Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 08, 1900, Page 6, Image 6
Martyren iSt. AndrewsH Et Billede fta den skotske Kirke. i det li» Urtrbundreda 1..nuvitel. For-name Tienefik Meu de sitt-c nug sorgas ves, idct de laere saadanne knei dvmme, sont cr Nonne-texts Bud. lMat.1.·-,Ls.« Det var i Begvndelsen af Sommer-en Aar ist l. tin jung Taage hnilede over Etaden Tundee i Stotland, og Miene en merk Etvage over manae af de nvlig saa glatte og smilente Djem. Westen var titsbrudi og bei-ehe nted foiicerdelig Haftiahed sine fsrfie Offen J et ltlle fmalt Bei-reife i et af Etadens stecke huie iad en ung Pige tned fin Ten, og medens Hjttlet hastigt svkngedes tundt, scng hun mev sagte Stetnme en gaininel ssotfk Vife. Tid efter andztt lastede bnn et uro ligt Bitt tttod Toren-. man luude fe. at hun venthe paa ngilL »Gott Tug. Many-, ntredei det fanttne en ung Komoe, fotn traadte ind i Varelsir Ottn navde ei andeut, ærligt AnsigL tnen lunde ingenlunde lallte-Z sinni. J Haanden Ioldt hun en Bittet af friflc Shvvlonister. »Ee her, Many bnav jeg bar nted til vig,« vedblev him. ,,jeg tmede, at du vilwnes godt oin vent sont en Hufen fta dit ioriige Hjein Håa Landet.« Marv greb Blotnfterne nied Heftighed. betragtede dein et Dieblil og brast i Grund-. Beninden, der litngtfra havde anet en snat-an Virlning as jin Gave, lau belt belvmret nd og vtrede mev en vie heftighed: »Von sitter paa, Mai-v, at jeg itle slnlde have givet dig disfe Blomster, dersocn jeg ilke hande troet. at jeg » deivev vilde glasde dig.«« z »Bei bar du ogsaa gjoit, Janet,« lagde Marv, da I bun lom sig igen efter en Zinvzbevægelse. »Du var blot I Mindet ont svundne Tage og Erindringen oni den bejliqe « Skvv udenfor min Innere Hatt-, Tom gjorde mig en Sinn le blId otn Hiertet. Mit Barndonxslijem er ttu i steinw deS Hundes-, og jeg nil aldriq inere at faa oet at se igen. Log, jeg vil ilte mere tænte hervaa. Ecet dig has niig en Stund, Funkt, og sig mig, ltvotfra du bar factei de lsnne Blaallolter·« »An, Archie, der studigt fluller fra Stolen, bar sam men nied noqle andre Trenge, ver er lige saa gove lin hatt selv, gjort et Strejftog usenotn Bnem jeg er bange for, at Jan-es vil blive meget need. nagr han iaar det at here, lhi d maa vide, at uagtet James selv itle bar leert at læle, er d am magtpaaliggende, at vor yngre Broder sial læte del-« »Jeg iror, at Jacnes er en rigtig inild Broder, Ja nei,« falltt Man inv. »Hans Mage finves itle i Dundee8« udbrIv Sssteren, ber ntt var kommet ind von et Emne, bnot httn gerne uds viklede at iin Vettalenhed. »Hm-d var ver vkl blevet as os, vargelsse Ststende, da vore Farældre dorte, dersoni ille Jotnes havde vlejet ags han er, sont du vel vev, ansat bos en Bogen for hviz Regning hatt ganr omlring og lalger Brod. Hnn atvejver utraligt for at have et solle-· Hjem for os alle fire; jeg tan ganske vist ved mit Arbejve bidtage lin vertil, men Archie og Essie er endnu Born og lan ille fortjeme en Stilltng, og du ved, at vet nu erspare Tiber. Men du ier saa ofte mov DIren, Marv, ventet du din Futters »Ja, og jeg haaber del liebste beruf, at hon vliver længe bottez sandsynligvis et det lvtiedes for hom, at faa nogei Arbejde; tlti ellerg vilde han have vatet hjemtne for lange fiven.« »Dei er ilke let at faa Aibejdei en af Besten hiern fsgt By,« iultede Janet. »Motive blev J ttte vaa Lan det, the alle linder Eva-P »Jeg vil aabent fortalle dig Anlevningen til, at vi flviiede,« iagde Maev. .Min Fader, sont var en formuenve Landmand, laante for en Tid fiden en Stint Penge til en rig Kebtnand her tien. Siden git alt imod os. chegei bede, Sieben setz bott, og da win Faver . iorlangte at faa sine Penge «gen, nagtede den rige Mand, at han flvlvte nein Fadet noqet, og vi havve in tet Levis-, ihi Pengene var laant liam vaa banz blvtte Ord. Jntidlertid mantte vi forlade vor lille Joidlod, vg min Fader vil ilte forlave Bven i Daab oin, at vet stal lnkles hatn at faa sine Penge udbetalt. Jeg Insier blot, at min Bruder John var bleven Jurist, fauledeg sum han fast lænlte, saa stulde hatt not have stafiei as vor Ret« l ,,Jeg vidfle ille, at du havde en Bruder, Marn.«« l El jo! Vi var fem Lastende, men de tre er dive. ! John er ældst, og jeg et yngft. Dein er tolv Aar eelvte end jeg. Don var en lvik og livlig Dreng, og Fader, sein i den Tid havbe flirre Jndlotnster, lenkte paa at give ham en god Dvdragelie og Uvdannelfr. Dan lendte ham derfor til Universitetet i St. Inmer hvor han siulve Puder-e Retzvidenstab. Von elstede sine Studier, gav de bkdße Forbnabninger om fig og var Forældreneg Stoltbed og Gliede. Men paa en Gang invtraf en stor Forandring ined hasti. Dem blev alvoklig, nevslaaet, og teil te bloi om fine Stint-este Dm hatt hnvde vceret en Tvv ellet Muthes-, lunde dein ille have qnlsaget sig vierte end han sieche. Uagtei hin var naaet langt frein i sine Studier, - fort-d han, treu ali, hvad nein Falter sagde til hinn, Lon ltpidigheven pg gis ind i Kiesen- Tjeneste«. War du ilse missen denn sidean »M. M M Mc bei-ge hom, og M vil ille W til os. see-et fis-r, at ban trot, ban gnnsie bat M os. den er un en heilig Mund og Inn itke Hindernis-te need vi, si have ikke Indern pg ved met- -- Im se ver-« sfbm bun Ha heftig. »Mit-mutet Gift-!- , - W Mk bist-Un eitelm Wend, If cemdiqt WOanJMMMU bei-desse Iesie Ostia-, Inw, im ist-tin bat-de st MMUWMMU M es Ists l J danlig Fretrtoning for den Tid. Da han iYnglingaakene begdndte at daagne til nagen Eftettante, saa han, at .lpan » langtfra dar taaledes, tdm han bntde og dtlde date. Han didfte, at Gud hader Synden, ag han fette sig sont en stdr Sonder. J sit Diertes Angst dtlde ban gerne gIre ag ltde bdad sont helft, naar ban tun derdedtunde undgaa den ttllomntende V1«ede. Maasie dar han daa den Tid itte langt fra Gudg Mai-. Var et Etgemdlar af Tyndals Oderfcettelfe af det nve Testamente den Gang faldet i bang Hemden eller hadde han hart Reformatoretne dradike one Kristus og hans Korsfcestelse, da dttde tnaasle hans Lid dære bledet helt andetledes, end det bled; nten Pademagten hadde ham allerede i sine Hundes-, vg det er af faadanne Teuer, den presser den stardesie Edttte. Den stattels ura ttge Ynglina hatte tun ltdet Tale otn Sdndsnz ditkelige Art oa Natur, men desto mere om Syndens forfærdelige Dom, okn Onnen, der aldrig der, og Jtdem sont aldeia stttttes. Da, naar han da t stn Fortdtdlelse spgte en Til ftngt fm den odethaengende Fare hetwtfte man batn til Setddinftet oq Bodssdelset. Og han gjorde alt, hdad Tman bad darn, og mere dettil. Dan disiede fig. indtil » Bloret randt, han fastede, han ncegtede stn Stdn og Ddile, ) men han fandt jtte den Fred, ban state. ngefom Offers ddreneg Blod tlte tunde dorttage Sonder, sauledes bar heller itte noget Mutnzftes Blod formaaet det, orn det end dlev udgvdt Draabe for Traube paa den tmetteltgtte Maade. Jolm Wtatons Satnvttttgbed bar et tsrgeligt Bidnecsdyrd om Sandhedm beruf. Idet han gtt langer da tangere daa den Vej, fofn dar bleden bant andift, ftdcde den ltadlg fka darn, lig et zata Mokgana i Or tenen. Don fandt itte, lzdad han legte. nten lidt efter ttdt fandt han noget andet, ttxi i Fortagelsen af alle Lidetz Glieder og i ,,lldsdelsen af alle odtcenlelige Edægelfer og Selvdtnster fandt han Svsfelfcettelfe tot sin Ziel og Na rtng for sit Dodtnod, da uagtet bang egen Bedidsthed sag de dam, at han dar en Zdttder nden Forladelte bog Gad, fslte han stg ddg smigtet ded at htre Menneslene drite sig svcn Delgew L, det arme Mcnnesiel Hdor fordendt er det itle! Men det dar ttle not med diese ddre Forsagelfer. Jelm thtdn dilde olre dalaa sit Ojettes tnderfte Alb-j lighedek, Lidet i sit Ltd, Venstab, Elcegtflabsforbindelset, Karllgbed til Ztudierne, alt, alt for et Munl, sam ban dog aldrig daa denne Maade tnnde »Ja. Endog Karligi heden til Foruldtene og den lille ldsloltede Zafter foretokn bam at vare et svndtgt Kaleri oa han ajorde alt for at tdaele den. Don dodede itle at give tarltge da deltagende Fslelter for andre Rom i sit Vierte, da hans Bester-heller i faa Oenseende lvttedes ham tun alt for godt, stsnt han maatte betate en th Prls derfor, idet ban omsider bled taa dId for Naturens Sternum at han lunde detragte andres Lidelser med Ltaeavldighed, — endog med Gla de, detfom tun Kirtenå JntereSser derded bled fremtnedr. Seld var ban dillig. — eller troede idet mindfte at dcere det, —- til at gaa til Baalet tller Blotten daa Retterstedet tot sin Betendelie, og en lsgelaa fortjenftsnld Geming trdede han det var at befordre Kattere derben. Ttl dette Standpunkt dar dan kommen ester tnange dg lange Kant de, og nu stod han — ded 30 Aars Aldeeen — totn et nd derligt Redstab i en fdtfslgende Kirtez daand. Mondig hedetne faeftede snart deres Blit daa hakn tom en Tjener, der tunde daataae sig vg udfire laadgnne duerd, for hdilte mindre hardede Naturer gdste titdage. Mange at date Leetere dil maaste anfe denne Tegning for et Fantasidilledr. menshiflorten - raaber et hsjtlddt Nej dertmod, og den vifer, at mere end een af Roms saataldte »delgener«« tunde have siddet for Pottrattct. 2.Kapitel. tfu merk Tal. »O Tod, hvor bitte-r er d-: " tZlL I. IJ Besten greb mer og mer om fig i Dundeex den-t- Liixre blev ftedse talrigere, Jammer og Vetlaqer opfvldte timrt hele Staden, idet man intet Lieblil folte fig iitler frr Morderenglens Entens Janet Dutiian, med hvem vi i det foregaoende Ka j vitel have gjott Betendtftab med, boede sammelt med tin « aldre Brodes, Janus-, og begge sine icnaa Ststende, Arn-ne oq Efiie, i det femme Hng toni Marn Wigton Jaitet vor sont en Moder for de tmaa innrer-lese og vaslede fortdrigt sin Brot-ers IDus tsn Dag. tcrt efter Pestens Udbrud i Byem lom den tolvoarige Archie styrtende ind i Væreliet, udraabende, idet hcn tastede Grammatiten mod Lotten »Jugen Stolegang merk. Laterne er rejit dort af Frygt for Smitte, og vi flal ; nu ftyre os selv. harre-Z« ! James, der tilfældigvis var bjemme, gav den lille Broder et Slag under Tret med ten i Faldet opfangede Grammatik og yttede i en bebrejdende Tone: .,Har du ilet iiigen Forstand, Dreim? Jstedetsor at strige Vorra, burde du paa dine Knæ anraabe Delgenerne om Dialp og sor barmelfe.« Irchie filte det retfmdige i denne Bebrejdelte og trat sig stille tilbage til en Krug i Væreliet, hvot den lille Efiie legede med nogle Treftvllen James dedblev: »Sie-at vil alt taulaldt »bedre Fall« flv fra Byen, og de fattigete Kloster lades tilbage i desto stskre Elendighed«« »Flere at oe tterre Butitter et allerede lultede,« be martede Jener .Det et nu ikte Tid til at lebe Mastdarm-« iagve quess «jeg hat ter fett det temaiettg tungt at væke tun en fattig Mand, der folget Brsd for andre, men nu tattee jeg Sud for deniie Levevej, thi solt man dog spile taa lange de leve.« " Cn tagte Bauten paa Deren afbted den« Samtale, vg en lav Stemme holstede: »Im-et .Kom ind, Manti- rqabte Staates, der ogtaa i den lade Dritten genlendte den unge Naht-T Ward Wigtonl Sternum « Mach tm dog ilte ind. Med list-legt Ansigt og et Udtrvt, tei- fmaabte den Meli- Angft, blev hun staaende ndeufot Deren, da Janet efter uogle Dies-litt Renten aud « uede den es spuestex »dqu et der walcrdef« If I .Min Fader er dleven sdg,« svarede hun saa sagte at man neode lunde here bendes Ord. dun sljalv saa bestigt, ot hun maatte stotte sig mod Dorkarmen sor tlle at salde omluld. , »Zum Bam!« sullede Jcnet medlidendr. Z «Vil du llle komme ind til hont? Gtr det as Barm ! hiertiglled!« bad Mard. ! Janet var en nsorscrrdet Pige, og hun holdt oprlgtigt ; as Marthligtonzdog ansaa hun siq sor sineSIslendes Styld H forpllgtiget til at asbolde sig sra Beroring med den Pest dcsmlttedr. Cster nagte Øjedlils indre Strid, svarede bun: ! »Bed mig ille derow, Maro, sor James og Archies og Es ftes Slyld.« Marv giorde ille den mindste Jndvending, men det iorasulde Udtrdl i hendes Ansjgt sagde mere end de mesl neltalende Ord. »Im vil gaa ind og bede Jameg sorssge at slaste en Lage,« bvislede Janet; »kansle din Fader endnn tan reddes.« Marv taltede og dendte tilbage til det lriste Sygedees relse endnn med et« svagt daab i djertet, uagtet alt sontes at rejse sig deritnod. At siofse en Lace var imidlertid innen let Sag sor Innres Dntscam Flere Lerger, der agtede deres eget Lin E hojete end deres Patienters, bavde sorladt Byemandre var I san optagne, at de ille knnde komme. Cndelig lnlledes det Jacnes at saa en gammel Mand, som snlgte ham til det asstoesliggende Quarte-. Don soreslrcd nvgleLægemidler, snndsnnligdis temtnelig uslvldige, og looede at komme sgen den sslgende Dag. Ratten var sorsardeliq. Den svge santaserede, og bang leoelie stegttl Raseri. Mod Moraenen svntes doa Vevidstlteden sor en Stnnd at vende tilhage, oq han bvi fleoe med svag Summa .Marv, jeg ser Toden so! ci nene. Sorg sor, at jeg saar en Prastk Hvor er vor John2« Mart- sor op. Lige til dette Litlslil lsavde hun daret soa ovtaget as Omsorg sor den Svges legems ljge Meje, at hun ille engang bavde hast en Tanle sot lmns Eitel. Med bitter Sewonllagelsp crindrcde hnn nn dette. »Ile et jlte her,« sagde hun, »mcn jeg vil hente en » - Haft« : »Nei, nej,« raabte den beende, »du maa ille sorlnde nng.« Alter maatte Mary dende sig til de veldillige Naboen Frei de oberste Travpelrin raabte htm paa Janet, og i saa er srenftillide hun sin Vrgcering sor bende. James dar allerede aaaet nd, men Janet daatoq sig j ot hente en Brust, og Marv indtog jaen stn PladS ved Fa s oerms Sena. To lange Innre hen gil, sor Janet lom iqen. stjder bitte Mord hendes Fodtrin paa Etappen og slnndte sig imod hend.«. »Det er lnart forl1i,« lwiskede hnn nassten lodlosL »Ve mig,« udbrod Janet. »jeg hat sprunget rundt txele Bonn nden at jeg bar lunnet san nagen Papst-« Marn standsetie jlle sor at hore den detaljereoe Bestris velse oder alle denke-) mislvklede Fort-g. »Forsent, sor sent,« sullede lnm sor slg seld og bssede Knie ved Inderng Heng. Saqte qreb hnn lmng allerede lolde Daqnd og vtrede saa roligt hnn sormaaede: »Aera Faden di lan ille saa nagen Peaest, men vi vtl dende oss til den gode lslud og ans raabe den velsignede Jontsrn.« »Jngen PrastI ingen Præstl«genlog den doende rned dildl Blit. «Hdor er vor Joth «Lad og bede,« hvislede Mard, idet hun med slaldende Stentme begyndte at lasse et Pum- -I»-m-r; men snart am bystede Inn de latinlle Erd, sorn han itte sorstod nted et Rand onr Forbarmelle daa sit eget ModerstnaaL og sorend hendes Bin dar endt, var zadeecns Sjcel allerede flogtet dort. , Tet er oprirende at ftcndse ved Scenet som denne; men del tan dog verre oelgorende sor os, som leve i saa helt sorslellige Tider. Og mon ille mange Dodzsengei den as Besten bjemlsgte Bd dar ligesaa msrte sont dugh Wigtong"t Pl bade al Grund til at tro det; tln vi man komme ihn, at om det end var lylledes sor Janet Duncan at stafse en Prast, laa slulde de Ceremonier, hatt bat-de lagttaget ille lunnet tilsredostille en odonlt Samoittighed eller srelse en Sie-l sra Doden. Dette lan alene Kristi dvrrbare Blod, bans Fortjeneste on Fvldestgsrelse, og lsvor den ille stetnholdes, sindeo intet Los i Dsdenz Mitte eller nogen Trsst rnod «Forslreeltellens Range-« »Den, sont hat Sonnen, han dar Lidet, wenden, sont ille bar Sonnen, han bar ille Lidet.« :t.Kavitel. Gnds Bat-beten Te, der soc vilde i Orten-tu vare hungnge og writing og den-H Siasl fotintcegtede, men de mal-te til Her ren t im :Itsd, og hast ftiede dem as tiefes Tmngset tits. lu? st, « iH Eiter dugh WiqtonS Dsd btd Janus Duncan og bang Sssiende den fuders vg tnoderlose Max-n en Tilsiuzt i deres dient· Maryö Sorg var itke voldsow det lqa ikte i hendes Karactey men den var dvb og udboldendr. Med Undtagelfe as den Beoder, fom hett og holdent havde stilt fig im Familien, havde hun nu ingen Paar-reimt paa Jordan dun bque varet inderliq fasset til sin Faden » Den pludielige Stilsmigse tilligetned den Bittethed, iom var fotenet detmed, var nær ved at tnuse hendes spage Sind. Det var ifm een Taute, sont Dag og Nat plagede sende: »Von var dsd uden Kitteng Sakrament — og hvad var der blevet of band Sinkt « Denne Tante var iaa over vcldende, at bnn itke engang formaaede at udtqle den; hun lunde itte engang grade. Fast eftet nogle Dase ytkede hun noget tvivlsocnt til Janet, medens denne var Mielfat med sit Arbede .,Jeg andres over, otn Prastetue felv virkellg tro, hvad de sige os!« «Tys, ins, Many-« udbrsd Jan-et, der hat-de en af gjott Ulyst til alle Spekulationer i den Ietntng. Ovad bringet dtg til at tænte funkelte-? Du stulde vogte digfok at komme tnd tm faadanne Grublertek.« Sorgen er imidlertid en god Opdr ger, soin datter og ndviller mange flnmrende Tanler, hvorsor Marh tvarede aldorligt: »Tantte de itke mere paa fig selv end paa derei arme Medmennester, naar de lod nein itattels Fader dI sont et ufornuttigt Ddr nden at beinmre sig det mindfte am hang Ziel. »Enhder tanterfsrst paa sig sclu, efter det gertnle Ord sprog: »Man er sig ield nærtneft«, sngde sinnen idet hun med fordodlet Hurtighed sorte Naalen gennem det hvide Linned, bvorvaa lntn ivede. Men Many rhftede paa Hovedet og nnnnlede: »De bnrde dog have forhartnet sig! Te burde have Vierte for de mange fortmergtede Zjale orntring dem. Min arme, arme Inder! Og jeg ded, at mange, am itte de allerflette, d- paa fakmne Maade fom han!« Akt tiltommer itle os at grnble over faadnnt,« sagde samt. »Lad os heller-e se til, at Middagsmaden er paa Bordet naar James tommer dient-« Mary tav, men hun selte iig lige ntilfredsftillet. Her til tom snart nhc Betnmringer, idet Besten sor hver Dag hastede flere og flere ciiere. Ten foder- og moderlsfe Pi ne ssrgede vel itte tneget for iin ean Del, thi for lsende hadde Livet intet sonderligt Verrd, men hun deltog i diese Ssslendes Uro for l)vercndre, on lsnn tixnde heller itte verre ligegnldig for den almindelige Nod. Janus-z Tnnean havde tabt tnange af sine Kander, siden det blev detendt, at een, iknittet af Pesten, var dsd i iannne Hug, og, da han var helt og holdent asherngig nf nt Arbejdr. iaa det niottt nd med Ventnn til det dnglige Brod. Piaerne svs ede for frennnede og vor flittige frei Morgen til Atten, tnen Asisejdåisnnen vnr ringe, oq Bestillingerne blev farre og iceire Tet var en Tib, tnld as Uro og Belvmring for alle. tin itte lille Vanflelialted for diSie Sessende var det nnder denne almindelige Loløening at holde Sthr vaa den lille, liolige Anne. Man tunde itle fortange, at en Trennt hi-n; Alder og of bang Sindelag sinlde vcere fornsjet med ot sidde inde uden Sysselferttelie i et trangt Kammer, oa saa snart han dar nde, var man i en bestan dig Firvgt io«, at hcn slulde tret-sie samtnen med nagen o; Moe tmittet at Peftetn Vled han nde noget lerngere end icrdvanligt frogtede man for, at lian ollerede vor ble ven angreben af den srngtelige Engdonu thi det herndte iltc fjeeldent, at Personen ramt af den, faldt om vaa tstaden nde at Stand til at tunne vende tilbage til derez Hiern. En Dag, da han havde verret nde i et Afrinde for Janet, tom han ganfle torpnftet tilbage og raabte alle rede i Türeux »Gut-e Nultederk gode Nahederk Faltet er ved iaa godt Mod, at man stnlde tnnne tro, at Vhen er lsleven ertleret fri for Besten. He. W i S ha rt er kommen ttlbazeH »Er Dank-« tonrgte lille tsiiig sont troede, at hun hnede tage Deli alt, ioni intereSierede Archie. »Ja, Georg Wisshart ertommen tildage, og ltan er itte lia de andre Vreester. Oan tager sig need Lnrhu af de Fattige, og hon prerditer sont en Engel-« »Hm er vift ingen Prast,«« asdrsd Janus hom, »dem er tverrtinmd en Katter. Mindes dn ilte, hdorlei d S Kardinalen opvatte Foltetg Migtro til hont, da han forriqe Gang var her, iaa at de til Slut bad ham gaa sin Beis« »Georg Lilie-hart er inzen Licetter!« raabte Aretiie med ttigende Vartnr. Han havde nhlig biet Foltet vaa Gaben afhandle tatnme Sptrgsmaal og var gansle for nsjet over at ovtrwde i Strid mod sin ældre Broder. »Von er ingen Kerne-r; det er blot Visloperne, tom talde ham saaledes, sordi de ilte lnnne pradite ligeiaa godt sont hatn.« »Ti stille, Treue-, dn sorsiaar ilte den Sag,« nsbrsd Jaines ham i en betalende Tone. »Men hvad hat del tnnnettortnaa Wishart til just nn at denke tilbage til vor ulhtteliae Bot« indvendte Janet. »Er han da itte ræd for Pestent» »Von er itle rerd for noget i Verden,« udbrsd Archie med Benndring, thi et iandt Mad er maaste den Tod, torn en Dreng lettest opfatter. ' Marh ovlsitede ved disie Ord Bodedet opspurgte med en for hende utaedvanlig Lidlighed: »Ein! han i Morgen vroedite i Stadgporteti?« »Ja, og de, iom har varet angrebne as Pesten eller har nagen, tom er pesting hiemme hoS sia, maa ttaar ndens for Poeten, medenz de andre nraa ttaar indenfor den." .Vi vit gaa og bfre ham,« taldt Janet ind. »Det stal i det mindste itte ste nnd ·mit Samthtte, « htrede Janus med starp Stemme. »Gut vi itte Betone ringer not altigedel, om vi itte sittlde towae dem ved at lhtte til nhe, taettersie Lcrdommei Dan tunde taa gerne have ttandtet i Anr, hdorhen han nnlig hled soriaget herfra.« »Men han maa dog have Vierte sor vor arme Bei-Z inddendte Janet, ,,thi elleret slulde han itte tomcnet tilhage just i en Tid, da alle andre flhzte herfra. « »Dersotn Kardinalen haade henn i sin Daand,« gen tog Zorne-, «ttnlde han tnart opteende et Vaal, iom gjorde Ende paa dr. Wishartö Preedttener, og give det daarlige Fdlt en Sandtetage, tvm de itte taa let stulde glemme.« Samtalen vilde not hade standfet her, dertom itte Marv med et torgtuldt Blit paa James havde htret: »Im haader dag, at dit Fort-nd itte stratter til mig, Samt-, og nt ieg itke maa bltve alttor haardt bedenkt, naar jeg i Mar gen gaar hen for at here Geoeg Wighart.« Det betternte Ustrht has Marh fornndrede alle, ist llge siden Faderens Dsd havde hun dist sig gantte passiv pg uden nagen egen Villte eller Mening. »Dg, hdorfot vtl du taa gerne here hant Math,« spueqte James med den mildere Tone, sont han altid iagts tog ligeoveefor den faderlste. »Fordt han teenter paa de fattiqe Medmennetterd Sie-le og ttte hlot paa sin egen Sitterhed. Give Sud, at han hat-de veret her, ttr min Hader dsdr. dar han dlot Guds Keeelished i sit Vierte es Guds Ord paa sine Ler ber, maa de gerne talde hatn Ketten hdor meget de dil; ieg vtl altigevel here hamt« Gortteettes..)