XÆX.
For Ungdommen
W
I - -
»Von-er snildesom Sinnger!«
Markt-. i«, ist-.
Do siklert monge Læsere tende de
hetlige,mere end 200 Aar gamle Skkifs
ter »Opfoidking iil de Uotnvente« og
»De Helligeö evige Hvile« of den be
ksmte engelsfe Pmst Richard Etextes-,
kunde det maaske glaede dein at tiefe
splgende lille chek af denne Monds
Liv.
J Aaret 10502 hoode en Mcengde
nidkcere engelske Breiten detiblondt vg
faa Boxter, maatte nedlcegge dereö
lkmbeder poo Grund of nogle Vaabud
tka de ftatskirtelige Myndigheders Side,
soin detes Samvittighed forbod dein ot
Underkotte sig. Munge ai disie niste
digede Prckster vedbleo dog at foktynde
Guvs Ord tundt omkking i Lands-l oed
private Moder og Forfunilingsk, ung
tst dette var bleven dem strengt fokbudt.
Saaleded stulde da ogfao Berti-r en
Gang pkcedite ved en saadan Fotsanis
ling et Sted poa Landet, og da Monet
var bekammet til en tidlig Morgenttme,
beslnttedc hon, for ikte ot komme for
ilte ot komme for sent, at tide til sit
Bestemnielseested allerede Astenen i
Form-jen. Det bleo imidlerttd meget
instit om Aftenen, faa ot han foer vild
og til iidst moatte baute paa et anseligt
Huz, soni hon stodte paa, for at lpørge
oin Vej. Her standiede unidlertid bono
Reife sokelobig, do Hujets Ejer var
saa oentjg ot tilbyde hakn Nottekoakter,
hvad Barte-r nied Glæde tog icnod.
Snar.s sah han banket oedetgodtBocd
og uiiderholdt ng lioligt nie-d den gest
fki Bart, der snart mittlern-, at han
hovde en begovet og iudfigtsfulo Mond
for fig, og destok omsitsek spurgte sin
Gceft om, hood hans Lsogstilling var
,,Jeg er Menneskcfangerl« foatede
Baxter fmilende.
Butten, som not ikte havde ret nie-get
Kendskab til sin Bibel, satte stkots et
megel foibavset Ansigt op til dette un
derlige Svarz nicn do det snart git op
for hanmt Ordet inaatte oærc et woge
tnldt Udttyt, der stulde hetyde Politi
embedsmand ellek deol., git han med;
Glæde ind pao Zoogen oz sogde les;
ende: I
»Naa, saa De er Mennettetangetki
Det tkccffet sig meget hetdtgt, tat iaas
dan en Mund hat jeg netop Brug for.
Jeg er Ftededvcnkner over dette Listrelt
og hat netop t Dag faast Ordre paa at
silre nng en vtg chteto Person,s01n t
Morgen ttaltg vtl hotde zokfantltng her
i Ncnhedem Decfom De nn un folge
med mtg i Magen, saa stal vj not gøre
en god zangst og ten Haandevendtng
tage den Karl vcd Bittgebenet !«
Baxter gtl ind paa zorslaget og red
nieste Morgen fammen tned erdødow
meren ttl »Hu-den hvok Madet stulde
holdes. Ved deres Anton-it fandt de en
stok Mangde Mennesker staaende uden
for Forsamltngöhusetz nten ingen gjorde
Tegn til at vtlle aaa ind tanet, Da
man faa« at Øvrigheden havde Indian
det fig. Eiter nogen Tth Ventcn jagbe
Dommeten til fin Ledsager, at Baxtek
formvventlig stet itle loIn, da han vel
nok hat-de faaet Nys ant, hvad der ven
tebe ham; derive httde han —- Domme
ren » nn foreslaa , at de paa Etrscnt
items-de fig et Stytle Bei fra Stetset,
for at Foltentængden knnde ivle sig
trag og faa Mod ttl at holde Fortams
läng. Som sagt saa gjott. Mcn da
de to »Menneflefangere« kom tilbage,
stov den ventende Mangde endnn uden
for huset ag mitede med at gcm tntn
Der lautes jo tagen Brug at være for
Nettene Haandheeverez for at de insta
letttd bog itke helt sokgæves flulbe have
ulejlige sig til Stedeyiokeslog nu Dom
meken tin »Kollega«, at denne stulde
holde en ltlle Tale ttl de sotfamlede og
deet alvorligt indslatpe dem, at de en
anden Gang vtfte meee Lydighed imod
Dortghedew Hekttl svarede Boxtecx
at ovekior Fell, sont havde foriamlet
sig til:Gndstjenefte, maatte Talen vist
helft have ettkrifteligt Ttlfnit3 men der
iam erdgvommeren vtlde gsre Begna
detfeti med en ltlle Bon, faa statt-e han
—- Baxter —- not fort-ge paa at tale et
lille Alvoesord til de »Genittidigc«.
Demanten erklærede sig nntdlertjd ude
af Stand til at qaa ind paa vette Far
slag, da hatt ttte havbe nagen Bannebog
med; meet hatt var ovekbevist om, at
han« Ledfagee agiaa nat vilde viere
Many for at indtede sitt Tale med en
Bla.
De qtk tm indt Dufet oq hab Mang
den at istse met-. Da alle var konnte
s
ind, traut-te Boxtek frem. bad en gri
bendeBIn og holst derpaa en af Helligs
aandensIld gennemglødet Prædtten om
hom, som i vorl Sted var ,,lydig indttl
Tunen««. Talen gjorde en mægtig Virt
ning paa Tilhskerne, allermsst bog pao
Fredsdommerem fom stod ved hang
Side: hon var hell gennemrystet as de
vældtge Ord. Da Pkædlkenen saa var
slultet, Isente Boxler sig til ham og sag
de: »Mi» Verre, jeg er den Boxter,
hvem De hat faaet Beialing til at paa
gribe. Da jeg nu hat fuldført mit
Værk her, stiller jeg mig til Den-g
Raodigbed!«
Men nu gtl det Fredsdommeren Agr
iom fort-um Fangevogteren i Flippix
ljgesom denne vidltc han intet ande
Svar at give end dene: »me» Herre,
hvad bar mig at gen-, at jrg kan vokde
sengt-« lAp. G. 1i5, :;»").
———44,
»Tornette volscdc op og
kvalte det.«
lMatx t, U
Pastor Johannes Poulsen t Wapp
om hole- Viclsonthed der slere Gange er
strevet t danste Mode, gloer t en Pcm
dtken over ,,de slre Slags Sctdtsotd«
folgende grtbende Illustration ttl Ordet
ont dem, der ,,gaar hett og loæleo under
dette Ltvs Belnmrtnger og Rtgdont og
Bellytter«:
J ett Landsby tæt ved Vesterlzavet
boede for nogle Aar stden en rtg Bande-,
sotn levede et Lioi Suec og Dus. Da
hatt nu en Asten var kommen hjetn fta
et Trittegtldei ,,Klubbcn«, havde lson
otn Natten en sorskrcclleltg Drom. Der
sorekont dam, at dan red ad Hjenttnet
ttl, tnett blev sorsnlgt as en sort Natter,
der satte naerntere og nærmete ind pan
lsam og ttlsidst greb ham bagsra og reo
ham ned as besten. Hatt saldt, nten
det var, som ont Faldet tagen Ende
vtlde saa bestandtg dybere og dybere
sank hatt ned, tndttl dan ltlsidst besandt
sig poa et srngteltg liedt Sted; da meer
tedts hatt, at hatt var t Helvede Gru
sttlde Ttttg sit l:an at se· Hatt saa en
.itvtnde, sont nted Fortvtolelsen malet
paa sit Ansigt nasdrndt sttrrede nd t det
Fjetnez hatt spnrgte heade, hoad hnn
saa ester, og dun sagde l)atn, at han saa
efter sit elskede Born, sont nn var t
thttnertg —-— »og nn,« søjede hun ttl,
Jan jeg sa aldrig saa det at se mere.«
Hatt saa en ;1lttgsltttg, som rasede los
imod sin Fadtr og laldte ham en Stark,
fordi han davde ssrt hant tnd paa Besen
ttl Helvede. Og saaledesi det uendes
ltge: overalt mødte hans Ojne de steckt
leltgste Btlleder, overalt saa han Jam
mer og Fortoiolelse, lnyttede Næver og
»Tanderz ltlntdsel,« allevegne harte
han knn Slældsord og Forbandelser.
»Ah-« tcenkte hatt ved sig telo, »he: stal
du do i al Evigded —- hoorlekieg skal du
dog holde det ud«.« Da sornant han
pludseltg et Slag paa sin Skulder, og t
del samtne stod den sorte Rottek tned et
grtnende Ansigt soran hant og sagde til
dam: »Naa, du sinder dtg oel godt til
pas her hos ow« — - »Aknej, hvotledeg
stulde jeg lunne det!« soarede den Ad
spurgte. —- ,,Godt, saa kan dn so vende
ttldage til Jorden et Aar endctu, men t
Dag ont et Aar lontnter dtt igen!"« Fuld
as Glcede gjorde Bottden hastig am
kttng og — vaagnede, badet t Angstene
Sved
Saa snart det blev Dag, gtk hatt hen
ttl nogle as de Troende t tönen sor at
spørge dem onl, hvad han slnlde gore.
Tidltgere haode han rigtignot l)adet og
udstældt dtose Mennester; mett det gaar
so alleoegne saaledes, at naar Syndenøs
den og Dodsnøden bryder tnd over en
Sonder, saa sendet denne tlle Bad ester
sine Svires eller Sptllebrødre eller ester’
stammen-lerne sra Dansedodem tnen das
hedder det, selo om hatt not saa meget
har soragtet de Troende: »Hm mtg en
Mand, sont kan bede. « Saaledeö tand
sørte nu ogsaa denne Mand sig med
,,Piettsterne« t Landtsbyety og de sagde
dam, hoad han alletede havde sagt sig
selv, at Gud igennem Damme havde
vtllet give hatn en alvorlig Paamittdelsc
ottt at oektde om sra det qamle Ltvu
Dette besluttede hatt nu ogsaa at geke;
hart bessgte nu stadtg de Troendes For
samlinger og stoede sitte gantle Klub-;
kammerater sont Pesten. Hans Om-;
vendelse vakte den stokste Opsigt i Bocca
og de gatttle Venner bestormede hant
ated Bsnner out dog at lade dette »hel- .
lige Besen« sare. Men hatt stod saftj
Omsldek sandt de dog paa Raad: han?
hadde naturliqotg solgt sin Frihed ved
et Laste, sagde de, oq tun dersor holdt
hatt sig borte sra dem. J denne Suare
lod hatt siq sange; en eneste Gang end
mt, tun i en Time, vilde hatt taqe Del i
deres Selstaly eue og alene soe at vise
dem, at det var as esen sri Billie hatt
havve foklaj Zyndens Vei. Men ak!
den ene Tinte blev til en hel Nat, og den
ene Nat blev til mange Norm-U han
sank helt nlbage i Det gamle Liv igen.
Eiter nogenTidg Fotcøb holdt »Hab
ben« igen en Aflen Gilde, og Formen
den udbkagke da en Staat for den kære
Kammerat, sont jgen var vleven »for
inuftig« og havde jaget de mørke Griller
Ipna Flugk, som han hat-be fanget netop
J,,i Tag for et Aar siden. « Bleg of
zorfcerdelse koste-de den ttltalte sit
Glas fra fig, da hon harte disfe Ord,
thi mens Dommens Stormklokker rin
lgebebt-: for hans Bren: »F Dag om et
Aar kommer du igen!« Han ilede ad,
kasiede fig paa sin Heft og sprang afsted
ud tden mørke Nat. Men Hesten kom
lobende hiem til Guarden uden Rykter.
Da Tjeneftekarlene sagte efter deres
Husbond, fandt de hans assiælede Le
geme i en Vandgwft ved Beten; men
bvok hans chel var blcven of — derom
er det vist ufomodeut at tate.
dncsats Paladex
Babylon og Kong Nebuka- s
l
Tet er ille mere end noget over dun-.
drede Aar iiden, i?7d·, at Franskman s
den Bemiiltanig geiiopdagede Bade-s
lon. ölden da liar der flere Gan i
ge vcrret soketaget lliidersøgelser, nienI
digse dar tun tun meet deldis og
sorholdsoig lidet onifattende. En sorl
en Tid siden, iinder Koldkivey afeejstl
tyst Eise-edition agter derimod at tage
sai eitet en laisgt starre Maalestok.
Rade-les eller Babylons Beliggenhed
dar paa degge Sider as Eusrat. Nu
see man hoje Voller-, hvokunder Rai
nerne genimer fig. Tre as dein ligger
paa den venstte Bked. Teii sjerde
deiimod paa hojre Bred J denne hat
nianvillet se Resterne as Buhle-tauc
net.
Den nuvcerende Wo Hilleh ligget
oed og oaa )lliiineriie, og den er neeften
iidelutlende bogget af Muksten ita disse.
Den hat -’-,WU Hiise og nimmst Ind
dyggem men stont Huseiie er omgivei
»a? vidstratte Hader, hour l5itroiitrær,
l
I
«indtagee et vceldigt Fladerum
’Taddelpalmer,
»det paa Todpen.
Gratiatcebletmk og
ootser I Mcengde,
nuocerende By tun en
Oldlii
inange andre
tndtnger den
ineget ringe Tel as den Pladg,
dens Babylon eaadede over.
Euirat adstiller Hiller i to Dele, inen
en Baadebro sorer fra den ene Bied til
nen anden. Motsomt er let, atden ene
deal taldes Syrien og den anden Me
sopotamien.
Ruinekne af Nebukadnetakg Palade
Maiige
Slulpturakbejder og Jndskkifter et sun
Som bekendt laa de
E,,l;cengende Hader-« t PaladsetS umw
Landssneend og vise hani paa den Maave
delbare Riechen Diese høje lustige
Teraeiser antages at vcere bygget paa
Tronning Semiramis Foranstaltniiig.
De stulde maaske didrage til at erindke
hende om de lustige Hosdeki hendee
bjeegsulde Hjemtaiid i Nord. Fka
diese Hosenlostgsalesaa man iiu oder
den flade, babylonsle Slette. Endiiu
er der itte paaoist Spor as de hængende
Hader; nien det kommer not.
J Aarhundrede dar Egnens Bewil
ninq slædt Mursten sra Riiinerne til
Husene i Hilleh —- store Mængdet er
sorovrigt ogsaa blevet spredt til Alver
denø Malo-m Sjelden er dersot viii
Stenene sra noget Palads slojet saa
langt oniliiiig til Alderdens Hjokntr
soni ska deite Notigepalads i Babylon
Endnu tan iuan vente at finde makgtixie
Nester ai det Bande-, oni hvilket Nest-n
kadnezar sagde: »Er dette ttle det stott
BabeL soin jeg hat bygget til et long
ligl Das ved min Styrkes Magt og i«l
min Herlighedz Leim-« Snaki its-l
der soryaabentlig iiiides vægtige Bidrog
ttlBelysning as den Ted, da Not-g
Beleha;ar, Nebukadnezaks Son, giorde
Gassthd sorsine »tusiiide Ziykfter«, da
de dralat Tempettarrene sra Jerusa
lem Ta vil blioe steniteyllet hin
samme Nat, da en nsynlig Haend strev
sit: »Nun-, Mitte les-M itpliitisspssin
paa staltoaegen i Paladset — da Bahn
lon blev erobket og den mægtige Bei-J
liazar blev dreht
—0«- --—
Om Ligsækd paa Stimmung
sccllc
sortælles ganske interessante Enkeltheder
sra et tysk Kloster, sont hat optaget
Missionen paa disse Øer. Paa Grund
al Jndbyggeenes Vildhed er Øerne
kommen i Vaney. Det kan endnu not
beende en at beide sorteeeet med Hud
og haar. Der erclære Salomoneserne,
at de holdes Kod itke smager godtz det
er for sejgt og satt. Fka Tld til enden
delikateeede sig da nied en as deres soete
l—— AI
den sidste Aste. Dog hander det Ikki
saa hyppig, fom man trot. Naar man
undtnger Vsknene, der meget oste innr
deg sont helt smaa, saa da de fleste Men
nester dog en naturlig Død
Paa hvjlken Maade begkave nu Sa
lomoneferne deres døch Naar en
famg dar, saa bliver der kun gjort kort
Proces; man laster Liget i Havet til
Føde for Haierne· Dør dekicnod en
. Høvding eller en rsg Mand, faa er Sa
gen ikke faa simpel. Trods det varme
Filima opbevares Liget slere Tage i
Hufei. Alle Slægtninge fra nær vg
ficekn samles. Kvindekne holde Ligvagt
og klage, hole og græde. Mændene be
gjue sig i en lang Procession — Gaase
gimge -—— med Øksen paa Skulderen nd
I Zkoven De undgaa, at to fra sam
nic Lundgby gaa dag efter hinanden,
tin de er meget bange sur at blive slaaet
ihst J Skoven faelder detTræer og
duide saa tilbage paa samme Munde.
Eis ratnme site Perle nedi Jorden, og
U.itislleiiiiunimetfylde de med de med
bmgte Troe. Naar dette Baal et sakr
iT-(z.«,!, deutet de Liget ud afHufet. Ved
kUiskndenesz Ankomst flygte Grædekonerne
H; ussnde først tilbage, naar Baalet er
i1in.1-ndt. Syngende danfer de nu ow
hmg den dade, og naar Flatnmerne
inne hojt i Vejret, styrte de hen til Li
i,it for endnu en Gang at kysse det,
dumm«-, de ofte forbccende sig temmelig
I«·»int. Nu iører man pgsaa den afdøs
ins none frem. Hende have de draebh
fix-di hnn har forlangt at w stimmen
misd sm Mand for ogfaa at kunne tjene
hinn hie-fet- Konen bliver da brandt
samtnen med Monden. Naak Ligbkæm
ist-neu er fordi, faa sættcs der Trylle
finde med alle mulige Udskæringet kom
trmg Begravelseapladsen for at dort
stkirncme de afdødes Aander. Ofte
cdhodes paa Stech en hel Masse Fed
uarer, for at de hedengangne straks paa
den anden Side Graden kunne faa noget
in sptse· Naar alt dette er stet, for
inde Folkene Landgbyen af Frvgt for
Vlandene, og de opsøge sig da en andrn
BopceL Og nu degynder den lange
Sorge- og Fastetjd, der assluttes med
ei stort Feftmaaltid, hvor de tage rige
lig Erstatning for Fastetidem Visd
Waalttdets Stutning dliver Deltagerne
overstænkede med en Trylledrit, for at
Llasiderne fenere den ikke siulle gøre dem
argen Saaledes ære Salomoneserne
bete-Z dsde.
———·-0-———
Et Evcntyk paa den tnssiske
Grænfe.
Fra Fiattowilzi tyst Schlesien stri
ves bl. o.
At der ikke er lutter Spøg at bi
gjve sig ind paa den russiskc sichere
Enemærter uden det foclodnc Pag, see
af folgende lille Eoentyr, som sornylig
er hændt en Landsmand af os. To
unge danste Jngeniorer, Baron Fredrjk
v. Harthanien fra erdensborg og A.
Abrshamson, der for Tiden opholder
sig i Kandin i Lvre Echtefiem gjorde
sprfte Juledog en luden Udflugt til
Pcyslochd, som ligger ved Floden Verw
ja, der nn dannerwmnser mellem Tysk
land, Russland og Østrig, det saakatdte
»Drejkajsenck«. Fra Myelownz, som
ligger i Tystland, gik de over en Bremja
og var da ( Litekrige — der kan man
fnt foerdez nden Pas.
Da de haode gaaet et Stocke langs
tned zwdcm gis Baron H. over en li
den Ttæbro og spadserede omtring paa
den anden Side af Floden uden at ane
nogen Fare — han troede, at han sta
dtg hefandt sig i Øftrig. Pludjelig
hukek han et Stud, og ser to Kosakter
komme lobende henimod sig mcd fældede
Bajonetter, twekfra sin Side. Efter
in tokt zorhandling —- Rajackerne tun-i
de knn tale meint H. tun danst og iysk
— trat de as med ham —- bogktaveltg
tatk, de holdt hanc nemlig begge fast c
Frakkestjødernr. De standfede tilsy.-c
ladende sanfte nmotioeket og asfyrer 6
—- 7 Stud; kokt efter kom flere Rosalker
rinende og lebende sra foxiiritige Ste
der:til sidst kom en Offtcer ridende.
Atter en gqnfte resultatlog Forhandlmg:
tnssist paa den ene og dansk paa den
anden Side. Saasnart man er jndenfor
Gransen, taleg der nemlig tun rus
sist, fer Officererne og de højere
Embedsmæno tun ikke tale et Okd tysk.
Derefter inlgte en meget grundig og
temmelig ubehagelig Visitatiom staa
endeiSne nl Anklerne og 3 — 4
Graders Kulde maatte H. klæde sig
halvoejs af; alle hans Papirer bleo
tagnefra hom, og han« Portemonnæ,
Ur, Fyrftillee —- kort sagtalt, hoad han
havde os sig, blev grundig efteriet.
Eiter endt Visitation stulde han fsres
bokt oq en Kasus nækmede sig for vedj
Djælp of haands og Fodlænter at hin-I
j
dre ham I at singtez men H» der havdc
høtt noget om, at Russetne jkke et
utitgængeltg for Bestitkelser, for
føgte dtökret at stikke hmn et Tre
.markstykke i Haanden —- og KOM
ken forfvandt med et smøttet Grin,
medtagende Tkemarken og Lenker-ne.
Saa ivingede H. til Assted fin Hat
over mod A» der stod paa den anden
Side af Finden, fendte ham et langt
Blik og blev ført bott, stadig mellem to
tilTænderne bevæbnede Kosakkek, der
holdt yam fast i Fratkecermene. Han
blev bragt til den nækmeste Landsby,
Modsiojoff, hvor han ovetlodes til sine
egne ttiste Betragtninger i en møtk kold
Celle.
Til Bestyttelse mod Kulden gav man
ham to gamle, vaade Kosalkapper. Den
næste Dag bragtes han ttl en anden
By Beurtin hvor den paagceldende
Egng K osatker hat dereg Hovedkvarter.
Hast fit her Lejlighed til at gøre Stu
diek over Russernes Modtagelighed for
jBeftikkelser — de got alt for Penge.
Og det gælder saavel høje som lave;
Einbedsmænd, kun tned den Forstel, ati
de højere stal have meget, niedens de
lavere nøjes tned mindre.« To Sange- i
nagtere havdef. Ets. visiteret H» sp-?
nnd hakt foktod zeugstet i Modsjojaff;’
Ida han atterslulde visiteres, sprend han
anbragtes i Arteften i Vendzim leerte
de famme to ham beredvtllig at stjule
Tendstilker,Cigare1-, Penge o. desL
fom ellers vilde vcere togne fra ham —
han hat-de nnder Vejs tratteret dem met
Cigarer og et Glas Ol
J Feengslet var han ikke i Enecelle,
men samtnen Ined 2 andre Arrestanter,
deriblandt et meget net vg belevent ungt
Menneste der kunde tale Tysk, og med
hvem H. underholdt sig en Del. Han
x fpurgte hom, hvorfor ban var indess-cer
ret — .Aa —— Bagatellek — ten Ba
gatel!« —
Et Par Tinte-: efter bleo del nette,
unge Mennesle fort ud as Cellenz da H.
spnrgte, hoor han skulde hen, fik han at
orde, at han var paa Bei til Sibtrien;
han havdc begaaet tte Mord foruden
et Par andre sntaa Uregeltnæssighe
der.
Mtddagsmaden seroeredes midtpaa
Guloet og vestod as Ærter; hver blev
ndstyrret tned en Træske, der tummelte
lige saa meget som en almindelig Tal
lerlen, og saa langede man til Faden
Kosakker og Arreytanter i sløn Sam
dkægtighed, alle liggende paa Guloet.
Den vorige Maaltider bestod af Pum
perntckel (Rugbrød) da Te. Eiter at
have tildragt et Døgn her, sortes H.
til tredie zængset i Sosnovice — og
saaledes vilde han være bleven trans
portetetvideke lige til Matscliau med
Udsigt til at sidde der et Par Maaneder
og asvente Resultatet as vidtloftige di
plontatiske Forhandltnger, hvis hans
Ressefælle ilke havde variet saa yeldig
at ttcesse paa en tyst Gransen-inwiefern
der med stor Elstvætdighed staffede ham
sti, imod at han betalte en Bode paa
txt Rubler. At han var bleoen holdt
tilbage og strængt bevogtet lom as, at
han var antagen sor en Spion.
Ester en Døgns Ophold i Fængslet
i Sysnovice blev H. under Lesagelse ai
en Kosatsergeant besordret til Kattowitz
og der sluppen los-. « Ovad han særltg
ilagde Mit-M til under dette lille Even
tyr var dels de ruSsisle Embedsmeends
totale Mangel paa Rendskab ttl dets
tyske Sprog selv ved den tysle Greense,
dels deres ligefrem utrolige ztækhed
med Hensyn til at ttlvende sig Penge
paa mindre cerlig Bis. Og han beslnt
tede sor Fremtiden at vogte sig for at
komme til Rusland uden Pa:
«---s --
Det mathctnatiske Hovcd
Paa et Mode as Sindssygelcegeri
Leipzig loeleden holdt en betendt Lage-,
Professor Mobius et Foredtag ont
Anlæget sor Mathematik. Han ins
delek Mennestene i site Klassen t)
De ubegaoede, hvortil de fleste Ränder
og ikle san Mænd hete; 2) de morale,
som kunne sorstaa Vegyndelsesgrundene,
Itjde godtbegavede, som kunne sorstaa
den højere Mathematik, og t) de
egentlige Mathetitete som kunde dehetsle
hele Mathematickem og endelig st
ende over dem alle I) de mathematisle
Genier.
Man sødes til Mathematiker ligesom
til Kunstner, og Anlaget er itke pro
portionalt med de andre Evner. Man
kan viere en stor Mathematiker, men i
andre Retninger en Klodrian og ani
vendt. Som betendt hak man rene
thdundetbsrn i Regnekunsten og i Ma
thematiken.
Talenteter ijælden arveligt, men
arves da altid fca Faderen, saaledes
»den her-one Mathematikersamilie Ber
L
«nonlli. Den snathemaiiste Evne synes
nu at oceke temmklige sicut-eh og MI
«b1us mener at have fnndet en lilivatendc
-legemlig Ejendonnnelighed. Allekede
ernologen Gall havde hos MZthemq·
tttere bewertet en fertig Udvitnng af
Partiet over den yderste Del af Dien
hulen, —- og i Følge Mobius sindes
dette mathemauste Organ forttjnsvis
pua oenftre Side
J Almindelighed kan man b tegne
det mathemaan Organ sont en njcedt
vanlig stcetk Udvikling af den vore
ydre OrenynlevinkeL enten udad eller
nedud aller en Kombsnation af degge
baade for Bendelenes og Blnddxxrneö
Vedkommende.
Ten ringere lldvikling af dette Par
Eti er af Anthropologerne betragtet som
Haranerististforhevindermy og i Vir
skelxgtzeden er diese meget tinge bega
vede med Hensyn til Størrelsee- og
Talforhold. En mathematifk begaoei
Rvinde her-er til de storfte Sjældenye
der.
ngaa inden for Mandkonnet gaav
dette Partis Udvikling Haand i Hanni
med Talsanfem Selv hos betyoexxge
Mcend som sur Eksempel Goethe, Buck
hoven og Luther fandtes det ikte, deri
mod hat Møbius iagttaget det paa le
vende, Buner og Billeder of Mathem-I
ntere, for Etscmpel hos Berlinerastros
nomen Førfter og hos Aleks Humbotdt
og mange andre.
Forfatteren mener nu, at den ydrc
lfølelige og synlige Udviklmg afdetts
;Parti styldes en Udvikling af et tildetti
fSted svarende afgxcenset Porti af Hier
;nebarken, nemlig den forreste Ende sf
strebte Pandevinding. Afgørelfen betet
"imid1ertid paa en Undersøgelfe af Ma
thematikerhierner. As diese foreliqgs
kun hidttl syv, og af dizse er dein-etc
kun en eneste, den fvenfke Mathematiker
Gyldens Hierne nsjagtig,- anders-st
Den viste netop den venstre tredje Pan
devinding usædvanlig for-net, men sam
tidig en meget kraftig Form afden til
svarende paa højre side.
Saadan staat Sagen for Øjeblikket,
og fokstellige lcerde Mcend er nenige med
Ok. Mobiu5. Det er vist tvivjsomt, om
de nogen Sinde blive (nige.
—- - «-«.--————
Dr Blindcs Sausen
Man anioge meget almindelig, at de
blinde til Gengæld for den nianglende
ISekraft har de andre Sanfer, og da
naonlig Fslelsen og Hnrelsem san me
get desto bedre udrilleL Eiter Unda
søgelfe af Griegbach inne-J dkiie ikke
at vcere Tilfældei. Følefanien var
nieste-n den samme; en liden Forskel
tunde iagtiagesz men den er til Fordel
for de seende. Den blinde iøler ilte
saa fint med sin Pegefinger somden
Seende, og i Hoanden fordre-Z der et
kraftigere Jndtryl hos den Blinde end
hos et normali Mennisste for at opfatle.
Griesbach kunde heller ikke finde nogüi
belydelig Forstel i pokelsem de indivi
duelle Forstelligheder gsr sig her i hilf
Grad gceldende baade hos seende og
b inde, men at de sidste gennemgaaende
ilulde høre betre end de første, tyder
hans Forng ikle paa. Bed Hexenb
arbejde trcettes de blinde hurtigere end
feende Meiinesker; og det samme grol
der anndelige A1«bejder· Der er imid
lerlid der at bemerrle til Griesbaclid
zwing, at von lnn han undersøgt 20
blinde; det er jo inuligt, at et større
Antal vil give andre Resultaten
-———-—————.-0 .—-s-——-—
Smaaplnt
tFn Mcerlncerdighed ved Indien er
Dei-Z nmnge forladie Hoversteder· Der
findeö ilke nnndre en Z gainle Dellny
alle ligge oed hverandre og syd for den
nnværendc
— Dei smste Gnldiceppe i Verden
finveg i Windsor Costle i England- Det
er sm Fod vredt, og 28 Mund arbejdede
paa det i 14 Maaneder.
Den stersie Fyrfiikfabrik i Verden
er i Tiduholm, Soerige. Hele Befolls
ningen, Liszt-, lever saa at sige af den
ne Fabrik. Den producerer 200 Mil.
Fyrstiller om Degen eller 723,U()0,000,·
000 om Aaret.
— Verdens stets-e Jernbro bliver
utvivliomt Jernbanebroen over Jenis
ieifloden i Sibirien. Den er beregs
net at flulle koste over 2F Millioner
Rubler.
—En kinesifk Mandarin vifer sig
aldrig til Jovis i sit egetEmbedsdis
strikt.
—- Fra Kan udfsres der aquiq for
1 Million Dollarg Mennestehaarz det
striver sig hooediageliq fra Jotbrydere
faktige og dsdr.