»I«
Sondcrjylland.«
Misstpusfcst Cn Jndkemissionss
sionqest afholdtes forleden Effekmiddag J
iJels. Den begyndte med en Guido-?
ijeneste i Wirken ved hnilken Passe-J
N i elfen of Sommekfled prædikede
von Dagens Evangelium. Her havde
600 Tilhsker indfundet sig. Bagefter
holde-g Moos iMiesionshuiet »Er-ene
zer«, inkbundzt med Tombntm
Guldbtyllcm Ni elg Fli nt og
Hufttu i zanstxup fejrede iorleden den-s
Guldbrysup.
Tystrkne ved Konseqan Eis ung
danss Mand, som hoc tm ved Konse
aaen I Lumup Soga, holdt for-Lebenl
Bkyllup. Da Brudepnatet og Gæsieknei
vilde kore til sinke, havde en Dreng,
Sen as en indoandret Tysser, lager
Lpsiillmg pas en Hoj lett veb Besen.
Tskenges hat-de Brandhjælm paa Hovei
det og svcngede med et start ,,sl-Svtghol
stensk« Flug. Hvorvidt Drengens Ad
ieu-d stuloe gcelde for en Hufen, et onst
meget totvlsomtz Binde-parat og Gee
sterne var i hvekt Feld as en enden
Mening. Trengens Detnonsimtion
gjowe imidlectid ingen nedtrykkende
Vitkniug pas de forbjfatendr.
Saat-et i Affen-en ved Tata.
Stippek J a nf e n S Ssn fra Sonder
borg, der aftiener sin Vetmepligt om
Bord i den pna Feine-kosten stationetede
Rrybser »Geston«, befindet sig iblandt
del Asseken ved Taku fautede og er
btagt til Yokohama·
Fka Btgdtcfolkcne.
Stok Brand Fauchen Nat inv
dmnvie tre Bygninger med militeete
Fette-ad paa Hnnletnoen ved Mission
sand, hvokved stose For-kund of Klædet
og Genaue edelagdeö. Omuent sam
tidig udbwd der Jld paa et Stil-smka
hvok et Materie-this og en mindre Bog
ning bleo Byne for Flammeme. Jh
den antngeg par-ist
Lmiedepptets Vygning dient-te full
staubig. Dekved sbelsgdes blank-c gn
det 1000 Kragh-Jskgenienste Grotten-,
100 Nevolveke, 600 komplette Umsat
met m. m.
Det sde notdifkc Stolkmede »b
«nedes fokleden i Kusiiania med Gut-c
ljeneste i vor Ftelfeks og Trefoldigsedh
knien, der begge par iylde til ImagfeL
Druckcnfkav
san tun-»s- Lss Im- »Im-. ,«:-.», .«s
llui 10 lis-- HJWUIO Exz- mrr
. Ir .-f.«- ON n « ;s·: Dur «: I."-1t ils-r
r, « .« Un I-: ess Us: Im t-!
»I« :h«1« ist« Wsruu
« " « «’ssI-.(k- sitt-:
-, zu ( «s!»«1.»
c
III
It
Etat De reife
til Stcdcr est
ellek iyd for Ohtcugo, faa ded Tieres
losale Agem give Tom Billet its cmss
he til Ehre-ge meo . . .
chlcsco Ft Milwaukec
ä st. Psul Benen,
den kocteste mellem dcsie to Beet Tag
paa bunte populkkke Baue forlade Union
TepoL ccnah1. hvet Tag og bat For
bmdelse med sog. iom komme md pas
Unten Pactsic Baue-L Bmlmgcon, z
E di M.:V. etc.
Piægngt uvfxmede Iog med Pult-ds
Seins-Doggev Vufsjecitskdhoteksvognk og
Pnien et tkke heim end andre Bauers
Anwade namute Pole-mager nnd
Oeniyu tti Benen, Puier etc iknv til
s. us VIII
General Westen- Away
1504 Faun-m Su« Ema-im Nebr.
TIERE ZJUS
OAVSATS. TIADS UAIKI,
· cOPYIlcUTS Asp VIII-Is
soms you- Isaslts«-II«IlI-iset w Wuhlnkiokq
san s um«-. (- »st- loos, doch-r sonst-m ·
II »so- Jmtoll s fsmt Osei klss III-Ils
mciuslssuoss Im Aue-y- slooaot stunk « last
u-( ksmtuL Akt Iftos elf-I U Ists ,
AGIALIIPIIIIIUI soc-« sxllqstoohulhkslasla '
MJOI . tust-u soc-stets Ihre-Un s. c. mask
tsestn III-til sun- cs , samt obs-»so tue
JUYSNTWS Ac- W
Nichts-Muth stu- —
us- pi, es « Sau-see
L S. slSSEIls is« «
LWAIslNSSTOlM d c
WITH - WEFTEIM
Bauen
,lc. QU V.R.R.ekdeuiebpe
til og fka
Kul- og Olie-Regionernk
CentratsWyomiug.
Krigcn i Kinn.
JndlogetiPelin. —- Tyflerne kom
how-floh—Misfionærerue pines
lil Dodr. —- lsmbcdømceip
dcuc heitretteg.
—
Ametilanete, Rusfere og lknglændere
i Legationetne er frelst.
Under Beleirlngen as Legationerne
blev 57 Mennestec due-di og henved 100
faatede· Der hat ogfaa hetstel en Del
Sygelighsd.
Den H. dg. plantedes det ameri
kanste og tussiste Fng pna Vyens sflte
Port. Englandemes indiste Tropper
matfherede indi den engelsle Legalion
ved Middogstld og Jenes-c kom Ameri
kaneme. Det var en judlende Modu
gelie Soldateme sit. De udtatede
Mennester kunde ikke langer have holdt
ad. De has-de Iun Provlam til Il Dage
og Kineferneø Angteb i de sidsle Dage
havde varet aldeles rasende. Kineserne
havde studl 400 Bomdee under hele Be
lejkiugen.
» Endnu set Daggry begyndle Japa
Jnefekne at kampe omlking den nordlige
Port og kaisalle lange Lampen. De
us Tab et endnu ille kendt.
Platten var at gete et alknindelig
Angkeb den næfle Dag, og Troppekne
lejkedes fem Mil Ist for Byen, de var
udnmltede og treue og soo om Natten l
Regina
Japanefeme aabnede Angrebet ved 2
Tiden om Motgenen og asledte del mesie
of Hemefetneö Modstand fka den Bydcl
ved et voldsoml Angkeb.
Amettlaneke og Englekndete modte
tun tinge Modstand, indttl de kom ind
l Vyen, hvor der udvlklede sig Kamp
cundl om i Gaderne. R e i l lys Bat
teti pksvede at styde den indke Mur
ned.
De Leonedsmidler Kessetinden havde
fendt til Legattonetne steckte lun til den
ene Dag.
Tyfletne lom hagcfler.
Ten lysle Batalton kom first lil
Peltng den l7., altiaa 2 Tage eiter
Byens Jndlagelfr. De dlev opholdl psa
Veien as en voldsosn Nega.
Legeledes lom del engelske Mariae
lotps jensan De dlev undetvejg over
loldel of erjr, der fothindrede dem ial
deltoge i Jndtoget t Peking·
Missionærerncs Lidelicr
inden de findt Deden stal have vceret
scedfomme. Saaledeg blev Mlss R ice
under zluglen stand-Ankona llmel am
kuld, og en tung Vogn blev tkukkel over
heude indtil hun dede. Mlss H o u
iton sit ved et Slag Hietnestalden
lnust foo en Tsel af Hjetnen kam til
Sym
Efter denne grufulde Medfm blev
hun fullel l 20 Dage, og hun dsde un
der ikyglelig weisen ldet der gik For
Iaadnelse i erknem
lstnbedsemændene heut-eiles.
Fekend Aejsekinden foklod Pekicig
beekdrede hun H fui Y un g Wi, Si
S h an og Si e n W n e n herstellt-de
Y wn g L u sum stulde have ltdt sam
me Slabne, siddek nu i FængfeL
Dei-eher forlod Kejieken og Kessel-kn
den Peling og degav sig paa Bei til
Wu Tal Stian, eslokteket af Ylung
F u Slya n s Treppen
Om
Kkigen i Sydafkika
tshambeclain i Knibr.
Henky Labouchete hat befvatet
Moloniministek Chambetlaing may paa,
Tat Labouchere stal fortlake sin Korre
fpotidance med Boeknes Ledere, —- med
Hei man paa, at Chamberlain stal offens
kliggm de betygtedc H a w II- yiBrevr.
Den almindeltge Mening et sikker paa,
at diöie Bceve vil godtgste, at Cham
"berlain paa Joch-:an vidste om Dr.
Jamesons Overfald paa Transvaals
Nepubltkem Labouchekes Ktav er frem
iak i et offentlig i Parlamentek fremfat
Dokument, og det er dekiot ikke godt at
ie, hvokdan Chambeklain kan sldppe im
Lffcntliggsrelfem Meas Labouchete
hat let ved at sige, at han i sine Bkeve
til Boeme ikke hat udtalt anbet, end
hvab engelste Blade hele Landet over
iagde den Gang, vil Chambeklain have
vansteligt ved at forivare sin Summen
ivckgelie mad en Stat, spm den Gang
sto« oenskabeligt Jst-hold til England»
W
Qm att og auc. «
Kttg puu Bonatt? Telegeommer
fka Butgatten og Nuntcknien stier, at de
to Lande et faa mer Krig med hinonden
toen innige Rat-sagen ei, at Bulgnien
atslog Runnenlens Forlnngende out, at
S ak a t o f i, Pecfioenten for Revolu
ttonskotniteen i Basis-, stulde errettet-es
Bulgariste Troppet famles poa Gram
sen. Revolutionokomiteen i Bulgarien
hat iomtet t,t«tu Feiotlltge under Kom
tnando of Lsstcetet t Bulgntiens regu
lctke Heer, og de staat sætdtge til at falde
ind l Runtænien.
Tte tunmniske Atmekotpg wohin
feter. Kongen t zicttntcenien sagde i en
Tale til Hætend Otficetet den 19 dg.:
»Wer cede til Kcig. Ten kan komme
hveet Oseblik.«
Professor H· V. Hilp rech t, Pra
fioent t Peniylvanta Umoeisttet, hvts
lldgravninget ved Iliygptn c Nacht-den
of Babylon hat fort ttl den ene oigtige
Opdagelfe efter den anden, hat nu op
daget det siote Tentpelbtbliotet paa over
17,0()0 KilesttiftiTaoler, hootai ingen
er yngte end Aar 2280 for Ktitti soviel.
Hoig den Del, sont endnu ikke er udgras
oet fvatek til de Prooey man allerede
hat-, vtl Opdagelien ocere uden Side
nykle i Oldtotstningens Historie.
Stkkjkc. Athejdetne ved Taff Bals
Jernbanen iWaleS, England, hak giokt
Streite, og hat ovetskaaket Telegtafs og
Telefonledningerne lange Jetnbonen·
Streiten oil nodvendtgois komme ttl at
before Kulhondelem
Fka Paris betettes, at Eupntan og
Tab-sche, to Wienere, som i to Maancs
der hat holdt paa at tulle en 500 Bunds
Lende fra Wien til Paris for et Bat-de
ntaal ai 5·)00 Franks, et anlommet til
Vincennes-Pocten og hor fauledes onn
det Pengene.
Anartisternc vaafcrde Neste« all
de Medlentnser of Deputetettantnteeet,
sont fordotnte Nocdet paa Kong Hum
bett, hat faaet Truselsbteoe.
Ttedioe udoalgte italienste Deteltioec
er paa Beim ttt New Yotk. De vil
olioe fordelt ide italienste Knattern i
Byem Negekingen hoe beoilget MA
500 til denne Sag.
Amerika paa Udftillingm Den
enesteGuldmedalje for Umtomodtler pao
Vetdensudsttllingen tilfoldt et ameri
kansk Firma.
Til Iokdpvleth Den tyfke stapteth
lsjtnont Bauendtthl stulde den It. Aug.
tta Hamburg samtnen med U andre paa
zistefsrtojet »Matador« ttltmde en
Reise, hoiet Moal et Nordpolen. Han
oil tmnge langst nutlig frent tnod Nord
loestenfok Sptdbergenz detefter fotladee
han Fort-set og begioee ftg ud poa Pat
isen. lHttn medfoter Proviant for z
l
l
l
Ant, ea. 200 Centnet, hois Transpott
eftee Sigende stol multggsees ved bede
An«edningee, end der et tkuffet af nogen
tidligere Polen-form Faktoiet er kun
paa « Negistettonö og foree kun Seil.
Eiter at tklspeditionen er gaoet fra
Vorde, skol det oveklades til sin Slcbnr.
Hjenirejfen stal i oceeste Fold fokegaa
paa Jene-gen Det et ogsaa Meningen
ot soge Spok efter Anden.
Ausland Wer et Laan. Der rog
tes her i oel undekrettede Kredfe, at
Rusland, sont Folge of for-re Udgiftek
til Felttoget i Rina, hat afsiutet Oper
engkomst med amerikansle Bankhufe oni
et Stotslaan pao sit-tu 000,000 Nublet !
(ontkking B3551,000,000).
Dct transatlantiske Dampfkibofels
»stqu Fytbsdete i Marseille hat gjort
ESlrejkr. Civile Neisende og Qfsicekec·,
Isom fkal til Maa, venlek psa Skibslcjs
lighed.
qu Yokohama, Japan, buntes, at
svsre Ooetssjmmelser hat fundet Sied,
og det stgeg, at 200 Mennestek er am
kommet. Jernbanefckrdielen as afbrudL
Shthu af Peksien vil bygge en
elektrisk Spott-ej mellem Tehekan og en
eller anden Dach ved det kaspiske Hat-. »
Deus Lcngde blisek 93 Mil.
i Traktat med Spanien-. U S· Mi
’nistrr iSpaniem Stor», meddeler
IStaisdepaktementet, at en Traktat om
Venstab, Handel, Skibsfakt og almins
belig Samfæcvsel mellem Spanien og
de Forenede Stam- ek understkeven af
Stoker og Spaniens Statdministen
Saaledes er Fokholdet mellem de to
Lande« fom bet var føt Krisen, gestop
r itet mellem de to Lande.
Utilfreds med Præmiernr. W htl
Del af de franste Udstillere, Dom sik
Silvmedaljer ogBronzemedaliey er ra
sende. De hat opslaaet Plakater web
Protest og Kritik pag der-s Udstillingss
lasset-, og da Generaldirektsk Picardj
l—
gav Uvstillingenc Politi Otdte til at
rive Ptokaterne net-, kotn det til Slogs
maol melletn Politiet og Udstilletnr.
Fire at de Wenn-steh fotn sauredes
ved Ulykken under Pkcemieuddelingen,
er dode at bekes Sust, og tte til er op
gtvet af Lægeme.
G Fkimætkcvæktøhttg- J Betst-d
oev Bognor t Syvengäand sindes et
Vertghug, Tin- liuqing Sim, som time
ligvts huser den statute, om end jkke over
dtfutoene sztttncertesamiing i Beet-en
Man ttæder ind i en Forstue, sont er
tapcttetet med stimmten hetfra sont-net
man tnd s et Bæielse, hots Luft, Vægge,
Bord nq Stole et ganfte ballt-de hemmt-.
Ja, ielo den oknfangsrige Lysekrone er
helt pcydet med Frtntæctey pas Vckgs
gene prangt-r Billever af Dsonntngen, de
kangettgt Bacben, Union Jack og Eissc
taarmmumet, alt lnvet of Marter, og
Blontstugturlander af Marter hænger
ned im Motten ngaa Lysthufet t Ha
ven er Dækket dermed indvendig.
Hok- alle Markt-me haode været
ub1-ugte, vitve de have kostet 40,000 Bd.
Ste(-1:1n;, ellet ca. BZUUWtL hvotfok
man tun tot-e n,600,000 Person-Meer
ket. Tu- er imidlerttv benyttet Marter
af fvttksllsge Bart-iet, fua Antallet et
ttke san stott.
Parteit, Mr. Sharpe, som hat frem
stillet bette Verk, hat brugt fein Aar
destil. men san hat han ogsaa bean
fkedsn:11etse, at Vertshnset øser san stok
Tiltnrtnmg paa Fettk, at ikke mindre end
Rö, um- Pers soner hat indskrevet sig i
Etennnedbogeth
Tklcfonledning fra Berlin til Pa
ris u bleven nat-net. Pktfen pau en
3 Minntters Samt-le er Mark. Ets
pregiamtalet kosior 12 Makk. Lednin
gen er en 5 tinn.Broncetkaad. Afftans
den er tgto Kilometer.
tsn prejsifk Junker og en iedift
Donnncr· En peojsithunteypren
godgejer L ist i Saalfeld i Dstpmjsen
neegtede for nogen Tid siden st ssiiegge
en Ed for en jedist Dommer og blev
verfor af Reiten idsmt en Pengebøde
iok tsogneegtelsh Godsejeten indgav
timiblertid Beine-eins over denne Dom
og sannidig anfigte hin om at blive
tagen t Eh af en ikte-jsdtst Dommel.
Don fik bog Asslag. Seneke tnaatte
»Mit-unten for sin Osetbevisning« af
lckgge Even lot den famme jpdiste
Beamten
» Protest mod Krlgetr.
Det er ofte blevet giakt opmætksom
paa, at der i England er en flcerk Op
position med Ktigen i Syd Afnhk
Blandt de adleste Falk iEngland hu
set varet en steckt Bevcegelfe for at
standfe Krtgem Fleke af de Iygtigne
og mest pramlnente Journalistek t Lon
don hat resigneket, lot-It deres Samt-It
ttghed tkke tillod dem at forfvare en
uretfækdig Kris. En af disse, sont var
lldglvet as »(5cha«, blev valgt ttl Sei
tetæk for en national Konnte, som
hat-de tll zarntael at staat-se Krisen.
Ledeken for denne Beoægelie er Pastot
J a hn Cliffot d. Romiteen hat at
dtjdet med Taler, Stxlfter og Opraab
ul det engelske Falk, udgione tPamflet
soc-n og sp evt ove-ff hele England. El
af disse knackelsgeOpraab lyder l Duer
sættellc fon- folgen
Tll vorc Landsmænln
Bi heusttllet til Eber at siandse Kri
gin.
Det et en uretfmdig Ktig sont al
drig butde væket beghndt. Det er en
.ti1lg, lhvilken vt intet have at akade,
men alt at labe
At abkæmpe den bate fordl vi er
mtdt oppe i den, er at spie den ene For
bxydelse til den andeu
Og hvotfot alt klette?
Hvorfok er vake Sinner og Brsdre l
SuaAfkika for at drcebe ag blive dreht?
Haakfor er lhkkelige Hjem lagt ode,
Hutttuer gjett tll Enker og Børn faders
Mer
Lad as betragte Kendsgerningernr.
Der vilde ikke have været nagen Mig,
om vl havde samthkket iVoldgift, som
Ptcestdent Kxüzer bad am, men iom pl
haanligt for-kalten
Der vilde ikke have vatet nagen Keg,
am Regel-lagen havde bekegnet Omkosi
ningeknr. ,
Der vllde ikke have acmt nagen Krig,
asn Kapitalistekne fka Guldfelterne ikke
havde haabet at kunne redaiere Arbede
lsnen as for-ge deres Jndtægter.
Der vilde ttke have væket nagen Kris
om man itke med aaben Lsgn hat-be
farbitret vort Falk mad Beet-tm
Og hvem er faa Boerne7
Boerne er Tysterne i Shd Afrika,
holde Wand ogkelste Protestantet sont
vi. De tiefer den famme Bibel, holder
den samtne Ssudag ag bedet til den
Gud fokn vi.
De trot, de kamper for Fkihed og
zædkeland med alsnindeltg Sympati af
hele Eurem unt-tagen Tykkiet.
Hvad kampcr vi for?
Tusinder et· bleoen dtæbte og faarede
i den Tib, vi bar ltgget i Kkig, og ltge
til I Dag ved engen of Parterne, hvad
de kæcnpek for. Hver Side her-dek, at
den kremper for anget, som hin nægter,
at han gar Krav paa.
Hvotfor ikke ordke Vaabenstilstand’
VI kunde da for forste Gang udsinde,
Ihvad der strides am. Og naar vi faar
Wort paa hvidt for, hoad hver Side
krcever, sa- kunde vi blioe iStand til at
sie, hvad der kunde gotes for at otdne
"Fotviklingerne. Osn vi da ikke kunde
etses om et-ngor, iaa burde oi overgioe
Sagen til en BoldgiftsdomstoL
Thi hvad "bety«der dek at ubkæmpe
denne Krig'.- Es Osfer paa mmdst
20,000 af vore tcekke Sonnerg Liv. En
Nedslagtning af mindst ligesaa mange
brave Bom. Haatde Tiber for zottig
sokk hjemnte.
Forkvakling af Hand-elen.
For-gebe Scotter.
Bottodslen af 100 Mulltoner af vore
surt forkjente Penge. Og endnu —
Konstkipjiotu Mon Spillet er vætd saa
meget·.
Om vi vader gennem Vlod forat hejse
vokt Flug i Pretorja, faa vil Vanstelig
Jhedeme farst vcere begyndt. VI hat blot
Jovekvundet et Folk, oi ikke kan regem
lOg om vi proper at regeke dem knod
deres Vtllie, saa kan vi komme til at be
hpve 50,000 Soldater der i Landen VI
snskek ikke et audet Jrland iSyd Afrika.
Der-for apvellerer vi til Eber: Stank
Ktigen og ftans den nu!
-————-«-0.-—-—
Khediven af Afgyptem
Om A b b as Hllmi Il. Pasha«
;!(S·zyptects nuvcerende Kyedto, sknves
talgendez
Under mækkellge Omstændlgheder be
isgte Rhedtv Abbag Hllkni for nyltg
England. Jgen er Landet, sont hat
overtaget Fotmynderskabet over Furas
oerneH Rige, lndoillelt Kktge i fjerne
Lande, lige eiter, at engelfke Tropper l
,Foren1ng med den agyptiske Arme has
underkastet Sudan for Khedivem Ab
bag ll. hat all-rede som Born set en
zelfke Tropper i Landet, thi de et blevne
oer siden Kampen med Arabi Pasha
(1882). Og man tun sige, at Aroingen
itl Meyented JUng Oderleveringer fra
kecste Frei-d af hat set Albiong Mænd
neget ugerne. Med Tlden et dette
:nsaske blevet andetledeg. Ti Aar eftet
-en ulykkelige Rejsntng kom den anver
«ende Khedlv, ved fin Feder Tevftk Pa
!ya’e plndselige Tod Mit-, i en Alder
.-f atten Aar, paa Treuen.
Abdas Htlmi var den Gang, llgeions
Hans Broder Mchemed, Student vcd
llniversitetet t Wien.
Brsdrene hak faaet en udmcetket eu
·opaelst Uddannelie. Alletede sont Born
tærte de Fransk og Engelsl. Tolv Aar
gantmel ttaadte Aligyptens Tronarvmg
ind l HalsiussSkolen l Genf. Da han
— altld famnien med Mehetned — kenn
paa det wienske Uinversitet, vandt han
en iaderltg Ven lRejser Franz JofeL
Oet astetrissungatste Rtge nie-d de tnange
Zptog var ktqttg egnet til Sprogstndier.
J Vuleligheden talek Khedwen Aradisi,
Cytklst, Tast, Franst, Jtallenst og En
gelst med den for Ofterlcendingene inst
egne Lethed, og han hat t den state
:lth·atnie’o’ø Land ogsaa til enhver Tld
Lejtlghed til at beuge de larte Sprog.
Den ægyptlste Vetstets daglige Lto
er llke som de iædvanlige ssterlandfke
FyxstekeL Adbas Hilmi staat op Kl. 6
om Morgenen, dadek vg tlder til Kl. s,
hvotpaa han fpifek Froh-st- Detncest
Inadtager han Ministrene richtet-at,
undeitegner Aktstylker og beforger andte
Regeklngsfortetninger. Kl. ll todm
ges der et rigeligt Middagsinaalttd,
hoorpaa der attek fslger Ullodtagelfer,
lieu Aodlens for Folket, hootttl alle hat
Abgang.
Khedioens Familieliv er meget tarvei
ligl. Hans eneste Hast-u er en Cletus
ietinde, som i sin Ttd stod i hans Mo
ders tjeneste. Med hende hat Kdedlven
fleke Døtre og en Son, der i Folge
Sultanenö og Khedlvens Bestemmelie
er Tronaivinssk Abbas Htltnt er efter
europaiste Dameks Begkeb en rlgtlg
Msnstetmand. Stint han sagtens
kunde faa not af regyptlste Cigaretter,
tyger han llke. Men med Lidenstab
dyrkek han Musikken. Pans udmaks
kede Privatkapel volder ham stor Glade,
og ligefom hsns Bedstefader Jsmail
Pafha levekede Æcnner tll Opekaen
Pude, er det Ehedloen en stor Fern-leise
at give sit Musikkokps Anvisninger til
Overfsrelse af gamle agyptiske og ura
biste Sange i den modekne Musiki
Ramme.
Khediven er en lidenslabelig Agnu!
Ucallige Hektor god Jo d ligger eudnu
udyktede hea i Ægypten. Abbas Hicmi
Pusva hat aniet det for bebst at gaa i
Spivsen og blive ,,Æzyptens fsrste
Bunde-N Han hat bragtfkæmpegruntn
stykter i Kultur, plantet Fragt og Bom
uw og ladet Dosten besorge med de mest
modekne Maskiner. Disfe Eiendomme
bringet Khediven stoke Jndtægtek. Han
Lande meget godt leve som en velhavende
IGOdSeiey felv ocn hcm Mc var Farn
oernes Akving.
—- - -«0--—-——
Keiserindcn af Kinn.
Om den kinesiite Kejietindeö Ung
domgtid bereiteS:
Hendes Feder var en fornem Mand
»il)u, sont dovdx en god og indbringetide
jPost i Peinig, men mistede den uden
egen Sinn-. Han havde en Søn og en
Dauer- Farnilien havde ingen Ting
ut leve af, hvorinr Forældkene besluttede
sig til at sælge Dritte-ren
Den unge Pige var itcerk, fund og
intui, vaade efter mongolsk og mond
shutisk Smag. Da hnn var as mund
ihurisk Blod, var hindes Fødder ilte
iorkrøblede, og de fik ogsaa senere Lov
til at beholde deres naturlige Form,
idet hun hos sin nye Heere blev behand
let godt og henfynstuldt. Pigen var
cergeriig, nieget begnvet og vidfte, at
hun var smal· Hnn haode leert at lcese
og strive, inden hun var otte Aar.
J Aatet 1848 udftedte Kejser Hien
T u n g« ,,Giftermaalgforordningen«,
hvorefter alle unge Piger afmandshukisk
Bind, sont yavde Adkoinft destil, ien
Alder of femten til atten Aar stulle
fremftille sig i Kejserpaladset i Peking,
for at Kejieren kunde vcelge sig en an
den Huftru. Detie et iike noget used
vanligt i Kinn, og der plejer at sttømcne
Tusinder of unge Piger til Peting ved
en flig Lejlighed.
Den unge smnkke Slavinde Tsi An
læfte Opiordringeu og sagde straft-» at
hun snstede at komme nied. Hun blev
iørst udlet, men fit alligevel til sidst sine
Piejeiorældre overtalt til at give derez
Cilladelse. De friede hende ira Sinne
standen ved at gsre hende til deres Adop
ztivdatter og gjorde saa efter Evne alt
lfor at udtuste yende, De gav hende et
smuit Udftyr og en Pengefuni, der var
tilfireelkelig til, at hun ·kunde kejie fta
Canton til Peking iom tillommende
Mandshu-Fyrstinde.
Myndäghedekne ved Hoffet ertlcerede
hende for et upaaklageligi Medlem af
det kvindelige Kein, god af Sceder, dy
dig, kundstebsrig og flog, og sac- kom
hun paa Balglisten blnndt de føtste ti.
Hun ferteg til det fejierlige Palads og
anbragteet her i Kvindeafdelingen.
Nu begyndie hun at arbeide. Hun
vifte Keiserinden sæklige Opmceikfoni
heder og dar sig overin de Hundreder
as andre Kvinder san klogt ad, at hun
fil næsten hoek eneste til Ven, ingen zil
Unen. Efterhaanden blev hun mind
vcerlig for Rejierinden vg paa den
Maade indført i steifer-eng Selftab.
Snart vakie yun Krisecens Beun
dring og Lidenfkab, og efter nogen Tids
Forløb skæniede huii hani en Sein. Da
Kejserinden ingen Senner hande, og da
Keiseren holdt meget af Barnet, lod han
fig of Moder-en overtale til at Udncrvne
dende til ,,Vcstens Reiserinoe«.
Dette var meget klogt given Tite
len havde været beugt spr, nien var nie
sten giemt. J Folge de gamle Leve
var der med den forbundet den højeste
Rang, som en kejserlig Bihustruidet
hele taget kunde faa. Titelen stillede
hende nieste-i liqeberettiget ved Siden af
Keiserinden« der sførte Titelen »Østens
Keiserinde«.
Og den cergerrige »Veftens Kejsers
inde« steg bestandig yojere, til det mag
iige Riges Tøiler var samlede i hendes
Hnand
Spild itte Tiden med at synes Synb
i Dem fett-, men tag fast Huld i Sim
dommen ved iTide at benktte et visi
soint Middel, der vil itandfe Sygdoni
mens videre Fremstridt. De lieh-ver
ikke at gaa langt efter Hielt-. Dr.
Peter-s Kiste-im er en paalidelig Medi
cin, pna femme Tid blodtensende og
ftyikende, og hvad der end nderligere for
hsier dens Verdi er, at den egner sig
lige godt for alle Aldke og begke
Kan, idet den er fuldsteendig ustadelig i
sin Sammenieetning.
Dz» er ikke til Salss pas Apoteker.
Specielle Ugenter forhandlek den. Skkiv
til Fabkitanten, Dr. Peter Fahrney,
112—11ÄS.hoyne Ave» chlquy
sm;
U
