R
Perpetua.
En Martmlststatie tm Nin-es.
e at
S. Varing Gould.
(Fortse1t.)
Legene stulde vnre to Tage. Ten feiste slnlde der
date Kawp trod de dilde Tor og vaa den enden et Solln-g:
tdi da vilde Arcnnen blide omdcunet til en So.
Der var ster Uanstelle tnellem zolt nein littund as
Weit-eh thi dvis iltetlcizstralenv»Reqnen harte od, kund-. Lege
ne ikke afhaldegs lslanfle vtstkunde vele det iihdre Teater
overdeettes nied Tættier og Mannen der vlev spændt ud
melletn større Stangm men ditzse var bestenime til Beet-n
twd Ecten on lnr de ilte holde Regnen ude. Tes
uden tunde de stet itle ndfriænde5, san lange Stormen ded
banden
X Inen herstede stor Bevcegelse Ten, der bavde
letnliestet tsludens Billede, var dleven dømt til at lastes for
de vilde Tot-, o.1 hnn var itte nagen simpel Forbryder,men
« hdrte til Bvens Aristokrnti.
At en jt r s sial Liiivaeltning bavde fnndet Sted i
P odinsen, og at de frigtivne davde erbvervet sig en del i
Tel Mcgt on Jntst ndelse daa deres sortiae Herrers Belast- l
jung, soltes tvdelig as Eftertomnierne dg de sprste ersinn
tift-grcesle Kolonister, vg as Leveringerne at den gallisle ·
Atelstand,tneti de vilde nødig over for andre erkende dette.
Udsvelfen at Borgerrettighedcrne. Vetget of tfmlsedSinæn
dene, Retten til at beklaede de bsjere verdslige og gejsts
lige Etnlieder tilhsrtk fra gammel Tid Adelzfamilter, nien
nn begyndte de frigivne ogsaa at ville ttlegne sig disse Ret- T
tigheder. I
Og nn skulde en as de gatnle Ecndedsilcegter ddninges J
derved at et as dins Medlemmer stulde lide en vanærende
Tod paa Arenaen og ingen af Slægten Falerius vavede
at have sin Rost til hans Fortune-, saa farlig tyktes deni
Situationen. Det Augustalske Broderstab havde betlnttet,
at der stulde statneres et cfsirwttmde Elsenipel paa Mar
cianus ag davde faaet Odrigheden til at dsmtne i Lderens
stemmelse hernied. hans Tod vilde blive en tydelig Til
tendegivelfe til den herstende Klasse om, at dens Diskreditie
tne nu var forbi.
Men nu dredte sig tillige Nvgtet vm, at en ny Foer
stelse dar beredt Publikum Den unge Jnmtru. der var
dleven trutcen op as Nematus-US Basin, ltat-de stemstillet
sig sor Odrigheden for derved at opnaa fin Moder-Z Lis
ladelse, og Dommeten Petronius Atacinuå havde at Hen
synssnldhed mod de gode Fall i Studen, sont dan elskede,
og af Ætdtdighed mod Guderne, der dar dlevnekrcentede,
desluttet, at bun stulde fremfsres daa Arenan fdr first i
Foltets Overveerelse at blive tvunqen til at dfre og der
ester at dlide vvergidet til Prasteslc bet. Nagtede
hun at ofre, vilde hun ogsaa komme til at lide en haard
Straf.
Lg dette var endda itte alt. Bnndillas Macer, den
sidfte Ætling af den volleanste Familie, lnn, som var
dleven tastet i Rovburet, men dar flngtet deksra, stulde dg
saa fremssreg og benrettes, svrdi det var hem, der hat-de
hjulpet til at redde Petvetua sta Basinet og rinteliavig vg
saa hadde veret meddelagtig i Falerius Marciatinxs For
drydelsr. .
Til Folkets Tilsredshed lagde Uvejret sitz, Astenen
strend Legene ftulde finde Sted, lige taa hastig, sont det
havde rejst fig. Tog var Vettet endnu ditterlig koldt, og
Dimlen var bedattet med sorte Styer. Jtte en enesie Sol
straale trangte ind paa Atennen eller liftede sig ov ad
Teatrets Siddepladfer· Man tunde godt have tantt sig,
at det var en Novemberdag i det nordlige Germanien.
Bvens Folk og Tilstuerne sra Landet com indbvllede
·i deres tykkeste Binterklader, og mange as de rige og sor
nemme havde deres Slave med, sotn dar Jerntasser nied
gennemhullede Lang og indeholdende glsdende Tkatuh
set-sinke holde hetsiabeknis Fjddet varnie under Fore
stillingm Andre Slcver bar Vynder til Bæntene eller
Ulveskind til at brede over de es Herrers eller Feuers
Knec
Det ovale Teatetg Baute var tætpatlede med Til
siuere, og de Iverste dlev fnlde lange set de svrigr. Til
stuetpladsen var inddelt i Lager, og nedeist ved Pediet
eller Brvftvarnet, sam skilte den sra Arenemh var de
wunicipale Dignitartetz, Prafternez og de særlig indbuds
nes Lager.
Even over Beentene for Enchidzmandene og Gasterne,
dar de, sont benvttedes as Ridderftanden samt Byeng og
Omegnens Natadtliteter. Den naste Ratte var sorbeholdt
de frigtvne og de sinwle Bargere, samt Bindung medens
de atlerjderste tun benvttedeg as Sturm-. Ved den ene
JEnde as Ovalen sad den bsje Lortghed t en saerstllt
Isme, dg ige odektor denne dadde Legenes Leder og s
kund djælpere samt Bagtend Oberste og Brandwundene i
Pian. E
To Dire, en ved hver Ende, gav Adgang til Arenan
Ida Heute sont Udgeng. German den ene traadte Gladlas
Atem dg Fangetne tnd fra et Hort Kammer, der laa un
Oder Tecttets sentemtter. den anden Der fette detimod
sind til Mssalaldte Libitivum, bvdr Ligene af de drædte
pwee og Ddt dled tastede ind.
Ase nedm under Odrighedens Lege var ovrejst et lille
Alter posBeyIdetmeY der gis omkting Arenan. Pan
Ileret stdd en Statne of Antonius og ved dets Side en
VIII, sm W Trcknlsilden dedlige og uddelte ngelse
til desc, der tilde sfre send-at til Unden.
In M last Umk- til, at dePladsey sum dar sor
W W, kein dar tyndt desattr. De, der
M MS elef Mstrdeii M dir tnyttede M Stegs
U Wus, III-M ved at holde slq dorte, andre
ITÆ M de Me- Ufotsiammetbed ægrede dem, og
MO- Ists-« it Ist VII-der var oderqnet Wortlaut-I,
: — M W
»WWIFIIITMJIU Widd
H Freundinnen-unmva
Da Øvrighedsdersonerne ankam med deres Æresdagt
af Littorer, rejsie allei Amfiteatret fig. og de ankomne
dilfte nedladende daa Publikum. Oder af dem tag nvgle
RIgelseskorn sra Prasten dg tastede dein paa Altretz nagle
gjorde det ined bsjtidelig Ildor, andre med spottende l
S·mil. Petronius vendte sig mod den Augustalske Flamen
og sagt-» »Ti! den gose Augustus og den heilige Julia,«
og med disk-se Ord kastede han nogle flere ngellegkorn paa
Altret.
»Ved Becitiiiz!'« sagde han, idet han tog Plads, »e-:
saadan lille dvislende Gnist tan inaaske behage Gudernez
men den vilde sandelig itte tilfredsstille mig. Jeg dilde
anste, jeg davde et bragende Baal til at darme mine Hirn ;
der ag Fadder ded. Hu! bdilken llatn Kuldet J den J
Slags Vejt kan jeg aldrig sordtje min Fsde ordentlig;!
jeg føler en lignende Trdkten iMaven sont Saturn, da »
den gode Rhea davde givet han en Sten til Middagsmad.
Ved Vulkan vg hans Blasebcrlgi Var jeg ikle ntdt til det,
vilde jeg heller-e vare bleven liieninie for at tilbede Huss i
guderne. Diese Skuespil er tun for de unge dg damitle- i
dige. De tolde Stolearnte isne mig lige til Mai-v dg Ben.
Hvad komm-r iørsti Ab, en Tvrefceginingl Naa, saa
vil jeg irnlie samtnen intens og desc lien ioin er Murmel- ;
diir. Vask mig, gode Sineriu5, laa snart det nafte Od- ·
trin kommen «
En Tdr dlev dreven ind vaa Arencen, og en Gladia- 3
tor iik det Oderd at eddile og termpe tned TyreL Hatt
viftede med et rtdt Kleede foran del-Z Dodcd og stal det der
ester med et Spdd i Siden, da da det nn vendte sig imod ·
dam, sprang han dehcrndig til Side. Da Dvret lob ester
liain, fldgtede dan,ag da det var lige ved at indbente dani,
sprang han ind til Side, saa at det for sordi dam, ag i
det samme lang lian Handerne daa dets kliyg og sprang
over det.
Foliet tilraabte liain dereö Bifald, nun de badde ddg
sct denne Sport saa oite sor, at de snart bled tede as den.
Ta saa lsiladiatoren sit Snit til at jage stt Svcerd i Ty
rens Bringe, saa at den stortede dsd inn. Nu sIrte man
et Par Heste ind, der dled spandt for dei dade Dor, som
dereiter hurtig dled trulket ud ai Arenaen. Stader kom
lebende ind med Spande snlde as Sand, som de stro
ede over Blodet, hvorefter de buttede for Publilnrn og lIb
ud igen.
Nu smiekkede Stutteren Vorteile· op til Vavariet og
dragte zangerne ind. Der var Gæsigiderem sdm havde i
myrdet sine Gesteh den frigivne Slave, soin bavde des s
stjaalet sin herre, samt Baudallis, Marcicnuz og Per
petua.
Cn Grniorndedens Lvst gennemdavede alle Tilskuerne.
Nu stulde de da endelig se noget, lom lunde dringe dem i
Spanding, og som kunde tilsredgstille den Vildlzed, der
itndes daa Bunden as enbder Meneslenatue, og soen ille
Cidilisatidnen, min alene Gndg Naade ian faa Bugt
med.
Det sind-jede Tilslnernez Fornsjelse, at der var For
drddere, som slulde dvervcrre andre Fordrdderes Dad. De «
iagttvg med ideendt Odinarlsoinl)ed, om de dlegnede eller
visie andre Tegn paa ZitadieL eller ein de sorlilev ralige
og usslsommr.
Nu dled en Bjsrn dreven ind. Der dled pudset en
bel Flok Bunde paa den, og de drillede den,indtil den dat
kedes as sin Slsdhed og til sidst bled ganske rasende. lkaa
et Tegn af Legeneg Leder blev Hundene derefter jagede ud
of Arenaen, og Manden, der hadde irdidei sine Ocellen
dlev dteden sretn mad det rasendeTyr.
Moraeren git sremad nied insrleMine, min viste ellers
intet Tegn paa Fragt. Don lagde Armene over Kors,
lanede sig mod Podiet og san foragtelig op daa de narmest
fiddende Tilsiuere.
Men Binnen, der dar bleven befriet for sine Angri
’)ere,lod til at verre meget utildsjelig til at indlade sig med
Monden
Da brslte Tilskuerne ned til Fordryderen og befalede
dain at opbidse Bistnen mod sig seld. Dei dar itke saa
sjeeldent Tilsældet ved disse scratkelige Stutsdih at et
Mennesty iom var ioidsint til at termpe mvd de vilde
Tdr, blev greben ai en Siags Forfængetighed og sagte at
vinde Tilskuerneö Bilald ved at optmde udsardrende niod
Dy:et, der siulde finderrive og drwbe hom.
Men denne menneskefsendsle For vilde ikle unde Til
siuerne en saadan Fornsjelle.
Da gav Legeneg Leder sine Beljente et Tegn til at diille
Binnen. De adljd, og den tiendte sig druuunende inin
dem og slog ester dem; men Manden,som den skulde drcebe,
vilde den itke have noget med at gere.
Eiter mange stugteslese Forssg og midt under Fallets
Dylen dg Raad dlev der endilig gidet et Tegn, hdarester
nagte Gladiatorer sprang ind dauArenaen og dreedte Man
den med deres Sværd.
Tilslnerne var megei sorditredr. Endnu hat-de de ja
ikke set nagen drdentlig Leg — tun en almindelig Dem-et
telse. De sad og rdstede as Kulde, og mange knurrede ag
sagde, at det ikke var Bærd at udsatte sig for at komme til
at frdse laadan for at se sligt Beinedarh Men saa med
et reiste sig sein sra een Mund Raadm ,Uldene! Ulvenel
Send Ulvene ind! Marcianus til Uldene!
Legeneg Leder sendte Bad dp til Petranius. hart
niktede til det, Budet sagde, vinkede ined daanden over
mod Lederens Lage, og denne sente nu en Betjent ind til
thenes Begier.
Paa samme Tid greb Stutteren Falerius Marcianus
ved Skuldrene og dsd ham stige ned ad nogle Trin for at
trade ind paa Arenaen.
Marctanus dar dsdbleg. can deg med Afstd tilbage
sra Siedet, hdor Sandet dar genemtrutket as Gastgiverens
Blod, og sein der endnu ttte dar sit-et srisl Sand paa.
Des-im tust-de ha- kt siegt-u Bin heu til-atra pg gjpm I
laa en densaldende Gestad og mod Benannt-.
Rom hid, Eneias Marktaaus,« sagde demn. »F
tilhseer jaen agiet pg aldgammelsamllie,og dog dar J giort
jer sittan i en tusam Antlitz det bar dtagt sanken over
jee Stand, J let seit-, ddpr mange der i Dag er fradamss
de tat eders Sinkt-. Eders Siende er dleden beslaglast,
oggerdledeudmtttl Dsdeth Dog Ilveeieg everde
enUdsei. Diremcademeva lM Keil-ts- Jeg lau
miselsieieredeest, Ortes-siedend J um heu
ttesdekkitl sosetdmw Mitley Ussssessaelsh
l—;s.——
vll de tunne fast-M at J bar forucegtet Milan og jeg
vil da oderlade Ifgskelfen til dem. Odis de rælkek Tom
melfingrette opad, dil J faa Lod ttl at lede. Tænk over
det —- det er jedog et Fort-g werd; men deterfuldstcendlg
afhangigt If Foltets Lune. Vil J laa sites
Matcianus stottede op til den baldige Masse af Vo
veder, og han sau, at Mangden diktede af Spanding.
Det gtl pludfelia ap for en af de ftigivne, at der blev til
budt Mateianuö et Middel til at tmdslippe, og hatt frem
drslede nogle Ord, der vel bettes as de omlringsiddende,
mece itte odfattedeg of de fjeknekr. Dog fotftod alle
Ordenes Mening, og der reiste sig et Itedsvende Pto
teftmolu
»Jet; vil tkle ofte,« fagde Matciatntg, «jeg er en
Kristen.«
To havede Petronius Atacinus Demut-km delg for at
fokfilre Ttlfluerne, at han ilte vilde modfatte sig dereg
L »sie, og delg for at give Legenes Leder et Tegtk
Dieblitlelig blev m lav Dir i Bartieten aabnet, og
ud sivrtede m Flol hvlende Ulde. Da de naaede Midten
af Atenaen, bled de staaende der et Ojeblil og lnsftede og
faa Im nvzgekrig omlkittg. Terefter stille noqle af dem
stsg fta de andre og ljb med Stunden ned i Jokden hen til
det Sied, hvor det sidste Blod var bleven udgvdt. Men
uge paa en Gang udstrdte en ulwke stor grau Uly, lom var
zlollens Flur, et hsjt Hvl og ftyttede ned imod Martia
::·.15, Isg de jvrige fulgte bog efter.
Dette Svn var lau stralleligt,atDialouen gousie tobte
Fomingem J det fttfte Par Schinder dled hatt staaende
sum lamslaatt, mm san udstsdte han et Zlrig og begvndte
at lebe tundt paa Artus-ein Oele Ulveftollen efter dam;
tut,ng da, nackt han meet-lede, at de halede ind paa hom,
vendte han sig om med ttuende Gevmdet, der for et Zie
dltt strammede Dytenez men det vakede ogsaa lun et Ojek
blit. Texts rede Djne og detes gltnsmde, hdide Tander
sudte den ulyltelige mcd nv RadseL og hatt ftyrtede attet
elf END
Tilsiueine tlappede i Handekne, og nogle sprang ot)
paa Bankene og lo of Denkyllelfr. Ct Par Gange lob
Tiotonen rundt paa Arenan, og hans Fort blev om mu
ttgt ftærlere, det var, som om Tilfluerncs Ftdderaab drev
listm hutigete frem; men famttdig bled hans Radiel mere
og mete vild og fnukt begvndte hatt at tobeVejtet ogslmsterne.
Endelig standsede han pludseltg, vcnte sig holvt om og lsb
hen til Faden as Battieken fokan Tommeren, mod hdem
hatt ndftralte Handernr.
»Ein mig Regelsri Jeg vll tilbede Nemauitts! Jeg
tilbede Augustus! Jeg ffafaldet thftusk
Men i femme Ziel-til havde den store Ulv gtebet ham
bog fra. Man lau Diatonen mtle Arme-te høit op i Luf
tm. Tilstuekne tlappede i handetne, ttampede nie-d Fsds
dekne og jublede —- faa lutlede den tcette grau Masse as
snckrmtde og lmlende Rovdyk sig over det Sted, hvokMats
Janus ialdtl
Tre og ThvendeKnpiteL
Eine-he hafte
Petroniutz vendte sig tnod Pontifm der lad ved hans
venstre Eide, og sagde: ,,EdeI-Z Nasfe er ganfle purpur
rId. «
»Jntet llnder i der-ne Hulde. Den bllve altid rfd i
sligt Beil-, oq mine Orenflmver ltgefaa.«
»Ja, det et et hsjft mcerlværdjgt Vejr. Havde det
enddn varet i Germanien eller Brittnnien — men her !
Zydenk«
»Ja, wen vi her i E vtrn et sysan mere lnldfloere end
de i de nocdlige Himmeln-End Der venter de Kulden og er
forderedt paa at lage imod den; men her lommer den unen
tet«vver vg. Saa iutle vi on lloge vg, indtil Solen lgen
stjnnetz og vi glennner vore Lidelier. Odem andre end
Taabet dilde Mollng indnnde sig her i Dag. Se engang
op: Elyetne hernger lavt, og det er saa fort, at vi lunne
vente at hlive ptstede af t;agl.«
,,Ja,« lo Petrrniitg, «og det san siore lom Dueag.
Det er jo ogfaa lau merkt, lcm under en Solformsrlelsr.
Men jeg vll give et gudt Rand. Mln Slave udfojer dette
Musmmsade med otlndede Mutsten, og de gar godt paa
Rhgmdem iom jo ligesrem er Livets Sajlr. Dan vil
snart vare her med en nh Fotlvning«. Saaledes stnlde J
ogsaa date eder ad. «
»Ja, gid jeg havde tanlt paa det spr.«
»Du femme tankte vift oglaa den arme Sinon-entom
Ulvene nhg lenderrev. Han udsatte sin Fotnægtelse of
Küsten-« til det klar for lilde.«
Petronius gahede og stralte sig og gad derefter Tegn
til, at den Frigldne,der havde heftig-let fin tidligereHerre,
stulde overgides til Panterem
Med Belvær sit man Ulvene jagel ud af Arenaem
hvorefter alt hlev forderedt ttl det nafle Optrin. Dette
varede tun lokt. Rovdvret dar hungrigt. og Forhryderen
gjorde lntet Forng naa at forivare ftg. Derefter lom Tu
ren tll Baudillas.
Uden at staa on fra sit Sade sagde Petronius doventt
»J hrsd nd as jert Fangiel, da J er anllaget lot at have
varet delagtig i den hegaaede delligthdr. J nagtede at
ofre til Kejierens Genlnsz men hle J nu vil kalte
nogle faa ngellelorn pas Jlden, vll jeg dog lade eder
klipp-«
«Jea lan ilte fprnagte Kristas,« sagde Baudillqs
med en Fnsthed, der forhqvlede hmn felv allermeft. Men
det var Martianugks Frqfald, der laa langt fka at dtage
hmn med til lamme Fald tveertimod havde foraorfaget en
hel Omveeltning i han« Sjal og Karaltev Da han htrte
sin Embedsbroder ferneste Kristus og faa hani udstreecte
Hunden etter segelten, blev han grehen af en Jndlgnas
tim, der gav han- gode Iprtsatter urvlkellg Kraft. Kir
ten var hleven vaneeret og deng Embedsltandfotlmeedet ved
Mariaan O, gid de dog ille atter Inantte hlive fuledes
ydnrhgedeved hinnl
Wandlqu- Macer,« iagde Verwuan »tag mod ex
godt stand, og sihnd eder og traf eders Balg. Eders
Zelle, sont nhs dlev til stehst m Ulvene, untede et
Viel-M forlænge og enlstede verlor sit Lip. Da han hcdde
befluttet flq til at handle. lon- en vls Mund og en gpd
I
I
s
Bergen tunde itte en Gang Gudetne ftelte dam. Ils
nien, tcet Kartet need Rigelle til denne for-lustige
Mand.«
»Jeg lan itle ofte.«
»J get jet stvldigsi Fort-wert mod Kejscrem lwis J
neegtet at oft-e til bans Genuss Brod jek blot itte oin Ne
maufus. bvis Billede staat det, sig blot, at det er til Ku
seteng Geniwz vg J ital vaee fri. «
»Jeg et hans lvdigste Tjener.«
»Ja, sag staut hqm m Libanon eller nogle Ragelfes
lotn.«
»Jeg tan itte, men jeg beder hvck Tag til Giid for
dann-«
,,l5t egensindigt Menneste er fin et imdigt Mich Der
er itte andet Rand end at beuge Stollen. sie-a tun nit itte
gsre mete, men inaa dømme edet.«
»Jeg et rede til at di for Kristug.«
»Saa spi- ltam«dort. » Svcetdet!«
Dialonen bsjede fig. »Jeg er itvasrdig til at udgnde
niit Blod for Kristt15,« fagde han, og hans Stenime var
om end sagte, dog saft
Detpaa saa han tig om og iit Lje tua Bistoppen lia
stati den Lage, der var fordeholdt Borgerne og Ridderne.
Bandillag lagde Aktnene paa Kot-S og tncelede ned vaa
Sandet, og Bistovpen rejste fig fisa si11’t!lads og ndstralte
dandetne til Velsignelse.
lkaftor var itle bleven tiliagt til at ofte. than havde
itte udcestet Dsdem nien hat-de heller itte fluet den«
Jan hadde ilte sijnlt sig, men var dog iite lileven
greben.
Med faste Stridt gil Dialonen nu ind paa Arenaensz
Midte og ltmlede ned, rg et Dieblil efter riillede hang- Do
ved iSandet.
Betjenten fjetnede strats etbvect Stint-of denrettelseih
og nu tom endelig det Lieblihtotn alle med san stor Span
ding og lltaalmodighed lnvde tin-delet.
Pettonia fagde: .,Bking Ase-nehm her ind.«
Streits sprang Æniliuz ind paa Amtan og trandte
frem foran Dammerem
»Tillad mig at ovtmde sont hendes Advotat," tagde
ban Ined en at Behagelie ssælvende 3«eininc. U tender
mig fo, jeg er Lentulns Vorm-«
»Im lendet jek meget godt af Omtale, :tl5-miliu«3, «
sparede Petyoniaux »tnen jeg trat itte, der ek nogen
Brug for edetz Tjenette. Dette er innen tttetszfaL hvor
edekcs blomltkende Veltalenhed tan udfolde iig, og Sagen
tkaver nu hvetten Altar ellekDefenlor. Miien blev ved Lod
trcetning givet til Guden Neinaiiiuz, og blev af Gndens
Rest ved Midnatstid igen lmvet, ettek at hun » hviS jeg
ilte tagek feil -— eif edek dar ttiitten op at lians Vosiik
Men Der harte cders Jnddlandning ap. Dun nntlagsz itte
her for noget, Inen hun flal gives tildage til titudein sont
hun tilhsret.··
»Jeg apvelletet til Getan-«
»Hm-? jeg tillod denne Avvellering, vilde det faa tun
ne nytte edets Klientt Men dette er en San, hvot der
ingen Appellering galder. Guden er naadig; han trade
ilte Jomfruens L.v, hatt feilaiige tun, at hun tlal vie-«- til
bans Tjeneste og biide en of bans Ptæftinder, der tan uds
gyde Lidatikner for bang Alter pg taste tttuiet i hanö
Kildr. Trot J, at Kesseten vil stride ind i saadan et
Spitgsinaatt Tkot J, at ban vilde fordvde det, livig
Sagen blev forebmge haust Men spjtg edets Klient, oni
hun ogtaa snller denne Uppetlering.«
Perpetua miteoe paa Don-det.
«Nej, hnn ded, at den vil være unyttig. cnster dn
at tjene hende, da hing din Ovettslellesgave til at formaa
heude til at ofte.«
»Den-« tagde Æmtliuå i stor Sindtbevagelie,»hvor
tan bun blive Prastmde bog en Gut-, sont hun itte trnr
paa?« «
»Woh; hvad det angaat,« iagde Dommeren, »iaa et
det jo tun en Formalitet og tlet tntet andet, noget, der
der tun dreier sig om ngelse oq Rosenbladr. Dvad Trer
angaat,« der vendte han fig til sin Sideinand og vedblev
leende: »du en Gang paa deune Mand, han toter om
Tra, tom en nsdvendig Betingelse for »at tilbede.« J ined
edets tsde Irr-stach ttot J, at Æsiulapiug lan tutere
jek for den?«
Pontifcr trat paa Stuldrene med en Mine, der baade
tunde betvde nej og ja.
Jmidlettid var Tilflueine blevne ntaalniodige og
raubte og stampedr. Nogle, der havde fortnnet fig med
tomme Gkæstak,dvori der var Smaaften,begyndte at raste
med dem og frembmgte en talsont Lvd tom at et Daglvejr.
Andre flog Pvtteslaar Invo dinanden. Da vendte Petru
nius fig igen mod Pontifer og fagde: »Ja, nu bliver det
not ntdvendigt, at di dite vor Tko paa og Æcbtdighed for
Gudermz « Deeettek vendte ban ftg ingen til den nnge
Sagt-m med de Ord: »Jeg tilladet jer til at stride ind
vaa den Maade, at J gaak hen til den unge Pige og over
talet hende til at give eftet. Ved Buebaketenl Det lnls
leg jo nceften altid unge ag lmutte Mand at oveetale
unge Ptge, naar de gsre sig rigtig bebagelige. Det
vil bltve et smntt Opttin, og J dar ja fnldt on af Tit.
Iluete.«
»Stil«-d pgtaa mig at ftaa ved hendes Stde,« fagde
Slavinden Blanda, der ttle bavde fotladt Petpetua.
»Ja, med flieste Fotiisielte, og bvts J to faa deld i
edees Mittel-elfen vil tngen bltve mere ttlfeeds end jeg.
Jeg snlter den ungeMt alt mutig godtz gid hun maa lede
lenkte og lottelig.«
Alter degvndte Tilskuerne at raabe og male med dekes
Grnstar.
.Bl tectte Ttden nd for Jottet,der ftddee og lenkt-,
sagde Lavinia-. »Legen gaar lige iaa langte-Horn vott
Blau Dir mis, Petpetua, Dattet at Datpintus Laeto,
di og Ouderne, ellee Gnderne og di vtlle nsdtg gjre eder
nagen Forttæd. Kalt dlot nagle ngeltetprn paa ltlltreth
laa vtl J strats lqa Lov at trade pp ad Trinene
der ttl de tmvttede Præsindey sont sidde tm en (Dcee·
desspladfetne.« « I
.Rei, ieq lau ttle gsee det,« tsgde Perpetua medi
Fand-n s
" EDITIONS-)