IF , Les-" W
Udlandet.
NOwa « «sI-TO« «
Krisen i Kinn.
Lp on Ich. Hang Politik ck ftcdse
godttokndc. —- W act Mæqlinqos
liistorir. —- Rciscr Vilhklm mkkcs
at vækc Mitme -- Schlingen
vcdvarm lwem ital fore au. —
Ulmagcligk Masfakretu
ifndnu et man akkurat naaet lige
vidt med Henfyn ttl K tn a. Der kom
met tegclniassig opmuntkende Bad
hoetanden Dag og netslaaende Bad
hvetandem Der gioes knap en Med
delelse, man kan stole paa, siden det blev
bekendt, at den tyste Gefandtv. K et t e
le t var mhkkeL
Det et ikke en Gang muligt endnu at
iastflaa noget am de vorige udenlandsit
Geiandteid Stiel-ne.
Rigtignol talet alt for, at de et myt
dede, men Kinefetne fotftaa i saa Falk
at holde Magtetne hen med niange og
tomme Ord. Der ndsendes hvet enesti
Taz Neddelelfey som mt tke ig« nak«alle
paabetaabe sig den farttinisgite Kildi
men dag hoilig niodsige hvetandte.
Alle eukopaisle Magtet et enige om,
at man maa viere ais paa, at alle Ge
sandtetne et mytdede den 7 Juli; men
nnar na alle disfe jublende kinesiski
Bulletinet kommen at Gefandtetnc
hat det gadt; at de foisqneg tigeltgt nted
Fodemidlet fta seer Innerhaler at di
vel deskydes, men ellets et alt i Orden,
og endelig at de holdes tilbage iom Ne
getingena Gidflet, da denne maa have
nagen Sikkethed imod et ijendtligt Jnd
falo fea de allietede Magus-d Side; laa
vaklet alle Negetinget alligevel.
Kun A m e t i l a hat hidttl indtagei
en fast Haldning, og det stulde man itz
nea geraadede det til Ætr. Det et
Stateieltettet H a y g egen Opsindelse,
iotn imtdlettid passet ndmcetket til Tin
gened Tilstand umiddelbart fotan ei
Valgkanipagne, der dil blive udkcempet
for og imod Jmperialismem
Hans Linapoiitik hat nemlig ttedik
gaaet nd sta, at De Fotenede Statet
staat paa nniaadelig stedelipe Fad met
Rina, hoad en ag anden dog muligoik
vilde benagte. Men —- De Evtenedi
Stater et jo ottselig ikte i Ktig met
Kma, hoilket ingen iBetden et.
Saa hat Han, imi udoiklet najete i
fidfte Its-, nient, at i stigt Fredeno Til
feelde bot man have en udegmnfet Til
lid til ht· W u og lot Reiten til alle
Kinesetr. Dette kan ja ie pant nol ud,
nien Spotgemaalet et jo, am man sao
ikke vil komme til at spille den ubeha
gelige Rolle at dlioe Nacken i Kome
dien.
Det syned, fam am De Fokenede
Statet denne Gang vickelig er dienen
gl. .dig nattet. ht. Wu hat maafke
selv ttoet paa hint otntalte C o n g et
Telegtamz Ot. hay gjotde det i hvett
Fald. Men nn indtotnmet Negetim
gen, at der desotette ikke kan icestetz
tnindste Lid til det. Andre Mennesiei
vilde siae: l-telegkanitttet et falsk. Dei
et fotmodenlig tabtiketet as den kinesiste
Telegtafdikektot HL S he n g, der hat
vist sig som en Mand, det kan staffe
alt, hoad man fotlanget, ielv det umn
lige.
« Kineietpolitit
Ogsaa Historien tned »De zotenede
Statut« Meegling, iom oi sidst iatte et
ltlle Spotgsmaalstegn oed, viiet sig at
veete tun iaa ioat iaa. De kloge Knie
iete hat neinlis dedt alle de andte Mag
tet am ogiaa at wagte, og Gransen tit,
at Ptcstdent M cik i n l e y s Magling
udbades, ital altiaa ikke isges i De
Fotenede Statuts maadeholdne Politik,
men dekl, at Kineietne ikke pilde for
mettne nagen ai de allietede Magter.
Denne Maglingshistotie er Kinelets
net motiantste Paaiand undet hele den
alaotlige steile. Seloe denne glimkende
Jde at faa alle de allietede Magter til
at agete Maglere, ee i fis ielo kunstig
not, men dens Bindi lot-ges akade
ligt, naat man betten-et, at Magie-ne
nu l1aa lange Tldee ikte hat tannet
handle fot date Stiniyse. Kina hat
altfaa nu fytet bedte op under Stin
fygens Grade. Jal man bot viele
ljg tage sln hat of for den kinesiste Po
Utik. Den et laldt paa Dsjde med hele
Tidens Zalflhed.
Dennlddelaldetliae Keller-.
ngaa l en andea penieende hat oott
Ssn naa Mastetnes Fothold til K l n a
iaaet ea Ittsells Bett-stufe
J sidsie Nr. udvtklede vi, book-leises
den hele Kamp imod K i n n faktist ikke
gaar Keiitendosnmeng Æeinde, men blot
paatagee sig dette Stin. Man kunde
ikle fortange dedee og mcre staaende Be
vis hetidk end den Tale, sont den tyi le
K e i i e ( holdt i erdogs tIl de Trop
pet, iom indfkiddses til Kinn.
Denne mæilelige Keiier, der stedie
better sig ad, iom om han levede i Mid
deloldemes Ridder —- og Novettid,
udtalte bl. a. til Soldaterne, at, naar
de lotn i Ver-sing med Fienden, da
amatte de vide, at der ikke stulde gives
Pardon og ikke tages Fangen (T)e
fleste tyske Blade nntaget, at dette var
Keiieeeng Meningz et enkelt antager, at
hon giotde Soldatetne vpmcekkiom paa,
at der Ikke vilde dlive givet Pardon af
Kinefeknm og de siulde bruge dereg
Banden iaaledes, at i de istste 1000
Aar siulde en seine-let ikke vove at trekke
en Tyster i StaggeL »Von Bei for
Ctvlsationen nu og for bestsndigt«.
Oekefter fulgte Keiierens seedvanligr
keligwie lldbtud,, og han tilonskede
endog Soldatekne, at de Inaatte finde en
Sti, ad hvtlken Kristendommen kunde
tma ind iZint ficrne Land.
Sonn sagt de fleste Blade mener, at
Kijieren vitkelig hal- opfordret sinc
Sold-net til at hugge ned for Fode —
og i nåste Oiesdlik priser han Ctviliia
tionen, og ansiet Kristendommen Seit
og Fremgang i Kinn.
Naat steifer-en can tale iunledes, da
er det del elVidneddykd om hnns under
lig blandede, uklake Sind; men ttllige
et tlart Bevls for, at der ide politiste
Kredit er fket en sorgelig Sammenbland
ing of Kristendom og vetdsltg Cioilisai
non, en Satnntendlanding, der iusi er
Donedantiagen til den kinesisie Krise,
fokdi Kinn, ielvfnlgelig ikke kan
siælne imellem Missionækernetz kristne
Budsknb og Soldaternes »ktisielige«
Spind. Hook mangeAaks Ltdelie i
helltg Taalmodighed stal der ikke til for
at iaa udslettet Kineieknes berettigede
Iordom icnod Missionrekerne, naar Jor
dens mcegtige pdelceg«ger Missionssagens
Frei-sang ved den Slugs raa Opfer
dkingek. Nam- en Keiier Wilhelm
er iaa uklak over fund Kriftendom, hvad
kan man faa fortange of en linesist
»Botek««.
Ol- O
Ol
Hvig nu det sidste Haab, svm den
maqtige Li H u ng 6 h a n g hat sure
gnglet, at nemlig Gesanterne snart vil
ankommt veldeholdne til T ie n Ts i n,
skulde glippe — og det gar det ester alle
Solenimker, da staat Kri g en sor
Donn. Magtetne tnaa se at komme
til en Ende med Sagen, og nu da dereg
Tropper i Kinn tæller ca· 550,»00, maa
de se at begive sig paa den besvarlige
og sikkerl sarlige Vej til Peking.
Der et rigtignok et »Aber« derved.
Thi endnu er de gade Magter ikke ble
ven enige am, hvem der skal viere Oper
nnisrer. Lord S alis b u ry vil paa
ingen Bis have en Nusseiq ej heller en
Tysker. Og Rusland vil ikle have en
Japanesen Nu slutter man laa, at
sidenJapan faarLov til at belaste Heeren,
og siden Nusland ag Tyskland har saaet
Kontiolretten henholdsais over Jerni
banerne og Havnene, saa bar England
dog i det mindste have Lov til at lede
llndsttttelseøhærem
sdfte Bad tyder paa, at denne Sag
stedse truer med at iremkalde alvarlige
Fnrviklinger, og siden man for har set
»iiFen Tne vcelte saa start-et Las-Z kan
man slet ikte vare sikker paa Executi
den.
. I
I
Al det lidet Acht, som kan anses
sar nogenlunde paalideligt sial frem
hetves, at Optsket aadenbakt teuer
starrt med at fanget de shdlige Provin
ser —- vg sra alle indre ag notdlige
Provinsek kammer der daglig Meddelelk
ser omMord paaMissioncrer vgindspdte
Minne
J PaasTingsFu er alle Udleens
dinge bleven myrdede, deriblandt 40
engelsle, iranste ag amerikantke Missio
nceter ag ved Kwang Panz-Fu
myrdedea den W. Juli to Jesuittek og
ca. 1000 indssdie Krislnr. En Kate
likl hu N an Wen blev overhældt
med Pettolinm ag langsomt ristet til
Dsdcs »
En nyere Malding sra Pay Ting Fu
erkletter, at dlandt de myrdede sandte
en Lege (skal viere: Lagemisstoncy og
2000 indisdte triftnr.
Den kinestske General Li Do Keh
morschem med en star Heer til Peking og
hat besalet, at alle Kristne indssdte stal
Mehl-des
M Pest-muntre as .-Dansteren«
sende- frit. «
Om alt og alle.
Ruder mod sin Villie. Pontia i
Madtid er jor Tiden optaget af en
ganske ejendommelig Sag, fom vækker
stok Opsigt, stsnt den paa Grund of sin
Natur Ikke er blevet omtalt i de steti
lige Blute. Jmidlemd hat-en aben
londsk Konespondent foltalt Historicn,
der lydek iom folgen For nylig hand
te der Mattinez Camp os, Gen
opretteten af Bourbonernes Tynasti i
Spanien, et ket markeligt Eventyk.
En Nat ventede Genernlen, fosn havde
tilbmgt Aftenen i Kluhben, tilboge til
sin Papa-L Han nat civil klæds og
indfxsdt i en stok Kappe« Pan et Ga
dehjstne lob han mod en ukendt Mand,
iom fremmumlede nogle Undskyldningee
og derpaa iorisatte sin Vei. Da Mir
tines Campog kort eher forte Haanden
til Vom-nein, markede han, at hanö Ur
var dorte; der var ingen Tviol, hon
havde meet Offer for et fmkt Tnvetiz
Tyven vor den mistcenkelige Nattevans
drer, som var loben imod ham og der
eFter fotfvundem Generalen styrtede
straks efter Monden, naaede ham, gkeb
ham i Kronen, og raubte med en Rest,
sont var halvkvalt af Veedez »Gu
mig Uket, Usling, ellek ieg kvceler Dig!«
Den ukendte, svm lob til at blwe meget
forstrækket, trat Iieblikkelig et Guldut
op af Bestelommen, gav Generalen del
og siak af. Da Martin-z Campos kdm
hie-n, btev han meget fotundtet oed at
finde sit Uk paa Rotbart-eh hvor han
havde glemt det. Von underfogte soa
det Ue, han havde faaet of den Frem
mede, men der var intet andet for ham
at gøke end at etkende, at han —- Kon
geriet-Ei forste Mond —- vat optraadt sum
ren Rever. Generalen blev meget tkd
ai Historie-I og hat nu overdtaget Po
litiet at ubsinde, hvem den utendte er,
findes han; kan han fomden at fua stt
Ue tilbage date sikkek paa at faa en
Belsnning for at tie stille.
Streiten i Rotterdam- Streiten
blandt Optatbejdeme i Rottecdam og
alle paa nogen Munde med dem for
bundne Fug spteder stg. Der et nu
over 12,000 Mond ude, og Antallei
vokser for hver Dag. Der ltgger 170
Dampskibe i Maus Flehen og ventet
paa at blive losseL
bin drucken Bescktttism. Pss M
Gankd vtb Münster i Westfalen teedi
»Tytcne sig eftet at væte vandede, sou:
om de med et var blevne betusede. Heft(
og Its-et tavede og tunde næsten ist«
Istaa pas Besteue. De stote Svin foei
»omkting sotn rasende, mensz de smaci
lau paa Nyggen og sprellede. Pai
Gaatden anede Ingen Aatsagen, hoor
for der gik Bud eftet Dyklctgen, det
strats betegnebe Sygdommen sont Juw
skab« En natmece Undetføgelsr visit-,
at et ftott Fad med Sprit c et mutig
gende Brendeti var sprungen og Jud
holdet ttcengt ned i Brøndenz detaf Ru
sen.
Efter en Dags Tit-S Fort-b, hvoi
vet vat kenoctigt, at Ohre-te havde Ton
metntcknd, nat de igen normale.
Kotigelig Gavr. Kongen as Bet
gien hat stanket sit Land alle sine fast-«
Eiendomme. Hatt hat ingen mandlig
Livsatving og ligget i Tvistighedet mev
sine to widste Dotte; den ene hat som
betendt nylig fom Ente eftet den oftm
tigsisungatste, Kronprinå R u d o lt
giftet sig med en almindelig ervez
den anden siddet indefpæret paa et Ner
vekutonstalt, eftet en Standale tneb en
Off«cet, der hat hegaaet Vekielfalsk· J
quebtevet betoner Gioeten, at hnn
Instet nt vide sine vakte Slotte og Pat
Jtct beootede fom Fokstonnelset i det
jsto stenstige Land
Alcxandet giftet sig. Kong Auer
Tandet hat kundgjott, at han sgtet m
gifte stg med Mm e. Dta ga M a
sch in, som iidligeke out Hoqume has
han« Moder. Spsrgsmaalet bltoer nu
Tom han itte man ftasige sig Treuen, og
hemmt et undet Spstgsmaqt, nemlig:
»ein hans Feder Kong Mi l an i faa
Tilfalde konunet pau Tronen igen.
Der siges at vare Hofinttiget i· Gute
med det Fotmaol for Øjr. Kong Mi
lan er vted paa Sonnen og hat re
stgnetet sont Date-s Øvetstkommondes
tende.
Jorden tundt. Literst Atel
M a n k e v fta Kristiania, der et Pat
Dage hat opholdt stgi Chicqgo inm
men med stn hast«-, et reist viveke til
Minneapolls. Detftq gqqt Neffen til
Sen stammt-, hvot Dr. Mantev ti
meltgvts vtl ophplde sig en Tib, fst han
dtaget videtr. Oper han detfta fetten
Kutten hen vibes endnu ikkeznten ist
paa blioek det, da Maqlet et at komme
Jotden tundt.
.76 Minutter — og betet højelle Milcle
Dei hurtigstr Atlanterhavsdamsi
per er nu det nye Hamburg —- Ameri
cansLinienS Skib ,,Deutfchland«. Det
har just fuldsprt sin Jomfrurejse den
24de Juli —- og har nu slaaet Bett-eng
relorden paa dette Punkt. Fra New
York til Phymouth brugte ,,Deutsch
lond«nemlig tun 5 Dage, 14 Time-r
i Degnet var iden thoe Juli) 5536
Knob.
»Kejser Wilhelm der Groze«, det
hidindtil hurtigste Oceandamper, brugte
paa sin hurtigste Overreise 5 Dage,
15 Timer og 10 Minutter og beni
hoieste Milelob var 519 Knob.
Tollen-ne har oltlgu generobret teres
egen VerdeUSrekotd for Atlanterhavs
vampere.
uriassztandrcttcu i Flapkolouier
er endnu itke ophcroet, og torleden nirg
tede ritt-geringen bestemt at opyeeoe den
forelobig. Dette tyder jo paa, at der
er ikte saa helt roligt blandt Boernes
Irr-Inder i Kap.
linglkcndcrne fcjrer i Veltafrita.
Obern W i llc o ck s, iom hat faaet
det vonstelige Hoero at stulle belcempe
de oprotste A s h a n t ie r, og locn hitz
til tun har haft liden Fremgang, hat
nu oæiset i ocdenlig Kamp med Negrene
oed Kotofu. Negrene blev drevne
ud as berrs primitive Skanser og for
jagne fra Byen, og denne blev jæonet
med Horden.
Det er neeften gammelromersk Krigsi
fsrelie, mon ikte ogsaa ligesaa barba
risk.
lsliamberlaiuø Lon hat veret paa
Papetet i dct engelste Parlament, og de
liberale var uforftammede nok til at
oille have denne berogtede Monds Lan
net-sah Derooer blev de Liberaleg Le
der, Sir Campbell-B sauer
man n laa forfcerdet,« at han truede
med at ville nedliege Farerftabet. Ved
privat Melleintomst bleo han bog over
talt, men de liberale er nu klare over,
at de inaa se at faa bereit gamle Forer
Lord N o's e b e r ry til atter at over
tage Forerftabet. Fo. Chamberloin
stal ikke flippe. Vil han ikle vige med
det gove, maa man se at beklippe hom.
Ten engelste Politik synes at blive
noget fmaalig i oore Dage.
lieu russifk HistoricbcrcttcrfteJrena
choraiona, er nylig afgaaet ved Do
den. Juena Fedorowna lunbe hockten
lasse eller strivez men hun hovde en
brilliant Hutommelse og tunde fortælle
de forltelligfte Epiloder af Ruslands
Historie baade iPoesi og Prosa, foin
Sagn og som Liegenden Hun plejede
at oandre oniktiug fra Marled til Mar
ted, fra By til By jom en oltid velkom
men Gelt og blev ogfaa nu og da invi
teret til en eller andeu hojtstaaende
Familie, hvor Slceat og Venner sciente
deez orn hende for at lytte til heut-es in
teressante Fortcellinger.
M stokt Nkclltflmd er nylig gjort
ved en Udgravning I Betrat. Man fandf
ille mindse end henved et Tusind Mant
stykker, mest Broncemøntek, dog ogsoa
nogle Grimm-unten men mgen Solv
nwnter. De bcerer alle Villederne af
Kong Alelsander den storc eller hang
Fnder, File af Moll-buntem
leiærtcligc Reisen Dct er en be
sunderllg Mani, der hat grebet adskil
ltge Mennester i Neuling af absolut at
vllle besage- lldntllingen i Paris paa en
original Munde. Det er i Neglen
Væddetnanl, der er Motivet, og detle er
ogsaa Titfælde for ellerfølgendes Bed
lomntende. En Mund fka Wien har
faaledeø undeklaftet Ilg den Taalsnodigs
hedøprøve at lare Kone og Born i en
Stags Trillebøk til Paris. Han
nanede Maolet ester 310 Dageö Forløb,
men Reisens Bespærlighedar hat sitlert
iklc meet ringe. To of bang Bysbori
geke er blevae besjælede of en tkke min
dre original Jde og hat wanklat en Art
zodlur med Forhindringer, bestanende i,
at hver as dem triller en ltvr Tonde
foran sig hele Vejen, fom det i det mind
fte vil lage et Par Manneder at tilbagk- »
lægge — og macske endnu længere
Man flulde ikte tro at Folk der undfan
get og virkelig gøk Alvor af at realifetel
en, mildesilqlt, san befyndeklig Jde, tun !
de væke rigrig normale; under alle Om-»
standiqhedet vil de to Tsndelrillekes
«Aandsevnek næppe have naaet noget!
misundelfesmttdlgt Hojdepunkt, naarl
de, eiter at have pusset og tumlet medi
deres mmlende Tonde i et Par Manne
dek hen nd Europas sisvede eller op
blsdte Landeveie, omildek holder deres
Jndlog l Paris.
CI Ausland ital det have lykkedes en
Just-M ved Navn D a n ilew fky at
tonsiruen en Flypemastine, der can gaa
Ilcntzd Binden og styres i omtkent alt
,
za
Stag- Vejr. Den stal ved en Neste
afPrsvek, foransialtet af det tugsiste
Krigsdepattementhave vist sig Winds
stillendei alle Dele. Hoic der inhal
dek sig fau, vil Ruåland rimeligois
med det fskste faa enflyvendeHær, og
hvordan det da kommer til at gaa med
Czarens bersmte Vetdes1sfred, kan man
iaa okntrent vare paa det rene med
Manglen paa skie Sshaone vil Kalfald
ikke længer være nogen væsentlig Hin
dring for Ruslands milde Fledsønster
for Beiden·
M Par Kmnpclatomotiver et byg
gebe uiet traust Jkrttbaneielstah De
er 60 Fod lange, loher paa 20 Hle hoer
og sialnotmslt løbe 15 danfke Mili
Timen kcm rg uven zart vrive det op
til 28 Mil.
Upsalaftndenternc hat gjon stot
Lykke pas deres fsrste Koncert Axt-wade
rapalobfet ved Udftillingen i Paris.
Franstmcenbene ødslede med Bifald og
Mkesinsignier. Begge siges at væte
billigei Paris, stønt alt ander kostet
mange Penge.
—..- - --——«Is-——» . --.——
Ei Opraab for Bocrnes
Sag.
J Paris hat dauttet sig en Komite,
der agter at gøre Propaganda i oide
Kredietat de fydafrikanfte Re
publikkers Uafhættgighea Komiteen
agter at saette sig i Fotbindelfe med läg
nende Komiteer t Tyskland, Osten-ig,
Holland, ja England. Blandt de farste
llndetsktivere findet man Navne fom
Eks-Mintsiek Ernest Bottlanger, Gue
rtn, Rambaud og Kranz samt flere Lar
de og Skribenter. J Op«aabet hedder
det: »Vikan vanskelig tænke os det
mullgt, at den Fotbrydelfe, der er i
Færd med at blive begaaet mod Trans
vaal og Orangefrisiaten, rslig stal have
Lov til at bllve suldbytdet. Kan den
store amerikanste Republik, der felv l
sin Tid faa tappett stked for sin Unf
hængtghcd og Fkihed, og aldtig var
dleven en fri Nation uden Europas
Sympathi og Bistand, ligegyldig se til
en iaadan Sag. th dog ikke Rusland
— med alle sitte tidltgete Edle Bestra
belser for Fredens Opretholdelse og
Krügen-I Ophør —- gare noget alvorltgt
for at standse Blodsudgydelsen i Syd
aftikat Oprsres ikke Tyskland, hvig
Suvercen oed sitte lldtalelferi 1896
dldrog faa meget ttl at faa Boerne til
at tra, at de tut-de regne paa Europas
Bistandk Og England, —den store
Gladllones, Frihedeng, Metmesterettigs
hedmtes England, naar vil dog dets
Folc komme til For-tust og tkkc mere lyt
te til de Mands Raub, hats Hand
linger sættcr en uaftvtkttelig Stam
plet paa Nationenö Ære og Banden-.
skjold?«
Hungersepidemier gen
nem Tiber-ce.
J Anledniug nf den store Hungers
nød, som for Tiden hersier i Indien
giver et engelsk Blad folgende Oplys
ninger om tidligere Hungergepidemien
Heller Ikke England, hedder det, er ble
oen foiskaanet for denne frygteligeSvø
e. Den fotste Hungergnod idette Land
var l Aaret 54 efter Kriftnek Derpaa
folget andre i Aarene Liz, :z10, 1005
og 1070. Den sidsie,dar faa fot«færde
lig«, at »Mennefkenc, pinte af Sult, spi
ste Menneske-, Hunde-· og Hestclod, me
dene andre folgte sig fom Slaoer.« Un
der Hungersnoden i 1228 dode olene i
London 20,000 Menncster. Ogsaa
Jrland har oplevet mange Hungers-epi
demier, sanledes i Aarene 14·.«, 1586,
mer-, 1831 og 1846——47. J den
sidste omkokn, menek man, like mindre
end 21"5,0(»«0 Persona, og ooer en Mil
lion udvandtedc til Anlasse-.
J Aaret 1162 rusede en oltnindelig
Hungersnot-, der næppe sorstaanede et
eneste Land ihele Europa, vgl 11314
dlev Thüringen, Schlesien og Polen
hjemspgtaf en sank-am Den lndtste
Hungersnod i Aatene 1344-—45 strakte
sig over hele Hindustan. Det fortcelleg,
at selve Stotmogulen og hans Familie
flere Gange ilke haode Anledning til at
spise sig mat. J 15547 led Jtollen
under denne Svøbe, og da den efterfulgs
tes af en Pest, dode to Tkediedele af
hele Befolkningen. Rnsland var i 1600
Skneplads for en Hungersnod og en
Epidemi, der kostede 530,000 Mennester
Livet. Den store Hungersnsd l Indien
1769—70 er den siorste, hoc-com der
fokeliggee authennste Bereininger.
Siden den Tid et Ldndet ofle bleven
hjemspgt of denne stkakkelige Plage.
J de fidste 100 Aar hat der vcket
32 hungerepssdetniey hooraf 20 store.
lJ Aarene 1769——-70 dsde 3 Millioner
Mennester of Salt og overolt stunk
det of roohne Lis
1866 hjemisgte en forfækdelig Dun
getsnod Provinfetne Bengalen, Otissa
og Behar, og over U Million Mem-e
ster satte Lioet til. Den ftoke Hungers
nød i 1874 oilde sandfynligvis have qu
togei en endnu strækteligere Karaktek,
hvis Regt-ringen ikke havde organiseret
iet Hjælpesystem, der slugte 120 Millio
iner Kronen En Million Tons Ris
ibiev inofsrt til de hjemsogte Distriktek.
Juni-er Hungers-toben i 1877 dode over
Hen Million Mennesket, stont Regeringen
jandvendie 200 Millioner Krone-r til
;Lindring of Nødem
» Paa samme Tid opstod der en mo
som Hungersepidemi i Nordkina, der
hjemfogtc 4 store Piooinser med en Be
folkning pao 70 Millionen Pan Ga
,derne kunde man doglig se Foræivm
.de1 folgte dekes Born for at skoffe sig
lPenge til Mad. Der pciostaaes, at ikke
iminer end ni Millioner Mennester dode
of Sult.
—--»——..-.——- -——-—
Boxernes Historeic.
Ett as de saa Skrtbettter, der kender
Jetna grnndigt as Selttst)tt, er Tyskeren
Ettgen LLEOl ss, der sor saa Aar si
»den bereiste Landtt og strev en lan;
rlttkkke Brette herottt til ,,Betliner Ta
geltlatt«. J sidste Nummer as ncevnte
Blad hat hatt givet en Del højstinteres
sante Oplysttinget ottt Baker-te
—- Der er strevet meget om Bot-eine
iden senkte Tib, siger han, tned ltdet
ttgtigt. Det lommer as, at de scettefte
zSttltenter er kommen lcengete end tiltlysis
byertte.
»Den stote Kniv«s Sekt, Betetne og
»Den røde Nasve«S Selstab, betyder alt
det samme.
Sektetts Grundltegget et Pl tt-R h e n,
der under den ltnesisk japanesiske Krtg
var Botgmestek i en tPtottinsen Sham
tung.
YlttsShen gtuttdede Sekten sat, at
ldettg Medlemmer stulde beknsmpe Jn
pcttteset·ne, sotn allerede den Gang hatt
de besat Weishnt-toei, der liggeti Shim
tuttg.
Det var altsaa et sttldsiændig patri
olisk Selskabs Ester strigett satte Sek
ten sig sont Formaal at beskytte ste
velige Landmasnd tttod Landevejsrw
vere. Men samtidig vaagedes nøje
over, at ingen Europæer kont til Shim
tung. Sekten hat ogsaa sra tidligste Tid
hastet poltttsk Attstrøg, netttlig at saa
det ttuvcerettde Manshu-Dynastt· as
sat og etstattet ttted en kinesisk Dy
ansti
J 1898 saat Sekten stærk Vind i
Seitene. Detproklatttetes ikke alene,
at Udlcendinge skal holdes bokte fra
Shantung, men de skal sordrives alle
vegnesra. Yu-Shen oidstes at være
en steklig intim Bett as Reisetindett og
blev netop dette Aar udttæont ttl Vice
kottge i Shantttng.
Denne Udntevnelse as den mcfl nd
prægede Fretttmedhadet til ett as Rigets
hajeste Silltttger, virkede sotn et elektttsk
Stab part alle kinesiske Embedstncettd,
hvig Opttceden over sor de Fretttntede
pludseltg blev en hel anden.
Detsørste, Mit-Sen gjorde, var at
genoptette den gatnle Borgerttttlits, sont
tAarhttndtedeikke havde vceret under
Banden. J alle Landgbyer indøoedes
Beboernc ttn mtlttasrtst: Ophldselse
as Meengden og tiatnp ntod de Frem
mede.
Og tttedrtts detle gik sor sig i Sltan
tuttg, arbeldede zlltt-:ltl)ctt sor at stta
Sekten ttdbtedl ogsaa i Naboprovins
set·ne.
Magtetne btttde have stillet den be
stemte Fokdt"ing, at tht-Rhett skttlde as
sckttes. Men dette skete ikke. Og det
hat bitter hcevnet sig. Fra Mtdten as
WW er Missionsstatiotterne i Syd
syantttng vleven ødelagt. Og detsta
bt«edte Opstanden sig videte og vtdete.
Ten stattste Gesandt ttdviktede vel, at
Heu-Stirn blev knldt til Peltng,. men
Bevægelsen standsedes ikke.
—- Bererne er ikke, sont man under
tiden trot, blot Bebel· Det- ftnhes
blattdtdem ogsaa httje Entbedsmcend,
tnange Literater og Rigttsæno Dekfvr
et« Bevtegelsen san satltg og hat« antaget
saa stott et Otnsang.
sn
IWI III-Its
c«c«s. stutzt-: Inn-es
convuan- sno Dasein-.
Sattel Vom- baslaoss tllkmtt w Wust-III ««,
san-s time-. costs list-, hatt-or sc- os.
II Wo alt-n to v s. konnt Ost-i- MI ts
sssy satt-Inton- mä. AAtzios tu set du I- me
ists-Inst ssssp Ists-CI
. AMAL IVIMICL »sei- la OM III-IM«
. tw- M West I· c. Its-m
« soc-Ia spat-l Noth-l
- QJSYUOVHCZE
E. S. slllllclls,T-«T«.IZ.»...-J»s;«