For Ungdoimneit
,,Som en Fadcr fotbarmcr
sig.«
iSalmc ton, 1:«.
En Lægpræditant ocd Navn William
Dason, en Wand as et ringe og og tar
veligt Useende, nien i bvis Hierte Her
renö Aand og Kraft boede, pkceditede
en Astenstundi London og slnttede oed
denne Lejlighed sin Tale med de Ord,
at der »i hele London tkte sandtes naget
Menneske saa dybt suntet,at Herren ille
tunde drage hain op as Dydet og sielsel
hnns Sstel.« J Anledning as diose
Ord traadte en Koinde ved Modets
Stutning hen til hom, sortalte hom, at
hnn nyltgt havde besagt et sygt Wen-ie
sle, der sagde, at der for hain intet
Hand var inere, sordi ban lsavde sor
spildt sin Naadetid, og bad ham, om
han itle vtlde besoge dette Mennesle og
gentage sor dam de Ord, hoormed han
havde stuttet sin Tale ved dette Mode«
Dason erklærede sig strats villig der--i
til.
Neste Dag opsøgte han Hirsch bvor
dette Menneste boede,en clendtg Renne,
steg op ad en Masngde Etat-per og
sandt endelig hell oppe under Tagstene
ne det stallels, nnge Mennesle liggende
paa en kynge gammclt Stran. Han
bosede sig ned over hom, hvistide ham
nogeti Drei og laldte hani sin Ven.
Tet nnge Mennesle saa sorbavset paa
hani og sonde:
.,De tager sejl, naar De lntder niig
Deteö Ven; Te sorvistslkr mig ined en
andeu, thi seg dar Ingen Wen-im ingen
belynirer sig oin inig.«
Dason sagdc til hom, at Kristiio var
dans Ven, ttn han var alle Enndereel
Ven. Stalkele, soitobte Son! Den
stemmede laste noget sor ham as Bibe
len, talte saa hserteligt med dam og
bad saa indeligt sor h·im, at Nandesw
len til sidst begyndtc at stinne ind i det
sormortede Hinte, og den syzse udtalte,
at han troede nn nok,at han tunde blioe
salig, dersom han blot vidste, nt hans
Fader hat-de tilgivet dam. Tason
spnrgte ham oni, hoor hnns Fader
doede:
»dem boer ndet den vestlige Ende
as Byen,« svarede det unge Mennesle.«
»Saa vil jeg gaa til ham,« sagde
Dason. »og saa at vide, om hnn vil
tilgive Tsem.«
»Res, got dog endelig itte det!« nd
brsd den soge; ,,min Fader tnnde over
suse Dem med Grovheder, dersom De
vilde tale til dain om mig: han aner
lender itte mere mig som sin Son.«
»Ja, men jeg vtl alligevel gaa til
hain,« soerede Dason.
Saa git han nd as Londond sinkste
Knatter, »Westend«, og sandt det pas,
han sagte, en meget elegant Bygning.
En Tsener, isort et lostdart Lioree,
luttede Doren op sor hnm og snrte dam
ind i Modtagelseoværelset Et Lieblil
ester tkaadte en smnt Mund as et cedelt
Udseende ind til hani —- det var Fade
ren til dam, som laa paa Straadyngen
Dason vilde rette Dom Haanden og
sagdei det samme:
,,De dar en Ssn ved Navn Joses,
itte sandte-«
Men saa snart Faderen dorte dette
Nonn, trat han den udstratte Haand
tilbage, gsorde tort omlring sor at gan»
sln Ves og udbknd hestigt:
»Er De tun kommen her sor at tale
med mig om denne iiværdige Vngabond,
saa se til, at De tommer nd as mit Hut
i en Fart — dan er itte min Sant«
»Ja, endnu er han Dereo Son,«
soarede Dason, »men ret længe bliver
han itte ved at ocere det.«
»Er Joses syg,« spurgte nu Faderen
med anndelse Hast.
»Ja,« svarede Dason, «han ligger
paa sit Dsddlejr. Dog tommer seg itte
sor at bede om Penge til ham — jeg
stal not sorge sor, at han saar en an-.
standig Beqravelsez jeg tommer lnn sorf
at bede Dein om at tilgt-se vom-«
»Tilgioe dam, tilgioe hom?« nd
brsd den gamle Fader bevceqet, »o, jeq
vilde have tilgivet ham alt soc laenge
siden, deksom jeg date haode vidst, at
han degærede det! Ved De, hoor han
ert«
»Ja, min herre, han er i Ostenden
as London.«
Jan De tsre miq til haust-·
»O in, heller end gernel«
Faderen lod spcnde sor, oq snart var
de paa Besen til hanc Stu. Da de
sont til Dniet sasde han:
»Das Desnndetmin Stn i et saas
dant Dust O, haode jeg blot oidst,at
!
klan suskede noget af mig, ins havde
jeg for lange sitzen heutet ham hjem!«
Da han tom ind i det uöle Tat-glom
tner, tunne ban neppe genkende sin
tabte Son. Han kostet-e sig ned over
hom, tyssede ham og sagt-H
»Jeg vilbe for lange siden have til
givet dig« der-sont jeg bare hat-de vist,
at du begærede det. Nu vil jeg tage
dig med i Vognen og fske dig hiern«
I Men Sonnen lvarede: »Nei, leere
Faden ieg does jo bog — ieg kan d
salig i dette Kommen-, nu da jeg ved, at
du hat tilgivet mig.«
Og derpaa fortalte han sin Futter,
hvotledes Jesus havbe tagen hanc ti!
Naadr. —- Nogle Time feneke dkog han
sit fidfte Sat, og hans frigjorte Sjcel
drog ind iendnu herltgere Bolig end
den,som bang Feder havde tiltænkt ham
her paa Fort-.
»Underlige Fadeklækliglzed!« sigcrj
du maaste Og bog er den tun en svagl
Afglans af, hvod der rører sig i denl
Fadens Hierte, jom hat elsket og medi
en evig Karlighed Hei-. Jl, 3), og
iom er rede til at lobe alle sine fortabte
Søntter og Hatte lmøde med Kys og
Feldan saasnart de blol vil oende um·
til hont.
---————·4 H—
»Hvo, sotn vil beleudc ntig.«
s:l.llatlh. 1», :l«.-).
En lot saa Aar siden asdod Mtssim
nett-, Lettp.«lt, der var udgaael fka Mig.
sionshttsel l Basel, hat i sitte »Es-rin
dringer« meddell folgende Odleoelse:
»Jeg havde hUPPlge Santlalcr otn den
krtltcligc Sandhcd nttd en lcrrd Hindtt
oed Navtt Eantal Tas, der undervtslt
ytnig t del htndstansle Eprog og derfor
ntrget ofle lont lll mig; dog fandl leg
.tlle, al ltatt dar kommen ltl en ltocltdts
Oderbwtöntng En Daq horte leg, at
han var blrvctt illa-. slkaks begao leg
tnlg til kam og fandl hattt llggende far
ltg syq. Jsg lalle tned hant, nltndtdt
ltttnt ottt outc ntange Enntlaler og dad
hant lage litt Ttlslugl ltl .Kktsttts. Hatt
gao nttg tntet Evas, saa al irg,eslct at
jeg t en hel Time alvorlsgl og tndlmni
gende, nmt fotgctves havde toll med
lhant, gsl bedtsnvet hiern. Næste Tag
besogte setz httn igctt, lnen sandl tlle
dedke Jndgang hog han« saa al jeg tncsd
dyd Bedkøoclse sogle Cnsolnhed og t
Von andelalede hatt-Z chel lll Herren-.
Tagen ester gtl jeg aller lil hans Otte.
Da jeg lraadle tnd thansVætelse,sandl
jeg ham dsende. Nu — lcenlle jeg —
nu et der tngcn Ttd at sptlde, ntt geol
det del at lalts aabenl og ligesretn used
hont. »Santal Tas,« sagde jeg der
for til hom, »du er ntegel syg, og jeg
lror, al din Ttd hernede ille er cel lang
Wert-; sorsnm dersor llke at søge Jud
’nted Gud.« » »Ist-g ved godt,« svakede
han, »al jeg ooetlever ille denne Dag.«
— »Na da,« vedblev jeg, ,,saa beder
jeg dlg tndslændtgl: tl den til Kristtw
Dtt ch, at dtnc Asguder et- tnlel, og at
der tlle er glvel Menneslene nogel andel
Radn under thtlen, hvort de lunde
vorde jkelsle, end Jesus misltt Nava.
J Tag, l Tag endnu hat du Ttd ttl al
søge Naade hog hams O, tl dog ltl
Arlsllts, saalcenge endnlt Frelsens Tag
varek, for at du tlke, sør dtn Sag er t»
Orden, slal bler laldl fkem sor hang
Dotnslol, hol-r dtt tlle mere vil finde»
hatn sont Fressen nten sont Dammes-»
O, lsvok slrækkeligl vilde del tlle vcers
lot dtg, ont du nu, medens hatt endntt?
llldydet sig sotn Ftelsetz sont barmhjetsI
ltg Zrelsetz dlldeforlasle hant og saa»
hisset maalle tnøde dant sont Domtneten,!
som den soksækdeltge Tom-nec, uden at.
kunne finde Naade ntete!«
Hatt hskte paa mtg med den stetsle
Dpcnacksonthcd; dekpaa synles hatt al
samle al den Kraft, han endntl havde
tituliert-, reiste sig op sra sig Leje oq
lllkaslede tntg el Blit, som jeg aldkig
vll lunne gletntne —- Fotlviolelse slod
malel paa hans Ansigl. »Du ved ttle, «
uddwd han med bkttdl Sternum »du-ad
dulalek! Ved dtt Me, hvad der staat
l din Vog: Hvo sont sotncegler mig sot
Menneslene, hant vil jeg ogsaa fortwle
svr ntia himmelsle Fadekz og hvo som
stammer sig ved mig og tnlne Ord, ded
hant vil jeg ogsaa stamtne mlg for mlnl
Fadet og soc hans Engle.« le i 13
Aar hat jeg ntt lendt Evangelist, og lj
7 Aar hat jeg baakeldeanerbedlsntngl
i mig, at del var milt Pltql ossenlliq als
lende Krlslttö; aten jeg hat ikle gsorl
del; jeg her skamntet mig ved Krislus
oversor Menneslene, jeg hat sorncqlel !
html-· Derpaa slog han el drsnendes
Slag intod sig Btyst og raable: »Ist-T
dsmtnelsesdommen staar slkevel hertttdel
Jeg er lorlabll« —- J del samttte gred
hatt lrantpaqtig om ntltt Arm, slyngedr.
miq med Ioktvlvlelsens Kraft lanng
dort sta sllLeje oq raubte: »Gott med
dig! Jeg kan ikke længeke udholdeSonet
as dig!«
Dybt rystrt foklod jeg den ssakkelö
Mond og hab med et bckymret Hjekte
til Herren, at han dog tkfe moakte
rioe ham bort, for han havde fundet
Naade. , »
Neste Morgen for Motten 6 stod jeg»
alle-rede igen foran hans Dor. Da
man lukkede op for mig, spurgtejegz
»Hoorledes gaar det medSamal Das-«
Sparen-d: ,,J Morgeg tidlig blev
bang Läg brændt!« — ,,Hoo«kledes døde
hanc-« spurgte jeg med bæoende Nssts
—— Hang yet-raste Slægtninge fvarede:
»Omtrent i famme Sindstilstand, som
han var j, da du forlod ham i Guar.
Hatt tolte noget forvirret Tøjeri om ot
»fornægte« og »bekeade«, nten vi kun
de ikke forstaa, hvad han mente der
webt-«
Dette Budskab skar mig igknnemHjen
ret, og jeg kunde ilke mere holde min
Taarertilbage. Der var et ulyksaligt
Dsdsleje — og en aworlig onatfet for
os Alle-M
—-»- -«.-- -——
En Jede oinvcndt vcd ct
Sini.
En Søiidng Asten slentrede en Jede
ligssgistdig hen ad en Gade i den engelske
Oovedstad. Som ban bedst gil, saldt
Lysslærct sra et optyst Lokale gennein
den halvt aabnede Dpk nd over hans
Vei, og uden han egenilig gjokde sig
nogen Tanle deived, stat han Hovedet
ind ad Toren og soa sig om. J det
samine kaabte Prædikanten ---- tlsi Hu
set var et Missionghiig —- nied lianøst:
»Dein-n er Eyndens Sold!« Hvad
Jeden hat-de hort, var not til at bevæge
ham til at trielke Hovedet slyndsomft
tilbnge og ile videre. Men nied hans
tankelnse Driveti var det sorbi, ialt
Fald for den Aste-n. Hvorledes lunde
han ogsaa i den Grad glemme sin sed
vunlige Forsigtighedk Alligevel havde
han i dette torte Jjeblil tsmt det Ord,
der stutde bevirke Vendepunkiei i dang
hele Liv, oniend han den Gang ille vids
ste noget deroni.
»Ist-den er Syndens Sold!« Han
begyndte at sple dette Ords Kraft. Ja,
det var sandt: Døden maatie ogsaa
vcere bang Synds Sold og Lon· Neste
Aften stod han i den sanime Gade sokan
det samine Has. Det vnr ingenliinde
hanå Mening at tkæde der ind tgen, og
dog solle han sig som lcenlet til Siedet,
saa at det var hain nmuligt at gaa sokbi.
Hans Samvittighed foteholdt dam end
nu hint srygtetig sande Ord. Mon det
ille var godt at hnre noget mere om
dette Ord? Maaske lnnde da den tunge
Byrde blive taget sra ham· Men det
var jo et Sparkzsmaah om Salen vg
saa denne Aften blev beugt, og selv om
saa var, var dei jo dog iiiegettvtvlsomt,
oni slzkædikanten var den samme, sont
AfteneniFotvejen. Og i hvert Til
icelde, hveni der saa end. prcedilede, var
tet jo dog en Ilsristcm altsaa en Til
haenger as Bedrageken sra Nazareth
hinein han sont god Israelit ilte turde
tilhsm Men — det itygtelige Ord,
Order om Syndens Soldl Hvad stutde
han geke?
Medens dan talte saaledes med sig
telv, var han kommen Deren nærtnere
og ncernieke; ha.i standsede et Øjeblit
og tkaadie derpaa tæt hen til Jndgans
gen« soni oni en uimodstaaetig Magt
drog dani. Jo, der var Mode decinde,
thi han lunde se Stett-et as Gakbelyss
ningen, sotdi Daten igen stod halvt
aaben. Stadig stcetleke blev Tilflym
delsen til at gaa ind. Hoad mun de
egentlig soretog sig dekinde? Nagen
Praest horte han itle, men igennein Da
ten san han en stor Meengde Mennester
ligge paa Knir. En etendommelig Fo
letse gut vcd det Sun gennem hang dybi
bevagede Dime. Readvild blev hcm
ved at kæmpe ined sig selv, oni han stut
de gaa sln Veiellek ttæde helt ind, ind
til omsider de soksamlede reiste sig og
begyndte at sorlade Latr-let Da han
harte dein i Forbigaaende tale om, hvor
dejlig en Aste-i det havde væket, sænkede
et stedse dydere Mprte sig ned over hans
læmpende SjæL
Endelig soek han sammen, traadte
over Dsrtcerslelen og spurgte den snkste
den bedste Herre, der insdte hom, oin
han ikle kunde saa den Mund i Tale,
der havde pradiket Astenen i Forvejen·
Da Monden soc-rede, at den Præst ilte
var til Stede, udbksd Jsden halvt
uvilkaatlig: »Du jeg vilde saa gerne
have talt med hatnl han sagde iAites
nagen sont hat sjokt mig aldeles umk
kelig. Min Synd et saa stor! Jeg
trænger til noget og ved Me, hvad det
ert«
»Nu,« tvaredede Monden, »Sagen
er nieset simpet: De trænger til Je
susl«
Juden soek ttldage dg udbrsd sorsær
det: ,,Jeg slulde tkcenge til dam, til
han« Nes, paa ingen Maade! Hat-de
De vtdst, at jeg var en Jstaelit, saa
havde De siltert ttke givet mig den Be
sled. Jeg er nemlig ska Bamsben as
dleven opdraget i den Oben-entsuan at
hatt var en Bedkager·«
»Bi! De tillade mtg at sotelæse Dem
et Sted as det Nd Testament? De lan
ja tage jmad det tller ilke, gansle som
De vtl!«
Juden gjotde vel en bekrcestende
Haandbevægelse, men hans Ansigt
udttytte den højeste Grad as As
sty.
Den sretnmede degyndte at læse:!
»Na-sont Moses ophøjede Stangen i
Oele-neu —« Jeden studsede og sagde:
l
.Talcr den Bog am vor Moses? Ja,
Moses dar en slor Proset og har givet
ds Boden-«
»Hm og las selv, hvorledeg Ordetl
lyder i sin Hell)ed.«
Joden laste: »Ltgesdm Moses op
hpjede Blangen i Ørkenen, saa bør det
Menncstens Sen at ophøjes, paa del,
at lkuer den« som tror paa hom, itle
slal sortades, men have et evigt Liv«
(Jsl). :1, l4---15).
llnder Læsningen as det löde Vers
rnstede Jeden starlt paa Hovedet og trat
paa Eluldrene.
» Etandö lidt,« sagde den anden.
,,, or at De ilke stal danne Dem en sor
hnstet Mening, dedek jeg Dem at over-»
dri-- mise, ddad De har læst. De dar;
so not oer last i Deres Bibel, dvotlesY
dest- Moses i Ørketten oprejste en Kod
betslnnge, da Follet dlev hjemsøgt af de
gütige Slangets drcebende Bildt-« Jn
den ntllede.
»Nu, Deres nuvkkrende Stilling hat
stdr Ltglsed med dine Jseaeliteks Stil
llng, tdt De trænger ogsaa til noget.
Hm 1 L itenen var der tun etRednnth
nnddel, nemltg at se op paa Rebber
sljnqety sokdi det dar del as Gud an
ordnede LagemiddeL Saaledes er der
tun en eneste, der tan hjcelpe Dem t
Deree nudcerende Neid, og det er Jesus,
sordt han er den as Gnd bestillede
Frelfer.«
»Ok« stønnede Jeden med et dybt
Sul, ,,det tan ilke være mnligt, jeg lan
ttte tro paa ham!«
»Vent et Øjedltl,« svarede den frem
mede;.»De tkok jo da paa Abrahams,
Jsats og Jakobs Gut-L«
»Ja, otsseltg, ham trat jeg paa!«
,,Saa lnal nu ned der med mig, ag
jeg til bede denne Deres og min Gud
am at anbenbare del for Dem, om
ilte Jesus er det eneste, De trcenger
til.«
Jeden tndvilligede, og de saldt paa
Knec. Ester at have dedet nagen Tid,
spurgte den anden:
»Ha: De nu begyndt at saa Lug g«
»Nei, aldeles intet!«
Da begyndte den leistne igen at
dede og bad med stedse starre Jndeklig
ded. Da udbwd Jeden vludseltg i en
jublende Tone: ,,Jeg ser det, jeg see
dell« dg han sprang i Vesret og doppe
de as Glæde rundtt Salem
,,Hdad set De nu’.-«
»O, jeg ser det, jeg ser det!«
»Jeg beder Den1,vær dog roltgl Rom
her, set Dem ved Stden af mig og sae
tal mig, dvad De set!«
Omstder genvandt Jeden sin Fal
ntng saa vidt, at han tunde sætte sig
ned, og han sortalte nu med dgl-, int«e
Bedo-gelie
,,Medens De bad, saa jeg i Aanden
det hele Optctn htstude i Oktenen. Jeg
saa, horledes de slangedtdte Jsmeliters
taenipede med Dødem og hvotledes de
Idøde i alle mulige Situationer, uden
lsat nagen sam helft Hjælp lom til Syne.
Derester saa jeg Moses, hdorledes han
sastgiokde Kobbctslangen pua en th
Tkæpæh saa at alle kunde fæfte dekes
lBltl paa den. Men medens jeg saa der
Ipam sorvandlede Vielen sig til et Kot-S
I og Slangen til en, der lignede Menne
stets Sen. Jeg saa ag troede!«
» Og det ftaltels Mennesle græd Gla
ldestaarer. Dæltet var taget dort sra
Hans Gine, og hans tnnge qude sor
svunden. Han vtdste nu, pvad han
mengte til: Jesus, Jesus alene!
L
l Zionismens Vikkningcr.
As Pastor Ist. G n rla n d, Missioncer blandt
Jederm
thteren iSydrudland havde været
lang og streng. Landdoerne led under
Hungersnadem Stadbaerne sullede un
der Standsningen as all Fortetningss
liv og de siedse stigende Priser. Med
hvillen Glæde hilste tlle Mennelkebsr
nene de sskste Baarsolens Straaler og
hegt-um Sturm der brav seen-, hear
Sneen var smeltet.
Navnlig for de jodiste Stotebørn var
det en ren Fest, da Paasten indiraf sam
tidig, og de i Feriedagene kunde fein
Lov til at lade Talinud viere Talmud
og frit tumle sig i Solftmnet pg For
ciarslufterh De irydede sig njensyiiligt
endnu mere over deres kortvarige Be
»frielfe fra Stolebienk on Stolestoo end
over, at Herren for saa mange Aarhiim
dreder iiden, i hin forste Paaskefefts
Dage, fnrte sit Folk med en ftcert Arm
ud of Ægyptens Trceldoni. Syngende
drog de hjemad fra Synagogen og
tendte Strofer of den garnle, men eoig
unge Baarsang naaede mit Ore: »Vangn
op, Nordenoind, og kom, Sondenvinds
Vlies igennetn min Hade, at den Vei
lugt maa brede sig ud! —- Se Vinteren
er forbi, Regnen er gaaet over og dra
gen dort. Blomsterne er tomne til
Syne i Landet, Sangens Tid er kom
mei, og antcldueng Rost er høit i vort
Land.« (Sal. Hoji. 4, 16 og L,
11—-12«).
,,Se,« sagde min Ledsager, en iorig
Zionish med hvem jeg fulgtes. »Der
gaar Frenitidens ;;ionister, oni hoem
der er streoet (Ef. :55, 10): ,,Og Her
rens forløste skal komme tilbage ogkom
me til Zion ined Frydefang, og evig
Gliede stal vceke over deres Hoved:
zryd og Glæde fkal de naa, og Sor
rig og Suk stal f19,« Disse Born vil
en Gang faa Loo til sit gaa ind genneni
Zions Polte, mzdeas vi maa do i Or
ten. Kan det iordiske Foraar ocekte
faadan Fryd hos nore Drenge, hvor me
get klarere vil da ikke ZionsHaipe tiinge
naar oort Folks aandelige Vaartid op
rjnder! Da stal vor Mund vorde fyldt
med Latier og vor Tunge med Fryde-.
sang. For nogle Aar siden sang Bor
nene iussiske og tysle Sange; thi de
kendte ikke detes eget Sprog, og man
holdt det for en Skani at viere Jøde.
Vi sad og gried i oor Elendighed, da oi
kom Zion iHn, hvorledes stulde oifynge
Herrens Sang i et fremnied Land? Nu
synger oore Stoledrenge hedraiske Sange
og er stolte of at lunne det. Er det ille
anget, Zionismen allerede har udrettet«.
»F det hedraiske Sprogs Ophøjelse ser
jeg som et Tegn paa, at den hedraifle
zFolkeaand er oed at oangne as sin lange
Winters-am Zionismen har dragt en
liiational Vækkelfestid over Israel, Her
rens udkaarne Folk begyiider atier at
tro og at haabe. Vel er det ingen Op
jstandelse i bidelsl Forstand, fom er flet,
men der er dog gaaet et aandelig For
aarsluftning hen over Zions Sonner og
Time-J- —
Jeg kunde kun fainiternine med hain i
Gans Gliede ooer den. oaagnende Sam
lfundtisp og Nationaltølelfe hos Jsraels
idipredte Bam, men mindede hacn oni,
at den zionistisle Veoægelfe — hvor
ineget godt den end allerede haode nd
rettet — manglede een Ting, det faste,
religiofe Grundlag, de ganile Forfcedres
faste Overbeoisning, at det var Herren,
ikke dem seit-, der stulde irelse Zions
Fangnr. Jsraels Fremtid hoiler paa
Jesus, Davids-sonnen, den iande Meg
sias, alene Folkets Oinoendelse til ham
foin dets Gud og Frelfer oil blioe Ven
depiinktet i detg Historie-. Derfom sZio
nisternetror at kunne oinde Paiceiiina
tiidage oed Hjælp af Kapitala, handlei
de lige siil imod Gnds Ord ((5·i. .-«)2, ;3):
,,J er folgte for intel, J stal heller itle
legt-des for Penge.« J Hoseas J,
4-5 findet vi Israel-i chintidzudsig
ter afinalede.
»De ier alle for eenlidigt, tonfegsioneit
paa Zionisnien,« sagde min Lcdfager,
den unge Jstaelit. ,,Zionisinen er
eiter hele sit Versen lonfegsionslos, men
ingenlunde irr e lig i os. Den agter
ikte at danne en ny Seit, den respetie
rer alle religiøse Australien og deng
Stilling over for Kristcndoinmen er ina
reie venlig end fjendtlig, den tager end
ogfaa mod Jeder, sont tror paa Kristus.
Bi oil ikle reforinere Jodedommen, hel
lerilke dsmme mellem dem og Kristem
doinmen. Vi kan kun rejse Udenoæi
lerne, bcere Sten og Kalt til Zions
Tempel, Herren olene er Bygniesteren,
som Salme 102, 14—17 underviser os
oni. Naar Zionisinen hidindtil ikke
har rsrt oed klliessiasspørgsmaaley er
det ikte fordi det er os ligegyldigt, men
foidi det synes os for mcegtigt et Spørgtb
maal. Kommst oi forst tildage til vore
Fædres Land, da er det Tid at tænke
over MesiasspørgdmaaleL Men alle
rede nn er der inange leerde Jeder —
ogfaa blandt Zionisinens iorigste Tals
inænd — soin isler sig mere og mcre
Ydrogne imod de Kristnes Meösias, og
selo i den jsdiste Presse fpores Kristens
dominens mcgtige Jadoiilning.«
Min Ven fremoiste en tysl Divis, i
hoilken en jsdist Journalift, Wotynsti,
streo om det faakaldte «Jsdeste Spstgss
maul«. Don lod meget begejstret for
Kristendommen og strev om Nutidens
ihebræekH at de var tsge san godt Krtftue
ssom de øvnge Beboere af den civilicei
rede Vetdem ,,Ligesom disse lider de
»und-er Sonden og deas Folger og
drømmer om Guids Riges Komme i
sHetlighed; de kæmpek sig —- bevidst eller
ubevtdsi — fremad mod cys og Fred.«
Der er mange Zsonlster fom Wolyns
sti: de er ikle Ktlsine, men man can
maaske sige, at de er »ich- langt fra
Gudg k)hge,« og hat-be til Herren, at
han vil hjælpe dem tll at gøre Skridlet
hell ud og bruge dem og Z onismen som
Mcdler til at drage hele vet genstridcge
Jsmel til Frelfetr
—-- - - —«·9--««-——
Verdensudstillingcns Viktua
dere.
Stufelitk og Tal-.
Som bekdt er uhyre Formuer
;anbragte i Verdensudstillingens san
laldte Attraktioner. Spekulatio
nerne hat i saa Henseende været falt
lstrenbig oilde. Man hat bygget op i
"Lusten og gravet sig ned under Jorden
og haabet, at hvad det kostede, stnlde
totnme httndrede Fold igen. De itore
sog de smaa Spekulantek har tømt den-;
lSpaltekassebeholdninger og deresStrønn
ipestafter sor at saa en Del as den for
oentede Guldregn.
Men allekede nu begyndek man at
maskke den Hviroelstotm, som oil hort
vestet alle de fantasliske Forhaabningek.
Den sprste Fallit meldes fra Grancl
The-arm Columbia; af de 850,0t,0
Fre» det hat kostet, blioer der ilke en
Øre tilooers. Og rundt onii Krogene
mumlek man om, at adslillige lignende
Katastroser staat sor Daten·
Naar man hører om de ,Suminer,
som er anbragt i alle Udstillingens For
lystelfespaladser, er man ikte langt sra
at blioe soimmel. Man tryllede Anda
lusien fra Maurernes Tid srem paa Udi
stillinggtermnet, og udgav 650,000
Franks derfor. Man byggede et Mari
onetteatet til 1 Million Francs. Ei
Kineotamas kosiede sj Million og et
,,Sasltg« en hel Million. Til Diom
maer udgav man H Million, til den
underjordiske Piinendftilling omtrent
E Million og til Faschwda z Million.
Men det er langtsm de størsie Sum
mer, derer udgione til Gøgl og For
lystelser oed denne lldstilling. Vesuvi
Paris kosttde l Million, Kaknipehsulet
4, Himmelsoben 5 og Hippodromen 3
Millionen Fremdeleg udgav man til
det sranfle Jndien tMtlliottFrancs,
til den onwenoie Hug ff Million og til
Mareotamaet ji Million. Det satt
taldte optiske Palads stitgte en rund
Million. Kairogaden z— Million,
Rostumepalndset og Verdengpanornmaet
hoek 2 Millionen Svejtserlandsbyen :1
og det rullende Fortoo 4 Millionen
En sammentælling as alledisse Sum
mer oiser, at der udgioet omlrent 45
Millioner Francg til digse Formaal, og
det er endda kun den Kapital, der er te
prtesentereti Aktier. De Penge, sont
Entreprenørerne sela har indfkudt, er
ikke medt«egnede, og saa er Listen ikke en
Gang sttldstændig.
Hoilken Vterdt de ovennævnte Aktier
til 45 Millioner Franks nu hat paa
Versen, ei- det meget vanfkeligt at fast
slaa. Dog er der vie-se Tign, sotn got
del inuligt at dkage en altnindelig Glut
ning. De flefte as Aktierne ncevnes sl st
iktei Borsnoteringerne, og paa oss -
cielle Steder ersarer man intet otn dem.
Men alligeoel kan man danne fig et
Begrcb oin de Tab, Attionærerne hie
lidt. Aktierne paa lo« Franks i Fort
tagendet »Vetiedig i Paris-« bleo den ti.
Juli udbudt til l« France-; dette gioer
for deite ene Foretagende et Kapitaltab
as Hex-sinnt Franks. Aktierne i del
titllende Fortov kan man lobe sor 70
Francs. Det optiske Paladö’ Aktier er
ganet ned til 4U, Mateoramaet til H,
og Hippodromens til 28 France-.
Med Hensyn til ni ,,Aitrattioner«,
aihoilte oi sornn hat ntront de slefte,
hat man litnnet sastslaa, at disse Aktiet
tilsammen har kostet 1651 Million
Franes, medens de nu lunhar en Verdi
at 5,96-2,500 France-. Alene oaa dem
er de: saaledes et Tab paa 10,st7,()00
Franks eller over Mk Procent af Ver
dien. Det et, som matt ser, et meget
sprgeligt Resultat.
Men de Falk, som har sat disse At
iraltionet i Scene, er selv Skyld deri.
De har anset det for tilstkiekteligt at
byde et hvilket sont helst Skttespil i den
Tko at Verdensudstillinqens Gaster
oilde styrte sig over deees Etabliösemem
tek med vild Begarlighed. Men sea
«ledes er det slet ikle gaaet. De sjkste
Skusselfer har asstrcekket Publikum, og
den urimelige Entre, der i Neglen sor
1qngez, hat giort sit til at holde Fall
dorte. Derior ser man nu Begondelsen
tilde Banketotter, sont eimellgvis vil
kendetegne Resten as Udstillingstldeir.
l
!
I