Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 25, 1900)
— — Blichers Hat. J «Iredetikgd. A. Av.« fortwllm Cn Gang var Blichek i Kehenhavm hoor hnn tilligemed en Del andre nd nnertede Mund our indbndt til Mid dagsselskad hoc Kotigen. Blichet bar sin sædvanlige Hooedlm dcekning, en Skindhnr. Hans Kolleger i Aandens Verden synteg itke, at Blicher skulde gaa til Kotigen ined sin,,Kabuds« og dleo enig om ot yde en lille Stam, san nt Blicher kunde faa Penge til en Hat. De sit indsnmlet 2 Rott» soin de gav Blicher med den Befrian at hnn stulde lebe sig en Hot. Da Blicher gtl hjem til sit Ophold6 sied, kom han iotbi »Den blaa Looe«« fokn our Nnonet paa et Vartshus, og tcknkteI »T-» kunde ocere rart at ttggk lidt indenfor og se, om Varten er hieni ine, nien nej, ieg oil dog itke mifte inine Venners Tiltid«, og dermed git han forbi, ielotilfreds og glad over, at have oundet Seit over sin flette Alb-Mig ded. Soni don gik,sit han Øje paa en licle Dreng, der stod og grad. Bltcher sit hen til Drengen, lngde sin Haand paa hnns Hooed og sourgte hom, hond der var iBejem Drengen fortnlte, at han our bleoen fendt hen til en Spekheter for at købe nogle togte Kortofler og Sauce til sin fyge Feder, og oar da gledet onikuld, hoooe ilaaet Staaten itu og ipildt Jud holdet. Bticher trsftede Trengen og gao ham nogle Penge, for hoilke han tunde kode en ny Staal og en anden Portion Kar toster. Derefter fnlgte Blicher med til Trengens Hiern. « De tom ind ien We lao Stue, meget fattig udstyket og me ften tsmt for Modlei. Henne i en Altooe lau Monden, Drengens Fader, inogle Pialtek, gnnste Idelagt ai Drikz omkrtng i Keogene stod nogle blege og afnmgrede Smaaborn. Uonen modtog den freinmede noget undfelig og degyndte strokg at fortalle« ot hendes Mund var bleoen ooerans strangt as Arbejde og maotte holde Sengen. Da Nonen oer gaaet, gik Blut-der hen til den syge og scgde: ,,Jeg teuder dtn Sygdoni, hois du ikle make holder op med at dritte Spiritus, dser »n.« — Det gjorde et stinkt Indiin paa Monden, og han fortnlte Blicher en Del om sit Lio og fluttede med folgende: »Bist Vcert toni i Morges og bod oe at ttaffe Hiigleje tot de sidste Manne der, ellers dlev oi smikt nd ona Gaden Kaki De hjælpe mig over dette, san stal jeg im i Dog ni aldrig frnnge Spiritusz mere.« Do spnrgte Blichet om, hoor stoi Gelder our, og da han horte, at der netop var lig med Storrelien of den Sum, han hnode hos sig, gnv hon Monden Pengene; paa den Betingelfe, ot hnn ikke tnaotte node beiuiende Dritte. Neste Dag modte Blicher tilligenied sine Venner hos Kongemde spurgte hant otn Hatten, hnortil han foaredez »Im oidste fo, ot man ille bruger at bat-e Hat hoc Kongen, og Hatten var paa den Maade ikte nedoendig; men jeg oari Altes hos en Familie, der bleo trnet med ot blioe kostet paa Gaden, dem gao jeg Pengene, da de elletsg monglede Tag ooer Hooed, jeg hat jo min »Knbudo«.« »Naa," siger Stoleinipelisren hals hajt, »jeg et egentlig Ikke migfoknsj-·, mcn kare Or. Later; men der er bog en en Tätig: De maa atbejpe meke met Kkidtetl Meke Anstueliesunbewiss umg. Hvab Batnet set-, det beholdet dek. Man bar allid tegne et Vil lebe.« »Ak,« suckede Stoleltkkeken, »hnis jeg bake kunde det!« »An Such-· iaakede Jnipektpken in rig, ,,faa meget ui en Kunst-set maa enhoer Leeres vate! Pas nu paa! Jeg tidiet her med nagle faa Stkegek en Ugle paa Tasten. —- -— See De — iaadam —- — Gw nu Agl! — —- — Aufna, mit take Barn (nendek sig til en lille, af Faknndeing gabende Dkeng), hvav ec den« Den lille betragtede Jnspektsren og cegningen en Stand og sigek iaa und selig: »Es! So.« Med en misiokntiei Brummen vens der Jnspektsken sig til Pigeknes Side: »Na-I, «mit Barth-« ytrede han leendi til en lille Pige, Jlg mig, hoad fon stiller denae Team-usw ngaa Pigebaenet set en Stand pas Tegntngcn,hooreitek hun modig og be stem sparen »Es! Sol« Nu slaar Jnspekcsren stg med Han derne i Banden. ,Vpoeledes,« taaber han one-et til alle Elevekne, ·hvad er det.« Da fea hatvttedstnstyse klare Situ bee tordnet det ham med Doecbevisning isMIdu »Es! Sol« Saa stettede hin den »Usle« nd Sanderjylland. Eu tldvisiiiiig. Pan Gaakden Langmafe ved Hall, der ved Salget for leden gik over i danste Handa, stsnt den prsjsiste Regeking haode budt paa den, et en dansk Undersaat, Tjenesie· kakl Petetsen blevet udvist. Han havde ogiaa vieret paa Gantden un der dens tyske Eier, Gaardejek Fed dersen. tsn Slniigelitteg. J de sidste Doge er ta Stykte stattg, tilbsrcnde Land mand Kr. Petri fen i St. Hansgade i Flensbokg, dade paa Matten, nden at man lunde spare en bestemt Sygdam has Kreatur-kne. Da Vandet i en Dam, hvoraf Kreaturerne dral Band hat-de et paaialdende lloieende og Smagen var foiaitdieL hat« inmi, at der er iyldt stadelige Substandser i Vandet. Krebs dyklægen vil underlaste Vandet en nesje Undeispgeife. (fjcttdotttsft1lg. N is L o r e n te n s Mai-ed iVestergane, som to Gange i dette Foraar hat- vceket stillet til offent lig Auktian, men uden Resultat, er nu sidste Lordag af Kreditakudoalget folgt til et GaardflagtersFikinafor-»L Onu Mk, Æandiorsclsfakcningcn, der ap rettedes for et hatvt Aatg Tid siden med nogle ina lä) Medlemtner, hat iHa derslev nu 70 Medleinnier. Ter for sendes for Ttden ttt)00 til J-..';00 Als-g am Ugen til Hovedioreningen iikgbiærg, hvorira de sendes til England Naar Priserne er gede, sendet Foreningen ag saa Ilisg til Flensbo(g. Ell ttIfk ijktx Som niange Hyg tede, ek det lykledes »Den tyfke Forening« ved iorig Agitation og ved at take alle Troppek i Jiden, Kommu nefarftandere ag Civils«tandseiiibeds mand, Jernbanes og Posiiniiktioncerer, Degn ag Skalelækere, at satte deren Kandidater igennem ved Valget af fike Menighedsrepkcefentantek med Ill Stemmek iniod W, der faldt paa de dansle Kandidater. For to Aar siden fejkede de dansstindede ined tm mod 69 Stein-nei. De valgte Tystete ek: Nik. C la u i e n ai Nebeln-, Nil. A n d r e sen fka Brande, Hans H en n i n g s e n af Mjplg og C a r d s e n den ældte af Rishjarup. lldvisniitg. Om Kam-nie Ding leistrt lldvisning kan vi meddele tel gende. Kommis Tinglcff blev den 25. Mai beakdnt til at mode has Amtstakstans deren; denne meddelte hakn da, at han inden 24 Timer maatte iailade Platz sen has Kpbsnand Brach. Herpaa sogkede Tingleii, at dette kundc han ikkr. Amtsfakstanderen inente dag, det vilde were det bedste for hom. Tingleff gil deipaa hjem ined den Bested, rolig af ventende Sogens videke Form-, da Amtsiokstanderen ilke havde ytret naget ani, at Tingless vilde blive udvidit, sanft-eint han ikle forlad sin Plads. Der lau ja heller ilke nkget til Grunde for ham til at forlade Bladien, da han mente at neu-e bleven pksisist Undetiaat iAvgnst 1898 og hat mpdt tre Gange til Sei-stan. Paa den sidft aiholdte Sessian var han kommen i Foksteekks ntngskeseroen, saa han maatte detragte iig iain tysl Undersaat. Tit den M. Mai (Løkdag), Eiter mtddag Kl. It at tegne stulde han faa vare boete at Pladsen. Der gik saa godt og vel to Gange 24 Timet, iaa kam Anitbfoestanderen ocn Mondagen for at se, am han endnu var i sinPlads, hoilket han sit behaftet Tiden fort-b saa im Mandag til for rige Tot-dag, inden Myndighederne lod hsre nækmere ira sig. Sau blev han attek beatdket til at Insde has Amte-for standeren om Efteemiddagem og denne aplaste decpaa en Del Papirek for hom, og til Slutnins stnlde Tingless undetstriae Udviiningsokdekem hvad hqn nagtede. Den paafslgende Eiter eniddeg (altiaa erdag den t. Juni) hemqu Kl. H ushentede Gendarinen ham dg transpaetekede ham til Som merfted Station, det vtl sige, Gendaa men steg nd as lad Tingleff blioe fid dende t Tagen foin detpaa kme videke stil Bann-um Pladien hos Dr. Btvch ital allekede veece befat igen. Tingless er Ssn af en Optant, og deriam han vttkelig her sine Papieer i Orden og er prsliist Undekiaat, kan hqn ja ikke udvised, hotlket man vel not vil iartlaee ice dann i Kongekigeh M Pkmnninre at ,-Danfteken« sendet frit.« il-«’««« JWL Udlandet Krisen i Kinn. Hans Godtrncnljcd « LidethL — L Zkinsng n fnnr nnt Farinftof.— lsr Li vaalidelin. — Mis . siotnertnord. l Der ei noget fortvivlende ved at be lstnsftige sig med den nuværende Krife i lKinn Dagen i Lag tilbngekalder nette lig stedse Gaarsdngens Begivenheder. Selv det store Vetingblodbad springer man nt slaa en tyk Streg over og det er tor:)testen trn amerikansk Side; at denne Beltræbelse kommen Statssetretnzr Hay snd lnrleden fordybet i den storeBnnke, af Seh-mord figelser fnlde .Kiria-Telegrnnisner. Han ledte omlorggfnldt efter et Svnr pnn det Telegrnm, snm han, ved den kinesiske Gesandt, Pr. Wu«g Osten-, hat af fendt til U, S. Minister Co nge r i Peling. Nu vnr der jo en stor Vanskelighed her; thi Conger er myrdet, pansiaar alle. Men Hny har haft Mod not til at stole Pan Kineieren Wn’g Forsikringer one, at hele Blndbadghistorie er det pure Opspind. At alle Mngternes Gesand ternes —- med Undtngelse af den tyske Baron v. s e t t eler, der virkelig er windet-»- besinder sig, fortrinlig be slyttet at de kinesiste Banden i Peking. Og gnnste rigtigt —— der iinder Hay ogsaa ved Or. Wedel Hjalp et Tele gtnrn frn lkonger, gaaende nd paa, at han for det sørste er i Live, og derncest. at hnn og de andre Gefandter har det godt. At hart er i Live, nanr han lan af fende et Telegram, er imidlertid alle Mennesker, selo Kinefere, entge din Men Spørgömaalet er nn, om delte Telegratn er regte. Det man figng nt elter alle Solemcerker at dnnime, har Kineferne drejet Hr. Hny en Refe. Og det havde hnn felv opiindelig ogsaa en Folelle af Men en fandan Migtroisthed fandt Or. Wir ntilbørlig, og som den Bluts mand Hny er, begynder hnn nn felv at jyneg det jamme. lHnn fester ined andre Oid ftedse stcerkere Lid til Telegrammets Lli·gthed, og del pnn Trods af alle andre· J E n to pa er man san ganske viel paa, at den klnesifle Regering hnr til Pensigt at stjnle Ttngeneet rette Sammenhæng san lange som mnlig, og Knie-ferne bar derfor lendt et gammelt Telegram, iom i Birkeligheden ingen Ting t«iger. J sin fsrste Mistænkfomhed vilde Hny fende endnn et Telegrnm og faule deg stilet, at kun Conger knnde desonre det. Men Kineierne can ja not tcenke sig til, hvad Hay sntker, og de knn der for gndt lave hani et nyt Telegram, sont heller ikke siger unget, Inen knn gnar nd ira, at lsonger er i Live. lfn klog Polititer bnrde uden Tvivl knnne indic, at han ad den Vei, felo i dedste Falk-, ikle kan komme nd over Uvishedens Kategnri —- og for-neigt er den kinesisle Krise altfor alvo lig til, at man slulde knnne h n n d l e i Oder ensstetnmelse med den Art page »Med delser.« -Vil Magterne redde Europen-te i Kinn og stasfe sig Respekt, dn Itna der anbendnrt handles eftertrylkeligt, ——— men ikke paa Grund nf Ciifertelegrnmmer, hoig Oprindelfe ingen kan nngioe. Og ingen vil falde paa at tro, at den kinessiske Negering for Øjeblikket er til Sindg at lade Europa-eure i Peking --— vm de stulde være i Live —- stnn l re gelmæssig Fordindelse med deres respek tive Negeringer. Hat-de Pekinghosset snsket det, da hat-de det varetden letteste Sag ai Verden. Nejl Kinn nnster tngen Klarhed over Situationen, og det hat vel sine fletnme Grunde hertil. As Ryl — foreligger der itke ket meget. Tte n T s i n-Kampe-e har varet Ugens Sam tnlemnne, og man er nu ganske vis paa, at Kineserne vil blive en haatd Fjendr. Thl vilde er de, fnnatiskiophidsede og udmcrket veebnet. Das hat T l e nsTf in s Fald belys delig fveekket deees Selvtlllid. De holdt jo not de ftemmedk i Skak en Stund, men de frygter for, at de ikke l Langden vil tunne holdeStnnd mod Magteenes velsoede, strnt mindretallige hier. K l na lsger da siskert nok at trckke Sagen l Langdrag. Dels for at ian hærene oeludruftede og velindsoede, men —- mest for om mutig at faa fat Splid mellem Magra-nd At dette sidste stal kunne lytles, er der al lldsigt til. Japan har ja faaet Ret til nt landsaette en sior Heer —- og en Stieg Tusind Mund er allerede landet i Kinn. Men faa pludselig bliver N u sl a n d ag Ty f t la n d troldede. De vil ikle have en Japaneser til Overanfarer, hvilket E n g la n d nok oil tillade. Da de tvende Magter nedlagde Jud sigtlse mod Japans-feren, blev Japan ielviolgelig forneermet, og det bar nu nagtet ai landsætte flere Tropper. J lss n g l a n d er man megek vred paa slt u s l an d, foin man neppe uden Grund anses for Ophavsmand til allel onde Auslag — ag Viedm forniindstes! ilke ded, at der stadig kommer nhe Med delelier oin Russernes Troppesamlingf paa Z i b ir ien S Shdgrcense. Ja! der har endog oæret det Itlygte ude i London, at R u s l a nd staar bag ved hele Kina-sttyret, for at det i detJ rette Jjeblik kan trcede til sotn Verdengs . cioiliiationens Befrier — og fna sinl klcetkclige Lan for denne Heltegærs ! niiig· lsst andet Londoner dtchgte fortæller konntt not, at det er ikke i Sibirien, nien paa N o r d i n d i e n S Grænse at de ingsifte Hære samles. Saa asngstelige er Eciglænderne for Tiden. Men deres eneste duelige Land hærsiaar jo ogsaa nede i Sydafrika ajsaariet fra Verdensbegioenhedernes Gang. leinesiftshyllcri. L en gainle anerkendte kinesisle Stat8 niaud Li Hang Chang, bekendt baade for sin Fremstridtsoenlighed og sin Jlationalftolthed, er pludfelig bleven Genstand for alles Mistænksomhed. At han er regte Kineier, ved man; men, da han nu er gaaet paa Reife fra Syd promnien til Peking frygter man for, at han har en New bog Øret. Han er en jelvstændig Natur, men htnö Sym pathier gaar aabenbart i Retning af Entetejferindens Parti. Europceernei Shanghai har derfor alle holdt sig fra ham og aner, at han tun vil feette Splid mellem Magterne —- noget man efter Ue ganile Venstadsforhold til Europa og Amerika itke flulde have oenlet; men han tender paa den anden Side deres politisle Laster ad og ind, og kan ind retie sig derefter. Oproret flannner for Dieblitlet niest iNord, men det fpreder sig langere og længere syd paa. Ainurdifti«ittet, som Rusland har Kontrol over, er erllreret i Belejringstilstand, men hvor stor den rugsiste Hier er der, vides itte ined Be stemihed. Der tales om, at Sinkt-Un llland er undervejs dertil. J Mandags meddelteg atter oni den mysterinse russiste Heer nord for Pe king. »O I- K Of Hvad man nu end tar mene om Ge sandterneet Starb-ie, er dei i hvert Fald sitterh at niange kristne Missiontkrer og indfsdte er mhrdede rundt onikring; navnlig i Nordtinag Brot-infer. Onikring den da nsle Mission paa LiadiTong Halooen er der ogfaa lliolighedei«, nicn officielt er der intet nieldt oin de danske selv. En katolst Bistop i Nein l5h1uang er derimod inyrs det. Soni et iørgelig oplylende Ets empel paa Kineserneg Opfindsomhed i sttetning at at pine de Kristne til Dabe, hidfretter vi splgendex Fra San Francisco nieddeles under lu. Juli. Fra det nordlige Kina er netop an kommen narmere Efterretninger om de stralkelige Pinsler, som Rev. H. B. N ornia n, der sammen nied Nev. (5. R o b i ns o n var blandt de sprste ame rikanste Missioneeiei, som bleo Rank tampernes Oste, maatte undergaa, for han dabe. Dan faldt ihrenderne paa Li, den fvlnemfte Mond i en lille By oed Aus glican Mission, hoor Normen og Robinson haode deres Hovedkoaiter. Li havde tort for mistet en Spni en Trcette mellem Novetiemper og Kristne, under hoilken de Kristne jagede Nieoekeemperne bort fra Missionssiationem Saa hav nede han stg paa en fkygtelig Maade," da Norman faldt i hans beenden Da Li haode fanget Norman,blev han kleedi nagen,hooepaa man lagde et Jernbaand om hans Hals. En kort Jernlanle blev fester til Jernbaandet, og han blev bundet til en Pal. Klnefeeem Mand, Koinder og Bern, stak ham da med Giebe og Plage og faieltet Bly blev heldt over han« Le-( sen-, siedens han Inmitle Ivaltesi langsam. Liget blev staatet i smaa Stoffen Robinson, den anden Missiorær,blcn myrdet uoen at maatte gennemgaa faa mange Pinsler. Han blev hugget neb, og Liget bereitet huggget i Smaas stykker· Mange kristne Kincsere blev drei-H Om alt og alle. Fite Ante Somi. Eiter hvud tus siste Blade fottcelle, sovet en tussistj Bande Wassneosz 253:aatig Sen nu paa; femte Aar. Føt denne SøvnpetiodeY var hanfund og ftifk, giftede sig 1UJ Aar sammel, med en ung Pige og blevi eitet et Aar Fadet til et Batn, sont hidindtil eti bedste Velgaaende. Den; Unge Monds Sygdoin begyndte nied! Sinettet i Halsen, tte Dage senete; faldtdet hain svætt at gaa, og hanf maatte et helt Aat ligge til Sengs, lani iHændet og Fadder. Saa saldt han endelig i denne dybe Sonn, fom nu hat vatet site Aar. Den Fade, det tvinges i hasti, bestaat af Mcell og Hoedebtød. Det paaftqacg, at Lotdzli o b e r t H hat faaet et Tilbnd oin at sktioe Voetktigens« Historie for en Godtgøtelse af Jst-ih OUU. Hals han modtaget Tilbudet, maci han natutligvis opgive al Tanke paa at blioe Ovetstbeialende, hailken Stilling forteften medfsiet tneget haatdt Allude De srqnskc Munke agitetet i denne Tid iot Afstasfelfen af Kranse oed Diebs «sald. De figet, at de dede hat mete Gliede af, at de eftetleoende betalet Munkene for at let-se Sjæleinæsset for dem. Mecrtcligt Assgtcftau Dei betet viftnot til Sjældenhederne, at et Ægtei stad indgaaes mellein to, som hat vcetet fotldoet i tte Aar og aldtig hat seet hinanden for Btyllupet. Men en slig Undtagetse fta den alinindelige regte skabsstiftendePtaksiå skal, om alt gil, Iom det var bestemt, have fundet Sted i New York den lee — og det altfaa paa en Fredng ogsaa, den i alle ovetttoiste zllankeetg Lijne ,,uheldige« Dag. Pat tet havde ,,iotelslet« fig i hinanden in istligic d. o. s. ved Hjælp af et Fotos giaii og gennetn Kottespondance kom inet til den dtistige Beflutning at ind gaa As·gteskab s— et Vovestykke, det fot detes Vedkomniende ivætIte Fald ilte can faa et uheldigete Udfald, end Til fieldet et ined en hel Maer Lisateskabey sont indgaaesz i Blinde — ielo oni Pattetne ogfaa ,,fet« hinanden hvet Dag. tsstsgclsk et det mest otdtige Sptog; dct hat ooet l Mill. Ord. Det ord fattigeste et Autttalieng indfadte Be tottnings Sptog; det tallet kun 200 Otdz Rafietsptogene hat oinkting How. Flinesist hat -89,0(IU Ord. Tysk hat su,uuo, Jialimst www og Spanst 2(,),000 Ord. Eu Fuglckcdc i en Vikube findes der i en Haoe 1 Endlin i England. Et Pat Sinaafugle havde byggct deteö Rede paa Siden af Vikuben, lagt 12 Æg i den og udtnget dem. Maikeligt nok kom inet Bietne og zuglenngetne godt ud af det sainnien. Sidcti den lftc Januar IWO stal t(j,000 have foiladt den katvlske Ritke i Ostettig, dg Beoægelten, ,,las fta Rom« sattsattet, ttodg de tatolske Myst dighedets mangehaande Fotsag paa at staiife den. Den katolste Faisattet Roiegget hat nhlig udtalt over del al cntndelige katolste Folki Ostetrig den tnufende Dom, at de as teligiese Ting intet fotstaat uden ,,at man paa Fre dag ikte man ipise Kod, at man ved Jesu-Hjette-Andagten oindet en Aflad og kan ofte den iot de atine Sjcele i Skætsildem og at Martin Luther et en »Helvedesbtand. «—— Jiitet Undet, oni de tølet Trang til anden og bedte aandelig Nceting. Vvlfommc Jotdtystelfet sttannte Jndbyggetne i Catacas, Venezuela,i Ma·ndags. Kitke og Teatte haldtes luttede oin Aftenen og de fleste Jnddyg gete fev i Telte. Stot Skade siges at’ viere afstedkommet. J lesChamps Elyfele. EaDel af Dtostekustene i Patts get,iom man ver-, fot Tiden Streite. Fatleden kam en hette med sin Dame ud fka UdstillimI gens Entree d’.Donneut, i les Champs Elysees. Han gioet Tegn til en fett-i ketende Kast; denne vilde fetst ilke spre, men indladet flg paa Forhandling. »Cainbien?« —- ,,12 France-Z lydet Kustene Saat. Det var dog for meget og en mindre blld Otdveksel he qynder. »De vil ikke betale?« raabet Kasten, imeldet med Pisten og tlltaabet sin Pest det betendte: »Du Coeotte!« — men Cocoite otlde ikke gan. En opbengt Mangde spat-ver den Vejen. Hurtigt springer en Mond paa Butten, tagek Kasten i Moden og ruller bnm ned pna Jordenz i samme Nu tager hatt Tim metne, Herren og Damen stiger ind t Vognen, Besten iler af Sted, og den nye Kusk tilknaber den assatte: »Du oil ikke køre, nuoel, san toter jegl« Mang den more-de sig tosteligt over dette Puds, der blev spillet den udlu Karemand, som, efter at have reist sig, stirede forbloffet ester sit bortrullende Kote toj. ———·-.-.-—-—— Armeniske Velkomftces remonier. »Nnar en Europa-er træder ind i et annenisk Hjem,« sortæller Amerikaner inden Mis. C. H. Wheeler, Missionær iAnnenien, isin nys udlomne Bog: THE-Nimm in Etl(«n«, bydes han stqus Veltoninien med Ordene »patee yegak« tdvs. erd nied din Jndgang!)· J Modtagelsesværelset hilses han med ,,Hrnmet sek«, hvilket udtrykker en saa dyb 2t5rbodighed, Hajagtelse og ydmyg Underlnstelse, at oort Sptog ikke ejek noget tilsoarende Ocd derfor. Han visis til et Itkkessæde — der er Grader iGunstbevigningen, den Elste as Gee sterne eller den, der kocn sørst, heedres stemsor de andre —- i ooeste Hjorne nf Dinnnen til højre, hvok der er lagt etstrn Hyndet. J det tilsvarende Di vnnhjame lige over sor, faar den Gæsi, soin detefter stal hcedres mest, Plnds. HJ Folge god gamle akmenist Skik ;mna man ttcetke Faden op under sig pan JDivanem deksor dør man trætke Stoene as oed Daten, inden man ttæder ind pau det tæppebelngte Gulv. Tidligere havde Modtagelsesoærelset i armeniste Hase en Dioan langs hvet »nf de tre Vagge, men hverken Bord seller Stole. Det blioer nu mete og Tinere Mode med tun to Divaner og et Bord ined Stole om ved den tredie VES. Nnor Gassten er kommen til Sæde, kysser Vaninden hans Hnand og byder hnm Vettommen, Betten — om hnn er til Stede —- detøker sin Pan »de, hilset ham tusinde Gange og spor sgeiz om han befindet sig vel. Alle Fa niiliens yngre Medleincner ten-der til og tøfter i Tavshed Gastens Hnand op til der-es Læber og Pande, medens hnn siger: »Aha-ist« (gid J mna leve lern ge). Detpnn soklader Ungdommen Værelset eller stiller sig med soldede Heender iiækved det Sted, hvor Gæsien hat sat sine Sko; det stnl betyde: Vi ertil din Tjeneste. Vært og Væktinde siettek sig under endnu flere Hosiighedss utvekslingek ned paa Divnnen ved Gir stens Side, de unge dringet Sorbet, Koffe, Frugter eller Syltetoj, alt af hcenger ns, hvok højt de nu vil htedre hom. Nanr Gesten binder op, bar han sitze: »Mit-nat poree!« (Fred viere med edet). Viert og Værtinden sparen Gan i Fredl Vættinden folget Gasten til Deren, undertiden gar ogsaa Vier ten det, og beder ham kom igen en nn den Gang. Mulignis er denne venlige Modtngelse kun otientnlst Hoflighed, nien i Reglen fnler de sig dog hcedtede ved snadanne Besag. Navnlig Kinn deme stal nok gengcklde det, deres Nos gerrighed er stot, og en kristen Mis sionær kan sanledes let faa Inyttet Fotdindelse mellein sit og detcs Hieni.« -——--.-..-——— Kincfiske Ord. Nedenftaaendc kmrsiske Glosarium kan have sin Intereng nu: l Tf u n g li Y) a m e n —- Udenrigs mincsterjeL B o u Wo ng Wui — Selskabet til Keiseteng Beskyttelie, »Refotmpar tiet«. 31 e H o C h a u n — ,,Bokser« Forvundeu ordtek overfsm »Retftkkdig heb, Harmoni, Knytnæoer«. K u a n g Y) u W ai ——Kejferens for nemesie Raavgtoer og ,,Nefvrmpartiet«s Leder Liung Kai Tfchu —- Kejfetens enden Raadgiven Ku a n g S u i — den unge Krisen F c ask u e i —- »Fremmed Djævel« (Udlænding). F u -— Ptæfektur; Statholdersiab. H ui — Klub ellet Fotfamling. H’f i e n g — Windst H’i ie n —- District. N e isK o —- Stockansler-Ret. Klaus pgdp-Elt-. H a j —- SI, Hat-. P e —- Nord. K in — Hovedsiab. Si —- Vesi. P el — hvid. T f i n — Sied. T ie n —- himmelsk. C h u — Perle K ow —- Elvemunding. Y a n g —- Ocean. T f e — Sin. hie n —- Stedct, hvor Distrikms Embrdsmand bor.