Maityren i St. Olndrcmxi
Et Billeee fra den skotske Kirke.
i det lij Utirhundredc
(Forts.1t.)
»Da endnu meske, bun er does den Here Jesus, sont
dun hat elsket san nieget,« tiliojede Maus. »Ist-g er vig
paa, at der ikle fudzs et saodint Sied, snn Eltergkldenx
tdi om Herren sendte sit Bad ester nagen as os allerede i
Dag, og vi vixtelig troede um him, still-Je oi strals gan
hjem til him, og hvxrten Sond, Did eller Djædelen fknlde
hindre os Frist-a. «
»Det loder i Sandhed godt,« sildt J.inet ind
,,All for godt til at viere itndt,« indoendte Planes-,
,i del minditc vJvcr jeg ilte at stole demna. »Da dog,«
tilspjede hnn eiter en Pinse, »dog hckr jeg hsrt Wishnrt
osle sige, at han spre Gange har læst Bibelen igenn.m,
men aldrig bar han sundet et enxste Ord oin Eltersildein «
»Og erindrer du d: dejlige Od, som tsin lszr sortolt
IS oin Guts Botan Horte i det heilige Hieni, sotn Kyistuö
dar deredt dein i Himlen?«' vedbled Masti. »Dein but-de
date not for at driiue II til at langes did: det burde
bringe oS til at tatte lszxid, tunc han hent3r nagen nf tim
klere derben. «
Atter opstod en long Tidzli:d, der exidelig dlev ai
srudt as Ja lies, sont otrede: »Er det ilie tna Txde, at di
ilu gaar til Prædlkenent«
Pigerne san forundrede paa hinanden, osg Jatiet ind
dendte: »Vi! du virtelisg qaa u) allerede i Tug«
»Hdorfdr iltes Geld-J Hnand huiler tungt over os; vi
er kommen i Angst og Ned, hvorsor sliilde di da dolde os
borle sra det eneste Sied, hvor di via Horden lan haobe at
finde Trost og Hierin-«
Man gjorde sig fcerdig til at goa, inen nckvpe havde
James gredet sin Hat og Stol, fIr tun igen satte iig ned
og blev meget blei.
» Dvad sejier dig, Jamkz,« raubte Janet ined den
hsjeste Angst asspejlet i etlwert Tr et.
»An, det er blot en sorbigaaende Szugliem gaa J til
Prædikenen, jeg vil biive hjemme og boile mig lidt.«
Men ingen havde nii en Tanle for at sorlade hom.
Jstedetsor at ldtte til Lidetg Ord sod sindel Archie soni
degge Pigerne vrd en nd Syzeseng. Den frvgtelige Pest
synteS her at ville hente endnu et cfixr. ngde Marsge
nen været mark og trift, var Astenen det i endnu langt
hsjere Grad.
LegemS- og Zjælsanstmngelser hivde ollerede i zor:
dejen udmattet den as Naturen san starke It igliiiz, og der
dar ingen Udsiqt til, at han stulde lunne iiddolde et Ansald
as Feheren. Denne anlog dog iike samme hestige Kototter
sont hos Enge, men otrede sig msst i en overhanndtogende
Astmstelse, under hvilten den fyge beholdt sen sulde
Bevidsthed.
Med Janets Mod var det nu sorbi. Ctdvert andct
Slag troede bun sig stcerl nol til at tunne uddolde, tun
ikle dette. Mer end een Ging maatte biin lode Mord oq
Atchie blive alene ved Sy·;esengen for i Encuin at lade sine
Taaret have srit Lob.
»Er det di·q, Marn,« hoislede J Jmeg ved et saadant
Tilfælde med nedoe hsrlig StJmme til den blege Pige ved
dons Side. »Der er et Par Sdsrgsmaal iotn meget «
sorurdliger mig, men maoste du ian lsxsvare dem, san at »
jeg lan soa Hjoeld og Fred.« «
«Bekymre dig slet itie om neiget, men tcent tun den ;
tære Heere Jesus, som er død for dig og bar dorttaget
dine Sonder, « hvislede Maro.
,,Det er just derom jeg vikde txtle med dig. Jeg ded,
at den Heere Jesus er ds) sor Sondem men bvad hjælpesr «
det mig, saalænge jeg itte er vES dan, at jeg — just jeg »
—- lnn kommt Besiddelse as og node bang Tsds Fruqu
hoc-d hjcelver det oz, om helc Bxssn dir suld as Føoemid
ler, inen di itie havde Penge at lobe. Vi vilde da lizesrem !
kvmme til at suTte ihjel. « «
»Men den take Herre Jesus gider os hele sin Fortis
neste, sin Retsardighed, uden Penge oq sor intet.«
»Um til hvein giver han den? At, Mard, da jeq
itle lunde lomxne til Klarhed deri, nizdens jeg var seist,
lan jeg endnu mindre haobe det nn, da jeg itte formaor at
tænke en eneste klar Junke. Gud sorbarmk sig oder migk
Dersom jeg havde en Præst — — —.«
«Det sttlde lidet hjælpe disg, Juine5.«
»Ja, ve mig; Leg ssler det! Jexq dir lange tvivlet
mennu er jeg sitter das, at ogsaa deres Banner og Sal
velser ikle er nol for mig. Jeg maa da have noget,
Mard. Djden er sorsærdelig at mtde, og jeg ser tagen
Udvej, ad hvillen jeg Lan unifly den.«
»Se blot pag den Derre Jesus. Dans Säusin er
illesotsoerdeligt. Den, som tror paa ham, slal itte se
Dsdms«
«Nenshvad vildet sige, at »tre- pm ham,« Mard?
Kern jeg vare sitker paa, at intet mere tritt-eg, og hdorleded
Ialjeg vide, at min Tro er saaledes, som ban vil have
deut«
»Ist tro daa een, er det stimme som at sorlade sig paa
— dam. Jeg man tage beeren pag band Ord paa stimme
Monde, sonsjeg stoler pas et Ord as dig eller Janu. Og
bang Liste til dig og mig er dette: Jeg vil sorlade dem
deres Myerninger og aldrig mere lomme deres Sonder
W-« s
,Mm, dtl du bed- sor neigt-«
May dtlde just estettonme dem sonste, da Archit,
su- M triebe dar indslnmret i en Krug as Verelseh
M sm- II W Udraad hist-, at han havde biet
Iei- Castel-m
»so-M gur- eudmi siete see dis. Jenes-« udbrjd
-Iss-. ««Jeg Illgu til den sode pr. Wisbqrtog bede baut
JOHN Ug, es jeger sltler m, at dem komisch tht
NO Ind. O- ilm slal Ige Its alt, W du lasset
jene-tx- « . -
t« » JUNng samde dm MS Kinder« idet halt
« Mist-ist gesittet set-l Stulde w m
bis-mai im sit-e nei, »j, see lek
saa fattig sont di,« vcdblev Agchir. »Du et svg og i Nil-,
og det er Grund nol for ham.«
»Just det, at jeg er sdg, er Grund not soc mig til
itte at heivake ham,« sagde Jana-s· »Du saat gaa sont
det vil nnd mig« nien lnd oS ille udsatte hanz kostbare Lid
for Futen san tan date til Trsst og Velsignelse for
weniges
Dan isnl udmaltet ned paa Sengen, medens Janet,
som iinidlestid var kommen ind, dadede hans tsrte Leber
med lidt Band. ,,At, gi) jeg havde noget bedre at læsle
dig nied,« intlede Sest:ren, nien hakt hdislede: »Bei er
godt not — fnatt vil alt var-: fort-U
i lsn dødlignende Dvale lutlede l).in3 Lim- Matv
J vintede J znet hcn til Vindnet og U rede sag-e til hende:
« »Noget man der gsres for han«
. »Vi har intet andet at gsre end at dI ined hiiuii")en!«
lpd det haalitsie Saat
»Tal itte saaledexs Janet, Gizd hat maaste andre Tan
ler ined os. BE inaa itle ved Vantro ag Mishaab gste
vor Etilling vierte end den er. Innres behpdet srenisok
all nagen stuttende Fede, og det bxhøver ogsaa dn og
Asche nien vi savne Midler til at anslaffe den. Ost nn «
niit Fotslaa: »Im hie set Besten paa nasrl Hold; jeg dan
aede ved Judex-Z THE-seng; jeg sad ogiaa has lille lsfiie, vg
jeg styater ilte for E:nitten. Koinder til at dleje svge
behsves ever alt, og jeg trat dessem at jeg let vil tunne ;
finde en Ptads sokn Et)ae1!«ejeisle. Jeq vil melde inigT
has dsn Lage, som var has inin staltelsz Faden Oan syn
tes at have Medlidenhed nied de sattige, og jeg haab:t, at
Gnd diltrone min Bestradelse nied Fremgang ca satte
mi-; i Stand til at vde eder nagen Djæld. Men sig ilke et
Oed hetom til Jaiiie5.«
J met gjorde i May-weisen inange Jridvendinaer.
men de maatte alle vige for den diletigheo og Vestemthed,
hvornied Mary sattede sin Bkslxitnina send-S haab stod
til H:reeii, og efterat hun li.irii'.i,;t liivde ovetladt sin Sag
til hom, troede hnnfaft, at lian slulde hjcelpe enten paa
den Mande, hin taenlte, eller ogsaa paa en andern
Tefto bittere var hendes :luffelse, da lnni sit hstr.
at den Lage, hnn so«te, selv havde maattct dulte under soc
Sngdomtnen Et czelilil tanlte hun paa den rige Ksb
wand, som havde laant Penxe hosz hendes Faden Man
han ittei denne almindelige Djemspgelsestid itnlde date
villig til i nagen Grad igen at gsre godt del ende, han
havde tilspjet dem! Nasten metanifl storede hnn sine
Stridt mod det bit-S, i hvillet hun vidste, at dr. Wilson
doede, nun hnn standiede dlndielig, da hnn dgfaa over
hans Part, sandt det velbzlendle Tegn, der vidnede am, at
Peften hetgede indensok.
lfn Felelie as Fortvivlelie bar-de nagt overvaldiget
den arme Pige. Ovetalt hctslede jo Dsden, hendes Fa
der, lille Eis-ie, Lagert, de var alle dsde. Lsxlson lamdede
iandsdnliaviz med Dsden, og fittett slnide ogsaa Jaines
falde sor det dtagne Evmd En Gasen gennemsdr ved
denne Tante alle hendeg Lennner, og hun begvndte niesten
at hande, at ogsaa hin snart finde san ds. Det var et
af diIse weile Ziel-litte, da hun ganste og aldeleg sonteg
at dnkte under i Striden
Med langfdmine Slridt vandtede hnn mod Hjemmet.
Elnlde l):1n maaste lssnfalde nagen ai de fordigaaende om
en AtmiSset hendeSKindek alsdede as Smette ogBlustssel
ded dknrxe Tand-. men soc Janus-« Etyld vilde hun dog
ogsaa gerne iniderlaste leg dennc wdxnygelsr. Jmidlertid
sja hnn blandt alle de sorbigaaende ii:«.;en, til hvein bun
tunde henvxnde fig, oq Kraftetne svigtede hende i den
Grad« at hnn itle sormaaede at aaa langem Udmattet
og voetst elendig ilcedte hun sig od over Trappen, mcn
standsede so:und:et i Taten ded Laden at Archies Rust.
Med klar oz tddslig Steniine syntesz han at lase Unget
Hni nætinede iig og lunde fnakt solange ccdene. den
des Hierte grebeö derded as en nnderlia Ftlelisy hnn havde
aldiig hsrt dizse Ord fir, mensslteganfle inftinttmagfigt,
at de var talte as den gode Dem Jesus selv, da hnxi blev
staaenIe san sastnaalettil Gulvet, medens Archie genlog:
«Sstgek ille for, hdad J flnlle æde og dritte; thi estee alt
dette ssge Dedningernr. —- — Eders himmelste Feder ded,
at J hat alle dicgie Ting behan. Ssgee first Guds Riae
og hans Retsatdighed, saa slal alle disse Ting tilsalde
eder.« »Fkhgt itle, du lille Djord; thi det et edees him
melsle Fadek velbehageligt at give edet Riget.«
Dette var en Ladsledkil as den leoende Kilde, der
sthtlede oa oplivede Mai-as Ein-l- Fortvivlellen veg sot
et nyt Baad, og da hun lastede et Blit omtrinki fig, hvilten
Forandting var vel itle indtuadt i den lotte Stund, hnn
havde væeel iide. Gznneni del aabne Vindue indstrsms
mede den stislr. fvale Aftenoindz en venlig Jld sinntmede
vaa Kontinen, fotan hvillen Jurist ftod, ligesdm sokdum
under b.dte Tage, og stlede med at lillave et darmt As
tensmaaltid. Det mest soeundeilige vae dog delte, at den
. spges Anfizt havde saaet helt andet Udtrytz en svag deme !
H saevede de nylig saa dsdblege Kinder-, medens han need «
stigende Interesse lnftede til ethveet Ord, sont tan over
Acchies Lieber-. Da hon blev var Matt-, udbtsd han
tned glad Stemine: »Kom, Maty, og lobva mtd es vor
Heere Jesus. shan siege-e endnu sot ist«
»Ja, lom og tag dig et godt Aftengmaaltjd,« sprtsatte
Janet, »du er vel nasten halvdsd af banger ogi Dveeans
flmngelse.«
Atchie lagde i det stimme stn Bog vg udbrjd med sin
almindelige Munterhed: »Der nu alsd, stattz. See du:
vor Janus stal itte ds, inen lede·'«
Men i Stedet for at deltage i den trestennnige Jubel,
sank Maty ned pag en Stol, holdt Denderne sot Ansigtet
sg grad lange og hiertelig. Vi tan dog vom sokdigsede
m, at det ltle var Singend Taum.
7. Kapitel
gemy wem an ji«-im. »
Os lagen Inst-suec sial siqe,
ieser sy; thi Hilfst som bot deri,
hat imt smäeraes Full-della
. (ci. si, sit)
Wunde enstltnd, st- Mth kunde erholde en
Untan III, sit-Un his- tthlsihesdel
M. MisMWlsnmm blit
l
l
anden og var saa ioriz i at sortoelle, at Mord itte tun)e
sorstaa noget. Endelig sit Jttnes Anledn nt til at vtre
nogle Ort-. Hatt pegede pao det nve Testamente og sagde:
«Gttd være Tal sor den Godlted lnn dar vist mod
tttig da ntine tua denne Doz! hatt dar settdt sitt egen
Tjetter sor at tale til ntig de Ord. bvorester min Ejckl
lrngtes og sor at satte nttn Fdd pao Klippen. Vi vat
ttte san stok ett Rande verd, og vi tunde itte tænte ttzget i
dett Retttnth
»Vvent bat daret her?« spurote Mard, sont enItttt
bat-de vansleltttt sor at satte den rette Metting.
»Mard,« ttJthd Atttte Jett dar sagt dig det ter
hZangen Dr. Ltkishgrd Georg Littshard bar seld tnrret her!"
Lg tttt liegyttdte de lidt ester lidt at sotlcelle ltdad der
vor handt. Tet vtr ett simvel ligesrem distokie ttdett no
aet llnder, ttagtct den soretom dettt sont et saadattt. Den
tro Nnds Tit-net, sont anvendte hele sitt Tid i Karlighes
ritt-:- erdejde sor-attdre, o» i hol-S Sitte den sottiges Sjal
var ligesaa dtteebar sont den tiges, hat-de has en as Dun
..n-:i Notlaer ltstt otn deresz Nod, og det var not til at
mile tun-I Teltattelsr. »He er i Nod on behtver Trist,«
toettlte han tttt, ligeiotn da han sotlod Vldr sor at stillle
stt til det bietttstute Duttdee. Fna cjedlil ester sad hatt
tin-J Janus, gtkb von-Z Daand on frentboldt sor ltattt Evan
getttsz rtge Trost for alle arme og bestnrrede Stalc, »Da
det var ltae satt let at tole med l)ttn, sont nted dia, Mary,«
Und-: Janus-Z fetten-. »Heut; Lcetdotn og Dvetlegenlted
seith- ttte t:vilettde.«
Tette thttesbdrd as den ttlcerde Monds Mund oil ilte
sorttndre os, naar vi betet-nie, at dxtt ittdetste Dtidtrast
txt alle Isidor-is Ord oz Gerninger var lstttds Karltghed,
ndgnst i dottz Lisette ved den Oelligaartd Forttden det, at
tun as Naturen ltovde et vettltat o,t latltgt Sind, leerte
litttt a; den Mester, i lttts Stole dan gil, at tole tned de
trætte i rette Tib, ozt tun lottede tttt med st lle Taaltttos
djttded ttl ol den TvivL Jantes frentstillssdr. alle de Jnd-«
dendinqer tttoo lsdtttgelieh sont lotn baade as llvidenlted
ea szntro Lizesotn Ratten-Z Slygger sly so: den ungan
cnds Sol, iaaledez veg eiterlttatnsn alle di-:-se Vanttoens
en Tvidlsnsö Tattler sor End-J Ords odetdzvtsettde Maqt.
tytttdsJ Aattd vor ttaa en tttislendelig Mande ttær og vittede
dcd LTtdet saolksde5, at den sogei Troen annatntnede de
dttreltate Eottdtt.dek, sont dta en tlar og let sattelia Maade
srentsttlledezs sor hont. Bttrden saldt ska hans Elttlder,
txt ltatt ijlte, sitt sei ozt glad i sitt stland, viiz ont stne Zott
der-:- zorladslie, ilte ved stne egtte Ltdelset ellec G.rttittger,
tnen alette i Ktiftt Wod. Da l).tn sor it t eqett Tel solle
itg ltttlelio, dndte Tonlen tillt.t«;e til ltattz lille Eostetz
lsiste, dee lttvde vieret htnt saa terr, on tun spttrgte tned
ll:o, hdor hatt n! lernte stg hende. W shart soatedc, at
hvet da en, stint lttr on end lttn en beadndenve og svag
Tro daa Jesus Kristtt-:«, soaledes sont den ltlle Eoster jo
badde tust-, den stttl ttle ds, tttett sor evigt leve ttted sitt
trug; thi ltattz Ltd e: sand: og diese: »Hm-, sottt totttttter
ttl tnig, den kalter jeg ille ud.«
Fort-nd Wszhttrt sjkrtnede itg, dad hatt hojt ttted de
tre .-oltettde. Hitor ttsitegtg tnezet l).tvde de ille tttt at
tatte sor eg dtde ottt! Hatt dad, sont dett Mond, der et
dant at tale ntere tned lssttd en) nted Mettrteslet, og sor de
tre Esslettde bled hin-Z Bett usorgletttttteltg sor Lidct
Jantez dndde itle ncednt et Erd ottt den legetttlige
Nod, satn dottede san t:tn—gt over den ltlle Familie, men
det to.ntne Verrelse oz de dlege, tnagte Attsigter lalede til
: strastleliat derottt, en Wisshart kalte dein tned glad hjette
? ng gadtttiåd Hat-nd alt, hvad ltan i Djedlillet ltavIe. Deg
ttden gav hatt same-:- det tslsentplor as det nye Testattt.ttte,
» ltoosas h.:tt ttyltn Itavde last sor lntn; thi han vidste not
hvor vcttsleltgt del var at saa et saodattt.
Mord lvttede tned rsrt Lpntarlsomhed til alle digse
Meddelelset og lttttde ille ttndgaa ett FIlelse as Zavn ved
Tanten paa, lwad ittttt hadde tttbt ved sitt Ftadcrrelsez ntett
da hun detantte, at tsjnd havde sorttdset og bestetnt hdert
Zittdt, ltttn stttlde tagt-, og at httn ogsaa ntt havde logt sitt
Bei vaa Herren, blev hatt igen sorntjet og stddede sig ved
den Gliede-, sont var ltledett hendes Bett ter til Del
»Se her, Mard.,« vedbled Janus, »hei- er en dyredar
Boo, Gase-z eget Mer Ord! Er det ikte et Urtdet, at vi
ton rote ved del og selv lcese de salige Ordi«
»Und atig taze den ddtedare Bog i tnln Vaattd,« bad
Mard. Jugen, sotn loeser disse Linier, vil as egett Ek
sarittg ttttttte sotst ta, lwad den sattige Pige solle, da htttt
socste Gang hoädt det Qrd i sitt haattd, sont var blevet
hende tosteltgere og laute etn alt andet daa Jordetn Dag
ester Dag hat-de htttt stdndl siiz hen til Statszpotten soc at
hente en Sundhedgdrit as den ledende Kilde, oa se, ntt var
seer Kiloen totnnten ltjetn til hendel Nu stulde httn naar
sont belst lunde dritte srit as den. dun lostede de hellige
Btade til sine Lader og tyssede dein.«
.;Zeg sial lase as den sor eder alle,« ttIdrsd Atchie,
sont sor sjtste Ging i sit Liv var stolt as den Kundskab,
hatt havde saaet i Stolen.
»Im lan vel itte lase sindende,« sagde Jante6, »tnen
saasnart jeg bllver seist igen, stal itzt itte sloa mig til Ro,
strend jeg tatt det, og siden, Maro, stal jeg lake daade
dig og Janet at lase.«
Janet velslede et stvztsttldt Blil med Mart-, da httn
litt-te Jameg med saadon Tillid tale ottt sin heldredelle, og
dun bemærtede dest: .De spkste Ord, di horte as den del
ftgnede Laters Mund, Mant, den Dag, dtt sorntaaede ob
til at gaa nd til Statsporteth dar disse: »ddetten Utter
eller Plastr tan delbrede, men dit Ord,« og jeg synes,
at di paa ett sorttnderlig Moade bar saaet ersaret Sandhes
den hetof.« « ·
Den mitteste Stand vor nu sotbi. Janted tottt sig
longsotttt, nten siltert, os mere end den bedste Medicin
medvirtede bertll et glod pjerte, en Somvitttgbed, sont
hat-de sttldtotttmett Fted med Gud ved Trer poa Sonder.
nes Ioklodelse i Jesu Blod. Jngett as Familiens sorlge
Uedletnmer angrebes as den srdgtelige Sdgdotn, og da
Wishattt sovmllde Gotte var apbrugt, sit de Gang ester
Gang udentet Dialp snart sro en Kont, snart sttt en an
dert. Medeas denne Retfardlghedens Pradtlant med
Kraft og Ftimodighed stetnholdt Luthers Leere ottt Stetser
dispedett as Troen uden vore Gewinner- sortieneste og
nden dore Sondert Fort-Witz diriede denae Lake over
alt, hdor den l Sandlted bled annattttttet, Kætllqhedens
file Gewinst-e- De, sein m fortwde dlev ltce alene
Itstse ttl as deres Mod at give de sw, tuett de
begdndte ogiaa Persontig at ofre sig til Risikan Tiemstb
og de odiegte gerne seid den itjuite Nsd.
En Ast-n fsrend Jaines endnn dadde fortadi Sdges
iengen, ag da Archie iom icedvaniig leite et Stntte ai det
nye Testamente, daniede det befugt iiaa Gndedstetb Atchik
tagde Bogen ira sig og ftvndte tin ot Mit ap- MM htm
kam inku tiihage og feigde, at en astdre herre spitrgte efter
Mary Wigtom
»Sagde du imrn itte, at Peften er her-W spurgte
Jamesä
»Ja dist, irren han ivarede diot: »Im bar ielv Øjne
tii at ie Tegnet over Tore-M og d:rnied git inn ad ad
Trnnpen, tige tii tian tain tii Toren tii venstre, iinor tun
nden didere Omftændiniieder traadte ind.«
Marn forstod, at Aritne taite oin det Verdie, iivor
tiendes Fader dede, og tntn stvndte sig did. Der tiefandt
inin fig innrt Anith til Ansigt ined en velttadt Mand, der
inntes at være otntring ivrretyxre zittr, nagtet hnn i Wirte
tigdeden var ti Aar vergre. Hin vnk ovcrordentiig bieg
og iiavde tnsrte Ringe omtrinn Lin-kne, over iiviite der
iwitede et lldtrnt ni Lideiie og Fredlsstsbed
Marv hiiite artigi oq innrgtez »He det mig De
spger?"
«Kender dn inig itie igen, Mord- ch er din Bro
der Jobn,« ndbrsd den fretnmeke ag viide itutte hendei
fine Arme.
Maer trat sig ioritrcetiet titdagr. " Kunde denne
Mund nied de istege Kinder og de dntns Furer i Binden
vare den giade, iivSfrifte Bruder, hvis Minde du« bunde
bevnret siden Barneaarenet Vir detke vtrteiig J ihn
Axt-Zion, den nidtckre Priest, iotn iortad Hjein og Foreidre
for eiter P wen-S Leere at ,,tjene Knien-« cz deriarn det
virieiig var darn, dvorior diste dein iig her nden Prcestes
tioiet Førend hun seiv tasntte det, var dette Spsrgsniaal
giedet over timdes Lædr
»Barnagtige Pige, ved dn da itte, at en Kisten-J Tie
ner tun aiicegge sin Trag-i tun en Formnnds Beta
iin,i, nanr et iceregent Atrinde tret-ver det,« innrcde Bro
deren.
»Dur- du bitt, at vor Feder er ded,« vedbied Marti.
tin insrt Stdgge ivckv de over de biege AnsigttztmL
idet et tort »Ja-« banede sig Bei over birnsz Laden
»Von ipnrgte eiter dig i sin iiIste Stund, Jobm
Vc mig, ve mig, intiede han, hvor er Johnt M,« tit
spjede intn »i;v3rior torn dn itte fert«
»Im bar itte tnnnet« ivarede tun med en noget stat
den’e Steinine.
»Men inorfor tocnrner du nut« veddiev hun; »den
du itte dort ocn Sygdonnnen i)er i Dufet t«
»Im er den heilige Kirtes Tjener, Mard, og naar
init Kaid irren-te det, gaar jeg hvoriomdeift, var det end i
ieide Dsdeng ittjb.«
Mord intitcs viiieiig, at dette var ret og erdeit, tnen
i dnn tæiitte aiitqevei, at Littigiiart ntdrig ditde have yttret
im inaiede5, nagtet han hv r Tag oz Stuer handiede efter
den fanitne Regel.
»Nun Djavetens Vorn itte irngte for at gaa fin
Faderg Asrinde,« veddiev Jodn Wigtoin »der heiter itte
Ldietg Bjrn frngte for at gar, tnor Piigten taidet dein!
Men iottæt Inig noget om dig ieiv, Mard! Odem hat
taget sig af dig eiter vor Faders TId.«
Marn diev trinkt ganste veitnleiide, idet lnrn begyndte
at fortaite am den Kætiigded, der as Dnnunz var vist
irnod dende fra den strite Dag indtit nn. Jinidtertid
fremtog Broderen en fnidt Pnng, og han ratte ir.nde en
Manzde Seivpengr. Mord-J Tin- iyne as Gliede, da hnn
inodtog den rige Gove. For im egen Dei detdsnrede dnn
siq lidet deroin, inen drin tcrntte Nu den Letteiie, hun
derned tunde berede tine Rennen og intn nddrsd: Janus
og Jmet bar mange Gange gaaet inltne tii Sengs fordi de
hnvde deit Brsdet med mig. hvoi jeg er lytteiig, at jeg
» tan gsre nogskt for d:in!«
» Broderen iynteS itte tiifnide at forftao hendes Gladez
; efter nagte Otebtitg Tnughsd ntrede han: ,M-.iry, mon jeg
T for nogen Tid tun do i dette Bereits-«
»Detsorn- itte Frngt for Sinitten aitnidek dig, er
intet til Dinder derior,« ivarede Mard. ,,Jngen hat baet
» herinde fiden Fader dIde, og rimeiigvig dil det endnu vare
tange, ier nagen vit bedo det.«
»Du var aitiaa her, den dsde?«
»Ja, ja, det var her, dan fdrgæves inttede efter en
Priest- En lang Tid var mit Vierte ncer ved at brifte ved
Tonten bekom, nien Gud være Pris, den angitfntde Tid
et farbi.«
Beoderen ivarede intet; tanste tun itte hsrte de iidfte
Ord; thi han iad ined Dovedet neddsjet i Vanderne, hens
iunten i imertelige Tonku. Foreitiitingen oin, at hanz
Feder var død nden Prait og Saivclie var for harn endnu
imertetigere end den nogensinde dadde verret for Mard.
Endeiig ntrede han rned en tagte Stemine: »Mar1), hat du
fartait Duncan5, at du dar en Bruder, sam er Pia-sit«
»Jo««
,,J iaa Fatd man du itte sige dem, at jeg er denne
Bei-den«
«Og hdarfor stulde jeg dsige det't« ipnkgte Pigen med
uforitiit Farundring.
»Da taget sig itte godt nd, at en Praft optreeder i
nnden Dragt end den, tom tithsrer dan- Standz men at
jeg nu get det, derfot hat jeg Grunde, iom du itte for
staar. Du tun jo sige at jeg et en Ven.«
Miner- rvitede paa Dodedet. »Im maa sige Sand
deden, « idarede hnn med ddd Aidor.
,Vetan, tigdq, at ieg et en Stwgtningz det er ja
fuid Sandhed.«
Dvor meget Mards aadne, artige Sind end badede
att, der itte teathe aadentfreen i Lvtet, maatte ban dpg
finde sig t at gaa ind paa Broderens Datte. Efter at dun
torgeeves badde odfoedret hain til at isge ftg en Bolig,
hvat bin mindre dar udiat tot Smittem fortod bun bunt
aienetdet tde Væreiir. Ved ftn Titbagetornst fortalte
hun im- meget, dun tande, om sit Msde irred Joha, og inm
oveeleverede ined Gliede de Benge, drin hat-de taaet, til
Janet for den nettes dusbptdnings Regning Wen dees
iom dun hadde ritt, ira dditte beendet disie Penge dar
taume, og tot tivtlten Pris de dar eehderdede, vilde drin
at den«
· (Jotttattes.).
deiteee bade inttet ihjei end anvendten eneite Stilling,
