For Ungdommen.
s I
.. .;
»Stiekncn i Osten-« H
(Manh. 2. 2.)
En gammel norft Sømand fit ofte,
naar hans Skib laa i Dann, Bei-g inn
bord af nogle Smaadtenge, som med
Begaeriighed lyttede til hanc vidnnders
läge Fortællinger om, hvad han havde
oplevet paa sine mange Reisen Hvad
der tseer ipændte Drengeneö Nysgers
kighed, var imidlertid den Mætkelighed
hos den gamle, at han oer i Tinsevis
laa udstrakt paa Nyggen henad SNE
dækket og med gleedesitranlende Ansigt
nafbrudt fttrkede paa Attennjecnem me
denj Heenderne andægtigt lau ioldede
over Bryseet, De havde en Anelie sm,
at hatt moatte kamm- fyxtxklle dem en
dejng piftokic ocn denne Grimm og da
de en Aftenftnnd alter traf ham liagendr
ien nannte Stillung-. leg de vniftdet
Mod til sig og bade yam ocn Historien.
Gnmte Klaus tøoede ltdt med Soo
ret. Omsider sagde han med dyd Be
vægelie: »Ja, denne Stjekne og den
Gnd, sont hat stabt den, scnlder jeg
baade mit Ltvs og min Sjaels Frelfe
— men J er vipt for nnge endnu til at
kunne fokstaa, hvad Stiernen betydet
for mig. «
»Na nei, factcel bate, Klaus!« bad
Deengenez «det er not den allerfsnutkeste
as alle dine Histortet.«
Den gamlc skubbede et sammenknllet
Tod ind under sit Hoved, tændte sin
satte ije og begyndte:
»En Gang for syrcetyve Aar iiden,
Born, var der netop en Nat sokn denne«,
Binden yytede nhyggeltgt, Søen reiste
sig, og vt defandt os 1 et site-belegt
Sktb ved en endnn niere fotmdertfc
Kyst end denne. Te rasende Bolger
drev os med hvert Minut næcmeke tnod
Land, og ist vt iaa oe vel spr, var m
tnde r Brandingen Vor Kaptajn var
en utsmckttet Samt-nd, og iaa snakt han
erkendtc F.-ren, tog hun fin Ptade ved
Roket og gjotde sig al mutig llmage for
at holde vort Mod appe. Han var In -
get sys, nten hang Aand herftede ooetl
den lege-nütze Svaghed, og han tordncdw
sine Besalingec nd tgennetn Taler-ten
Ined en Kraft og en Bel·temthed, der
gjorde enhver af as til en Mand. «
«Ktaud,« raubte han, medens Binden;
peb tgennetn Tot-verriet og Maiterne
knagede, »kom og fttl dsg ved mtn thel
Ser du Stier-ten dctoppep
»Ja, Kapta1n!«
»Dersont mine sit-after solgter mig,
stye san ttge eftee den, faa er J Auge-by
men deksom J tager en anden Kurs-,
san bttvek Skcbet kauft. Og glem iaq
tkte, Klang, at der er endnu en Stier-te,
Zorn du alttd man beholde i Sigm det:
sont du en Gang vtl lobe silleet l Hann. «
Jeg vtdste, hvad hatt wenn-: han
vifte mtg hen ttt den Heere Jesus th
stns. Hatt var den iomvttttghedsfuli
beste og kristeltgste ttaptajn, jeg hat
cendt, og aldrig lob han en Lektighed
ubeuyttet, naar hatt lunde sige oS noget,
sont var af Betyvntng for vor Stets
Irelse. Hatt var en as de bedste
Sktbgprcester. jeg nogensinde hat hakt.
Jeg hat ovetvceret entsagen en Begra
velfe paa Londjokden og holt Præstetne
fige de bsjtideltge Ort-: »Du Jord er du
kommen o. s. v.«, nten atdng hat jeg
hstt en Klang i et Mennestes Stemme,
sont naar han ved Begeavelse ontbotd
sagt-e; »Saa oveegivee vi nu Støvet ttt
Havets Dyb.«
»Motive han faa forlade Rot-et den
Nat, Etat-Its spukgte en as Drengenr.
»Ja, Bskn,« ique den gamle og
tsrkeve en Tat-te af Øjnene, »du-te
Time var lomtnen. Da han ilte lam
gere tunde udbolde Staunen, raubte
han need en Stemme, der endog over
dsvede erjret: ·Bthold Stiernen i
State, Kammeratey styr anladeligt
efter den!·« Detpaa blev hatt beugt
ned i« Kahyttem og jeg san hatn aldrig
mete levende. Da jeg hsrte ocn Tabet,
vi havde lidt, bad ieg otn at bltvesutket
fast til Rout, for at ieg indtil Døden
lande udfsre min gamle Foeeiattes Be
falinger. Stormen tog til i Nase-D og
Taakerne i the Øjue gioede mtg nee
ften blind; men alltqevel lyltedes det
miq at beholde Stjeenen i Stgte, og i
Farens Stand fang jeg of fuldt Vierte
en Sang ont sBetttlehemsftiernem sont
ntln Moder hat-de leert mig, da jeg var
Baru, og sotn nn hattet-et pp i Intn
Eklndrlnq. Eiter to Tintees Seitqu
melletn Mit-per og Stiel-, var vi aben
ior Iaeez Stier-ten havtte lebet oe eig
tigt, oq vl ltmde an statt os til Ro. Da
Futen vers oveeftaaet, qll jeq ned i
Kaptajneng Konnt Ei Flug var bkedt
over hanc Legekne, men hans mandige,
bestrickte Ansigt, som .selv Dvdeu Me
bavde fomndret ret meget, var mildert
ket. Jeg var en taa Motrog dcn
Gang, men jeg lyssede ham og vædeve
hnns Ansigt med mine Tauter. Jeg
knaleve ned ved Siden af den haarde
Seng, hvorpaa hqn lan, og had of nun
Sie-is Jndekste til Herren, at han dog
vtlde lebe nng igennem Lioetö Sturme,
ligesocn hnn i den Nat havde jsrt mig
igennem de Inter, som omgnv es Og
min Bsn blev hort. Siden hin Nat
hat jeg, trods megen Strebeltghed, al
tid beholdt Stiernen i Sigie. Og nu
fokstaqr J not, hvorfor jeg er saadan
en Stjeknektgget, sokn jeg ec. Se det!
nu bryder Stiernen newp fkem igeuneni
Styerne: de flygte for den, og den stin
ner stkaalende og klar. Saaledek var
det ogsaa nted min Heere og Frelfm
naat jeg mente, at jeg havde tobt hom:
yun var der elligevel nltid, det var tun
Sitz-tue —- ncjne Sunder og niin Lun
kknyed «- der stjulte yam for mig.«
Den gatnle Mond hoch inde et Øjei
blic. Den-an sogde han need bævende
Etemmez »Børn, J et unge endnu, og
Livkt lsgger endnu sokan edet —- tnen
behold amd Stjeknen i Sjgusk Styx
Kutsen uafljdeltgt efter Stjernen ftn
Wcthlckjcrn — hvor fort end Ratten ek,
og hvor holt end legerne gan: denne
Sterne jeder ever dog füttert jnd i Fte
den-z Havn!«
Ja, Bornene havde Ret: Heftorien
om Stjeknen var den bedfte of alle
gamle Maus-· Historier. Men Gud
fte Looz
Ist hcn og en Versenkung
L g nagt m den Iølge geme
nukmne or til Jesus Knnl
—-«————Of.—————
»Es-unstet ittecfter Udieende.«
«JO!I. 7, UJ
Naar man er pna Reer - fanledeg
strtvec Otto Jurist-« 1 fjn nyeste Bog:
Hitze TjiejfebtUeVeH UHOU — bot
man atud rckke beijcetct aj Leengiet ef
ter at tjjcetpe et og andet Hjeete ttlrette,
sont manglcr Fled. Men ganske vitt
cnan tuger undekndcn frogtettg ijh
naor man menexx »Der hat du et Men
nejte for d1q, t hvem Evighedgkravene et
valte; han langes anbenbakt efter nan
dettg Tit-ist«
Pan en Rejie i Salzkatnmeehut (et
Bjærgtandstad t de øtterrigste Atpee)
jud leg engang ltge over-for en Herre,
sotn havde et akvætdtgt, men ttlltge —
jaa fotctom det nng —- dyvt dedwvet
Anstgt. Omiider dkog han et meget
vybt Satt Nu tunde xeg tkke holde meg
tængele, nten iputgte hant, fuld as Wed
ttdenyed: »Vi! De ttte not sige mig,
yvorfor De suttek iaa dyvt?« Don fmtlte
og soatede: »Jo, med storste Fornøjelses
Jeg inner, fordi vt endnn er ina langt
Im den Stamm, hvor man faar saa
g t et Glas DIE-« Jkg var sont htm
alden. Jeg havde ventet at snfte
Betendtstad nied den totsttge Viert,
hvorom Psalme 42 Taler, og nu —?
Ganfke out er det jo ttte yett aigjoct, at
der ttte fad et Stytte as en tøkfttg Hjokt
stxult i den Mand, der tun talte otn iin
Tøcn efter ØL Men hvad der kam
tot Dagene Sys, var t alt Feld tun en
ganite okdmcer tsdeltg Trans. Og jeg
yavde saaet en Lang hangt for nnn
Mund.
Ja, jootedes tan det gaa En. Men
desuagtet ek og btwer det dog san, at
der flattet en Meengde tvtfttge HjoktJ
onitetng — at, ogsaa mange, how etrth
tagen agtek paa, how Sorg engen ipøkst
get eftee, og iocn tngen teder hen tit’
den Bilde, eftet hvttten de langes.
Det er heller Itte otttd gaaet mtg sont
need denne Ot-Mand, dek faa ud ttl at
weite efter. Ltvsene Band og dog tun
Hyavde« en Isdettg Imag. « Adstcllige
JGange yar jeg ogina fundet, at Mennes
Hier jom havde et nieset verdmtmqttgt
deke og teede sig nieset moderne, allt
gevel bar den stprfte nandeltge Mome
gelighed t fig. nun eet Eteempeu Jeg
iad en Gangt fleke Timer i en Post
vogn ttge oversok en Dame, iom var
ifpkt en ovekocdentltg totet Rlædedrngt
og da ogsaa hele Teden var stærtt op
tqgen at sin Vynt og allehaande Keim
kramd og Sumtepibetter. Alligevel
loptmgetie jeg t hendes Ansigt et Treet ef»
dybt Verand- Omsider, da hun iyntes
at have tabt en eller enden Ttng og
famlede omkking med Handerne efter
den, spuegtejeg hende tiqe san venltgt,
sont qtvortigt og tndtrcngende: »Ist
jeg Wege, Feue, hvad de isger eile-P«
Pan ioarede: »Lige t Oiebtttket Wer
jkg eitek min Bau tle Cole-gtte-Zlqste,
men thd jeg ellets unstadeligt Wer
efter (og i det femme bcqst hun t Gretqu
det er —- Ired i mtn Statt Det tsr jeg
Al
vel not sige trl Dem, thl jeg saa for lldl
siden, al De læsle i del Nye Testa
menle.
Nu var vi ude l rurn So. Jeg til
føjer endnu kun, al Apostelen Filip sil
kerl ilke paa sin Knrelnr hat hast en
bedke Discrpel l Kammersdenden sra
Not-land, end jeg havde i denne Dame
paa vor fælles Diligencesarl. Og jeg
nærer godl Herab om, al vor Samlale
hat baarel Fkugl for Evigheden.«
Hof-—
Den lille Trommcslach
J en Bog, sarn derer Title-u »Von
Sygeplejerster ved Arnreen«, meddeler
en as de cedle Rose-der, der under den
flore Borgerkrig plejede de syge Solda
ler, folgende Begivenhed: »
To jrg en Morgen llaadlc ind i el
Varelse pan Hosprlalel, bleo jeg til
lruklel as el nyl Ansigl, somjeg der
sau. Del uai e: VarnS Ansigl, og del
udltylle el SmjL
»Da-ro Nenn er Henry ..... ««
Han er llke endnu fyldl sil lololel
Aar, rnen har dog vaerel i Armeen i
over lre Aar,« sagde Sygcpaelserem
Jeg gll hen til Lejel hook han lau.
»Godmorgers, Moder«, sagde han
rnnnlekl, idel han srernkalle sin lynde
Verand
,,Min kære lille Ven, hvokledes koln
du het? Du er saa ung.«
»Mrn Fadek blcn indkaldl, og jeg
sit harn lil al lage ran med som Trom
meslagen Jeg hat ingenMader, ingen
Brsdre og ingen Søslre.«
»O, saa del er derfor, du kaldle
mlg Moder. Jeg er sikler paa, al du
dein-ver en, som kan lage en Moderk
Plads.«
»Ja, Soldalerne sorlalte mig, al de
ollde lage oare pua rnlg.«
,,-Qg hvor er din Faden-«
»Halt bleo dkæbl sor lre Manneder
siden ved Anlielan1. Jeg blev da saai
rel i rnin lHosle —- as den samrne
Kugle, sorn drcedle rnln Fader. La
gert siger, al jeg altld vil blive en Kred
ling.«
Jeg lunde ikke holde Tanterne lud
ge. »Min kare, ler Dreng set saa
lytkelig ud allrgeoeL Hvad er Aarsagen
derlll«.-« spurgle jeg
Parnel lag srern en lille Bibel, som
laa under Hooekpuden, og svarede:
,,J Bibelen flges der: »Warst min »Ja
der og Moder sorlader mig, vil Hecken
lage mlg op.« Decsorn jeg bliver rast
og pksver paa al dllve god, lcenker jeg,
al jeg skal saa el Hsem nogelSled. Der
sorn jeg lkle bllver rast, er jeg sikker paa,
al Herren orl lage mig op.« ,;,
Der var merk end en dybt inmqu H
Tilhsrek nn, og enhvek huvde nogle nde
Spsrgsmaal al relle lil den syge
Beeng. Barnlcg Tro lig hans var sjccls
den endogsaa i Hospllalel, hvor del er
almindeligt sok Mendescene al sale, al
del ek haardl al do, dersom de ltke kan
san Lejlighed lll at lylle til en Saltne
eller en Bin.
»Mi-r Dreng«, sagde en detpaa
,,l)vem larle dlg saaledes al lko paa
GudW
,,Min Mama, indlil hun.dpde, og
deroaa min Papa· «
Da dan blev bedre, helle man ham
en Sondag Morgen klagende slge: »Jeg
Alster-, jeg lunde gaa lll Sondagsslole.«
Derpaa fulgle el dehageligl Syn. To
as Sygepasserne sigtc »Gsr Barnel
sætdig. Vi vil se esler han«-. De
lagde deres Heender over Kote og bat
Krodlingen lll Sandagåslole hver Son
dag Morgen, saa lange han var i Les
ren. Men de gis ikte alene· Fleke as
de slore Soldater sulgle den lllle Kam
meml og llslede sig lnd l Kirlen. De
elstede harn alle og nogle, som saa til,
sagde: «El lslle Born skal lede dem-«
En Dag korn en Lage lil Sage
plejerslen og sagde: »Der er en Mand,
som ønsler al adoplere et somldkelssl
Bam; solle-l ham all, De ved, om
henry.«
Sygeplesersken sorlalle ham om Dun
gens kotle Lip, om hans sorltinlige
Aand og om hanö Langsel esler al saa
Uddannelse og el Him.
»De dar hsiligen lnleresserel mig«,
fasde Monden med lankesyldle Øjne.
«Mln Husltu og jeg havde besteml al
gaa lil Lejren ved Denlson, men vi
drsmle degge den samme Nat, al vl
stulde gaa lll Leiter ved Chasr. Jeg
lancet, Gud hat ledel os, og jer er sil
pankFynn oil lage Drengen.«
Faa Minullee esler otnslyngede
Drengen med slne svage Arme Munde-IS
hals. Don grad as Gliede. stildetn,
som samledes for at byde den ler Kam
meral Furt-eh sagde Barnelz »Jeg
var slkkek paa, al End havde el Die-n
Exil uns-.
En blind Piges Tak.
En lille Pige, der vnr blind og havde
et svngi Legeme, sad en ssnul Sommer
inokgen i Skyggen as et sinkt Trce. Hun
høkte de smaa anle synge, niedens de
hoppede omkring i Grenene. En srisk
Mocgenvind susede gennem Bladene og
LsOrfrislede hendee Pjnde, og Bloinsterne
,duftede omkcing hende. Meng hun ni
isad stille der paei den blefde Grase-dient
Tog nnd al deiine Herlighed, scia man
Taarer "i hended Øjne. Vun grced vir
kelig, nien man lunde godt se, at hun
ikle var bebt-ver Hendes leerlige
Hierte var suldi of Talneninleligyed.
Barnet foldede sine smaa Hemden saa
med sine stallels Øjne op mod Himleii
oq sagde sagte: ,,K’cere Fader deroppe i
Hinilen. Jeg siger dig Tol, sordi du
slabte de snma Ingle, der nu synger sok
mig, de yndige Blomster, der diisler,
og Eoninierluslen, soni gør mig saa
fklsp Kaste, himnielske Fader, hvor
im ei god imod mig, hvoi du velsigner
migH
Tet var en fort ns siinpel Bøii, mcn
den imciede Guds Hinte. Og der var
ogsaa en anden der dørie den. En ung,
sorglos Pige spadsetede sordi Treeei.
To hnn horte den svage Stemine, vendte
hiin sig om og hørie det blinde og fleis
belige Baru, soni saa ensoldigi lallede
Giid for hans Gaver og Velsignelser.
Hendes Hin-te dlev bevæget, og hiin
gjorde sig selv Bedrejdelser. Hun selv
hande, frei hun dlev sndt, niodtaget saa
maiige og store Gover, inen hun davde
jaldkig tæiilt paa at tolle Votherre der
isor. Huii splte sig nii saa stamsuld i
jSiiideL Deiie blinde Born, der mang
lede saa nieget i at lunne glæde sig ved
Livei saadon, som hun lunde det, var
Idog saa talneniligt. Angeken greb den;
nige Issigen Og da hun lin hieni, fass
lstede hun sig paii Knce og bad sin Herre;
log Frklser oin at tilgive hende al hendesw
Utakneninielighsrd. Frei den Tld ssgte
hiin dver Dag seiniodigt den til Herren
i Himlen, tallede dam og bad hom, oni
hiin inaatie saa Lov til at gore ham eiis
liue Tseneste. Han styrlede hende, hverz
Gang hnn talie med hom. Og hun;
oskede erlseren sin llngdom, sin Kraft,
sin(I Evner og alt, hvad hun ellers ejede.
Vejeu til Galgen.
For nogle Ylar siden var der en
Dteng, sotn begyndte med at vceke sine
Forældre ulydtg i Smaating, men med
htser Tag blev yan vaerre, mere nlydig,
egenmægtig og ustyrltg3 han beugte at
skulke at Stole og voksede saaledee op j
Uvidenhed. »Von gav fig i Selstab med
andre slette Dtenge og leerte sig til at
bande, lyve og stjcele. Han blev saa
stem, at hans lzokældre jtte vidste, lwad
de fkulde gnre med ham. Alle forn
kendte hom, fagde: »Den Dreng neck
lmet: sig med raste Skttdt ttl Galgen!«
Han var en Pest for hele !llaboftabet;(
ttlsidst rsmte han bott, uden at lade finel
sForældre vide, hvor han drog hen. Han
herbe hart Tale okn Seen, og tkoede det
stulde være et morsomt Liv at være So
wand; men intet er Inotsamt for den
slette. Da han lom til Sslystem hvor
der laa en hel Dcl Skibe sejlfcerdige,
varede det lange, jnden nogen vilde
hyre han« da hin var aldeles ulyndig i
Søvæfeuet. Der fandtes itle nogen
Ven, som bellagede hand; han satte sig
ned og graed bitterltg, Instende, han
var hjemme igcn; tnen han stammede sig
Fer at vende tilbage. Tllfidft lom der
en Slibekaptajm sont hyrede ham til en
lang Reife. Da han ikke sokstod sig
noget paa Smnandeslab, anvendtes han
stil de laveste og besvcerligfte Sysler
Jom.-ord. Han maatte feje Dceklet og
lKahyttem gaa Kolken ttl Haande og
være alles Opvarter Han fit den
Ingleste Fede, sont han nogentinde havde
’fpist i sine Dage, og naar Ratten konn
og han var faa tkæt, at han neppe
knnde staa paa Benene hat-de han ingen
Iblsd Seng at ligge t, men maatte ivøbe
liig i en Pjatt og taste sig ned hvorsont- j
hellt for at faa iig en tclle Blum Den
ulyklelige Dreng hat-de ladet sit ondef
Lune tage saadan Overhaand og varf
saa tveer og fraftødende, at ingen as
Matraserne kunde taale ham, men de
gjorde alt yoad de lunde for at plage og
for-arge hom. Naar der reiste fig en
Staren, og han var bleg af Frygt, og
Stibet sltngrede for Vinden og huggede
haardt imod Bølgcrne, lod de ham
llatre op i Taugvcerket og lo, naar de
saa, hvor aengstelig han var, og hvorles
des Maften svajede frem og ttlbage, og
hvotledes Binden naesten vilde blcese
ham ned i det dybe og brusende Ocean.
Ofte plejede den stakkels Dteng at snige
stg botti en meet Verm ai Stil-et og
lgræde, naar han tæntte paa det Diem
l
l
yhan haode sortadt. Han taenlte paa sin
Fader og Moder, hvor gode de ltaode
dceret intod heim, paa sin egen lliatneins
melighed imod dem, og hvor ulyktklig
han havde gjort dein ved sin sletic Op
løtseL Men disse Folelser udsletiedes
stinkt; Lyst til Solivei gav hani Mod,
og han blev vant til dets Besværlighes
der. Stadig Onigang med de mest ad
svaevende og dumdrisiige Svende gav
hans indgroede syndige Vaner Styrle
og Nceriiig, og inden Reisen var endi,
var han saa forvoven, fokyærdet og is
teslss som nogen af de mest sordcervede
as Besætniiigen onibocd. Denne Dreiig
degyndle med Ulydighed i sinaat og blev
alt vcerre og værre, indtil han forlod
Fader og Moder og blev istand til alde
les at forlade Dydens Vej og begaa
enhver Fordrydelsez inen hvorsoinyelst
han git, var Guds Øje rettet paa hom,
maileiide alle hans onde Jdrwttev
Genqældelsens Time nærmede fig. Dei
vilde blioe altsor vidtløfiigt at sølge
hacn Stridt for Stridt paa hanssyndjge
Baue. Naar has var i Land, tilbragte
han sin Tidi Lastens dg Udsvcevelsens
Boliger. Saale-des hengil adflillige
Aar medens han selv blev niere og mere
sorhærdet, og hans gamle Forceldke
grad ideresEnsomhed over deres brode
fulde og omslalkende Søm
En Dag sejlede et Oilagsslib ind ien
Søhavn, efterfulgt as er andet, der dar
bleventaget. Da de var antomne til
Stibsdcerftet, fandt man, at det erobrede
Slib var en Søkøver. En Hob Men
nesler samlede sig paa Stranden for at
se, hvorledes Sørøverne slulde føres i
Fcengsel for at sorhøres. Jnden lort
Tid bragtes de op as Slibet med sam
nienbundne Hænder og forteö saaledes
geiiciem Gaderne. Skamfulde for cer
lige Folls Blicke og baevende for en sil
ter Dom og skændig Dieb« gik de frem
ined nedslagne Øjne og flceloende Lem
mer. — Blandt diese saaes nu som en
ung Mand den ulyllelige og sleinme
Dreng, tzvis Historie vi forlæller. Han
indespærredes i et uhnggeligt og stum
melt Fængsei. Uiidersøgelsesdagen
koni. Bleg og slælvende fortes han sor
Reiten. Han befandtes skyldig og dom
ies til Galgen. Alter bragtcs han til
bage til sit Fængsel sor at blioe der, til
Henrettelsestimen koni. Jmidlertid
havde hang allerede asSotg sonderlnusie
Foiældre faaet at vide, at deres Sen
var bleven dømt som Sei-ver, og ai
han snart stulde ende sit Lio i Galgen
Denne Efterretniiig var næsteti sor
tung for deres svage Krøfier. J abe
slrioelig Angest gav de deres sonderslidte
Hjeiter Luft i Taaret; de graed sammelt
ooer deres ulvklelige Sen. De tcentte
paa hans spade Barndocii, hvorledes de
havde vaaget over ham i hans Sygdom,
dvorledeg de sad ved haiig Vugge og
iyesede haini Sonn. De icentte paa,
hoor lytkelig de følie sig, naar de saa
det uslyldige Smil spille paa hane
barnlige Kinder. De icenlte paa den
Glcede, de havde ventet sig af hain i
hans opvotsende Aar, paa den Trøst og
den Stalle, de haabede at faa i hani paa
deres gainle Dage, og nu — at maatte
tænte sig hani som Misdceder iMorder
nes stumle Bolig. O« det var sor nie
gist, for nieget at bære for dein! Deus
Hierier syntes at være btisiefætdige.
Mindst troede de, naar de med saa inc
gen Dinhed lælede for dereit lille Diens,
at han stulde blire deres Lids Jordan
delse, sorbitre al deres Gliede og lcegge
deres graa Haar med Sorg i Graden.
Mindst troede de, at de førfte udetydc
lige Trcel as hanö Ulydighcd stulde lede
til en saadan syndesuld og elendig Bank-;
men Sonnen var døint til Dødeih og
Lavan Strenghed var over hat-i.
»Hm-den hans egen Santviiiighedelval
eller Forceldrened Taarer tunde gøre
nogen Foraudriug deri. Saa tungi
det end vilde salde dein, følte de dog
eii Trang til at hilse paa teres Sen,
inden han stulde gaa til Døden.
Eli Morgen saa man en graahaerdet
Olding og en alderstegen svagelig Kvinde
med vaklende Sltidt oandre igennem
den Gabe, som fette til Statsscengslet.
Det var dette vanartede Varus iilylle
lige Fader og Moder. Da de sil Øje
paa de stumle Steninure og de med
Jernsprinller forsynede Bindi-er i den
gruopocellende Bolig, tunde de nceppe
fortsætte deres Gang, saa overvældende
var de Følelsei, der trængte ind paa
dereö Sjcel. Ved Anlotnsten til Fang
Tselsporten sagde den bedagede Fader,
som med sin Arm understsitede den gra
dende og nasten segnende Moder, til
Fangevogteren, hvem de var, og bad
oni Tilladelse til at se Sinnen. Saa
vant end Fangevogteren var med Sy
net as inemtestelig Elendighed, lunde
haa dog ueppe asholde stq fra Staaten
da han blev thne til Forældrenes Sorg
L E
over et fortabt Bam. Han ledfagede
dem gennem den merke Stengang. til
de lvm til en jetnflagen Dsk, fptsynet
med ftærke Skoddet og mag Laus. Det
.var Toren til det Rum. hvori dekes
Sen sad fangslet. Da dan med al sin
Kraf havde vtedet Nøglen ons, sisl VIII
tunge Skodde tilbage, og han aabnede
Daten til Fængsiei. O, hviltet Syn
aabnede der sig yet for en Felder og
Moder! Der var netop iaa meget Lys
i den mørke Braa, at de kunde se dues
Sen, siddende i en Krog paa Stenqnls
det, bleg, udmagret og belæsiet med
Lenker. J samme Øjedlik, sont Fade
ren ica fin længe fravækende Søns gut
mde chek, strakte han med et Udbiud
af Fortvivlelie Hændctne mod Himlen
og svimledc ned ved hans Fødden Mo
den-n brad nd i heje Jammerraab, da
hnn tkykkede Sønnem breidefuld og us
sel, sokn han var, til sit» mai-eilige
Bryst. O, hvem kan bestrive et fau
dant Optrinl Hvein kan satte de Kai
ler, iom sandetsled disfe ulyttelige zor
celdres Hierterk Og det er den-s egen
Sen — detes egen Sen, sont de havde
elsket og vpfoftret, det var dam, sosn
havde bragt al den Sorg over deint
Jeg tan ikte bestrive de Optrin fom nu
fulgte. Selo Fangevogteren tunde itte
udholde dem, men græd haft. Omfider
nsdtes han til at rioe Forældrene fra
deres Born. O, det var gyseligt at
farlade en Sen i en saadan Stilling, en
Sen, der snart var hjemfalden til en
stændig Død Med Gliede jkulde de
blevet tilbage og lidt Dsden med dereä
brødefulde Bam; men Stilsmisiens
Stand var der; de maatte bott. Fan«
gevogterentillutkede Deren efter dem
og stød den vældige Skodde for. Den
ulytkelige Fordryder var atter alene i
sit marke FængseL O, hvor meget
jtulde han itke have givet til, am han
atter havde været uskyldig ag fri! Far
celdrene vendte hjem igen for at grcede
Nat og Dag for deres ulykkelige Sen.
Bestandig saa de den Bksdefuldes Bille
de for deres Øjne; for dem var det itke
mere til at icente vjaiiogen Sindsro,no
gen Lytke her i Livet. Henrettelsesdas
gen kom, og Fordryderen dtev bragt til
Galgen. Doinineniuldbyrdedes. Bra
debeiynget, blodbesudlet traadte yan
md i Evigheden for Guds Domftot for
at spare for alle de Forbrydeltey han
havde begaaet, for alle de Kvaler, han
uaode ioraarsaget.
-—--.O.—
Smaapluk.
Ovid allc Fugle poo Jorden blev
udryddede, vilde Jorden i Los-set af en
halv Snes Aar bler helt nbeboeltg.
Jnsekter og Larver vilde lage fauledes
til, at al Plantcoælft vilde blioe ødelagt
og derved oglaa alt Dyreliv.
l5-n crgnptist Mnncic blev nylig tobt
1 Kairo kÆgypten of en australsk Rig
inand, der var glad vcd at komme i Be
siddelfe as denne Skot for den ikke siore
Snm af 125 Tollen-. Men da han
kom hjem til Sydneu, opdagede han, at
hylfteret ont den saakaldte Mutnie knn
indedolot Trcestumper, Stett og Avfser
fra 1898(
Lndcn as en Lokomotivpibc kan ho
tes :i»:3()0 Yanlsz Larmen af et Jem
banclog spann-, Knnldet as en Rifel og
en Hundes Goen 1,m(), en Roman-thr
v.-l 1,l;()0, den menneskclige Stemme
mu« og Frøernes chelkenono Uns-Is.
Tydelig Tale kan hores t;00qu-·ls, op
iqennem Luflen lan den kun høres 100
qustlksu
lsn smafchrge bar vpdaget en ny
Maade at prooe Folks Horeevne paa.
Den befluar i at same Staltet af en vi
sbrercnde Stemmegoffel ind paa K«næet,
Albnen ellet en anden benkig Del af
Lege-net. Et Menneste med normal
Hort-Ue kan ikke opsange Lyden fra
Stemmegaffelen, nIedens en med en
elleranden Sygdom ellek Fejl i Øret
let kan hore den
Russland overgaar ou de Förenede
Stater i Produktion af Petrolium.
Den totale Produktion i alle Lande var
sidste Aar omtrent 18,300,000 Tong.
Af dette gav Russland 9,u()0,0()u, Ame.
rila 8,15(),()00, Nunicenien 300,000,
Samt-tm Java og Borneo 500,000 vs
Galirien 84(),()00 Tons.
En forste Klasfes Oceandamper,
der gaar med iuld Furt, can ikke stand
fed paa mindre end tre Mino-Um og
paa denne Tid tilbagelægger den en
Stmkning paa en halv Mil.
Isr- Wluilows Cis-thing Ohms
er n arm-tell, gody pro-m Mlddeh som l ooek
qu or vom bsuai al Mlllionek Mydte lot der-I
mai-hörst i Lands-erlesen mev full-kommen
Gut-km Les like-nun III-Inei, hlydgssk Gut-Interne,
lotknlndslek Betanoeliem dulmek Zum-len- hell-redet
Binskotlk, hat en III-get heb-selig Sen-II on er m
bedlteMlliIsel Inad VIII-dem Zetng stkltiatrlxs
ooekultt erden. I s a .
Visi- st fort-Ingeer sinkt-w Ist-syst
cykuh ogtaglnqca any-a seian d- mvll -
den m vak- deu bedm Mehl-la l Lands-klatsch