,,Danskeren«
it ugentlig Nyhedss og Oplysningsi
blad for det danfke Folk
i Amerika.
Usgkkex As
VALEle LUTH. PUBL. H0leE,
Blum Mehr
-Dcustnen« udtommek bvet Onsdag.
Iris pr. Nat-gnug : de Former-e Statt-r I1.50;
til Ublanoe182.«0.
slldet beiales i Fokskud. Vesitlling, Beta
ling, Adressefomndrma og alt ander
angaaenve Bladkk upresiekes:
DÄX15U. l·l"l’H. I’L’Ul«.1-i(,)l."dlä,
Blau-, Nebr.
RetaktsrL Hatald Jenjen.
Ersten-il m Un- l’s-«·t(bktice at Blink- Not-H
II secnml Uns- tin-liest
Ärhwsnistng Rates made known upon
stumm-nun
Almanak.
Aar efm Krisis Fsdsel 1900.
Aar efter Verdms Skabelse 5900.
Aar efter Reformationen IRS.
August. —- 31 Dage.
I. I 1 IsWt-9-n
26S St .U«t.o «·Zd»;:dckjn111»«-n.k.7,iii »
27M..H
28T »Thi med Hierm ttot man nl
29 O- :)ketfckrdtghed, men med Munden be
30Tp, kender man til Euliggskelse «
ZIF « H vvvvvvv — v
September-. — 00Dage.
Itstr Immer d .-..M s, 12 For-I
tdmaam k-. Id. Ist. O
ivstesfvaner d 15 M. I, UEstm
Roma-one v."z.kut,«1:s
1 L.
2 S Uågflts :«:. ? Frei-, · «1:JK?:J;II; IX :
3 M. z
4Ti. «
5 O. I »Af Hiermä chislpdighed mler
6 To MunbeU.«
III
883
Missioneu i Kinn.
J Anledning af fotssellige, ogfaa i
dnnste Bände, ftemkomne Angreb pag
Missionarerne i Kinn, hvtlke stamme
lig besiyldes for at viere Aatsag til den
nuvcekende Krise, sknoer det »in-Ists
Missioniselstab«ö Sekten-h Pastok T.
Legitknp bl. a.:
Dust-m den Paasinnd stulde gelbe,
at set one Hedningemisfjonæs
ter n e, som hooedsagelig better Styl
den for alle de Ulyktek, der nu er btndt
iud over inaoel Europen-e fokn Kinefeke,
san mantte man fordre eftervjst med
tvingende Grunde, bande, at Missio
næketne inbtager en san betydelig Stil
ltng, at det hele hovebsqgentlig stammede
fta dem, og tilltge, at Missionceretne
vitkelig havde bannt sig sualebes ad, at2
alle de imstellige Samfundslag i Feine-I
lige mev eet var komne til at fe pna
Missiometerne fom dem, fra hvem alt!
det onde teiser sig. Men mens dette
ikke tun eitekvtses, ligger det jo detitnot
nldeles klart for Tagen, at fiden den
kinesiik - iapanesiske crigi
1895 enbte med Stortnngternegl
Jndgtiben i kinesifke Forhold pna en!
Mande, som aldrig fer, er hele Kinn;
hegyndt nt vnagne og se paa disse sum-;
mede sont benidste Fjenbek, ikte alenel
« svm fotqgtelige ,,fremmede chevle«.
Desvarke hat Missionen i Kinn endnu
stet ikke naaet et sandsnt meang eller
en san indgkibende Betydning, at den
stulde i den Grad kunne tiltmkke sig
hele Millionfolkets Opmcerksomhed og
forsclde en almintnlig Rejdning mod
alle fremmevr.
Detimod er »en pasret Netze-« holdt
fee-n imod Kinn for hele Bett-eng Øjne,
en Udeefkning, her nok tun fnq felv det
toligsie Falk til at spie sig meet og til
ct reife sitz mvd de items-seht
Des-sont Missionen vnr Aarsag til
det, sont nu stet i Kinn, maatte man
petite, at Uroltghederne netop tm htudt
III det, hvoe Missionen hat vandet
siest Kinefere, sg detved stottest vist sin
fieleetobrende Zust, men sanledes fee
hpldet det sig ikke. J Proviner F u -
kise n, en If de fydlige Provinfek, hat
Missioneqssfor Tiden et af stne Brand
pnnktet, es det et ille i hundtebevis,
seen i Mindre-, et kjneserne er blepne
beste set t set ßdstr Tiankz —- i Fu -
ti- en hu der instit Date lntet mep
Wtist Rjre met, hemmt bei et
suetles pas Esset-e os- Penns
tieutsfiiy Inst de bestes Inn-let
- QIWI seset studie. Gaste sifl
Ists Oele Inndiehnkiet ißt-na
UM II die Ist-»so form-de stotpe es
» its- HIMVIWe M 1878 en
: WJIIICUM III « Mist
med dIdte pas indtil ti Tnsinde aqclig.
Men det et san Ijensynligt depolis
tis ke Fothold, sont hat brogt Trans
ielen over Missionen der, og ikte mu
oendt. Thi her hat R us f er n e deres
feste Fastning Port Akthur. og her
dar de bygget Jetnbanetne for ad dein
at kunne fske Tropper ind mod det
egentlige Kinn. Dei et knin feste Oveks
devisning, at havde tkke de politiste
Forhold itemkatdt det niematende al
mindetige Angred pas frennnede, snatt
sagt hele Kinn over, faa oilde man fta
Tid til anden i en eller anden Provins
have hsrt om et lille Uddrud of Uoillie
mod de Krittne og knod Missioneeretne
— vel at marke, nqar Mandarinetne
anbenlyft eller bog Kulisserne haode
ophidset de daarlige Elementet i den
stote Befoltnmg mod Missionem
Fette-s ftote Flettal ek sikkett, efter
alt, hoad jeg ved, enten ligegyldig ellet
venligt stemt knod Missionæcerne, og
alle Vegne, hvok Uddtud af Ktiftenfoks
splgelie hat fundet Steh, et Foitets
brede Lag sprsi blevet vphidset mod
Mkssionen ved Paaviikning at Manda
tiner oven frn ellet as disfes Lejesoende,
Pol-elen, neden ira. Men altfacn en
telte Uddrnd hist og her vilde man have
hsrt om —- det fstek nu en Gang Evan
geliet med sig —- men en ocmiiidelig
Neigning bete Landet over, vitde man
itke have faaet at here am.
Lad tnig have Lov til at ans-te sen
vor egen Mission et lille Trak, som
viser, at Kineserne felv godt ved at
stelne mellern Missioneng og Po
titikens Jndgnden. Vor Missio
nttk, Winy bereitet den Z. Juni:
»En nagte Mond —- en sinttelg Opt
uenstsger —- kom paa en siot og vardig
Mai-de ind i vokt Gadeknpei. En
Stuin sad han gqnste stille og bitte
etter, niea lige med eet tog han rigtig
tat, og det var paa det Immeste Punkt,
dan rskte. Don spucgte, otn det var
sandt, at Opium var kommen fes Ub
landet. Og detfont dette var sandt,
hoad Mening seit der san i, at Udleens
dingene pas den ene Side havde passe-et
Kinn Opium og nu paa den enden Side
tont til Kinn for It formane Folket til
at assiaa ftq Opitunw
Spsrggmaalet ek detegnende tu at
vife, at selv Falk ud as Haben sotstaae,
at der er to Slagd Mennestet, sokn
bringet noget til Kinn, nogle, sont vtl
Foltets Bel, timeligt og aandeligt,
andre, sont kun stgee tät-selig Interesse
uden at beyde sig am, at Kineseene ant
lig Idelregges detved.
Endvidete snaa det erindtes, at Mis
sianen i Kinn soc en stor Del et soe
dundet med Lagemissiom eg at
denne scheidet-made i hsi Grad hae
sterntIalkets store Fleetal aenligt enod
de menneskevenlige Missianeeeer, svm
lindkek deres Ltdelsee. Mand, soen
den gamle Dr. Gkissith Johni
jHankow, der nu i over eItTMennefkes
atdee hat gsakt vel og helbreket syge
Kinesere ag samtidig bragtEvangeltet
ttl deres ltdende ellee mstende Ssale,
ellek sokn Dr. Dun can Main, den
elskvmsdige og tecsmodtge, sornsjelige
Miesioneer samtne Stedg, —- saadanne
Mond — og as dein ee der ikke saa t
Missioneng Rækket sok Tiden ——· de
wider sandelig intet ondt, men de ba
dek pas tneget as det ande, som den po
littske Jndgriben i Ktnas Anliggendet
Isotantsagen Og naar vor egen ltlle
sMission nu i snart s Aar paa 55 sor
skellige Steder hat Ivet I; a 5000 Lage
behandlinger hoett Sted, saa hat dette
ikke mindst meet Grunden til, at Kines
set-ne paa Lind-tung-Haleen saktist hat
set saa oenlig til voke Sendebad.
Tillad mig nn ttlsidst at ssge et lille
JQed am var Mission. Den ek teue,
og den er ung endn:.«, ja pel, men 38
dsbte i Lebet as ngay det et i alt
Fald soc dem, der tender dlot en lille
Smule til Banskelighedekne ved at be
gynde en ny Mission — et saa lavende
Resultat, at ikke mange Mission-ere
kan seenwise neiget lignende sea de secste,
sont Regel meget teange Begyndetaar.
Og naae det ydeetnere er bleven sagt, at
bet var ikke heedeelige Kinesete, tnen de
daakligste »Subsektet«, sont blev dsbte,
da maa dette bestemt asptses sar vor
egen Missisns Vedkammende. Flet
tallet as ooee dsbte sinesete hat-er heter
ken ttl Mandatineene ellee til Psbeleey
men derive-ad til det state, beede Lag as
Landets Heilige Ksbsiad- es Land
besolkntns, nemlig: sehnt-end, Leeeeee,
en Lage Ostens-wiss uddannet) en Ipo.
tetet, ett sammt-, ett Land-taub, en
Jener s. a. Nsringsdrisendr. Bei et
vee Mission heller tkke nkendt Ied, at
»was-e Fess« etc kam-ne t Rettet tillige
need de Inde, —- det neaa so gaa state
des estee ue Msers estt Otd teads al
Ists-segin miser Dass-sandt
Interne. Men mens tun en eneste yaJ
naqttet udelukkes of Menigbeden pas-I
Grund of stet Leoned, hat lengtdet
tote Ileetnl visi en god Wandel og vund
set Agtelfe tkte qlene inden for Mis-;
sinnen-B lille Kot-D men ogsaa blendt
»dem udenfor«. —- —
——.-.- ,.-«.--———-——
At lkkgge Grundvold
og at bngge.
Af Post. J. P edeti e n.
(Sluttet.p
«Og nu med Oenfyn tit Papst-c Tale
am at bvgge med fokstelltgt Stof, da
otl vi heller ikke mate, at han sigter ut
Prædiken alene, ligesom asset og af
staaket fes Okdftretne, Arbejderne few.
Oek er anadendatt flete Mondetz thr
paa man kan komme til at scette en Tel
»He og Stkoa« ind i Bygningem J
en »Pasiomlteologi« hat jeg fundet den
Udtalelfe, at »en Ptasi san ved ccn
Gang at gsre sig for lystig i et Selskab
tive mete ned, end han formt-at at byggc
op ved sin Prediken i siete Manneder.«
Her tænkeg paa, at Fokkyndelsen hn
vcere god not, men at det Illigevel kom
mer til at lobe tundt for Tilhskmus,
naat de i Prckstens Lin og Opsptset tcc
en enden Pkcdtten end den, de er panse
til at here as hum. At Pavlus ocd
Opdyggetfen af Her-send Has, den hel
lige atmindelige Ritte, tanket san vel
pag en Arbeidets Find og Munde at
ocere paa som pas hsns Pkadiken og
thnesbytd, det et tlart not af mange
of hanc Udtalelsek. Som et Etsempel
tun anfing 2. Kot» Kap. S. Tek
sigek Paulus om sig setv og sine Med
hjcetpere: »Vt give ttke i argen Munde
noget Inst-d, for at Tjenetten ikke stoi
dtive lasset-« Osg han nspnet foa
mangfotdige Ting, hvoti de kunde dtsve
til Amt-d, the de tkte i ql Ttsg devtfte
dem selo fom Gut-s Tjeneke. Og der
stimme ftekngaak, nackt Apoftlen talet
am Byggeatbeidet, det life og det feste,
i Fordmdelfe med hans Omtale cf Pak
ttvwienet i Romu- Lad ps betragte
dette lidt nsjeke.
dictkeligt Paxttvcksen kender vi alle
noget til, jaa det er et Einve, del et let
at lfige noget om, wen der blivek otft
ogfaa ndt sagt noget om det, dekilke
posser nl Vielellghedem dass Pavlug
hsk of sige am det Iokimiste Partien-ich
det ek, at det par noget, der aldkig barst
have set Dageng Lys. Det sue-lese sig
om diese tre xllqvne, Peter-, Paulus og
Apollo-. Men diese Many pilde ikke
dankte Partien de kendte tun eet Pull«
neaelig den eae Memghev, som hat een
Tko og een Laub ellfeelles. Og enhvee
hinweg ellek Reformator. der duek no
get vg et ket oenbl, mag ogsaa pæte
tmod, at Falk lqoer Panier om dem.
Men Panier eller »Retnmger« komme(
jo alligevel. Og naqr del lau eng-eng
et det, ja, san bltver de allecflene meet
ellet mindre betone as det. Lsg deml
et vel heller ikke iaa ntegek ol sige. Alle
levende Meintest-r tmngec nl Ham
fundgfotbindelsr. Og naak der ins
fremstqak en »Retnlng«, der er Zank
hed, Liv oz Kraft I, iaa liggxr vet
ganile uatutligt for volle og ttoende
Skæle at slulte sig tilder. Tette et
ogsaa beteittget, for saa otbt somde
enkelte alvorltge Sietle man have Leu
til at slutte sig til ligesindede. Mea
alligeoel kein man ikke veete blind for,
at ver et en Fore- ved del Retningsvees
sen, kg des. like-de for en ,,:)tetnmg«l
sin Delikt-, og lot de entelte Tatzen
geke. Fralet sandte-me underlige Spätes
aingee som det, at femme can komme
fsa hovedfulds ind i en ,Retning«, at
de bageiter opdagek, at del et stet ikke
der, de skal vere, og andre lignende
Krydsniagetz lau fee vee bog nd til, at
noget mer den sum-ne Stab-te msdek alt
Partien-few lige fm del l sie-eint og slt
fslgende, lige til den Das i Dag. Pap
lus mevnek »Nid, Mo, Tvebmgt, II
helighed og Batnagtlghed« sum nogee,
der gkoede ud as es fulgte med Parti
veefeuet l Kokint Og hat vi ikke let
neiget lignende klebe ved vor Tib
,,Retniager«. En Reinlag vll iRegs
len lage sig bebst ad l veas ierfte Tit-,
forudfat at der et Moor iden; thl da
her del hjectelige, ellek om man sil,
del bat-allge, mest Oveeveegleer. Seneke
lau det tldts bllve uhyggeligt not, ikke
et lale one, at en Retnlng ten spat-e
fand-u psa Mode, at·k-deliqe pg verdi
liqe Menuefcee vgl-m filer thng pg
Lyfl til It stum- iGeled. Men felv
om del ikke gut in selt, san vll enhset
Neenlug bog let komme til set fide make
Estersnakkete sg unselige Kessllnger.
De, ver like hce seien Woalighedl
flg, vil heiß usiei need at istege tll
Jenes es at lmse illudt Im Weste
teus Okt. Ren silse tlns tun ste
lagge den dedfte Netning, kan tilfsre
den faa meget »Tr« og HI«, at der
kan komme en siot chsvaade over den.
Og det man fauledes være eller dllve
klart, at Retninger og Partivafen Inn
jun flor Jndflydelse pnn Wyggenrbejdet,
»og dvorvidt denne Jndflydelse dliver
igavnlig eller stodelig, det deror pnn den
Aand og Tnnkegnng, der er den ran
dende i en »Netnigg«.
Vi vil altsaa gaa nd fra, at det at
bygge med Guid og Solv, det er at
forkynde den rene og sunde Leere dg til
lige at tage sundt og forftandlgt paa
Arbejdet helt igennern, altfna at Arbei
dernes Forkyndelfe, Ltv og Færd og det
hele dltver taget i Vetrngtning. Men
Brutdet er doddelt, baade ved det gade
og det lsfe Arbejdr. Frrst dliver den
forsiandiges thneåbyrd og hele Fett-d
at ltgne ved »Guld og SIlv«. Dg
derncesi blioer de Steue, han fanr ind
sat i Bygntngen, ogsaa at ligne ved det
asgte Metal. Dette er som Forholdet
snellem Tretet og detg Frugter. Saa
dan vtl det ogsaa vife sig t Livet. Hvor
der er noget kirkeligt Liv, der vtl det
som Regel verre pruget of den Paar-let
nmg og Opdrogelle, det har været under.
Lg san ncevnes der ogfan det orn dette
Anteils-, at det »dltver fast-Z at det san
ttoa i Sturm og Strtd, Der er altsau
Itke ifoget, der brufer on og gsr en Tel
Besiyr, og som san falder iagnrnen igen
eller sygner den. Sagen er den, at det
junde og det dybtganende Arbeide er ikke
noget, der gsr Blasi, og er heller ikte
noget, der videre tiltaler mere eller
mindre fotermerifke Fett, men det er
anget, der tager dem med, der dar nogen
dydere Tankegang, og fom Insker at fqa
vitteligt Lys over Sagen. Og hvor
Ltvet i Mad, gennetn Arbeit-eh er kom
men Falk i Msde t Sktkkelfe nf »Guld
og Sslv", og hvor det san bliver mod
taget paa en saadan Mande, at Billedet
om Guld ogfaa her kan passe, der idrei
gaar et Frainld ikke lna let. Ordet her
»so-et Tid ttl at nrdejde sig ned i Hier
tetS FUde og det hnr slaaet saadanne
.liodder, at det can holde sig derinde
under »Jldprsven«. Aposilen siger, at
»Dagen ssal gsre det tlart, og at ved
Jld sial det nahenden-es, hoordan en
hverg Gerning er.« Tette fortlareg
alrntndeltgt orn Dommedag, hdad vel
ogsna er rigtigt not, nten der er ogsnc
noget af en Tommedag, der foregnar
her paa Indem Der er mange Stag
Jld, der can andenbare, om eni Krtsiens
dont er lig det dreknddare Stof, nltiaa
pas Oderstadea, eller am den hat Ilse
og Dydde, vtn Ojertet ttlhsrer »den
gode Jord, der mddtnger Sieden is de
vnrer den og derer Fragt i Tanlmodlgs
hed.«
Nnar vi iqa detrngter den Irdejder,
der bygger med »He og Strna«, og tdm
oltsan letter dette Materinle i Bygntns
gen, sna msder di dette, at der gnnr Jld
i det. Qg Urbesderen man siy nd of
det drnndende has, og endda dttver hnn
noget iordreendt, og redder sig tun Jene
tgennem Jld«. Nu er her lsrsi at
warte sig, at her er Tale om Arbeidere,
der mener det arltgt med dereg Krtstens
dom, hvad der deotdned derved, at de
dog lreties, hoor ilde det end gaar med
deres Arbeidr. Det er altisa Mennex
ster, der nok vtlde gere noget nyttigt
for Guds Rtges Befordrtng, cnen de
forstoar ttke at tuge iaadan paa Sagen,
at deres Gern-us kan bltoe til nogen
Velsignelse. Oet knn iat veere of den
Grund, at Leeres-t, Vidnegbyrdet er san
werdende, ensidsgt og uiundt, at der ikke
san komme andet end »He og Stran»
nd nf det. Eller der ksn ligge noget
ved end Fard, der gir, at alt, hvad der
dygges op, dllver lustigt og l·si, dg
ins er udfnt for den Stadne at gnn op
l Luer. Men nu har vi det Billede for
os, at Arbeideren need sit Hi pg Straq
reddes ud ai Jlden, hdorlmdd det ,,Trte
og DI« opdreendes, Iom hnn dar let lnd
i Hufen Billet-et er naturltgt og nei
ogtigt, thi iaadan er det ip, at nasr der
com-net Jld i et has, san kqn Bedoerne
not se Leiltghed til at redde stg sed nt
fly ud ai Dulet,. hierin-ed felve Hniet
enn- forteerei nf Jlden, Inn langt den
inne Mast, fpkdt her er Tale onr dede
Tätig, der ttke Inn flytte ils set-. Men
Spersssnnalet dllver fu, hvorledei
dette Billede can overfteei pna det ann
delise Onkel-ade. Man kan spiege: er
de Mennefkee diente tll at tadeln-tende,
det er idetades, seen er dleven fortset
lede es vtldtedte If en nfokstnndls og
lvcrmerist seitederI En inndan nd
laggelle er neppe farivarltg. Det er
des müde-, at de her enntslte sys
ntnssmeend dygger ps- Crusdsoldesy
fauler Stole-te one vor perre Jesus.
Og herl llggee ine, at de sie-les sotn
de feee Jadstydelfe fee-, ten io egfu
dgse sen Grunde-way es ten mene
det lige saa mligt sont deres Vejledere,
hvilke dog sltpper need Livet ud Bran
den. Og dertil leinenes-, at By« klinge
tncndene man net deteagtes sont de ateft
slyldlge, da det er den-, derharsretns
laldt Jldgemcsden1 Det ot! derive dltve
det rigtlge, at man ved Hanærelse ns
Luerne teenker pan al den Sinderspllti
telse, Farargelse. Anscgtelse pg anden
; Jammer og Elendighed,som dltver Frag
ten as en daarlig og usorstanoig Veileds
ning, noget, som Kirkedtslorien hat
nieset at sortælle om. Thi ligesom det
er hist, at »den store Dag« suldelig vil
klare, hvor oste og hvok meget, der har
nett-et dygget ined »H- og Straa«, sola
ledes kan det ogsaa sige8, at der an
gaaende Arbeidet er holdt mange Dom
medage her i Verden, og oil blive holdt
slere hetester. Hvor bar der dag llke
gennem Tiderne veret bygget meget,
sont hat set ud til noget, og not ogsaa
shar vceret noget, og sorn dog har hast
Tsaa tneget »H- ag Strau« i sig, at det
mere eller mindre er gaaet op i Lucr,
og at Lederne saa paa en eller anden
Munde har maattet redde sig ned Flug
ten. Og ingen man tænke, at de er
udensor al Fare i den Rrintng. »Vi
gaar i Fare, hvor vi gaar«, det gælder
paa alle Omraader. Saa er der no
gen, der hat-er sig over den Unke, at
de stulde lunne frisie nogen Udstejelse
og dermed sslgende Nederlag, san er det
visi et Besitz paa, at de er I Besiddelse
as en Slags »He og Steckt-C sont snakt
er vcerre end alt andet· Det er altid
let nol at se andres Fejl, og at kunne
finde nd og paapege, hvad Grunden var
til, at de saldt ned og tog Skadr. Men
det galdee mere om at have Oje med sig
selv, og se at blioe llog as andres
Stude, vogte sig sor at salde i den
Grav, hvori andre er siyrtede, og vgsaa
tage sig l Agt for tkle at salde i en Gran
paa den modsutte Side. Ja, Han,
som er »Sandl)edens Band, og som sei
leder i al Sandhed«, Hart retlede en
hoer as vg, saa at vt kan dygge og ar
bejde paa en saadan Munde, at baade
vi selo og vor Gerning lan holde Stand
i Storm og Stud!
Chr. Richardt.
For en Tid siden, eftek at jeg paa Ne
daltionens Opsorvktng hat-de stkevet en
lille sotdringslss Ashandling til »Dan
steken« am Bernhard Sepekin Juge
nmnn, sil jeg ska en as note Prosessotek
et Beet-, saalydendez »Tai, at du soc
talte os om den leere Jngetnqnn og min
dede es om at »ttenke stott« ...... Jeg
oilde esse-« gerne have en Stildring as
Chr-. Nichardt i »Dansteken«.« —- Jeg
et oillig ttlat opsylde min Vens Onste,
selv om seg ikke kan gece det saa gebt,
som det durde gereg.
Lad mig til en Begyndelse henvise ttl
den gode og lækekige Ashandling om
C ht. Nichqkdt som Digtet og Pras
as Psftor John Hausen, Dan
tnakk, i «Dansl luth. .lkikt’el)lndq Nr.
28 s· U» og dekmed vil jeg sorbigaa hi
siokisle Oplysningek om Richaedt o. l.
—- J denne Ashandling kaldek Pasiok
John Pausen Richatdt »F ot a at et S
S angek«, holltet jeg yelt la ils
stemme, og seg vil tillige kalde Nier
»O anbets Sang e r«. Detmed vil
seg ikle udtkytke, at N. saftig gjokde
haabet til Genstand for sin Digtning«
men at Hat-bet, Kristendommens Hast-,
lyste soc ham som en Stickne, des tastede
sit Lys over hsns kristelige Digtning ng
gav hans Sange, »Ehe-g og Kraft og
Mening«. Dette, at han var »Hm-bett
Songer«, asssdte, at hsn dlev «Foeqq
kets Sanget«; thi Forum-et er sc haa
bets og Oostondelsens Tid i sætllg Grad.
Lyt til Paul-etc Toner, som tttngek sen
necn disse de okn Pustemprgem
Du lyte Morgens Ftydebud,
As Ztydedud det steckte,
To betten glt as Grauen ad,
Ia gll hon bin den sjtstel
Og det er dette html-, det trtsine hand,
der grundek sitz pas Opsisndelsenssyeste,
Jesus Krisis-A som giver Ne. Digtning
den stetlige Beerdl og gek, ,at der ek
Solstln sen Gudi Himmel over den,
og der er Sang i den, et glad Guds
Baan Sang« Glas-et as Pqstoe Vil h
B e ck e Jota-d til ,Solsauge«).
Ak, hope oste ligger ilke Duabledhes
dend Tasse over Distekvcetker. En
dansk Digter hat- strevet om Sonnen
Ded. Don staat l Astendcemtlagen pqe
Sühne-klet- En Flok qunek kom
mer slysendez de de er lese over Met,
styrter en as Flotte-I ned l havetz Dis
teren set, at den er dsdells smmt ss en
rasten Pil. Sonnen dttier sed ed
Stamme-, sue-er due Ied sit Blei-,
»Unser-« sln «Svanesens« os der.
»He-lebet er seq ossaa lautet, dsdelis
sank-M siget Digtmnz Jeg glibek und
mit Saat ned ad Livets Strom; feg sit
fyngc og v- som Sonnen-L Mut hvor
des-bist Digteken fotstqat«nsk, sc
htu er sonnt If es giftig, VII-läg Pil;
wen est der i Trm ps- Ikistus ek Lege
dom for Saat-t, det hager has SK
pm; Dauben Lys site-ist tkkk in hem.
Lad mig nævne en amerikanss Digtek,
Edgar Allan Pape. hanc Dist
«Tb(«- Rand-P (:)tavnen) er bekendt og
herunt, og det et sikkert ogfaa isiere
Heufeendek et West-wert ttods det ohng
gelige ved det; men Haabets Stiel-ne
hvettcn dann-r cllek tyfer over »Na
nen«, Haabløohedens balgmstte Rat
kuger dek. Man dar sagt, at hele Dig
tet ek Fantasi; jeg trat-, det er Birketigi
heb. Maasse hat »L e n o r e« aldrig
lenkt: nun Nat-tut et no! Udtkyk for
ngtekeng forpinte Sjckl og nennt-se
Smettez og »:)taonen«, dette uhyggelige
Dyr med sit «.X··-n«s·m»ns" er unsile
fomt Oigtekeng onde Samvtttighed, der
ladet sit hast Skng lyde for den lenke
bundne DigtetfiæL Men Vaabet er
lukket ade, Nattens Rat-n sttiger, Dan
bets Motgenlctrke er mos.
Men vor hauste Diskr, Chr. Michade
er Hoch-U Sausen Vel iyngkt han i
dybe og klare Ton-r om Menaesteslkkg
teas Usielhed og Jammer, om Stab
ningeng Samt-, om »Syndens Byld
og Plage«; mtn Hat-bit tysek over Elen.
dcgheden, for ham et der Hjælp iNsdeIL
»R.s Digteronkfomhed bunder i en dyb
og lesende Tko paa Kristendommen og
Guds Rast-es fulde ,,anngeliukn«, og
betoed blev han Haabets Sange« Pan
,,Ebemzer« i Santhalistan ladet Ri
chatdt Missionær H. P. B s t t es e n
fortlare Kurs og Iakpe i den til heim of
vonste Koinder stænkede Dunnebwgsfqne
sanledm
Tot hvide Kurs betydek Sejekstegnek,
Hvorpaa vor Falk-r naglet for oS blev;
Og med der todt et dst Blod betegnct,
Hoormed vokt Nat-n i Ltoicnz Log han site-v.
Tenne Tko paa Frelferens Katz og
Blod gav R· det glade Haab.
Som zokaaretö og Haabetg Sanger
langteg han efter Form-ten
Jeg leer-ges efter Foraars
Ten Winter er faa lang og haard «
Hvorior vjl itte Soleu
Oam satte Nathenstvlen
For Toren, saa hatt gaan
. . .. Jeg langes efter Leerkeuk
Den tryier am sit Sangerlmpfh
Jeg langes efter Gegen! Stærent
Blomfterl Spiterl
Dg hatt langtes efter Paastetiben,
Opstandeliesfesten, ag fang:
Øsjlovet du,
iom Weavens Sten har vielm,
Lg valm reden-; Frygt
fra Hist-etc Beru!
Saat med bin Paaskelal
bar ern lmeltet,
Der lnuged’ Woferne
paa Lipets Tjsrn.
costandeliek
du Kommst-nd iom weger
Meb Soll-link
fra en aldrig islagt Ele
Du Hierteblad
i Troens Blomsierbaeger
Falm aldrtg for mig,
naar Leg salmer fett-.
Maasse var det Haabets starke Kraf
ter hos Digteren, der gjorde, at hatt
oste benyttede Naturbilledet, Stimme, i
fln Digtning. Lag Marke til hanc
»Betl)lel)emsstiernen«, hvar han kalt-er
alle Jeiu Ocd ag Gerninger »Ledestjer
net«, iom vinkede Simon, Nathanael,
Saulug til Krista- og iremdeles vierte:
Menaestens Bsrn til den famme Jre Her-.
Bethlehemsftiernetr.
Pera Kalt-ca i det fierne
Stiernetlaqe, fromme Mond
Desse- ved den state Stteme
Utah Indus stahl-e heu;
Neu haert Ord at Jeiu Mund,
« Oper han- Gerning allen Stand -
«L«rdkftjemer« blev de all-,
Hierterne til ham at kaldr.
simom Fiskeren i Baadem
Troges ved den rige Fangst
Tll at tre paa Irelleraaadem
Til at glemme Gaben- Angst;
Lq Nathanael i Lc
M sit styggefnlde Tra,
hatt maa nd af Flgenfkpsften —
Feige triftuh det er Lassen.
samt-e pas Darm-seu- sei
Cegner for bet klare Lan, «
han« fan- var laa stio at bete
Med sit Farilceeriynl
- Der var de t, halt Lyn alt ad,
Pet, iom blindes blev fra Gut-,
Tit han aabues Troens Die,
Namt af Reste-r fra set hete
Co lens Ly- ansase seie,
var-net Malt es time Duk,
Vetter pp assksrsentefy
treu-et same-I MI Mag —
Tastsd cause M das
Itaar v e e h eeees Qualen-,
Det, lese tut-er Iandeus sieetey
11Banner pp se fee-sue hierterl