;
- Rovmokveten oq Martyken.
VetPNicolai Mensc
J Aaret l552, altlaa i Reformationstiden, laa daa
een Gang to thft forftelliae Fanger bundne i Fangslet i
den fransie By Lyon. J en af disfeinsrle og fugtige,
modbydelige, underjordisle tjiiler laa neinlig en ulytlelig,
blinden paa Bandes og deder og pint, itte blot af det
aistdelige Utej, der befoltede diste Eteder, men ogfaa of
en nagende Enlt, sont d.n daaliqe, larriat tilinaalte Ra
tion at Brsd og Band itte tnnde stille. Det var Jean
Pierre (5l)amden, som tre Aar tidliaere linode begaaet et
Rodmord oa nii endelig var falden i Odrigbedensz Banden
Afspartet fra Taaslliset og fra alt Saniloein med andre
Mennester, dæltede denne uhyggeliae Morder sia frein da
titbage daa sit balvraadne, ttintende Straaleje need af
mægtigt Rasen, idet lian ideligt raslede ined fine «Lcenler,
udftodte imgteliae B spottklfer imod Gad, og forbandede
sin Fsdielkdag, sine Forældre og den hele Mennefteslcegt.
J to Maaneder havde den ulylteliae allerede ligget
der, da der fra andre af Fcengslets nnderjordisle Huler
begyndte at lyde l)-lt andre Toner ind til hacn — Toner,
del tigesokn tappedez need l5liainlwns Gadsbespottelier oa
Forbandelfer am Fmanasin Det var Laden af Salmer
oa aandelige E inge, soin fra de tilstedende Fangehnller
naaede hans Dre. Llaret III-Z- er jo nenilig blevet siege
lia bersmt i Frankrias bitte-e ved frogtelige Fortwgelser
as Hugenotterne tlTrotestantetne i, og cnange oedle oq
fromme Pia-nd forsinægtede for deres Tros Elyld i Ferng
flerne rnndt omlring i Franlcig. Fra faadannc Fanger
lrm de underline Toner. Pia lihambon liadde de dog in
gen anden Verlung end den, at forhsje Raseriet og Bu
terheden i hons Hierte og fordoble bans Gudsbespottelser;
han var nemlig ille blot af Naturen kaa og tsjlesløz, men
vderllgere fothcerdet ved sit fotbtnderifle Liv. og san uni
dende i Guds Riaes Sagen at lian ikke en lsjana af Navn
lendte den Heere Jequ sont Verdens Frelser.
Saadan var denne Fanges vdte oa indre Tilstond —
da en af de fmfnlgte Protestanter, Vierte Berqikn fka
Genf, ved en vidunderlia Guds Stdn-Ue som Folge qf
alle Fangehullernes Oderfvldning, blev tat ind idetsannne
Rum, hvori lslzanibon befandt fig.
Betgier, en Handelsmand, var kommen til Lyoni
Farretningåanliagender, fandfvnligviö nden mindste Anelse
den, hville Lidelier, der ventede ham der. Don var Eier
af en betvdelig Form-ite, var aret og agtet af fine Med.
borgere i Geni, og fremtot alt: lian var en lyklelig Fa
miliefadet, der frvdede läg ved Samlidet med en fortraeffes
lig Hiistru og haabefnlde Bern. Wen al denne timeltge
Lvtle hindre-de ham dog ille i, med fnldt Alvor at ssge de
dsjere og blivende Goden fom er tilbudte os i Armut-L
Dan lignede hin Kot-mund, der fsgte efter gode Perlen og
som, da han havde fundet den weget lostelige Perle, dar !
rede til at ofre alt for densz Styld. :
Saalnart man i Lyon toni under Vejr med, at Bek- H
gier var Prateltant, maatte ban dele fine Trosbrsdres Lad
og blev lastet i FangleL Von vægrede icg ilte ded at lide
for Sandhedens Sldldz men da ban dlev beugt ind i det i
samme Fængsel, sont Chambon deboede, og hsrte de Cder ;
pg Gudsbespottelsee, sont ucpherligt strommede ud af den
neå Mund, gil der en Goten igennem dann Doq -— Tan
ten am, at ogtaa for denne Sial var Feelferen dId, foks
vandlede hans Forfærdelie til Medlideuhed, hing Bam
mklse qg Afsiy til inderlig Langsel efter og Bsn om at
mqam bkjvk » Hjald til denne fortabte Zjals Fretsr.
Bergier begyndte med i al Venlighed at bede sin raa
Medfanae ocn dog at holde ov med sin Banden og Spot
ten: fligttundejo dogittei mindste Maade hierer ham
noget, men maatte tveertimod flade dam, idet han derved
tun »ophobede Guds Vrede over fig til Vredeng Dag;«
derjende vilde det blide hain til Velsianelfe, bvis lian i Ste
det for at dande vilde bede. lidambon tvaked3, at det
gansie vift var sandt, at hans Banden og Rasen intet
Halt-, men at Bergiets Beben hjald lige laa lidt. Da
denne nu saa, at alle Fort-g dsu at bringe bang raa Ulys
"tesfælle i en anden Stemntng, var fdrgceveg, gad hkm sjg
saa meaet ivrigere til at bede tor bam vg bestrebte sig til
lige for at bedtfe den lænlebundnr. nlvttelige Mund sin
Deltagelse og Kaeligllsd Ved fvtssellige Smaatjenester Uhi
Betgter weilte selv lagti Lenker« ligeledes delte hani
hjettelig Medlidenhed den bedre Fjde med dann fom hans
Vermer i Byen undertiden sendte haar. Dette havde i alt
Fald den Vielning. at lsliambon itte mere ved eaa og he- I
spottelig Tale forttvkrede fin adle Medfanges Bsnnen ja,
lidt efter lidt begyndte han endog -— am itte just nied Jn
teteste, saa dog web TMIMVDMM —- Ck bste paa, hdad
kagiee sagde ham ud af Gudg Ord.
Med ægte evangelilk Visdom talte Bergier fornemme
lig om Krifti Kartighed, bvoeledeg hatt for vor Styld for
nedtede sig fett-, tog en Tjeners Skikkelse paa og taalte de
bimju wies-, ja Dsden paa Lotsen for at de, spm tqu
pqu haue, itle ital fette-des men alle, alle uden Undtagelse,
sein troende fester Bltttet tm dam, sial krelleg og dlide
sang- qf fti Naadr. Og fe, hvsd Fcngehul pg hunde
kpst, hvad Lenker pg Salt itte formaaede, det sammqu
Evangeltets listige Pradilen Okdet orn den frie qude
Disng spm en Jld, der opteendte Ange- og Bad i denne
zspnkkngde Monds Sich og iom en dummer, der
Muse Ws Stenhjeete. Dybe Sut om Rande oa Tit
geselle kamt-ed- sig freut tm MS BWIL vg Med gtufuld
Mut-heb treadte alle MS IMde Svndet frem for hans
aandeltge Die i bete set-s Bedetstvagelighed vs chtdsms
met-Westasien Som Kain bot-de ban begaaet et Mord,
» sp» W jwkede him nu: »Mit Sand ee stete, end
h hu Itzt-« W Miit Viste baut hm til Suds Jok
Wsp M Finder »Wie vtl nagen Smdees Did, neen
Nisus-l owdistttva W-«
»He-»U- ufhkid Choral-on need emvendt Anstat,
aus«-time
.a3qms:skkts,« spend- Betaierz Jst tuledes tatet
« säg- tas »- n- eriest ist-ic- 1.16——1s)iic,m,
« «W«qu Eier em, sent-· ehe-,
WMWWM min- øiue. lade
· JMUMJMIMIMMMSM
· »UMUI«IUUMWMIM
« ZHHW , , Heidentums-z
c
.Men ltvad godt tan jeg da nu gore,« fagde Cham
don, »bunden, lcetttet og hjetnfolden til en Misdædets
Dod, sont jeg er?«
»F tun tro pna End-s Drd og Tilsagn,« sdarede Ber
gier, »og anraabe hant om Forladelie for edets Sonder;
og deriont der virtelig bot et ionderdrudt Vierte og en
fondertnnft Annd i eder, faa dil Gud lage Villien i Ger
nings Sted. Der var en Gang en Rotte-r og Morder sont
J; tun var nted Dasnder og Fodder naglet til Korfet, tide
nf Stand til at fnlddringe nogen iotn helft anden deig
it:d-Sgernittg end den: at tro paa Jesus-, Werden-Z Frelfen
Hatt iagde til zeitig: »He-ere, tænl tmu inig, noar du kont
mer i dit dttigex« og Frelteren gao hain det trofterige Til
fagni »J Tag stal du være nted tnig i Parodie-H Tag
dette focn et Pont part den Naade, litud vil give ogfaa Jer!«
,,Tror J da oirtelig,« utbrod 6hnntbon, i hvis Sjcrl
et ioagt Sirt-r af Hand degyndte at infe, »at det ogtaa for
ntig er innligt entnn at blive frelst.«
»Tro dlot, iaa stal du blive falig,« ivarede Bergter
med hojtidelig Alvor: og uden at fortiætte sin Tale tnces
lede hatt ned og ttxgnstdte nted lodelig Rost at bede ont, at
Jesus Kristus dog vilde forbartne sig over denne bodfceri
dige Sttnder og give hant en fuld Forvisning i Ojertet ont
hans Sytiders nandige Forli-helfe Cgsaa tsdatndon var
falden vaa Knce og lagde med inldede Dernder og brevende
Ziemtne Bergiers Von efter: »dem Jesus, lære Frelfer,
sordarm dig over mig! Jeg er det itte verd, at dn kont
3 mer mit ilin, og bar tun fortjent at blive fordotnt; men
J du hat forduin forbarrnet dig over Roderrn part Korset
—- at, forbarnt dig ogiaa over mig, over tttig, over mig!«
Og totn det vor lorfte Gang i sit Liv, at ban virtelig
dad, sattledes eiiarede ltittt ogfaa nu for fotste Gang, at
Von i Sandbed lan hjcrlpe os. Allerede nnderfelve Bon
tten lufte Dandetiz Itraaler llarere og llarere ind i hans
djerte, og den Helligctttnd, der ved Hierin af Ordet allerede
; davde hegvndt fit gode Viert i bith Eitel, forte det un
videre fra Dog til Tag ad fonttne Vei.
T Fra denne Tag of begvndte lshclmbvn en nv BandeL
hatt vetendte fig anbent iotn den itorste at olle Syndere,
degrad sit tidligere strpttelige Liv og holdt vtd med Bon
otn Naade og Tilgivelfr. Zanttidig inddrat hatt de Ord
af den bellige Skttsp som Bergier foreictgde binn, i sig part
iatntne Maade sont den torftige Jord, nciir den dritter
Regnen fra Diinlem indtil hatt otnsider naoede frem til
den fast-. fatige Fordigning. at ogfaa han, den udardigfte
qf alle Syndere, ved Jesus Krisins havde inael »Fort-s
nittg i bang Blod, nentlig Evadetness Forladelle.« De
fatncne Leber, fra bvilte tidligere Etrommk qf Edkk pg
Beipottelier udgit, flod nn over af Tut og Prig for den
Naade, sont var vederfaret hom. Fta nu af bar lian og
san enttver Lideiie og Trcrngfel nied Tactlmodighed og be
tendte ftit ud, at han daade af litud og at Menttefter havde
fortjent noget endnu longt rerrre.
Pan stimme Tid, iotn denne falige Forandring fere
git med bang tndre Menneste, behagede dit Gut-, sont er
eig paa Bartnhfertiglted, ogfaa at leite bang ydre Lidelier,
idet han blev fri for at turre Lauter og bled fat vaa en
dedre Kost. Men endnu tneget ntere end over diese legent
lige Vedertvagelier gladede lnn tig over en Bibel, font
nogle fromme Mennefter i Lnon hat-de tiliendt Bergier, og
sont denne nted Gliede overlod sitt Medicinar. Gennetn et
lille Litfthul faldt der en ganfte ivag Lvsftride ind i Iang
flet, og foran denne Aabning tunde littantbon stoa Tinter
tgennetn og med den vderste Beim-r, inen med inderlig
Frvd, laie og ovtage i iin Sjal de Ord, der talte til hatn «
ont End-J Kerkliglxd til Syndere.
Bergiey der fdnes at have fundet deltagende Vierter, ’
ja metaste endog ligesindede Zjale blandt - Fangslets Ott
iynsmænd iit Lejliglted til at pleje Samtrent nted andre
Jungen der for deres Tros Ztvld laa i det iatnme Fang
sel, og gore dein Meddelse otn den ftore Rande« sont var
vederforet banz Medfange, libambom as herren; oq for
ot sivrte den rtvotnvcndtes Tro, sndte hine Fortger bunt
nogle Bogen sont de ielv badde faaet fra deltagende Am
ner i Stadt-n tilligemed en opmuntrende og trostende Stri
velfe. Ved en Fangevogters Velvillie lont Chantbon i
Vesiddelie of Striventaterkate og belvarede nn fine trittelige
Medfangess Brev nied folgende Ord: »Tiden vilde itte
ftrcette til, oni jeg vilde opregne alle de Noadesdevisninger
og Vetgekningep sont Dem-n liar bedift intod et Mennefle,
ltviS ngudelige Liv og strcettelige Forbrvdelser itle bar for
tjent endet end Tod og evig Fordontntelfr. Men lovet og
priiet vare Gtid for den Tugielie, ltvornted hcn bar hieni
fogt mig i denne Verden, for at jeg itle hiåfet sinlde blive
evig fordotnt. Thi endftont min Straf er spar, satt foler
jeg dog og betender det trit, at jeg havde fortjent en tu
ftndfold varre Straf. Detfor detragter jeg itte mere mine ;
Lidelfer ioin nndholdelige, men jeg boerer dem villigt og J
gerne og ter dort fra dem ben til den vidunderlige Godlted «
og Rande, fom Giid bar bevift mig. Dei-for er feg sgsqq
rede til at date alt, hvad han vderligere maatte finde for
godt at paalagge mig, og vil taaltnodigtboje mig der
under. Men een Karligltedstjenefte beder jeg eder ind
fteettdigt am, og det er, at J ville sitt-de til mig ogfige mig,
hvorledeg jeg bedfl tan berede mig paa Doden, dertotn jeg
http-: mai iit at do; ligeledes et det min Bin til edek, at
J itte vil glemme mig i edcrs Bonn-r. Al Damit-jung
hedc Fader og al Trostez Gud troste eder og give eder
Taaljttodiglted i ederz Langewqu
Sauledes var bog Cbatnbem fotn hos olle fande
Krisine, »det gamle blevel forbtgangent og alt blevet noti«
Men beeren hadde endnu en enden Naadegbevisttlng
i Beredfcad til hatte. Hans Bruder-, stottt fuldftqndig
uftyldig i det af Jean Pierre begnaede Bodenart-, var allt
gevelbleven antlaget fotn medstyldig, dacgreben og taftet
i Fangfeh og —- livitd der vor endnu verre —- man
spendte hampantnebeetelen for at ofttresle beten en Til
ftaetelfr. Bergier badde fundet Lejlighed til entelte Sange
at traffeJaUtM ogtaa tned derttteT Zunge og bettvttede
hier oeug de ecki- ojkptine iti se fort-ti- ham km the
Bettan Sindsfnandeinq og ist-fordre sei-a heim tll at
otnoende fig. Og Verren ovlod items Vierte, faa at hatt
onus-titsche Ordet need Gliede. sacht-es btev Bergsee et
Iedssb ogfoo til band Omvettdelfr. Ie- dette var en
fa- sset Horte Gliede tot Muth-eh tot- hatt folte, it
In M iet- egentliqe satt-I til tin Broders ulvttelise
M. M set-types- en Alt-tolle ihani ovenfor
I
I YI
attfttte Brei-, hvot det bed: «Ogtaa maa ieg metde edee
om den state Rande, som Gud hat bedist miu Brod-t, vtl
som tufindfaldigt bar erstattet bam de Pinster, fvt Was
Ihan uden Styld var udfat. dan tota, ligeioin jeg, nan
delig blind ind i dette Fanglel men ved Guds Naade og
ved vor Brodes Bergiets velsignede ltndetviening vil bCM
z fortade det igen med feende Øjne nied llat tizktendelfe Cl
i Muds Did. Og seltz am Bruder Bergiek intet andet godt
J lmvde gjott i Beiden end dette, faa vilde det date viduns
mligt og stokt not, tlii jeg agtek det hslkkk Md om mm
Moder havde vundit dm hele Busde
stimman vedbled at volge i Naaden, laa at bCM Um
itm tut i Stand til at gaa sin straltelige Straf TWVV
ined Mod og faligt Daub. Dem blev dsint til at rad
likæltes, ag iiagtet hatt vidste, hvok ualmindelig Zkvolitlld
dume Tadsmaade vak, saa harte ban dva sitt Dom Wd
sald Fatning ogsgit stille og ftimadigt denS Fuldkmdeuk
imsde. Paa Retter-siedet betendte han nied metlm SM
Osrrlmtselse sine mange Syndek for den iorfamlede FOUCI
manng Oken oq bad vm denS Tilgidelie fOk M FW
arge-lie, han havde giort, da ogiaa Gud ——- fOM VCM sum
sog fast troede — hat-de tilgivet ham ka Kristi Sum
ick willen Naade hatt vrifte Gud med llsj Rsfts DCWM
tagte han iig toligt ned for at tide den sirættelisk DOH
Men twad blev der af Bergiet? Js- bM IWVC Mkd
Letbed have reddet sit Liv og faaet Lov til at vende tillmtie
til sin clflede Fa miliez Kreds detsom han havde villet tebe
nenne Gunst ved at afivcekge sin evangelisie TM MEU
mia Elyld, han stal finde det,« og iaaledes holdt han intnz
Hut ca tapvkkt fast ded, hdad dan hande, »sp! CI MAM
Milde tagt bans Krone.« Han stod fast i Troen uden at
volle ag blev dsknt til Baalet.
Pan Vejen til Retterftedet — taaledes fartcklleg der
bredte Gnds Fred en iaadan Fortlarilfens Glanz ud
Obst klans Unsinn at hans V nner meiste, at han i hele
sit Liv aldtig havde set iaa strn nd; og medens tun lang
somt tøtte til Baalet, hilste ban alle, sokn han tendte. med
it denligt «Fakvel«, medens han tillige bad enhvet, hvem
lian imod sit Bidende og Villie maatte have lrcentet, am
Tilgivelie, ligefvm ogtaa licn af Djektst tilgav alle ilne
Medmennefter. tsn l. tjlsi Pkæit, paa livem dette gribende
Vidneäbyrd am tiiltelig Yamvglsed og Katlighed intet
. Jndtryl hat-de gjott, tilkaabte hamt »Du fatet lige til
beldede. livar den rette Pladg er for dig!« — hvorpaa
Mattvtm sagtmodigt og venligt fdatede: »Dann til
k give dig.«
tin uhvre Menneslemckngde havde indfundet sig paa
Retter-siedet Betgiet faa nd over den Ined et medlidende
Blil ag uddrjd: »O, hvor Hatten dag ek stot! dem, send
Arbejdete til din Haftl« Dekpaajkemsagde ban ten apa
l n sliske Troshetmdelse og stitttede nied det Uddrum »O
! Verre, tmoe itzt og lifligt er dog dit Naon!«
l Da man bandt lnm til Parteii, jad han: Pfaden i
; dine dander befaler jeg min Muth Qg da Veddet dlev
» anteendt, ag Flammeme begvndte at amspænde dam,
ssuede ban odad og udbrsd: .Jeg ier dimleu aabm!«
Det var de iidfte Ord, inan lunde here as hans Mund.
Røg og Jld lvalte hatt-Z Steinme, ag band Sjæl fee ad
tit h:n1, der liar sotjættett »Bist tro indtil Dsdem saa vil
jeg give dig Livtens Mond-·
Det iatnme levende Guds Ord, der hadde fotmndlet
dm taa Mardettihanibon til en ddinyg, bodfcetdig ag
taalmodig Demns Diicivel, gav ogiaa det edle Bloddidne
Betgiet Kraft til at holde ud indtil Enden, og fauledes
ftaa de bcgge to, Mocderen og Btodvidnet, under det sam
me listige Fotjaettelienz Ord: »Salige er de Tede. sam do
i Dei-ten Wind-«
—..»»- - CO- -- -..-..-.
Ema lom fin Herres Dkd ihu: ,,Htto ins-n mister sit Liv for -
Missionsfciten.
»Ist-r del lasse.
Pan en Brudegaard Elle langt fta Oznatnua tjenle
der blandt andre aqfaa en una KnIS paa Ist-« Aar.
Slont Banden vg lnns Kone ilke lendte meaet lil den
sande Kristrndanh var de alliqevel migfornpiede med dam,
fokdi han Unpede Strjd med alle. sialdtc og smaldle, spar
lebe ogmigdrndlede Krealnkeme, og ja celdre han blen,
desto danke blev han. lfo Dag blev Banden-Z bedfte Hest
sog, og von lendte Knsfen til Lsnabxuck for at hune Tyr
laaen. Undetvejö laa han Fall lle assted i facnme Ret
nmg fsm lian og lunrqtex »Dnad er der paa Fætde i Tag
icsznobnniW Staat lod: ,,Detet Missiongfejt!« l5n
Dreng, det lendte lmn, tllftjede: »Du stulde gaa derben,
det er nctop for laadanne hedningek sam dia.«
«Missiangfefl!« del fokstad hin ille et Okd af; men
am hedningeme havde han ofte hart tale. Pan Marter-et
havde der vaket mange Makkdækdlgheder at fe; men det
matkvardigfle bar-de barst Vidningeme, dar-de Falleiie
vaa Gaarden small. Bilde Mennesler medfnchvide Tan
det og satte, tnllende Dim; de var gliniende forte, halv
nsgnr. havde haft Pil og Bue med ag spift levende Ding;
ag de smaa Btrn havde let nd fam Djavle. Missiongfeft
for hedningmä den havde han not aglaa Last til at se.
Kaklen desprgede hurtigt, hvad han stulde, og fulgtk
.dewaa eitek de andre ind l Wirken· Der sidder han w
T mivt ichugg1m. Okgetkt main Aue kunvt omtking «
ham beavndte at Mak, vg btjere ag btjeke lddet Sangen.
J Endelig tier Sang ag Orgel. ,,Naa, nu begysdkk pay-« «
" lenkte Dienan. «nu kam-net de nol!« san keifer sig ap,
toller hals, let i iamme Reinan sam alle, og kigkigz m
fort Mand gaat ad daa Pkadilestalenz men det er blal «
hanc Prasseljole, der er fakt, bang Ansigt et hvidt, mildt
og main-Man
Dei var den nu afdsde PJflak Wein-zahm der holdt
den gridende Festtalr.
Den Hakkela Dteng havde aldtia fst am en Pup
dilen, der laaledes gteb dam; ethvett Dkd Messer hqm i
bang lndetste Sie-l. dan spler sig wisset og dag saq spp
underlia til Mode; ban er kommen indj Kitten for at se
vilde Oednlnger, ag laa reitet Prasten det milde, alt-ot
llge Blik paa dam og figet2 »Du er Dednlnqenl« og Ok
dene genlydek i band Indu. -Men,« dedblivet Prastem
aa let atier paa dam: »Du sial dllve fallg ded den Dem
sselflut Gaa blot hen til hats-, laa bat Piavelen lngen
plagt mere over dig.«
Fall gaat nd of Kiklem Btgfeme fvldes med Gebet-.
In lattige Dkeng hat intetz men han hat dog givet Frei
seten noget, han bat givet sig selv. Don gaak hjem og
splget medtetftelige Brsdre, der givek ham Log, Trift«
Fted. Banden er tilfredg med dam, for anlcegen hat
vertetdet for lange siden. Don fpifek dritter, gaar til
sit Arbejde sont spr, og dvg gansle andetlede5. Fka nu
af bltver hatt fltttig, han bander itte mete; han hat fnndet
en gammel ftjvet Bibel, den tager lnm med fig, naar han
gaar ud med Morden Dan sparte-r ogstaar itle mete,
derfor gaar Hjotden toltg hjem fm cszkcesgangens spm
kadkll fcm Divrdenl han begnndte at blive venligere mod
alle, gaot Bondetonen til Daande, hjalper Beurene, naar
de leere deteiz Saltnet til Stolen. Bonden faak ham en
deltg til at fortalle, hvad der er fokegoaet med dam; Bon
den rastede paa Dovedet, for den Dem strifth er en frem
med for dam; men lnm er tilfkeds med Katletn »Hm
Drengen tat sig noget tumt Tjjeki i Honeden saa flader
det i alt Fald ille; for han bar detved faaet en bedre
rl.« Tct gaak bam som tnlmde andre, der gerne vil
de Frugten as Kristendommem men Kriftendommen selv
vil de ttte have med at gttr.
Men Dovenslab og lltngt voleer alligercl tht ot
isnttking Banden, for det et ilte bedte bog hatn end das
de andre Bsndee og tundt otn i Landen Ta reiste ltan sig
en Aften, flaar med den tnvttede Nave i Bordet og ndbrys
der, overvældet as Vkede: »Vent blot, til der blivek Mis
.siangfest i Osnabkijtt igen, iaa stal jeg, faa sandt der lever
en Gud i dimletn lade spænde for, palte eder alle paa
Vognen og sende edet der beu; for der er ingen lldtomme
med edek, og ieg let nutzen der ttte er noget, der hjalpkr
bedke end det «
Og han holdt Ord. Banden lod spande for, palkede
alle sine Foll paa Vognen og tsrte med dem til Missianss
festen. das nagle qf dem bjalp det gtnndigt; Inen melt
has ham lelv. Bibelen blev itte mere stevet i hans Hug;
tnen mangen Blbel vlev tsbt til og fandt ftn Vej fta
daand til Hinte.
Mist-sinnen opftod i den gamle Ktiftenbed first for de
Bilde-S Ilvld. Denne Ttldragelfe tan tiene lom Bevis
paa, hvor tneegtigt den afvendek det Onde t Kriitenhedens
egen Leids
Jo Este Missionghule, desto ferne Tugthuie.
Tildmgklscr under Slagrt vcd
Zuwile
To den dedensle Folteftainme Alleinannerne ira Gek
ntanien dilde imtaae Klodevig Nordfraiiktig, blev de oder
intndiiei et stokt Elnq listi, et Slog, der bar Betndning i
Kiiiteisdoinmens Historie; tbi under Keins-stunden biet
Klichia selv oq senkte hollet triftnet. Som et Sidetttitte
i ina Lienieende ten sen Nordens Distokie nædnes Zlaget
ded Sticleftod ili):-.»),
Mode-JU, Stifter as Franterigei. dar giit med en
biltqundisl Prinseiie, Klotilde, der betendte sig til den
triftnc Tro.
lsn Gang lind bim til Gud for et ivgt Vani; men
Bamet dsde, vg Klodsviq spottede bereden
Da nu under den hqakde Kamp ved ztdlvich Seiten
vaktvivlsoni, tdm Klodedig fotinyt til tin Gewohnte
Tenne kaadede hnm da cit bede til den Gild, tinn dad til.
Dette fort-site han da lovede tillige at ville tko pna
denne Mid, bvis lian ieirede. Elnget endte iom de
lendt med Zrciilekneg fnlditandige Zeit, Allemannetnez
Nedeklog.
Klodedig drog nii ined stor Fest til Rheinw, bled
tkcnet til KJige cg led sig dsbe det, oa med bam blcv
tillige tät-W Meint-r døbte Jizledog MS nfttcckledistrp
Memegiiis, tendt som Franteineg Apostel, on ioin ved
denne Leilighed udtaltex »Bei dit Voved i Istdmvgbem
beend, ddad du bar tilbedt, tilbed, hvad du hat dmndt.«
Davotenderc Anastatiitg, den steile of iire of
rette Nat-n, iendte til denne iaa itoke Dsitideligded en
Ktutte nied Salve: »Sancta ainpulla«« -- den hellige
Kruste, der epbevaredesi Stil-einig rg et dleven denyttet
ved alle ieneee Kraut-weih liaeicm diizie alle bat fundet
Eted i Meinig, sidcn Klodevigg spiste hsjtidelige Kro
aing der.
Men Zagnet vil dide, at en bvid Due fta Dimlen
liavde liragt denne Salve eitek Siegen oa den dlev da
beugt, fordi Tkænnslen i Kitken dar saa stor, at den
tjenestegsrende Mond itte timde komme fee-n nied den fad
vanlige Salvetruttr.
Og der sindes endnu en lianmde Sagnfottcellinq
fka dette Stag, sdatende til Dannedtogssfanens Tildlivelie
i dor Distokir.
Dette Sagniortceller iiecnlig, at i Kampeng hede
diste iig en Engel frq Hinilen sont cvekdtingek of en hvid
Lillie, et Son, der ital have bidraget iaa betvdeligt til at
opildne Sold-deines Kainpivee, da denne begvndte at spal
leg, faa de med stillt Mod for lss og vandt Singen Og
iea dette himmeltegn ital det fttive sta, at den hvide Lillie
iiden da bax varet tnvttet til Frankiigg Banner, dektmit
Banden og ienete en Orden. Som betendi et Bonkboners
nes hvide Zone et Lilliebaniier.
h-» . —-..- — . .
Hiin lileii liclætt at en gammcl
Bondetoue.
Godgeietens aldfte Dotter dar lonfikcneket. Fuld af
Jvee beiseite hnn de tattige, beugte Suppe til de ivge og
triftedede dedttdedr. Nu handte det not, at hun imellem
glemte fin stree Ungdoni oq Uekfarended. Cn Dag tom
hun laaledes til en qunimel Kom, sont netap boldt paa at
gyde Band oder Lintsj, iosn laa daa Blegen. »Don
itsnt Priesten praditede sidfte Sendag,« lagde den unge
Pisa Den namle nittede og blev ved nied sit Arbeitse.
»Er «lte ogiaa du glad i Tetiten om Peteks Fässedttet?«
spurgte Feste-ten igen. Konen nlttede paand. »Dum
du nu vgqu Priestend Jnddeling«i« Da tvstede den gqmle
pqa Dovedet og fyldte fin Kunde med Band. »Men late,
hat du itte bedaret noget at Præditenen dat« «Nej, ikte
i sanledes, at ieg can gentage det med Ord.« »Mm ddad
i
nytter det lau, It du gaat i Knie-« tom det rastt over den
nngeg Lieder. «Aa,·detnvtter not,« sparede den gamle
med et stille Smil, .1sg header det ldetinindftez set De,
tate Zeiten, det Band, iom ieg bar spredt ud oder dette
NUM- ies intetftedd, nien mit Lintsj et blevet dvidt.«
De enfoldtge Otd dlev til Velsignelfe for den unge
Pius Don mi de itte med Aqeene sin Jver og Verme,
men hun fordeede Me, at alle flulde have det iotn hende,
unddogtede ils for at tvmqe andre lud l en Statuen-Kri
oen. .,
s) Wahne-»
-
