»Danskeren«,
Of ngemlig Nyhedsi og Oplysningsi
blad for det danfke Folk
i Amerika.
lldabet of
DAlekL LUTH. PUBL. Hosle
Blutk, Nebr
«Doustekeu« udkommer dort Dust-ag.
Iris pr. Nat-gnug I de Former-e Zum-r UZQ
til Udlanoet 22.s:0.
sltbtt den-leg t Fotfkud. Bestimm, Vetai
sing, Adresseforandkmq og alt ander
migaaende Bladet ndteszdetes:
DAN15H. l.l"l’ll. 1'l,"liL.11()L"sE.
Maik, »Mehr«
Fädeka Hacal v Jenseit
svtprtvl sit klsts Post l Iftice at III-»r. XVI-L
- II sec-«1sl(1u—- matttsss
Adveniimg Rates made hmmsn upon
spplicstmn
s
Vor Kikkks Born.
J Tiltolen til Fadderne Hedder del i
vor Altetbog saaledegz
»Saa skulle J ogsoo vjde, hood J ere
samme Born plxgnge, onr sxa ster, at
Fokaldrene do, sorend de komme til
Siehst-Weh at J d a lal e de m o p
lcere i den kriskeligeBorne
lcrdom, ont J ere der tll
Siede, at de mal-, naak de op
vokse, blivc ved slristunh ngss m
de nu ved Dauben etc ind
podede i ham.«
Her sotudscettes, at dersonk Forel
drene leve, sorge de selo sot at faa deres
Bsm oplætte i den krksielige Bomelcen
dom. Men deksom de dok, gont denne
Pligt over paa Faddetne, om de ere der
til Siede.
Der kunde siges meget om denne Fad
dekpligt her l vo.t floxtende Land, hoor
Sleegts- og Vennesochold med line »For
pligtelsek ofte mao leoe paa Flugl, sont
san meget ondet. Men Under normale
Fothold et det sælligt z o r » l d r e og
M e n i g h e d e r, der cerligt maa ped
kende sig denne Forpligkelse, ot oplcere
deres Born i den ktjsteicge Bornelærdom.
Thi, selo om daade Fokældre og zoddete
leve, kan Menigheden aldug komme
uden otn denne zorpligtelse, san længe
den oed Dauben indpode de snma i Kri
siutn. Alle have oi den Form-gnug ot
oplteke saadanne iden lktslelige Vorne
lætdom. Enten selo gøre det, eller
sstge sor, at del dlioek gjokt oed andre.
»Im- at, naar de opookse, de da man
blioe ped Krisen-III
Men her ander man, selo hos monge
tkoende Mennesker, en Tankegang, som
pl man standse lidt oed. Den lodet oms
trent san: Der er gnunme san Meinu
sket, som sta Born as leoe i detes Bands
pagt, som, noak de sprossen blioe ved
Krisium. Ja, nogle lkoende Menneskee
kan endog lcgge til: »Jeg kendet i hoekt
FCld ingen saadanne«.
Jkke sandt, disse Mennestek er langt
ude, langt bot-te ska den Tantegang og
Tro, som vor gamle Alterdog i sin Til
ttle vil lagge Faddete, Fomldee, Me
nlghed og Pkaft pas Stude. Qg dog
udtales og hing denne Tiltale ved hoet
eneste Daub.
Odem hat nu Neuen her? Bot Kiste
es Ulterbog, som ikke dlot tkor pag Me
njghedety men sokudscetter del som del
normale, at Bern, der dsbes og oplas
fes i den kristelige Birnen-worn, naat
de opvokse man dlive oed Kristum, elle:
disse, som anse del sok san godt som
umuligt, at Born, dek i den hellige
Daad indpodes oed Kristum, kan blloe
ved ham til detes sidfte salige Ende.
Ja, som maoske endog anse del soc holol
Baum-, oirkelig lPratfls at tto detpoa,
pg dog here-: og bkuger Tiltalen.
Jeg er·oveedevist am, at Hirten og
Ulmbogen hat bande Guds Ordg, Tro
esi, Qual-etc og Kerlighedens Ret.
En Ret, sotn hooe den leoende tilegnedec·
Iarhundkedey ja, Anttusindet ikte hat
bestem-set Den Ret, som dunder i den
Karllghed, der nor alt, haobet alt, og
Eli-er, sont der er sagt, dog eldkig be
decken. Jeq menet itke her den Ker
lighed, der tm og html-er paa Bienene,
thi den san let dlive heftet-weh Nei,
jeg menet den scellghed, der teok og
hinde- Ilt i Retnäng as, dvad Decken i
stn stote Rande es Baemhjertlghed hat
degpndt l de sama, seen den tden hellige
Dass ssv Li- sg Armee has hanc til
sol- cis-.
«Js, seen se bog pu Birkelisheden,«
smei det. «psmaenge seen ds itke
III-we sue-I de eee ists, undeligt tslt
es Ists-I m Ists-« dumm
MI- endos dlit sonsten-ende? pur
Jst-It W ils til Reue-heben- Ist-.
Me- dium-ps- fmi in- sei-m
III- Lh M er Orts-idea? Se
f AMWL del er
- mdnwiqm ist-i
XVIII-OWNng
H
l Tl
Jeg menet, at det et megen Baum-,
felv l ttoende Mennestet. Det et sitt
ilke lot-et at paavtle. Denne Vantto
matt, sont Troen, tale paa de Omtaadet,
hvot den levet. Og heil not, lhnes jeg,
den hat talt blandt os, naat det gjaldt
debte Bstns Bevatelle i Kristunk Men
Vantto hat tngen Fotjctttelfet, bellstl
ilke paa dette Omtaade, mens Troen et«
omgtvcn al Fotjattellet med Engletjes
neste. Vanttoen hat aldttg udtettet no
get godt, tnens Troen hat udtcttet alt,
hvad godt det et øvet i Verren. Van
ttoen flyttet tngenBjetge, plantet tngen
Motbætttæet iHavet. Ttoen hat flhttet
Tusindet af Vierge, og plantet Tusindet
as unge og gamle Motdcettmet t Noa
dens Hade.
Sæt at Grunden ttl, at det, paa det
Omtaade, vt het tale am, set ud, sont
det vi got tblandt os, et Vantto.
l Hvat fende Fotaldte og-":l.llentghedet
Ida-es Born hea, naat de ete ·3—«.« Amt
sScet at det bleo soatet: nd t Ver-den de
II Tage am Ugen, til en ellet andtn
hoilken fotn helft Sandagsflole en Time
otn Ugen. J dedste Fald I danlk:luthet"st
Sandagsflole en Time am Ugen med
lldt Hvetdaggstole l de vatme Sonn-net
ntaanedet,
Hvotdan maa faadanne Batn fotn
Regel vate stillede, naat de komme ttl
danst-lnthetsk Konsitmationsfotbem
delM Ofte lom de, det tommet til et.
ftetnmed Land med ftemtned Sptog ogs
ftemnted Tuns-gang, baade lige ttem vgl
Haandeligt talt.
l Hvotdan et de fttllede· naat de hat
kgaaet den satte Ttd med nnge Fotudlctt
ntnget til Fotbettdelse og blive sonst
metedek Ete de da blevne vot dtmfks
luthetske Rttkes glade Born, sont netop
hos os fale sig laa hjemme, at det faldet
dem facett, meget spart at gaa andre
Stedet hen, fotdt de der fsle sig item
mede. Ellet ete de endnu met end halvs
vets ltemntede has os? Og et det at
nndtes ovet, otn det et laak
Hvot lendttz ellet gaat Flettallet af
disle Bstn hen, naat de siulle paa Cul
legik og lignendeSloletf Tcthen, hoot
de tale sig mest hjtmntr. Dtt et zot
fkel paa det Fothvld, man staat i, til en
Vetden, tnan levet t, og saa til en Vet
den, man gastet nu og da. Men det
kan dline laa lot Beta, lotn oed Iaa
den indpodes t Ktiftu5, at Livet detude
ldet ftetnmede, sont de, la a at
stge, hele Tiden hat vatet
henotlt til, dltvet fat dem oet
hjetnlige, mens Livet i den Ritte, hvot
de ftl Liver, dltvet lotn Gasteti, met end
halot ftentmed. Men et dette Bstnenes
Skyld««- Boot hat das linken, oglaa
not Kitte, wegen Slhld, ag hvot hat
den nieset at optette af fotfsmte Lejltg
hedet og Offte.
Vt maa halte paa, at det et evige Vat
diet het tales am. Evige Mennefkebtm
stadle til eoigt at leoe lot Gndg Anfan.
Kiste ned hanc Blatt, lotn genlpdte o
til det leaende Saal-. Vt ete satte til
Bctgete og detagete tot dtgie. Hvad
hat vt gjatt2 Hoad gste ni? Hvad
hat vi i Sinde at gste het l Fremttden,
otn Gnd Hetten under as en Fremtidt
Men et det Tto ellet Banns-, det la
det Bat-neue gaa lot Lad og koldt Band
nd i det ftetnntede, hvat de mange Gange
hlive oansteligete at finde, inætete at
laa tilde-gel- «
« Er det Troen ellet Vanttoen, det la
det de Inange Lejlighedet gaa ubenhttede
hen og enten ingenttng get, ellet i hoett
Bald laa lidt lom muligts
Et det Tta ellet Banns-, det Immer
sig ved hvett lille Offet ttl denne Sag,
ellet sont maaste et tndetlig tilfteds med
det, sont det et, sont en pelhavende
Mand, ver i Selogadhed en Gang ad
talte: ,Rtlistonsstole lot mine VII-n
kostet mtg vittelig 7 Oollats ont Aatet!«
Er det Tto ellet Baum-, der holder
fast judtil Diden ogfaa het? Holdet
last? paart-an? Fetft og sidst i Tro.
Jat fnatt tyve Aar siden, nuns leg
var Pttefl i Shiro-am blev ieg al et Pat
af Mentghedens Medlentnters ppfotdtet
tilat dibe to Bitt-, det ene tte Nat-, det
andet et halvt, fat en frean Familie.
Jeg spat-ste, hastlot det aldsie Baen
itke var deht lar, as hpotfot de itte
sagte en spenll Priest. Det bleo spat-«
»Na-den dritter og er lmod alt Kitte
taeien. Ren anhat seiten faaet Lan
tll at lade De- dtlse Denkensw- —
«Jeg Itl sa- hen at le det hieni, seen
J tm gis need; lynes leg las, det et
tigtlst, teil les dsie des-, ellets illa-«
It Ilt hen l det ler fattlge Die-.
Döt us heut-ad site-n Les talte nnd
m Dattel-, statt-le Moden Dei hmt
tilde Ied at las site Hm dsdte sat,
alt last lasse-, at htt- sllde have det
netgisae M dem-, lsa hat lade take
Hat del-, in has lels Lande lkte sue
» Mystik-leert let-Clu- se
- .
— L—
dekes Fadek . . .. fa, han kam uetdp inv
ad Osten, omtaaget, nied en Flaer i
Lommeih can satte sig paa en Stol,
ifaldt faa halvoeis i Tas. —- Jeg bsbte
IBItneur. Paalagde Mandene, Tom
ivate med, at hialpe Moderen med diese
Bat-is kkisielige Opdkagelsr. Den lille
bleo habt sidst. Da Modena lagde
Bat-net hen i’Sengeii, var det, som hun
oaklede, bkpd saa ud i en voldfom Hul
ken, hvotigennem man kunde hste bette,
nasten fom et Steig: »Au, mine ital
kels Ban, riu ek J kristnede, ja, nu er
J krisinebe!« Ei Qieblil saa htm sig
am i Siuen, gemte iaa Hovedet i Pu
detne, mena man harte et mete stille:
«Aa, Gab ste Lav, Gab ste Lov!«
Ofte hat jeg tankt paa dem-te biege,
fattige Moderg taknemmelige Lykke over
at faa sine Vom dsbte. Jeg hat maasse
set meke Forstaaelseng Gliede hoc man
gen en Moder, men meet Dybde og Jn
deklighed i Gliede over, at Birneae nu
ikke blot var heudes, men Herrens, vksd
jeg ikke, om jeg hat madt.
En Ordets Foityndek kam m Gang
til at sige am det Settlement, han stulbk
til Itbejbe i, at Flettallet af Falkene
der vate faa bade og iothardebe, at der
nappe vat meget ai gøre med dem. Tet
iotekom, som om han nassen haove stup
pen, gioet Afkald paa disle Mennestet,
fsk M kam bek. Men hvad kaa sligt
spie til: Er bei Tw eller Baum-, der
fialer saaf Mut sæt at vor Kirch spm
Hirte, er bare alt tot oillig til at flippe«
give Afkald paa sine Barth Dvotfor
hsket man ilke et starkeke Gud ste Lav,
for at vi hat disle dsbte Born og unge,
og saa gste alt for bem. Ja, hinfor
Holv last paa, hvad du hak. Halb
ogsaa fast i levende Haab med vanm
Vierte paa, hvad du ikke hat og hvekken
via Tko ellek du Haab stal i Evighed
blive bestem-net Tro, og da stal se
Guds Heriighed btyde item, lelv ai
Graveu. Kr. Aktien
--——-- -..-—
ijklpefotcninggfngeu
kristklig belust.
Lsi hat jo sein Rittesamiund mange
Jern i then, og der er nu og do Faie
for, at nogle as dem bliver brændt, da
der ille altid blioer Tid til at fmedde
dem alle, naak de ei- tjenli;e. Tset soc
for en Tid ub soin om »Gensidig Hiel
pefokening« var et af de Jem, bei pas
Grund qi de mange andre, paa Ia sen
deine ilke kunde iaa det tilbsklige Hensyn,
ket Henfyn, et den blev Gensiand for en
ordenlig Diskule og Ssmfundet dek
igennem sik Leitigheb til at udtole fin
Anerkendelfe ellet Miskendelie of samme.
Vel havde »Den forenede bansle Kiste«
i sin Tid valgi en Komite til at arbezbe
for denne Sag, og siden en Centratstyrelie
til at faq Sagen I Gang. Men diese
Skridt var Haftocilsqibejder, da dek
ikke hnvde oceset Leitighed til alniindelig
Dksftelse. Aaesmsbet iBloit (t:«Uu)
var en Undtugelie im denne Regel; det
bked med Traditionen og optog Zang
til Dreitelie.
For en Tiv san bet nd, iotn om des
siulde have bleoet Begiooelfescerenioniek
for denne Sag. Tonku, dei- havde vit
ket frenime i »Dansteten«, kom igen paa
Aatsmsdett tunve vi iklgfaa noget bil
ligere, san oi t. Els. lunde nsjez nied
en Udgiii as Häoo oss Aaret for en Po
lice for 81000 ved Tod-few Der eksi
steter jo, ellet hat etfiftetet kaeningek,
som for en Tid tilbsd en Police for
01000 for en fanden Pris. Bilde del
ikle viere olletbedst for mange ei vore
Ucbejdete i Byerne, iom sidvee i trange
Haar med betes Familier2
Den nuvætende Centrqlstyrelfe lunde
efter det wobst-h den hapde til disfe
billige Foreningers Gang og ermtivss
udsigtek, hoetken for Samvittighedi
ellek Ækes SIle viere used til at opketie
noget lignendr.
En fand-n Iris og Gen-Mag ten
nnialig besten i Langdeiu vet ten he
gynde pg nie-sie gen eet vel for en Dei
Ist-, faul-use Mehle-unterm ei- singe og
koste, fein Dtdsfald fieldent indtkteffee,
men den intelligente Del of voet Falk
fsar man ikke mev til noget fasdqntz the
de vil fe, ·st need Tit-ein neue Mehle-n
aiekne blipee alt-re es Devsfstdene, iom
Felqe der-f hyppigere, silAssessments
Gesligntasssumaiey bitte steue; i-,
de vil end-g blise de tosibaceste For
entngee at tilhser. Nu er den« Med
leinaiee bleime gamles ins de net-stellst
blive est-sue i es anven Zutun-M one
de Milde jnste at flytte, es deres Alt-et
ice hei, at enhvee enden Jota-ins ou
blive dem for byr. Dei- ttscr fac- tun
tilbase de to Steig, enten at vesbcive It
betete de stevie htieee Wes-ent- ellee
at ges up ei Ideen-tagen es in have
.«sz «
forsplldt og lade alt, sein et lnddelsle l
Yde mange Aar.
» Vi mente ikke, at det var den Slags
ilnsuranccz at vate Akdejdeke l fenaa
xKaak tiltmngte, men detitnod nagel,
Rom var salidt; og sela am man opnaaede
Ien th Alder, man da kunde oedblive atl
holde sin Police for famme aatlige Bi-»
dkag iokn i den yngke Alder, da man gis
ind
Den nuvcetende Centralstntelse
anstede lkke at itaa i Vejen
for Samfundeta Dosten Den
indsendte sin Resignatian og gav detved
Rassen-del Lejlighed til at handle kned
ftie Hunden
Man kunde vælge en anden Komike,
lom paa et andel og tilfyneladende billi
gere Grundlag vilde opkette en af de fee
omtalte Ansesscnes11t8-Foteningee —
Hllek deleagte Sagen iom opglaet.
; Da Aatamsdel oed Stemtneaigianins
gen udtalte, at del postede Sagen fort
sat i det sank-ne Spot, fam der var de
gyndt, viste en aaekvceldende Majatilet,
at Samfundet snstede den Sag genann
fart· Paa Opfoedklng af« Aatsenadet
lag da Centralflyrelien stn Nesignation
.«ldage ag arbejdek nu need fotnyel
Ideal-, da Samfundet hat Udtalt sis as
ypaatkykt Sagen fin Beslulning.
Vedke Vilkqar tilhydes!
As de mange Bkeve, sont et indlsdnej
til Sekten-ten saa vel fokn til »Danfte-i
ten«, hat ai agsaa kunnet leere nagel.
tharvel mange af Jndvendingekne hat
vaket udemnksomme, ubegtundede ag
nogle meningalsfe, ia latterlige, faa hat
en Tsel dag veekn fotnuftige og oelde-’
grundedez detidlandl denne: at naae en
Mand haade udtaget en Pallce og en»
Del Aar eitel af en ellek anden Grund
udkraadte, da var altt dt. Dette hat
holdt en Tel tildage.
Eller denne Jndoending: Naae en
Mond for en Tid paa Grund af Eng
dotn ellet andre indtmdende Umstan
kigheder kam faaledes l Knibe, at del
var haen umulfgt at betale sit Kontin
gent til den besiemte Tidz hans Naan
ailde da dlive sie-get og hana Paliee
vardilsg. Maasse han nu var dlenen
iaa foagelig, at han ikke kunde oplagec
paany, selp am han nagle Maanedet
seneke nat saaledeg pekunieeet stillet, at»
han Instede at dlioe Medletn. Desudeni
var han dleaen aldee, iela am han ilte varl
fvagelig ag dlev optagen igen, ag lpanl
oilde derfat nu blioe deteaglel sann nyt»
Medlecn ag degynde undeUn heim Il-«
det (se Stil-en c Lavene), ag hanc Pa-!
liee allde koste ham langt meee end fees
cveustaaende betettiqede Klaget hat
vi taget hensyn til.
Vi er lkke ester at snyde Falk ver-es
Penge sm, om de ved inbtmdende Om
stcknvighedet komme i Knibe svk en Tib.
Decier sslgende
Tillceg til Lovene.
§ 7. Hvis et Mehlem cstek at have
betnlt sit Ronttngent see LS Ank, abtret
dfk as zorenmgem vtl vedtommendes
Reserve med zltente ved dans Dsd bllve
udbetalt til den, l hvls Faust Poltcen
et absicht«
: s, Hvig et Medlem, ester at have
betult sit Kontingent sot 3 Aas-, pna
Grund as Sygdom ellek enden paalomi
mende Nov, blioer ude as Stand til at
betnle sit Kontingent, givek Forenlngen
det « Maoneders Denstand mod, at l det
paasslgenbe Halt-nat det restekende Be
lle med e; Procent Rente betales Umge
med det da folvende Adam-send
Der et Jndnendinget sra dem, der
hat sotskelltgt Syn pna Sagen, og de
kan deles t to Klassen
Den ssksie, iocn vi nsdtg vtl sanke,
men Seine omgaas med al det Hensyn
og Karltghed, som vel multgt, og det er
den-t, der sor Samvittigheds Skyld lkke
Lan gaa med til npget saadanh
Bis-il gerne minde sqadanne same
Samolttigheder —- iom gerne vil stere
med i alt Sqmsundets scheide, nun ssle
sts bespccede over, at her er en Sag,
html de ikke kanne viere Ined — pen, at
dette et en fki Sag sor enden-; vm end
en Samfundssag, et den des opkettet
saaledes, at de, der lkke knn gen med,
ten blive ndensok. her er sldelei lngen
Tong. Denslgten er at qshstelpe en
Trans.
Wen det er ogsss et Lendetegn paa
den jin-ne Samvltttghed, sont hat det
fande og fromme Iristellse Sindelqg, at
nat-r den sank sln Fkihetk ttlladei den
essen anderledes teenkende at handle med
Zelhed og Anspat·sokGud og bei-es egen
Osmolttlghed.
Detimod er der en enden Klasse, lom
til spille fromme, heilte pl lkke susker
at behandle meo wegen Jotsigtighed.
Os del et disse, der l anstheb og met
M —
fkjnlte Densigtee knn tale otn Sagen ton
Vsmko og Synd, og san bemntelig dceke
en Police paa en nnden Fpkening ellet
losuknnce Compnny ellek —- ek Med
tetn ni,PkciteknedE-kes »Pen
sionskasse«-, sons, sen end anlegt
forskelligt, iVikketigheden et det inne-ne.
Thi vi se ingen Fotstel i, om 81000
uddetales til en Ente ved Monden
Dsd, ellek hun ved Mondeng Ded tun
san t100 mutig for en halv Snes Aar
sont frn Ptæstenieg Kasse.
Er ikke nied bedite Villie i Stand til
at fe, at det er Mangel pna Tro, da
Gudg Otd siger, at Aandens sprste
Fragt et Hat l ighed.
Detfok hat Spotggnianlet for inangen
en Husfader væket — ikke: hat jeg Loo
til at viere Medtein at en tandem For
eningt —- inen; hat jeg under mine nu
vcetende zoehotd Lov til et lade mer«
Spstgsmaalet hat ftillet sig faatedes
tot nng vg, jeg ded, for fleke at mine
Embedgdkedke. sMnn stod med Goett
uden Cjendom, og i Tilfielde at Dsden
vilde man ikke were i Stand til at de
tale hvek Mund sit og dekfok iFake soe,
at blioe deteagttt foin unselige, —- i en
kelte Tilfeelde maaste fordi det one dank
tigt husholderi, nien i de fleste Til
fcelde, fordi Menighederne, sksnt de ef
tee Guds Otd stulde dele alt godt
nied den, tom dem undekniste, pure tak
rige i Uddelingen.
. Mangen Akdejdsmand kan date i en
tignende Stttling.
Dertil totnnier Omfotgen for dem,
Herren hu givet os at leve samtnen nied.
Om man ipørgen »der-d stal der dlioe
of dem, nank jeg eines dort?« og der
ins tot-reg: »du man Herren og mine
Nadoee sorge tok,« da er dette et dank
ligt Tegn pack den rette Kettlighed, det
et Troens og Aandens fpkfte Fragt.
Er en Mond ket Fomiliefadek, vil hnn
gerne ist-ge tot sine egne og nsdig vcke
Nesten tit Byide, men med Gliede bære
sin egen Bytde i Ektxndetse ai, ,hvoc
snligt er det at give hellete end at tage.«
Desuden er det io san: »Das-un nogen
ikke hat Omsokg for fine egne, og mett
tot sine Husfott, den vor nagtet Troen
og er von-e end en vantto.«
Man hsket jo fjatden eller nldrig det
udfkkeget, at en Landmand ejer sin Jord;
ej heller totdreg det, at en Landmand
ved sin Tod slal testnmentere sin life og
feste Eiendotn til Samtundets Stole og
Geeld og sitze: Jeg hat den feste Tro,
et vor Dem sprger for nein Hatten og
og de sinnt-.
Man vilde ikke talde sandant Tro,
men Ianqttsme, thi dvein ottpe foksvnke
den Fimilietadeki handleenande og sige,
at hnn handlede kiifteligt, dkevetafKeev
lighed. Nei, pifte hqn ikke Dinforg tot
Jsine egne, da one han vckre end en onn
ch« —
Jesus bebtejder Farisnekne, at de ikke
tilftedte den Mond at hinlpe fin gnmle
Inder sont insbe, det var en Gase til
Templet. Skadeten hat jo i hele Na
tur-eng Orden nedlagt det Prineip: at
hnv e Omi org —- ikke Betymeing —
toe de kommende Dage. Landmanden
heftet otn Spanne-ten og gen-mer til
Vinteeen; mange Dye og Jniekter gsk
det samme.
Hund er Fotstellen san, enten man
gennetn en Aamekte hat udbetnlt pna en
Jokdejendom eller man hat fat sine
Penge ind i »Ptafteene5 Enke- og Pen
sionskasse« ellee i »Hjnlpeforeningen"?
Jo, der et den Foestel, at Jokdeiendoms
men er den sikeesiez den intteg ikke sae
let over Stye, iosn nosle fein hundeede
Dollats i life Penge.
Er det Banns-, at Landmnnden eint
tndet Bksd tit Hatten dg Bern, hvoksok
da tntde det Banne-, nnar den tattige
Atdejder og Westen fort-get nt sue
det icnnne pas denYnade, sont de dedst
tan? J.P.Naskup,
Form-end set tsentkntdestyketien
Den evangelifke Bevægelfe
i Lssterrig.
AfPaswt Stoejohanm
En of de gladeligste Begivenhedet i
den religitfe Ver-den et den ibstetrig og
ifct i Bshmen vangnende asndelige Be
vtegelse, iom paa etsar hat sprt 10,000
deraLCöoO dlot i Bshmen, over i den
protestnntiike Mete. · Bshmen var io det
Land, hope Reformationen 100 Aar sie
Luther first fremde-d, og hope den efter
Luthers Iremtmden alter dlasfede op
med seinan Kraft, at blot en Tredivtedel
af Defect-singen dleo Mdnge i den kn
tholsts Mete. Og dog lykkedes det den
tuthotske Geistlighed i credit-entsteigen
inakt sagt at udkydde Protest-Inmitten ped
at bringe de tnest fremkagende Preneste-n
tek pas Stuf-met, —- landsiptvise Pra
Ifteene og boycotiedem, fan endnu vovede
«at dekende sig som Protestanter. Vtstnok
knnde alt det Maktykdlod, soin hei- sied,
og de Lidelser, sont mnntte ndstaaes, ikke
dlioe nden zeugt, og i Bitteligheden et
Brsdkemenigheden das-et as de soc Jot
sslgelsen ftygtende Mmiske og stärkste
Ist-dre, en heilig Sed as Bshmens
Maktykdonn der i Rattenalldniens merke
Tinte-r tildelo teddeoe Enangeltet soc den
protesiantiske Verden.
Ttl den nndatende Istetcigske Keisets
Ære maa det nenne-L at han indssrte
Religiondfkihed, tnen til Trodc dersor
dar det altid en forlig Sag sor de ad
spkedte Protestanter at dekende detes Tro,
da de stedse oae ndsat sok Loeilasi og
for at satte del-es botgeklige Elsifteno paa
Spil gennekn de katholfke Priesters Jana
tlotnr. Men nu ei endelig Tiden som
men, hnok cn Pintsevtnd dlæsek ooer
Bohmenz Felt anbet! »L« sra Rom«
lydek gennecn Landet tog novalte, begei
sikede Menighedee got de stsrste Oposteb
ter sor at dygge Ritter og lalde Priestern
Nokst ,,Lntheksk Kitketidende« sot 9.
Juni meddeler et hssst interessant Op
kaad oin Hian ska Professor Cl eme n
i halle, hook et Hjem et opeettet soc
ooetttaadte katholer Præster, og unge
Ostrigeke uddannes ttl Geisting J
Tystland ei- Beocegelsen msdt nied stor
Interesse og Hsælpsomhed »Der evan
gelische Bund«, et mægtigt Fordnnd,
hoid ngave er Varetngelsen as Prote
stantismens Jaleregser alle Begne, hat
ydet omkting haloandet Hunde-de Tu
sind Keoner og samtnen nnd Gustav
Adolf Fokeningen ssasfet omkting ht
Pmster. Men da Beveegelsen alletede
er i Gang i over sum Vyet og Lands
dyer, hoor det for mange as dem gelber
saa hurtigt soni muligt nt bygge Ritter,
hvilket de lldtkaadte, ttods den inest rn
kende Offervillighed ikke insgter, er det
nadoendigt, at hele den protestantiske
Berden tinder til sor nt stykle og op
mnntkedenne Beosegelse, som i mange
Henseendek minder one Nesounationens
intste Kæeligheds Tiber. Paa fleee
Steder dygges protestantist og tatolfk
stiile otnkap, s. Ess. i Turn, hvor
ingen stille sandten til Tkods sot den
tatholske Kirkeg umaadelige Rigdocn.
her er Lsdnetz »De protestantisteKlot
Ikee maa lyde ssrst«. Det galder itte
.at dygge Kickekne sor smna, og i T um
kninpeo der soc at staffe 120,0w fl. lige
over for den proselteeede latdolske, sont
skal koste det doddelte, hookasdet Rudol
ste Neligionssond devilgede 80,000. J
Begandelsen as sonige Aar hstte man i
Tntn tun otn 50 Protest-mete, og nu
et der over Wu. Kisten i ann stal
kalded Keistlir ken, thi nian stal
oide, at det er en Lsgn, naae de katholste
Pkæster siget: »Protestanteene hat in
gen Leisten-L J A ns i g ei- 430 teaadt
ooee paa et Aas-, og den tatholsle Di
Kin ter, sont sendtes did, meldet, at
«et Frasald en magse maa beskygtes, vg,
da en protestantisl Riese er under Dose
eelse, saa kan den tknende Iare knn as
oendes dekoed, at ogsaa en latholslsticte
dyggee«.
Jkke mindst rotende ek de Rand one
Hinw, soni udgaar sta den sattige Me
nighed i Klostergta d. Det dar med
Neddnendingen as den protestantislettirle
dek i MU, at Bistoppen as steg be
gyndte Odelnggelsedkampen inod Prote
siantisnien i :3()-Aardkrigen, og til Æie
for denne Udaad ringes det endnu hoer
Smdag tfstekmiddog t den latholsle
Kitte. De eoangetiske Bietgsolk i Klo
stergkab, soin haode htepet Bnen til en
stor Velstand, ndjoges sra hnd og hiern,
og Byen sank ned i Atmod. Den nye
Ziele het, sont stal hedde »O p st a n
delseskieken« tilfodes iti Plods
paa den gamle essnsetiste Ittkegaotk
nien Ossegee Klosteelollet sit dette soe
pntret, og den nnge suttige Menighed
maatte detale en dsj Pei- soe et andet
Oenndtlylte dooe der ossaa dlioet
Plads for Pfosten-card og Stole. nir
Ien, heddet det, oll, lcnet op mod Erz
djiekget, del-erste dele Qtnegnen og sees
lanst op til Valsaetsstedet Marieschein,
Stiltet Osses, os i hele «det dshmisle
«Mellenidsieks«. For et Ilar siden oak
der 20 Mentghedsmedlesnmey nu s— 400.
Manne hindees sta at ttcde over, sinnt
de ek »tkeette as New-« soedi man itke
oentek, at den ltlle sattige Menigded stal
knnne saa Hirten i Stand, og de kathol
ste Pesstet raode nan, at Folt ille Inaa
lade sis nane af »Siclesangeene«, d
det oll tase en Del Aar, ist nogen Kiste
kan dllne sie-dis, on- det nogenstnde lot
kes. Dette Steig vll nn Menigdeden
ins-est ninlts stoppe Stunden paa, os
dar des-soc ladet ndsna et flammende
Opeaad til den proteftnntlsle Herden one
Die-M »Bei vil risseliq lkle pcee
gleitet t Norden, at det saelitlostkegruh
rot-erst daseliq Hmtlsine ssesi stsp
Ttedtoeoaestelsens sue-le les-. »pj«cp