere. M fee Ug, ists su
l 1
i otn sine Disciptez og tror du del, at et Tra, der bare iaas I
dan Jrugt sont Georg Wisbent itte stulde viere plantet af I
den rette Vingaardgniandp
« »Satan tan paatage siz Stikkeife nf en Ldsetg Engck,«
; idwede den blege Mand.
) »Jeg er fornjjet med den heilige Kittes Leere og dil l
. itie vide af nagen anden,« sparede Wigton hsjtideligt, idet
han aabnede Deren og sidndte sig dort.
Doem andres over om Mord stod igen med siussede
Fothaabninge12 dendeg hsjefle Onste hadde i fleie Aar
daret en Genforening med den altid iavnede Broder. Dans
Billede stod saa sinilende og ivsti alle Minder fra de sorg
fkie Barncaar, og tnsinde Gange havde hnn forestillet sig
den Stund, da hun stutde tunne lagge sig mod bang ’
chst og udgyde hele sit Vierte for hom. Lg nu var ban J
1
i
kommen tilbage; men tun for at siælde og fotsande den
Mand, hnn elftede og agtede frein for alle andre, tun
for at trceve of hende et Eifer-, sterre end hendes Liv; vi
ivtrger endnn en Gang: Hvem nndreg, om hun fslte fig
siussAZ
J den arme Broders Vierte tcempede ogiaa baarde
! Kompe. Jnddnisiet i falsie Meninger og bedaaret as Lis
ter oin fuldtommcn Svndsforladelie og udsdelig Aste,
aar han biot ved in kraftig Handling ittnde beiri den
heilige Kirie fra en af dens var-sie Fjender. hat-de hatt vaa
Opfordring as Kardinal Besiton, tsrtebisiov i St. An
drcwz, begioet fig til Tundee for at oni mutigt at tddde
Wishart of Vejem Men, hoor fuldt of HJtodiigelier eritte
Mennestehjertetk Paa somme Gang, sont den ulyttelige
Fanatiter lod sig bedanke of disse hiie Foreitilinger, var
han htler itte i mindste Tvivl ocn, at han sont Ltn for sin
Gerninz ogfaa stutde faa sin Pung fvldt. Med denne
vitde han godtgsre iin Forspnnneiie mod Fader og Costa-,
vg, da Faderen ikie langer behsvede bang Widersinnle
vilde ban ofre alt til in Sssixiu Dviiien bitter Skusselse
ogsaa for ham at finde bezwe, den enefte tiioveksblevne as
bang Famllie finittet ai KatterU Et Nov for merke,
nrolige Tanker irrede ban omiring paa de foltetornrne Ga
der, der overatt fremd-d det iamme strattelige Svn of Nod
og Ted. For descsbedre at tunne udspre sit Hvero hovde
n n aflath den præftelige Dkagt og iiert sig en nn, samt
forsynet sig med en hvas Dott, fom lian onitmggeeigt stiuls
te, idet han ideligen stgte efter Anledning til at gewim
sore den nne Pkeeditants Vierte.
TI. Kapitel.
Ttyghcd i Futen.
Ismene Mann er et last Zion
den tetindtke toger s7n Tuilngt til
time og bltoer lustan
tsrdsn l«-’, llu
Eiter Jvhns og Marys gensidigede thlltning unde
Jotin Wigton sig al L ingang med Mut-v og tog Bo
vcel i en assideö llggende Tel as Byem En Alten itod
l1..n dog gansle udentet formt :·,-:nde og dtkede uden Jud
lednlng:
»Tantet du paa at here Unsinn t Mrkgen Macht«
.Ja,« fvarede lnm venligt, men beftemt.
»Gei- det Me, blot ttle dum- Gcmg,« gentoq uan
paa en Munde, soen mere ltgnede en Bin end en Befa
ling.
Denne ualtnindellge Mill) d rette Mai-y, dog lvarede
llun ened bestemt Tone: »Jeg man gan, ttn mtn Zjæl
tøtftet efter det lebende Band, nten det get ntig ondt, at
jeg flal bedreve dtg·«
»Du lur gaaet san ofte, lan du ille dltve l) ennne blot
denne Mangt« dedblev ldan den paa femme dedende o;
indtrcengende Monde. «
Matu tustcde ttkgmodlgt paa Hooedet og blev fast
ved sin en Gang tagne Beflutntng. Foruden det jndre
Beben-, lom drev hmde til at lmtytte enlwer Anledning.
naak lntn tnnde lme en Prcrdilen, ansaa hun det for
ovetensftemmexste meo Vereins Villte, at hun forenede n;
l Ben vg Lovlang med alle dem, lom elstede hanö Nenn-»
-Maafle de dyrebake Stunder bereitet ilke tunde blive iaa
unange. Dun ventede. at Bei-deren stulde udbtyde i iamms
Heftiglled lom fotrige Gang, og lpun bled ganste fortni
dtet, da l) xn i en næften eltetgivende Tone, dtkede: »Du
faat da gaa din egen st. Kont dog ihn, at det liar vers If
ttt as Qmsotg for dit Bel, at jeg hat fremsttllet dette En
sle. God Nat Sestet!«
Ten folgende Tag begav Mard, Janet og Antlxe
fig pxa Bei til den almindelige Samlingsvlads. Jamez
var endnu itle l Stand til at forlade Vatelfet Te
standlede uden for Posten, men dreveszs lnatt af den pla
tkangende Follemasfe ind under lelve Poethvcelvingen,
hvvr de visinot tunde beke, knsn itte le Pkadikanten, en
Omstcendigbed, hvorovcr ilcer Akchie betlagede sig; Mem
Zwerg dog at finde en rig Erstatning better, da hun nein
lig llge l Nat-beben opdagede sin Brot-et. dun tunde i
T Begvndellen tnapt tto sine Sitte, og bog var det virteliq
dam. «
Van var blegeee end almlndelig og lau ganlle forftnrs
tet og oprctt ud, men Man lunde dog ille fotundke sig
dem-eh da hun beteenkte,·lsvilten Stkid det maatte have to
stet ham qttndsinde sig det. Mem dog lkle dette feka
Stridt stulde bebt-de Gryningen as en nv Dqg oglaa for
bennt Mem Vierte opkeftedes iBøn til Verren, og hun var
ftistet til denne Gang at here mete med Tanten ma siu
Brodes, end lelv at hente Opbyggelle og Nating of Pras
ditenem —
Jobn Wigton ttcengte sig imidlertid leengere og lan
geve frem, lndtil ban omflder befandt fis ved lelve Faden
af den Treppe, lom fette fra Talerstolen neb vea Gaben.
Mo san been for feeste Gang den Mand, hvls Liv han
vtlde tage, oq trodi alle de levnlele Natter, ljan hat-de til
bqut i Bin til alle delqener i Kalenderen ern en fast Daand
og et uforicedet Mod, felte dem i dette Dieblit en icelsom
Statuen gennetn alle Lemmer. Wiehaet faldt m Leu-,
neen eethe sig lnekt og begyndte at tate. Wigton bitte
Zog lntet, lieu hist lu. Det fptekom hom, at Punkten
ieeee Die hvtlede adelullende tm bem, vg det vie lmn
speiset Milde Blikket fees det ildsplde, IIUM Die. Dei
see neset nfle endet m Ifltemd et engere platten til
et wide » M If seien enddtetellq at Mike deu.
.—f l
Wigton angtede naslen, at hatt hat-de paataaet Ha det von
stelige Ottern
Men hatt bavde engattg lovet tei, og hatt maatte
ltolde sit Ord. Kirtens Interessen bang egen Sjals Stille,
on tustnde andres Belsmd trnrede det. part sotesatte sig.
at han itte dilde ldtte til et entste Ord as Kattekettå Tale.
tin-n ltvordan det end var, saa tmngte det aste aentagne
Ord: «Svnderend Farladelse« sig ind i hatn og sandt en
magtig Gentlangi darn. Det var jo ,.Sttndernes For
lttoetse« hatt hele sit Liv havde suttet ester, men sotn det
aldrig var lvtledes ham at sau. angerkialteden dred ham
til at here, hvad den nye Larer sagde berom, og dette var
satt aanste sotslellig fka alt. ltoad hatt tat hat-de hort. at
ltan for en Stand helt og boldent alemte, i hvilten Densiat
hatt var tonttttett her. Hatt v;titede« at saa en Strom as
Forbandelser over Kitlenz Dogmer oa lkeretnottier at bote,
men det soretom itttet saadant. Praditantettz Maal syn
tesJ at vare »det ene na)dendiae,« at ssre arme Syndere
til Jeitts, agtttn sor saavtdt Vildsarelsetne laa i Vejen
sor Sjcrletteg kommen til Jesus, opholdt hatt sig nd
dem. It.isttts, bang Person og Getttittg, var istnnet
for hatt-Z Praditen. »Don er vor Zneste Middel« scgde
h. ::, »den tin-ste, sont talir vor Sag og staat i dort Sted
tor i—iitt:t.«
»Don er Daten, gettnem hvilten di maa gaa ind
’ i tsincg Rigr. Ten, sont itte gaar ind gennent dentte
Tor, n:en llotret over Marm, hatt er in Tnv og en
:ltsvcr.«
»Er-n er Eundlteden oa Mien. Den, sont gaar naa
Eidut as denne Vei, hatt solrer --- og hatts Fald bliv r
stort.« .
Terester opsordrede hatt alle til at tro vaa denne eneste
Futter og ntodtage as dam, hvad hatt, ester sitt Opbslelie
oed Faderens dtzre Haand, var mægtig og villig til at
give alle: Lntvtndelse til Svttdernes Forladelse.
Tetsoin Jrlnt Wigtin havde hstt disse Ord tolv
Aar sor, dvor langt attde:l.-oe«:« hande da maaste
altma dekret. Da stulde tnaasle den tsrre Orten verre
lsleven tun-det, og den ede Matt begdttdt at blrtnstre
sont en Riese. Don ogiaa nn trnngte sig nagte Draaber
as den ltttnntelsle Regu, der iaa eiat on sttt taldt over
mit iotsantlede slllasngdr. a tmetn Fai.it:ts:-tttttt5 haarde
Zisstntks oa hattet-c sig Bei til del arme Vierte, sont »
dankede under den. Gatnle, sor leenae sicen glemte, Tanter »
o; Folelser vaagnede. LI, var det vel ntuligt, at ogsaa -
lun, John Wizton tunde tonttne til at eje Gut-s Fred og ;
Eintretan Forladelse? Og dar det, hatt ntt httvde hatt,
Beten tertil?
ch « litor var ban, og hvad ajordshans spurgte l
ltcn hcim sitt seh. Havde hatt itte saaledes lvttet til(
Kasttmnsz Ord, at dan tot en Stand ltavde aletnt alt(
anders Hcdde den ltentn1elige Gift allerede saaledeg be l
dooet ltatnlt Bande tun soeqet sitt TrI".- »Vellige Gttds
Moder, inan og beitnt din Tjettet!" sullede hatt i aud
stgeltg Att«;st, og skloe den Veockaelse hatt ntt havde falt,
gjorde dattt d stJ visit-re paa, at den iarlige Mond maatte
rttsdes txs Bunt. Haar fin tnaaste itle den ttye Lareg
Gift verre, ttaar den, uagtet al bang Aarvaagerthed, havde
tttnnet sttige sig ittd i lians egne Aarert De, sont lvttede
til denne sortrdllmde Rost, vilde uken Toivl totnnte til at
angre paa det Bied, hvor Ortnen itte dor, og Jlden itte
sltttle5. Tet var ntt Tid til at alslsre Bedtageriet.
Tenne Sjoelinez Mai-Mr hat-de sortjent sitt Dorn, og bang
Blod stulde lontcne over hans Dovetx John Wigton satte
nn, at Daand og Vierte var startt ttot til at udssre Dorn
ntett. Tet var dasaa paa hsl Tid, thi Preeditenrtt var
til linde, oa Paditantett betedte sig til at st·ge tt d as Ta
le:stolen.
Foltet begyttdte at stilles. Wigtom sont var sig Fa
ren as iit Foretagende fuldt bevidst, davde trentt sig Mu
liglt d.t: as en ojssdlittelig Flugt gennetn de aabnede Rats !
ter. W Hlurt lttvde allerede naaet det ned2este Trappes I
trin og flod nu Ansigt til Attiigt ined sitt utettdte Fjendr. ’
Denne gred tratttpagtigt otn Pollen Nu gjaldt det: Fretnad «
sor den ttellige Moder, Kirten! l
Men i det santrne lagde Ptceften sitt daand paa
Motdirens Arm ag ntrede venligts »Min Ven ltvad
tanter dtt at giee?« Med en Oderlegenhed og Ro, -
sont tnaatte itnponere, lostede ltan en Flig as den didei
Kappe, ltoori Mai-deren ltwde indsvsltt sig, og seatog tttm -
Dolten. l
Zorn Btrn as en overtroisl Tid saa Wigton i dentte
usædvanlige Aandsncervekrelse et llndet, og lttrt deg for- i
sendet tilltaae ved Tattten daa en untiddelbar Jttdgreben ;
as Gad. Oderveeldiget as denne Tattte tastede hatt sigi
lor den Mandg Fsdder, hvid Liv lnn ltadde villet tage, og
betendte i afbrttdte Ord, ltvtd l) tn var besternt paa at gete,
santt hvad der hat-de bevetget httn dertil. Kardinal Bea
tons Navn tom derved ogsaa lot Dagetk -
Meni detsantme han navnede dette soelttdte Navn,
steldte lttn aglaet sitt egett Dsdsdorm en Formder ag Snigs
morderi Sold ltoz dett bladtsrttige Kardinal tttnde itte
haalte nagen Staattlomlted at det opitrede Falt. hatt falte
det, og hatts cjne tullede vildt. mederts Kinder og Leber
overdrogez as en aslegraa Bleghed. Den Betendelse, hatt
havde stemltamrnet, spredte sig sea de nærntestftaaende nted
Lttnets durtialted til de bslgende Staat-, ag nted ettvang
sorvanledes den stille dedettde Jotsntttltng til en rasende
zolteboty sont tsrstede ester dann Ettltder, der dar sor
ittnet med Banden, svingede det hsit og stvrtede frem mod
Stadt-ern medeng de spriae tog Sterte ott sra Gadett. Ja,
Forditeelsen var saa start, at Follemassen uden for Portett
sieeg bsjtz »Dort-letter Joneederen til ag, ellerS vil di tage
hatte ttted Magt,« og derttted startnede man ustnndseligt den
tnod Pottett. «
Wigton stod sont sotstettet. Jngen Lnd tont over band
Lceber. Dtn havde ttttet at vente, tntet at band-. pe
’p·skt isatiuuztned mod Bkvitm ct bett Liv- Angst
[ stttttes samtet og sattstterttraettzt i disse saa Ojedlitte. Von
I maatte de adett For-ladele uden Ieed ttted Ottd —- alt
mk tot-todt, sor edtgt sortadt.
Um nej —i samme Ojedltt sont den ffrste Stett
tut-se over ban- dovede, lIlte hatt sig greben at et Pat
tteerte state. Den adle Reformator destyttede Iatn ttted
sit est Legettte og eaadte saa vit, at det sent-d fea alle
stden .Enltvet, tottt kalter daa denne Mand, ital ists
We tith dem hat itte ttlfsjet tnig den tttiudtte stude,
l
men han th giort mtg og eder en ltor Tjeneste, tdet ban
bar aabenbaret·fot os, hvad vi have at fryatr. Bt vtl fra
nn of viere bedre paa vor Post
Den elstede Laters Ord blev heller itle nn uden
Jndflvdelse. Jlle en haond lottedes dideke, oa Felle
llarerne soredteg. hist og her lnside man dog hore entelte
bojt udtalte Trudsler mod «Kardtnalen« og hang ,,lejede
Ateman
Bote Vennek udenfor Poeten havde ogsaa dett den
almindelige Jorfætdelsr. Atchie streg og larmede, det nieste
han tunde: her var, tynteg han, god Anledning til at vise
sit Mod. »Davde det ille voret af Undseetse for den gode
Hr. Wtslpart,« tagde han ii«en. .ltnlde jea med en Stett
h.:ve tnuft den usle Morders doded.«
Janet og Marvsprtes lnd og did at den lislgende
Meengde nden at tunne staa tmod eller tomme bott. En
Gang tom de iaa nær Poeten, at Marv tande laste et Blit
paa de tvende Mond ved Faden as Team-ein on ltvo can
male hendeg Forstmtlelie, da bun i den ene as disZse gen
tendte sin n’t)ktelige Broderl Med en Gang stod hele
den forsmdelige Sandbed llar for hendeg Sterl.
Dendes Hoved sank mod Janets Ztnlder, og bun vilde
have faidet bevidftits til Jokden, oni der havde været saa
nteget Rum, men nn var hnn san indellemt, at der itle
var en Tonnnk tltam tilovers. Lottetigvigz var Janet
en start Pige, og bnn tog sin besvimede Veninde i sine
Arme og bar hende til en stiere Plads. At en Kvinde de
lvimede ved en saadan Tummult, vatte ingen Damiett
somhed; det dar jo den natnkligste Ting i Verden. Da
I dnn efter nogle Minnter atter aabnede Ljnene, lpukgte
Yhun stralg med et nroltgt Blit« omtking fig: »Hm de
dræbt hamt «
Det var ttle underliat, at man missorstod diSse Ord.
»Nei, nej,« nddttd Janet ivrigt. »Von er lige saa godt
bevaret sont du og jeg. Gnd lendte sine heilige Engle for
at besivtte l)ant. «
Marvg blege Ansigt ndtrylte dog lnn liden (sjjade.
tin nudsizelig tnng Binde tkyttede hendeg Vierte· Onn
var itte i Stand til at gentage sit EpsrggmaaL og ved
nagen tsftertanle samt l)nn, at det heller ille var nsdvens
mat: ttn hnn innre nasse trvg sor Brodekeng Liv, eiter at
Likigdart yavde tagst ham ander sin Besiyttellr.
»Und os gaa biem,« hvillede lntn til Janet, og man
vandrede ltiltiende mod Ojemntet.
Sssgmodig sneg hnn ftg ind i det lille Vatelse, hvok
lnm vlejede at fove alene. thun langtes ester, ufet as et
hvert mennesteligt Zie, at iaa ndgydt sit Vierte for l)1m,
som ser i det stjulte. Dendes egen Broder litt-de lIstet sin
Vaand mod den Mand, som nnn nat-de at tatte sor mere
end Livetk Denne Tanle fvldte hende med Stam ag
Smerte, og det tmr blot under Taarer, bun tunde tatte
saavel sor Redning at Wishartg Liv sont sor den Tit-, der
endnu sotnndteg deines arme vildfarende Broder til Om
vendelle.
Men niedeng Mary groed paa sit ensomme Kammer-,
jublede Fallett Byen over den liest elstede Leu-ers Redning.
Enltner falle det nasten, som otn han leld lpavde undgaaet
en overltangende Ltvssfarr. Kadinalens Plan var mis
lotlet til Velsignelte for de Tusinder, iom endnu ftnlde faa
here erlseng But-statt fra de Laden man lot bestandtg
havde villet lutte. For Georg thhart selv vilde en saas
dan ojebttttelig Overgang fra Tsd til Liv have vatet
langt lettere end den LideliesveL lam endnu laa foran hani
med en langt toalfuldere Dsdgmaade ved Vejens Ende.
Men vt er forvizlede am, at endstsnt mange tampende og
ventende Gndz Born paa Jordem bede om Lettelte af det
Kors, der ttylter dem, stal dog ingcn, der sttar t den hold
lladte Stute for Tto n, anste, at bang Kors lnvde varet
lettere, eller at han hat-de saaet lide mindre for sin take
Wetterg Stdld.
ln Kapitel.
Vesolende sitfaringek
Neids Wodhed et dedke end redet
IS. ·H, 44
Mord sokdlev dele Mienen alene, og daa hende Ven
nerg urvlige Sdsrgstnaal fvarede lan blot, at dun ikte de
fandt fjg vel og mengte hvile. A måe lnvde intidlettid
jottalt Janus, lwad der havde iildraget sig ved Forten, og
di tnnne forestille vg, at den gtibende Begidenhed intet
todte ved Dtengeng livlige Lufatning og Fremstilling·
Jnmesgit fee-n og tildage dem Gulden lvttende til de mindfte
Detailliet i Archies Beretning. J det famme lod en sagte
Bauten paa Deren sig dare, vg. da Jamez just defandt sig
ved Deren, aadnede han den uden at afvente Brodetens
Melletnkomft·
En frennned Mond ttnadte ind, og James vilde just
spsrge dam, ddem das dar-, og hvem hin sogle, da been
til sin Fornndting as Fokfatdelfe san Archie med en Katz
Smidighed koste fis oder den fremmede, gkide bam i Steu
den, medenö dan med et Udtkyt as det mest glidemde Bad
uddktd: »Na stal du ikke undgaa miq!«
»Den du mistrt Fotstanden. Dteng ?« spurgte Brodeten
og spgte san gon lan kunde, at stille dem ad.
»Du man ikte hindre mig JamesP sikeg Akchir.
»Du et ham den elendige, der vilde indede Dr. Wis
» hart-«
Jmidlertid ldkkedes det Jamez at defri den fremmede
fta det uventede Angab, og sprsi da dette var cIet, spukgte
han med en Dom-need alvotlige Tone; »Er det sandt, hde
Drengen figet? «
Den uldtkelige sankede Øjnene mod Gulvet og kun
se, flogen as Skam oq Forvirring, itke faa et Ord
stem. Da han kom sig igen as sin Forditring, vente han
ftg nwd Daten for at inige dort. Wen Archie davde
taget Piads foran Deren og tantte itte at flidpe hqm
san lett
»Lad dem gaa Bei-den« direde James med befalende
Stern-ne. Dei-m veddlev dan, vendt mod Wigtom »Na
ville itte deindle vote beendet med en Fort-den Mod,
Inen med fr« nu as aldeig oder en eedelig Mand- Ter
stel med din Fod.«
(Fortlættes.)
