Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 25, 1900)
»Danskeren« ei ugentlig Nyhedsi og Oplysningss blad for det danske Folk i Amerika. quivet m DAXlskL LUTH. PUBL. U()L’sbs, Blum Nebr »Tcnsietea« uvkommer hoer Lust-ag Pkis Insargang i de Fomicde States 81.50: til Udlandet JZJ O. in det bemles I »Form«-. Wohllka Beta ling, Adresieiomubrmg og alt ander angaaende Bleibet adreizseres: DÄNISIL 1«l"l.kl. l’l"lZL, UUESLI Blan, Nebr. Redamn Hakald Jenseit Ents- nd .«t Us(l’--—t(1fhc( et Uli nr Xssh r II sechs-d U; »-.- m- Hirt AdwsrtFmg Rates mach- hnsmsn upon sppljcmmu Almcinat Aar eftek Krifti Zødscl 1900. Aar efter Vetdens Stabelse 5900. Aar effer Reformationen ass. f Jun. — 31 Das-e. « c. UT, R den«-Birken 29 S· LYI M FPIK AHI Hssx Imka 30M - «- «’««1 ZIZDT August.—- —31 Dage. trste spann d..-1.M.«.1Esm. Idmuneb.1«I.Kl.4,4«i -—— Ojsfte Kaum-T 17. M 70 »Im-. Roma-neu »I. m. 11,SEstm. l O-« »Hvao 1eg siger »der i Motten 2 To der talek i Lyset. Dg hoad der siges » Eber i Trek, der prckdiker paa Ia 3 F »gene.« . 4 L 5 «- .s. e. sM. T sie-m »An-« -.-:;,Ma:! -,1—9 O- 0«. Zu- »J-« Izu-w14,s--,Manv.x«, 6 M. U TH 7 TI· Elle havejo syndet og dem fams 8 O- Aste for Hut-, og de blive tetscerdigs 9To jgjorte userskyldt af hans Raube »ved det: Fort-EIan som er iKris 10 F ftus Pius-X 11 L. 9.Z. J .T:1it 1,3 stu- k.1··«,1 ko 12 S« d.1":.·-s:..:1 etfksuckifthrutlsz Use-. 13M " 14Ti. 15 · »Zum erskjult, ivm jo skal aaben bates, og intet er unlng som man lsTos jo stal fua at sitze-« 17F·; 1881 ,,Thi da J vare Synbeng Tjener., vore J frie fra Retfarbighcn. Hvad havde J dog for Fragt of de Ting, ved hvilke J nu stumme eder«. Thi Enden derpaa er Toben. Men nu; J ere frigjorte fra Synden og bleer Guds Tit-um« have J Fragt deraf for eber til Helliggorelfe, og Enden er et evigt Liv. Thi Syndens Sold er Toben; men Guds Nandegaoe er et evigt Lin i Kri stus Jesus, vor Herre.« Rom. Cz, Los-Zis i—--.-O-.--— Lober og ikke gcemme des ftprre over set mindre, men heller ikke foragle del mindre for der states Skle. (-H. Wergelond). Missionen og den kincfiike Krise. At bsmme efter be mange Bereinins ger, som stedse inblsbet, angaaende Mord pao soovel kristne Missionærer sont indfodte Kriftne i Kinn-, vil det nordltge Kinn, i hvert Fald for en Tit-, blive starrem ,,renset« for Kristeadow men. Musing vil der endda hengoo forholdgvig lange Tiber-, inden Mig sionen atter san komme i Blome Dei fer i hvert Feld san nd for Zie blikket, at poo Grund of de i Krisen in teresserede Magters iadbyrdes Sün syge, vil det Not-, der allerede roaber fra Indem foa Lov til at roobe lange. Dog —- den Trug har den kristne Sitte oplevet for, og den vil ikke med des eller ceagftes med Hensyn tilsin endelige Seit. Over Kiesen- hele Ar bejde, som noonlig over den« Mission blondt Hedniagerw lyier de Ord med selig, Merk, uudsluktelig Glut-Cz Se, ieg er used ever alle Dage, indtil Bek dens Ende. Oq Gang poa Gang mel det sirteas cistorie one, at Blov blev Mydt for crifti Evangeliums Stle —- Ieu her tun met-ne et eneste Mar W, hvem lau peqe pas en eaeste III-W Plet Jord, leben at der Miso Ist Ule detManorblod blev hies set —- 1ou Gnd Wer— used en MWUI Ictciqhems sengt-l belie - ZU des er scisetdomsmts Swpso W, III M ei hil- Ws « A domtnent Jndhold: N ande, ufvrs ilyldt Naade til Synderr. OF al fand leistelig Mission, den« fern ndgaat fta Denkens heuige alminvelige Kutte, maa — m aa biet-es frem af dennk sank-: Rande, nfarstyldt Naade, ttl Morverne fotn til os. Men er vet da i Kristendommens Navn, at der ntt famles Hat paa Hat i Ktna ttl blodig Dævn over de uptdende, opfanattfekede Morde-rep- Jngenlunde. Man lan vel i det hsjefte sige, at det ster i en fka den keifteltge Aandennagti aptunben Civtltiattonö Navn. Og det bltver saa endda et Spøtgscnaal, onU den Ctviltsattom efter det Udstag, denf givet sig i Kina, lan kegnes for andett end en afstaaten Kvist af Guds theJ det Tur, hats Grene hat bredt sig ud, saaledcs at Fuglcne bygger Rede der-» under. Ell afstaaren Kvist —- faaledeö aktek den modetne Ctviltfattan med al sitt the Kristelighed sig meke og incre. De samme States-tand, kam i Reugdonenz Navn tlxæoek Hehningernes Dpd for BRssionceketneg Ded, er ellcks ikte ster lig letftelige i Politik-nd Handel ag« VanoeL Og Dtplamatetnes Ltv H zketntnedbnekne, i Eamtvem med mange vanslcegtede holde, ver ved deres Gek- » ninger ovetfor Hedningekne tun altfar ofte better Skam over Ktiitennavnet, plejer at være en at de mangc Amt-ds stene for Missionækernes Oknoendeljess prædtlen til Hedningexne. Det er en højlydt Klage, der aarlig frembringes fka saa godt sont alle Mis sionsmatket, hvor Ssmanden, Handels manden og Konfulen er fulgt t Mts sioncerernes Spor, at netop de holde Jllethssionærets ugle Eleempeh et Missionsarbejdets vasenligste Hindrtvg. Her ligger da andenbart den aller vanflellgste ngave for den mission-: rende Rtkle all-n — og mere end det, der ttnek den alvotllgsie zare al Hed ningecnlssions Velsignelse, at den : vore Dage er bleven altfor note for-banden med og r Geisthed benyttet as den verdi llge Kullutg Dtplomalbegteber. Den verdsllge Kultur lmoey at Staten man besinne sine Borgere I Feemknedland, ogsaa saadanne Bot gete, sokn er dragne ud j imin Evan geliums Ækinde. Men den knstne Kjkke er i sjne Mus sionsdestrckdeller bedst tjent med, m Staren like tkcever nogen Alten«-lies ret, Ille kkæver Blod for Blod, Tand for Tand. Thi flin er flet itte Kosten dom — og til yderltgete Bevis henvlses. blol til Kltkens Historie, hvor det offen Tilg, at Manyrblodet —— det as Meutre stert Dlplomater, Generaler, Soldate og Regenter u h te v n e d e Marlytblod — er Kirleng Usiaed. Saaledes stal da Stat og Dlplomatl nu on: Tage faa Lov nl at haevne Martyrerne —- og saa derved faa Lov til at doctmge Blodets Velslgnelle. Kun en Hedning nu om Tage dorthe vises okn Kristendommens Saudhed ved at se Missionceterne i Tko og Frian dlghed llde Martnrdsden, naar han ved, at om nogle Dage kykker der et hell Regjment Soldater ud til Many-siedet for at lage blodig Væonk Vil Hednjngen itke meget snarete — og fka iit Synspunkt med Rette —- Tige, at Missionæren er en godtkoende Jana tiker, der pkædtkek et Evangelium, sokn hanc Landsmænd lek ad? Eller at Mission-treu var tun en modig Hyller. fern stulde bane Vej for de holdes Svlg og Sværd —- men ikke for Sjælened Frelse, hvotvm han pradlkede. Just den »civilifekede« Vetden bukde viere laa human, at den kunde fette sig indi den ret mennefkeljge ankegang has Hedningerne, at det lan neppe yange rigtig samtnen nnd de holdes T r o paa dereö Gad, stden de dog stedfe stal slaa paa Svcetdet, for at staffe Mission-traut Respekt. Ak, desvcerre er Missionens hellige, haltge Sag, den, for hvilken den ene af Fyrfternei thtael eitek den anden er falden I Tiderned Ist-, nu dleven faa forplumret ved Diplomqtiets civiliierede Jndgreb, at der tnapl kan sjnes nogen Udvej — uden de to, der med det samme mlde tage Kristennqvaet fra Kiesen enten at holde pp med al Mission-, eller at gaa paa Akkord med Herrensngsw J fasse Jald dlev doq Qtlsti Rigei Sag like forplmnret for Hedningetuez Dinez men Kisten lqldt san tilbaqei DIE J endet Fald hier Sagen netpp spr punsret oq ophme Ued at rote Heini W Ost Ond sie st; det er like tot-ums san W endet-, heller like isiny hope des sidse Muth-ne er dienen de W hegen M kit- er et » untranspon-Ieise-stande. Dei nynet ikke at ville knibe Ojnene til; paa dette Punkt. Man maa envelig ikke tw, at det et fot Missioneetetnes Skyld, at Mag tetne nu flokkes fom Gtibbe pas del kmesiske Bytte. Nejl Missionectetnes Fatet et tun den fot de indbytdes stin iyge Magtet ovetmaade velkomne An ledntng til at faa Gted i Kinas Rig -dotnme. I Undetligt sont der stedfe opdukket HLgamle Faret under nye Former for Gut-s Rige paa Sarden ! Nu et »Hedningemissionen«, jden Sag, det for et Aarhundtede fiden tun kendtes og elstedes af nogle faa I IEngland Danmatt, og fot Tast lands Vedkommende i Ha l l e og sp e t n h ni, bleven saa tncegtig og aner kendt i»Kt1stenheden«, at den vetdslige Atkn og det cwjlisafotjste Haved kan degynde at pde Hatte-nd velsignede Get knjng. I Men faa visi, sont det tun et en gam met Fate under ny Form for Kitlem bot ogsaa alle fande Rtistne bede Kik kens Heere om attet at afvende Badele .Ovetmod og beoate sin Kttke udestnimt Taf Vetden, Man maa sont missen bede den Ban Itil Gad, som hin hell. ge Skate gjotde for nogle Aar tilbage i L o n d on, da der kam Bad am, at nogle as de under sschurrlt Missijixsnarx society» he tende Missionæcet samt detes Familset vat blevne Mattyter. Da bad man am, at Gud vtlde hel signe Blvdel fotn lldfckd — og den Von dlev dort. Men tillige dad nton den engelste Regeting om ikke at «ha-vne« Mattytetnes Blod eftet den titecktistelige Stetnin92 Tand fot Tand, Liv fot Liv. Lad saa Vetdenshumanitetem det ov tindelig hat sin Rad : Kttstendcntmens Motallov, men nu et en lseteven Iviftz og lad den fotegwne ,,kt1stelige« Cim lisanon kalde den Vøn for et ftonm men taabeltgt Sommert; det et dpg fand Anstendotm og tun den hat Mise sionssejte i Folgt-; tht tun den dar Ktuu Jstjasttelsr. Lg lad alle Fittftne i diese-, for Mig sioncni K i n o saate ktmfte Tiber, vaete entge om at bebe Hostrns Hette udsende saadanne Utbejdete, det hat givet Jesus Kristus alt, og givetsig Ind under hana Vingets Skygge. Og lav og beae am, at det vetdslige Svætd Use sial sdelaegge Guds mssstvnetendesm fes Atdeth Gnd bevate Miit sinnen fta at sdlive — hvad Kutten tun altfor ofte hat Meter — en soageljg Kvinde, der sit dictlp fta Vetden — og detfot blev vetdslsg. Missionen hat Kraft not selv; den! hat ille Btug for det vetdslige Svætd;» den hat jo A a nde ns Sonn-, iotn et! Guds Ord. l ( ( 3ngcmann. Bernhard Seoeein Jngemann Habt W. Mai 1789 i Toehldsnup Pia-ste gaatd paa Falftee, dsd U. Feb. l«62 i Sol-) blev of Grundtvtg kaldt Tan nmtkg »Jomfrufkjnlb«; og det nmekes ogfaa fnart paa Jngemanns Tigtning, at han hat vceeet en jomfeueläg Natur, mild, bly og modtagelig, paa fin Bis et Johannesmenneskg Der er blsde, vedukvcegende og lelsge Toner, dee klin ger im Jngemanns Tlgtethatpr. Jngemanns Tigtning et omfnttenbr. Den forste Tel deraf var for en Del famlende Juki-S. der beugte ham en Dei Kritik fka Stint-ander, enen tntet Svak iea det daane Feld 31822 blev Jugentann, eitel at have gjokt en tangere Uvenlandstejfe til Tystland, France-g, Schweixz og Italien, anfat sont Leerer idanst Speog og Leuen-tut vev Sees Akademi. Ved den Ttd seg tede han sin mangenaeige Foelovede, Lucie Mandir. Den sisnne pg kolige Natur og Speis mange histoeiste Minder viekede velgskende pag Juge msnni modtsgelige Sind og noget im gelige helbeeb, og et nyt Affnit opeandt for hans Digteevitkfomhed. Eiter egsn Lysi og Trang, eftee Geunvtvigs Til styndelfe og Wetter See-m Foebillede, begyadte han en haust national Dige ning ovee histoeiste Emnee fees Mit-det qldeeens Riddmitk Fett 1824——80 udkom »Luzern«-Ins histoeiste Roma uet«: »Wald-essen den Stoee og hqui Statuts«-, »Besten-ne Seie«, »En! Men veds Gnaden«-, »so-es Eeik og de feedleie«, »Bei-I Otto as Dummste-« og »Den-owns Matgeete«. De steuer sis for en stoe Dec til de hauste Falke viiee fes Mikdelaldeeen og er gen-sem gaaeude If en stot- seseistting ice den Tib, ifce in Beiden-reines glimeeude Periode. Disie sjset vntte niesen lsznteeeisse for Dann-arti üpetid og op livede Jædrelandskaeligded og Felle lfelelfen i deieke Grad end vift nosetj ondet danfl Digtetvtetk ist ellek siden. jSotn en Luklileeiet kaldek Jngeinann ,ved disse Boget Folket v; at Dpale, op l -til Kamp mod det lispe, mad Zettel-refe lnet, op til Eftekijlgelie ai de Edle f Elikkelfet im Midcelaldeketh Og vtlde kden danst·ametilanste Ungdoin lese kdenne ingemannste Digtning, ssulde det zsnuligvis vise sig ogiaa heranre, at der Idcived noledes en fand og fund Neuig Ilzed til det Land og det Falk, hvokita og thoraf pi er rundne. En notst Digtek «slrep for nogle Aar siden til Kong Os Iun »Mit cald et at faa det noeste szolk til at tcente stort«. (?ll, mange Z Tigteke butger dereg Tigtergaver til at Iisa dekes Zoll til at trinke laot ). Jn «gcmann benyttede sin Staldegnve til at lotnle ad det stoke og Edle, til at dtage ·L1vets gode Magtek frem; han digtede sit-r at ioa det dansle Falk til at tanke : s t or t ! « Foruden den ncevvte vardiiulde Dist jmng ai Jngemann hat vi munge gode « » Ealmer ai dam, hnns dejlige Morgen Eog Afteniange og andre Kond. Er de Imaotle ilie saa dybe, kristelig set, de et sit-mie, darnlige og opdyggelige; istek er; sBpm glade oed Jngeinanng Salmek ogk iZunge· En Leier i Danmaik gav ioki 1en Iid fiden Born-ne i Stolen deti !Spotggmaol: »Hville Sange, synes J, ! irr de sisnnefte«.« Lg de soatede alle onm med een Mund: Jngentannåk seg Zmaa sige det samme. Er Btorsons Ialmet de bedste, Ringes de magiigste, IGrundtoigs de letteste, faa et Inge Fnianns Salmek vg Sange de sinn sn eite. Man siger, at Pensions mett Edrugte Natutbillede ek Rosen, Kingos Eulen, Grundtvigs sagten, og ian man» saaledes ncevne disie Dtgtere henholdsJ vig Rosensljnlden, Solsklalden og Bin-! «gesiz«alden, saa kan man lnlde Jngentannl Hjekteskjalden Tee er noget darnligt og yjekteligt over Jngemanns Salmer og Sange, som er faa velgskende. Lad mig nievne folgende: »Til Hintlene mi ter din Mistundhed, Gud«·, »Na titte til hinanden«, »Te! luitee mildt i HIst«» »F Osten ftiget Solen op«, Nu vaagne alle Guds Fugle smaa«, ,,Jeg iom ets Batn mig glctde vil«, »Glade Zusp, ,,Julen hat bkagt«, »Na kmger all-. Melker-N »O Herre, komnier SorgensH Stand yetnede«, »Er-dicken et mig en! Hytde god«, ,,««3eg lever og ved«, Lyks » faltg, lykfalig«, »Bitt- hos os naar La-i gen heldee«, »Der staat et Slot i Vesterled«, »F iketne Rittetaatne dist«, »Juki dotlek ooec Land og By«, »Mot genitund hat Guid i Mund«, »Bist-gen stund Gudg Nigdomsvald oplulket«. Holler der like en unt-eilig batnlig, fre delig, hienelig og velgerende Stemning over digie Sol-net ag Sange’.- De vil blive sung-te, san lange der er danste Hjettee vg danfle Tunger paa Juden F Tet var vist til Hundredaaksfesten (28. Mai 18p9) i Totscldsteup Prieste gaukd, at C ht. Nichat dt stkev fol gende til Jngemanns Minde: Cöaa vi end ei den diese streng, Hnem Iorkilditcup hat apiofteet, Tog alle fis tat den Hatpestriiig, Han ftenttei Satiollosttet — Inatidet ai met end Maaneilin (Som Stiengen i Ungdonistidtm: As Folleviiemes Edle Spind, Holz Tone ej gleinnies fiden. Valdematioldens Riddetial Han item ed teylled ened Liste; Blev Synet end blegt ved Don-gal, VI lqn det bog aldeig mitte! Fta liden Iieften til Soend Trift, Fra Teot til Madfvend og Bande — Hooc par bog de Billet-er ot til Syst, Vi tunde lot denne tiap blutwe Ktig hat-de hetget Damnarls Land Os Orlogsioaneenes Italie; Da gil gennem Sdet Jngeinann Og kinged med Sangeni Kloste Deog hatt i Nytniens lette Baand En Stand med iamlende streitet — Tilfidst sik han Spuk ai Folkett send, Pan juft daode kinset eiser Ja, vae du end ielo en stille stel, Der elfked’ Runee at granste Os dumme ved Fantaiiens Bald — Du vatte dog Holgee Danstel Billelig hat vor Jsteddnft Og Itedeeicindtaget set met’ end een Badneeiom Spend Trift, Der styldte d l g Riddeeilaset. Bot du nied Molche-wen Ven, Ilted legeheui sit du Mode; Zeiss et din Delos-teile end, Os sulatnits Sange stsde Tat for det hele Osmetor. Fee Mel-In- og After-lange — Den Sten, der stysget din Wandeln-DE Bil dlontstetimyllei as mange. J. It. haufen. It iseagte ee let, inen ate soeftanl slr nieset betre; (clendins). Nogle Brudstyller as Post-r A, szA. Swætds Bewe. VedzChtiieianVap (Arel August Sankt-. A· M» s. 1854 i« ekoetrig, dpd 1891 sont Preeft i den heult-« lmh. Memghed i Iempleton, Col. Viograsi ilsrini Slnrstadl: Vaarir Pennfælemre. Sau Franeisco, ,Forfatierens Farlag, lett-s, Side 17:k). l. U. Nov. les-M. »—— Jeg har last nogle as Der-es Diale. Hoad man sprsi merken er, at Tonerne lornmer fra en iaarel Fugls Bryst. Dem stemte ogsaa mig bebe-H ver. Der Iorelommer desuden i Deres » Breo lldtryl, fom gjorde nng ille lidet’ ondt. Tdi efterfoni jeg selv ofte har lidt as tiyllende Tunasind, smlig paa! den Tid, da jeg var Unglarl, ved jeg» hoad det er. Te iager imidlertid fele naar De i Deres Vers siger, at paa Haoetd Bund raader Frev. Vier ais paa, at Siriden, Lioeis Kamp for Til vaerelsery raser i uiormindflet Styrle ogiaa der. Nei, lad oa oære Mændl Orn ogsaa Slædnens barste Nordenoind oprprer oore Folelser, stal oi dog ille flippe Rai-et og sige: Nu gaak oi til Bunde-. »Omlring os ligger i endelsö Uds simkning en Verdem iuld af Poesiens, KunstenC Natur-eng og Karlighedens Bidunderr. Baa alle diese Omraader foregaar Virlsomhed, og jo tangere oi; naar frem, desto mindre slal oi finde afz blinde Naturlrcriker og desto mere as Aandens Birlsomheo Jeg tror ille, saaledes sont Brahminen, at Verden er en Bald for Guden Brahmao Villie, og at denne Bradmas Leg med Ver-den er som Tigetens Leg med sit Butte. Der er meget, fom oi stal udrette, og da jeg tror paa Mennefkeanndena Udodelighed, oil jeg sige, at deite Lio er lun Begons delien as vor Virliomhed. th lade sig slynge mod Klippen for at naa de stille Bande —- i Haodydet, — hoad De end deroed lau vrnde« saa danner De itle derved Deres Aand iil storre og rigere Jremgang i de kommende Dage! ,,Jeg er ille Humorist, ej heller no gen zjende af uslyldig, eegie Humor; men jeg ei en uforionlig Fiende ai alt laot og uöselt. Teile stammer ilke fra religiøs Jndslrcenleihed, men folget af, at ieg er Idealist —- eller dog gerne vil viere del. — —- —— Jeg er en halvl pessimistist, indtil en Trediedel poetist og indtil en Sieliedel humorisiist Na tur; —- meu een Eriaring hor jeg gjori, nemlig at med detie Temperament vilde jeg været dei ulnlleligsie Mennesle un der Solen, deriom jeg — ej var en K r i s i e n.«« 2. 21.;Icoo. Ums-. —- De hat IIIldkoIIIIIIen Ret, naaI De« siger, aI et LIv uden KækIIghed er det Ikle vcrdt atleve. MeII hvad be vIser dene? Jo, da RæriIghedeII sau ledes et en Naturbetingelse, Ina a Na IIIIeII eje MIdlek IIl III tIlfkestIIlle deIIe Kran. De the ogfaa ReI I, Inder dri ves wegen Humbug I RelIgIoIIeIIC Nov-I. Ja, om deI var mig, havde jeg maaske beugt scawere Udtkyl Thi saadanne TIIIg ioIII Industrion Mor IIIIoIIIsIIIeII IIIed alle deus Afstyelighedek, ;Pavevaldet med sIII NelIIoII og Helqu Idyrkelsh vetdselige og aandelige her Istekes DIIIanrsRet over Menaesteks SavaItIghes, —- IIlI detIe er Batbaci, i Gtueligheder, Iafcrnaljewsg »Jeg talte om Humotister. Eiter foIII jeg Im IIIIIIe III-liser Dage er vaIII III III betragte den kkIstIIe RelIgIon og IB»IIIeleII med Ærbsdighed, —- selv om ’der hat meet Tiber I mIt LIv, da jeg IIvIvlede oIII alt — iaII berstet det IIIIg IfmerIelIgI at laie SæInInger soc-I disse: «Jeg fætter Ikke Prig pIIII andre Vlnner end brune Bsnner med Flæsk IIl«.«) Jeg gentager, lwad jeg III lIgece hat bei-du« III et Iaadant Spkog vIdIIek tun oaI Usfelhed og Raahed, og passiv-IV at selv der mvriomme bsr vceke Imoralst « —- EII Sag, iom gsk Img megek be kleIIIt, er, at De ej IIIII sinde III-gen Trsst I KkIfri Leere. Her er det, ioIII III-I der reiste sig en uoverstigelig Mut mellem Dem og mig. Dvg man jeq rIgIIqIIoI spiege: hvprledes luabe De Iale sm, at! der steIe sum buq I ReligIoIIens Nat-II, ths De Ikke I Deees inderste Sie-l hovde eII Forestilling oII det aste. Al Classe forudicttet ip est- III-« tIIl —.« (I·0W.) U DeIIIIe Udmlelfe par seen-kommst I et Its Darm-II Vladr. DIS- Pfifennmre« as ,unstmu« findet fris. l Huld paa dit Modena-nat M fes hat rejä sit-krieg Rinde de Dust-, im jeg eidt, Its-r fes biete de tsle M og EIIIM Bese- hinan Ieth its-It pun« hoad det dsssie SM tilde sit-e tel. J sinnst erm hat ieg htrt zor eetdrentz der knapt jelo kunde tale eller forsiaa Engelss, benyne detle Sprog, naar de kalte til Birne-IS og som Und siyldning siger de, at de er bange, Bir nene oldeig rigtig oil leere at tate En gelfk, hois de ikke laler oet r Hjemmet, iamtidig nied, at det leeres dem e Sko lerne. En saadan Frygt er imidlertid ubegrundetz the Bsknene vsl let not leere der Engelsfe; cnen Sagen er den, at der danske Sproa Ikke er fint nok for vor Ungdom. Te vil være A merk ka n ere. Men saintidig med, at de ikke vil vare Dunste, bltoer de dog ilke Amerikaneke: tht det Tanfke derngek ved dem, og for Antenkanerne er og blivek de Tansie. Men naar faa Vornene onst-er til, Rl nd i Livet, hoor snster de saa ekle nge Gange, at de dog knnde Tonik. Sau kommer en Del paa danste Stabe-, men det er her ligejom i Die-neuen der edles Engelss, og det Danste indstmnkes M Undervisningsmnerne, og de faak Ikkc det Udbytte, sont de buede. Dei er derfor min Piening, lad os ikke stumme of ved, at oi er Danitez de Dunste sinnr« hojeee blandl Amerikanerne end de slcne andre Nationen og stulde nore Born en Gang komme hie-n til Danmatk, vil de med Lethed tunde daade take og foestaa alt, og hurtig finde sig tilrene. Jeg hat hsrt mangen Amerikaner ad tale Ønsket um« at han kunde tale og forsiaa Danst, og han har nndtet sig over, naar en eller onden tkke kunde euer orlde forstaa Dunst Dei fknl jo se lrdt start ud, itke at ville oasre det Danste bekendt, mens del io i Birkeltgheden er en Skom for Nationen og Vedkommende felo, fom dog ikke bliver bekragtet, forn mere Acnerikanek as den Grund. Tit Slut oil jeg tun sige: leer Bor nene Dunst i Hienrmet, mens de er fnum, og de oil en Gang takke dig der for. Der er Fordel ved at kunne to Spros. Lad oS gere, sont Nordmendene; be er stolte ai deres Moderscnaal og holder det i Me, og dog indtager mange Nord nntnd hsie Eint-edu Tal Dunst og stam dig ikke deroed. M. J e n i e n, Juli, 1900. Tipton, Iowa xra xäirlkc og gilt-Ile. Ashlaud Oojfkole, Esan Muth vIl im femkommende Eile-mer flaa nd dek kedetse as He. CI h r. B a un og He. !J. Christian Bay· Te nye For Ystandeee medvelek, ot Skalen under Ideres Ledelse oil bhve fort seem i koste Iltg Aand og Akbejde me d A n f v at ’iot den ev.-lulh.KikkeiAme1-i ka, med hvad Navn denne end n c on e s. Isotigt vil Ashland Hojskole lægge Vetgt pag fuldstæabig Kur-ins og itke tndeette sig med en studig skiftenbe Men sirsm ior cic. Der ml blive meddett Undecvigning i folgende Meinungen Dansksamerikansi Dsjfkole· Landbkugdskvle (i Tilflutning til Mit-bing Blut-(- Agriisultnrul (,’»1. rege-P Engelsts etikanst C o l le g e-Kue ins, soebeeedende M thagelse paa Michigan Suste- University Pan Stolens Land vil blive grundet en landscononist Iptisgssintiom sshland Skoie vil blioe nat-net iom Itsllessiole den lsie Oktober-. Den et vec fokiynet med Mqietjel, Samlingek m tn. Den reader over et Bibliotek paa ca. 4000 Bind og et udstytet med et gebt kemistbiologtsie Laboratorium Oku Sumqtkq er den einsie Missions meitvelsignede Viekefest. Dei tat be follede See-eß Silinbzmg et kristneh J del heilliggende Tobak-, hooenl ingen Steuedeboek tidltgeke vovede et met-me fig, et der11 Missionsstntionek og so Pkndikepladsez 12,0()0 Mennestek hat fkaiagt sig Hebel-stoben Bat-mum metne, seen bot mellem Silindung es Tab-fee hat hegt-set Leute. heben Lteheu os Muhamedanismens Mast et ruht. Den kiaestfte Indiendincicsion Im 165 States-sey 108 sum-inner, 363 sapevlleyuko Mission-ten 14 orde meeia te M, US Disse W, up OW, US sit-sede iiseueet meistens-g Mist-das US Idee-te . Jst Und-er flet qssitekusssk sm, Hunde-; hebt sidste su. Ist Iesmäfmde sit tek, nie Statu- oq 1,««2 Elem, s Dahinten ss OpmmhAfylet es IS Fortissim.