,,Danfkeren«,
et ugentllg Ryhedsi og Oplysningsi
blad for det danskc Fells
i Amerika.
quwetaf
DANISPL LUTH. Pl"lll,. H()l"le.
Blan, Mehr .
-Tsnsketen« udkommu book Lust-ag
Iltis phsakgqng - de For-»ed- Eemetståw ;
til lldlauoek T2.«,U. :
Vltdet betales i Karitas-. Besttlllng. Dem j
ling, Adievsesotandrmg og alt ander
angaacnde Bladct adcesziskest
DÄNIsll.l.l"l’ll. l’l"lll..k1()l"d’lc.
Blatt Nebr.
Medusas-z Harald Jenseit
Unten-il zu uns P--—t( Iftlce ut Blau-. NUM.
ssstscmttl ( l.1—-1nulcor.
Advtsrn-1k-; Ratt-S ukule lumwn upon
sppljcuttun
s—- - v -
Alma-tat
Aar eint Kristi Fodlcl 1900
Aar efter Verdens Stabelse 5900.
Aar eiter Reformationen :z-«3.
August —-31 Dage.
skfte meet-m v « Fu » l list-I
uldmaaner I» Il. tue-» -
iofte Koamsr d 17 Il. Tit Form.
Numaanes u. m. uswin
, - 9 I. e. Hvl I.'1M ll).O-1-«-.Lll!.ls’-.l «s.
IZIS H Tsh.-Ji.1:.-1s.m ,:«: 1z,yuk.12:-:-w.
13M l
14Ti.l
15 O l »Zum er fkjuls, som jo skal auben
·bares, og intet er lpnligt, som man
UT « jo stal saa at vkde.«
17 F
18L . i
Io. «M’«i-1»s1-Hl«sqb;g
19S d Flä. c:..I(T ist-bi- MIIMILMHSU
20M
Ti.v
Pl »Thi vi ete blevne delagtige i Kn«
WO« ims, scafcekm m bevark vor for-Te
23 To Bcßanojghed fast mdul Rabens
24 z.3
25L Z
269 « It.c.e.-,G.T:15HH.-«1 vix-at Hm
0. Ist-. iN.T.-sks.-m.m,4 t- ruht-»tr- J«
27M..
28 i
T " »Thi med Hjetm trat man til
29 O . Ilketfærdtghcd, men mcd Munden be
30Tp kender man til Sahggstelse '
ZlF
»Og jeg siger Cher: gsret Eber
Beaner ved den untre Mammon, at
staat J still-s hersta, de stulle annamme
Eber i det evige Boliget.«
Lukas IS, 9.
-ä s f---- ---—
Mk. Hans Andcrfo n, Blum
Nebr, er som Agenk for ljanjstli Luth
PubL llousss bemynbiget ttl at« for
handle BogeV Binde, Golanteri-Sa
get o. s· o. fra oss og kerhog cpkmveog
kvittere for de paagceldende Pengebelpb.
ljnhn LI«I«. IN ist« 1101 sk«
—ss — - «» —.——
Pasi. H. J. Tahlstrsm, ver hat
Anfættelse fom Reises-rast i Den fortn.»
hauste Kitte, er ttllige Agent for Dun-;
jsh Luth. Publ. Musik«-. og snm sag-s
dan hqk han Net til at modtage Pengei
for Btger og Blade og koittete for
sammt paa Hufets Begne.
A. M. Anderien,
»Huld. i Direkt.
—-.- « «-» ..... —
Fta den danike Kinamikuj
ji on, hvis faketkuende Still-ag, vH
sidst omkaltc, er ver nu kommen Siede
lig lladerketning. De as Bokfene i
S j u-j a n g belejrede Missioncttfami
litt Olfen og TIny et paa den ene
eller enden VII bleoae rebdede sum
Brandt ud af Jlden.
Et Telegtam fra Mission-er W a i d
sp w i Port Arthur til Pastot Lsgstmp
i erdericia meddelek, at de alle er an
komne vertil. Men der meddeles intet
em, hoorledes del-es Besindende ellers
er, om de er sur-rede eller gansie
usiadtr.
Der mangler nu kun Undetretning
em, hpor Mission-must B ol w ig be
siader sitz, am han endnn et I der made
D asg n-s a a, ellek mulcgvis pag Reise
til Port Wohnt
Bed Pqstor Lsgsirup hat de til K o
r e a flyqtede Missiomtkek L y tie
ga a r d pg J e n Le n faaet telegtasist
Unser-etwas om de spriges Redaiug og
Insekqu Ophotdssted.
Ost-W Ists sltfaq Im ksu stsuae et
III-meint blaues teidevr. Sta
- Dis-nie a pel, and Usmgelie qf den i
Im Judith Ist-ne nebst-. Me
sub er set Its-es ti de 38 dsbte Mut
j M is- hmude sc aus-, pebnisgeaus
« W-? It disk-IM, ej- st falpne
« Its Um elltt Un U anpassen pag
W cis-, it de W III-Fusan
l
aer zeed til ei dytke Gab i bei sahen
date?
Om dette ingenluade mindst pigtige
Eines-mach see man entmu meet
Men menge Heer-der er optakte til
Gab for de hedningetkiftnes Stand
Jaftigheb i Lto og Tit-, i Fate og Ind.
Et Vett, som, naar det en Gang
»New-Ich vi! Littmkfe sig alle daustcd
meckttsomhed, ioreligger nu farbige
i Manuskript Dei ek Pastot Vil
he lm Becks Lio setindringet.
Unser fin nys aisluttede Udenlandstejse
ex det lykkedes den 70saakige, men ak
vejdgfriste Forer for den »Jndremission
IDanmark« at san fuldendk dette Ak
dejde, der ogtes udgivet saa snart fom
muligt. Maung sial det foceligge
færdjgtkpkt til Julemesfen.
dy--—HO
Tet her vist sig nsdvendkgt at for-ge
Dokaget paa »Mtsions-Bcblko
te ketz« forste Herste. As den Grund
bekeg Abonnenteme undstylde, at Lkm
og Is. Hafte vil blive lidt fokfinkede og
udkomme midt iMaaneden, Wende-ide
vts August og Septembes).
Somtidig anmodes alle, som endnu Mc
hat indsendt Besullmg, om endelkg at
gore dette sagtest muligt, belg
for at ydetligere mesinkelfe Ikke stal
indtmsfe, dels for at de kunne sikre sig
lsie Hafte og sacledes faa lste Bind
(1900 — 19(»-1)·lomplet.
Pocsikn og Tclvcrrklskns
Sang
JlfJenO Kalb-H (
—-— !
Sang, Musik. Pnesi —-- hoor findng
der Menneste, som har zorstondeng Dzng
men som ttke hat Minder om lyse, lyk
kelrge Inner, tilnesebragt ned en of
hrne wende
For at anskueltggsre, hvod Poesi er,
lad mig ans-re en Skonaandg Samml
ling deraf, frit oversatx
,,Foranrsaftenens nulde Sttlhed,naar
Hierte siennnes til Tugmsrsetg sagte,
fjerntlydende Melodien og nt med Hen
ryktelse lyne til de trat-le Tags Blut
nrngghymne, jder den lulles nl Horte-—
d et e r P o e s t.
Ten kommende Skorm, de forte, tru
ende sig nnrmende Skyer, only-te of
urotige flrmrende syn; den undertrykte
Murnlen, der inort bryder nd I Torhe
nens dyde Trun, ncermende sig i gysende
Storhed — for hvem, der el.tet det store
det ophojede, ee dene P o e f i.
Maunestjnsnartens seloerne Mie
land, hour de unge dankte Haand c
Haand mellem Roser og Jasminer,
hvifkende, drsmmende otn Fremnden —
det er P o e s r!
Midnalstimen idet hsje Kvistkammen
naar man gennem Sprossen i Tage!
stlmter Lynets Blinken; naar man ink
tet, stumm-, drfrnmer til Regndram
herneg Musik pas Taget — det er
P o ei r!
Det rordnende Vandfaldz den lystsge,
livlige Beet; det skyhsje Bjetg; den
stumle chldrlsfr; den sig oplukkende
Rosenknop; det imrlende Speedbarnz den
bplgende Ksornmarkx den ydmyge Viel-,
Randyretg overgevne, doltrende Leg i
Bangen — gennem alt dem nander
P o e s il
Der stsnne Ansigtz der nenlige, try1-"
lende Hasndrrykz Tekedlens lysrtge
Summen; der hiertelige Msde mellem
Mund og Huma, nat-r hnn commer-l
hjem fra Marien mod Aftenz SrnileH
Hilsnen —- i alt dette et der Poe it!
Den blinker i Skyen; den dlomftrer
psa Jorden; den fylder Lasten med
Musik. Den forteyller Drei; den fyls
der Sie-ten med udesttivelig Lykkez den
gydee Mod og Fyrighed i den unges
Bryst.«
Velan da! hoc der tun fase, begride,
onkdetez hvo der lan give denne lyiende,
solrige Gtokie Udtryk —- han er
Qigter.
I
I «
Der ndkom for halt-ander Acri Tid
siden en Digtiarnlins under Titel:
Sol sange. Denne Log bringer
Sang, Musik og Poesi til alle fanden
ae Sinke, sein er modtagecige derive-.
Deus Poesi hat Guds Rises Wende
Sem- over stg. Deus Sang —- here
Leier! dens Sang stqu itte viere dig
fremrned.
Disfe Sols-enge rann Mc Ilemneei
for alt det stetige, der hustei. Os der
see safenllgt under Leiningen of Uh
giverens Jadledninssdisy at de spitzen
de Lenker Un rit.
Cur Rennestet,d« des doede i Eben
dejtise W, bade d ei tilfeelles seh den
insgeskw sed- m sure jede
is eftee ON III-seist suche Its-e
idem lytkelisle W —- fucedes et
d
I
L«
l
det nu, da det tabte Patadls et landet,
beste-at, formedelsi Fadetens Blute, til
at deage Aande i den Luitntng, der
taldes Guds Birne herlige Frihed3 til
at viere Bot-get i det Rige, der heddee
se helliges Santiund; og tll kettelig at
benytte den Tiloaeelfe, der næones Nan
dens Tld.
Ak, men fordt nu Mennestet het pas
Jst-den ikke hat sit blivende Sted, foch
det i dette Llo lun gaar i Stole (en
Stole, sont tot-beredet Mennestet ttl
den state Afgangseksamem Boden) oil
der ogfaa fotetomme mangfoldsge Tlng
af den Slags, der tkke altld i Øjedlikket
kan exkendeo som nsdvendige, og iom
Mennestet verlor-— sont Batnet t Sko·
len — helft vilde seitages for.
Men hope mange ufokstaaelige og
for Mennestet ufokklaelige Ttlsttkkefer.
der nu end san mode den enkelte, der erk
dog tngen saa underlige, de hat jo detes
dhde Betydntng; igen iaa dunkle des
flulle jo, i Herrens Herligheds starkes
Las, sinde Sortlakelfe. F
Tilvæeelfen kan, med Eine mange
vqutige SpprgsmaaL sine mangt dlyi
lange ,,hookfo(«, til Tidet vlsfeliq spre
loknme os besondetlig not. Vg statt«
er der-s Anteil, for hvem den Inn et en
planlos Famlen l Motten Hoad dogk
Enkeltmand stulde komme til lkekendelfes
af, ek, at ilke under diese Otieknet
ligget hans evige Bestemtnelse — nun
den degynd et her. Ost at naa denne
Bevldfthed er mullgt, sordi den Minos-I
ttge atter og attet ka ld er ad Merkur-!
stens Vorn.
Den, der kendek noget til del nye
Testamente, vll vide, at det paa tke
ellek site Steder taler om Mennefketg»
Bestemmelse paa en saa utoetydigMaadeJ
at a! Misfokftaaelfe maa vake udelussj
let. Ofte kan Mennesket (ltgesom Dig-(
term, der stundom i to Lenker can faa;
met-e sagt end ellets i Hundtede, faa
disse to Linier give hele Arbejdet deng
Verd) t to Tintetz to Tage opleve mete
faa en landete Opfattelfe as dets Time-!l
relfe end elletg i en Bedenk-. Saadannei
L-jebltkle, Inner, Tage hat en Tan- (
l
ker kommende kaldt »Aandens Korn
modggltmt.«
Lgnu vtl jeg jige: Livet ltgnet«
en Sang. leoakelfend Sang, alt-«
sank Tet et Ikke for ingenttng, nti
Folcethilofof i hartundet psm,J
naar et Mennefke tiggee for Toben du«
qt sige1 nu iynger han pnn det sit-siel
Berg. —- Men hin Sang klinget fncnt
ined Glut-eng stifte, ttllotkende Tone-,
snart med Zorgens hnle, nedsieknmende
tkisie Vecnod, en enden om dets Legn
og Vedeestvggehghed. En Tag em,
hoad alle jage eit(r, one Lykkem .
Ja, om L yk ke nk — — Amerikos ftote
Taler, Mr- Beed:-r, blev en Gang
spukgt, om han ttoede paa System
Nei, fvatede han, med mindre det fkule
de være den Lykkez at stoa uukle op, at
atbejde haakdt og at tko paa Gub.
Min lslle Deeng fad en Tag poa
Gulnet og legede· En fjn hue Sol
sttaole sittede tnd under Gatdmet og
ntsg tat hen fokdi hom. Han fjk Lte
pas den, eskte Hunden ud vg gred fat
am den, dtejede san Haanden for at
anders-ge, om han hat-de fanget den
fette ngest. Men nun Sjcel stemteg
til Als-on Thi t femme Stand holte
jeg noget at Tilvækelsens Sang, iom
ej jaa fnakt oit gqa of Glemme:
Saaledes gaat det den,dek jager euer
Lyktenl
Mr. Buch-se spat Ret: Troen et det
for Lykken nltbettngende Moment
Jesu Ketftt Tro! —- Og om den« der,
sont den fattige, fort-Jene, nngtende
Sie-l kom fmn for Nonsens Trone for
at ssge Fted og Hotle og Lipiens Lage
dom, om den kan det stsesn
»Hm-d du fqndt hos ham i Trosfokening,
gav dine Sange Klang og Kraft og Merming
Klang, Kraft og Mentngk
Disie Bestemmelset om Ttloeerelseng
Sang, hvoe lynslaaendel Noget ai
»Minder« Kornmodsgltmt«. Kunde
leg blot lett og greit fremftille de Tan
tereektet os anstueliggsee det Aandsfyu
unteri, hine trende Ord i d e n n e For
bindelfe onkte i min Sie-U
Ist n n g. Man hoc streit- Modsct.
ningem den sinnst-se Sang« det rev
nede Instrument, den falste Meut. D,
naak den rette sine, harmontste, pel
moduleredeclang tonee t vor Tit-seelis
Sens . . . .
Kraft. Stute derer man Mod
itetniugenz den inge, nieste-te, hoc-s
iende gmäskokinotbiug sto.
Pentag. J et Nu istter man
Modictntngem iosn nur et Meinte
ste destendts flpd need Des-den fee Øjet
es Itvede eftet Messe-h — sogen
Cis-anpass, tutet Oehott indust
den.
—
Kost sagt: got et Fort-g med qt
holde disfe tre Falles tll vor Tids soci
ale og kristelige Tendens (hvad eller ttl
dtn egen Ttlvcrelfec Sang, mln Mean
mu flul du date se!—
O, hvor et det dog godt at vide, at
tun det, man findet hos Kktsius Jesus,
gtoek leets Sang dens Klang og Kraft
og Mening. Og hos ham sindes de
merke Toneks Klang med den vældige
straft og den dyde Menlng. Tonen om
hons zsdsel i Ringhed, hang For-Ied
telse og dyde Fett-stunk Tonen vm
bang teue. sisnne Liv, der hinter Men
mfkene til Eftetfslgelfr. Tonen om
hans bitte Ltdelse og pinefulde Dsd l
du Sted, imlt. Tonen om hans strau
lende, fejmge Lpstandelfe og Himmel
satt.
Du ved det jo, o Miste-is alt dette
fandt du hog hom ·i Trom. Og dek
ocd, one derped faar dln LivetsSong sin
Mang, sin Kraft og sin Mening.
Nogle thdstylkkk
Pastot A. A. Swærds Bteve.
Web »l. Chtxllian Bay.
Manier-.
4.
m. Tec. lässt-.
»A! du flulde modsige mig, var blot
naturltgt; men for at pl ilke stal glide
overl en Okdsttid, vll ieg llke spare
paa alle de Salnlngek, der losekommet
I bit Bren.
»A! ilke Krisiendommen kan spran
Vteel Mennefke·«- Den-f hat jeg med
egen Links-l lot megel til at lunne
holde med dig. At et stinkt, beskedem
Mennesle knnde vcete lige got-, hvad
knien han var en Keogast ellerej,faak du
nu Ikke dunkel lud l mit Vorder-. Og at
Krohold er en llge san habetlig Bestel
lmg fom nagen andeu, —- ja, det oll
ou ooetveje. Hvotlok man man tlte
icklge betusende Tritte til mindreaas
nglf —- Tu sparen Foldl Born ille
foestaat at beuge bemsende Tritte rig
ngt. Du inbksmmek ollsaa, at disfe
Trag kan verre skadelige, men header-,
at celdce Pers-mer ivkstaat at beuge dem
ket. Jo, Tal stal du have!
»Du sigek, du nor, at »a: der sind-S
en Styrmand pac Stube-IN Tal for
del Ort-! Du siger l dlt fertige Beet-,
m du not pas alle Tlngg Gen-»steig
ning. Tel leryk er Wulst Dei fort
tommekiAp. G» i Petets Tale pas
Pinfedog: apcpkntastalisd lon Fantoli·
Hvotledes det forholvke sig her-neb,
vooet jeg lkke It oblale mig em. Alt,
hvod jeg lau sige, er, at pl faat fe.«
21.Tec. lsis9,
—- »Jeg«fagdcl met fertige Brei-, at
vi Mennesket helt og holdem er Myos
sede eint de jotdiske Joche-lo. Legemets
Tslhed, Bergt, Kluft, Vatmegrad,
Sammensalnmg o. s.v., — alt er af
pagfet deeefter. Men hv o rfot er
Mennestet paa Jokdent Alt i Natu
ren, fra det ststfte til det mindste, hat
sin Bestemmelse, og nye Endemaal op
dages, del ene eftet det endet, ved zoksb
niageng Los-.
»Den Mennesket ingen hejece Be
stemmelse end at ver-e her en toct Ttd og
i Vol-et ai detle kotte Ttdstum opdage,
ut der omltmg hom findet en Vetdeu ai
Vetdenek, atder uden om, open over,
formt og bog ved ltgger oldundetlige
Evighedek, hvls Lydhedek han stal uds
leiste, —- og ioa slukteg Gnlftenfor be
sten-disk Nejk Neue mine Klæder et
opflidte og ubkugelige, kostet ieg dem
dort ellee beugek dem til Stateklude.
Ilndes det nu tagen Fels-der i Beiden
uden dem jeg has-de fokud7 Manne
leg goa engem hol-Z de gemle lkke mete
kunde lappeH Nei, oist Mkel
»Og hoad et voee Sanfet, hoocmed
vi pil satte alt? De et givne os som
Brust-j, høotmed vi teeedee i en fanden
Foedlndelje med vore meocekende Omgls
velfee, iom er nsdvendig for vor net k
s ee t e n d e Motiven-· Hle vl i. Ets.·
evanglede Hsrelfen, vilde vl qldkig have
nagen Jde om hvad Lyd ek. Nu bllvet
Spsegemaqlen Er pl sae- gqnste sikee
packen der latet findes, uden ot vi jo
ksa kam-net Bei-klug deemed7 Neue
man telee one den aætoæreude og en ell
kommende Ltvsfokm, da ee det aetop
den store Veustellghed, et man ikke tun
ie, hoad dee dsunee Ovekgqngen fees
det uxcveetende til et tllkcmmendr. Men
—ipeqtgeee en Sammenligning —
kaa oi da fette,hvoel de fokstelllge Him- »
mellegemeks endbyedes TittmkningI-»
kraft besteue? Ja, det ee en Tellerl
ulnszmen den tat-et fis for Idee See-ein«
Den teodiet al we Ioenuit.— Os hvad
findet Zoedea tll Planetfysiemetf Ilt,
hat man ten spare, er, est der er
r AI
Tyngdekkqften. Ovad lebet Sollyfeis
Gnng gennem Numme« Det et Ætes
ten, sigek man. Nu sel, can man fette
denne After web vote Ssnfer? Nei.
»Na san man oel ikke nægte Tyugdek
lovens Tflvnkelfe, thi man hat jagt
tqget den. Men fstdi san ikke hat
jagttaget en Mennesieaqndsooetgang fta
bennatonrende til en Iilkommende Lins
fonn, formafler man sig til at nagte
den ReatiteL Og bog er de Tausen,
fom kommer til slige Refultatek, forma
ftelige not til at fremsitlle sig felv fom
Msnftte, fom Nepmfentanter for en nd
oidet Bkkdensbetragtning, fksm de faa at
sige lagge an pas at begrave bat-be del
fynlige og vet ufynlige i detfnavke Rum,
hvoti deres fern Sanfer bevager sig.
hoch om der sindes Vase-m, fom hat
feks elle( fyv ydke og lige faa mang
Inbke Sauf-» Og paa femme Tid vil
Materialisterne bessylde f. Ess. den kri
ftelige Verdensanskuelfe og bens Repre
fentanter for at vare lige fna ,·trang
Ibtysiigw og »indskmn!ede« fern »for
;dvmsfulde",
,,.Vvad andet er det, der bitterer alle
disfe Besiyldntnger, end et ga m m e lt
O a d!
» »Jeg et ful d fotvisfet am, at jeg
Hstal lene vtdeee eftek Dsden, men vtl
’intet nenne otn de sakltge — ieg
kunde næsten sige Aadenbaeelfek, fotn jeg
that haft one den Sag, tht de hat« tngen
Vardi sont BevtseL Det er tun natur
tige Bestjen jeg het- har Bkug for. —
Ved var Jndtkekdelfe i en ny Verden
skal vi med Henfyn ttl Egenstader not
bltve bkagt t suldtotnmen Harmani tned
den Verden blandt hats Bebaere vt vil
dltve talt. En ny Natur vil formt as
i Lvetenosiemntelse tned sig fett-. For
at et ondt Menneste ssnlde tunne blioe
god, ntaa hele hanå thjeretning for
sandreg. Han hat ttdltgeke hadet
Gad, « er det da ntuligt at han«
de r kan elske han« Jeg spatger
blat
«·t nentltg i tsvtghcdsteveh L verd.
»Se, hvortedes Stabeltsen pna hveet
nyt Tun get sig ntere og mete fci for
Materien. Leengft ttldage er det u d e
lukkende Materien, s— det ltvlase
Stei. Saa kam-net paa ncktte Tktn
Livet, men indvckoet t og dehetsket at
Matettem det er PlantettoeL Attet
et Trin. og tned Dykevetdenen degyndet
Ltoet at thoe bevtdttz zartnene ek ntere
feie. Saa komme( Mennestet, der ht
eee til tvende Rtgek, Stoffets ag Ann
dene·3. Nu er det lagtt dette Vasens
egen Magt at gaa pp ad ellek ned ad,
et nf de to Rtger maa eje det: Stof
"ietg eller Aandensk Men hvts det gaat
ned ad, da drabee dets heteee Natur,
og det stiller sig paa et Standpunkt, sotn
er uvaedtgt for det. —- Saa er der den
krtstne Verdens- og Ltvsdetkagtntng.
Nu dltver Spsrgstnaaleu Er vi visie
paa, at der tntet hajeee Ttin findett end
det, hoaepaa Mennesket nu staats
Findes der ingen Basenek der staa over
as i faknme Grad, sont vi sina over Dy
renti- Ja, hoem vovee her cask vak at
siqe nei? —Jeg vilde i en vts Fet
siand kunne iotdkage den modetne Van
tto, hofsjeg deet fandt blot en eneste
ophpjet Tause. Men alt, hoad ieg iec
has denne Tro, er en Reddtydning, en
zorfaelfe af Mennefket. Og hvad dek
teggetsotn Undetlag for det meste ai
denne Vantw et det gamle H a d.
»Du animn »Was-« JngecsalL
Jeg hat last en hel Dei af den Ging,
Inen sindek det ugfelt og ydtnygende,
naae han for en Ttlhsretitaee behand
let Ltoete alvokligste Spskgsmaat un
der «1uuglstcr, kamen-ad lsugltutt·,
mer« of taugt-END Og am han nat
artig, gtk det maaske an; men han an
vendek altid Kakikatntbtlledee as Kei
stendomnten, og de Dagenee, fakn han
tilstcivek Keistendannnem er seid-Ian
lig udgaaede tea hans eget hier-neuerl
sied.
-J·g III ASC- at ieg dar met-et en
Tkivler. Menjeg hat iundet, at Ket
siendommen indeholdek altfae nieset ai
vie-selig Vakdt ttl at vaee en Bygning
uden Grund. Nie-n mtg et Ecsentpel
paa, at nagen er dleoen bedke ped at lasse
f. Ess. Jngetfolls Steifter. Men jeg
kan anfste talkige Bevtiek soe, at Perio
net, fam hat meet umlkge, facdrukne,
ufsdelige, et blepne afdaldende og fade
lige ned Leesning ai sit-elen. hvotiak
eafee da iaadanne Lovtrtekkete fein Jn
getioll itnad en Bog, der hat gjakt faa
nieset sadt her i Beiden? Jeg snaa
ttlsiaa, at dette uhyggeltge Bad meke
end naset andet hat aadaet Dienste paa
mis. Jeg sindet her paa Itere end m
Maqde set-il for Nigtighedeu af fault
Ord: »Am-sont de aniaa flg tot sit-,
er de dlepne Dame.« Da W da
enduthdet at Tot-l — tyt its me, at
du ltdet —- faa kan ieg stge dis, hvak
dtsfe Tsipc hat taset safl Fee-ne Netop
Z
L
ved de fvenste Lake-auflauer, Monds en
stoben-we Ungdom, der ikkt elstede Reli
sie-um
»Ur lese Rath-sittsa- —— det Ubtyc
sind-r jkg idit Ins-. Js, with-äs
;meu Ita- aok viere psa meke hat-, end
»den sonst-en Jeg et inge- Qeu of
Hostkdkeven Kandel-N meu jeg sit iike
wagte nosea Stange, som konklu- bqade
Religion sg Moral. Nei, dort med at
Ugselhed. Bart med alt, hvad der for
feket Mennesken —- Men der et Religio
msn, der foriaer Mennesket, has-der
.Bob«. Amm, Amen, sigek en five
Since of anwiduz fom knap hat lett
at tanke seit-, men alligevel gladek sigi
Lysct of »Bob·««s Anstgt.
»san« im er stoktz
tcrnk ket kk Ums
siget Thorild.«
czortsckttes.)
————-.O.-—-——
Michigan.
Jeg hat saaet Opfordrtng sra »Dan
sseten«S Nedaktar am at stttve en Ar
ttkel i Btadet otn Michigan- Det er
nu tue saa let en Sag snr mig, da jeg.
tkke dar apholdt mtg her i Staten met-e
end knapt to Aar, agsotn saadan na
turlegvig tkke har nagen tndgaaende
Kendskab til Forholdene her, hverken de
trmeltge eller aandelige· Men alltgevel
skal keg sorsoge at estertomtne Opfer
drtngett og gtve en ltlle Sktldrtng as de
Forhold, vort Falk her leoek under i al
Alntistdeltghed. sont seg t den korte Tid
har kunnet tagttage dem. Jeg kotn
ogsaa til at trente paa, at dersom at sik
saadan en ltlle Stildrtng sra alle de
Stater, hnort vort Falk dygger og dvr
hervorr, gettnettt »Tanskerett«s Spalter,
runde tltedaktaren muttqvts denytte dem
satn Nrundlag sor et ltlle Heste otn vart
Folkg Raar t Amerika, der mattng
knnde blive ttl Hialp og Vejledntng for
Jndvandrete fra Dantnarh saa at de
kunde bltve ledet derhen, hvor det sor de
enkelte as dein allde verre tnest tsenltgt
ttl at bo. Staten Mtdngan er de tu
sinde SIerS«Land, den er orngtnen as
Band paa de tre Stder og er altsaa en
Halvs ltgesotn Dantnart DenSKlima
ltgner agsaa Tanmaekg saa tneget, at
jeg tror neppe der findest en Stat i hele
Armut-, hvlg Kltnta er saa lig Dan
rnarkg, som Mtchtgans· Nat-r matt dar
her i Mtdten at Staren, eneerker man
saa at sige slet ingen Forsteh og dette
kan matt ogsaa here ttdtalt as Falk, som
kamtner heroner sra Dantnark, hoorsor
de ogsaa gerne straks saler sig del
hsemnte her, hvad de klttnattske Forhald
angaar. Her er dag maaske lädt nar
ntere ont Sammeien og ltdt koldere ont
Winterm, end i Danmark. De mange
Smaaseer og Skooe, som over alt fin
deg her, gar Mtchigan ttlen sntuk Stat,
hoor det er interessant at rejse sor dem,
der har et aadent Die lot Naturens
Stsnhed. Sonne er t Reglen siskertge,
og somrne Ttder sindes der Osarte ag
andre vtlde Dyr i Skavene, saa det er
en gvd Stat sor Fiskere og Jugen
lIllichtgan har en Gang verret dedatket
Ineesten tned date Skovez wen stare
Strrekntnger deras er nu ryddede og sor
vandlet ttl Ager og Eng. Dag hist og
her staar endnu en Levntng as den sorz
dums mægttge Etat-, ag dtsse Sma
stave er Landstabets Pryd. Qg heri
Michtgan tdrsamleg vi ltgesom ist-an
mart til Fest og Missionsmsder under
Bogens deslige, lysegrpnne Krone. Sau
vtdt ntig bekendt, er Mtchtgan den eneste
Stett i Utne ita, htart der sindes Gage
skoo, et thnesdyrd ant, at den ntere end
noqen anden Stett ligner Danntark.
Og der ftndes oqsaa en ltlle zugl, der
itzt-geh Mc helt selig Leerken i Pan-nach
setp par des like stesee saa hist ag ikke
hager saa godt sotn hin. Mangder as
Tsmmer et dleset ag dltoer endnu udssrt
sra Michigan, og Sapmsller ag Mel-el
sadrtkker siades her tnange as. Land
bruget er t iæon gad Fremgang hert
Staun; men det er strengere at veere
Landmand t Skavegne end paa Prarien,
saa oidt seg can se, i alt Fald tll at de
gynde med. Tht selv oat Temmertoms
pagnterne dar ryddet Trserne hort, dont
der stal dprkes, saa staat dog Stum
perne tilde-se, as rundt enellent Stum
perne ltsger Grene og gamle Stimmen-,
sont first maa ryddes dort, tnden der
!kqn plsses eller hat-ves. Meer need Fttd
og Taalmadtshed gaar det, og der ten
vokse en gpd hist mellent Stumperne,
naae herren ellers sit-er sitt Velflgnelse.
Ren Staunen-e sur heller ikte Los at
shde alle Dage; naar de hat stddet nagte
Ist, taser de nqttse Mast-er sat pas
dene, es pp tnaa de, Our stree de end
er. Gern-it blteer de strebte dense
legt til hegte ved Mariens Stdn-, es
de danner seetrttetige Des-h som trodser
creaturersei Last tll at lebe detes Oes, —