Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 25, 1900, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »Danskeren«
ei ugentlig Nyhedsi og Oplysningss
blad for det danske Folk
i Amerika.
quivet m
DAXlskL LUTH. PUBL. U()L’sbs,
Blum Nebr
»Tcnsietea« uvkommer hoer Lust-ag
Pkis Insargang i de Fomicde States 81.50:
til Udlandet JZJ O.
in det bemles I »Form«-. Wohllka Beta
ling, Adresieiomubrmg og alt ander
angaaende Bleibet adreizseres:
DÄNISIL 1«l"l.kl. l’l"lZL, UUESLI
Blan, Nebr.
Redamn Hakald Jenseit
Ents- nd .«t Us(l’--—t(1fhc( et Uli nr Xssh r
II sechs-d U; »-.- m- Hirt
AdwsrtFmg Rates mach- hnsmsn upon
sppljcmmu
Almcinat
Aar eftek Krifti Zødscl 1900.
Aar efter Vetdens Stabelse 5900.
Aar effer Reformationen ass.
f
Jun. — 31 Das-e.
« c. UT, R den«-Birken
29 S· LYI M FPIK AHI Hssx Imka
30M - «- «’««1
ZIZDT
August.—- —31 Dage.
trste spann d..-1.M.«.1Esm.
Idmuneb.1«I.Kl.4,4«i -——
Ojsfte Kaum-T 17. M 70 »Im-.
Roma-neu »I. m. 11,SEstm.
l O-« »Hvao 1eg siger »der i Motten
2 To der talek i Lyset. Dg hoad der siges
» Eber i Trek, der prckdiker paa Ia
3 F »gene.« .
4 L
5 «- .s. e. sM. T sie-m »An-« -.-:;,Ma:! -,1—9
O- 0«. Zu- »J-« Izu-w14,s--,Manv.x«,
6 M. U TH
7 TI· Elle havejo syndet og dem fams
8 O- Aste for Hut-, og de blive tetscerdigs
9To jgjorte userskyldt af hans Raube
»ved det: Fort-EIan som er iKris
10 F ftus Pius-X
11 L.
9.Z. J .T:1it 1,3 stu- k.1··«,1 ko
12 S« d.1":.·-s:..:1 etfksuckifthrutlsz Use-.
13M "
14Ti.
15 · »Zum erskjult, ivm jo skal aaben
bates, og intet er unlng som man
lsTos jo stal fua at sitze-«
17F·;
1881
,,Thi da J vare Synbeng Tjener.,
vore J frie fra Retfarbighcn.
Hvad havde J dog for Fragt of de
Ting, ved hvilke J nu stumme eder«.
Thi Enden derpaa er Toben. Men nu;
J ere frigjorte fra Synden og bleer
Guds Tit-um« have J Fragt deraf for
eber til Helliggorelfe, og Enden er et
evigt Liv.
Thi Syndens Sold er Toben; men
Guds Nandegaoe er et evigt Lin i Kri
stus Jesus, vor Herre.«
Rom. Cz, Los-Zis
i—--.-O-.--—
Lober og ikke gcemme des ftprre over
set mindre, men heller ikke foragle del
mindre for der states Skle.
(-H. Wergelond).
Missionen og den kincfiike
Krise.
At bsmme efter be mange Bereinins
ger, som stedse inblsbet, angaaende
Mord pao soovel kristne Missionærer
sont indfodte Kriftne i Kinn-, vil det
nordltge Kinn, i hvert Fald for en Tit-,
blive starrem ,,renset« for Kristeadow
men. Musing vil der endda hengoo
forholdgvig lange Tiber-, inden Mig
sionen atter san komme i Blome
Dei fer i hvert Feld san nd for Zie
blikket, at poo Grund of de i Krisen in
teresserede Magters iadbyrdes Sün
syge, vil det Not-, der allerede roaber
fra Indem foa Lov til at roobe lange.
Dog —- den Trug har den kristne
Sitte oplevet for, og den vil ikke med
des eller ceagftes med Hensyn tilsin
endelige Seit. Over Kiesen- hele Ar
bejde, som noonlig over den« Mission
blondt Hedniagerw lyier de Ord med
selig, Merk, uudsluktelig Glut-Cz Se,
ieg er used ever alle Dage, indtil Bek
dens Ende. Oq Gang poa Gang mel
det sirteas cistorie one, at Blov blev
Mydt for crifti Evangeliums Stle
—- Ieu her tun met-ne et eneste Mar
W, hvem lau peqe pas en eaeste
III-W Plet Jord, leben at der Miso
Ist Ule detManorblod blev hies
set —- 1ou Gnd Wer— used en
MWUI Ictciqhems sengt-l
belie
- ZU des er scisetdomsmts Swpso
W, III M ei hil- Ws «
A
domtnent Jndhold: N ande, ufvrs
ilyldt Naade til Synderr.
OF al fand leistelig Mission, den« fern
ndgaat fta Denkens heuige alminvelige
Kutte, maa — m aa biet-es frem af
dennk sank-: Rande, nfarstyldt Naade,
ttl Morverne fotn til os.
Men er vet da i Kristendommens
Navn, at der ntt famles Hat paa Hat
i Ktna ttl blodig Dævn over de uptdende,
opfanattfekede Morde-rep- Jngenlunde.
Man lan vel i det hsjefte sige, at det
ster i en fka den keifteltge Aandennagti
aptunben Civtltiattonö Navn. Og det
bltver saa endda et Spøtgscnaal, onU
den Ctviltsattom efter det Udstag, denf
givet sig i Kina, lan kegnes for andett
end en afstaaten Kvist af Guds theJ
det Tur, hats Grene hat bredt sig ud,
saaledcs at Fuglcne bygger Rede der-»
under.
Ell afstaaren Kvist —- faaledeö aktek
den modetne Ctviltfattan med al sitt
the Kristelighed sig meke og incre. De
samme States-tand, kam i Reugdonenz
Navn tlxæoek Hehningernes Dpd for
BRssionceketneg Ded, er ellcks ikte ster
lig letftelige i Politik-nd Handel ag«
VanoeL Og Dtplamatetnes Ltv H
zketntnedbnekne, i Eamtvem med mange
vanslcegtede holde, ver ved deres Gek- »
ninger ovetfor Hedningekne tun altfar
ofte better Skam over Ktiitennavnet,
plejer at være en at de mangc Amt-ds
stene for Missionækernes Oknoendeljess
prædtlen til Hedningexne.
Det er en højlydt Klage, der aarlig
frembringes fka saa godt sont alle Mis
sionsmatket, hvor Ssmanden, Handels
manden og Konfulen er fulgt t Mts
sioncerernes Spor, at netop de holde
Jllethssionærets ugle Eleempeh et
Missionsarbejdets vasenligste Hindrtvg.
Her ligger da andenbart den aller
vanflellgste ngave for den mission-:
rende Rtkle all-n — og mere end det,
der ttnek den alvotllgsie zare al Hed
ningecnlssions Velsignelse, at den : vore
Dage er bleven altfor note for-banden
med og r Geisthed benyttet as den verdi
llge Kullutg Dtplomalbegteber.
Den verdsllge Kultur lmoey at
Staten man besinne sine Borgere I
Feemknedland, ogsaa saadanne Bot
gete, sokn er dragne ud j imin Evan
geliums Ækinde.
Men den knstne Kjkke er i sjne Mus
sionsdestrckdeller bedst tjent med, m
Staren like tkcever nogen Alten«-lies
ret, Ille kkæver Blod for Blod, Tand
for Tand. Thi flin er flet itte Kosten
dom — og til yderltgete Bevis henvlses.
blol til Kltkens Historie, hvor det offen
Tilg, at Manyrblodet —— det as Meutre
stert Dlplomater, Generaler, Soldate
og Regenter u h te v n e d e Marlytblod
— er Kirleng Usiaed.
Saaledes stal da Stat og Dlplomatl
nu on: Tage faa Lov nl at haevne
Martyrerne —- og saa derved faa Lov
til at doctmge Blodets Velslgnelle.
Kun en Hedning nu om Tage dorthe
vises okn Kristendommens Saudhed ved
at se Missionceterne i Tko og Frian
dlghed llde Martnrdsden, naar han ved,
at om nogle Dage kykker der et hell
Regjment Soldater ud til Many-siedet
for at lage blodig Væonk
Vil Hednjngen itke meget snarete —
og fka iit Synspunkt med Rette —- Tige,
at Missionæren er en godtkoende Jana
tiker, der pkædtkek et Evangelium, sokn
hanc Landsmænd lek ad? Eller at
Mission-treu var tun en modig Hyller.
fern stulde bane Vej for de holdes Svlg
og Sværd —- men ikke for Sjælened
Frelse, hvotvm han pradlkede.
Just den »civilifekede« Vetden bukde
viere laa human, at den kunde fette sig
indi den ret mennefkeljge ankegang
has Hedningerne, at det lan neppe
yange rigtig samtnen nnd de holdes
T r o paa dereö Gad, stden de dog stedfe
stal slaa paa Svcetdet, for at staffe
Mission-traut Respekt.
Ak, desvcerre er Missionens hellige,
haltge Sag, den, for hvilken den ene af
Fyrfternei thtael eitek den anden er
falden I Tiderned Ist-, nu dleven faa
forplumret ved Diplomqtiets civiliierede
Jndgreb, at der tnapl kan sjnes nogen
Udvej — uden de to, der med det samme
mlde tage Kristennqvaet fra Kiesen
enten at holde pp med al Mission-, eller
at gaa paa Akkord med Herrensngsw
J fasse Jald dlev doq Qtlsti Rigei
Sag like forplmnret for Hedningetuez
Dinez men Kisten lqldt san tilbaqei
DIE
J endet Fald hier Sagen netpp spr
punsret oq ophme Ued at rote Heini
W Ost
Ond sie st; det er like tot-ums san
W endet-, heller like isiny hope
des sidse Muth-ne er dienen de
W hegen M kit- er et »
untranspon-Ieise-stande.
Dei nynet ikke at ville knibe Ojnene til;
paa dette Punkt.
Man maa envelig ikke tw, at det et
fot Missioneetetnes Skyld, at Mag
tetne nu flokkes fom Gtibbe pas del
kmesiske Bytte. Nejl Missionectetnes
Fatet et tun den fot de indbytdes stin
iyge Magtet ovetmaade velkomne An
ledntng til at faa Gted i Kinas Rig
-dotnme.
I Undetligt sont der stedfe opdukket
HLgamle Faret under nye Former for
Gut-s Rige paa Sarden
! Nu et »Hedningemissionen«,
jden Sag, det for et Aarhundtede fiden
tun kendtes og elstedes af nogle faa I
IEngland Danmatt, og fot Tast
lands Vedkommende i Ha l l e og
sp e t n h ni, bleven saa tncegtig og aner
kendt i»Kt1stenheden«, at den vetdslige
Atkn og det cwjlisafotjste Haved kan
degynde at pde Hatte-nd velsignede Get
knjng.
I Men faa visi, sont det tun et en gam
met Fate under ny Form for Kitlem
bot ogsaa alle fande Rtistne bede Kik
kens Heere om attet at afvende Badele
.Ovetmod og beoate sin Kttke udestnimt
Taf Vetden,
Man maa sont missen bede den Ban
Itil Gad, som hin hell. ge Skate gjotde
for nogle Aar tilbage i L o n d on, da
der kam Bad am, at nogle as de under
sschurrlt Missijixsnarx society» he
tende Missionæcet samt detes Familset
vat blevne Mattyter.
Da bad man am, at Gud vtlde hel
signe Blvdel fotn lldfckd — og den
Von dlev dort. Men tillige dad nton
den engelste Regeting om ikke at
«ha-vne« Mattytetnes Blod eftet den
titecktistelige Stetnin92 Tand fot Tand,
Liv fot Liv.
Lad saa Vetdenshumanitetem det ov
tindelig hat sin Rad : Kttstendcntmens
Motallov, men nu et en lseteven Iviftz
og lad den fotegwne ,,kt1stelige« Cim
lisanon kalde den Vøn for et ftonm
men taabeltgt Sommert; det et dpg
fand Anstendotm og tun den hat Mise
sionssejte i Folgt-; tht tun den dar Ktuu
Jstjasttelsr.
Lg lad alle Fittftne i diese-, for Mig
sioncni K i n o saate ktmfte Tiber,
vaete entge om at bebe Hostrns Hette
udsende saadanne Utbejdete, det hat
givet Jesus Kristus alt, og givetsig Ind
under hana Vingets Skygge. Og lav
og beae am, at det vetdslige Svætd Use
sial sdelaegge Guds mssstvnetendesm
fes Atdeth
Gnd bevate Miit sinnen fta at
sdlive — hvad Kutten tun altfor ofte hat
Meter — en soageljg Kvinde, der sit
dictlp fta Vetden — og detfot blev
vetdslsg.
Missionen hat Kraft not selv; den!
hat ille Btug for det vetdslige Svætd;»
den hat jo A a nde ns Sonn-, iotn et!
Guds Ord.
l
(
(
3ngcmann.
Bernhard Seoeein Jngemann Habt
W. Mai 1789 i Toehldsnup Pia-ste
gaatd paa Falftee, dsd U. Feb. l«62
i Sol-) blev of Grundtvtg kaldt Tan
nmtkg »Jomfrufkjnlb«; og det nmekes
ogfaa fnart paa Jngemanns Tigtning,
at han hat vceeet en jomfeueläg Natur,
mild, bly og modtagelig, paa fin Bis
et Johannesmenneskg Der er blsde,
vedukvcegende og lelsge Toner, dee klin
ger im Jngemanns Tlgtethatpr.
Jngemanns Tigtning et omfnttenbr.
Den forste Tel deraf var for en Del
famlende Juki-S. der beugte ham en
Dei Kritik fka Stint-ander, enen tntet
Svak iea det daane Feld 31822
blev Jugentann, eitel at have gjokt en
tangere Uvenlandstejfe til Tystland,
France-g, Schweixz og Italien, anfat
sont Leerer idanst Speog og Leuen-tut
vev Sees Akademi. Ved den Ttd seg
tede han sin mangenaeige Foelovede,
Lucie Mandir. Den sisnne pg
kolige Natur og Speis mange histoeiste
Minder viekede velgskende pag Juge
msnni modtsgelige Sind og noget im
gelige helbeeb, og et nyt Affnit opeandt
for hans Digteevitkfomhed. Eiter egsn
Lysi og Trang, eftee Geunvtvigs Til
styndelfe og Wetter See-m Foebillede,
begyadte han en haust national Dige
ning ovee histoeiste Emnee fees Mit-det
qldeeens Riddmitk Fett 1824——80
udkom »Luzern«-Ins histoeiste Roma
uet«: »Wald-essen den Stoee og hqui
Statuts«-, »Besten-ne Seie«, »En! Men
veds Gnaden«-, »so-es Eeik og de
feedleie«, »Bei-I Otto as Dummste-«
og »Den-owns Matgeete«. De steuer
sis for en stoe Dec til de hauste Falke
viiee fes Mikdelaldeeen og er gen-sem
gaaeude If en stot- seseistting ice den
Tib, ifce in Beiden-reines glimeeude
Periode. Disie sjset vntte niesen
lsznteeeisse for Dann-arti üpetid og op
livede Jædrelandskaeligded og Felle
lfelelfen i deieke Grad end vift nosetj
ondet danfl Digtetvtetk ist ellek siden.
jSotn en Luklileeiet kaldek Jngeinann
,ved disse Boget Folket v; at Dpale, op
l
-til Kamp mod det lispe, mad Zettel-refe
lnet, op til Eftekijlgelie ai de Edle
f Elikkelfet im Midcelaldeketh Og vtlde
kden danst·ametilanste Ungdoin lese
kdenne ingemannste Digtning, ssulde det
zsnuligvis vise sig ogiaa heranre, at der
Idcived noledes en fand og fund Neuig
Ilzed til det Land og det Falk, hvokita og
thoraf pi er rundne. En notst Digtek
«slrep for nogle Aar siden til Kong Os
Iun »Mit cald et at faa det noeste
szolk til at tcente stort«. (?ll, mange
Z Tigteke butger dereg Tigtergaver til at
Iisa dekes Zoll til at trinke laot ). Jn
«gcmann benyttede sin Staldegnve til at
lotnle ad det stoke og Edle, til at dtage
·L1vets gode Magtek frem; han digtede
sit-r at ioa det dansle Falk til at tanke
: s t or t !
« Foruden den ncevvte vardiiulde Dist
jmng ai Jngemann hat vi munge gode
«
» Ealmer ai dam, hnns dejlige Morgen
Eog Afteniange og andre Kond. Er de
Imaotle ilie saa dybe, kristelig set, de et
sit-mie, darnlige og opdyggelige; istek er;
sBpm glade oed Jngeinanng Salmek ogk
iZunge· En Leier i Danmaik gav ioki
1en Iid fiden Born-ne i Stolen deti
!Spotggmaol: »Hville Sange, synes J, !
irr de sisnnefte«.« Lg de soatede alle
onm med een Mund: Jngentannåk seg
Zmaa sige det samme. Er Btorsons
Ialmet de bedste, Ringes de magiigste,
IGrundtoigs de letteste, faa et Inge
Fnianns Salmek vg Sange de sinn
sn eite. Man siger, at Pensions mett
Edrugte Natutbillede ek Rosen, Kingos
Eulen, Grundtvigs sagten, og ian man»
saaledes ncevne disie Dtgtere henholdsJ
vig Rosensljnlden, Solsklalden og Bin-!
«gesiz«alden, saa kan man lnlde Jngentannl
Hjekteskjalden Tee er noget darnligt
og yjekteligt over Jngemanns Salmer
og Sange, som er faa velgskende. Lad
mig nievne folgende: »Til Hintlene mi
ter din Mistundhed, Gud«·, »Na titte
til hinanden«, »Te! luitee mildt i HIst«»
»F Osten ftiget Solen op«, Nu vaagne
alle Guds Fugle smaa«, ,,Jeg iom ets
Batn mig glctde vil«, »Glade Zusp,
,,Julen hat bkagt«, »Na kmger all-.
Melker-N »O Herre, komnier SorgensH
Stand yetnede«, »Er-dicken et mig en!
Hytde god«, ,,««3eg lever og ved«, Lyks »
faltg, lykfalig«, »Bitt- hos os naar La-i
gen heldee«, »Der staat et Slot i
Vesterled«, »F iketne Rittetaatne dist«,
»Juki dotlek ooec Land og By«, »Mot
genitund hat Guid i Mund«, »Bist-gen
stund Gudg Nigdomsvald oplulket«.
Holler der like en unt-eilig batnlig, fre
delig, hienelig og velgerende Stemning
over digie Sol-net ag Sange’.- De vil
blive sung-te, san lange der er danste
Hjettee vg danfle Tunger paa Juden
F Tet var vist til Hundredaaksfesten
(28. Mai 18p9) i Totscldsteup Prieste
gaukd, at C ht. Nichat dt stkev fol
gende til Jngemanns Minde:
Cöaa vi end ei den diese streng,
Hnem Iorkilditcup hat apiofteet,
Tog alle fis tat den Hatpestriiig,
Han ftenttei Satiollosttet —
Inatidet ai met end Maaneilin
(Som Stiengen i Ungdonistidtm:
As Folleviiemes Edle Spind,
Holz Tone ej gleinnies fiden.
Valdematioldens Riddetial
Han item ed teylled ened Liste;
Blev Synet end blegt ved Don-gal,
VI lqn det bog aldeig mitte!
Fta liden Iieften til Soend Trift,
Fra Teot til Madfvend og Bande —
Hooc par bog de Billet-er ot til Syst,
Vi tunde lot denne tiap blutwe
Ktig hat-de hetget Damnarls Land
Os Orlogsioaneenes Italie;
Da gil gennem Sdet Jngeinann
Og kinged med Sangeni Kloste
Deog hatt i Nytniens lette Baand
En Stand med iamlende streitet —
Tilfidst sik han Spuk ai Folkett send,
Pan juft daode kinset eiser
Ja, vae du end ielo en stille stel,
Der elfked’ Runee at granste
Os dumme ved Fantaiiens Bald —
Du vatte dog Holgee Danstel
Billelig hat vor Jsteddnft
Og Itedeeicindtaget
set met’ end een Badneeiom Spend Trift,
Der styldte d l g Riddeeilaset.
Bot du nied Molche-wen Ven,
Ilted legeheui sit du Mode;
Zeiss et din Delos-teile end,
Os sulatnits Sange stsde
Tat for det hele Osmetor.
Fee Mel-In- og After-lange —
Den Sten, der stysget din Wandeln-DE
Bil dlontstetimyllei as mange.
J. It. haufen.
It iseagte ee let, inen ate soeftanl slr
nieset betre; (clendins).
Nogle Brudstyller
as
Post-r A, szA. Swætds Bewe.
VedzChtiieianVap
(Arel August Sankt-. A· M» s. 1854 i«
ekoetrig, dpd 1891 sont Preeft i den heult-«
lmh. Memghed i Iempleton, Col. Viograsi
ilsrini Slnrstadl: Vaarir Pennfælemre.
Sau Franeisco, ,Forfatierens Farlag, lett-s,
Side 17:k).
l.
U. Nov. les-M.
»—— Jeg har last nogle as Der-es
Diale. Hoad man sprsi merken er, at
Tonerne lornmer fra en iaarel Fugls
Bryst. Dem stemte ogsaa mig bebe-H
ver. Der Iorelommer desuden i Deres »
Breo lldtryl, fom gjorde nng ille lidet’
ondt. Tdi efterfoni jeg selv ofte har
lidt as tiyllende Tunasind, smlig paa!
den Tid, da jeg var Unglarl, ved jeg»
hoad det er. Te iager imidlertid fele
naar De i Deres Vers siger, at paa
Haoetd Bund raader Frev. Vier ais
paa, at Siriden, Lioeis Kamp for Til
vaerelsery raser i uiormindflet Styrle
ogiaa der. Nei, lad oa oære Mændl
Orn ogsaa Slædnens barste Nordenoind
oprprer oore Folelser, stal oi dog ille
flippe Rai-et og sige: Nu gaak oi til
Bunde-.
»Omlring os ligger i endelsö Uds
simkning en Verdem iuld af Poesiens,
KunstenC Natur-eng og Karlighedens
Bidunderr. Baa alle diese Omraader
foregaar Virlsomhed, og jo tangere oi;
naar frem, desto mindre slal oi finde afz
blinde Naturlrcriker og desto mere as
Aandens Birlsomheo Jeg tror ille,
saaledes sont Brahminen, at Verden er
en Bald for Guden Brahmao Villie, og
at denne Bradmas Leg med Ver-den er
som Tigetens Leg med sit Butte. Der
er meget, fom oi stal udrette, og da jeg
tror paa Mennefkeanndena Udodelighed,
oil jeg sige, at deite Lio er lun Begons
delien as vor Virliomhed. th lade sig
slynge mod Klippen for at naa de stille
Bande —- i Haodydet, — hoad De end
deroed lau vrnde« saa danner De itle
derved Deres Aand iil storre og rigere
Jremgang i de kommende Dage!
,,Jeg er ille Humorist, ej heller no
gen zjende af uslyldig, eegie Humor;
men jeg ei en uforionlig Fiende ai alt
laot og uöselt. Teile stammer ilke fra
religiøs Jndslrcenleihed, men folget af,
at ieg er Idealist —- eller dog gerne
vil viere del. — —- —— Jeg er en halvl
pessimistist, indtil en Trediedel poetist
og indtil en Sieliedel humorisiist Na
tur; —- meu een Eriaring hor jeg gjori,
nemlig at med detie Temperament vilde
jeg været dei ulnlleligsie Mennesle un
der Solen, deriom jeg — ej var en
K r i s i e n.««
2.
21.;Icoo. Ums-.
—- De hat IIIldkoIIIIIIen Ret, naaI
De« siger, aI et LIv uden KækIIghed er
det Ikle vcrdt atleve. MeII hvad be
vIser dene? Jo, da RæriIghedeII sau
ledes et en Naturbetingelse, Ina a Na
IIIIeII eje MIdlek IIl III tIlfkestIIlle deIIe
Kran. De the ogfaa ReI I, Inder dri
ves wegen Humbug I RelIgIoIIeIIC
Nov-I. Ja, om deI var mig, havde jeg
maaske beugt scawere Udtkyl Thi
saadanne TIIIg ioIII Industrion Mor
IIIIoIIIsIIIeII IIIed alle deus Afstyelighedek,
;Pavevaldet med sIII NelIIoII og Helqu
Idyrkelsh vetdselige og aandelige her
Istekes DIIIanrsRet over Menaesteks
SavaItIghes, —- IIlI detIe er Batbaci, i
Gtueligheder, Iafcrnaljewsg
»Jeg talte om Humotister. Eiter
foIII jeg Im IIIIIIe III-liser Dage er vaIII
III III betragte den kkIstIIe RelIgIon og
IB»IIIeleII med Ærbsdighed, —- selv om
’der hat meet Tiber I mIt LIv, da jeg
IIvIvlede oIII alt — iaII berstet det IIIIg
IfmerIelIgI at laie SæInInger soc-I
disse: «Jeg fætter Ikke Prig pIIII andre
Vlnner end brune Bsnner med Flæsk
IIl«.«) Jeg gentager, lwad jeg III
lIgece hat bei-du« III et Iaadant Spkog
vIdIIek tun oaI Usfelhed og Raahed, og
passiv-IV at selv der mvriomme bsr vceke
Imoralst
« —- EII Sag, iom gsk Img megek be
kleIIIt, er, at De ej IIIII sinde III-gen Trsst
I KkIfri Leere. Her er det, ioIII III-I der
reiste sig en uoverstigelig Mut mellem
Dem og mig. Dvg man jeq rIgIIqIIoI
spiege: hvprledes luabe De Iale sm, at!
der steIe sum buq I ReligIoIIens
Nat-II, ths De Ikke I Deees inderste
Sie-l hovde eII Forestilling oII det aste.
Al Classe forudicttet ip est- III-«
tIIl —.« (I·0W.)
U DeIIIIe Udmlelfe par seen-kommst I et Its
Darm-II Vladr.
DIS- Pfifennmre« as ,unstmu«
findet fris.
l Huld paa dit Modena-nat
M fes hat rejä sit-krieg Rinde de
Dust-, im jeg eidt, Its-r fes biete de
tsle M og EIIIM Bese- hinan
Ieth its-It pun« hoad det dsssie SM
tilde sit-e tel.
J sinnst erm hat ieg htrt zor
eetdrentz der knapt jelo kunde tale eller
forsiaa Engelss, benyne detle Sprog,
naar de kalte til Birne-IS og som Und
siyldning siger de, at de er bange, Bir
nene oldeig rigtig oil leere at tate En
gelfk, hois de ikke laler oet r Hjemmet,
iamtidig nied, at det leeres dem e Sko
lerne. En saadan Frygt er imidlertid
ubegrundetz the Bsknene vsl let not leere
der Engelsfe; cnen Sagen er den, at der
danske Sproa Ikke er fint nok for vor
Ungdom. Te vil være A merk
ka n ere. Men saintidig med, at de
ikke vil vare Dunste, bltoer de dog ilke
Amerikaneke: tht det Tanfke derngek ved
dem, og for Antenkanerne er og blivek
de Tansie.
Men naar faa Vornene onst-er til,
Rl nd i Livet, hoor snster de saa ekle
nge Gange, at de dog knnde Tonik.
Sau kommer en Del paa danste Stabe-,
men det er her ligejom i Die-neuen der
edles Engelss, og det Danste indstmnkes
M Undervisningsmnerne, og de faak
Ikkc det Udbytte, sont de buede.
Dei er derfor min Piening, lad os
ikke stumme of ved, at oi er Danitez de
Dunste sinnr« hojeee blandl Amerikanerne
end de slcne andre Nationen og stulde
nore Born en Gang komme hie-n til
Danmatk, vil de med Lethed tunde
daade take og foestaa alt, og hurtig
finde sig tilrene.
Jeg hat hsrt mangen Amerikaner ad
tale Ønsket um« at han kunde tale og
forsiaa Danst, og han har nndtet sig
over, naar en eller onden tkke kunde euer
orlde forstaa Dunst Dei fknl jo se lrdt
start ud, itke at ville oasre det Danste
bekendt, mens del io i Birkeltgheden er
en Skom for Nationen og Vedkommende
felo, fom dog ikke bliver bekragtet, forn
mere Acnerikanek as den Grund.
Tit Slut oil jeg tun sige: leer Bor
nene Dunst i Hienrmet, mens de er
fnum, og de oil en Gang takke dig der
for. Der er Fordel ved at kunne to
Spros.
Lad oS gere, sont Nordmendene; be
er stolte ai deres Moderscnaal og holder
det i Me, og dog indtager mange Nord
nntnd hsie Eint-edu
Tal Dunst og stam dig ikke deroed.
M. J e n i e n,
Juli, 1900. Tipton, Iowa
xra xäirlkc og gilt-Ile.
Ashlaud Oojfkole, Esan Muth
vIl im femkommende Eile-mer flaa nd
dek kedetse as He. CI h r. B a un og He.
!J. Christian Bay· Te nye For
Ystandeee medvelek, ot Skalen under
Ideres Ledelse oil bhve fort seem i koste
Iltg Aand og Akbejde me d A n f v at
’iot den ev.-lulh.KikkeiAme1-i
ka, med hvad Navn denne end
n c on e s.
Isotigt vil Ashland Hojskole lægge
Vetgt pag fuldstæabig Kur-ins og itke
tndeette sig med en studig skiftenbe Men
sirsm ior cic. Der ml blive meddett
Undecvigning i folgende Meinungen
Dansksamerikansi Dsjfkole·
Landbkugdskvle (i Tilflutning til
Mit-bing Blut-(- Agriisultnrul (,’»1.
rege-P
Engelsts etikanst C o l le g e-Kue
ins, soebeeedende M thagelse paa
Michigan Suste- University
Pan Stolens Land vil blive grundet
en landscononist Iptisgssintiom
sshland Skoie vil blioe nat-net iom
Itsllessiole den lsie Oktober-. Den et vec
fokiynet med Mqietjel, Samlingek m
tn. Den reader over et Bibliotek paa
ca. 4000 Bind og et udstytet med et
gebt kemistbiologtsie Laboratorium
Oku Sumqtkq er den einsie Missions
meitvelsignede Viekefest. Dei tat be
follede See-eß Silinbzmg et kristneh J
del heilliggende Tobak-, hooenl ingen
Steuedeboek tidltgeke vovede et met-me
fig, et der11 Missionsstntionek og so
Pkndikepladsez 12,0()0 Mennestek hat
fkaiagt sig Hebel-stoben Bat-mum
metne, seen bot mellem Silindung es
Tab-fee hat hegt-set Leute. heben
Lteheu os Muhamedanismens Mast et
ruht.
Den kiaestfte Indiendincicsion Im
165 States-sey 108 sum-inner, 363
sapevlleyuko Mission-ten 14 orde
meeia te M, US Disse
W, up OW, US sit-sede
iiseueet meistens-g Mist-das US
Idee-te . Jst Und-er flet
qssitekusssk sm, Hunde-;
hebt sidste su. Ist Iesmäfmde sit
tek, nie Statu- oq 1,««2 Elem, s
Dahinten ss OpmmhAfylet es IS
Fortissim.